Åbn PDF-udgave - Det Faglige Hus

Medlems
Medlemsnyt nr. 1 ı Februar 2013 ı Det Faglige Hus
Nyt
Jeg kom
i job igen
Læs side 13
Tilbudsshoppen
Nu med endnu flere
fordele til dig
Har du feriedagpenge
til gode
Side 4
Generalforsamling
i alle afdelinger
Side 16
Du kan få økonomisk
hjælp ved strejke
Side 3

LEDER
Gør brug af din ret til indflydelse
Marts måned er for mange en grå og trist periode, hvor man bare går og
venter på solen og foråret. Sådan ser jeg ikke på det. Marts måned er
nemlig den måned, hvor vi afvikler generalforsamlinger i de fire regioner i
FK/TS samt landsmøder i Fagforeningen Danmark, 2B – Bedst og Billigst
og Foreningen Danske Selvstændige.
Vi bliver imidlertid ikke løbet over ende af medlemmer, der vil spørge ind
til status i vores foreninger, som de er medlemmer af, tværtimod. Jeg trøster
mig med, at det er udtryk for, at vores medlemmer både er tilfredse
med den måde, vi gør tingene på og størrelsen på vores kontingent.
Alligevel efterlyser vi i hovedbestyrelserne medlemmer, der har lyst til at
være med i bestyrelsesarbejde, og som har lyst til at engagere sig i den
fortsatte udvikling af Det Faglige Hus.
Vi bliver ofte beskyldt for at være en såkaldt ”fagforretning” med det
underforståede budskab, at vi ikke hviler på et demokratisk fundament.
Intet er mere forkert. Enhver kan gå ind på vores hjemmeside og slå op i
vedtægterne for de forskellige foreninger, som er samlet under paraplyen
Det Faglige Hus, og i dette årets første nummer af Medlemsnyt er der i
lighed med tidligere år en oversigt over tid og sted for de enkelte årsmøder
og generalforsamlinger.
Der ligger en politisk beslutning om, at vi skal øge og udvikle medlemsdemokratiet
i Det Faglige Hus, men omvendt vil vi heller ikke lokke med
hverken 3-retters menuer eller bankospil for at få medlemmerne til at
komme til vores møder. Det skal være lysten til det faglige foreningsarbejde,
der driver værket.
FK/TS i Region Hovedstaden har vist vejen ved et fyraftensmøde om
arbejdsmiljø. Der deltog cirka 30 medlemmer, hvoraf en del var arbejdsmiljørepræsentanter,
mens andre blot var interesserede i emnet – og
interesseret i Det Faglige Hus.
Med over 93.000 medlemmer er vi i dag i Top 10 og således en betydelig
aktør på det danske arbejdsmarked. Som medlem har du dog lige så let
ved at komme til orde og få indflydelse, som dengang for en halv snes år
siden, hvor der kun var godt 10.000 medlemmer. Det er bare op til dig,
om du vil gøre brug af den mulighed.
På gensyn ved møderne rundt om i landet.
Landsformand Johnny Nim
Udgiver:
FK/TS
Fagforeningen Danmark
2B – Bedst og Billigst
Det Faglige Hus – A-kasse
Foreningen Danske Selvstændige
Hjemmeside: www.detfagligehus.dk
E-mail: esbjerg@detfagligehus.dk
Telefonisk henvendelse kan ske:
Mandag - torsdag 08.00 - 18.00
Fredag 08.00 - 16.00
Tlf.: 7545 3577
Dagpenge - søndage 09.00 - 15.00
Tlf. 7610 9303
Redaktion:
Mette Jul (ansv.), Johnny Nim, Lars Brobak,
Anders Rasmussen, Mikael Marstal, Teddy
Gehrke
2
Eftertryk:
– også i uddrag – kun med angivelse af kilde.
Afdelinger:
Region Syddanmark – Esbjerg
Region Syddanmark – Kolding
Region Syddanmark – Odense
Region Midtjylland – Herning
Region Midtjylland – Aarhus
Region Nordjylland – Aalborg
Region Sjælland – Ringsted
Region Hovedstaden – Frederiksberg
Region Hovedstaden – Hillerød
Oplag:
45.000
Udgivelser pr. mail 36.000
Produktion:
Rosendahls
Tlf.: 7610 1112
Få nærmere oplysninger
om åbningstider m.m.
i vores afdelinger på
tlf. 7545 3577
eller på
www.detfagligehus.dk

Sådan er du stillet under
strejke eller lockout
Eftersom Det Faglige Hus ikke er forhandlingspart under
forårets overenskomster, må vores medlemmer ikke medvirke
i eventuelle arbejdsnedlæggelser. Men du bliver ikke
ladt i stikken: Vi hjælper dig økonomisk, hvis du bliver forhindret
i at passe dit arbejde.
Fagforeninger må generelt ikke medvirke i eller
støtte en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse,
da man derved kan pådrage sig et
organisationsansvar. Hvis du deltager frivilligt
i en sådan konflikt, får du derfor ikke strejkegodtgørelse
fra os.
Hvis du derimod kan dokumentere, at du har
forsøgt at komme på arbejde, men er blevet
forhindret af enten en blokade eller en lockout,
får du udbetalt strejkegodtgørelse svarende til
højeste dagpengesats - dog maksimalt det
lidte tab. Du skal dog opfylde de almindelige
betingelser for at modtage faglig bistand ved
at have været medlem af en af fagforeningerne
i mindst to måneder. Hvis du er overflyttet fra
en anden fagforening, og medbringer mindst
to måneders anciennitet derfra, tæller disse
med.
Kommer du i denne situation, så kontakt Faglig
Hotline med det samme, så vi har mulighed
for at undersøge, hvad der rent faktisk foregår
på arbejdspladsen. Det er en fordel, hvis arbejdsgiveren
bekræfter, at du er blevet forhindret
i at passe dit arbejde.
Din allerede planlagte ferie kan blive annulleret
ved strejke. Såfremt du ønsker at afvikle din ferie
under en strejke, er det vigtigt, at du indgår
en aftale med din arbejdsgiver om, at du kan
afvikle ferie under strejke.
Er din arbejdsplads på vej i konflikt
Vi anbefaler, at du kontakter os så snart du
fornemmer, at din arbejdsplads måske vil blive
ramt af konflikt, så vi kan give dig den bedst
mulige vejledning. Kontakt Faglig Hotline på
tlf. 7610 9304.
Vidste du, at…
Vigtig frist – Barselsdagpenge fra
Udbetaling Danmark
Udbetaling af barselsdagpenge er nu overgået
til Udbetaling Danmark. For sen ansøgning indebærer,
at du først kan få barselsdagpenge
fra ansøgningstidspunktet. Ansøgningsfristen
udløber 8 uger efter fødslen. Får du løn under
en del af orloven, skal ansøgningen indgives
til Udbetaling Danmark senest 8 uger, efter at
lønudbetalingen er ophørt. Vær opmærksom
på, at selvom din arbejdsgiver lover at indsende
ansøgning om barselsdagpenge, er det dit
ansvar, at Udbetaling Danmark har oplysningerne
inden ansøgningsfristens udløb.
Opsagte offentligt ansatte kan
søge om penge til uddannelse
Er du opsagt og omfattet af overenskomst
under Offentligt Ansattes Organisationer
(OAO), har du mulighed for at søge om op
til kr. 10.000,00 hos Tryghedspuljen. Midlerne
skal anvendes til blandt andet kompetenceudvikling
og efteruddannelse. Det
er en forudsætning for at ansøge, at du er
opsagt på grund af besparelser, og at du
stadig er i opsigelsesperioden. Ordningen
ophører den 31. marts 2013. Medarbejdere,
der afskediges før den 1. april 2013,
men først fratræder senere, kan søge om
midler fra puljen. Læs mere på www.tryghedspuljen.dk
Pas på med aftaler om
lønnedsættelse
Det kan blive dyrt at indgå en aftale med din
arbejdsgiver om midlertidig lønnedgang. Hvis
du indgår en sådan aftale om midlertidig lønnedgang,
og virksomheden i mellemtiden går
konkurs, får du fra LG alene dækket den reducerede
løn og ikke den oprindelige. LG kan
nemlig ikke tage særlige hensyn, men kun
henholde sig til den indgåede aftale mellem
virksomhed og medarbejder.
3

