progman ad - DAIMI Wiki Server

24/2006 Marts - Pris kr. 39,-
Kunst og CAD
Ib Andresen Industri
NCC
KVL: Autodesk Civil 3D
Plot med stil
NTI CADcenter A/S – 7010 1400 – Værløse – Ringsted – Vejle – Århus – Aalborg

20.000
000
Megawatt megawatt
under havsytan. havet
Fra vision:
Idé:
Skab en alternativ energikilde fra havets
strømme
Skapa en alternativ energikälla från
havsströmmarna.
Til produkt:
Ingeniørene fra Marine Current Turbines
Lösning:
LTD. opfandt en helt ny miljøvenlig måde at
Genom udvinde energi att på. skapa De konstruerede en "undervattensväderkvarn"dervandsvindmølle“.
uppfann Til ingenjörerna projektet anvendte på Marine
en „un-
Current
de Autodesk
Turbines
Inventor
Ltd
Series,
ett radikalt
verdens
nytt
mest
och miljövänligt
sätt att generera energi på. De använde
solgte 3D design software. Takket være den
store fleksibilitet som
Autodesk Inventor ® Inventor tilbyder
Series, världens bäst säljande
3D design- och konstruktionsprogram,
gennem konstruktionsproccessen kunne
ingeniørene let afprøve deres idéer og
vilket gjorde det möjligt för dem att exakt
demonstrere nye koncepter. Da Autodesk
undersöka olika idéer, enkelt påvisa idéernas
Inventor samtidigt har den bedste og mest
hållbarhet och samtidigt bibehålla en fullständig
komplette 2D og 3D integration, kunne
firmaets
flexibilitet
eksisterende
genom
2D tegninger
hela konstruktionsprocessen.
udnyttes fuldt Eftersom ud. Ønsker Autodesk du at se Inventor hvordan integre-
stadig
rar Autodesk det bästa mekaniske av 2D løsninger och 3D, kan kunde hjælpe de dessutom
dig til at fullt realisere ut ta dine tillvara idéer, konkurrere på deras og existerande
2D-ritningar. vinde Få en gratis För demo att se CD hur på: Autodesks mekaniklösningar
www.autodesk.com/inventordemocd
kan hjälpa dig att förverkliga dina
idéer, beställ en demo-cd på:
www.autodesk.se/inventorseries
Autodesk AB • Tel 020-35 11 00
info@autodesk.se • www.autodesk.se
e_CAD_mag.indd 1 31/08/05 14:18:51
Autodesk and Autodesk Inventor are registered trademarks of Autodesk, Inc. in the USA and/or other countries. All other brand names,
product names, or trademarks belong to their respective holders. Photography and renderings © Marine Current Turbines Limited.
Used with permission. All rights reserved. © 2005 Autodesk, Inc. All rights reserved.

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Udgiver: NTI CADcenter A/S
Ansvarshavende redaktør:
Jens Bach-Ivanhoe
Redaktion: Lars Erik Hansen,
Per Hartman
Adresser:
NTI CADcenter A/S
Tlf.: 7010 1400
Lejrvej 15,
3500 Værløse
Fax.: 4435 0701
Sleipnersvej 22,
4100 Ringsted
Fax: 4435 0701
Hjulmagervej 8K,
7100 Vejle
Fax.: 7585 7486
Julsøvej 1,
8240 Risskov
Fax.: 8617 9726
Digtervejen 11
9200 Aalborg SV
Fax.: 9817 0574
e-mail: nti@nti.dk
Hjemmesider:
www.nti.dk
www.cadforum.dk
www.bdoc.dk
www.mdoc.dk
www.objectnet.dk
OBS!
Ny adresse
Større og mere økonomisk
Bilfabrikken bag den amerikanske firhjulstrækker HUMMER, er netop kommet
med en ny ʼmindre og mere økonomiskʼ udgave af deres monsterbil. Navnet er
ʼCity Wheeler 4X4ʼ. Smuk kan man vel ikke kalde disse HUMMER (Beauty is
subjective). Men med den seneste udgave, kan flere drenge leve deres drøm ud.
Og redaktøren skal da gerne vedgå, at en tur i en HUMMER kan være noget af
en oplevelse. Om drengedrømmen rækker til at købe disse energislugere, er en
anden sag.
I cadmagasnet vender vi endnu engang tingene på hovedet og sætter fokus på
hvordan man ved hjælp af en større udgave kan opnå en bedre økonomi, og
bedre resultater.
Billedhuggeren Bjørn Nørgaard, arkitektfirmaet Boldsen & Holm og totalentreprenøren
NCC har i forbindelse med byggeriet Bispebjerg Bakke anvendt alt
fra ler til 3D-programmet Autodesk Inventor, som normalt finder anvendelse
indenfor industrien. Det er der kommet et meget specielt byggeri ud af.
Ib Andresen Industri er et af de mange industrivirksomheder, som har valgt at
skifte fra AutoCAD LT til Autodesk Inventor Series. Firmaet har en målsætning
om at være blandt de førende i Europa, når det gælder kompliceret profilvalsning.
Det kræver, at firmaet kan følge med kundernes designere og konstruktører,
som er dem, der sætter rammerne for de emner Ib Andresen Industri producerer.
Adgangen til 3D-værktøjerne i Autodesk Inventor har lettet denne vitale
kunde-kommunikation.
Entreprenørfirmaet NCC søger af naturlige årsager hele tiden at finde områder,
hvor der kan opnås en produktivitetsgevinst. Et af disse områder, er dokumenthåndtering.
Efter grundige undersøgelser faldt valget på Mdoc. Historien er
tidligere fortalt i bips NYT, men er så god, at vi gengiver den her.
Autodesk Civil 3D er et af de produkter, hvor man siger til sig selv: ”Hvorfor
anvender alle ikke dette produkt”. I det mindste er det svært at se et godt
alternativ, hvis man arbejder med landskabsanalyse, beregning, designovervejelser
og visualiseringsforslag. Hos uddannelsesinstitutionen KVL, har man taget
produktet til sig, og vi har talt med et par af de folk, som ved hvad de taler om.
Der er forståeligt nok tale om mange roser til Autodesk Civil 3D. Hvis man
befinder sig i de rette faggrupper, bør denne artikel være pligtlæsning.
Vi slutter cadmagasinet af med 3 lidt mere teknisk orienterede artikler om plot,
datahåndtering og (naturligvis) AutoLISP.
Forsidebillede: Lermodel af Bispebjerg Bakke (Arkitektfirmaet Boldsen & Holm)
God læselyst
Jens Bach-Ivanhoe
Udkommer 4 gange årligt
Oplag 25.000
ISSN: 0909-9123
Dette magasin er beskyttet i henhold
til gældende dansk lov om
ophavsret. Magasinet må ikke
kopieres uden skriftlig tilladelse
fra NTI CADcenter A/S
Indhold i cadmagasinet 24:
Bispebjerg Bakke ................................................................................... 4
Ib Andresen Industri - Næste generation profilvalsning ....................... 7
NCC - Dokumentstyring ........................................................................ 10
KVL - Digital terrænmodellering .......................................................... 13
Plot med stil ........................................................................................... 15
Håndtering af data, hvorfor det ............................................................ 19
LISPSpalten ........................................................................................... 24
3

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Kunst og CAD
hånd i hånd
I et unikt samspil mellem billedhuggeren Bjørn Nørgaard, arkitekter,
ingeniører og brugen af avanceret 3D CAD er byggeriet Bispebjerg
Bakke ved at tage form under mottoet "det, man ikke kan modellere,
skal man ikke bygge".
Af Jacob Lange
Det er professor og billedhugger Bjørn
Nørgaard, der i samarbejde med Boldsen
& Holm arkitekter har stået fadder
til idéen om Danmarks i særklasse
mest komplekse boligbyggeri: Bispebjerg
Bakke i Københavns nordvestkvarter.
Byggeriet er materialiseringen
af visionen om en skulptur, hvori
der kan bo mennesker. En skulptur,
der formes af de bedst tilgængelige
materialer og udelukkende tillader
landets dygtigste håndværkere og fagfolk
at være med. Byggeriet er også
Bjørn Nørgaards drøm om at sætte en
ny standard for alment boligbyggeri
og sammen med Håndværkerforeningen
og Fonden Realdania at fremme
det gode håndværk.
Mødet mellem romantik
og innovation
Sat på spidsen er det mødet mellem en
romantisk drøm og moderne, innova-
4

