Filmprogram færdigt for sent - Seniorklubben for nuværende og ...

22. JANUAR 2010 | UGE 03
Filmprogram
færdigt for
sent
Filmprogrammet DR2
Premiere er først færdig
tæt på sendetidspunktet
og måtte udgå i mandags.
Det må ikke ske,
mener kanalchef Arne
Notkin.
”Dette her er altså totalt uholdbart. 2 min. før udsendelse
er alt for kort en frist og det burde overordnet slet
ikke være nødvendigt at komme i den slags problemer
nogensinde. Må vi foreslå en tidligere optagedag”
Sådan står der i lidt skarpe vendinger i afviklingsrapporten
fra Udsendelse for mandag aften, hvor DR2 Premiere
måtte udgå på grund af tekniske problemer.
Continuityproducer Claus Ishøjer Andersen fra Udsendelse
var på vagt den aften, og han har skrevet fejlrapporten.
Han er irriteret over, at DR2 Premiere produceres så
tæt på, det skal sendes ud.
DRåben
i denne uge:
Både det brede og det
smalle 3
Direktør hvor kragerne
vender 7
Fra Radioavisen til lossepladsen
10
Han jagter dårligt sprog 13
Søges: Sund fornuft 1 5
Testperson 16
Lille Explorer-risiko i DR 16
Koldt - men pengene
værd 17
Lagkage med meteorit 18
Ugens debat 20
Claus Ishøjer
Claus Ishøjer Andersen forklarer: ”Ja, jeg har skrevet det
på den måde, fordi jeg håber at kunne sætte en debat i
gang omkring DR2 Premieres sene afleveringstider. Når
der er en halv time tilbage, inden udsendelsen går på,
og vi ikke har set noget endnu, så begynder det altså at
blive kritisk. Normal procedure er, at en udsendelse bliver
lagt i Mediearkivet, og vi så kopierer det til vores udsendelsesserver.
Men på grund af den sene produktion af
DR2 Premiere, er vinduet for, at dette kan lade sig gøre
for lille, så det bliver afviklet fra Bånd & Film. Jeg skal
ikke kunne sige, om det var i Bånd & Film, det kiksede
denne gang.”
Claus Ishøjer Andersen mener, det er irriterende, at det
går galt, også for seerne:
”Da meldingen kom, var DR1 i gang med at sende en
1

henvisning om DR2 Premiere, som de ikke kunne nå at
fjerne. Da vi fik besked to minutter før om, at det ikke
kunne lade sig gøre at få programmet frem, måtte vi
sætte et nød-program på. Det har vi liggende, netop for
at kunne redde situationen, hvis det går galt med DR2
Premiere.”
Han måtte sidde i uvished og se på rulleteksterne for
DR2 Udland, som sendes lige før DR2 Premiere. Endnu
vidste han ikke, om programmet ville nå frem og kunne
sendes ud til seerne.
”Da jeg så endelig fik at vide, at filmprogrammet ikke
kunne sendes, var det bare for sent. Så måtte vi sætte
vores buffer på og en meddelelse med en beklagelse, om
at DR2 Premiere må udgå på grund af tekniske vanskeligheder.
Vi er her for at redde den slags situationer, men
denne her burde kunne undgås ved for eksempel at optage
programmet tidligere på dagen eller helst en anden
dag, så det er klart, når det skal sendes.”
Problemer med ISISservere
Ida Holten Ebbesen, redaktør på Kulturredaktionen, forklarer,
hvordan det gik til, at DR2 Premiere ikke udkom i
mandags, hvor der viste sig at være serverproblemer:
”I weekenden 8.-10. januar blev den ene af de to store
tv-servere i programproduktionen opdateret, det er den,
som hedder Isis1. Derfor producerede vi programmet
til udsendelse ugen før, altså den 11. januar på en anden
server, Isis2. Da vi 18. januar var tilbage på den nu
opdaterede Isis1, viste det sig, at opdateringen ikke var
gennemført i Bånd & Film, som så ikke kunne afvikle programmet
fra serveren. Det var derfor, Continuity i sidste
øjeblik måtte lægge et nødprogram på,” siger hun.
Hun siger også, at Udsendelse har gjort meget for at
imødekomme redaktionens behov for at aflevere programmet
sent:
”Vores sene aflevering overskrider klart de faste regler
hos Udsendelse, og i en lang periode indvilligede man i
helt ekstraordinært at afvikle programmet fra bånd. Men
Udsendelse skal også passe de nye tv-kanaler, og derfor
er presset på bemandingen i Continuity øget markant, så
de ikke kan afvikle under disse særlige hensyn. Derfor
indkalder vi hver mandag en ekstra vagt i Bånd og Film
til at afvikle programmet.”
Ida Holten Ebbesen siger, at rent teknisk ville det sikre,
at programmet udkom, at rykke sendedagen, fx til tirsdag.
”Men så får vi et aktualitetsproblem. DR2 Premiere indgår
lige nu i en samlet filmflade mandag aften med en
efterfølgende Filmperle, som er en vigtig satsning fra
DR2s side. DR2 premiere sendes samme dag, som det
produceres for at være så aktuelt som muligt. Vi kan fx
referere til, hvordan de nye film bliver anmeldt, og aviserne
med anmeldelserne udkommer torsdag og fredag.”
2

