Vandt sag om aldersfyring - Seniorklubben for nuværende og ...

11. DECEMBER 2009 | UGE 50
Vandt sag
om
aldersfyring
Byretten har dømt DR til
at betale 300.000 kroner
til tidligere DR-radiovært
Anette Bruun Johansen,
der mener sig fyret på
grund af alder.
DRåben i
denne uge:
Vandt sag om
aldersfyring 1
Ville hellere have beholdt
jobbet 2
DR: Vi skubber ikke ældre
ud 3
Journalistforbund: Vigtig
dom 3
Usikkerhed i årevis 4
Klimahilsner via
blå skærm 7
Syd fremtidssikrer
klimamåling 9
Masser af ledige stole 11
Jeg maler mænd med
hatte 12
Ugens debat 14
Ledige stillinger 14
”Jeg vil først kommentere
sagen, når
jeg har læst dommen.”
Sådan lød det fra
den tidligere DRmedarbejder,
Anette
Bruun Johansen, da
DRåben kontaktede
hende mandag formiddag.
Hun havde
da netop fået byrettens
ord for, at DR
Anette Bruun Johansen vandt over
DR i byretten.
inden 14 dage skal
betale hende 300.000 kroner.
Anette Bruun Johansen var 63 år, da hun i den store
afskedigelsesrunde i sommeren 2007 blev fyret fra sit
job i DR Kultur. I første omgang fik hun tilbudt en fratrædelsesordning,
men den sagde hun nej tak til og trak i
stedet med hjælp fra Dansk Journalistforbund DR i retten
med krav om erstatning for at være blevet fyret på grund
af alder.
I dommens præmisser hæfter retten sig ved, at ikke
kun Anette Bruun Johansen, men også fire andre medarbejdere
fra DR Kultur, der alle var 55 år eller derover,
fik tilbudt fratrædelsesordninger, som de - i modsætning
til Anette Bruun Johansen - tog imod. De har alle fire i
retten forklaret, at de følte, at de accepterede det økonomiske
plaster på såret med kniven for struben: Havde de
sagt nej, ville også de være blevet fyret, var deres klare
fornemmelse.
Under retssagen argumenterede DR blandt andet med, at
der stadig efter fyringsrunden sad medarbejdere tilbage
i DR Kultur, der var ældre end de fem, man sagde farvel
til, og at afskedigelserne var begrundet i en vurdering af
de enkelte medarbejderes kvalifikationer.
1

Men byretten mente alligevel, at der tegnede sig et mønster,
og tog en sjældent anvendt juridisk bestemmelse i
brug: Normalt er en sagsøgt som bekendt uskyldig, indtil
det modsatte er bevist. Men i sager om diskrimination
kan bevisbyrden i visse tilfælde vendes om, så det er den
sagsøgte, i dette tilfælde DR, der skal bevise, at man
ikke har diskrimineret.
Og det bevis kunne DR ikke levere, hedder det i begrundelsen
for dommen. Hverken Anette Bruun Johansens
nærmeste chef, Torben Smidt Hansen, eller divisionschef
Ralf Andersson havde nemlig efter rettens opfattelse et
”nærmere kendskab til medarbejderens personlige kvalifikationer”:
”Torben Smidt Hansen har under sin vidneforklaring ikke
mere detaljeret kunnet redegøre for, hvorfor det netop
var Anette Bruun Johansen frem for en anden i DR Kultur,
han indstillede til afskedigelse,” hedder det blandt
andet i domsudskriften.
DRåben har været i kontakt med Torben Smidt Hansen,
der ikke ønsker at kommentere dommen.
bnc
Ville hellere
have beholdt
jobbet
Tidligere medarbejder,
der vandt over DR i
retssag om aldersdiskrimination,
finder sagen
”surrealistisk”
”Jeg ville da hellere have beholdt mit arbejde.”
Sådan kommenterer tidligere DR Kultur-medarbejder
Anette Bruun Johansen sin og Dansk Journalistforbunds
byretssejr over DR, der netop er blevet dømt til at betale
en erstatning på 300.000 kroner til den tidligere radiovært
i en sag om aldersdiskrimination.
Oprindeligt lød kravet fra Dansk Journalistforbund, at
Anette Bruun Johansen skulle have en årsløn inklusiv
pension i erstatning, svarende til godt 511.000 kroner,
men retten valgte altså et erstatningsbeløb på lidt over
det halve. Og det synes Anette Bruun Johansen ikke ligefrem
er fyrsteligt:
”Det er en meget alvorlig ting at forhindre folk i at fuldføre
deres arbejdsliv. Jeg synes, det er rigtig mange års
løn, DR har forhindret mig i at tjene,” siger Anette Bruun
Johansen til DRåben.
”Det er tankevækkende, at det for en samfundsfinansieret
institution som DR er så magtpåliggende at presse
ældre medarbejdere med evnerne, kompetencerne og
lysten til at arbejde, ud af arbejdsmarkedet, når man i
øvrigt tænker på de hyppigt afsendte politiske signaler
om betydningen af at fastholde ældre i arbejde,” slutter
den tidligere DR-medarbejder, der beskriver sin oplevelse
af forløbet som ”surrealistisk”.
bnc
2

