SÃ¸ndags- lÃ¦sning - Grundtvig

More documents

Recommendations

Info

get at vide om hvornår og hvordan. Det er Guds sag, ligesom det var ved opstandelsen. Dengang gik tre dage. Det synes ikke længe at vente. Men når man ikke ved, hvornår livet vender tilbage, så kan tre dage føles som en evighed. Vi ved ikke hvornår det nye liv kommer, og vi ved heller ikke hvordan. Det vidste de heller ikke dengang. Men da opstandelsesdagen kom, så kunne det mærkes. Disciplene og kvinderne mærkede at livet, modet og troen på en fremtid kom til dem igen. Og sådan er det også for os. Når ventetidens usikkerhed er ovre, så mærker vi, at vi atter ser fremad, får mod og nye kræfter til det liv der er vores. Vi ved ikke, hvordan det nye liv er. Ved en opstandelse får vi et nyt liv. Det er ikke at få det gamle liv tilbage. Det nye liv, som ligger på den anden side af sorgen, smerten og tabet, er et nyt liv. Vi ved ikke hvordan det er, men vi kan mærke, når det kommer, og giver os mod og kræfter til at gå ud på nye veje. Når vi hører om Jesu opstandelse, får vi at vide at Gud har magt og mulighed for at give os nyt liv på den anden side af sorgen, smerten, tabet og døden. Vi må vente på at det bryder igennem, men med Jesu opstandelse ved vi, at det sker. Glædelig påske! Helle Rørbæk Hørby Sygehuspræst og sognepræst, Skejby Begravelsestale Vi har hørt to tekster fra Biblen, Salme nr. 8 fra Det gamle Testamente og Påskeevangeliet sådan om vi læser det hos evangelisten Markus. Når vi kommer ind i Davids kirke mødes vi af det store alterbillede, som er bebudelsen malet af Joakim Skovgaard. Det kan give os anledning til at huske hinanden på, at vi tre gange i den bibelske beretning hører hilsnen "Frygt ikke". Hver gang er det en engel, der bringer hilsnen. Første gang er ved bebudelsen. Anden gang er julenat, hvor det lyder "Frygt ikke, for se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket." Tredje gang hørte vi før. Det er englens hilsen til kvinderne påskemorgen, da de kommer ud til den tomme grav. Vi kender bedst juleevangeliet. Det har vi hørt fra vi var helt små. Vi er fortrolige 30 med, hvordan Jesus blev født. Det er i bogstaveligste forstand sunget ind i vores bevidsthed gennem julesalmerne. Påskeevangeliet lærer vi først at kende med årene. Og for de fleste vil det være ved en bisættelse eller begravelse, når vi er samlet for at tage afsked med en af vore kære. I kirkeåret hører påskeevangeliet hjemme påskedag, men her er det ikke så mange, der har haft mulighed for at lære det at kende. Frygt ikke lød hilsnen til hyrderne ude på markerne uden for Betlehem julenat. Vi hørte før, at den gammeltestamentlige salme 8 tilskrives salmedigteren kong David, som kirken her er opkaldt efter. I bibelhistorien lærer vi, at han voksede op som hyrdedreng i Betlehem. Han vogtede dyrene på de samme marker, hvor hyrderne mange, mange år senere holdt vagt over
deres hjord julenat. Vi har lov til at opleve det på en måde, at salme nr. 8 afspejler Davids oplevelser som barn og ung som hyrdedreng fra det åbne landskab omkring Betlehem. Her er han blevet grebet af undren over universets storhed, her er han blevet grebet af ærefrygt over det spæde og det umyndige, når han så dyrenes små unger stable sig op på deres ben for at følge med flokken. Her har han lært, hvordan der er brug for agtelse for den skabte natur og for det levende liv. Alt dette afspejler sig i salmen, som vi må forestille os, at han har skrevet på et senere tidspunkt i sit liv. Her genkalder han sig, hvordan han på et tidligt tidspunkt i sit liv lærte at aflæse tilværelsens forunderlighed i Universets storhed og i det helt spæde og i det forsvarsløse. På denne måde er det som om vi i salme 8 hører en forklang af juleevangeliet om Jesus Kristus, som blev født julenat i Betlehem, - og hører det på en måde, så det er i fin overensstemmelse med den første salme, vi sang, "Op al den ting, som Gud har gjort..", hvor det er som om vi foretager en naturvandring i Guds frie natur, for så til sidst at sammenfatte det i glæde Fra et interview med Michael Falch og taknemmelighed: "Op, stemmer alle folk på jord med frydetone samme: Halleluja, vor Gud er stor! Og Himlen svare: Amen!". Påskeevangeliet er den anden bibeltekst, vi hører i dag. Det er beretningen om, hvordan kvinderne uden håb gik ud til graven påskemorgen, men hvordan de der blev mødt af et budskab, som får vor fantasiløshed til at krakelere. Igen her lyder ordene: Frygt ikke, vær ikke bange, han er ikke her, se, der er stedet, hvor de lagde ham. De fik besked på, at de skulle vende tilbage der, hvor de kom fra. Der skulle de se ham, som han havde sagt dem. Vi bliver også sendt tilbage der, hvor vi kommer fra. Hver især skal vi vende tilbage til det sted, hvor vi lever vort liv. Med os i vore tanker og minde og følelser har vi mindet om vore kære, som vi har taget afsked med. Men med os har vi også det, der er blevet sagt til os i dag: Frygt ikke. Nu kan vi lægge vore kære og deres liv i guds hånd. Erik Balslev Clausen Provst, Østerbro Et spørgsmål om, hvad han får ud af kristendommen og sin daglige læsning i Det nye Testamente, besvares med, at det slet ikke er det, det her drejer sig om, men hvad kristendommen kræver af ham. - Nogle tror jo, at det med religion er lidt ligesom at tage en bedøvende pille. Når man tror, så bliver alt i orden, så behøver man hverken at tænke eller reflektere mere over sit liv, for så er der hverken tvivl eller uro tilbage. For mig er det stik modsat. I lyset af kristendommen bliver livet først for alvor dilemma og tvivl. - At Jesus - eller den visualisering af Jesus, som kommer gennem læsningen af Det Nye Testamente - er blevet aktiv i mig, har givet et blik på mit liv, som kræver en selvransagelse, hvor man ikke bare kan skøjte videre på overfladen, men tvinges til at gå dybere. Det er slut med selvbedraget, eller, måske mere præcist, alt selvbedrag begyn- 31
Page 1 and 2: Søndagslæsning Udgivet af Grundtv
Page 3 and 4: digteren Nis Petersen, Kaj Munks f
Page 5: smelte, / til at tvætte hjertet re

SÃ¸ndags- lÃ¦sning - Grundtvig

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?