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
tive bygge- og konstruktionsmetoder.
Bispebjerg Bakke er nemlig modelleret
netop som en skulptur og ikke
et hus, helt uden bindinger til "plejer"
i byggebranchen. Den deraf følgende
konstruktionsskulpturelle kompleksitet
gør, at projektet meget svært
ville kunne føres ud i livet uden brug
af 3D CAD. Sagsarkitekt Henrik Jahn
fra Boldsen & Holm Arkitekter, der
har været med til at tegne byggeriet
ud fra Bjørn Nørgaards oprindelige
model i ler, fortæller:
"Vi har brugt både AutoCAD, Architectural
Desktop og Autodesk Inventor
for at kunne realisere projektet.
Især taget, der har dobbeltkrumme
overflader, har rent konstruktionsteknisk
været en stor udfordring. Hele
taget er designet i Inventor og siden
konverteret til Architectural Desktop,
der jo er vores primære arbejdsredskab,
og det har givet os én samlet
digital 3D byggeinformationsmodel
at arbejde med. Resultatet har været
et næsten fejlfrit forløb, hvor råhuset
er opført til en god økonomi, og
hvor kvaliteten i det digitale tegningsgrundlag
er utrolig høj", siger Henrik
Jahn.
For Torben Sørensen, seniorprojektchef
hos NCC, der er totalentreprenør
på opgaven, har brugen af 3D
ligeledes været en forudsætning for
gennemførelsen af byggeriet.
"Projektets motto "det, man ikke kan
modellere, skal man ikke bygge" har
været en smuk tanke, der har fået
lov til at præge hele arbejdet med
Bispebjerg Bakke. Det kunne rent
faktisk lade sig gøre at modellere
den specielle tagkonstruktion, men
på trods heraf har det krævet
helt utraditionel
CAD
-tænkning
at nå til det
resultat, vi
ser udfolde
"Det har virkelig været utroligt at se, hvordan parternes brug af den samme CAD-platform
har skabt en helt enestående ensartethed i det digitale grundlag for byggeriet."
sig på byggepladsen. Det har virkelig
været et møde mellem det gode
håndværk og ultra avancerede konstruktionsmetoder",
siger Torben
Sørensen.
Sundt CAD-arbejde
Boldsen & Holm Arkitekterne valgte
at gå til NTI CADcenter for at få et
bud på, hvordan taget kunne tegnes
i forhold til betonelementerne. Det
var ikke muligt at håndtere projektet
udelukkende i ADT på grund af
tagets meget komplekse udformning,
og derfor blev opgaven løftet over i
Autodesk Inventor. Et dedikeret projektteam
hos NTI har tegnet modellen
ud fra de koter, som Boldsen & Holm
leverede. Modellen blev herefter delt
op i passende kassetter, hvorefter alle
enkeltkomponenterne i kassetterne
blev modelleret. Som eksempel
på nogle af opgaverne
kan nævnes udfoldning af
krydsfiner-plader og
indgravering af
ID-nummer
i de
enkelte spær. Inventor-filerne er siden
afleveret til Taasinge Træ, der producerer
tagkassetterne.
"Opgaven passede perfekt ind i
CADOnsite-konceptet fra NTI.
CADOnsite er et dedikeret specialistteam,
som blandt andet yder ekspertbistand
i 3D, objekter, komplekse
opgaver, Det Digitale Byggeri, osv.
En sjov udfordring på Bispebjergprojektet
har været at opleve, hvordan
arkitekter og maskiningeniører som
os har to meget forskellige referencerammer
og måder at se
verden
på.
For
arkitekter
er det f.eks.
naturligt, at tænke i
forhold til "nulpunkter"
og lands-koter, men det
gav i vores verden nogle ret
abstrakte x- og y-værdier. Derfor
skulle vi lige lære at tale det
samme sprog for ikke at komme
5

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
til at arbejde alt for abstrakt. Autodesk
Inventor har i den forbindelse været
vores vanefri "oversætter" og blev
dermed meget hurtigt det centrale
omdrejningspunkt for samarbejdet",
siger Torben Bo Christensen, systemkonsulent
hos NTI CADcenter.
Enestående ensartethed
Det er PL-Beton og Spæncom, der
har produceret betonelementerne til
byggeriet. PL Beton arbejder i Auto-
CAD, mens det for Spæncoms vedkommende
er Autodesk Architectural
Desktop, der i løbet af projektet har
vundet indpas. Arkitekterne har tegnet
i forholdet 1:1, men uden mål på
tegningerne, for det ville ikke give
mening på byggepladsen. I stedet har
landinspektørerne haft adgang til hele
den digitale model og med udgangspunkt
i den stået for den løbende
afsætning. Den metode har gjort, at
det stort set ikke har været nødvendigt
at hugge en eneste splint af de præfabrikerede
betonelementer. Årsagen
til det er netop, at Taasinge, Spæncom
og PL-Beton har været i stand til at
læse og arbejde med 3D-modellerne
fra Boldsen & Holm, og dermed har
kunnet producere elementerne med
meget stor nøjagtighed. Faktisk så
stor, at de både lodret og vandret
buede tagkassetter uden problemer
har kunnet placeres oven på vægelementerne.
Dermed har montørerne
ikke skullet støbe i 10 meters højde,
hvilket har fjernet en både dyr og
tidskrævende opgave.
"Det har virkelig været utroligt at
se, hvordan parternes brug af den
samme CAD-platform har skabt en
helt enestående ensartethed i det
digitale grundlag for byggeriet. Vi
har som arkitektfirma også lidt utraditionelt
fået lagt en del af projektets
ingeniøropgaver hos os selv grundet
opgavens kompleksitet. Det har
betydet, at vi selv har kunnet forestå
den digitale kontrol af alle tegninger,
og det har ført til en markant reduktion
i antallet af fejl, både i produktionen,
montagen og på pladsen", siger
Henrik Jahn, der fortæller, at både
Taasinge Træ, Spæncom og PL-Beton
efter projektet er gået over til at projektere
i 3D.
Byggeriet forventes at stå færdigt i
november 2006.
■
6

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Næste generation
profilvalsning
En million meter stål er dyrt, men fejl i profilvalsningen af stålet
er endnu dyrere. Derfor har Ib Andresen Industri i Langeskov
på Fyn indført Autodesk Inventors kombinerede 2D/3D-miljø
for at sikre et minimum af fejl og en optimal dialog med
kunderne.
Hvert år ruller der kilometervis af
stålcoils ind ad døren hos Danmarks
førende underleverandør af bearbejdede
metalemner. I den anden ende
sender den familieejede virksomhed
alt lige fra tagrender og afvandingsriste
til vinduesprofiler, befæstigelsesprofiler
og støjskærme ud af døren.
Kunderne findes både i Danmark og
udlandet, og især tyske producenter er
storaftagere af Profilvalsedivisionens
leverancer, der lever op til selv de
skrappeste kvalitetskrav i branchen.
Profilvalsedivisionen har i mange år
udelukkende arbejdet med AutoCAD
2D, men for nylig valgte man at
tage skridtet over i Autodesk Inventor
Series, der kombinerer Autodesk
Mechanical 2006 med Autodesk
Inventor. Det skal blandt andet være
med til at mindske de problemer,
virksomheden tidligere havde med at
læse og arbejde i 3D-filer fra kunder
og underleverandører. Om valget af
Autodesk Inventor siger konstruktør
Johnny Olsen: "3D er uden tvivl
fremtiden, og både vores kunder,
underleverandører og konkurrenter er
i gang med at konvertere fra 2D til
3D. Derfor er vi naturligvis nødt til
at følge trop for ikke at blive hægtet
af udviklingen. Inventor har været et
helt naturligt valg for os, fordi vi har
så mange AutoCAD-tegninger, som
vi stadigvæk refererer til. Inventor
Series gør, at vi kan bevare hele vores
2D tegningshistorik uden at skulle
skifte mellem to forskellige programmer,
og det ser jeg som en stor force",
siger Johnny Olsen.
Få grænser for designet
Udbredelsen af 3D i andre brancher
har ifølge Johnny Olsen afgørende
indflydelse på de opgaver, Ib
Andresen Industri får ind ad døren.
De mange nye 3D-muligheder sætter
kun få grænser for, hvad man kan med
industrielt design, og det kan ses på
Ib Andresens emner, der bliver stadigt
mere avancerede og komplicerede
rent produktionsteknisk. Der bygges
flere og flere processer ind i profilvalsningen,
og nogle af de største
profilvalsemaskiner hos Ib Andresen
har i dag hele 28 stationer med hver
sin specifikke valsningsfunktion.
"Vi har en målsætning om at være
blandt de førende i Europa, når det
gælder kompliceret profilvalsning.
Det kræver selvfølgelig, at vi er i
7

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
stand til at følge med vores kunders
designere og konstruktører, for det
er jo dem, der jo i sidste ende sætter
rammerne for de emner, vi producerer.
Adgangen til Inventors 3D-værktøjer
vil helt klart gøre det nemmere
for os at kommunikere med kunderne
og præsentere vores designforslag, så
både teknikere og indkøbere kan se,
hvor vi vil hen. Det er en mulighed,
vi ikke tidligere har haft med 2D",
siger Johnny Olsen, der har valgt NTI
CADcenter som rådgiver og sparringspartner
på opgraderingen til 3D.
NTI har sideløbende med implementeringen
lagt et uddannelsesprogram,
der kører forskudt for den enkelte
konstruktør, så konstruktionskapaciteten
i videst muligt omfang opretholdes.
Smidigt
produktionsforløb
Johnny Olsen understreger, at den
helt store fordel ved 3D opnås, når
man genbruger parter og modeller fra
opgave til opgave.
"Inventor arbejder parametrisk, så vi
skal blot ændre på placeringen af
nogle huller ét sted, før det automatisk
slår igennem overalt i modellen.
I samme arbejdsgang kan produktionsgrundlaget
for vores stansemaskiner
genereres, hvilket selvfølgelig
også sparer tid og sikrer, at hele
opgaven udføres med mindst mulig
fejlmargin. Muligheden for at vende
og dreje emnerne på computer gør
det også muligt for os at håndtere
nogle temmelig avancerede designs,
som vi med ret stor sikkerhed kan
godkende, inden de går i produktion.
Det skyldes, at vi kan fange mange af
de traditionelle fejlkilder virtuelt og
dermed sikre et mere smidigt produktionsforløb",
siger han.
"Vi kan også udnytte Inventors mulighed
for at generere DWF-filer, som
vi kan sende til de af vores kunder,
der bor langt væk fra os. Det gør,
at de ikke behøver at sidde med en
fax, men at de kan vende og dreje
3D-modellen. Det letter kommunikationen
omkring konstruktionen betydeligt",
siger Johnny Olsen.
1-til-1-modeller
i bilbranchen
Ib Andresen Industri er også begyndt
at løse opgaver for bilindustrien, og
her er det mere og mere almin-deligt,
at kunden blot tilsender en 3D-model
med angivelse af en såkaldt GPS-tolerance
på helt ned til 1 mm i tværsnittet
af profilen. Det stiller store krav
til konstruktørernes brug af CADprogrammet,
fordi man i princippet
konstruerer efter en tegning uden mål.
Profilen skal med andre ord præcist
matche kundens virtuelle model.
"I en bil er der jo mange ting, der
skal svejses sammen med den del, vi
står for, og derfor er nøjagtigheden i
konstruktionen helt afgørende. I disse
tilfælde er vi altid i tæt dialog med
kunden og måler hver fysisk model op
ved hjælp af målefiksturer og måleure
for at sikre os, at vi er inden for den
angivne GPS-tolerance. Uden Inventor
ville det være svært for os at løse
disse opgaver, fordi der netop ikke er
2D-målangivelse på de modeller, vi
konstruerer efter. CAD-programmet
har på den måde været med til at åbne
os over for et nyt markedsområde",
konkluderer Johnny Olsen. ■
8