DR: Vi
skubber ikke
ældre ud
DRs personalechef undrer
sig over byretsdom, der
pålægger DR at betale
ergik DR imod.
”Runden med afskedigelser
og fratrædelser
i 2007 ramte
flere hundrede medarbejdere
i DR. Det
var mennesker i alle
aldre, også ældre.
Men alder var ikke
Personalechef Christian
et af de kriterier, der
Ankerstjerne Rønneberg
blev anvendt til at
udvælge nogen frem for andre - der blev alene set på
den enkeltes kvalifikationer målt op mod de opgaver, der
skulle løses i fremtiden i den stærkt reducerede organisation.”
Det siger DRs personalechef Christian Ankerstjerne
Rønneberg. Han er overrasket over dommen i Københavns
Byret, der pålægger DR at betale en erstatning på
300.000 kroner plus 47.500 kroner i sagsomkostninger.
Selv om retten kom frem til, at DR ikke kunne bevise, at
der var andre og sagligere grunde til at fyre radioværten
end hendes alder, afviser personalechefen blankt, at der
blev tænkt i de baner, da DR skulle skære ned i 2007:
”De tilpasninger, der skete dengang, var udelukkende begrundet
i, at DR skulle spare. Hvis ikke DR var kommet i
den situation, ville medarbejderne ikke være blevet sagt
op. Og alder var ikke et kriterium, der blev anvendt,”
fastholder Christian Ankerstjerne Rønneberg.
Ikke afgjort om
DR anker
Mogens Blicher Bjerregård er ikke overraskende
godt tilfreds med den aktuelle
dom fra Københavns Byret, hvor en tid-
Journalistforbund:
Vigtig dom
Fagforening vil i fremtiden
holde ekstra øje
med fyringer, hvor alder
kan være baggrunden.
DR-personalechefen siger til DRåben, at DR endnu ikke
har besluttet, om man vil anke byrettens afgørelse til
landsretten:
”Vi vil nu nærlæse dommen og drøfte situationen med
DRs advokat,” siger personalechefen.
Ifølge dommen skal den fyrede radiovært have sine
300.000 kroner af DR inden 14 dage - men hvis DR anker
byrettens dom inden da, udsættes en eventuel betaling
til efter at sagen har været i landsretten.
bnc
”Det er en principiel og meget vigtig
afgørelse, byretten har truffet. Jeg
forventer, at den får konsekvenser for
den måde, ældre mennesker bliver behandlet
på arbejdsmarkedet - det bliver
jo gang på gang slået fast, at det er
vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde
længere end tidligere.”
Formanden for Dansk Journalistforbund
Formand for DJ
Mogens Blicher
Bjerregård
3

ligere DR Kultur-medarbejder har fået tilkendt en erstatning
på 300.000 kroner i en sag om aldersdiskrimination,
hun og DJ havde anlagt mod DR.
DJ-formanden siger til DRåben, at han mener, at byrettens
dom er et fantastisk godt resultat for rigtig mange
på det danske arbejdsmarked, og at dommen vil skabe
præcedens:
”I fremtiden vil vi være ekstra opmærksomme på, om
det er de ældre, der ryger ud, når det er fyringstider, og
følge op på sagerne. Jeg håber selvfølgelig, at dommen
har en præventiv virkning, så det slet ikke bliver nødvendigt,
men ellers tager vi de sager, der kommer,” siger
Mogens Blicher Bjerregård.
Vil I også kigge bunkerne af gamle fyringssager igennem
og forsøge at få erstatning i de tilfælde, hvor der kan
være mistanke om, at medarbejderen er fyret på grund
af sin alder
”Vi må se, om dommen eventuelt kan have konsekvenser
for andre, der er blevet fyret i eller uden for DR,” siger
Mogens Blicher Bjerregård.
bnc
Usikkerhed
i årevis
Mange medarbejdere har
været ansat i DR i årevis,
indgår i de faste vagtplaner
og arbejdsopgaver på
lige fod med alle andre -
men deres ansættelse er
ikke fast.
Niels Bak Henriksen er én af dem, der har tilbragt
adskillige år i DR på korte kontrakter
Med indførelsen for nylig af ansættelsesstoppet i DR, er
det ikke kun eksterne ansøgere med forhåbninger om en
fremtid i DR, der risikerer at komme i klemme i svingdøren
til huset. Også en række af de medarbejdere, der er
med til at bringe DR ud til brugerne har fået lidt ekstra at
tænke over.
En af dem er Niels Bak Henriksen, der siden 2003 stort
set konstant har været tilknyttet DR, men endnu uden at
det har resulteret i en fastansættelse.
”Bortset fra en enkelt periode på tre måneder har jeg
udelukkende arbejdet for DR, vekslende mellem tidsbegrænsede
ansættelser og freelance-tilknytning på halv
tid eller mere. Jeg har arbejdet hos DR Midt & Vest, DR
Sjælland og Radioavisen, og er ny udlands jourhavende
for både radio- og TV Avisen,” fortæller han og så kommer
det skæve smil:
”Det har været den ene kontrakt efter den anden og på
4