Men ifølge Arne Notkin, kanalchef på DR2, er der ingen
planer om at ændre på sendetidspunktet for DR2 Premiere.
”Vi går ind for ro, regelmæssighed og renlighed. Filmprogrammet
har ligget samme sted i flere år, og vi har absolut
ingen planer om at flytte det. Det tror jeg heller ikke,
redaktionen er interesseret i. Det skal være så aktuelt
som muligt, Hvordan de bærer sig ad med at producere
det og aflevere det til tiden, er ikke noget, jeg blander
mig i. Vi har masser af gode produktionsfolk her i huset,
og det skal lade sig gøre at få det klart til tiden, ligesom
Deadline og Smagsdommerne udkommer til tiden,” siger
Arne Notkin.
eva
Både det
brede og det
smalle
DRs nye kulturdirektør
kan ikke lide at se mennesker,
der ikke ved,
hvad de gør, på
skærmen, men har ingen
problemer med at se
kvaliteter i X Factor.
DRåben bringer i øjeblikket en serie af interviews med de
nye direktører i DRs direktion. Denne artikel er om Morten
Hesseldahl, direktør for DR Kultur - og en tid endnu
også direktør på dagbladet Information, der endnu ikke
har sluppet ham. Morten Hesseldahl skal være direktør
for drama, musik, litteratur og kunst, herunder driften af
DRs koncerthus og alle ensemblerne.
Morten Hesseldahl
Morten Hesseldahl, du er forlagsmand, forfatter og lige i
øjeblikket avisdirektør - men hvor meget forstand har du
egentlig på radio, tv og koncerthusdrift
”Jeg ser først og fremmest mig selv som publicist - altså
én, der får noget stof bragt ud til nogle modtagere. Det
har jeg beskæftiget mig med, siden jeg kom ind på arbejdsmarkedet,
og det er jo også det centrale, når man
arbejder med radio og tv. Selvfølgelig er der helt andre
stofskifter i den elektroniske verden, og jeg vil bestemt
ikke påstå, at jeg er fortrolig med dem - det er noget,
jeg skal tilegne mig. Men det er jo ikke mig, der skal lave
programmerne eller stå på podiet og dirigere symfoniorkestret:
Min opgave er at bidrage til, at de, der producerer,
får de bedst mulige rammer til at gøre det.”
Du var medstifter af den borgerlige tænketank Cepos, og
nu skal du arbejde for en virksomhed, der jævnligt beskyldes
for at være befolket af røde lejesvende. Hvordan
er det
3

”Jeg har ikke været med i Cepos de seneste tre år, men
jeg syntes, det gav god mening at være med til at skabe
en tænketank, der udtænkte gennemarbejdede debatoplæg
ud fra en liberal grundholdning. Jeg synes, at der er
alt for meget højre-venstre-tænkning herhjemme: Man
gør sig selv dummere, end man behøver at være, hvis
man ser verden opdelt på den måde, at nogen er røde
lejesvende og andre er sorte svin. Det er jo meget mere
kompliceret. Det, der ligger mig på sinde, er at få bragt
modsætningerne frem i lyset og lade dem mødes - og at
vi gør os umage for at skildre de forskellige synspunkter
så kvalificeret som muligt, så de kan bruges til at finde
frem til de bedst mulige løsninger.”
Uanset, hvad du mener om højre/venstre-tænkning, så
er DR jo under beskydning: Fx mener Dansk Folkeparti,
at DR Fiktion er for venstresnoet og har kritiseret både
”Forbrydelsen II”, ”Livvagterne” og den endnu ikke færdige
”Borgen”. Får dramachef Ingolf Gabold en direktør,
der er på vagt og påtaler, hvis der er for mange tørklædebærende
heltinder i hans serier
”Det tror jeg, Ingolf Gabold ville møde med en stor, bred
latter! Det er jo sådan, at mange godt kan se, at det at
beskylde DR for at gå det ene eller det andet politiske
ærinde er et meget stærkt middel til at trænge igennem
med det budskab, man selv har. Vi må bare tage
en dyb indånding og holde fast i, at det er DR og ikke
politikerne, der redigerer programmerne - og så i øvrigt
ikke være for tyndhudede, når vi bliver kritiseret, for DR
fylder meget i befolkningens bevidsthed og modtager
mange licenskroner.”
Vil din udnævnelse til kulturdirektør betyde, at DR fjerner
sig fra ”den brede populistiske grød,” som Georg Metz
skrev i din egen avis i januar
”DR har altid været angrebet fra to sider: Markedskræfterne,
der mener, at DR skal holde sig fra det brede, som
de gerne vil lave selv, og kultureliten, der har det med at
mene, at det, der ikke falder i dens egen smalle smag,
er underlødigt. Jeg mener, det er vigtigt, at DR leverer
stof, der samler befolkningen, og det er også vigtigt at
løfte det smalle frem. Kvaliteten er afgørende, og DR må
gerne sende specialmagasiner, der forudsætter en vis
grundviden - man kan ikke begynde med Adam og Eva
hver gang, hvis man vil lave et program på et nogenlunde
højt niveau om billedkunst. Omvendt synes jeg, at
der gennem tiden har været programmer i DR, der har
lukket sig for meget omkring sig selv. Det må altid være
ambitionen at lave den bedst mulige formidling, så man
når ud til så mange som muligt.”
DRs sendeplaner er meget styret af seer- og lyttertal. Er
4

det sådan, det skal være også i fremtiden efter din mening
”Tallene skal bestemt spille en rolle, for hvis man ikke
er opmærksom på det publikum, man sender til, lever
man ikke op til sine professionelle forpligtigelser. Men
der er forskellige succeskriterier: Hvis vi laver den brede
søndagsunderholdning, må ambitionen være at nå ud til
rigtig mange danskere, og så kan seertallene bruges til
at undersøge, om vi når det mål. Så er der andre typer
af programmer, som markedet ikke af sig selv ville frembringe,
men som fx klæder borgerne på til at deltage i
samfundsdebatten eller gør dem bedre til at håndtere
deres eget liv. Her kan målgruppen være mere begrænset,
men seer- og lyttermålingerne kan fortælle, om vi
faktisk når ordentlig ud til dem, der kunne interessere sig
for netop det stof.”
Du er også direktør for X Factor - et program, der i øjeblikket
er under massiv kritik for at hænge psykisk syge
mennesker ud og latterliggøre andre af deltagerne. Hvad
synes du om den form for kulturstof
”Ligesom alle andre programmer skal X Factor håndteres
etisk korrekt, og man bør aldrig lade folk, der ikke ved,
hvad de gør, komme på skærmen. Men noget af det, X
Factor gør godt, er, at programmet provokerer til, at man
sidder ude i stuerne og diskuterer, hvad der er kvalitet
- om de enkelte optrædende er gode eller dårlige. Det
giver programmet den kant, som jeg mener, at også DRs
underholdningsprogrammer bør have.”
Skal jeg forstå det sådan, at når du sætter dig i direktørstolen,
så sender du en besked ned gennem systemet
om, at udstilling af psykisk syge mennesker er noget, du
ikke vil se igen i X Factor
”Jeg vil ikke komme med den slags meldinger gennem
DRåben. Det er min generelle mening, jeg har givet udtryk
for, og den er ikke specielt møntet på X Factor.”
DR er først og fremmest en udsendelsesvirksomhed.
Hvorfor skal DR så brødføde et symfoniorkester, et underholdningsorkester,
flere kor og et halvtids bigband
”Jeg synes, at det er naturligt. Det, at vi har orkestre i
DRs regi, gør, at vi kan bringe dem mere direkte i spil
i programmerne og få musikken bredt ud til en større
gruppe. Og jeg mener, at der er muligheder her, vi ikke
har udnyttet nok - muligheder for at få vores egen musik
integreret mere i udsendelserne, men også muligheder
for i endnu højere grad at åbne koncertsalen for andre
genrer end dem, ensemblerne står for. Jeg så også gerne,
at koncerthuset og foyerområderne åbnes mere for
offentligheden i dagtimerne, så publikum kan mærke, at
DR er noget, man kan træde ind i.”
5

