Monografi om arkitekten MG Bindesbøll - Kunstakademiets ...

Side 4 af 6
Projektbeskrivelse: Monografi
om arkitekten M. G. Bindesbøll
19. århundredes stilbegreb kunne kaste nyt lys over Bindesbølls arkitektur, f.eks. Mari
Hvattums Gottfried Semper and the problem of historicism fra 2004 og Debra Schafters
The Order of Ornament, the Structure of Style fra 2003. I en dansk sammenhæng er
Knud Millechs og Kay Fiskers fine værk Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950 fra
1951 fortsat en af de mest omfattende beskrivelser af historicismens arkitektur på dansk
grund.
Forskningsplan og tidsplan
Projektet indeholder fire delundersøgelser, der ikke foregår succesivt, men som løbende
forventes at befrugte hinanden.
Delundersøgelse 1 omfatter studier i romantisk og historicistisk kunst- og arkitekturteori.
En del af denne teori har allerede været nævnt i de foregående afsnit.
Delundersøgelse 2 omfatter arkivstudier. Det vil sige en registrering og analyse af det
omfattende tegningsmateriale, der findes på Kunstakademiets Tegningssamling, af
tegningsmateriale på Thorvaldsens Museum, samt af M. G. Bindesbølls omfattende
brevvekslinger, der især findes på Det Kongelige Bibliotek og i Rigsarkivet. Analysen af
tegningerne vil redegøre for udviklingsforløb i skitseprocessen samt udpege de forhold,
som Bindesbøll gennem tegningen synes at have lagt vægt på. Analysen af Bindesbølls
brevveksling vil især hæfte sig ved de passager, der kan kaste over Bindesbølls arkitekturforståelse.
Delundersøgelse 3 omfatter en registrering og en analyse af Bindesbølls byggede arbejder,
der er placeret i Danmark, Sydslesvig og Skåne. Dette indebærer besøg i samtlige af
Bindesbølls byggerier med omfattende fotoregistrering og supplerende tegning i det
omfang, at det er nødvendigt. Det enkelte bygningsværk bliver derefter behandlet i en
egentlig værkanalyse, der blandt andet belyser relevante semantiske, tektoniske, rumligtoplevelsesmæssige,
organisatoriske og formelle aspekter ved det pågældende værk. Disse
synsvinkler er inspireret af en kunstvidenskabelig analytisk praksis.
Delundersøgelse 4 omfatter ekskursion til de steder, som Bindesbøll har besøgt på sine
udlandsophold. Undersøgelsen vil blandt andet rumme en fotoregistrering af de udenlandske
bygningsværker, som har været inspirationskilder for Bindesbølls arbejder.
Ekskursionerne skal dække Bindesbølls første rejse til Tyskland og Frankrig (1822-23),
hans anden rejse til Tyskland og Italien (1834-35) og en tredje rejse til Grækenland og
Tyrkiet (1835-36) i tilknytning til Bindesbølls lange ophold i Rom (1836-38). Denne
undersøgelse skal forsøge at fastslå, hvordan Bindesbøll udnytter sine inspirationskilder.