-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASS
INFO FRA DIN
ASSE A-KASSESE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KA A
-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE
Akutpakken – akutjob og uddannelsesgodtgørelse
Regeringen og de centrale aktører på det danske
arbejdsmarked vedtog den såkaldte akutpakke
i efteråret 2012. Formålet er at sætte
akut og massivt ind for at hjælpe de mange
mennesker, der frem til sommeren 2013 risikerer
at opbruge deres ret til dagpenge, hvis de
ikke finder et arbejde.
Akutpakken betyder i første omgang, at:
• Der oprettes et særligt jobberedskab i a-kasser
og jobcentre, der består af medarbejdere,
som har til opgave at hjælpe arbejdsløse, der
er på vej til at opbruge retten til dagpenge.
• Alle arbejdsløse, der har seks måneder eller
mindre tilbage af deres dagpengeperiode,
og som frem til sommer risikerer at opbruge
deres dagpengeret, får et brev fra a-kassen
og bliver opfordret til at henvende sig til jobberedskabet.
• Arbejdsløse, der henvender sig, får ret til
hurtig og ekstraordinær hjælp og støtte til at
komme i job.
• Jobcentret tager kontakt til alle arbejdsløse,
som jobberedskabet i jobcentret ikke har talt
med. Det vil ske senest en måned efter, at
der er sendt et brev fra a-kassen.
Alle arbejdsløse, der har behov for en mere intensiv
hjælp, får:
• Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med
en personlig jobformidler.
• Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen.
• Ret til opkvalificeringsjob.
• Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik
eller job med løntilskud.
Du får et brev fra os, hvis du er omfattet af akutpakken.
A-kassen vil hver uge fremsende et brev
eller en mail til de af vores medlemmer, der måtte
være omfattet af pakken, og altså indenfor 26
uger risikerer for at miste deres ret til dagpenge.
Du kan finde mere info om de forskellige tiltag
på vores hjemmeside.
• Akutjob kan være både faste job og midlertidige
job. De midlertidige job skal dog minimum
vare tre måneder.
• Arbejdsgivere kan få en præmie til akutjob,
hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
er på mindst 32 timer. Præmien er 12.500
kroner, hvis ansættelsen varer minimum seks
måneder, og 25.000 kroner, hvis ansættelsen
varer minimum 12 måneder. Der afsættes
i alt 115 mio. kr. til præmieordningen.
• Alle akutjob skal slås op i den offentlige jobbank,
jobnet.dk.
Uddannelsesgodtgørelse
Hvis din dagpengeret udløber i perioden fra den
30. december 2012 - 30. juni 2013, har du
fra udløbsdatoen ret til uddannelse med en
særlig uddannelsesgodtgørelse, hvis du er ledig
og i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Perioden
med forudgående dagpenge og de evt. 6
måneders uddannelse kan dog samlet højst
udgøre 4 år.
• Hvis du er forsørger, har du ret til 13.884 kr.
om måneden. Hvis du ikke er forsørger, har
du ret til 10.413 kr. om måneden. Herudover
kan du få betalt en del af dine befordringsudgifter.
• Du er tidligst berettiget til uddannelsesydelsen
fra den dag du henvender dig på Jobcenteret.
• Du skal som udgangspunkt være aktivt arbejdssøgende
og være tilmeldt Jobnet samt
have et aktivt cv. Du skal kunne overtage et
job med en dags varsel og deltage i et individuelt
kontaktforløb.
• Du har mulighed for at deltage i mange forskellige
uddannelser. Fx ordblindeundervisning
og forberedende voksenundervisning
(FVU), almen voksenuddannelse (AVU), Hfenkeltfag,
erhvervsuddannelser, gymnasiale
uddannelser samt andre uddannelser.
• For at komme med i ordningen skal du kontakte
Jobcenteret og tilkendegive, at du ønsker
at komme med i ordningen.
Spørgsmål til uddannelsesordningen
Vi tilbyder dig råd og vejledning om, hvilke uddannelser/kurser,
der kan gavne dine erhvervskompetencer,
så du gennem uddannelsesordningen
styrker dine beskæftigelsesmuligheder
på bedste vis. Ring til Socialt Team på tlf. 7610
9305.
Dagpengestop og kontanthjælp
Hvis du kommer i en situation, hvor din dagpengeret
ophører, og du ikke har ret til at få den
forlænget, så skal der tænkes i andre baner for
at sikre din økonomi fremadrettet. En af mulighederne
kan være at søge om kontanthjælp.
Betingelser for at modtage
kontanthjælp
For at få ret til kontanthjælp skal du:
• have været udsat for en social begivenhed,
f.eks. sygdom, samlivsophør eller arbejdsløshed.
• ikke have mulighed for at skaffe det nødvendige
til din eller familiens forsørgelse.
• ikke kunne dække dine behov for hjælp gennem
andre ydelser.
Du skal søge om kontanthjælp i din hjemkommune.
Hvis du har spørgsmål til kontanthjælpsreglerne,
er du velkommen til at kontakte Social
Team på tlf. 7610 9305.
Feriedagpenge for resten af dette ferieår
Akutjob
Det tilstræbes at finde 12.500 akutjobs til ledige,
der frem til juli 2013 har 13 uger eller
mindre tilbage af deres dagpengeperiode, eller
der har opbrugt deres ret til dagpenge.
Om akutjob
• Akutjob er job på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Hvis du har feriedagpenge til gode i det ferieår
der udløber den 30. april 2013, er det vigtigt,
at du holder den, inden ferieåret udløber. Der
er nemlig ikke som ved almindelige feriepenge
mulighed for at få udbetalt feriedagpenge uden,
at ferien er holdt.
Det betyder, at du mister muligheden for at få
udbetalt dine feriedagpenge, hvis ikke du har
holdt ferien inden udgangen af april.
Søg inden 31. maj 2013
Det er meget vigtigt, at du søger om
feriedagpengene inden den 31. maj
2013. A-kassen må ikke udbetale
feriedagpengene til dig, hvis fristen er
overskredet.
4

