Monografi om arkitekten MG Bindesbøll - Kunstakademiets ...

Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kunstakademiets Arkitektskole
Philip de Langes Allé 10
DK-1435 København K
Danmark
Tlf. +45 32 68 60 00
Fax +45 32 68 61 11
www.karch.dk
27. august 2007 PTK /-
Institut 1 - Bygningskultur
Projektbeskrivelse: Monografi om arkitekten M. G. Bindesbøll
Formål og perspektiv
Arkitekten M. G. Bindesbøll (1800-1856) er med byggerier som Thorvaldsens Museum
og Landbohøjskolen en central skikkelse i dansk arkitektur. Han er frontfigur i overgangen
fra klassicisme til historicisme, som finder sted i midten af 1800-tallet, og han indvarsler
en romantisk strømning, der fortsat kan spores i dansk arkitektur. Samtidig
repræsenterer han med byggerier som Lægeforeningens boliger en nøgtern tilgang,
som foregriber det 20. århundredes mere pragmatiske arkitektursyn. Bindesbølls værk,
der spænder over stilarter som senklassicisme, gotik, nederlandsk renæssance og engelsk
cottage-stil, peger således i mange retninger. Fælles for projekterne er imidlertid
en uortodoks kunstnerisk omgang med de historiske stilarter, der udfordrer nyklassicismens
skønhedsideal og resulterer i byggerier med en særegen, næsten moderne
karakter.
Projektet skal munde ud i den første monografi, hvor Bindesbølls samlede værk vil blive
behandlet. Den hidtil mest omfattende værkgennemgang er Henrik Bramsens monografi
fra 1959, der ikke omtaler en række centrale værker, og som ikke er opdateret med
hensyn til de seneste års arkitekturforskning. Projektets formål er dels at give en karakteristik
af særlige kvaliteter og udviklingstræk i Bindesbølls arkitektur, dels at sætte
Bindesbøll ind i en større europæisk og arkitekturhistorisk sammenhæng, hvilket ikke er
gjort før. Eftersom Bindesbøll har været et forbillede for danske arkitekter i det 20.
århundrede, vil projektet derudover undersøge hans betydning i forhold til eftertiden,
herunder aktuel arkitektur.
Sammensatheden i Bindesbølls værk har været tilskrevet hans personlighed, men et
lignende forhold gør sig gældende hos mange af Bindesbølls samtidige kolleger. Dette
kan skyldes, at det romantiske menneske både var udsat for en modernitetserfaring, der

Side 2 af 6
Projektbeskrivelse: Monografi
om arkitekten M. G. Bindesbøll
udelukkede en naiv tilegnelse af den gamle verdens dogmer, og fortsat besad en sentimental
længsel efter en homogen verden. Denne konflikt synes at udløse voldsomme
kunstneriske eksperimenter, som viser sig i arkitekturen i forsøg med andre stilarter end
den ellers hævdvundne klassicisme. Det er i den forbindelse en af projektets teser, at
Bindesbøll er en typisk eksponent for et romantisk kunstsyn, og at romantikkens begrebsverden
derfor er helt central i en analyse af Bindesbøll. Hermed tilbyder projektet
et nyt blik på Bindesbøll i forhold til en funktionalistisk indstillet generation af arkitekturhistorikere,
som især har haft det svært med den romantiske side hos Bindesbøll,
herunder hans frie genbrug af historiske stilarter.
I lighed med min ph.d.-afhandling Det sentimentalt moderne. Romantiske ledemotiver
i det 20. århundredes bygningskunst knytter projektet teoretisk an til de seneste års
nyvurdering af romantikken som en eksperimenterende og modernitetsbevidst strømning.
Den reviderede forståelse af romantikken er især blevet udfoldet i forhold til
billedkunst og litteratur, f.eks. hos kunsthistorikeren Robert Rosenblum. I en arkitekturhistorisk
sammenhæng er et teoretisk udgangspunkt bl.a. arkitekturhistorikeren
Kenneth Framptons studier i det 19. århundredes tektoniske kultur og dens betydning
for stildannelse (se baggrundsafsnittet).