Hvornår kapper du endegyldigt linen til Information og
helliger dig DR 100 procent
”Jeg har en forpligtigelse overfor avisen til at blive, til der
er en afklaring, og det trækker tilsyneladende ud. Som
det er nu, dobbeltjobber jeg og er både på Information
og i DR Byen hver dag, dog mere og mere hos DR. Min
opsigelsesfrist udløber ved udgangen af marts, så i værste
fald bliver det til den tid, men jeg håber, det bliver før
- det er lidt enerverende i øjeblikket.”
bnc
Morten Hesseldahls baggrund
Erhvervskarriere:
2007-2009 Administrerende direktør, Dagbladet Information
2002-2007 Administrerende direktør, Bonnier Forlagene
1997-2002 Forlagschef og direktør Høst & Søn og
Hans Reitzels Forlag
1990-1997 Forlagsredaktør Gyldendal
Uddannelse:
2009 MBA fra Copenhagen Business School
2002 Studier i ledelse ved New York University
1997 Cand. phil i filosofi fra Københavns Universitet
1994 HD-A fra Copenhagen Business School
1990 Grafonom fra Den Grafiske Højskole
Andet:
2005-2009 Formand for Det Danske Filminstitut,
medlem af bestyrelsen for Pressens Fællesindkøb,
Digitale Publicister og AMREF Danmark (African Medical
and Research Foundation)
2005 Formand for arbejdsgruppe vedrørende humanister
og arbejdsmarkedet, Videnskabsministeriet
2005
2004 Medlem af litteraturkanon-udvalget
Forfatter til en række romaner - senest ’Drager over
Kabul’ (Modtryk, 2007) og ’Natten er lige begyndt’
(Modtryk, 2009). Førstnævnte modtog prisen som
’Årets bedste spændingsroman’ af Det Danske Kriminalakademi.
Privat:
Gift med illustrator Karen Borch. Et barn på 10 år.
Bor i Humlebæk.
6

Direktør hvor
kragerne
vender
DRs nye kulturdirektør
kan ikke lide at se
mennesker, der ikke ved,
hvad de gør, på
skærmen, men har ingen
problemer med at se
kvaliteter i X Factor.
Inger Bach, tidligere divisionschef for det nu nedlagte DR
Jylland, er nu direktør for DR Danmark, der dækker det
store produktionshus i Århus og P4-distrikterne i Aalborg,
Århus, Holstebro, Vejle, Esbjerg, Aabenraa, Odense,
Næstved, Holbæk, København og Rønne. DRåben bringer
i øjeblikket en serie af interviews med de nye direktører i
DRs direktion.
Inger Bach
Inger Bach, nu da du er blevet øverste chef for al den
DR-produktion, der foregår uden for København - hvad
er så din vision for, hvad der skal ske i P4-distrikterne og
hos DR i Århus
”At ligegyldigt, om man bor i Hellerup eller i Tønder, skal
man opleve, at man har samme glæde og udbytte af DR,
og at vi dækker og er til stede i hele Danmark. Det er et
vigtigt fokus, ikke kun for mig, men for hele DR.”
Men det har vel hele tiden været målet - hvad er det
nye
”For det første ændrer opgaven sig hele tiden i takt med,
at danskernes medieforbrug, medierne selv og konkurrencesituationen
forandrer sig - så der er en stor udfordring
i at holde sig i front og hele tiden se de muligheder,
vi har for at nå danskerne. Det er også et vigtigt mål for
mig at fastholde den geografiske bredde - at der er mennesker,
der producerer landsprogrammer, som bor andre
steder end i København - selv om der altid vil være et
naturligt træk imod en hovedstad. København er vigtig
for os alle sammen, men danskere andre steder i landet
har et andet udsyn: Når man siger ”Herfra min verden
går,” dækker det jo både noget geografisk og et værdisyn.
Vi producerer heldigvis mange og meget forskellige
programmer i Århus: ”Bonderøven”, ”Hammerslag”,
”Kender du typen”, B&U’s programmer, en lang række
P1-programmer og så videre, og det er vigtigt. Regionalt
er vi ekstremt godt forankret gennem de ni distrikter, der
sender radio på P4 og også leverer stof til DR Nyheder på
radio, tv og web - men vi skal arbejde mere sammen på
tværs, og derfor er jeg glad for, at distrikterne nu kommer
i én familie, hvor de tidligere var fordelt på to (DR
Jylland og DR Aktualitet, red.).”
7