E A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KA
A-KASSE
-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KA
A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSEE A-KASS
Har du optjent feriedagpenge for næste ferieår
Du har optjent feriedagpenge fra a-kassen, hvis
du har modtaget dagpenge, feriedagpenge, uddannelsesydelse
eller EØS-dagpenge i 2012.
Har du fået udbetalt syge- eller barselsdagpenge
fra kommunen, bliver der også beregnet
feriedagpenge heraf. Det gælder dog kun, hvis
du var medlem af en a-kasse, da du modtog
dagpenge fra kommunen, og du ikke samtidig
optjente ret til ferie med løn/feriegodtgørelse fra
din arbejdsgiver.
Find info om dine feriedagpenge på
MIT detfagligehus
I marts måned lægger vi en optjeningsmeddelelse
i din postkasse på MIT detfagligehus,
som du har adgang til via vores hjemmeside,
og hvor du nemt logger ind med dit NemID. Du
vil modtage en mail, når det sker, såfremt vi har
registreret din mailadresse. Optjeningsmeddelelsen
bliver IKKE sendt til dig med posten.
Søg om feriedagpenge på MIT
detfagligehus
Du kan tidligst få feriedagpenge udbetalt en uge
før ferien. A-kassen skal have modtaget ansøgningsblanketten
en måned før feriens start, hvis
du skal have feriedagpengene en uge før ferien.
Vi udbetaler for det antal dage, du holder ferie.
Du kan tidligst søge fra den 1. april 2013. Du
skal udfylde ansøgningen på MIT detfagligehus.
Såfremt du modtager dagpenge eller andre
ydelser fra a-kassen, stopper udbetalingen
heraf i de dage, du holder ferie.
Udbetaling af feriedagpenge sker under forudsætning
af, at du opfylder betingelserne herfor.
Det betyder blandt andet, at du som hovedregel
først har ret til at få dine feriedagpenge, når
du har afholdt alt ferie optjent hos en arbejdsgiver.
Herudover skal du opfylde betingelserne
for at få arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af
ledighed.
For at have ret til feriedagpenge, skal du før
ferien være enten lønmodtager eller ledig. Driver
du selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse,
har du ikke ret til feriedagpenge.
Er du godkendt til dagpenge med selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse, kan du godt
modtage feriedagpenge. Driver du selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse, og har
du ikke dagpengeret, eller er din begrænsede
dagpengeret udløbet, kan du ikke få feriedagpenge.
Vigtige syge- og
raskmeldingsregler
for ledige
Når du er ledig og modtager dagpenge,
stopper dagpengene, når du er syg. Du
kan i stedet få sygedagpenge fra din bopælskommune.
Sygemeldingsregler:
• Underret jobcenteret om dit sygefravær
fx via Jobnet.dk, så bliver du afmeldt
Jobcentret.
• A-kassen får herefter besked om din
syge melding, (er du graviditetsbetinget
syg, kontakt da også a-kassen
tlf. 7610 9303).
• Du vil automatisk modtage en ansøgning
om sygedagpenge, som du skal
udfylde og returnere til kommunen.
Raskmeldingsregler:
• Når du igen er rask, skal du raskmelde
dig på Min Side på Jobnet.dk. Først når
du har gjort det, har du ret til dagpenge
fra a-kassen igen, og du bliver atter tilmeldt
jobcentret automatisk.
Udbetalingsperioder
Vi bringer her oversigten over de kommende dagpengeperioder. Husk, at ydelseskort tidligst må
indsendes den sidste dag i dagpengeperioden. Udfyld dagpengekortet på vores hjemmeside, hvor
du logger ind med dit NemID på MIT detfagligehus. Taster du dit dagpengekort rettidigt, vil udbetalingen
som hovedregel være til disposition næstsidste hverdag i måneden.
Måned (2013) Uger Første dag Sidste dag
Marts 8-11 (4 uger) 18. februar 17. marts
April 12-16 (5 uger) 18. marts 21. april
Maj 17-20 (4 uger) 22. april 19. maj
Juni 21-25 (5 uger) 20. maj 23. juni
Klager over a-kassens afgørelser
Når a-kassen træffer en afgørelse, kan du klage over den, hvis du ikke er enig. Vi skal modtage
klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Klagen skal sendes til a-kassens juridiske
afdeling, der vil vurdere din sag på ny.
De kan enten give dig fuldt medhold, delvist medhold, hjemsende sagen til fornyet behandling i
lokalafdelingen eller fastholde afgørelsen. Hvis afgørelsen bliver fastholdt helt eller delvist, sender
vi din klage videre til behandling i Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen eller Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering. Her kan de ændre afgørelsen både til gunst og til ugunst for dig.
Du vil modtage en afgørelse fra klageinstansen.
Det er ikke et krav, at du begrunder klagen, og du kan klage både mundtligt eller skriftligt.
Den afgørelse, du klager over, vil gælde, mens klageinstansen behandler din sag.
Hvis klageinstansen vurderer, at du har ret til efterbetaling fra a-kassen, er det en forudsætning,
at du i hele perioden opfylder de generelle betingelser for at modtage dagpenge, herunder betaler
medlemskontingent, at du som ledig er tilmeldt jobcenteret, og at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
5

-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASS
A-KASSE
ASSE A-KASSESE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KA A
-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE
Medlemmer kan blive fritaget for at betale kontingent
I visse situationer, er det muligt at blive fritaget for at betale kontingent
til fagforening og a-kasse.
Generelt for kontingentfritagelse i a-kassen gælder det, at man skal søge
skriftligt om den, og den kan tidligst træde i kraft, når vi får ansøgningen.
Der kan søges om kontingentfritagelse i nedenstående situationer.
1. Medlemmer under uddannelse, der ikke er fyldt 30 år
Der er mulighed for at blive fritaget for betaling af kontingent for medlemmer
under uddannelse.
Betingelser for fritagelse:
• uddannelsen skal give ret til optagelse som dimittend.
• de samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignede under
uddannelsen må ikke overstige det maksimale dagpengeniveau.
Man kan fritages i maksimalt 5 år - ét år ad gangen. Fritagelsen bortfalder,
når uddannelsen afsluttes eller afbrydes.
2. Medlemmer under uddannelse, der er fyldt 30 år og
tilmeldt betaling til efterlønsordningen
Der er mulighed for at blive fritaget for betaling af kontingent til a-kassen.
Man kan dog ikke blive fritaget for betaling af efterlønsbidrag.
Betingelser for fritagelse:
• uddannelsen skal give ret til optagelse som dimittend.
• man skal betale efterlønsbidrag.
• de samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignede under
uddannelsen må ikke overstige det maksimale dagpengeniveau.
• man skal opfylde beskæftigelseskravet på 1924 timers arbejde ved
uddannelsens start.
• man må ikke modtage hjælp til forsørgelse fra det offentlige.
Man kan fritages i maksimalt 5 år - ét år ad gangen. Fritagelsen bortfalder,
når uddannelsen afsluttes eller afbrydes.
3. Medlemmer, der er ledige og hvis ret til dagpenge er
ophørt
Der er mulighed for at blive fritaget for betaling af kontingent til a-kassen,
bortset fra administrationsbidraget, når retten til dagpenge er ophørt.
Man skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Fritagelsen
for at betale kontingent gælder for 6 måneder ad gangen.
Man kan ikke blive fritaget, hvis man modtager hjælp til forsørgelse efter
lov om aktiv socialpolitik. Man kan dog godt blive fritaget, hvis man kun
modtager hjælp til dækning af husleje eller andre bestemte formål.
4. Medlemmer, der er frihedsberøvet ved dom eller
administrativ afgørelse
Der er mulighed for at blive fritaget for betaling af kontingent til a-kassen
bortset fra administrationsbidraget, hvis man er frihedsberøvet i mere
end 30 dage. Man skal skriftligt anmode om kontingentfritagelsen. Fritagelsen
gælder fra frihedsberøvelsens start (ved frihedsberøvelse i Danmark).
Man kan fritages for kontingentbetaling i 6 måneder ad gangen.
Mere info
Ønsker du at søge om kontingentfritagelse, skal du kontakte
Medlemsafdelingen og forhøre dig, om du er omfattet af
reglerne på tlf. 7610 9302.
Når sygefraværet udløser en opsigelse
Din arbejdsgiver kan til enhver tid forlange
læge dokumentation for dit sygefravær.
Vi oplever i disse år et stort antal sager, hvor
medlemmer er blevet opsagt på grund af for
højt sygefravær. Forklaringen er, at man på
grund af den høje ledighed nemt kan finde
en ny medarbejder og erstatte en ansat med
mange sygedage.
- Man bliver sædvanligvis ikke opsagt som
”straf” for det sygefravær, man har haft, men
fordi arbejdsgiveren forventer, at mønstret ikke
ændrer sig. Arbejdsgiveren vælger derfor en opsigelse
for at undgå flere driftsmæssige forstyrrelser,
når man igen ringer og melder sig syg, siger
Daniel Jul, faglig souschef i Det Faglige Hus.
Det er indtrykket, at arbejdsgivernes tålmodighed
varierer meget i forhold til, hvem medarbejderen
er. En mangeårig og trofast ansat samt
nøglemedarbejdere har som regel længere snor
6
end nyansatte medarbejdere. Praksis fra domstolene
viser også, at arbejdsgiveren har pligt til
at udvise større tålmodighed, når en medarbejder
har været ansat i mange år.
Mønstret for sygefraværet spiller også en rolle:
- Har man brækket sit ben og derfor skal være
sygemeldt i 6 uger med benet i gips for så at
vende tilbage til jobbet, så giver det sædvanligvis
aldrig problemer i forhold til ansættelsen.
Det er straks værre, hvis man har en psykisk
sygdom eller mange enkeltstående sygedage.
Det opfattes mange steder som ”klatsygdom”
og kan virke mere mistænkeligt end én længerevarende
sygeperiode. Endelig er sygdom omkring
weekender, også kaldet mandag/fredagssyge,
mistænkelig i mange arbejdsgiveres øjne.
- Det er vores klare fornemmelse, at offentlige
arbejdsgivere udviser større forståelse for
årsagerne til et mere ”spredt” sygefravær end
private arbejdsgivere, og det gennemsnitlige
sygefravær er jo også noget højere inden for
det offentlige end hos de private arbejdsgivere,
siger Daniel Jul.
I nogle personalepolitikker er det beskrevet, at
medarbejdere altid skal aflevere lægedokumentation
efter for eksempel 4 dage, mens andre
arbejdsgivere til enhver tid kan kræve en sådan
dokumentation. En erklæring koster 200-500
kr. Det er arbejdsgiveren, der skal betale, hvis
den er indhentet på arbejdsgivers opfordring eller
ved en fast kutyme.