maksimum et halvt år ad gangen - ja, lige i disse dage er
det job, jeg varetager, slået op på skærmene her i Indre
Gade...”
Niels Bak Henriksen fortæller, at det i de første år ikke
generede ham så voldsomt med kontraktansættelserne.
Men med tiden er ønsket om at kunne trække nogle længere
linjer både privat og arbejdsmæssigt vokset:
”Jeg har heldigvis en god psyke og har sørget for livrem
og seler på det økonomiske område. Jeg bor i en billig
lejlighed og har ikke kone, børn eller andre af den slags
forpligtelser. Men det irriterer mig mere og mere, at jeg
på mange felter ikke har mulighed for at foretage mine
egne valg.”
Langt til
efteruddannelse
Som løsere tilknyttet medarbejder står man heller ikke
først for, når det gælder om efteruddannelse eller andre
former for opgradering af kvalifikationerne, har Niels Bak
Henriksen erfaret.
”Det er blevet bedre på det sidste. Da jourhavende funktionen
for de to medier blev lagt sammen, udløste det
en bunke kurser mm. for jeg havde ikke lavet tv før. Det
er altså fordi, det lykkedes mig at få en ny jobfunktion,
at jeg kunne komme videre. Og jeg er jo fortsat tidsbegrænset
ansat, så den dag jeg skulle ønske at komme
videre igen, så sidder jeg formentlig i samme dilemma,”
siger han.
”Det kan godt være, at nogle tror, at det ansporer ens
præstationer, når man hele tiden skal bevise sit værd
for at opnå den næste forlængelse af ansættelsen. Men
sådan virker det nu ikke på mig. Tværtimod. Jeg finder
det motivationsdræbende og har oplevet at miste lysten
til det job, som jeg ellers har været rigtig glad for, når
slutdatoen begynder at komme for tæt på.”
Og han har svoret, at han aldrig - som han engang oplevede
med en kollega - vil ende i en situation, hvor vedkommende
mødte op i DR for
at åbne sin mail, så hun kunne
finde ud af, om hun stadig var
ansat eller ej.
Også Karin Bankov er ansat
på kontrakt. Hun er en af de
teknikere i DR Udsendelse, der
er med til at sikre, at alle elementer
er på plads og i orden
i DRs tv-programmer, så de er
klar til udsendelse. Et job der
blandt andet inkluderer næsten
daglige nærkampe med Mediearkivet,
og et job hun nu har
varetaget i de seneste to år.
”Vi er syv ansatte, der arbej-
Karin Bankov
5

der med disse opgaver, som jo må siges at være en fast
bestanddel af DRs udsendelsesvirksomhed. Men det er
kun tre i gruppen, der er fastansat, mens vi andre har
løbende kontrakter,” fortæller Karin Bankov.
I starten var hendes ansættelser kun for tre måneder ad
gangen, mens den nuværende kontrakt gælder for et år,
og det er hun glad for:
”I hverdagen fylder den tidsbegrænsede ansættelse ikke
det store i min bevidsthed, for det ville blive for anstrengende
at gå og bekymre sig. Jeg er optimist og håber,
at det hele vil flaske sig. Men det var da et kæmpe-hit,
da jeg fik tilbudt et helt års ansættelse, og jeg kan også
mærke, at det betyder noget nu, hvor min ansættelse
udløber til august. Også fordi min mand ligeledes er tbaansat
i DR på en kontrakt, der udløber til maj.”
1-2-årige kontrakter
Selv medarbejdere, der ikke belaster lønbudgettet i voldsom
grad, må leve med at kontrakten skal forhandles og
fornyes fra tid til anden. En af dem, der er i DR på særlige
vilkår, er driftstekniker
Ole K. Laursen, der har et
skånejob i DR Perspektiv,
som han er lykkelig for -
men bare gerne ville føle
sig lidt mere sikker i.
”Jeg havde aldrig forestillet
mig, at et job kunne
komme til at fylde så meget.
Det er virkelig hele
mit liv. Jeg holder utrolig
meget af at arbejde her,”
siger han, der gennem
snart 13 år har været
Ole K. Laursen
ansat i DR i en - indtil
videre - uendelig serie af
1-2-årige kontrakter.
”Jeg er uddannet elektromekaniker og havde prøvet
mange forskellige former for ansættelse og jobmæssige
udfordringer, da jeg kom til DR. Men aldrig noget, der
bare tilnærmelsesvis ligner det her. Der er noget ganske
særligt ved at arbejde her, og det er blevet meget, meget
vigtigt for mig.”
Ole K. Laursen blev ansat første gang på en 2-årig kontrakt
i et skånejob i DR, efter at han havde fået konstateret
sclerose. Dermed er DRs lønudgift til ham kraftigt
reduceret.
”Jeg koster halvdelen af en tredjedel af mindstelønnen,”
som han udtrykker det, og det er medvirkende til, at han
har svært ved at forstå, hvorfor han ikke kan få en fast
deltids ansættelse i det job, han passer hver dag mellem
9 og 13 - og nogle dage lidt længere, hvis der er behov
for det.
6