MagiCAD er den mest solgte CAD applikation til
byggesektoren i de nordiske lande. Med mere end 3.000
daglige brugere er MagiCAD markedsførende på dette
område.
≡ Et perfekt værktøj til projektering af ventilation, VVS
(herunder sprinkler) og elinstallation i bygninger.
≡ Fuld objektorienteret 3D software med indbygget
dimensionering på de væsentligste områder.
≡ MagiCAD Room database til alle rum-relaterede beregninger
så som varmetab og arealhåndtering.
≡ Fuld kompatibilitet med alle tilgængelige AutoCAD
og Architectural Desktop versioner.
≡ Kollisionskontrol og automatisk snitfunktion - også
med alle AutoCAD og Architectural Desktop objekter.
≡ Produkt-model-baseret software (avanceret Qmodel
teknologi). De indgående objekter indeholder intelligens
skabt og vedligeholdt af produktleverandørerne.
≡ Mere end 100.000 produkter i databasen - i samarbejde
med førende europæiske producenter.
≡ Stabil og brugervenlig software.
MagiCAD er skabt af professionelle med et indgående
branche-kendskab. Ved at anskaffe MagiCAD software,
får du adgang til hele MagiCAD teamets produktviden
- inklusive support og træning.
Electrical
Heating & Piping
Ventilation
Room
YOUR MAGICAD PARTNERS:
DENMARK
NTI CADcenter AS
Hjulmagervej 8 | 7100 Vejle
Tel: +45 7585 7444
www.nti.dk | nti@nti.dk
FINLAND
PROGMAN OY
Vanhankirkonkatu 6 | 26100 Rauma
Tel. +358 2 8387 6000
www.progman.fi | info@progman.fi
ICELAND
Further information, please contact Progman Oy.
LITHUANIA & LATVIA
AGA Ltd
V. Kudirkos 18 A | 2009 Vilnius
Tel: +370 2 398 111
www.aga-cad.lt | info@aga-cad.lt
THE NETHERLANDS & BELGIUM
Admea Bv
Baron de Coubertinlaan 8 | 2719 EL Zoetermeer
Tel: +31 79 34 26 115
www.admea.nl | info@admea.nl
NORWAY
Nestor AS
Hamangskogen 60 | 1338 Sandvika
Tel: +47 48 20 33 00
www.nestor.no | post@nestor.no
RUSSIA & UKRAINE
SWOK Ay
Tel: +358 40 849 7273
magicad.russia@progman.fi
SWEDEN
CADCOM AB
Östra Larmgatan1 | 411 07 Göteborg
Tel: +46 31 22 86 30
www.cadcom.se | kontakt@cadcom.se
MagiCAD is developed by Progman Oy

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Produktivitetsgevinst i
dokumentstyring
- NCC opnåede reduktion i manuelt udført indsats
Af Svend Erik Jensen
Da NCC stod for at skulle opdatere
sit CAD-system til ADT,
krævede det samtidig stillingtagen
til, hvad der skulle ske med
den hidtidige dokumentstyring
på CAD-siden. NCC har hidtil
brugt AutoManager Workflow,
men det udvikles ikke mere og
supporteres heller ikke på de
nyeste CAD platforme, hvorfor
der skulle findes en ny løsning
på dette.
”Vi havde observeret, at der ved siden
af det egentlige CAD-arbejde var en
række funktioner, som var tidsmæssigt
alt for krævende”, fortæller Jørgen
Jørgensen. ”Vi havde erfaret, at
vi på årsbasis brugte alt for meget
tid på at gemme og distribuere filer
i forskellige formater, på at plotte
tegninger ud, på at vedligeholde tegningslister
og en række andre funktioner,
som ikke er direkte CAD-projektering,
men på at holde styr på de
digitale og papirbårne dokumenter.
CAD-brugerne føler også, at de ofte
bliver forstyrret af ingeniører, der skal
have lavet arbejdstryk af tegninger. Vi
oplevede det som overflødig, ikke fakturerbar
tid, der måtte kunne udnyttes
meget mere produktivt. Derfor satte
vi os som mål at højne vores effektivitet
og skrev en kravspecifikation til et
nyt dokumentstyringsværktøj”.
”Efter at have undersøgt markedet,
valgte vi at konvertere AutoManager
Workflow løsningen til Mdoc fra
NTI CADcenter”, beretter Jørgen Jørgensen.
” Vi valgte Mdoc på grund af
den gode integration med AutoCAD
og Microsoft, og fordi systemet ikke
er så lukket, at man skal gøre ting på
NCC opstillede generelle mål:
unødig stringent måde. Andre grunde
var fleksibilitet og mulighed for at
få udviklet tillægsmoduler, samt at
produktet kommer fra en leverandør,
som NCC i forvejen har et tæt samarbejde
med.
I det følgende forklares nogle af
faciliteterne og de fordele, som NCC
har opnået.
• Reduktion af fejl og forglemmelser, så vores brugere ikke skal bruge unødig
tid på at udbedre fejl og mangler
• Automatisering af flest mulige arbejdsfunktioner, der hidtil er udført
manuelt.
• Brugervenlighed, så brugerne hurtigt får systemet indarbejdet i det daglige.
• Fjernelse af alle rutiner, der afbryder og forsinker CAD-brugernes arbejde
• Enkel og sikker betjening, så brugerne let kan navigere rundt
Og følgende mere specifikke produktkrav:
• Eksisterende data skal kunne konverteres fra AutoManager Workflow
• Mulighed for automatisk at generere tegnings- og fordelingslister
• Mulighed for automatisk at generere krydsreferencefiler
• Mulighed for at kunne plotte tegninger direkte fra dokumentstyringen, uden
brug af en ADT
• Xrefs skal kunne bindes automatisk ved godkendelse af en tegningsfil
• Filer skal kunne checkes ud af systemet til bearbejdning hjemme eller på en
bærbar computer
• Mulighed for upload til Byggeweb direkte fra dokumentstyringen (under
udarbejdelse)
10

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Tegnings- /
fordelingsliste
Et af kravene fra NCC var, at systemet
skulle kunne generere tegnings- og
fordelingslister.
De udfordringer, der lå i tegningslisten
var bl.a.:
• Alle gamle revisionsdatoer for selve
tegningslisten listes automatisk på
tegningslisten.
• Alle gamle revisionsdatoer for tegninger
vises på tegningslisten.
• Sidste, godkendte udgave af tegningen
skal vises på tegningslisten,
selvom en nyere revision er i gang.
• Der markeres automatiskt på tegningslisten,
om en tegning er ny
eller ændret siden sidst.
• Tegninger der ikke er godkendt,
markeres med ”Foreløbig tegning”.
• Fordelingsliste med antal tryk af
hver tegning.
Til det formål udviklede NTI to moduler
til Mdoc: Dels en dialogboks,
hvori det er muligt i skemaform at
skrive data til fordelingslisten og dels
en funktion, der sørger for at overføre
tegningslistedata til et forud formateret
Excel-regneark.
Krydsreferenceskema
Et krydsreferenceskema er et Excelark,
hvor tegningsfiler listes i rækker
og modelfiler listes
i kolonner. Afkrydsningen
angiver
hvilke modelfiler,
der indgår som referencer.
”Krydsreferencen
er genial”,
indskyder Jørgen
Jørgensen. ”Problemet
er bare at få
andre parter til at
lave en. Det ville
være godt at have en
krydsreference over
arkitektens mange
tegninger”.
Formålet med skemaet
er først og fremmest internt at holde
overblik over referencestrukturen i
tegningsarkivet. Det er f.eks. et rigtig
godt værktøj for nye medarbejdere på
sagen. Desuden bruges skemaet også
i forbindelse med overlevering af et
afsluttet projekt til bygherren.
Problemet med det manuelle krydsreferenceskema
er, at det er for tidskrævende
at vedligeholde, og at
brugerne ofte
glemmer det.
Mdoc registrerer,
hvilke
modelfiler en
tegningsfil
indeholder,
samt hvilke
tegningsfiler en modelfil indgår i.
Der blev udviklet et modul til Mdoc,
som iht. bips standard kunne overføre
disse data til et Excel regneark ved et
tryk på en enkelt knap. ”Da vi lavede
nye, automatiske krydsreferenceskemaer,
viste det sig, at ingen af de
gamle, manuelle skemaer var rigtige.
Dette kom måske ikke helt bag på
os, da der er en ret stor fejlrisiko ved
manuel vedligeholdelse af så mange
og store skemaer”, vurderer Jørgen
Jørgensen.
Plotserverløsning
For at spare operatørtid, ønskede
man en plotserverløsning integreret i
Mdoc. Der fandtes allerede en sådan i
Mdoc, som med mindre justeringer og
konfiguration, kunne dække behovet.
Herefter skal brugeren blot finde
den/de tegninger, der skal plottes, og
trykke på plotterikonet. Her vælges
endvidere, hvilken af NCC’s plottere
og i hvor mange eksemplarer tegningerne
skal ud på. Mdoc lægger jobbet
i en kø på netværket. En plotserver,
der er en ganske almindelig PC med
ADT installeret, står så og samler
disse jobs op og sender dem til plot.
Tegningen plottes med de indstillinger,
der er angivet i det aktuelle layout
11