Du vil gerne sikre brede produktioner i Danmark uden
for København, men er det ikke allerede sådan Tag nu
X Factor, der jo både holder auditions i København og i
Århus - bredere bliver det vel ikke
”Jeg mener ikke, at X Factor afspejler Danmark. X Factor
har andre kvaliteter, men det, jeg har fokus på, er, at
vi afspejler danskernes sociale og kulturelle liv og deres
værdier i alle facetter - så det kan genkendes uanset,
hvor man bor. Og dér mener jeg, der er et stykke vej at
gå endnu: Vi har dokumentation for, at folk, der bor i
Københavnsområdet, mere synes, at DR afspejler deres
hverdag, end folk, der bor i Vestjylland gør. Sådan skal
det ikke være, for alle betaler jo det samme i licens. Det
er hjerteblodet for mig - og heldigvis også for DR.”
Du har arbejdet i mange år på DR Syd, og senest har du
været divisionschef i DR Jylland. Nu rækker dit direktørområde
helt over til Bornholm. Hvor meget kender du
egentlig til distrikterne øst for Lillebælt
”Jeg er barn af distriktssystemet, har arbejdet i det i 25
år - og har haft det privilegium at have mange tværgående
opgaver, hvor jeg har mødt en masse medarbejdere
fra hele landet. Der er rigtig meget, jeg skal lære, men
lige præcis kendskabet til distrikterne - dér oplever jeg at
være på hjemmebane.”
Vil distrikterne nu opleve at blive fjernstyret fra et kontor
i Århus
”Jeg kommer til at rejse meget. Jeg bor selv mellem
Aabenraa og Sønderborg, men de seneste fire år har jeg
arbejdet med udgangspunkt i Århus og tilbragt én til to
dage om ugen i København. Så det med at arbejde andre
steder end der, hvor jeg bor, er ikke noget nyt for
mig. Jeg vil ikke sætte tal på, hvor tit jeg regner med
at komme rundt - jeg er godt klar over, at direktionsarbejdet
i København kommer til at fylde en del - men jeg
vil følge tæt med i, hvad der foregår i distrikterne. I DR
Jylland havde vi en tradition, som vi fører med over i DR
Danmark, nemlig at vi holder et telefonmøde på chefniveau
hver formiddag, og Jan Ørskov (ledende chef for
distrikterne, red.) vil jo også komme på besøg rundt i
hele Danmark.”
I det gamle system havde hvert distrikt en projektchef,
der arbejdede i distriktet, og en redaktionschef, der dækkede
flere distrikter. I det nye er hele ledelsen samlet
hos én person, redaktionschefen. Hvem bestemmer, hvis
redaktionschefen er væk i længere tid, fx på grund af
sygdom
”Ambitionen er, at vi ledelsesmæssigt er et team. Så hvis
én i teamet må melde forfald, kan de øvrige i teamet gå
ind og supplere.”
8

Vil det sige, at medarbejderne i et distrikt kan komme
til at opleve, at redaktionschefer fra helt andre distrikter
bestemmer over dem
”De fleste vigtige beslutninger træffes jo på den lange
bane, og det vil typisk ikke være sådan, at der skal træffes
væsentlige afgørelser, mens en chef er væk i en kort
periode. Men skulle der være akut brug for en afklaring,
kan en chefkollega eller jeg selv træde til - ikke ud fra et
synspunkt om, at nu kommer der én udefra og bestemmer,
men ud fra, at hvis der er et problem, og det ikke
kan vente, så skal vi nok finde en løsning. Et andet eksempel
på team-tanken er, at ingen redaktionschef i DR
Danmark ansætter nye medarbejdere alene: Det sker
sammen med en anden redaktionschef, for vi har ikke
kun fokus på at ansætte til det enkelte job, vi ansætter
langsigtet til hele DR og vil gerne rekruttere medarbejdere,
der har den indfaldsvinkel.”
Betyder det, at hvis man søger et job på en regionalstation,
så må man i fremtiden regne med, at man kan blive
flyttet rundt i landet efter DRs behov
”Nej, sådan skal det ikke forstås - ingen bliver flyttet
imod deres vilje.
Det handler om at sige:
Der er mange muligheder
her hos os. I DR
Jylland har vi eksempler
på ansøgere, der fik nej
til et job i Århus, men
som vi i stedet kunne
tilbyde et job på DR Syd
i Aabenraa - og som nu
er fuldstændig vilde med
at være dér, selv om de
oprindeligt ikke ville
have fundet på at søge
derned.”
Bliver det din opgave
som direktør for DR
Danmark at danne
modvægt til et vist københavneri
i DRs direktion
og måske også i
DR Medier, som jo bestemmer,
hvad der skal
sendes i radioen, i fjernsynet
og på nettet
”Nej, jeg synes ikke,
vi har noget københavneri
i DR! Og desuden
vil jeg gerne sige, at
Inger Bachs
baggrund
1975: Uddannet journalist
på Midtjyllands Avis i Silkeborg
1976: Kristeligt Dagblad
1977 - 1980 : Venstrepressens
Bureau
1980- 1994 : DR Syd
Aabenraa. Reporter, studievært,
nyhedsoplæser
redaktionssekretær m.v.
1994 - 2006 : souschef på
DR syd med særlig ansvar
for tv-produktionen.
Desuden ansvarlig for den
flermedielle udvikling i DRs
distrikter.
2006- 2007: Chef for
DR Fakta, århus
2006-2007: Chef for
DR Århus
2007- 2009 : Chef for
DR Jylland
2010 Direktør i
DR Danmark
9

DR Danmark ikke er noget offer i det her spil. Vi er 400
medarbejdere spredt ud over hele landet, vi spiller en
meget stor rolle i DR og for danskerne og sætter en meget
stor del af dagsordenen. Vi står for nogle af de største
succeser på DR1 og DR2 og på dr.dk, vi er hovedleverandør
på den kæmpestore kanal P4 og bidrager også til
P1. Og jeg oplever kun respekt for vores arbejde i DR.”
bnc
Fra Radioavisen
til
lossepladsen
Vibe Bregendahl har
foretaget et stort spring
ud af DR til et sted, hvor
virkeligheden er særdeles
kontant.
December 2008. Journalist Vibe Bregendahl sætter sig
selv ”til salg” på Inline for en krone. Hendes tidsbegrænsede
ansættelse på Radioavisen udløber til marts, og
hun har tabt i det lokale forlængelses-lotteri. Annoncen
indbringer et par freelancevagter og seks kroner i kontanter
- og kort tid efter får hun desuden et fem måneders
vikariat på P3 Nyhederne. Men så er det også ved at
være slut på Vibes tid i DR, der begyndte da hun fem år
tidligere kom i praktik på DR Østjylland i Århus.
December 2009. Projektleder Vibe Bregendahl lander
i Kastrup efter at have tilbragt det seneste halve år i
Mombasa, Kenya, hvor hun er med til at holde gang i
”100 procent til børnene”, et NGO-projekt der driver
flere skoler og sundhedsprogrammer for de allerfattigste
børn i det tørke- og fattigdomsramte land. Vibe er kommet
hjem for at holde jul med familien, men også for at
sælge det meste af sit indbo og fremleje lejligheden - for
hun er begyndt at tale swahili og regner med at tilbringe
i hvert fald det kommende år i Kenya.
”Ja, der er en skærende kontrast mellem mit liv i Danmark
og DR, og det jeg foretager mig nu,” siger en stadig
solbrun og glad smilende Vibe, der har taget nogle løse
vagter på Radioavisen og Østjyllands Radio i disse uger,
der leder op til at hun rejser retur midt i februar.
”Man kan sige, at jeg er gået fra at ringe rundt for at
hente virkeligheden ind til de morgenvagter på Radioavisen,
som jeg dengang havde rigtig mange af, til at jeg
nu står midt i den virkelige verden - på en losseplads i
Afrika.”
Samtidig kan hun konstatere, at det også er en hverdag
og virkelighed, som ingen medier gider at fortælle om:
Vibe Bregendahl mellem alle børnene
10