Til april udløber hans nuværende kontrakt, og selv om
det er en proces, der er gået godt i de første 13 år, bekymrer
og belaster det ham, hver gang hans ansættelse
skal fornyes, fortæller han, mens han passer overspilningen
af en tv-udsendelse til et antal dvd’er.
”I hverdagen tænker jeg ikke så meget over, at jeg ikke
er fastansat. Og jeg er som sagt meget, meget glad
for at være her. Men det piner mig alligevel, at det skal
tages op med jævne mellemrum, og jeg ville ikke kunne
holde til de der korte ansættelser, som jeg hører, at
mange kolleger bliver tilbudt. Det ville være for usikkert.”
kit
“It is time to wake up and save mankind”“
”Please remember what lies in your hands today”
Appeller via e-mailbeskeder som disse fra Indien, Brasilen
og Australien vil under klimatopmødet i Bella Center
lyse op på Koncerthusets blå skærm efter mørkets frembrud.
Klimatopmødets site inviterer alle på hele jorden til at
sende e-mails til klimatopmødets deltagere. Alle, som er
udstyret med en computer og internetforbindelse får her
chancen for at sende deres synspunkter om klimaet til
COP15-klimamødets deltagere.
Bag initiativet står kreativ ansvarlig for Koncerthusets blå
skærm, Lars Silberbauer Andersen, DR Kommunikation,
og web-redaktør Casper Bech fra Udenrigsministeriet,
som tidligere har været praktikant i DR Kommunikation.
De to fik sammen ideen til at bruge den blå skærm til at
markere klimatopmødet, så alle kunne få et talerør under
Klimatopmødet i København. Hverken i Udenrigsministeriet
eller
DR skulle der
megen overtagelse
til, før
de to initiativtagere
fik
grønt lys til at
gå videre med
ideen om at
gøre den blå
skærm til et
kæmpe stort
dialogsted.
”Det er oplagt
at bruge
Koncerthusets
blå skærm til
at give alle en
chance for at
markere de-
Klimahilsner
via
blå skærm
Via Koncerthusets blå
skærm kan hele verdens
befolkning nu sende mails
til klimatopmødets ledere
- altså dem med adgang
til Internettet.
7

es holdninger overfor klimatopmødets deltagere,” siger
Lars Silberbauer. Han ser samtidig den blå skærm som
et sted, hvor man kan vise, hvad der foregår inde i Koncerthuset.
Fx fik han også ideen til at forvandle den blå
skærm til en pink skærm under World Outgames i sommer.
”Under Klimatopmødet tager vi udgangspunkt i logoet
med 192 streger, som hver markerer en FN-nation, og
som viser, at alting er forbundet,” forklarer Lars Silberbauer.
Inden topmødet er startet godkendes 1000 brugere om
dagen, og i sidste uge havde 70.000 meldt sig som aktive
brugere af sitet.
Lars Silberbauer Andersen og Casper Bech - idémænd
bag klimatopmødets gigantiske opslagstavle
Casper Bech forventer, at tallet stiger meget under topmødet.
Når de forskellige e-mails fra hele Jorden kommer
op på skærmen, vil man samtidig kunne se, hvilket land
budskabet i e-mailen kommer fra.
”Beskederne kommer altså ikke direkte op på skærmen
Bliver de kontrolleret undervejs, så useriøse bliver sorteret
fra
”Ja, vi kontrollerer alle beskederne, før de offentliggøres.
Det sker både for at forhindre reklamer og proklamationer
af forskellig art. Alle skal skrive deres besked på
engelsk, så så mange som muligt kan forstå budskabet,”
siger Casper Bech, som dog synes, det ville se flot ud
med kinesiske skrifttegn på Koncerthusets blå skærm.
E-mailene bliver også vist i Bella Center, på lysavisen hos
Århus Stiftstidende i Århus og Politikens lysavis på Rådhuspladsen.
”The Greatest Debate on Earth” er titlen på et debatprogram,
som finder sted i Koncertsalen den 17. december
med deltagelse af topmødets politiske lederfigurer som
debattører.
eva
8

