Skulder smerter - SMI

Shoulder Pain
Indledning
Skulder smerter er typisk karakteriseret ved symptomer i de forskellige led, muskler,
sener og bursa involveret ved skulder bevægelse. Skulder smerter har variabel indtræden
og kan forekomme uden nogen direkte årsag, eller de kan være relateret til traumer,
gentagne bevægelser, eller en neurologisk begivenhed (dvs. et slagtilfælde). Skulder
smerter forårsager ofte kortvarig aktivitetsbegrænsning og mindre hyppigt udvikler de sig
til en kronisk tilstand.
Epidemiologi and økonomi
Skulder smerter er kun overgået af smerter i lænderyg og knæ hvad angår almindelighed
smerter i bevægeapparatet [4,5].
• 1-års prævalens for skulderproblemer varierer fra 5% til 47% [2,6].
• Punkt prævalens skønnes at spænde fra 14% til 21% [4,5].
• 18% af forsikringsbetaling for smerter i bevægeapparatet kan henføres til patienter med
nakke og skulder sygdomme [3].
Patofysiologi
Flere faktorer, der kan bidrage til skulder smerter, enten alene eller i kombination.
• inflammatoriske tilstande: sener og bursa blive betændt, ofte fordi de er nedslidte eller
pga. anatomiske faktorer (dvs. indgreb). Skuldet sener kan også blive revet over (dvs.,
rotator cuff tear), eller ledfladerne kan blive beskadiget af degenerative processer (dvs.,
slidgigt) eller autoimmun sygdom (dvs., reumatoid arthritis).
•Hyperfunktion: Kapsler og ledbånd er slappe og giver mulighed for hyperfunktion,
hvilket resulterer i ustabilitet i skulderen. Dette problem opstår, enten på grund af
medfødte faktorer (som kan give multiple retninger af ustabilitet) eller fra traumer (der
forårsager en retning af ustabilitet). Overdreven skulderbevægelse kan resultere i
subluxation eller uro.
• Begrænset bevægelse: Kapsler og ledbånd er stramme og begrænser skulderbevægelsen,
især når armene hæves over hovedet eller bag ryggen. Dette problem er almindeligt efter
langvarig immobilisering, men det kan også opstå, når skulderleddet bliver irriteret fra
nogen specifik årsag (dvs. klæbende capsulitis).
• Muskel svaghed / ubalance: de muskler, balance overarm hovedet eller bovbladet er
svage, hvilket resulterer i en ineffektiv skulder bevægelse. Dette problem kan skyldes
dårlige arbejdsstillinger, eller det kan forekomme hos idrætsudøvere, der træner for
meget eller forkert. Muskelsvækkelse i skulderen kan også opstå efter et slagtilfælde
Klinisk præsentation
De specifikke symptomer på skulder smerter varierer betydeligt. Når skulder smerter er
svære, kan dee udstråle til andre områder af kroppen, herunder overarm og albue (men
typisk ikke under albuen) og visse områder i nakken (men typisk ikke den øverste
halshvirvelsøjlen eller hovedet). Andre symptomer omfatter svaghed, begrænset
bevægelse af arm og hånd, svært ved at klæde sig på, svært ved at udføre arbejde i
hjemmet eller på arbejdspladsen, og afbrudt søvn [1].
Skulderleddet omfatter flere anatomiske strukturer, som hver især kan være en kilde til

smerte. Skulderleddet består af flere anatomiske strukturer, som hver især kan være kilde
til smerte . Sulderleddene udgøres af det glenohumerale led (primært skulderleddet), den
scapulothoracale led (sekundært skulderled), og sternoclaviculære led og
acromioclaviculære led (tilhørende led). Muskelgrupper, som er potentielle kilder til
skulder smerter omfatter rotator cuff (ansvarlig for at vedligeholde den glenohumeral
balance), skulderbladsstabilisatorer (ansvarlig for skulderbladetsstilling), og
ledbevægelsesmusklerner (ansvarlig for ledbevægelse). Endelig er der flere bursa, som
kan forårsage skulder smerter, og de mest relevante er beliggende i et område kendt som
det subacromiale område.
Diagnostiske kriterier
En række diagnostiske kriterier anvendes til at identificere skulder smerter, og de fleste er
relevante for en specifik anatomiske region. Generelt har disse kriterier to vigtige
funktioner. For det første skal de bekræfte skulderen som den primære kilde til
symptomer, fordi skulder smerter kan henføres til halsen, eller endda til viscerale
strukturer, såsom hjertet. For det andet skal kriterierne, identificere specifikke anatomiske
områder af skulderinvolvering, så behandlingen kan blive målrettet i overensstemmelse
hermed.
Diagnose og behandling
Skulder lidelser er en almindelig årsag til at søge lægehjælp, med den årlige incidens i
almen praksis anslås 12/1000 besøg at være relateret til skulderlidelser[8]. Idet det
forudsættes, at andre kilder til smerte er blevet effektivt udelukket, er skuldersmerter ikke
livstruende. Skulder smerter kan være svære at behandle, da kun 50% af patienterne med
nye episoder af skulder lidelse opnår fuldstændig helbredelse ved 6 måneder, og denne
procentdel kun stiger til 60% efter 1 år [1,7,9]. Almindelig behandling af skulder lidelser
omfatter binyrebarkhormon injektioner, led manipulation, fysioterapi, og kirurgi. Der er
ikke åbenlys fordel ved én behandling frem for en anden [1,8,9].
Referencer
1. Croft P, Pope D, Silman A. The clinical course of shoulder pain: prospective cohort
study in primary care. Primary Care Rheumatology Society Shoulder Study Group.
BMJ 1996;313:601–2.
2. Kuijpers T, van der Windt DA, van der Heijden GJ, Bouter LM. Systematic review of
prognostic cohort studies on shoulder disorders. Pain 2004;109:420–31.
3. Nygren A, Berglund A, von Koch M. Neck-and-shoulder pain, an increasing problem.
Strategies for using insurance material to follow trends. Scand J Rehabil Med Suppl
1995;32:107–12.
4. Picavet HS, Schouten JS. Musculoskeletal pain in the Netherlands: prevalences,
consequences and risk groups, the DMC(3)-study. Pain 2003;102:167–78.
5. Urwin M, Symmons D, Allison T, Brammah T, Busby H, Roxby M, Simmons A,
Williams G. Estimating the burden of musculoskeletal disorders in the community:
the comparative prevalence of symptoms at different anatomical sites, and the relation
to social deprivation. Ann Rheum Dis 1998;57:649–55.

6. van der Heijden GJ. Shoulder disorders: a state-of-the-art review. Baillieres Clin
Rheumatol 1999;13:287–309.
7. van der Windt DA, Koes BW, Boeke AJ, Deville W, De Jong BA, Bouter LM.
Shoulder disorders in general practice: prognostic indicators of outcome. Br J Gen
Pract 1996;46:519–23.
8. van der Windt DA, Koes BW, De Jong BA, Bouter LM. Shoulder disorders in general
practice: incidence, patient characteristics, and management. Ann Rheum Dis
1995;54:959–64.
9. Winters JC, Sobel JS, Groenier KH, Arendzen HJ, Meyboom-de Jong B. Comparison
of physiotherapy, manipulation, and corticosteroid injection for treating shoulder
complaints in general practice: randomised, single blind study. BMJ 1997;314:1320–5.