E A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KA
-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KA
Når dagpengene stopper
A-KASSE A-KASSE A-KASSE A-KASSEE A-KASS
den kan kun dække mine faste udgifter. Der
er intet tilbage at leve for. Efter nytår har jeg i
flere omgange været ude at aflevere 20 uopfordrede
ansøgninger i henholdsvis Kolding og
Anna Bjerregaard, 45 år, Ullerslev:
i Odense, hvor min kæreste bor. Der må på et
tidspunkt da også være et job til mig.
De medlemmer, som det
ikke lykkes at finde et job,
før dagpengene stopper,
er overladt til at forsørge
sig selv eller søge kontanthjælp.
Læs her, hvordan
3 medlemmer klarer sig.
Leif Hansen,
48 år, Kolding:
Jeg er oprindelig uddannet
bygge- og anlægstekniker,
men har været
beskæftiget inden for
detailhandel de sidste år,
senest i Løvbjerg i Horsens. Min dagpengeperiode
udløb den 20. januar, men jeg håbede og
håber stadig, at det lykkes mig at finde et job.
Jeg har i hele min ledighedsperiode søgt bredt
på alle opslåede stillinger, og jeg har været i
praktik i flere omgange i henholdsvis Føtex og
Rema, uden at det har ført til et fast job. Jeg
er en af dem, der kan få kontanthjælp, men
Susanne Holst,
34 år, Næstved:
Jeg blev uddannet som
butiksmedhjælper i en
dagligvareforretning i
2010 og har været ledig
lige siden. Alle stillinger
inden for detailhandel søges også af faglærte
butiksassistenter, og jeg er bange for, at jeg
som butiksmedhjælper overhales af dem og
ryger ned bagerst i køen.
Jeg søger fortsat alt, hvad der opslås både
her og i et område helt op til Roskilde. Jeg
håber til det sidste, for der åbner jo nye dagligvareforretninger
hele tiden. Jeg er ikke helt
sikker på, om jeg kan få kontanthjælp. Jeg er
forsørger, og vi bor i lejet hus, men eftersom
jeg er gift, går kommunen også ind og kigger
på, hvor meget min mand tjener.
Jeg kom til Danmark fra
Rusland som flygtning
for 20 år siden og havde
dengang en uddannelse
som økonomiingeniør. I
min tid i Danmark har jeg
haft job inden for indkøb
og logistik, men har i en
årrække også haft min
egen skoforretning i Odense. Jeg har været
ledig siden marts 2012 og er lige nu ansat i et
vikariat som logistikchef. Desværre er det kun
et vikariat. Jeg søger alle de job, som jeg kan,
lige fra logistikchef til butiksassistent, men da
jeg også har en dreng på seks år, som skal
hentes hver dag, er det begrænset hvor langt
jeg kan køre efter arbejdet, og det er heller
ikke muligt at have for eksempel aftenvagter
i butik. Min mand arbejder i Norge og tjener
godt, så jeg kan næppe få kontanthjælp. Enden
på dette her bliver nok, at jeg skal i gang
med en ny uddannelse, selv om jeg har to
videregående uddannelser og et hav af kurser
i forvejen.
Reddet før dagpengestop
En del af medlemmer har været ledige i op til 2,5 år og
nærmer sig derfor tidspunktet for, at der ikke kan udbetales
flere dagpenge. Heldigvis finder mange en løsning
til sidst og undgår dermed at miste deres indtægt. Vi har
spurgt 3 medlemmer om, hvordan de klarer sig.
Anne Kathrine Juhl,
34 år, Kolding:
Jeg er uddannet kosmetolog
og arbejdede i en
forretning i Kolding Storcenter.
Butikken lukkede
kl. 20, og da min mand
havde aftenarbejde, hang
det slet ikke sammen, da vi fik vort første barn,
så jeg sagde selv op. Vi har siden fået et barn
mere. Jeg har søgt mange stillinger, men har
også brugt noget af min ledighedsperiode på
et 6 ugers kursus i økonomi og et it-kursus
af tilsvarende længde. Jeg har fået job som
økonomielev hos Baxx Promotion i Kolding,
der sælger tekstiler og artikler med reklametryk
samt firmajulegaver. Det er lidt specielt at
blive elev som 34-årig, men jeg har hurtigt fået
ansvar, og så er jeg jo også jævnaldrende med
flere af mine kolleger.
Leilani Husted,
26 år, Skive:
Jeg blev uddannet inden
for event i 2008, lige da
finanskrisen satte ind og
har søgt mange forskellige
job og haft nogle tidsbegrænsede
ansættelser
inden for andre brancher. Jeg stod til at falde
for dagpengegrænsen nu, fordi det har været
umuligt at få arbejde inden for mit fag. Branchen
er for det første hårdt ramt af finanskrisen,
og for det andet vælger man nogle med
meget mere erfaring end mig i de få job, der
opslås. Jeg har som ledig hjulpet til som afløser
i en modetøjforretning, der ejes af en af
mine bekendte, og jeg lagde billet ind, da hun
opslog en stilling på 22 timer om ugen som
assistent. Jeg vil gerne op på fuld tid, men jeg
kan klare mig for de 22 timer, og det er bedre
end slet ingenting.
Mikael Nielsen,
54 år, Rødekro:
Det havde haft store konsekvenser
for mig, hvis
jeg ikke fik et arbejde.
Jeg har søgt rigtig mange job, bl. a. inden for
de sidste 2 år har jeg fået 3 afslag fra Horsens
Kommune, men en dag ringede miljøchefen
og spurgte, om jeg havde lyst til at komme til
en samtale. Jeg blev ansat som tilsynsførende
på virksomheds-området, men da det var et
job med løntilskud, var jeg fortsat i fare for at
ryge ud af dagpengesystemet – og mit hus lige
før jul.
Min jobkonsulent fra Jobdk gjorde miljøchefen
opmærksom på mit dilemma. Men kommunen
vil oprette 50 akutjob, så jeg er nu ansat
i mindst 1 år til at lave tilsyn med både
virksomheder og landbrug. Noget, der øger
indtægterne for kommunen. Jeg håber på at
blive fastansat senere, men nu er jeg sikker
på at genoptjene min dagpengeret, og huset
er reddet. Jeg bruger 4 timer om dagen på
transport, men med flekstid kan jeg arbejde,
hvile og spise i toget.
7