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
i tegningen, men plotserveren kan
også indstilles således, at brugeren
f.eks. kan vælge plotstyle og plotskala
m.m. Hvis der opstår meget lang
kø på plotserveren, kan man fra en
eller flere vilkårlige CAD-maskiner,
starte et lille program på netværket,
hvorefter disse maskiner melder sig
under fanerne og hjælper med at
plotte tegninger.
Generering af DWF filer
NCC har valgt, at udveksling af filer
til modtagere uden AutoCAD / ADT,
foregår i DWF-format, som har en
lang række fordele frem for andre
kendte visnings-formater. Heraf kan
nævnes mindre filstørrelse, bedre
kvalitet, mulighed for lagstyring,
samt ikke mindst det nye 3D DWF,
hvor brugere via DWF vieweren kan
vende og dreje filerne i 3D, samt
tænde og slukke for objekter. Det er
desværre tidskrævende at generere
disse visnings-filer. Derfor er der blevet
lavet en tilretning til NCC’s plotserverløsning,
hvorefter brugerne kan
sætte plotserveren til at generere disse
DWF-filer - i princippet på samme
måde, som når der sendes almindelige
plots ud. Forskellen er bare, at der her
oprettes en DWF-fil med et tilknyttet
dokumentkort, som er en kopi af den
aktuelle tegningsfils dokumentkort.
DWF-filerne placeres i ”_PLOT”
mappen iht. bips mappestruktur.
”DWF-filerne har endnu ikke givet
os den fulde besparelse”, indskyder
Jørgen Jørgensen. ”Problemet er, at en
af vore store kopileverandører endnu
ikke understøtter DWF formatet, og
det gør, at vi i nogen tid endnu i nogle
tilfælde får større udgifter, end vi
havde kalkuleret med.
AddCardWizard med
bips struktur
Det har længe været muligt med modulet
AddCardWizard at få navngivet,
nummereret og placeret sine filer korrekt.
Det var et krav fra NCC, at sådan
en funktion skulle være integreret i
Mdoc.
Når brugerne aktiverer funktionen,
skal de besvare en række spørgsmål,
der bevirker, at filen bliver placeret
det rigtige sted i henhold til bips’ filog
mappestruktur. Det er også muligt
at få samme dialogboks til at navngive
filen korrekt, ud fra foruddefinerede
spørgsmål. Funktionen kan anvendes
til andre formål, såsom struktureret
omdøbning og flytning af filer m.m.
”Andre effektiviseringer i den valgte
løsning er et Mdoc modul, der
automatisk binder referencerne til
hver revision. (det sparer brugertid)
samt tegningshovedstyring. Vi har nu
arbejdet med systemet i et halvt år, og
resultatet ser meget lovende ud. Det
tyder på, at vores krav og forventninger
bliver fuldt indfriet. ”Man mister
nemt overblikket, hvis man ikke har
et velfungerende dokumenthåndteringssystem”.
Fordelen ved at anvende
Mdoc er, at alle kan gå på en hvilken
som helst sag og finde lige netop den
tegning, han/hun skal bruge, da alle
sager har den samme opbygning”,
slutter Jørgen Jørgensen. ■
Kort om Mdoc
Mdoc baserer sig på en traditionel
fil- og mappestruktur.
Der laves således ikke nogen
form for kryptering af filer.
Metadata gemmes i en Microsoft
SQL database, hvorved
man kan kommunikere med et
hvilket som helst andet databasesystem.
Udover almindelig mappestruktur,
er det muligt at lave
virtuelle sorteringer af filer
på tværs af mappestrukturen.
Der findes også søgefaciliteter,
hvormed man hurtigt kan finde
sine eksisterende dokumenter.
Der findes en række moduler til
Mdoc, der specielt er udviklet
til byggesektoren.
12

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
På vej mod digital
terrænmodellering
Center for Skov og Landskab ved Den Kongelige Veterinærog
Landbohøjskole har besluttet at indføre Autodesk Civil 3D
som undervisningsprogram for kommende landskabsarkitektstuderende.
Af Jacob Lange
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
på Frederiksberg i København
blev grundlagt i 1858 og er i
dag Danmarks eneste universitet med
speciale i landbrugs- og veterinærområdet.
KVL tager udgangspunkt i det
danske jordbrug og den grundforskning,
der er forbundet med jordbrugserhvervet.
Filosofien er, at de
studerende får det bedste med fra den
traditionelle skole kombineret med
banebrydende forskning og de nyeste
undervisningsværktøjer. For landskabsarkitektstuderende
betyder det
fra sommeren 2006, at Autodesk Civil
3D indføres som et 9-ugers europæisk
kursusforløb for cirka 50 studerende.
Formålet er at lære de studerende at
bruge Autodesks platform til digital
terrænmodellering, der i kraft af brugen
af det såkaldt triangulerede net
tilføjer en helt ny dimension til arbejdet
med terræn.
IT-underviser Ian Jørgensen og specialestuderende
Trine Jepsen: "Det triangulerede
net giver os en dynamisk model
over terrænet i stedet for kurvernes statiske
beskrivelse"
Information i virtuelle
træer
Traditionelt set har landskabsanalyser
og -beregninger, designovervejelser
og visualiseringsforslag taget udgangspunkt
i 2D-tegninger baseret på
analoge kurver, mens Autodesk Civil
3Ds triangulerede net skaber en intelligent
og dynamisk terrænmodel med
et væld af iboende informationer. Det
kan f.eks. være analyser af afvanding,
jordberegning eller visualisering gennem
perspektiver. Det er med til at
give landskabsarkitektens 3D-model
intelligens, og fordi objekterne og
dermed også modellen bærer på disse
værdifulde data, beriges terrænmodellen
samlet set mange gange i forhold
til tidligere.
Autodesk Civil 3Ds dynamiske og
sammenhængende modeller gør desuden,
at eksempelvis skråninger, sektioner,
veje, flader og punkter kender
hinandens måde at optræde på. Flytter
landskabsarkitekten på en centerlinie
eller en kurve, vil alle tilhørende skitser,
modeller og analyser således øjeblikkeligt
blive opdateret. Det giver
de studerende på KVL en lang række
nye arbejdsmuligheder, der meget vel
kan være med til at ændre den måde,
landskabsarkitekter tænker og arbejder
på. IT-underviser på KVL, Ian
Jørgensen, forklarer:
"KVL er på europæisk plan langt
fremme, når det gælder digital terrænmodellering.
Vi har gennem nogle
år undervist med LDDT, men uden
nogen egentlig forhandler og support.
Vi er derfor meget glade for, at
13

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
NTI CADcenter har valgt at satse på
Civil 3D på det danske marked, fordi
kombinationen af de studerendes evne
til at tage nye teknologier til sig og
programmets mange muligheder over
nogle år kan give branchen det nødvendige
skub i retning mod 3D-modellering.
Det triangulerede net giver
os en dynamisk model over terrænet
i stedet for kurvernes statiske beskrivelse,
og det ser jeg som en meget stor
fordel for de studerendes forståelse
af landskabsmodellering", siger Ian
Jørgensen.
"En anden stor fordel, der også kommer
de studerende til gode, er selve
konsekvensanalysen af en terrænberegning.
Når vi arbejder analogt
med kurver, er hele processen meget
reversiv. En beregning har en konsekvens,
og afhængigt af udfaldet må
man tilbage og beregne videre. Ved
modelbaseret beregning får man alle
konsekvenserne forærende med det
samme, og samtidigt giver terrænmodellerne
os et helt andet visuelt
indtryk, som kan være med til at
belyse nogle forhold, der ellers ikke
ville komme til syne", fortæller Ian
Jørgensen.
Rykker ved faget
En af de specialestuderende, der
allerede har stiftet bekendtskab med
Autodesk
Civil 3D, er
Trine Jepsen.
Hun har studeret
den
dynamiske
interaktion
mellem
objekterne
på et stadionprojekt
i
forbindelse
med DGI
Landsstævne
i Holbæk, og
konklusionen
er klar:
"Civil 3D er
et virkelig
stort program at gå i gang med. Det
kan enormt mange ting, og da jeg
ikke selv har haft noget forudgående
kendskab til logikken i programmet,
er min erfaring, at det kræver god
undervisning og brug af programmet
for at få alle finesserne med. Det
rokker imidlertid ikke ved, at vi som
landskabsarkitekter kan bruge programmet
til at rykke ved grænserne
for skitserings- og projekteringsarbejdet.
Visualiseringsmulighederne og
den dynamiske objekt-håndtering har
gjort det muligt for mig at afprøve
forskellige scenarier på projektet,
og håndtering af terrænet allerede
på skitseringsniveau giver afgjort
mulighed for at arbejde målrettet med
volumenberegning og jordformer. Det
har tydeligt været med til at effektivisere
mit arbejde", siger hun.
For Ian Jørgensen er introduktionen af
IT i undervisningen et resultat af en
længere proces.
"Ved Skov og Landskab udvikler vi
IT gennem kurserne. Det starter gerne
med meget teknologitunge kurser,
men når teknologien er afprøvet, indgår
den blot som den måde, hvorpå vi
løser faglige problemstillinger. Vi er
så langt med 3D-terrænmodellering
nu, at fokus kan rettes mod faglige
problemstillinger, og det er et udtryk
for, at vores arbejde med terræn-CAD
er ved at modnes", siger han. ■
14

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Plot med stil
- det drejer sig om standarder
Af Max Due
Denne artikel handler om frihed. En
frihed, man kan opnå med lidt tvang.
Det handler også om at bruge tid,
for at spare tid. Kort sagt handler
det om at tage magten over de udskriftsmuligheder,
der findes i de nyeste versioner
af AutoCAD og de produkter, der bygger på
AutoCAD. Det er egentlig ikke så svært. Det
er egentlig ikke så besværligt. Man skal lære
lidt nyt. Men hvem har sidst taget skade af
det Og det er faktisk slet ikke så indviklet
endda.
Mange, der i dag anvender et CADprogram,
har en fortid med blyant og
manifold. Måske med en afstikker til
tusch og kalke. I de første mange år
af CAD-udviklingen oversatte man
farver på skærmen til pentykkelser på
en pen-plotter.
Den gamle penplot-teknologi betød,
at man skulle tilpasse (Auto)CADfarverne
i forhold til det antal penne,
der kunne placeres i plotterens penkarrusel,
typisk seks-otte styk, og det
var af største vigtighed, at pennene
blev placeret korrekt i forhold til
hinanden, baseret på pennens tykkelse
(..at disse så også jævnligt løb tør, så
man måtte begynde forfra, det er en
anden historie)
.pcp, .pc2, .ctb…
Efterhånden som plotter-teknologien
ændrede sig, blev vi i stand til at definere
og gemme vores pentykkelser
i en såkaldt konfigurationsfil (.pcp,
.pc2, .ctb). Herefter var det vigtigste
ikke at placere pennene korrekt i en
pen-karrusel, men derimod at huske
på, hvilken tykkelse de forhåndenværende
255 farver var blevet tildelt,
og derfor endte vi altid op med en
lang liste, der som oftest var forskellig
fra firma til firma, og som var
vital for selve produktionen. For uden
denne oversigt kunne vi ikke tegne
korrekt, og da slet ikke udplotte vores
tegninger med det grafiske udtryk,
som vi ønskede.
Denne farveliste, denne oversigt over
pentykkelserne var i bund og grund
stadig baseret på de farvemarkeringer,
som pennene i sin tid havde haft. Rød,
grøn, blå, sort m. fl. var stadig fremherskende
farver i forbindelse med
stregtykkelser.
For en del vil denne beskrivelse lyde
nutidig. Faktisk anvender mange
den gode gamle metode. Men er det
altid nok kun at kunne tilknytte én
tykkelse til én farve Giver det altid
det ønskede resultat
Problemer med farvebaserede
tegninger
Langt størstedelen af de tegninger, der
er blevet produceret gennem årene,
er sort/hvide eller i gråtoner. En del
er sort/hvide tegninger med enkelte
farve-fremhævninger (brandplaner,
ledningsplaner m.v.). I sjældne tilfælde
har der været tale om fuldfarve
plot. Tidligere resulterede udplot med
farver ofte i, at modtageren gerne
havde set nogle andre farver, nogle
mere ”venlige” farver, eller blot
havde en anden idé om, hvilke farver,
der passede sig. Og det var sjældent
det samme fra sag til sag, så vi tildannede
vores .pcp-, .pc2- og .ctb-filer
i forhold til, hvilke ønsker der var,
og endte med en mængde forskellige
15