”Fattige børn og
voksne, der hutler
sig igennem på
bedste beskub på
en losseplads udenfor
Mombasa. Hvor
er nyheden - jeg
kan jo sagtens se
det fra den journalistiske
vinkel,” siger
hun.
Ingen tid
til sightseeing
Men Vibe, der ellers
ikke synes, at
andre folks børn
er specielt interessante,
har tabt sit
hjerte til den flok
på ca. 150 fire til
otte-årige, der frekventerer
projektets
nursery school
i Kibarani. Man kan
se glæden i hendes
ansigt, når hun
viser billederne af
børnene, høre det
i hendes beskrivelser
af glæderne og
de hjerteskærende
situationer, der udspinder
sig på den
losseplads mellem
Mombasa by og
lufthavnen, hvor ca.
3000 mennesker
holder til og forsøger
at opretholde
livet.
Vibe tegner så
absolut ikke noget
rosenrødt billede
af det udsultede,
korruptions hærgede
og skævvredne
Kenya, hvor hun
forsøger at gøre en
forskel, på trods af
at ikke alle de lokale
er lige begejstrede
for hvide mennesker,
men måske i højere
Røgen lægger sig over lossepladsen,
hvor børn og voksne forsøger at
finde madrester - eller noget de kan
sælge for at få mad.
Et eksempel på det, Vibes projekt
forsøger at forhindre: Drengen
trådte på et søm, og der gik betændelse
i hans fod. Da moderen kom
på hospitalet med ham, havde hun
ikke de 21 kr. til antibiotika. Nu har
han fået højre fod amputeret
11

grad betragter dem som omvandrende pengeautomater,
som man enten kan prostituere sig for, bønfalde eller
true til at spytte penge ud.
Hun har ikke brugt tiden på turistoplevelser - har ikke
besøgt Karen Blixens farm eller været på safari. I stedet
render hun lokale afdelinger af Lions, Rotary og diverse
andre erhvervs- og godgørende institutioner på dørene.
Der er nemlig penge i visse kredse af samfundet, og hun
har sat sig for, at de skal være med til betale til dem, der
intet har.
”Når jeg skal ud og holde foredrag for diverse foreninger,
bruger jeg al den fortælleteknik, jeg har lært som journalist
for at påvirke og fastholde deres opmærksomhed.
Jeg bruger også min journalistiske erfaring i kontakten
med den lokale presse i Kenya, for vi er afhængige af
omtalen. Jeg bruger faget meget - men med en anden
indfaldsvinkel,” forklarer hun
Men hvordan havnede hun overhovedet i Afrika
”Jeg havde noget arbejde for DR Nyheder Udland, og da
det udløb, spurgte jeg daværende redaktionschef Henrik
Hinchely, hvor det ville være smart at rejse hen, hvis jeg
som freelancer ville levere nyheder til DR. Han foreslog
Nordafrika, gerne Dafur, men jeg havde ikke det store
mod på at komme der til og evt. hilse nærmere på Al-
Qaeda”.
Vibes storebror syntes da også, at hun burde møde den
afrikanske virkelighed på lidt andre vilkår og foreslog
hende at tage kontakt til hans bekendt, Signe Møller, der
havde startet ”100 procent til børnene” i Kenya.
Ikke nogen Mother
Theresa
”Den første periode har jeg arbejdet som frivillig, men nu
bliver det et lønnet job. Jeg er sådan en, som har taget
ansvar, og selv om vi har mange gode folk ansat, så er
kulturen i Afrika en anden end her. For dem er det altså
ikke nær så underligt, at der bor 3000 mennesker på en
losseplads, som det forekommer os at være. Så de har
måske ikke helt så travlt med at få tingene til at ske. Og
samtidig er det svært, fordi der er så meget korruption
og bureaukrati,” siger hun.
Eksempelvis havde organisationen skaffet tøj, bleer og
andet udstyr som blev sendt til Mombasa i en container.
”Men det gør vi ikke igen. På trods af at vi havde gode
forbindelser på havnen, var det alt, alt for tidskrævende
og dyrt at få den frigivet og gennem tolden. I stedet vil vi
på et senere tidspunkt forsøge at få nogle af kvinderne i
området til at arbejde på en systue, hvor de kan sy tøj til
i første række børnene.”
Når man spørger Vibe, om hun så fortsat er i Kibarani om
fem år, får man et stort smil og et ”det aner jeg ikke!” og
så lidt senere:
”Jeg forestiller mig ikke, at jeg vil lægge journalistikken
på hylden. Jeg har været rigtig glad for at arbejde i DR
12