Regnefejl gav Rikke
et længere
opsigelsesvarsel
Rikke Birk Vestergaards arbejds giver
havde mange års erfaring med brugen af
120 dages-reglen, men også her kunne
man lave fejl i optællingen. Arbejdsgiveren
erkendte dog straks sin regnefejl i
opgørelsen for Rikke.
Jeg forsøgte at passe mit arbejde både på fuldtid, deltid og med hjemmearbejdsplads, og min
arbejdsgiver var forstående. Men desværre kunne mit helbred ikke holde til det, fortæller Rikke.
Rikke Birk Vestergaard var endog meget glad
for sit job som kategorikoordinator i en indkøbsafdeling
og kørte hver dag frem og tilbage
mellem hjemmet i Hobro og jobbet i Århus.
Men for to år siden satte bækkenproblemer
efter en fødsel karrieren på standby.
- Jeg fik bækkenløsning under min graviditet
med Jonas, og det blev endnu værre efter
fødslen. Jeg kunne end ikke komme ud af
sengen eller tage tøj på ved egen hjælp. Jeg
var derfor nødt til at sygemelde mig, så min
mand kunne overtage min barselsorlov og
hjælpe mig herhjemme, fortæller Rikke Birk
Vestergaard, 33 år.
Efter syv måneder ville kommunen ikke længere
udbetale sygedagpenge, og Rikke måtte
således bruge af sin barselsorlov frem til
marts 2012, hvor hun vendte tilbage til jobbet:
- Vi aftalte, at jeg i starten kun skulle arbejde
3 dage om ugen, og min arbejdsgiver kunne
få refusion for de timer, hvor jeg var fraværende.
Men jeg kunne ikke holde til at sidde
eller stå stille i længere tid ad gangen, så efter
3 måneder tog jeg igen en snak med min
chef. Min arbejdsgiver har været forstående
under hele forløbet, og det var også i orden
med mit forslag om en hjemmearbejdsplads,
så jeg kun skulle køre de 70 km til Århus en
dag om ugen, fortæller Rikke.
Hun arbejdede herefter ca. 20 timer om ugen
og var sygemeldt resten af tiden. I oktober
2012 havde hun haft sygefravær svarende
til 120 dage og blev opsagt. Opsigelsen
kom den 8. oktober og med fratrædelse den
30. november.
Kommunen vurderede imidlertid, at Rikke var
fuldt arbejdsdygtig og ville ikke bevilge sygedagpenge.
A-kassen kunne ikke udbetale
dagpenge, når Rikke ikke var fuldt ud til rådighed
for arbejdsmarkedet, så hun kontaktede
en socialrådgiver i Det Faglige Hus, som ikke
bare tog sig af hendes sag, men også koblede
en faglig konsulent på.
Konsulenten bad arbejdsgiveren om en oversigt
over Rikkes sygedage, og det viste sig,
at de havde medtaget 5 feriedage samt 4
weekenddage i opgørelsen. Fristen for at afskedige
efter 120 dages-reglen var i mellemtiden
overskredet, så man var nu henvist til at
opsige Rikke efter de almindelige varsler. Det
betød, at Rikke fik løn i 3 måneder mere, end
hun ellers ville have fået.
Rikke har som sagt svært ved at stå eller
sidde stille i længere tid. Hun må heller ikke
bære tunge ting, om end hendes tilstand er
blevet bedre efter en stribe behandlinger hos
en kiropraktor i Sønderjylland.
- Jeg har været ved et hav af behandlere,
uden at det har hjulpet, men jeg er optimistisk
med behandlingerne i Sønderjylland.
Det er en lang tur, så jeg skal have andre til at
køre for mig og holde flere pauser undervejs.
Jeg er heldigvis ikke sådan at slå ud, og jeg
er glad for, at det er mig og ikke min lille søn,
det er gået ud over.

– SÅ ER DU HURTIG VIDERE!
Mange fortolkninger af 120-dages-reglen
120-dages-reglen anvendes fortsat i stor udstrækning på
det private arbejdsmarked, idet den giver arbejdsgiveren
mulighed for at opsige en medarbejder med meget kortere
varsel end ellers.
Som funktionær har du oftest et opsigelsesvarsel
på mindst 3 måneder. Det gælder dog
ikke, hvis du har været syg i længere tid og til
sidst afskediges efter den såkaldte 120-dagesregel.
Så kan din arbejdsgiver opsige dig allerede
ved udgangen af den efterfølgende måned.
Det er mange år siden, at de offentlige arbejdsgivere
lagde 120-dages-reglen på hylden, men
den anvendes fortsat i vid udstrækning blandt
arbejdsgiverne på det private område. 120-dages-reglen
er i nogle tilfælde også til lønmodtagerens
fordel, men det er især arbejdsgiveren,
som med reglen nyder godt af muligheden
for at afskedige medarbejdere med kort varsel
på grund af sygdom. Graviditetsbetingede sygdomme
kan dog ikke tælles med, og det er
i øjeblikket uafklaret i hvilket omfang sygdom
grundet et handicap kan medtælles.
- Mange medlemmer tror, at de først kan opsiges
efter 120 dage, men det er ikke tilfældet.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en medarbejders
sygefravær i fremtiden vil give for store
driftmæssige forstyrrelser og derfor vil være
uhensigtsmæssig for virksomheden, kan han
opsige den pågældende, men så skal det være
efter de almindelige opsigelsesvarsler, der typisk
er længere, siger faglig souschef Daniel
Jul.
120-dages-reglen fungerer på den måde, at
sygefraværet optælles time for time, hvor 7,4
timer svarer til en arbejdsdag ved en 37 timers
arbejdsuge. Hvis man kun er ansat 30 timer
om ugen, tælles der naturligvis kun 6 timer pr.
dag. Weekenderne og andre normale fridage
medtælles i opgørelsen af de 120 dage, hvis
man er syg på begge sider heraf.
- Den slags eksempler har vi haft nogle stykker
af. Der, hvor det for alvor kan være svært at
beregne, er i de tilfælde, hvor en medarbejder
er deltidssygemeldt, for her er der mange
fortolkninger af reglen. Hvor mange timer skal
der fx tælles i weekenden, hvis et medlem har
været syg 4 timer om fredagen og 5 timer om
mandagen. Vi mener, at der skal tælles 4,5 timers
sygefravær lørdag og søndag, men nogle
arbejdsgivere er uenige, siger Daniel Jul.
120-dages-reglen er interessant for arbejdsgiverne,
da den giver dem mulighed for at opsige
medarbejdere med forkortet varsel, men
har man været syg på deltid, kan opgørelsen
af de 120 dage være indviklet, fortæller Daniel
Jul, faglig souschef i Det Faglige Hus.
gør en god handel i tilbudsshoppen
vind hotelophold for to personer
Deltag i konkurrencen på detfagligehus.dk
10 % rabat på aktuelle tilbud
fantastiske tilbud med store rabatter
Tilbudsshoppen - for alle medlemmer i Det Faglige Hus
Alle medlemmer i Det Faglige Hus kan gøre en god handel i Tilbudsshoppen på vores hjemmeside. Vi har indgået aftaler med en række landsdækkende virksomheder, som alle tilbyder medlemmer
meget fordelagtige vilkår og rabatter. Vi får hele tiden nye varer på hylden i Tilbudshoppen. Så hold øje med de aktuelle tilbud.
AUTOGLAS SERVICE.DK
Spar 15% på alt i webshoppen
dansk design, når det er bedst
20% på reperation af bilruder
Billig mobiltelefoni og mobilt bredbånd
Økologi, sundhed og miljø
få rabat på benzin, diesel og bilvask
De kendte mærker - bare meget billigere
Få nye dæk - spar 10%