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
opsætninger og med et syndigt rod i
vores egen standard.
Problemet mht. farvebaserede plot
var – og er typisk stadig - alt for
mange standarder. Hvis vores udskrift
rent farvemæssigt skal rette sig efter
en bygherres ønske, så krævede det,
at vores pentabel rettede sig efter
vores bygherres ønske. Vi kunne
selvfølgelig godt tildele farve 1 (rød)
farve 32 i forbindelse med plot, og så
ville vores grafiske præsentation på
skærmen synes uberørt og bygherren
ville få en dejlig varm orange farve
på de ønskede steder. Men det ville
skabe kaos i forbindelse med tegningsudveksling
m.v.
I forbindelse med opdatering fra
AutoCAD r14 til 2000/2000i/2002,
konverterede mange firmaer deres
.pc2-filer til .ctb-filer og fortsatte
ufortrødent på samme måde, som de
havde gjort tidligere. Dels fordi det
var det letteste, dels fordi begrebet
.stb endnu ikke i IBB-regi (bips) var
tilstrækkelig udviklet og præsenteret,
og helt sikkert også fordi en omlægning
af indbyggede standarder er en
bekostelig og tidskrævende affære.
Det er en helt naturlig tankegang
og meget forståelig. Men når der nu
gives en mulighed for at optimere den
gamle måde at tænke på, en mulighed
for at få standarder til at gøre præcis
det, som man har kunnet tidligere. Ja,
så skylder man sig selv at overveje
alternativerne.
Hvad kræver det at gå fra .ctb (color
table) filer til .stb (style table) filer
Det skal vi se på i det følgende.
Overvejelser vedr.
standarder
Der er flere indgangsvinkler til brugen
af .stb, og vi vil her belyse i hvert
fald to af dem.
Den første mulighed giver mest fleksibilitet,
hvorimod den anden gør det
meget nemt at ændre linietykkelse
ved ændring af skalaforhold i forbindelse
med plot.
Med NTI Startpakke
følger seks .stb-filer:
• BIPS2005-Monochrome.stb følger
stregtykkelserne fra BIPS2005
• BIPS2005-Monochrome-let nedtonet.stb
0.25 ændret til 0.18 osv.
• BIPS2005-Monochrome-meget
nedtonet.stb 0.25 ændret til 0,12
osv.
• BIPS2005-Farve.stb som ovenfor,
blot i farver
• BIPS2005-Farve.stb let nedtonet
• BIPS2005-Farve.stb meget nedtonet
Hvis vi som eksempel antager, at
laget ”A21-B—” er tildelt farven
”Magenta”, og at det skal plottes med
tykkelsen 0.70 mm iht. BIPS standard
(skala 1:50), så tildeles dette lag plotstylen
”6”.
Og… nu kommer det geniale…Hvis
vi har brug for hurtigt at plotte den
samme tegning ud i skala 1:100 og
derfor nedgraderer vores ”Magenta”
fra 0.70 til 0.50, skifter vi blot .stb-fil
(”Monochrome” ændres til ”Monochrome
let nedtonet”), hvor netop
plotstyle ”6” er sat med en tykkelse
på 0.50 mm. Alle streger i denne
.stb-fil er jo gjort et nummer tyndere
i forhold til standarden. Farven er
stadig den samme, men linietykkelsen
er en anden, og det er kun nødvendigt
Mulighed 1: Én fil –
styring af linietykkelser
vha. ”Lineweights”
For at få maksimal fleksibilitet,
behøver vi en standard, der tillader os
at tildele en linie en tykkelse uafhængig
af farve og lag, samt at udskrive
samme linie i enten s/h, gråtoner eller
i farve (uafhængig af lag m.m.).
I stedet for at definere linietykkelser
i en plotstyle, gør vi nu brug af kolonnen
”Lineweights” i Layer Manager.
Denne er ikke kun friholdt fra
plotstylen, den giver også mulighed
for at vælge imellem 23 forskellige
linietykkelser (plus 0,00). Dette er
næsten med sikkerhed mange flere
end du umiddelbart behøver.
For at plotte noget i farver, behøver vi
en plotstyle, der tildeler linierne deres
respektive farver, altså de farver de er
blevet tildelt på skærmen, og igen her
ønsker vi mest mulig fleksibilitet.
I stedet for at tildele en farve til en
plotstyle, vil vi have en plotstyle, der
udplotter den farve, som laget er blevet
tildelt (Use object color). På den
måde sikrer vi, at et lag, der er blevet
tildelt en farve i Layer Manager, samtidigt
er blevet tildelt en plot-farve.
Ændring til mere ”venlige” farver,
ønsker om en mere grøn eller en
lysere rød på et farveplot, ændres
hurtigt og enkelt på laget, og derved
også på plottet - uden ændringer i
plotstylen.
For at plotte vores tegninger i sort
eller i gråtoner, behøver vi en plotstyle,
der tilknytter enten sort eller
forskellige toner af sort, således at
hvis et lag er tildelt denne plotstyle,
vises objekterne på laget udelukkende
som sort, uafhængig af hvilken farve
laget er tildelt.
I vores standard har vi nu mere
end 16 millioner farver med hver
23 forskellige linietykkelser. Vi kan
uden problemer ændre en række lag
fra at blive plottet ud i sort eller grå
16

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
at skifte den på ét enkelt lag, idet der
kun kan være tilknyttet én .stb-fil til
hver tegning. Hvis man ændrer .stbfil
på lag 0, slår ændringerne også
igennem på resten af lagene.
Havde vi navngivet vores plotstyle
”6” i henhold til dens stregtykkelse,
altså 070, hang vi på en bestemt
tykkelsesangivelse, hvorimod det
anonyme nummer ”6” ikke lægger
op til noget specifikt. Det giver noget
mere frihed.
Vi kan altså blot ved at skifte .stb-fil
i Layer Manager ændre og gøre alle
streger tyndere eller tykkere på én
gang.
Kan man ikke også opnå det med det
første eksempel, altså der, hvor vi
tildelte tykkelser vha. ”Lineweights”
Jo, men det kræver, at man skal ind
på hvert enkelt lag og nedtone dette,
hvilket må siges at være noget mere
tidskrævende end blot at skifte .stbfil.
Hvilken af de nævnte principper, man
vælger at gøre brug af, er helt op til
det/de behov, man har i firmaet.
Det er enten-eller
Mulighederne for brug af .stb-filer er
som vist mangfoldige, og kan derfor
også virke uoverskuelige. Der kræves
en vis disciplin i brugen af disse
plotstyles, og det er vigtigt, at man
som firma gør sig nogle overvejelser
i forbindelse med optimering af standarderne.
Hvilke krav stilles der
Det er vigtigt at holde sig for øje, at
en tegning (dwg-fil) ikke kan være til
både .ctb og .stb. Det er enten-eller.
Style-baserede (.stb) filer kan ikke
se ned i farve-baserede (.ctb) filer
- og omvendt. Kommandoen CON-
VERTPSTYLES kan om nødvendigt
benyttes til at skifte en tegnings ”tilstand”
fra .ctb til .stb eller modsat.
Men en tegnings tilstand bør være
permanent, og en ændring af en tilstand
bør kun ske i forbindelse med
modtagelse af tegninger fra en samarbejdspartner
(tredjepart), der ikke
følger samme tankegang som en selv.
For at finde ud af, hvilken ”tilstand”
den aktuelle tegning befinder sig i (er
det en .ctb- eller en .stb-fil), kan man
ganske enkelt åbne sin Layer Manager
og se på kolonnen ”Plot Style”. Er
denne gråtonet, altså ikke ”valgbar”,
så har vi med en .ctb-fil at gøre. Er
den derimod til at få fat i, er tegningen
baseret på .stb.
Arbejder man med ADT og gør brug
af den nordiske lokalisering, der
følger bips-standarden, kan man ved
opstart af en ny tegning vælge mellem
en template, der er baseret på henholdsvis
.ctb eller .stb, eller man kan,
inde fra OPTIONS --> Plot & Publish
--> Plot Style Table Settings, skifte
mellem de to forskellige filtyper.
Plot Style Table Setting
(Mulighed 1)
Vi vil nu prøve at oprette en .stb-fil,
der dækker alle de behov, som vi har
nævnt i mulighed 1. Vi opretter en på
baggrund af en eksisterende, omdøber
den og tilretter den, så den bliver
optimeret efter vores behov.
Under FORMAT --> Plot Style
Manager vælges Monochrome.stb
(IKKE BIPS2005!!). Når filen er
åben, vælges fanen ”Form View”,
til at blive plottet ud i farver - og
stadig bibeholde den eksisterende
linietykkelse på hvert lag. Vi har
mulighed for at vælge forskellige
gråtoner til forskellige skraveringer,
således at underliggende skraveringer
ikke forsvinder/slettes af de
overliggende.
Vi kan tilføre en eksisterende s/htegning
nogle nye lag, tildele disse en
plotstyle til farver og optimere vores
tegning ”on-the-fly” med nogle konkrete
farvevisninger/ -fremhævelser,
uden at ændrer på vores standard.
Mulighed 2: Flere filer –
styring af linietykkelser
i ”Plot Stylen”
En anden måde er at styre linietykkelserne
i selve .stb-filen, altså at
tilknytte lagene en bestemt plotstyle
fra .stb-filen, og derved se bort fra
brugen af ”Lineweights”-kolonnen
fra før.
Hvis vi tager udgangspunkt i
”BIPS2005-Monochrome.stb” (som
følger med NTI-startpakken), kan vi
se, at der er oprettet 11 forskellige
plotstyles (0-10) med hver sin stregtykkelse,
fra 0.06 – 3.00 mm. Ved at
tilknytte plotstylen kaldet ”4”, vises
det valgte lag med stregtykkelsen
0.35 mm og så fremdeles. Det kan
umiddelbart synes underligt, at man
ikke har valgt at navngive plotstylen
efter dens tykkelse. Plotstylen med
tykkelsen 0.35 mm kunne med fordel
hedde 035 i stedet for ”4”, som
benævnt i ”BIPS2005-Monochrome.
stb”, og det kan der være noget om,
men her kommer så netop styrken
ved denne måde at bruge .stb-filer på
ind i billedet. Ved at kalde plotstylen
ved et ”anonymt” navn, er man ikke
bundet af en bestemt stregtykkelse i
denne…..kræver det en forklaring
17