og jeg er ikke nogen Mother Teresa. Men lige nu er det
her det rigtige. Jeg synes, at det har været hårdt at være
TBA’er. Der har været mange op- og nedture. Uusikkerheden
er ind i mellem gået hårdt ud over arbejdsglæden,
og det tærer på ens selvtillid. Mens jeg var i Kenya,
havde jeg besøg af en gammel veninde, som sagde, at
hun aldrig havde set mig så glad og lykkelig. Og det har
hun nok ret i. Samtidig samler jeg ballast til alt det, der
kommer senere.”
kit
Han jagter
dårligt sprog
Troels Schmidt har fået
til opgave at bekæmpe
de sjuskefejl og sproglige
mangler, der har været
for mange af på dr.dk og
tekst-tv.
Troels Schmidt med retskrivningsordbogen, der er et
væsentligt arbejdsredskab.
Der er alt for mange bindestreger i DR-journalisternes
produktion til dr.dk, mener DR Nyheders korrektør, Troels
Schmidt, der som en forsøgsordning siden 1. november
er flyttet ind på redaktionen for at holde rede på dem -
og på de forskellige andre fejl og mangler, der kan opstå,
når nyhedernes skal formidles ud til danskerne i en fart.
”Jeg har slettet rigtig mange bindestreger i min tid her.
Nok til at fylde Indre Gade en tre-fire gange på langs.
Men forleden måtte jeg nu alligevel lade en af dem stå i
ordet TALEBAN-ANGREB. Det kan jo ikke nytte, hvis man
kom til at læse TALE BANAN GREB...”, siger han med et
af de lune smil, der akkompagnerer samtalen.
For Troels Schmidt, der har en lang karriere som journalist
og kommunikatør med sig i bagagen, er der ingen
tvivl om, hvorfor det ikke altid lykkes nyhedsjournalisterne
at score topkarakterer med hensyn til både det tekniske
og kunstneriske indtryk.
”De elektroniske medier har jo en stor force i deres
hurtighed. I løbet af minutter kan vi formidle oplysninger
videre til vores brugere. Men bagsiden er, at der vil
være en vis fejlprocent. 95 af fejlene skyldes helt sikkert
tempoet, resten tilskriver jeg tykke pegefingre og tanketorsk.”
Banalt og bekymrende
Redaktionschef Per Bjerre siger, at han må erkende,
at der har været for mange sjuskefejl og at et korrekt
skriftligt sprog er blevet væsentligt:
”Det er jo så banalt, at hvis vores brugere oplever, at vi
ikke staver og bruger sproget korrekt, så tror de heller
13

ikke på indholdet. Og med den enorme produktion, vi har
nu om dage, er der behov for, at nogen kigger tingene
igennem. Tidligere kunne man fx lave radio, hvis man
ikke var så god til at skrive, men i dag skal man kunne
det hele.”
Tidligere var det en af de arbejdsopgaver, som redaktionssekretærerne
tog sig af
”Ja, men de har rigeligt at se til med at koordinere og få
tingene hentet hjem. Og med mere end 100 historier om
dagen, når de ikke altid at læse dem igennem, inden vi
publicerer dem. Så vi har brug for at styrke dette område
på en eller anden måde.”
Eksterne sprogrøgtere
og interne apostroffer
Alle dr.dk’s nyheder løber over Troels Schmidts skærm og
læses, så han føler sig ”endog særdeles velorienteret”.
Undervejs falder han over en ”metrolog”, der burde være
en ”meteorolog”, over ”tigerne” der burde være ”tigrene”,
en ”premiereminister” der burde være ”premierminister”,
et ”aktionshus” der burde være et ”auktionshus” - og
hvad der nu ellers kan strømme ud af overophedede nyhedstastaturer
- og så retter han dem straks.
Men samtidig holder Troels Schmidt også fanen højt i forhold
til DR Nyheders eksterne kritikere, der til tider kan
svinge sig op på nogle særdeles højbenede sprogheste.
De får svar på tiltale samt en venlig forklaring, og falder
som oftest ned som lam.
”Internt kæmper jeg en del med reglerne for brug af
apostrof, og er blandt andet stødt på den særegne DRspecialitet,
at man skriver DRs (uden apostrof) på trods
af at Dansk Sprognævns regler klart foreskriver en apostrof,
når en forkortelse eller et navn udtales som enkelte
bogstaver,” siger Troels Schmidt som er meget opmuntret
over, at Ole Meisner i sit seneste sprogbrev netop fremhæver
apostroffen i denne forbindelse.
”DR har jo en aktiv og bevidst holdning til det danske
sprog og lægger sig tæt op ad Dansk Sprognævn i den
forbindelse. Men det er ikke nok at være fremme i skoene
på det sprogteoretiske plan. DR har - efter min
mening - en ganske særlig forpligtelse til at være mest
mulig sproglig korrekt både når det gælder dr.dk, teksttv,
radio- og tv-avis...”
Troels Schmidt kan heller ikke lade være med at reagere,
når han støder på artikler, hvor journalisten i huj og hast
har genbrugt præcist de samme ord i rubrik, underrubrik
og billedtekst.
”Der er jo ingen grund til ligefrem at kede læserne, og
det er lavthængende frugter, der hurtigt kan plukkes ved
lige at omformulere tingene. Så når jeg falder over disse
ting, gør jeg opmærksom på dem,” forklarer han.
Også formuleringer som ”muhammed-tegneren” kan få
korrektøren i aktion:
14