Få praktisk hjælp til at passe jobbet
Det er som udgangspunkt din hjemkommune, som betaler,
hvis du på grund af et handicap har brug for hjælpemidler
eller en personlig assistent for at passe dit job.
Kommunerne har i de senere år intensiveret
arbejdet med at fastholde personer med sygdom
eller handicap på arbejdsmarkedet, men
mange af de borgere ved ikke, at der faktisk er
gode muligheder for at få praktisk hjælp, når
de skal passe deres job.
- Den første bekendtgørelse om personlig assistance
er helt tilbage fra 1992, så det undrer
mig, at der fortsat er mange, der ikke er klar
over, at de har mulighed for at få hjælpemidler
stillet til rådighed eller måske tilmed få tildelt
en personlig assistent, siger socialrådgiver
Lennard Thomsen fra Det Fagliges Hus’ Social
Team.
Hvis man vurderer ud fra antallet af igangværende
sager i Social Team, er der omkring
1.000 af Det Faglige Hus’ medlemmer, for
hvem det er relevant med en vurdering af behovet
for hjælpemidler. Ofte er kommunerne
ikke særlig gode til at oplyse om hjælpemidler.
- Vi får ofte spørgsmål herom på vores hotline
fra medlemmer og fortæller dem, hvor de skal
henvende sig hos kommunen. Hvis vi fornemmer,
at der er brug for det, hjælper vi medlemmet
med en ansøgning og fører dialogen med
medlemmets hjemkommune, siger Lennard
Thomsen.
Det er som udgangspunkt kommunen, der betaler
udgifterne til specialindretning af en arbejdsplads,
maskiner til at hjælpe den handicappede
med praktiske gøremål i jobbet, mentorordning
ved oplæring af nye arbejdsfunktioner
eller specialsæde til en bil. Endvidere kan
arbejdsgiveren også få en såkaldt §56-aftale,
så der gives sygedagpengerefusion fra første
dag, hvis medarbejderen er syg.
- Den dyreste løsning for kommunen er vel nok
tildeling af personlig assistent, hvor Jobcenter
kan bevilge assistance i op til 20 timer om
ugen i en normal fuldtidsstilling.
Spørgsmål
Ønsker du råd og vejledning
om dine muligheder for hjælp til
jobbet på grund af dit handicap,
så kontakt hotline i Social Team
på tlf. 7610 9305.
Spørg
Det Faglige Hus
Forlængelse af tidsbegrænset
ansættelse
Jeg er ansat i et vikariat, som min
arbejdsgiver nu har forlænget 2 gange.
Måske kan jeg få det forlænget igen, men
jeg vil jo hellere fastansættes. Kan jeg
kræve det
En ny forlængelse af dit tidsbegrænsede ansættelsesforhold
kan kun ske, hvis det skyldes
objektive og saglige forhold hos din arbejdsgiver.
Det kan fx være, hvis en anden medarbejder
skal på barsel og virksomheden derfor
gerne vil ansætte dig i barselsvikariatet. Hvis
der derimod ikke er en særlig og konkret grund,
kan du have ret til at overgå til en tidsubegrænset
ansættelse.
10
Barnets første sygedag
Min arbejdsgiver nægtede mig at tage
barnets første sygedag en mandag, fordi
mit barn havde været sygt siden lørdag.
Men det var jo en fridag, og jeg mener,
at jeg har ret til at holde fri på den første
arbejdsdag, mit barn er sygt. Hvad siger I
Ret til frihed på barnets 1. sygedag kræver, at
du har en aftale herom - fx direkte i ansættelseskontrakten,
personalepolitikken eller i den
overenskomst du eventuelt er omfattet af. Vær
opmærksom på, hvordan aftalen er formuleret,
da den kan indeholde nærmere retningslinjer
for ordningen. Men som udgangspunkt har du
ikke ret til at holde fri om mandagen, for barnets
første sygedag er den pågældende kalenderdag,
hvor akut sygdom hos barnet opstår,
hvilket i dette tilfælde er lørdag.
Feriepenge ved sygdom
Jeg er langtidssygemeldt og har 2 ugers
ferie til gode, som jeg ikke tror, jeg kan
nå at afvikle inden den 1. maj. Kan jeg få
feriepengene udbetalt nu i stedet for
Hvis du har restferie til gode, som du grundet
sygdom er forhindret i at afholde inden den
1. maj, har du ret til at få feriepengene udbetalt
ved ferieårets afslutning den 30. april, selvom
du ikke har holdt ferie. Står dine feriepenge hos
nuværende arbejdsgiver, skal du i slutningen af
april kontakte din arbejdsgiver og anmode om
udbetaling af feriepengene. Står dine feriepenge
hos FerieKonto eller en tidligere arbejdsgiver,
skal du i slutningen af april:
1) få bekræftet at du har været syg. Bekræftelsen
skal laves af din arbejdsgiver, hvis du får
løn under sygdom - og af kommunen, hvis
du får udbetalt sygedagpenge.
2) kontakte FerieKonto eller den tidligere arbejdsgiver
og anmode om udbetaling af feriepengene.

Tjek forskudsopgørelsen
– hvis du har kapitalpension via din arbejdsgiver
På forskudsopgørelsen for 2013 vil der stå, at du indbetaler samme
beløb til aldersforsikring, som du i 2012 har indbetalt til firmakapitalpension.
Derfor bør du ændre din forskudsopgørelse.
Fra 2013 er der ikke længere fradrag for indbetalinger
til kapitalpension. Skattereformen
introducerer en aldersforsikring, som i praksis
erstatter kapitalpension. Udbetalinger fra aldersforsikring
er skattefri, men man betaler til
gengæld indkomstskat af sine indbetalinger.
Det er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab,
hvordan de behandler din
pension.
Du skal ændre rubrik 19
SKAT vil alligevel forskudsregistrere, at man
i 2013 indbetaler samme beløb til aldersforsikring,
som man i 2012 har indbetalt til
firmakapitalpension – dog maksimalt 27.600
kr. Derfor bør man ændre beløbet i rubrik 19
på sin forskudsopgørelse. Beløbet skal svare
til forskudsopgørelsen for 2012, medmindre
der har været andre ændringer.
Hvis du ikke ændrer din forskudsopgørelse,
betaler du i 2013 for meget i skat og får først
pengene retur i 2014.
Ferietilbud til dig
RØMØ
JEGUM
Havnsø
tyrkiet
Er du interesseret i et godt ferietilbud i Danmark eller Tyrkiet, er der gode muligheder
både i og udenfor sommersæsonen. Læs mere under Ferietilbud på vores hjemmeside,
eller kontakt os på tlf. 7545 3577.
ærø
Til alle faglige medlemmer
Mange hilsner
Det Faglige Hus

HAR DU
FORSIKRET DIN LØN
Hvis du mister dit job, skal du som udgangspunkt leve af dagpenge fra
a-kassen. Herfra får du højst 17.355 kr. om måneden, som du oveni købet
skal betale skat af. Der er ikke meget tilbage, hvis du har lagt budget efter
en løn, der måske er dobbelt så høj.
Du kan nemt undgå en væsentlig lønnedgang, hvis du tegner en lønsikring
via dit medlemskab i Det Faglige Hus. Her kan du forsikre dig helt op til 90%
af din bruttoløn. Sammenlagt vil du opnå en dækning, der gør, at du kan
bevare din sædvanlige levestandard, hvis du bliver arbejdsledig.
Sådan kan du blive forsikret:
Alder: mellem 40 - 49 år
Forsikret løn: 36.000 kr.
Bopæl: Frederiksberg kommune
Jobfunktion: Konsulent
Pris: 573 kr. pr. måned for en lønsikring.
(Beløbet er fradragsberettiget)
Dækning: 12.500 kr. pr. måned.
Alder: mellem 30 - 39 år
Forsikret løn: 28.000 kr.
Bopæl: Kolding kommune
Jobfunktion: Chauffør
Pris: 275 kr. pr. måned for en lønsikring.
(Beløbet er fradragsberettiget)
Dækning: 6.000 kr. pr. måned.
EKSEMPEL 1
EKSEMPEL 2
Prisen på en lønsikring afhænger af en lang række faktorer som alder,
bopæl, jobfunktion m.m. Vi kan tilpasse dækningen efter netop dine behov
og ønsker. Kontakt os for et godt tilbud.
FAGFORSIKRING er mere end lønsikring
Vi giver dig også et godt tilbud på alle dine andre forsikringer. Der kan være
mange penge at spare ved at samle sine forsikringer hos os. Og vi er også
klar med gode forsikringsvilkår.
*sms-info: Pris: 0 kr. + alm. sms takst. Udbyder: Det Faglige Hus, D. Lauritzensvej 14, 6700 Esbjerg
Det Faglige Hus bag
opstramninger i lov
Kommunerne har i årevis brudt persondataloven
ved at sende alle borgeres
fleksjobaftaler til forbund under
LO og FTF. Det har Det Faglige Hus nu
sat en stopper for.
Der var flere punkter, som Det Faglige Hus gerne havde set anderledes
i den fleksjobreform, som blev vedtaget lige inden Folketinget
gik på juleferie. Organisationens høringssvar var dog ikke helt
forgæves, for Det Faglige Hus har medvirket til, at der nu er rettet
op på borgernes retssikkerhed.
Det har altid været kutyme, at borgeres fleksjobaftaler blev sendt
til orientering hos den fagforening, der har den kollektive overenskomst
på området, altså et forbund under LO eller FTF. Det
var ligegyldigt, om borgeren var medlem af den pågældende fagforening,
og at en socialrådgiver fra eksempelvis Det Faglige Hus
havde været med til at forhandle fleksjobaftalen på plads med
kommunen.
I forbindelse med høringen om lovforslaget gjorde Det Faglige Hus
opmærksom på, at denne praksis er uforenelig med persondataloven,
fordi der fremsendes fortrolige oplysninger om en borger
og vedkommendes helbredsmæssige situation til personer, som
er sagen helt uvedkommende. Indsigelsen fra Det Faglige Hus
lå helt på linje med en udtalelse fra Datatilsynet, og i den nu
vedtagne lov fremgår det, at aftalen kun må sendes videre til den
overenskomstbærende organisation, hvis borgeren har givet sit
udtrykkelige samtykke.
I Det Faglige Hus er både chefadvokat Mikael Marstal og socialrådgiver
Lennard Thomsen tilfredse med udfaldet: Det viser nemlig,
at det ikke er omsonst at blande sig. Både socialrådgivere og
faglige konsulenter vil nu holde øje med, om kommunerne nu
også ændrer praksis eller fortsætter som hidtil.
www.FAGFORSIKRING.dk
Tlf. 7340 4145 | sms FAGFORSIKRING til 1231*