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Som nævnt tidligere, så gælder det
samme for den plotstyle, der hedder
”Normal”. ”Normal” gør brug af
”object color” og kan ikke tilrettes
eller slettes. Nogen gange er ”normal”
måske passende, men vil man
have en smule frihed i sin farve-style,
gør man klogest i at oprette en på
plottet ud i 0.13 mm i stedet for 0.35
mm.
Plot Style Table Setting
(Mulighed 2)
Som tidligere nævnt, leveres de 6 .stbfiler
sammen med NTI Startpakken,
men hvis man ikke har denne, så vil
vi her kort gennemgå, hvordan den er
bygget op.
Indeholder som vist 11 plotstyles,
og filen gemmes under
navnet ”Demo.stb” ved
at gøre brug af knappen
”Save As…”
Som det næste vælges
Style 1 og du klikker
på ”Add Style” 10 (ti)
gange, og dialogboksen skal herefter
gerne se ud som vist.
Start nu med ”Style 1” og omdøb den
til ”100% Sort”, ”Style 2” omdøbes til
”90% Sort”……”Style 10” omdøbes
til ”10% Sort”. Den sidste Style kan
undværes, idet den faktisk har samme
funktion som ”Normal”, og plotter
altid ud i farver (Normal kan ikke
slettes eller ændres), men vi vælger
her at kalde sidste Style for ”Lagfarve”.
Herefter sikres det, at alle Styles,
fra 100% - 10%, er indstillet til at
udskrive i sort, og at screeningsprocenten
matcher den, som Stylen angiver,
altså at ”80% Sort” har en screening
på 80, som vist overfor.
Til sidst sættes ”Lagfarve” til at gøre
brug af ”Use object color” for derved
at sikre at vælges denne plotstyle, så
bliver linien plottet ud i den farve, som
laget angiver og med den tykkelse,
som man har angivet i ”Lineweight”-
kolonnen i ”Layer Manager”.
samme måde som
”Lagfarve” i vores
lille opgave her.
For at tilknytte en bestemt Style, skal
man vælge ”Layer Manager”, vælge
det/de ønskede lag, og klikke på Plot
Style-kolonnen. Vær sikker på, at den
ønskede .stb-fil er den aktive og vær
samtidig opmærksom på, at der er
mulighed for at have flere forskellige
.stb-filer tilknyttet samme tegning på
én gang.
Herefter er det blot at tildele hvert
lag en specifik Plot Style og en Lineweight.
Ønskes der andre farver eller
andre stregtykkelser, så vælges disse
blot, og plottet retter sig ind efter
det, uden at man skal ind og rette en
.ctb-fil eller for den sags skyld, at
man skal ind og
rette en lagfarve,
således at et lag
f. eks. kan blive
0 0.06
1 0.12
2 0.18
3 0.25
4 0.35
5 0.50
hver tildelt en lineweight:
6 0.70
7 1.00
8 1.50
9 2.00
10 3.00
”Let nedtonet” og ”Meget nedtonet”
er på det nærmeste analoge med det
viste, blot er deres ”Lineweights”
gjort tilsvarende tyndere.
Overvej det igen
Det vil kræve lidt tid at skifte fra .ctb
til .stb. Det kræver en anden måde at
tænke på, hvis man altid har tænkt
på farver i bestemte tykkelser. Men
overvej det nu igen. Det er faktisk slet
ikke så indviklet endda.
■
18

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Håndtering af data,
hvorfor det
Af Jesper Brandt
være kontrol med dem i alle faser af
produktets tilblivelse fra ide til færdigt
produkt, inkl. prototyper og 0-serier.
Det er her teknologien er overladt til
stadig at skulle læne sig op af firmaets
forståelse for deling af data. Det er
meget få firmaer, der har en strategi
for, hvad de vil med digitale data og
hvad der forventes af de ansatte med
hensyn til datadisciplin.
I dag er teknologien på mange
områder langt fremme, specielt
når det gælder konstruktion og
design. Med de 3D-værktøjer,
der er til rådighed, er det muligt
at lave prototyper digitalt, og
teste både for kollisioner, bevægelser
og holdbarhed. Det
er endda muligt at lave naturtro
marketingmateriale, og give
salgsafdelinger mulighed for at
vise, hvordan produkter fungerer
i sammenhænge gennem
”lette” 3D modeller og videoer.
Alt sammen noget, der er med
til at give produkter en tidligere
fødsel.
Men at få sine produkter tidligere på
markedet betyder, at man må dele
sine designdata, men også, at der skal
Versionsstyring
Mange er af den overbevisning, at når
man har styring og orden på de data,
der produceres efter, så har man styr
på de vigtige ting i firmaet. Har man
det Ja og nej. Det er meget afhængigt
af virksomhedstypen. Det vigtigste
i en virksomhed er knowhow, både
i udviklingen og produktionen af et
produkt. Vi kender alle det med, at
en nøgleperson forlader firmaet og
dermed en masse viden. I bedste fald
koster det en del penge, i værste fald
må firmaet lukke.
Stort set alle firmaer har en form for
Underleverandør
Udvikling
Montage
Kunde-
Specifik
Udvikling
Produktions
forberedelse
Service
Kunde
Salg
Marketing
Ordrebehandling
Produktions
planlægning
Produktion
Forsendelse
Kunde
Indkøb
Varemodtagelse
Underleverandør
Revisionsstyring
19

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
produktionsstyring gennem programmer
som f.eks. Axapta, Navision,
SAP, Baan og IFS. Her registreres alle
revisioner af data, der skal bruges til
at producere efter, indkøb, bearbejdningsprocesser,
tegninger, timer etc.
Problemet er blot, at en udvikling/
konstruktionsmedarbejder ikke
arbejder produktionsmæssigt: Der
afprøves ting, der udskiftes komponenter,
ændres lidt her og der og nogle
af komponenterne når end ikke til
produktionen, af den en eller anden
årsag. Der laves fra en til mange versioner
af komponenterne, før de er
klar til produktion. Den knowhow, der
er årsagen til, hvorfor det lige var det
ene eller det andet materiale, der blev
valgt, eller hvorfor der skulle bruges
otte bolte i stedet for fire, opsamles
ikke hvor der kun er et produktionsstyringssystem,
af den simple årsag,
at versioner ikke registreres.
Stort set alle produktionsstyringssystemer
har problemer med at håndtere
registreringen af versioner i
udviklingsafdelingen, bl.a. på grund
af de mange versioner, referencehåndteringer
og arbejdsmetodikker.
Der er mange måder at gøre tingene
på. Her skal blot rejses et flag. Problemet
bliver ikke mindre, efterhånden
som 3D-konstruktionsværktøjerne
kan mere og mere og alt bliver digitaliseret.
Det største problem er dog
stadig at erkende, at der er et problem
med opsamlingen af viden/knowhow.
De fleste konstruktører er stadig af
den overbevisning, at de er betalt for
at konstruere, ikke for at håndtere
data.
I det efterfølgende beskrives et
produkt, som kan afhjælpe en del af
de beskrevne problemstillinger.
Autodesk Productstream
Autodesk Productstream er en del
af Autodesk’s datamanagementløsning,
med Autodesk Vault (beskrevet
i cadmagasinet 23/2005), som
grundlæggende program.
Autodesk Productstream indeholder
alle de fordele, der er i Autodesk
Vault, og er udviklet til at kunne
håndtere godkendelser, revisioner og
styklister på et produkt med fuld kontrol
af designdata, indtil produktet er
i produktion.
Alle i organisationen kan få adgang
til data. Derved udvides datadelingen
på et produkt fra udviklingsafdelingen,
så alle har glæde af produktets
designdata - såvel grafikdata som
metadata. Der er mulighed for at
være up to date med ændringer af
et design, gennemse og få feedback
fra kolleger, i både udvikling, salg
og produktion. F.eks. kan personer
fra indkøb og produktion tilgå, se
og evt. kommentere udviklingsdata,
samt tilknytte understøttende data til
komponenter, uden at overskrive de
eksisterende data.
Productstream håndterer styklister i
udviklingsmiljøet (BOM) samt overførsel
fra udvikling til produktion
via direkte opkobling til produktionsstyringssystemet.
Dermed undgås
manuelle indtastninger og fejl. Productstream
giver større overblik, færre
fejl og bedre produktionsgrundlag og
ikke mindst registrering af viden.
Nogle af mulighederne i Productstream
beskrives kort i de efterfølgende
afsnit. Produktet er på engelsk,
og derfor anvendes primært de engelske
udtryk i gennemgangen.
Stykliste
I Productstream ophøjes komponenter
til Items (en form for vare-nummer/-
registrering) via en Item-Master, som
automatisk udvælger Item-data i de
designdata, der er registret. Sker der
ændringer i komponenters designdata
eller tilføjes/fjernes komponenter i en
assembly i Autodesk Inventor, opdateres
item-listen automatisk.
Der kan tilføjes nye items i Productstream,
som ikke har nogen tilknytning
til filer. Det kan f.eks. være indpakning,
væsker, samlevejledninger, manualer
eller ekstra udskiftningskomponenter.
Det giver mulighed for at se, hvad
der har været i Item-listen, i alle versioner.
Der er mulighed for at sammenligne
Item-lister i forskellige versioner. Det
gør det muligt, via grafisk feedback,
hurtigt at skelne mellem ændringer
og nye Items.
Der er fuldstændig kontrol over
materialer (også råmaterialer) ligesom
antal kan overskrives, tilføjes
og slettes. Ændringerne gemmes og
huskes i hver version, og kan vælges
overskrevet ved f.eks. indsætning af
flere komponenter i en assembly.
20