Søges: Sund
fornuft
DR Interaktiv Produktion
søger frivillige, der skal
hjælpe web-planlæggerne
med at undgå dyre
brølere.
”Kurt Westergaard er bladtegner, og har tegnet meget
andet i sit liv. Alle ved hvem Kurt Westergaard er - bortset
fra Ritzau der til tider staver hans navn med V i stedet
for W - så der er ingen grund til at bruge den benævnelse.”
kit
PANG!
Frem på skærmen
springer en webside.
Flot og farvestrålende
med
masser af billeder,
kasser, knapper,
kolonner og klikmuligheder
- for
slet ikke at tale om
den bevægelige
grafik og videoplayeren,
der straks
Mikkel Pagh
går i gang med at
afspille et eller andet. Hallo, hvor det kører og nøjj hvor
ser det flot ud. Der er bare ét problem:
Du kom hertil for at finde en ganske bestemt oplysning,
og du kan simpelt hen ikke finde ud af, hvor du skal
klikke for at finde den.
Det er web-oplevelser som denne, de nu forsøger at
forebygge i DR Interaktiv Produktion, der laver hjemmesider
til bl.a. dr.dk. Afdelingen efterlyser frivillige, der vil
”prøvekøre” nye websider allerede inden de rammer en
skærm.
”Der kan nemt ske det, at man får en god ide, laver en
masse programmering og udgiver websitet - og så bagefter
finder ud af, at sitet ikke fungerer optimalt for de
mennesker, der skal bruge det. Så skal man i gang med
at om-programmere, og det er hundedyrt, så det sker
som regel ikke,” siger Mikkel Pagh, der arbejder i Interaktiv
Produktion og skal stå for en stor del af det kommende
test-arbejde.
De frivillige test-piloter vil typisk blive præsenteret for
et A4-ark med en tegning af en webside, der endnu kun
eksisterer som skitse og altså ikke kan ses på nogen
skærm. Derefter får man stillet en opgave, der går på,
hvordan man vil klikke sig frem til bestemte oplysninger
- og bliver bedt om at tænke højt, så web-producenten
kan følge med i de overvejelser, der forhåbentlig leder
frem til det afgørende klik. Senere, når websiden er nået
så langt, at den også eksisterer elektronisk, bliver den
igen udsat for nogle testpersoners bruger-øjne.
I lader to-tre testpersoner kigge på en side for at se, om
15

de kan finde ud af at bruge den. Er det ikke et lidt spinkelt
statistisk grundlag
”Det her er ikke statistik men inspiration, og det sker
næsten hver gang, at man får en ”Nåh ja, selvfølgelig”-
oplevelse om ét eller andet, der er uhensigtsmæssigt, og
som man ikke selv havde set,” siger Mikkel Pagh.
I arbejder jo professionelt med websider - burde jeres
professionalisme og jeres egen sunde fornuft ikke være
tilstrækkelig
”Selvfølgelig kan vi finde ud af meget selv, men vi får rigtig
meget ud af, at helt almindelige brugere, der ikke selv
arbejder professionelt med web til daglig, bruger deres
sunde fornuft og lader os kigge med.”
Mener du, der er sider på dr.dk, der kunne være bedre
”Ja, dem alle sammen! ALLE websites - selv de allerbedste
i verden - kunne være mere brugervenlige,” siger
Mikkel Pagh.
Testperson
Lille
Explorerrisiko
i DR
Tyske myndigheder advarer
nu mod Internet
Explorer - ingen grund til
særlig bekymring i DR,
mener it-sikkerhedschefen.
Hvis du har lyst til at blive testperson i DR Interaktiv
Produktion og være med til at afprøve nye websider til
bl.a.dr.dk, inden de frigives til brugerne, kan du sende en
mail til Mikkel Pagh på mikp@dr.dk . Testarbejdet tager
en halv til en hel time et par gange om året, og Interaktiv
Produktion kan om nødvendigt stille et produktionsnummer
til rådighed, så testen kan foregå i arbejdstiden.
Webfolkene er mest interesserede i testpersoner, der
ikke selv arbejder professionelt med web - altså ”ganske
almindelige brugere”.
bnc
Efter en længere debat i DRåben om de problemer, som
forældede versioner af Internet Explorer kan medføre
for brugerne, kunne man søndag læse den foruroligende
nyhed på blandt andet DRs netmedier, at de tyske it-sikkerheds
myndigheder nu råder
befolkningen til ikke længere
at bruge de eksisterende
Explorer-versioner.
Det sker på trods af, at det
ikke har været almindelige
internet-brugere, der har
været målet for den senere
tids angreb mod tyske computere
med Explorer-browser.
Men man frygter, at et bredere
kendskab til Explorer-problemerne,
kan øge antallet af
angreb.
DRåben har spurgt DRs itsikkerhedschef,
Carsten Sten-
It-sikkerhedschef
Carsten Stenstrøm
16

strøm, hvad det betyder i sammenhæng med de computere,
som medarbejdere i DR benytter, og som indtil
videre er forsynet med forskellige versioner af Explorerbrowsere.
Når de tyske myndigheder går så drastisk ud og advarer,
kan vi så føle os sikre på, at der ikke er fri adgang for
hackere til vores oplysninger
”Ja, det er min vurdering, at der er en meget lille risiko
forbundet med brugen af DRs computere, når det gælder
den nuværende browser,” siger Carsten Stenstrøm efter
at have undersøgt sagen nærmere.
”Der har været tale om nogle med specifikke angreb,
hvor man er gået direkte efter bestemte computere. Og
desuden vil DRs almindelige kontorcomputere i løbet af
den kommende måned blive opdateret med den nye Internet
Explorer 8, der har et højere sikkerhedsniveau.”
Mange af os bruger jo også computeren til vores private
net-bank og andre følsomme ting. Er det et problem
”Nej, for bankerne er meget opmærksomme på at sikre
adgangen på forskellig vis. Hvis der er tale om folks private
maskiner vil mit råd være, at de skal sørge for altid
at have opdateret browseren - uanset fabrikat. Og er det
en DR-computer skal man ikke foretage sig noget - opdateringen
til IE8 er i gang.”
kit
Koldt - men
pengene
værd
Hvad gør man ikke for
at skaffe penge til Danmarks
Indsamlingen
- torsdag måtte René
Sabro Pedersen smide
tøjet, fredag gik det ud
over nordjyderne.
René Sabro Pedersen tog en tur i sneen, da hans kollega
lovede lytterne, at rundhåndede bidrag
ville blive belønnet på denne vis.
”René lægger sig ud i sneen kun iført boxershort,s når
vi passerer 12.000 kr. til Danmarks Indsamling...”, lød
det torsdag i P4 Morgen på Sjælland, da morgenværten
Dennis Johannesson skulle have incitamentstrukturen på
plads.
Og det fik han. Lytterne kvitterede med at sms’e 17.500
kr. ind til programmet, og dermed måtte programmets
anden vært René Sabro Pedersen en tur i sneen, selv om
Dennis Johannesson ikke lige havde husket på forhånd at
fortælle, hvad han fik sagt i mikrofonen.
Det var en kold oplevelse, fremgår det af de billeder som
Asger Ellekrog tog. Men pengene værd - i den gode sags
tjeneste.
17

