Søndags- læsning - Grundtvig

Prædiken til Langfredag
Kærlighedens smerte
Ugen fra palmesøndag til påskedag kaldes
den stille uge. En uge, der nok kan
kræve stilhed og eftertænksomhed for at
følge med, for det går stærkt i denne uge.
Den er fuld af modsætninger. Livets yderpunkter
og store følelser er samlet på godt
en uge. Glæde og sorg, kamp og kapitulation.
Der er nogle der ler, og nogle, der
græder, der er lys og mørke, liv og død.
På bare en uge går det fra jubel og glæde
palmesøndag til mørke, død og sorg langfredag
og atter til lys og liv påskedag.
Hvorfor al den lidelse Vi kan spørge
efter meningen i Jesu lidelse, og vi spørger
om meningen i vores egen lidelse.
Kunne den ikke undgås Hvad er meningen,
og hvorfor gør Gud ikke noget ved
det Sådan har de fleste mennesker spurgt
en eller flere gange i deres liv.
Vi slipper ikke. Det hører med til vores
menneskeliv, at vi bliver ramt af modgang,
at der findes hårde tider, at vores
muligheder for at handle er begrænsede.
Det er ikke noget vi ville vælge, hvis vi
fik valget, og vi får ikke valget.
Jesus fik livet på samme vilkår som os,
med modgang og lidelse.
28
Der gives dog en mulighed for at undgå
lidelsen. Vi slipper ikke for sygdom og
andre hårde begivenheder, men vi kunne
undgå, at det førte lidelse med sig, hvis vi
ikke elskede. Hvis vi ikke holdt af livet,
hvis vi ikke elskede andre mennesker, så
ville døden ikke være forbundet med lidelse.
Jesus kunne have undgået døden langfredag,
hvis han havde opgivet sit livs projekt:
at gøre Guds kærlighed gældende
blandt mennesker. For det var på grund af
den kærlighed, at han blev slået ihjel.
Men han ville ikke svigte kærligheden.
Lidelsen kommer af, at vi ikke hverken
kan eller vil opgive kærligheden.
Kærligheden fører lidelse med sig, og
lidelsen har kærlighed i sig.
Det kan vi ikke sige os selv, men når vi
hører det, så føles det sandt.
En af de stærkeste påskesalmer vi har, er
salmen "Hil dig frelser og forsoner." I den
salme bliver det tydeligt, hvordan kærlighed
og lidelse hænger sammen. Hele salmen
er gennemsyret af både lidelse og
kærlighed, og det er tydeligt at kærligheden,
og måske især kærlighedens smerte,
er stærk - ja, stærkere end døden.
Kærligheden, hjertegløden / stærkere var
her end døden / heller giver du end tager,
/ ene derfor dig behager / Korsets
død i vores sted!
Kærlighed kan og skal ikke gengældes.
Det bliver tydeligt i påsken. Her er der
tale om kærlighed, der går én vej. Kærligheden
giver det, den har, og tager imod
det, den får. Der er ikke ligelighed, ret og
rimelighed i kærligheden. Det kan vi heller
ikke sige os selv. Her kræves tro. Tro
er at hengive sig til noget, som føles
sandt, og som jeg ikke kunne have sagt
mig selv.
Dog jeg tror: af dine vunder / væld udsprang
til stort vidunder, / mægtigt til
hver sten at vælte / til isbjerge selv at