DEN Camilla Dalby forlod de trygge rammer i Randers for at søge den sportslige og menneskelige udfordring i montenegrinske Budućnost. AF HENRIK HØGHOLT LØNNE AF JESPER STENDAL SØRENSEN | SIDE 4 | SPILLERNYT | DECEMBER 2013 |
EVENTYRLYSTNE TRYGHEDSNARKOMAN Vi er i slutningen af oktober, og Camilla Dalby er for bare anden gang i Danmark, siden hun flyttede til Montenegro for at spille for Ženski Ruk<strong>om</strong>etni Klub Budućnost – eller bare Budućnost i daglig tale. En landsholdssamling har betydet, at Camilla har kunnet blive i Danmark efter Budućnosts Champions League-kamp mod FCM og har dermed lidt ekstra tid i Danmark, og s<strong>om</strong> Camilla selv siger: ”Det er rart at kunne snakke dansk med alle igen.” Camilla Dalby er den eneste spiller til landsholdssamlingen, der ikke spiller i den danske liga, og størstedelen af de danske håndboldkvinder har da også oftest holdt sig til den danske liga gennem tiden. Så da Camilla tog beslutningen <strong>om</strong> skiftet og flyttede til Podgorica i Montenegro i slutningen af juli, valgte hun det utraditionelle og udfordringen. Havde vi snakket med Camilla for totre år siden, er det langt fra sikkert, at hun havde set sig selv på kontrakt i Montenegro – eller noget sted i udlandet for den sags skyld: ”Jeg har altid boet tæt på familie og venner og havde aldrig boet alene. Og min mor har også altid sagt, at jeg var en tryghedsnark<strong>om</strong>an.” En tryghedsfreak – s<strong>om</strong> Camilla beskriver sig selv – skulle man ikke tro ville tage valget <strong>om</strong> at flytte 2.300 km fra Randers til Podgorica, men i foråret under en skadesperiode fik hun en åbenbaring: ”Håndboldkarrieren varer ikke for evigt, og jeg ville ikke sidde tilbage s<strong>om</strong> pensioneret håndboldspiller og føle, at jeg gik glip af noget og ikke udnyttede de muligheder, jeg havde.” Så agenten fik besked på at undersøge mulighederne for et udlandseventyr, og efter noget tid dukkede et tilbud fra Budućnost op. Kæresten Kasper er blevet i Danmark. Det er ikke fordi, de tager let på afstanden - tværtimod: ”Det er langt fra sikkert, at han ville kunne få arbejde dernede og med al rejsetiden forbundet med Regionalligaen på Balkan, ville han hurtigt k<strong>om</strong>me til at sidde alene og det ville gå udover os begge.” I stedet sørger parret for at se hinanden en gang <strong>om</strong> måneden. Nok har Camilla valgt eventyret, men visse forholdsregler er taget, for at hverdagen ikke skal blive for anderledes: ”Jeg har fået installeret en dansk TV-pakke. Når man kan se Go’morgen Danmark hver dag inden træning, er det næsten s<strong>om</strong> at være hjemme.” Den danske TV-pakke betyder dog ikke, at al tiden bare bliver brugt i lejligheden. Mellem og efter træningspas bruger holdet meget tid sammen på cafeer og lignende, så det er nemt at få tiden til at gå. Sprogforskellen er meget stor, men selv uden sprogskole går det hurtigt fremad, og de fleste håndboldord og tal er på plads. Det er endda nået dertil, hvor Camilla forstår småord og sammenhænge, når holdkammeraterne snakker. Det sociale og fællesskabet på holdet er også noget ledelsen støtter op, <strong>om</strong> og Camilla forklarer, hvordan ledelsen ville have, at de skulle være en stor familie, så de var parate til Champions League. Det lyder til, at det lykkedes udenfor banen, men på banen har det været mere ujævnt. I Regionalligaen har Budućnost og Dalby i skrivende stund vundet fire kampe og tabt en enkelt og har altså holdt deres niveau på trods af mange nye spillere. I Champions League har holdet spillet tre kampe. Den første hjemme mod polske Lublin var en solid sejr på 31:19, men de følgende to kampe blev til tætte nederlag i Ungarn og i Ikast mod FC Midtjylland. Nederlagene tilskriver Camilla, at spillerne endnu ikke er helt trygge ved hinanden på banen og spiller for individuelt, men hun er fortrøstningsfuld i forhold til hjemmekampene, hvor der også er en flot opbakning fra de lokale fans. Det var på mange måder en speciel oplevelse at få en udebanekamp i Danmark: ”Det var rigtig fedt at kunne spille i Danmark, så min familie og venner fik mulighed for at se mig spille for min nye klub, og det gav mig ekstra tid i Danmark på grund af landsholdssamlingen lige bagefter.” Landsholdsamlingen giver også mulighed for virkelig at se, hvordan indflydelsen fra den anderledes spilkultur har påvirket hendes spillestil. Camillas håb er at udvikle sig s<strong>om</strong> spiller ved at blande den danske og montenegrinske spillestil for derigennem at blive hurtigere og få bedre timing i sit spil. Derudover vil hun også gerne ”DET VAR RIGTIG FEDT AT KUNNE SPILLE I DANMARK, SÅ MIN FAMILIE OG VENNER FIK MULIGHED FOR AT SE MIG SPILLE FOR MIN NYE KLUB” >> | SPILLERNYT | DECEMBER 2013 | SIDE 5 |
Change language