Syd
fremtidssikrer
klimamåling
Klimamålingen hos DR
Syd var positiv så langt
øjet rakte - men det skal
ikke blive en sovepude,
er chef og medarbejdere
enige om.
Arbejdsmiljøet Fantastisk. Kollegerne Super-duper. Balancen
mellem arbejds- og privatliv Rigtig god. Nærmeste
daglige leder Gør sit arbejde godt. Nærmeste chef
Også fin-fin.
Det slider ikke meget på printerens gule farvepatron - og
endnu mindre på den røde - at printe årets klimamåling
fra P4 Syd, DRs regionale station i det vest- og sønderjyske,
ud. Der er stort set grønt, altså positive vurderinger,
så langt øjet rækker fra de 30 af stationens 34 medarbejdere,
der tidligere på efteråret satte sig til tasterne
og deltog i målingen: Fx er alle uden undtagelse ”Meget
tilfredse” eller ”Tilfredse” med at være ansat i DR, ikke
én melder om et dårligt samarbejde, 93 procent er enten
meget tilfredse eller tilfredse med de fysiske rammer og
90 procent af medarbejderne mener, at den daglige leder
skaber engagerede miljøer.
I klimamålingens ”generelle tilfredsheds-indeks” ligger
P4 Syd på astronomiske 78 points, 11 points over det
tilsvarende tal for DR som helhed. De gule, røde og grå
farver er mest fremme på de sider, der handler om ”Ét
DR”-tanken og direktionens rolle, blandt andet samarbejdet
mellem direktørområderne.
Redaktionsmøde hos P4 Syd i Aabenraa
Med sådan en klimamåling skulle man måske tro, at chefer
og medarbejdere blot ville konstatere, at ”her går det
jo godt” og arbejde videre i den nu dokumenteret gode
gænge. Men sådan kommer det ikke til at gå på P4 Syd,
siger programmedarbejder og tillidsrepræsentant Henrik
Vilmar:
”Selv om målingen er god, følger vi op på den. Vi vil
bruge den til at uddrage nogle værdier, vi er fælles om
her på stedet - så vi kan fastholde det gode arbejdsmiljø,
også når der på et tidspunkt kommer nye chefer,” siger
Henrik Vilmar.
Første skridt i den proces er allerede taget: På et klimaopfølgningsmøde
for nylig fik de fremmødte stukket et
stykke papir i hånden med besked om at skrive tre gode
9

grunde til, at det er godt at være ansat på P4 Syd. Bagefter
blev papirerne samlet ind igen, og nu nærlæses de
for at finde ud af, hvad det egentlig er, der er så godt der
i Aabenraa/Esbjerg-området.
”Det er en slags civil ulydigheds-aktion. Det er jo meningen,
at man skal bruge en klimamåling til at følge op på
de problemer, målingen viser, men vi vælger at fokusere
på det positive og se, hvad vi kan lære af det. Og det er
ikke nok for os at slå fast, at her er et godt miljø og gode
kolleger - vi skal finde ud af, hvad det mere præcist er,
folk er glade for, så vi kan holde fast i værdierne,” siger
tillidsrepræsentanten, der selv er meget glad for at ”vi
er meget hjælpsomme og giver hinanden plads, og at vi
støtter hinanden i hverdagen.”
Ville gerne kende
hinanden bedre
Den ”nærmeste leder”, der får pæne farver med på vejen
i Syds klimamåling, er projektchef Anette Johnsen. Det
er hende, der efter aftale med medarbejderne forsøger at
uddrage nogle fælles værdier af de udsagn, der blev afgivet
på klima-opfølgningsmødet - men i virkeligheden er
den positive måling udtryk for, at en proces, der blev sat
i gang for et par år siden, har givet resultat, mener hun:
”På et seminar talte medarbejderne om, at de gerne ville
kende mere til hinanden, også som mennesker. Det førte
til, at vi arrangerede ture for nye medarbejdere, sommerudflugter
og fælles fredags-morgenmad, hvor man på
skift får 10 minutter til at fortælle de andre noget om én
selv. Det kan være noget fagligt, men det kan også være
en hobby, en rejse, man har været på, eller bøvl med
teenagebørnene derhjemme. På et tidspunkt var der én,
der havde trænet sig op til at løbe maraton, og så fortalte
han om det,”
fortæller Anette
Johnsen.
En ting er, at I
kan blive enige om
nogle værdier her
og nu - men hvis
der en dag kommer
en ny chef
med nye ideer eller
mange nye medarbejdere,
hvad kan
I så egentlig bruge
det til
Henrik Vilmar: Vi har gang i en
civil ulydighedsaktion
”Hvis det var mig, der kom som ny chef til et sted, hvor
de havde formuleret deres værdier, ville jeg da se det
som et brugbart arbejdsredskab. Det er nu engang altid
godt, når man har tænkt sig om.”
10