Interessen for en historisk figur som M. G. Bindesbøll er nødvendigvis farvet af forfatterens
tid og blik. I dette tilfælde er forfatteren en arkitekt, som underviser i værkanalyse
og arkitekturhistorie på Kunstakademiets Arkitektskole, og som er en del af et fagligt
miljø, hvor arkitekturen ofte bliver anskuet ud fra en æstetisk dimension. En central
bestræbelse i undervisningen et sådant sted er, at et historisk materiale ikke kun betragtes
som udtryk for en forgangen epoke, men også afsøges for et kunstnerisk potentiale,
der kan inspirere i forhold til en nutidig praksis. En værkanalyse må derfor undertiden
overskride værkets egen kontekst, ”lade fortiden teleskopere af samtiden”, for at bruge
et udtryk filosoffen Walter Benjamin, der gjorde op med en hegeliansk udviklingsforståelse
og den deraf følgende musealisering af fortiden (Benjamin 1982, s. 588). Bindesbølls
værker vil således både blive diskuteret i forhold til Bindesbølls egen horisont og til
fænomener, som ligger uden for denne horisont. Interessen for den æstetiske dimension
i arkitekturen vil ikke mindst komme til udtryk i de enkelte værkanalyser, der bl.a. vil
forsøge at afdække værkernes latente formprincipper og de bagvedliggende æstetiske
overvejelser.
Baggrund
Der findes en del litteratur om M. G. Bindesbøll, hvoraf mere sammenhængende beskrivelser
af hans samlede værk alle er af ældre dato. Kunsthistorikeren Wilhelm Wanscher
har eksempelvis skrevet et par længere artikler om M. G. Bindesbølls samlede værk i
1903 og 1932, og kunsthistorikeren Henrik Bramsen udgav en egentlig monografi om

Side 3 af 6
Projektbeskrivelse: Monografi
om arkitekten M. G. Bindesbøll
Bindesbøll i 1959. Derudover har arkivar Knud Millech i 1960 og arkitekt Bente Lange i
2002 skrevet mere udførligt om Bindesbølls hovedværk, Thorvaldsens Museum.
Henrik Bramsens Gottlieb Bindesbøll: Liv og Arbejder fra 1959 er med 174 sider den
hidtil mest omfattende publikation om Bindesbølls produktion. Hovedvægten ligger på
Thorvaldsens Museum, hvorimod vigtige værker som for eksempel Lægeforeningens
Boliger, Hobro Kirke samt Oringe sindsygehospital ikke bliver omtalt. Bramsen redegør
for Bindesbølls inspirationskilder og betragter ikke mindst Bindesbølls liv og fabulerende
personlighed som en nøgle til forståelse af hans kunst.
Brugen af en romantisk forståelsesramme ligger, som nævnt ovenfor, i forlængelse af
min ph.d.-afhandling Det sentimentalt moderne. Romantiske ledemotiver i det 20.
århundredes bygningskunst. Afhandlingen viser hvordan dele af arkitekturen i det 20.
århundrede er fyldt med romantisk tankgods, og hvordan et romantisk begrebsapparat
med fordel kan bruges i en værkanalyse – også af moderne arkitektur. Et teoretisk
udgangspunkt er i den forbindelse de seneste års opskrivning af romantikken som et
projekt, der peger ind i en moderne tidsalder. Denne erkendelse har især omfattet
romantisk og moderne billedkunst og litteratur, f.eks. hos kunsthistorikeren Robert
Rosenblum og litteraturhistorikerne Paul de Man, Philipp Lacoue-Labarthe og Jean-Luc
Nancy. Romantikken har til gengæld ikke spillet samme rolle inden for arkitekturhistorien,
hvor betegnelsen romantik typisk er brugt i forbindelse med havekunsten eller
med en arkitektur, som forekommer nostalgisk. Først for nylig er begrebet romantisk
arkitektur blevet behandlet mere systematisk, f.eks. i Jens Biskys Poesie der Baukunst:
Architekturästhetik von Winckelmann bis Boissereé fra 2000, der skitserer en egentlig
romantisk arkitekturæstetik.