Mere fokus på de nyledige
Heidi Geertsen Blum har om nogen krydset sit spor og
fundet et nyt. Efter mange år som sælger inden for papir
og kontorartikler, står der nu engros inden for fødevareemballage
og rengøringsartikler på visitkortet.
34-årige Heidi fra Ringsted stod til at ryge ud af
dagpengesystemet til nytår, efter at hun igennem
de seneste år har sendt over 500 ansøgninger
til alle mulige arbejdsgivere. Men kort
før deadline smilede heldet også til hende.
- Jeg er uddannet salgsassistent inden for
papir og kontorartikler og var beskæftiget i
branchen indtil december 2007, hvor jeg gik
på barsel. Mens jeg var på barsel, opkøbte
virksomheden en konkurrent og flyttede alle
aktiviteter fra København til Nordsjælland. Så
kom finanskrisen, og så havde de ikke længere
brug for så mange konsulenter som tidligere,
fortæller Heidi Geertsen Blum.
Hun har siden været på endnu en barselsorlov
og blev i perioden optil sygemeldt og har derfor
mere eller mindre været offline på arbejdsmarkedet
siden 2008. Heidi stod til at ryge ud af
dagpengesystemet i 2. halvår af 2012, men
Folketinget vedtog at forlænge dagpengeperioden
midlertidigt med et halvt år.
Fast arbejde siden nytår
- I oktober søgte jeg et job i en engros virksomhed
inden for fødevareemballage og rengøringsmidler,
men fik afslag. Senere kontaktede
de mig og forhørte, om jeg eventuelt kunne
arbejde hos dem med løntilskud til en start.
Det var ikke muligt, da min dagpengeperiode
næsten var udløbet, men de kaldte mig alligevel
til både første og anden samtale, og jeg
startede i jobbet den 2. januar, fortæller Heidi.
Hun har under hele sin ledighedsperiode været
jobsøgende på fuld tid og har brugt det,
der svarer til ”normal” arbejdstid på at skrive
ansøgninger og opsøge potentielle arbejdsgivere.
Desuden har hun taget imod alle tilbud
om netværksprojekter og kurser, som hun er
blevet tilbudt af Jobcenter og a-kasse.
- Det bliver sværere og sværere, jo længere
tid man er ledig, for der vil altid være arbejdsgivere,
der undrer sig, hvis man har ”huller”
i sit CV. Og det kan da være svært at holde
gejsten oppe, når man får det ene afslag efter
det andet.
Mere fokus på nyledige
- Jeg blev i sensommeren ringet op af Jobcenter,
som tilbød mig et 12 ugers kursus, som
de sagde, var skræddersyet til udfaldstruede
dagpengemodtagere. Det var et såkaldt LBRprojekt,
som havde en målsætning om at skaffe
70 % af deltagerne i job. Jeg var naturligvis
skeptisk, for hvorfor skulle det være bedre end
de andre kurser, som jeg har deltaget i
Heidi blev positiv overrasket og betegner LBRkurset
som et ”fantastisk projekt”, som hun
mener ikke kun skal være forbeholdt langtidsledige:
- Jeg kunne ønske, at man fik tilbudt den slags
kurser i starten af sin ledighedsperiode, og at
der i det hele taget var meget mere fokus på
at forbedre kompetencerne for de nyledige.
Hvorfor skal folk gå i flere år, før der sker noget
for alvor
JEG KOM I JOB
IGEN
Jeg fik tilbudt et LBR-kursus, der skulle skaffe
70 % af deltagerne i job. Og jeg må sige, at
det var et fantastisk kursus, som jeg gerne
ville have været på tidligere, siger Heidi Blum.
Giv alt hvad du har i starten
Mit råd til alle nyledige er at give alt, hvad du har i starten, for det er her, at netværket
har dig i frisk erindring. Og det er lettere at komme til samtale, når ledigheden er
kortvarig.
Paneldeltagere efterlyseses
Vi søger medlemmer, som godt kunne tænke sig at blive en del af Det Faglige Hus’ medlemspanel – som paneldeltager
kan du fx blive spurgt, om du har lyst til at medvirke i Medlemsnyt, deltage i historier til hjemmesiden, stille op til
interviews i pressen eller komme med din uforbeholdne mening i andre sammenhænge.
Lyder det interessant Så send en e-mail til godehistorier@detfagligehus.dk, hvor du skriver dit navn, CPR-nr. og kontaktoplysninger.
Når vi har modtaget din e-mail, er du automatisk med i panelet, og du kan til hver en tid melde dig ud igen. Det er helt uforpligtende at deltage, og vi kan
bruge alle typer af medlemmer. Når vi har brug for din hjælp, kontakter vi dig. Først her skal du tage stilling til, om du vil deltage.