Kunne man forestille sig, at der bag alle de pæne udsagn
om kollegialitet og arbejdsmiljø gemmer sig, at I
er konfliktsky og ikke tør tage de nødvendige opgør med
hinanden
”Slet ikke. Selvfølgelig opstår der konflikter, og de bliver
taget. Ellers ville det da hurtigt blive et træls sted at
være.”
Hvad synes du selv er det bedste ved at arbejde på P4
Syd
”At alle her virkelig gerne vil gøre deres arbejde så godt
som muligt, og at alle vil hinanden og stedet det bedste.
Her er ingen brok i hjørnerne,” siger Anette Johnsen.
bnc
Masser af
ledige stole
i DR Byen
Der står gabende tomme
mødelokaler i DR Byen,
som er reserverede til
gæster fra Klimatopmødet
i Bella Center.
I Studie 2 i Koncerthuset var der stillet stole op til pressemøde
for klimatopmødet. Men de stod tomme.
Det er ikke kun i DRs ledelse, der er ledige stole i disse
dage.
Overalt står der - til manges undren - gabende tomme
mødelokaler i Segment 3 på 2. sal. De er reserveret til
miljøkonference døgnet rundt - med et ledigt minut, fra
kl. 23.59 til 00.00.
Men det er der en forklaring på: Denne ”miljøkonference”
er i virkeligheden klimatopmødet i Bella Center, og både
mødelokalerne her og hele Koncerthuset er booket af
Udenrigsministeriet i de to uger, Klimatopmødet varer. En
aftale, som er lavet for et helt år siden, så mødelystne
har kunnet tage deres forholdsregler og mødes et andet
sted.
”DR Byen er som nabo til Bella Center en slags beredskab
til, hvis der pludselig skal gang i nogle forhandlinger,
som der ikke er plads til i Bella Center. Vi ved
simpelt hen ikke, hvornår lokalerne skal bruges, og der
bliver sandsynligvis ikke brug for mødelokalerne i klimatopmødets
første uge,” siger salgschef Carsten Lassen fra
Koncerthuset.
11

DRåben har talt med flere sekretærer i DR Byen, som er
irriterede over, at mødelokalerne er reserverede i disse
dage. Men hvis der er nogen, som skal bruge et mødelokale,
kan man godt reservere et, man skal blot være
forberedt på at rykke ud med tre timers varsel.
”Vi er i løbende kontakt med Udenrigsministeriet, som
også har reserveret studier i Koncerthuset til, hvis de
skal holde større pressemøder,” siger Carsten Lassen,
som skriver til sekretærerne i DR Byen, der står for møde-booking:
”Beklager de gener det må påføre jer, men
tænk på at vi dermed også her i huset yder et bidrag til
den globale aftale som forhåbentlig kommer på plads.”
I Koncerthuset er der forskellige aktiviteter og events
under hele Klimatopmødet, og torsdag den 17. december
mødes topmødets politiske lederfigurer i Koncertsalen,
hvor de skal deltage i debatprogrammet ”The Greatest
Debate on Earth”. Den dag er der øget vagtberedskab i
DR Byen til at passe på gæsterne.
eva
Jeg maler
mænd med
hatte
Ingeborg Rørbye har et
andet liv ved siden af sit
job i DR Musik - hun maler.
Hendes billeder kan
i øjeblikket ses på DR
Kunst-udstillingen i Studiegangen
i DR Byen.
At male mænd med hatte - og en hel masse andre motiver
giver Ingeborg Rørbye et andet liv ved siden af arbejdslivet
i DR, hvor hun til daglig står for musiknetkanalen DR
Allegro. Hendes billeder kan i øjeblikket ses på DR Kunstudstillingen
i DR Byen.
Det med at male og fordybe sig mere i kunsten, havde hun
med i overvejelserne, da hun blev fyret i den store nedskæringsrunde
i DR i 2007. Hendes program ”Musikalsk
krydsord” blev nedlagt, og dermed røg hun som mange
andre DR-medarbejdere ud af DR. Det vil sige, Ingeborg
Rørbye nåede dog ikke at holde op i sin opsigelsesperiode,
før der var et nyt job til hende på DR Allegro.
”Jeg var allerede i fuld gang med at male, da jeg blev fyret,
og jeg var klar over, at maleriet kunne hjælpe mig med at
finde min identitet i den nye situation. For der er jo et liv
udenfor DR,” fortæller Ingeborg Rørbye. Hun understreger,
at der absolut ikke var tale om ”trøste-maleri”, men
om at undersøge, hvordan hun kunne komme videre med
det, når nu jobbet i DR
åbenbart var væk.
”Jeg var ikke bitter på
DR på nogen måde, da
jeg blev fyret, men jeg
havde det da også som
mange andre, at man
ikke kan se sig selv
andre steder end i DR.
Men der var mange
ting, der gjorde, at jeg
ikke gik ned med flaget.
For eksempel blev
Ingeborg Rørbye
12