Det 19. århundredes centrale stildiskussion er en udløber af romantikkens interesse for
historien og den autoritetskrise, som det klassicistiske paradigme udsættes for i kølvandet
på oplysningstiden. Projektet vil i den forbindelse knytte an til den revurdering af
historicismens arkitektur, som har fundet sted efter, at den amerikanske arkitekturhistoriker
Kenneth Frampton i Studies in Tectonic Culture fra 1995 pegede på tektonikkens
(dvs. læren om sammenføjning af bygningsdele) betydning for det 19. århundredes
arkitektur. En betydning, som det 20. århundredes arkitekturhistorie med sin betoning
af rummet som det primære arkitektoniske begreb delvist har overset. Tektonikken er
med sin interesse for overflader og sammenføjninger essentiel for den diskussion om stil
og ornament, der netop prægede Bindesbølls tid, men som det 20. århundrede ønskede
at gøre op med. Kenneth Frampton tager i sine tektoniske studier afsæt i historicismens
førende arkitekturteoretiker, den tyske arkitekt Gottfried Semper (1803-79), der ligesom
Bindesbøll havde studeret hos arkitekten og arkæologen F. C. Gau (1790-1854) i Paris.
Semper betonede stilens oprindelse i tektoniske forhold, og en analyse af Bindesbøll vil
med fordel kunne inddrage Sempers teorier. Derudover vil de seneste års forskning i det

Side 4 af 6
Projektbeskrivelse: Monografi
om arkitekten M. G. Bindesbøll
19. århundredes stilbegreb kunne kaste nyt lys over Bindesbølls arkitektur, f.eks. Mari
Hvattums Gottfried Semper and the problem of historicism fra 2004 og Debra Schafters
The Order of Ornament, the Structure of Style fra 2003. I en dansk sammenhæng er
Knud Millechs og Kay Fiskers fine værk Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950 fra
1951 fortsat en af de mest omfattende beskrivelser af historicismens arkitektur på dansk
grund.
Forskningsplan og tidsplan
Projektet indeholder fire delundersøgelser, der ikke foregår succesivt, men som løbende
forventes at befrugte hinanden.
Delundersøgelse 1 omfatter studier i romantisk og historicistisk kunst- og arkitekturteori.
En del af denne teori har allerede været nævnt i de foregående afsnit.
Delundersøgelse 2 omfatter arkivstudier. Det vil sige en registrering og analyse af det
omfattende tegningsmateriale, der findes på Kunstakademiets Tegningssamling, af
tegningsmateriale på Thorvaldsens Museum, samt af M. G. Bindesbølls omfattende
brevvekslinger, der især findes på Det Kongelige Bibliotek og i Rigsarkivet. Analysen af
tegningerne vil redegøre for udviklingsforløb i skitseprocessen samt udpege de forhold,
som Bindesbøll gennem tegningen synes at have lagt vægt på. Analysen af Bindesbølls
brevveksling vil især hæfte sig ved de passager, der kan kaste over Bindesbølls arkitekturforståelse.
Delundersøgelse 3 omfatter en registrering og en analyse af Bindesbølls byggede arbejder,
der er placeret i Danmark, Sydslesvig og Skåne. Dette indebærer besøg i samtlige af
Bindesbølls byggerier med omfattende fotoregistrering og supplerende tegning i det
omfang, at det er nødvendigt. Det enkelte bygningsværk bliver derefter behandlet i en
egentlig værkanalyse, der blandt andet belyser relevante semantiske, tektoniske, rumligtoplevelsesmæssige,
organisatoriske og formelle aspekter ved det pågældende værk. Disse
synsvinkler er inspireret af en kunstvidenskabelig analytisk praksis.
Delundersøgelse 4 omfatter ekskursion til de steder, som Bindesbøll har besøgt på sine
udlandsophold. Undersøgelsen vil blandt andet rumme en fotoregistrering af de udenlandske
bygningsværker, som har været inspirationskilder for Bindesbølls arbejder.
Ekskursionerne skal dække Bindesbølls første rejse til Tyskland og Frankrig (1822-23),
hans anden rejse til Tyskland og Italien (1834-35) og en tredje rejse til Grækenland og
Tyrkiet (1835-36) i tilknytning til Bindesbølls lange ophold i Rom (1836-38). Denne
undersøgelse skal forsøge at fastslå, hvordan Bindesbøll udnytter sine inspirationskilder.