Og fredag var der så igen gang i indsamlingen:
”I præcis en halv time - fra kl. 7.25 til 7.55 - dystede
P4 Sjælland og P4 Nordjylland om at samle penge ind.
Lytterne kunne donere 150 kr. pr. sms, hvorefter vinderregionen
fik æren, mens taberen skulle spille et stykke
dansktopmusik,” forklarede René Sabroe Pedersen.
”Aftale var, at hvis vi vandt, skulle nordjyderne tvangsindlægges
til at høre Fede Finn & Funny Boys fra Holbæk
med ”Kærligheden Kalder”. Hvorimod lyttere på Sjælland,
Lolland, Falster og Møn skulle straffes med nordjyske Ib
Grønbech & Jodle Birges ”Peter Lå I Telt”, hvis P4 Nordjylland
sejrede.”
Startskuddet og den sms-afslutningen blev samsendt
mellem de to regioner, og mens studievært Ralf Dahl
kom med peptalk til nordjyderne, varmede Dennis Johannesson
og René Sabroe Pedersen de sydlige lyttere op til
dysten.
”Og det gik helt fantastisk. På blot en halv time fik vi
samlet næsten 100.000 kr. sammen. Mens P4 Nordjyderne
startede stærkt, overhalede P4 Sjælland midtvejs
i dysten. Resultatet blev 303 sms’er i nord og 353 i syd.
P4 Nordjylland bøjede straks nakken og udførte straffen.”
kit
Lagkage med
meteorit
Koncerthuset fejrede et
års fødselsdag med
lagkage og meteorit
historier.
Der var lagkage, tale af musikchef Leif Lønsmann og et
miniforedrag om meteoritter ved lektor Henning Haack,
der er kurator for meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske
Museum, da Koncerthuset mandag, med et
døgns forsinkelse, kunne fejre sin et års fødseldag.
For alt imens store dele af tv-seerne fulgte åbningskoncerten
fra DR’s nye Koncerthus 17. januar sidste år - som
der gennem lang tid var blevet spottet for med en animeret
meteoritlanding i Jean Nouvels blå firkant - oplevede
de, der var udendørs eller ved et vindue i den sydlige
del af Sjælland, at en meteorit virkelig landede i stort
set samme minut.
”Det sker kun en gang pr. århundrede, at der lander en
naturmeteor i Danmark. Og det sker formentlig også kun
en gang pr. hundrede år, at man åbner et så spekulært
kulturbyggeri, som Koncerthuset meddets meteorforme-
18

Henning Haack fascinerede med sin beretning
om meteoren, der faldt ned vest for Maribo
samtidig med at DR Byens koncert-meteor blev indviet.
de koncertsal,” sagde Leif Lønsmann, der kunne glæde
sig over at se tilbage på et første år i Koncerthuset, der
har været ”fantastisk” - både med hensyn til antal arrangementer
og gæster, med tildeling af spektakulære priser
- men også med stor travlhed: ”Vi løber stadig. Sikkert
stadig mere end godt er, og der er nogle, der har nået
muren undervejs. Men for hver dag, uge og måned, løber
vi lidt mere stabilt, med lidt mere sikkerhed, erfaring og
overskud.”
Ren rædsel ved
vasketøjs stativet
Henning Haack kunne berette om en kvinde fra Mariboområdet,
der var gået ud for at hente vasketøj ind, og så
ildkuglen på himlen. Fascineret blev hun stående, men
oplevede så, at den voksede og blev større og større.
Det så ud som om, den havde kurs direkte mod hende.
Så hun rev det lagen til sig, som hun var gået ud for at
hente, og styrtede skrigende ind i huset - overbevist om
at verdens ende var nær.
Hendes mand beroligede hende for en stund, men da de
så hørte det overlydsbrag, der fulgte med meteorittens
passage med jorden, blev de begge klar over, at der
foregik noget helt specielt.
Kvindens beretning indgik i grundlaget for den eftersøgning,
som geologer senere gennemførte på Vestlolland,
og som resulterede i at man fandt resterne af meteoritten,
der viste sig at være yderst interessant, fordi dens
materialer er af den mere sjældne type, som kan danne
grundlag for en masse forskning.
Nu er det lykkedes Leif Lønsmann at låne en stump af
meteoritten, der som Henning Haack citerede sin kone
”mest af alt ligner resterne af et lille stykke grillkul”,
men som rummer gåder om jordens skabelse og livets
opståen på jorden. Og nu er det placeret under koncertmeteoritten
i Koncerthusets foyer, hvor husets gæster
kan betragte den - og blive klogere på både kunsten og
naturvidenskaben.
kit
19

Ugens debat
Programmerne og etikken har været i højsædet i ugens
DRåben-debat. Sidste uges argumentation for og imod X
Factors måde at præsentere deltagerne på fortsatte,
men nu i retning af om dommerne ytrede sig nedladende
eller uforstående i forhold til deltagere med udenlands/
etnisk baggrund.
En journalist frabad sig fremtidige referencer til ”Muhammedtegneren”
i forbindelse med omtalen af bladtegneren
Kurt Westergaard, mens andre fandt det uheldigt, ufølsomt
og kejtet at 21Søndag gennemførte et interview
med forældrene til den mand, der var blevet fundet efter
fem dages begravelse i ruinerne i Haiti.
Men der har også været mere konkrete debatindlæg, fx
om hvilke officeprogrammer, DR bør tilbyde sine medarbejdere
- hvorfor ikke lade folk selv vælge, spurgte en.
En anden efterspurgte en hjemmeside hvor hun kunne
holde sig orienteret med hensyn til, hvilke historier og
vinkler på aktuelle begivenheder, man arbejdede med
rundt om på de regionale redaktioner og i DR Nyheder.
Hun fik svar, at den allerede eksisterer
En anden teknisk finesse, der blev nævnt i ugens debat,
var et ønske om, at tekst-tvs nyheder ikke kun forsynes
med et klokkeslet, men også dateres.
Endelig fortalte en musikmedarbejder, at der er stor begejstring
i udlandet for de musikoptagelser, man lavede i
Koncerthuset i forbindelse med WOMEX-festivalen i oktober.
kit
Redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Eva Birgitte Jensen
35 20 30 37, eje@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
20