jeg farmor det efterår, og det var da i den grad bevis på,
at der var et liv udenfor DR.”
Og så var der det
med kunsten:
”Heldigvis havde
jeg netop den sommer
for tredje gang
fået antaget billeder
på den censurerede
udstilling,
Vestsjællands
Kunstudstilling, og
ikke mindst havde
jeg fået udgivet
min bog ”Skagen -
Byen, malerne og
alle de andre”. Så
det var vældigt opmuntrende
oveni
fyringen,” siger
hun.
Ingeborg Rørbye
deltog i et kursus,
arrangeret af Journalistforbundet,
hvor underviseren opmuntrede hende til at gøre noget ved
kunsten.
”Han var støttende på sådan en kommerciel måde, og
mente, at mine malerier var professionelle. Det var meget
opmuntrende.”
Resolut tog Ingeborg Rørbye chancen, lejede et galleri i
Skagen i to uger i højsæsonen. Det kostede en masse
penge, og selvom der var salg i malerierne, gav det underskud.
Men samtidig gav det en hel masse kontakter blandt
sommerens mange turister i Skagen som for eksempel indehaveren
fra Gallerie Rasmus, som kiggede forbi hendes
udstilling.
Han blev så begejstret for Ingeborg Rørbyes malerier, at
hun siden har været ”i stald” hos Galleri Rasmus og deltager
i sommer- og juleudstillinger.
Hvorfor maler du mænd med hatte
Ingeborg Rørbye bruger fotos som
udgangspunkt for sine malerier, som
hun så giver sin egen drejning
”Man skal jo finde det, der fanger én. Da jeg startede for
15 år siden, tænkte jeg selvfølgelig over, hvad jeg skulle
male. Så blev det mændene med hattene - og alt muligt
andet, jeg blev fanget af. Jeg maler efter fotografier, både
nogle jeg finder og nogle, jeg selv har taget. Jeg bruger
dem som udgangspunkt, men ”skubber” til dem, så de får
en ny struktur og et nyt liv.
Jeg synes, det er sjovt, at folk får noget forskelligt ud af
det, når de ser mine billeder. Billederne forvandler sig, alt
13

efter hvem der ser på dem. Det er ikke sjovt, hvis der er
et facit i billederne. Nogle minder det om et sted, de har
været, andre en film, de har set - og nogle mener, jeg maler
dystert,” fortæller Ingeborg Rørbye.
Hun erkender, at hun ikke kan leve af hverken at skrive
eller male. Man skal kun beskæftige sig med det, hvis man
synes, det er sjovt.
”Men det skal være godt håndværk, jeg præsterer, og derfor
har jeg også lært at male hos malerne Anders Moseholm
og Bjørn Pierri Enevoldson, som begge er meget professionelle,”
siger Ingeborg Rørbye, som har et forbillede
indenfor kunsten: Edward Hopper.
Hun er også blevet sammenlignet med Magritte og den
tyske kunstner Gerhard Richter, som redaktør af Kunstavisen
Tom Jørgensen skriver i en artikel: ”Men hvor den tyske
kunstner er udpræget cool og kunstteoretisk funderet
i sit billedsprog, er Ingeborg Rørbye særdeles fortællende,
med klare undertoner af såvel nostalgi, suspense som af
forløsende humor.”
DR Kunsts udstilling med medarbejdernes kunst kan ses
i Studiegangen i DR Byen til og med fredag den 18. december.
eva
Ugens debat
På trods af adskillige store begivenheder i DR i den senere
tid - som man også har kunnet læse om i DRåben - har der
været forholdsvis stille i debatten i uge 50. Nogle emner
var dog oppe at vende:
- Multimedieskatten, som mange i DR kommer til at betale,
fordi de bl.a. har en DR-betalt mobiltelefon. En debatdeltager
mente, at modstanden mod den nye skat var
overdrevet, da de fleste jo på grund af skattereformen og
på trods af multimedieskatten vil få mere udbetalt i 2010
end i dette år. En anden debattør gjorde opmærksom på,
at de velhavende høster større udbytte af skattereformen
end de mindre velstillede.
- Dommen i Københavns Byret, hvor en tidligere medarbejder
fik erstatning i en sag om aldersdiskrimination,
trak et debatindlæg, hvor forfatteren mente, at DR bruger
fratrædelsesordninger for at slippe af med ældre medarbejdere
- og for at undgå, at disse fratrædelser tæller med
i fyringsstatistikken.
Ledige
stillinger
Internt opslag
To stærke udlandsreportere til
DR Nyheder, Udland (TBA)
Du er velorienteret i og har en bred erfaring med udlandsstoffet.
Du vil fortælle såvel den væsentlige som
den fascinerende udlandshistorie og du er i besiddelse af
stor fortælleglæde og evne til at formidle selv komplice-
14