Er du arbejdsmiljørepræsentant,
eller har du en anden tillidspost
Så tilbyder vi dig en særlig service
Et stort antal medlemmer i
Det Faglige Hus er valgt og
fungerer som arbejdsmiljørepræsentanter
på deres
arbejdsplads.
Vi ønsker at få opdateret vores database med
medlemmer, der fungerer som arbejdsmiljørepræsentant
eller har en anden tillidspost på
deres arbejdsplads - herunder også suppleanter.
Du kan nemt registrere dig på vores hjemmeside
under menupunktet Fagforening.
Tilmeld dig nu
Når du er registreret, vil vi sørge for, at du løbende får information om
arbejdsmiljø, som du kan bruge i dit hverv samt nyttig information
om den beskyttelse, du er omfattet af. Vi sender dig særlige nyhedsbreve pr.
e-mail, der er målrettet medlemmer med en tillidspost. Herudover vil der blive
arrangeret fyraftensmøder og lign. om emner, der kan have din interesse.
Aflever selv dokumentationen
fra din læge
Du risikerer, at din løn udebliver, hvis lægen glemmer at
sende en mulighedserklæring eller en fri attest inden for
den frist, som arbejdsgiveren har fastsat. Derfor bør du
selv sørge for afleveringen.
Den tidligere lægeerklæring er i dag erstattet af en mulighedserklæring
eller en friattest. Mulighedserklæringen består af to dele. Den første
del indeholder arbejdsgivers og den ansattes vurdering af sygdommens
betydning for arbejdet. Den anden del indeholder lægens vurdering. En
friattest laves alene af lægen.
Når din arbejdsgiver beder om en erklæring fra lægen i forbindelse med
din sygemelding, skal du omgående kontakte lægen, som fortæller dig,
om der skal laves en mulighedserklæring eller en friattest.
Arbejdsgiveren fastsætter som regel en frist for, hvornår lægeerklæringen
skal være ham i hænde. Fristen skal være rimelig, så du kan nå at få
en tid hos lægen. Det er dit ansvar, at lægens erklæring er arbejdsgiver
i hænde inden fristen udløber. I modsat fald bliver du ramt af konsekvenserne
som fx manglende løn/sygedagpenge og i værste fald en
bortvisning.
Derfor anbefaler vi, at du selv afleverer attesten til din arbejdsgiver. Du
skal sikre dig bevis for afleveringen enten ved at sende erklæringen via
mail, fax, anbefalet brev eller overbringe den personligt og få arbejdsgivers
kvittering.
Kan du ikke overholde fristen for aflevering af lægeerklæringen, skal du
omgående give din arbejdsgiver besked. Du skal gøre det skriftligt, så
du kan bevise det. Vi anbefaler også, at du kontakter Faglig Hotline for
rådgivning på tlf. 7610 9304.
14
Det Faglige Hus nu i
Samvirkes bestyrelse
Ny struktur i a-kassernes brancheorganisation giver a-
kasserne uden for LO halvdelen af pladserne i bestyrelsen.
Nu sidder både Krifa og Det Faglige Hus med ved
bordet, hvor LO tidligere var absolut dominerende.
Danskerne har taget de tværfaglige a-kasser til sig i et sådant omfang,
at der er sket en markant ændring af magtforholdene i a-kassernes
interesseorganisation Samvirke. Valggrupperne med repræsentanter fra
a-kasser uden for LO har således sat sig på halvdelen af pladserne i
organisationens bestyrelse.
Samvirke skal efter repræsentantskabsmødet ledes af en politisk udpeget
bestyrelse på 10 personer. Den afløser et 6 mand stort forretningsudvalg,
som tidligere blev udpeget af netop repræsentantskabet.
- Den gamle model var så snildt indrettet, at LO stort set selv kunne
bestemme, hvem de ville have i forretningsudvalget, og det er en af
grundene til, at vi tidligere på året faktisk meldte os ud af Samvirke.
Selvfølgelig skal Samvirkes politiske ledelse have en holdning til regelsæt
og Folketingets politiske initiativer, men den skal bæres af et hensyn til,
hvad der er bedst for de ledige og deres beskæftigelsessituation og ikke,
om regeringen er rød eller blå, siger Johnny Nim.
Han er formand for Det Faglige Hus – A-kasse, som på bare ni år har
vokset sig stor til Danmarks 10. største. Johnny Nim er som følge af den
nye struktur kommet i bestyrelsen, der i et par år kun har haft ”gul” repræsentation
gennem Krifas formand, Søren Fibiger Olesen. De seneste
offentliggjorte medlemstal for landets a-kasser viser, at der fra i år sker
endnu et skred i magtforholdet i Samvirke, idet medlemmerne fortsat
strømmer ud af LO’s a-kasser, så de fra næste år kun kan sætte sig på
4 af 10 bestyrelsesposter.

Fantastiske
tilbud
med store rabatter
Klassiske
charterdestinationer fx
• Mallorca
• Rhodos
• Kreta
• Alanya
Øvrige rejsemål fx
• Thailand
• Bali
• Safari i Afrika
• Eksotisk badeferie
Vi giver dig mere end
40 destinationer at
vælge imellem
Bravo Tours tager dig og dine kære med ud i den
store verden - en verden fyldt med oplevelser!
Bravo Tours sikrer tryghed og kontante fordele på ferierejsen og har i 13 år taget ansvaret for
flere end en million ferierejser til destinationer i hele verden. Vi har rejsebranchens ypperste
service og de bedste hoteller - til en fordelagtig pris.
Som medlem i Det Faglige Hus har du mulighed for at opnå store rabatter på udvalgte ferier
med Bravo Tours.
Se de fantastiske tilbud på www.bravotours.dk/det-faglige-hus
Som medlem af Det Faglige Hus, får du altid ved køb af en af de udvalgte rejser:
• Transport fra/til lufthavn og hotel
• Mad om bord på flyet på udrejsen og hjemturen
Ring 70 10 10 77 eller bestil på www.bravotours.dk

Generalforsamling og årsmøder i alle afdelinger
Indkaldelse til generalforsamlinger i FK/TS og Det Faglige Hus - A-kasse
Afdeling Dato Sted
Region Sjælland Onsdag d. 13. marts 2013
FK/TS kl. 19.00
Det Faglige Hus - A-kasse kl. 19.30
Region Hovedstaden Torsdag d. 14. marts 2013
FK/TS kl. 19.00
Det Faglige Hus - A-kasse kl. 19.30
Region Syddanmark Torsdag d. 21. marts 2013
FK/TS kl. 18.30
Det Faglige Hus - A-kasse kl. 19.00
Region Nordjylland
og Midtjylland
Tirsdag d. 19. marts 2013
FK/TS kl. 19.00
Det Faglige Hus - A-kasse kl. 19.00
Indkaldelse til årsmøde i Fagforeningen Danmark
Det Faglige Hus
Vestervej 23
4100 Ringsted
Det Faglige Hus
Vagtelvej 58
2000 Frederiksberg
Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg
Det Faglige Hus
Vesterbro 101, 1.
9000 Aalborg
Afdeling Dato Sted
Hele landet Torsdag d. 21. marts 2013, kl. 19.15 Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg
Dagsorden
& tilmelding
Du kan finde dagsorden til alle
generalforsamlinger og årsmøder
på www.detfagligehus.dk.
Her kan du også tilmelde dig.
Alternativt har du også mulighed
for at tilmelde dig telefonisk
senest en uge før mødet på
tlf. 8880 2040.
Indkaldelse til årsmøde i Foreningen Danske Selvstændige
Afdeling Dato Sted
Hele landet Torsdag d. 21. marts 2013, kl. 19.15 Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg
Indkaldelse til årsmøde i 2B - Bedst og Billigst
Afdeling Dato Sted
Hele landet Torsdag d. 21. marts 2013, kl. 19.15 Det Faglige Hus
D. Lauritzensvej 14
6700 Esbjerg
Et forbund med direkte medlemsdemokrati
Næstformand i en af fagforeningerne i Det Faglige Hus, Poul Erik
Jensen, har været med i bestyrelsen for Region Hovedstaden i 20 år.
Arbejdet er blevet mere og mere spændende i takt med, at organisationen
vokser, synes han.
Det er i år 20 år siden, Poul Erik Jensen første gang gik til generalforsamling
i fagforeningen FK/TS lokalafdeling i København. Han blev valgt til bestyrelsen,
og det er blevet til mange genvalg i tidens løb. Poul Erik blev for seks
år siden medlem af hovedbestyrelsen i FK/TS og er således en af de to
næstformænd i Det Faglige Hus.
- Det er da mange år, men det er blevet mere og mere spændende at
deltage i arbejdet i takt med, at organisationen vokser. I de sidste par år
har vi for eksempel truffet beslutninger om at købe nyt it for 15 millioner
kroner og bygge nyt hovedkvarter for 100 millioner kroner. Det er altså rigtig
mange penge, siger han.
Han håber på et godt fremmøde, når der i marts er generalforsamling i
både Region Hovedstaden og de tre øvrige lokalafdelinger i FK/TS. Det er
nemlig vigtigt at få nye folk ind i foreningsarbejdet, og i Det Faglige Hus er
der mulighed for at få indflydelse på beslutningerne.
Arbejdet i fagforeningen i Det Faglige Hus har også givet ham nogle værktøjer,
som han kan bruge i sit job. Blandt andet nævner han evnen til at tale i
større forsamlinger og evnen til at argumentere for nye ideer.
Poul Erik Jensen, der er valgt til
bestyrelsen i Region Hovedstaden,
opfordrer medlemmerne til at møde op
på generalforsamlingerne og gøre
deres indflydelse gældende.
- Det Faglige Hus har direkte medlemsdemokrati, og jeg vil påstå, at det
er nemmere at få indflydelse på beslutningerne hos os end i flere andre
fagforeninger. I Region Hovedstaden holder vi eksempelvis formøde forud
for hovedbestyrelsesmøderne, så det ikke bare handler om, hvad jeg og det
andet HB-medlem fra hovedstaden mener, men at alle kommer til orde. På
samme måde kan vi åbent diskutere og stille spørgsmål ved de sager, der
er på dagsordenen i hovedbestyrelsen, siger Poul Erik Jensen og tilføjer:
- Demokrati kan synes bøvlet, og det tager nogle gange tid, når mange
mennesker skal være enige. Men sådan er det nu engang i en demokratisk
forening.