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Det er muligt at oprette custom property
felter (data felter) på items, der
ikke behøver reference til filer. Felterne
kan være prædefinerede værdier,
der f.eks. er produkt- eller produktions-
relaterede og ganske almindelig
tekst eller tal.
Ved hjælp af ”property-mapping” er
det muligt at sammenkæde fil-data og
Item-data. Ved ændring af en fil-data
opdateres Item-data automatisk og
visa versa. Det betyder, at brugeren
ikke skal rette flere steder, men kun
det sted, hvor man måtte have lyst.
Til Items er det muligt at tilknytte
en fil. F.eks. et datablad eller en
beskrivelse. Ved ændring af filen
opdateres Item. Alle med rettigheder
kan tilknytte data. Det kan f.eks. være
en indkøber, der finder beskrivelser
på komponenter.
CAD-filerne kan have navne, der er
alt andet end et varenummer. Productstream
har både manuel og automatisk
Item-nummerering. Via egendefineret
opsætning kan nummereringen
være optælling, fast eller fri. Nummeret
kan tildeles en property, der
skrives tilbage i filen. Filen bliver
ikke omdøbt, den tilføjes/rettes blot
til de nye data.
På hvert Item er det muligt at
bestemme enhed. Det kunne f.eks.
være vægt, antal eller længde. Det vil
automatisk være CAD-filens enhed,
der overføres til Item, men med
mulighed for at ændre f.eks. længde
fra meter til centimeter.
Item-listen kan vises på den måde,
der giver det bedste overblik. Det kan
være en detailstykliste med undersamlinger,
eller en stykliste i flad
niveau, hvor det samlede antal komponenter
er vist i første niveau med
sammentælling af antal, eller en helt
tredje måde.
Det er muligt både at importere og
eksportere Item-data fra Productstream
ved at bruge en standard CSVfil.
CSV-filer kan importeres/exporteres
i de fleste databaser, samt i
excel.
Integration og synkronisering
med ERP
Når Item-listen er som den skal være,
er det muligt at videregive den til
produktionen, udskrivning (gammeldags)
og at lave integration med
Enterprise resource planning software
(ERP).
Det er muligt at integrere Productstream
med gængse ERP-systemer,
hvor data automatisk kan opdateres
både til og fra productstream.
Det er også muligt at importere Items
fra ERP systemet til Productstream
via en Item-master og eksportere en
XML-fil til import i ERP-systemet
Lifecycle states
Productstream opererer med forskellige
states (niveau/status) på Items,
de forskellige states er afgørende for,
hvad der kan ske med et Item. Nedenfor
ses et skema over de forskellige
states.
Som udgangspunkt starter alle Items
som ”Work in Progress”. Der skal
en ”godkendelse” af et Item til for
at skifte state. Ved en ”godkendelse”
kan der vælges om referencer også
skal involveres i godkendelsen.
»Work In
Progress«
»In
Review«
»Released«
»Obsolete«
21

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
Når et Item har ændret state til andet
end ”Work in Progress”, bliver filen
låst.
For at kunne ændre et Item, skal der
laves en ændringsmeddelelse (ECO).
Bruger- og
grupperettigheder
Da det ikke er alle, der må ændre
status på Items, er brugere delt op i
forskellige grupper med forskellige
rettigheder. Grupper og rettigheder
kan ændres, så det workflow, der er
i firmaet, kan tilgodeses. F.eks. kan
der oprettes en gruppe der kun kan
se data, ligesom der kan oprettes en
gruppe af brugere, der ikke kan rette
i data, men kun godkende til produktion.
Eller man kan være ligeglad med
rettigheder, så alle må alt (Uha J).
Ændringshåndtering
(Engineering Change
Order)
Ændringer i revisioner foregår efter
et bestemt mønster (det kan være den
samme bruger). Se nedenfor.
Efterhånden som revisionen skrider
frem vil ovenstående grafik vise,
hvilken status ændringen har. Der kan
defineres forskellige ruter, afhængigt
af hvem, der skal/må lave de forskellige
ting.
Withdraw
Submit and Force Approval
Ved oprettelsen af ECO’en, angives
hvilken bruger, der skal udføre
rettelsen. Brugeren får automatisk
tilsendt en notifikation. Brugeren kan
også få tilsendt en e-mail med angivelse
af hvilket Item, der skal rettes.
Via ”My Worklist” er det muligt at få
en samlet oversigt over igangværende
rettelser.
Hvis brugeren, der laver rettelsen,
ikke selv skal godkende, vil brugeren,
der skal godkende, få en notifikation,
når den er klar til godkendelse.
Når en ændring godkendes, kan effektivitet
angives. Det vil sige, at den
nye revision først skal træde i kraft
på et givet tidspunkt, f.eks. en uge
senere, når alle tingene på lageret i
den tidligere revision er brugt.
Revisionskontrol og historik på Items
kan let tilrettes enhver firmastandard.
Productstreams revisionsnummerering
giver mulighed for at håndtere
både tal og bogstaver, samt en kombination.
Gennem Productstreams ændringshåndtering
(ECO) er det muligt at se,
CREATE
ECO
OPEN
Submit
SUBMITTED
Approve
APPROVED
Re-Open
Reject
Set Effectivity
REJECTED
Cancel
CLOSED
Cancel
CANCELLED
22

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
om et Item er under revision, godkendt
eller udgået.
Det er muligt at se om et Item er
brugt i flere BOM’s, inden der laves
en ændring.
Viewing og Markup
Sammen med Productstream installeres
en DWF-Composer, så det er
muligt at se filer tilknyttet items, samt
at lave markup og måle på filer i både
2D og 3D. Det giver en øget forståelse
af, hvad det er for ting, der skal rettes.
Markup kan vælges som en del af
ændringsrutinen.
Som i Vault publiceres DWF automatisk.
I Productstream gøres det, når en
revision godkendes.
Ved at vælge et program som Productstream
til håndtering af designdata, får
man ikke alene registrering og værktøjer
til at håndtere data med. Man får
også en opsamling af den viden og
knowhow, der er så vigtig for at kunne
adskille sig fra konkurrenterne. Og så
slipper man for at opfinde den dybe
tallerken flere gange.
Der er penge at spare. Der ”betales”
hver dag mange ingeniørkroner, fordi
man lige havde glemt et eller andet.
Nu kan du så spørge dig selv, om der
er brug for en datamanagement-løsning
som f.eks. Vault eller Productstream
i din udviklingsafdeling, eller
om …..
Kan der svares bekræftende på et af
nedenstående spørgsmål, så er der
brug for datamanagement i en eller
anden form!
• Bruges der meget tid på at søge
efter filer
• Er der produceret på en gammel
tegning
• Bruges der tid på at genskabe - i
stedet for at genbruge
• Er det for besværligt at genbruge
design pga. referencer, omdøb
osv.
• Ønskes der en bedre udnyttelse af
viden
• Vil I gerne finde en tidligere version
af et design og vide hvilke versioner
parter og assemblies havde
• Overskriver I - uden at vide det -
filer som andre arbejder på
• Vil I gerne have styr på versioner/
revisioner i jeres design
• Skriver I styklistedata mere end én
gang
En succesrig indførelse af f. eks. Vault
eller Productstream er et afgørende
skridt for en virksomhed, og det bør
ske efter grundige undersøgelser - og
på baggrund af en nøje plan. Det er
således ikke uden omkostninger. Men
prisen for at lade være, er med garanti
meget højere…
■
www.cadbutik.dk
Salget af produkter via Internetet er stærkt stigende. En af
de væsentligste steder at købe CAD-relaterede produkter
er cadbutik.dk. Tilsvarende muligheder i Sverige på www.
cadbutik.se
Der kan – og er – mange gode grunde til at købe CAD-software
via personlig kontakt med en kompetent konsulent.
Men hvis det blot drejer sig om at supplere en eksisterende
installation, eller hvis man ønsker at handle døgnet rundt, er
www.cadbutik.dk et godt bud.
cadbutik.dk henvender sig både til byggebranchen og industrien.
Det vil sige, at man kan købe alt lige fra AutoCAD LT
over Autodesk Architectural Desktop til Autodesk Inventor.
Det er også muligt at købe blandt andet PC’er og plottere.
23

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
LISPSpalten
- Testfunktioner
I dette afsnit gennemgås en række
funktioner, der tester for, om noget
stemmer eller ej. For eksempel om
to tal er ens, eller om to udsagn er
opfyldt samtidig. Der er også nogle
funktioner, der tester variables type,
eller fortæller os, hvilken version af
AutoLISP, vi arbejder med.
= AND Equal MinusP Type
/= Atom Eval NOT Ver
< BoundP IF NULL WcMatch
Eq ListP OR >=
(= Atom Atom ...)
Denne funktion returnerer T, hvis alle
Atomer er numerisk identiske. Ellers
returneres nil. Funktionen kan anvendes
på såvel tal- som streng-værdier.
(= 1 1.0)= T
(= 1 2) = nil
(= A A)= T
(= A a) = nil
(/= Atoml Atom2)
Denne funktion returnerer T, hvis
Atom1 ikke er numerisk identisk med
Atom2. Ellers returneres nil. Funktionen
kan anvendes på såvel tal- som
streng-værdier.
(/= 1 1.0) = nil
(/= 1 2) = T
(/= A A) = nil
(/= A a) = T
(< Atom Atom ...)
Denne funktion returnerer T, hvis det
første Atom er numerisk mindre end
det næste. Ellers returneres nil. Hvis
der er mere end to argumenter, returneres
T, hvis hvert Atom er mindre
end Atomet til højre for dette (som i
eksempel 4)
(< 1 1.0) = ni1
(< 1 2)= T
(< A A) = nil
(< 1 2 3 4)= T
(< l 3 2 4)= nil
( 4 2 3 l) = nil
(>= Atom Atom ...)
Denne funktion returnerer T, hvis det
første Atom er numerisk større end
eller lig med det næste. Ellers returneres
nil. Hvis der er mere end to
argumenter, returneres T, hvis hvert
Atom er større end eller lig med Atomet
til højre.
(>= l 1.0) = T
(>= l 2) = nil
(>= A A) = T
(>= 4 3 2 l) = T
(>= 4 2 3 l) = nil
24