ede udlandshistorier klart, enkelt og nært.
Du kan selv redigere indslag til tv, radio, Update, dr.dk/
nyheder og tekst tv og har kendskab til arbejdsgangene
på Udlandsredaktionen. Du kan lave både det korte og
skarpe udlandstelegram til Radioavisen, dr.dk/nyheder
og tekst tv og folde din viden ud i et længere indslag til
P1Morgen. Du fortæller levende på radio og udnytter alle
mulighederne i tv-mediets billeder. Og så er du nysgerrig
på verden omkring dig, du har rejst en del og behersker
andre fremmedsprog end engelsk.
Begge stillinger er tidsbegrænsende med ansættelse pr.
1. januar 2010 og 6 måneder frem. Vil du vide mere om
stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef
Henrik Hinchely, hhj@dr.dk, 24 26 92 98. Stillingen søges
via mail til job@dr.dk senest onsdag den 16. december
kl. 12. Skriv 245-2009 i emnefeltet.
Internt opslag
Jourhavende DR Nyheder Udland (TBA)
Du har stærkt udlandsindsigt, erfaring med at redigere
og brænder for at udland hver dag leverer den væsentlige,
fascinerende og velfortalte udlandsdækning. Du tager
ansvar, tør stå i spidsen for udlandsdækningen på dagen
og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du vant
til at prioritere, kan få et hold til at fungere optimalt og
kan motivere og coache såvel freelancere, reportere på
hjemmeredaktionen, udsendte som korrespondenter.
Du kan både koncepter og formater og ser dem som en
mulighed for at formidle udlandsstoffet bredt på alle DR
Nyheders platforme, TV Avisen, Radioavisen, dr.dk/nyheder,
tekst tv og Update.
Stillingen er tidsbegrænset med ansættelse pr. 1. januar
2010 og 6 måneder frem. Vil du vide mere om stillingen
er du velkommen til at kontakte projektchef Henrik Hinchely,
hhi@dr.dk, 24 26 92 98. Stillingen søgers via mail
til job@dr.dk senest onsdag den 16. december kl. 12.
Skriv 244-2009 i emnefeltet.
Internt opslag
Assistent til DR Rundvisning
DR Rundvisninger søger en energisk, serviceminded og
kreativ assistent 20 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset
til 6 måneder. Vil du vide mere om stillingen
er du velkommen til at kontakte B2B chef Jakob Kamp,
jaka@dr.dk, 28 54 61 91. Stillingen søges via mail til
job@dr.dk senest onsdag den 16. december kl. 12. Skriv
246-2009 i emnefeltet.
Internt opslag
Area Sales Manager til
DR Internationalt salg (barselsvikariat)
Vi har et seks måneders barselsvikariat ledigt som Area
15

Sales Manager til det internationale salg af tv-programmer
og andre relaterede rettigheder. Du vil med reference
til chefen for DR Internationalt salg få ansvaret for
salget til flere geografiske områder og sammen med det
øvrige salgsteam deltage i salgsarbejdet.
Vikariatet er på 28 timer ugentligt og skal besættes fra
1. februar, 2010. Vil du vide mere om vikariatet er du
velkommen til at kontakte chef for DR Internationalt
salg, Helene Aurø, 3520 39 57. Stillingen søges via mail
til job@dr.dk senest onsdag den 16. december kl. 12.
Skiv 247-2009 i emnefeltet.
4 studentermedhjælpere til DR Arkiv og Research
De fire stillinger er på hver ca. 10 timer om ugen og placeret
i tidsrummet 9-17. Tiltrædelse så snart som muligt.
Stillingerne er tidsbegrænsede til 6 måneder. Vil du
vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
fagansvarlig for studentergruppen Trille Hausgaard Nilsson,
28 54 54 24. Stillingen søges via mail til job@dr.dk
senest torsdag den 31. december kl. 12. Skriv 248-2009
i emnefeltet. Se hele opslaget:
Universitetspraktikant til DR København
Efter stor succes med universitetspraktikanter i efteråret
åbner P4 København nu for, at en ny studerende kan
komme i praktik i foråret 2010.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at
kontakte redaktionsleder Katrine Asp-Poulsen, 28 54 57
23. Send en kort ansøgning mærket ”praktikant-ansøgning”
i mailens emnefelt - med cv - hurtigst muligt og
allersenest søndag den 20. december kl. 12 til Katrine
Asp-Poulsen, kxp@dr.dk og redaktionschef Helle Isted
Ludvigsen, hilu@dr.dk. Se opslag:
Redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Eva Birgitte Jensen
35 20 30 37, eje@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
16