Side 5 af 6
Projektbeskrivelse: Monografi
om arkitekten M. G. Bindesbøll
Sammenlagt forventes hver enkelt delundersøgelse at tage ca. 2 måneder, dvs. sammenlagt
8 måneder. I en periode på yderligere 10 måneder skal materialet samles og omarbejdes
til en egentlig monografi. Det samlede projektforløb forventes således at tage 18
måneder.
Praktiske muligheder for gennemførelse af projektet
Projektet har sin base på Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur,
Projektet bliver til i et forskningsmiljø, der blandt andet vil rumme en fast stab af forskere,
herunder professor Carsten Thau, professor Gregers Algreen-Ussing, lektor, ph.d.
Christoffer Harlang, lektor Henrik Oxvig, lektor Kjeld Vindum og lektor, ph.d. Thomas
Bo Jensen, der alle har mange års erfaring med forskning inden for arkitekturteori
og/eller arkitekturhistorie.
Projektet vil løbende blive evalueret af følgegruppe, der dels rummer forskere fra Kunstakademiets
Arkitektskole, dels forskere fra andre institutioner.

Side 6 af 6
Projektbeskrivelse: Monografi
om arkitekten M. G. Bindesbøll
Litteratur
Bek, Lise og Oxvig, Henrik: Rumanalyser, København 1997.
Benjamin, Walter: Das Passagenwerk, Frankfurt a. M. 1982 (udarb. 1927-40).
Bergdoll, Barry: European Architecture 1790-1890, Oxford 2000.
Bisky, Jens, Poesie der Baukunst: Architekturästhetik von Winckelmann bis Boisserée,
Weimar 2000.
Bramsen, Henrik: Gottlieb Bindesbøll: Liv og arbejder, København 1959.
Frampton, Kenneth: Studies in Tectonic Culture: The Poetics of Construction in Nineteenth
and Twentieth Century Architecture, Cambridge Mass. 1995.
Hammer-Schenk, Harold (udg.): Kunsttheorie und Kunstgeschichte des 19. Jahrhunderts
in Deutschland, Band 2, Architektur, Stuttgart 1996.
Hvattum, Mari: Gottfried Semper and the problem of historicism, Cambridge 2004.
Kristensen, Peter Thule: Det sentimentalt moderne: Romantiske ledemotiver i det 20.
århundredes bygningskunst, København 2005.
Lacoue-Labarthe, Philipp og Nancy, Jean-Luc: The literary absolute: The Theory of
Literature in german Romanticism, New York 1988 (opr. på fransk i 1978).
Lange, Bente: Thorvaldsens Museum: Bygningerne – farverne – lyset, København 2002.
Man, Paul de: Blindness and Insight, London 1983.
Middleton, R., og Watkin, D.: Architecture of the Nineteenth Century, Milano 2003 (opr.
italiensk udgave 1980).
Millech, Knud og Fisker, Kay: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København
1951.
Millech, Knud: ”Bindesbølls Museum: Bygningens æstetiske funktion og idé samt udviklingen
i forarbejderne”, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1960, s. 7-135.
Rosenblum, Robert: Modern Painting and the Northern Romantic Tradition: From
Friedrich to Rothko, New York 1975.
Schafter, Debra: The order of ornament, the structure of style. Theoretical foundations
of modern art and architecture, New York 2003.
Scharabi, M.: Architekturgeschichte des 19. Jahrhunderts, Tübingen/Berlin 1993.
Semper, Gottfried: Der Stil in den techtonischen Künsten; oder, Praktische Aesthetik:
Ein Handbuch für Techniker, Künstler und Kunstfreunde, 2 bd., Frankfurt a. M. 1860.
Wanscher, Wilhelm: ”Arkitekten G. Bindesbøll”, i: Blade af Dansk Kunsthistorie IV-V,
København 1903.
Wanscher, Wilhelm: ”Gottlieb Bindesbøll 1800-1856: Der Erbauer von Thorvaldsens
Museum”, i: Artes – Monuments et mémoires, Tome 1, København 1932, s. 53-185.