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
(AND Udtryk ...)
Denne funktion returnerer det logiske
AND (og) fra et Udtryk. AND
gennemløber et eller flere Udtryk
og returnerer nil, hvis et eller flere
Udtryk er nil. Ellers returneres T.
(AND 1.l l 2 3) = T
(AND 1.1 l nil) = nil
Udtryk kan naturligvis også erstattes
af variabelværdier (se SetQ):
(SETQ En l
To 2
Tom nil
)
vil give følgende svar:
(AND En To) = T
(AND En To Tom) = nil
(Atom Udtryk)
Denne funktion returnerer nil, hvis
Udtryk er en liste. Ellers returneres T.
Atom er således modstykket til ListP.
(Atom '(1.1 2.2 3.3)) = nil
(Atom "TEST") = T
(Atom a) = T
(Atom nil) = T
(BoundP Atom)
Denne funktion returnerer T, hvis
Atom har en værdi tilknyttet, ellers
returneres nil.
Hvis eksempelvis:
SetQ A 38
B nil
)
så er:
(BoundP 'A) = T
(BoundP 'B) = nil
(BoundP 'C) = nil
I aplama.lsp (se næste side) tester
BoundP om Px har en værdi. Hvis det
er tilfældet køres en While-Løkke.
(DeFun C:APLAMA (/ D i P P1 Pliste Px TP)
(InitGet 1)
(SetQ P1 (GetPoint "\nAngiv udgangspunkt: ")
Pliste '()
Px T
i 0
)
(While (Boundp 'px)
(SetQ Px (GetPoint P1 "\nNæste/Retur: "))
(IF (BoundP 'px)
(Progn
(SetQ Pliste (Cons Px Pliste)
D (Distance P1 px)
)
(GrText -l (StrCat "Afstand: " (RtoS D)))
(GrDraw P1 Px 2 1)
)
)
)
(SetQ D (MapCar '(Lambda (P) (Distance P P1)) Pliste))
(Princ (StrCat "\nAfstand: " (RtoS (Apply '+ D))))
(Prin1)
)
Ellers sluttes programmet.
(Cond (Test
Resultat1 ...) ...)
Denne funktion accepterer et antal
lister som argumenter. Det første element
i hver liste bliver testet, indtil
der ikke returneres nil; det vil sige
indtil udtrykket er sandt.
Cond er normalt at foretrække frem
for IF, hvor det er muligt. Normalt
sluttes en Cond med T som sidste test.
Det sikrer, at der returneres et eller
andet, og dermed at funktionen ikke
bryder ned.
(Eq Udtryk1 Udtryk2)
Denne funktion tester, om Udtryk1 og
Udtryk2 er identiske, d.v.s. bundet til
samme objekt (og ikke kun lig med
hinanden!). Eq anvendes typisk til at
bestemme, om to Udtryk faktisk er
identiske.
Hvis:
(SETQ Var1 '(a b c d)
Var2 '(a b c d)
Var3 Var2
)
Så er:
(EQ Var1 Var2) = nil
(EQ Var3 Var2) = T
(Cond (Test Resultat1 ...) ...)
(SetQ Svar (GetString "\nEr du sikker: "))
(Cond ((Svar "Y") (Princ "\nDu er sikker..."))
((Svar "J") (Princ "\nDu er sikker..."))
((Svar "N") (Princ "\nDu er ikke sikker..."))
(T (Princ "\nUkendt svar!..."))
)
Bemærk: Se også '=' og 'Equal'.
25

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
(Equal) Udtryk1
Udtryk2 [Afvigelse])
Denne funktion tester om Udtryk1 og
Udtryk2 returnerer de samme værdier.
Hvis:
(SetQ Var1 '(a b c d)
Var2 '(a b c d)
Var4 '(a b c)
Var3 Var2
)
Så er:
(Equal Var1 Var2)= T
(Equal Var3 Var2)= T
(Equal Var1 Var4) = nil
I forbindelse med test af to decimaltal
(eller lister af decimaltal, som
i koordinater), kan der forekomme
afvigelser på en yderligere decimal.
Afvigelse sætter en toleranceværdi
for, hvor stor denne afvigelse må være
i forbindelse med testen.
Hvis:
(SetQ 1ste 1.2345678
2den 1.2345679
)
Så er:
(Equal 1ste 2den) = nil
(Equal 1ste 2den 0.0000001) = T
Bemærk: Se også '=' og 'Eq'.
(Eval Udtryk)
Denne funktion returnerer resultatet
af en EVALuering af et LISP-udtryk.
Hvis:
(SetQ EnToTre 123
Samme EnToTre
)
Så er:
(Eval 123) = 123
(Eva1 EnToTre) = 123
(Eva1 Samme) = 123
(IF Test Så [Ellers])
Denne funktion tester om Test er T
(sandt). Hvis Test er T, udføres Så.
Alternativt udføres Ellers, hvis det er
angivet.
(IF (= 1 2) "Ja" "Nej!") = ”Nej!”
(IF (/= 1 2) "Ja" "Nej!") = ”Ja”
(IF (= 1 2) "Ja") = nil
(InitGet [Bits] [Streng])
Denne funktion tester brugerens svar
i forbindelse med Getxxx funktioner.
De forskellige Bits-argumenter er vist
nedenfor:
Bit-værdi
Betydning
1 Nægt tom data
2 Nægt værdien 0 (nul)
4 Nægt negative værdier
8 Test ikke for limits
32 Brug stiplede linier med
gummibånd og boks
64 Ignorer Z ved 3D-punkter
(Kun GetDist)
De forskellige bit-værdier kan adderes
frit til en værdi mellem 0 og 127.
Hvis vi har følgende LISP-program:
(DeFun C:TEST ()
(InitGet (+ 1 2 4))
(GetReal ”\nAngiv et positivt tal: ”)
)
Fås følgende svar:
Command: (Load "test") C:TEST
Command: TEST
Angiv et positivt tal: [Retur]
Requires numeric value.
Angiv et positivt tal: -1
Value must be positive and nonzero.
Angiv et positivt tal: 0
Value must be positive and nonzero.
Angivet positivt tal: 3
3.0
Det er ligeledes muligt at teste for
en bestemt streng i forbindelse med
InitGet, som i dette eksempel:
(InitGet l "Skrå VAndret VErtikal")
(SetQ Svar
(GetKWord "\nSkrå/VAndret/VErtikal 1:"))
Bemærk: Den bit som sættes af Init-
Get slettes automatisk efter næste
Getxxx.
(ListP Udtryk)
Denne funktion returnerer T, hvis
Udtryk er en liste. Ellers returneres
nil. ListP er således et modstykke til
Atom.
(ListP '(a b c))= T
(ListP 'a) = nil
(ListP 1.1) = nil
(ListP nil) = T
(nil er både et atom og en liste)
Sådan virker InitGet kontrolbits
Funktion 1 2 4 8 32 64
GetInt X X X
GetReal X X X
GetDist X X
GetAngle X X X
GetOrient X X X
GetPoint X X X
GetCorner X X X
GetKWord X
GetString
GetVar
26

24/2006
Best Marketing Concept of the Year
(MinusP Udtryk)
Denne funktion returnerer T, hvis
Udtryk er et negativt hel- eller decimaltal.
Ellers returneres nil.
(MinusP -2) = T
(MinusP -2.2) = T
(MinusP 2) = nil
(NOT Udtryk)
Denne funktion returnerer T, hvis
Udtryk er nil. Hvis Udtryk ikke er nil,
returneres nil.
Normalt anvendes NULL i forbindelse
med lister, hvor NOT anvendes
sammen med andre datatyper i testsammenhæng.
Hvis:
(SetQ a l
b "test"
c nil
)
Så er:
(NOT a) = nil
(NOT b) = nil
(NOT c) = T
(NOT '()) = T
(NOT nil) = T
(NULL Udtryk)
Denne funktion returnerer T, hvis
Udtryk er bundet til nil. Hvis Udtryk
ikke er bundet til nil, returneres nil.
Hvis:
(SetQ a l
b "test"
c nil
)
Så er:
(NULL a) = nil
(NULL b) = nil
(NULL c) = T
(NULL '()) = T
(NULL nil) = T
Joker
Beskrivelse
# (hegnspæl) Alle numeriske encifrede tal
@ (snabela) Alle enkelte alfabetiske tegn
. (punktum) Alle ikke-alfanumeriske tegn
* (stjerne) Alle tegnsekvenser (også tomme)
(spørgsmålstegn) Alle enkelte tegn
~ (tilde) Hvis det er det første i mønstret, alt andet end mønstret
[…]
Alle tegn omsluttet
[~…] Alle tegn som ikke omsluttes af [ ]
- (bindestreg) Indenfor ’[ ]’ for at angive en række enkelte tegn
, (komma) Adskiller to mønstre
’ (pling) Læs næste tegn direkte
(Ver)
Denne funktion, som ikke har nogen
parametre, returnerer det aktive Auto-
LISP-versionsnummer i form af en
streng:
(Ver) = "Visual LISP 2006 (en)"
Returværdien kan anvendes sammen
med Equal for at teste, om et program
kan køre på den aktive AutoLISPversion.
(WCMatch Streng
Mønster)
Denne funktion tester en Streng
ved hjælp af et Mønster. Strengen
sammenlignes med Mønstret for at
bestemme, om de er lige. Hvis det er
tilfældet, returneres T. Ellers nil.
Såvel Streng som Mønster kan være
en streng eller en variabel. Følgende
liste rummer en oversigt over de
jokertegn, der kan anvendes i Mønstre.
Antal af tegn i såvel Streng som
Mønster må ikke overstige 500. Alt
derover bliver ignoreret.
(Zerop Item)
Denne funktion returnerer T, hvis
Item er et heltal eller et decimaltal,
som er lig 0 (nul).
(Zerop 0) = T
(Zerop 0.0) = T
(Zerop 0.001) = nil
Se også Equal.
I næste nummer af cadmagasinet
kommer vi ind på filhåndtering. ■
27