à rsrapport 2005 - Synscentralen i Storstrøms Amt
à rsrapport 2005 - Synscentralen i Storstrøms Amt
à rsrapport 2005 - Synscentralen i Storstrøms Amt
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Synscentralen</strong>, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.<br />
Tlf.: 55 36 33 33 ‐ www.visus.dk<br />
Årsrapport<br />
2009<br />
Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune.
Forord<br />
Kære læser<br />
Det har - igen i år - været en fornøjelse at være formand for bestyrelsen for <strong>Synscentralen</strong>.<br />
For det første, fordi <strong>Synscentralen</strong> er et topprofessionelt sted med ambitioner og evner udover det<br />
sædvanlige, men også fordi bestyrelsen i år er blevet udfordret i forhold til at fastholde den økonomiske<br />
struktur for institutionen. Andre steder i landet har man indført takstfinansiering af enkeltydelser, hvilket<br />
uvægerligt medfører en øget bureaukratisering, da alle sager så skal sendes frem og tilbage mellem<br />
institution og kommune, frem for som nu, at kommunerne kan henholde sig til indgåede leveringsaftaler<br />
i tillid til, at <strong>Synscentralen</strong> leverer de forlods aftalte og fastlagte ydelser.<br />
Det er bestyrelsens og forstanderens faste overbevisning, at modellen med leveringsaftaler er både den<br />
billigste for kommunerne og den bedste for blinde og svagsynede borgere. Jeg vil derfor gerne takke<br />
bestyrelsen for den entydige opbakning til at fastholde denne model.<br />
2009 var jo også valgår, og dermed sidste år i denne fireårige periode. Det har i alle fire år været dejligt at<br />
opleve bestyrelsens oprigtige interesse og engagement. Alle bestyrelsesmedlemmer har bidraget til at løfte<br />
opgaven ved rundhåndet at dele ud af deres store viden fra den verden, de nu kom fra, det være sig: den<br />
kommunale, som medarbejder, dansk handikap, som repræsentant for de unge eller Dansk<br />
Blindesamfund, og det skal de have mange tak for.<br />
Årsrapporten for 2009 er - som de forrige årsrapporter - interessant læsning.<br />
Her er et lille citat, som viser, at den grundige indsats gør en kolossal forskel<br />
(fra afsnittet ”Den vigtige synstest”)<br />
” Undersøgelsen viste, at en tredjedel af de personer, der deltog i studiet, fik en signifikant forbedring af<br />
visus med ny brillekorrektion. Heraf kunne 18,5% med svagsynethed og 3,5% med social blindhed hæves<br />
til normalsynsområdet”<br />
Med kærlig hilsen og god læsning.<br />
Hans Jørgen Wiberg<br />
Bestyrelsesformand<br />
2
Indledning<br />
Hvert år indeholder årsrapporten optællinger, der er sammenlignelige med tidligere år.<br />
Således indgår der nu en 35 års oversigt.<br />
Endvidere udvalgte temaer.<br />
Omfang af ydelser til blinde og svagsynede personer er forudsigelige og bliver løbende justeret med den<br />
aktuelle viden på de specifikke områder.<br />
<strong>Synscentralen</strong> er i dag kommunens ydelser til blinde og svagsynede i kommunen.<br />
Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler.<br />
Organiseringen i det fælleskommunale koncept er<br />
• Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd<br />
• Direktører i kommunerne / underskrivere<br />
• Følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere<br />
<strong>Synscentralen</strong>s virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser.<br />
Eksempelvis sikrer den tværfaglige gruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent,<br />
at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse § 112 er opfyldt m.v.<br />
Selv om lovmæssige strukturændringer indeholder faldgruber med risiko for stedse voksende bureaukrati<br />
og administration (se side 48) har <strong>Synscentralen</strong> forenklet disse områder og aldrig overskredet budgettet<br />
eller reduceret i ydelserne til blinde og svagsynede borgere.<br />
Dette gælder således også 2009.<br />
Alle ansatte på <strong>Synscentralen</strong> takker vore samarbejdspartnere, den nu afgåede bestyrelse og<br />
<strong>Synscentralen</strong>s driftsherre, Vordingborg kommune, for stort engagement.<br />
Vi ser frem til at byde den nye bestyrelse velkommen.<br />
På vegne af alle ansatte<br />
Peter Lebech<br />
Forstander<br />
3
Indholdsfortegnelse:<br />
Forord...................................................................................................................................... 2<br />
Virksomhedsgrundlag<br />
Leveringsaftale..............................................................................................................5<br />
Suppleringsaftale..........................................................................................................7<br />
Lovgrundlag ..................................................................................................................8<br />
<strong>Synscentralen</strong>s bestyrelse 2009................................................................................. 9<br />
Normering og medarbejderforudsætninger....................................................... 10<br />
Servicedeklaration...................................................................................................... 12<br />
Ydelsesområder .................................................................................................................. 15<br />
Temaer<br />
Læsevejledning................................................................................................................... 21<br />
Børneområdet (0 til 17 år)................................................................................................22<br />
Voksne blinde og svagsynede ........................................................................................26<br />
Læsning og synshandicap.......................................................................................26<br />
Den vigtige synsprøve ..............................................................................................26<br />
Lysfarvepræference....................................................................................................28<br />
Undersøgelse af lysets indvirkning på synskvaliteten.....................................29<br />
CCTV området............................................................................................................30<br />
IT og læsning..............................................................................................................33<br />
Punktskrift ...................................................................................................................35<br />
Statistik .................................................................................................................................36<br />
Børneområdet .............................................................................................................36<br />
Voksne blinde og svagsynede ................................................................................39<br />
Fælles............................................................................................................................. 41<br />
35 års oversigt..............................................................................................................43<br />
Regnskab<br />
Regnskab 2000 – 2009 oversigt...............................................................................44<br />
Lov om social service, hjælpemidler ....................................................................44<br />
Budget og regnskab 2009 ........................................................................................47<br />
Regnskabsbemærkninger........................................................................................48<br />
Regnskab og financieringsmodel .........................................................................48<br />
4
Virksomhedsgrundlag<br />
Leveringsaftale 2009<br />
Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen.<br />
Aftalen skal læses i sammenhæng med:<br />
• <strong>Synscentralen</strong>s Årsrapport 2007 (bilag), som indeholder<br />
• Ydelseskatalog og<br />
• Servicedeklaration.<br />
Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne,<br />
hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring.<br />
Kapitel 6: Rådgivning og vejledning §11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis<br />
der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse.<br />
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne.<br />
§7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til<br />
voksenspecialinstitutioner.<br />
§3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for<br />
deltagerne, jf. lovens §4, stk. 2.<br />
Vedr. § 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede<br />
hjælpemidler jf. Lov om social service § 112 og § 113, som også omfatter øjenproteser.<br />
Visitation: <strong>Synscentralen</strong> sikrer gennem visitation,<br />
at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder<br />
betingelserne for at modtage Kommunens/<strong>Synscentralen</strong>s rådgivning, vejledning og undervisning og<br />
iværksætter disse tilbud på samme niveau som i <strong>2005</strong>/2006/2007 og indenfor tilsvarende økonomiske<br />
ramme.<br />
at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er<br />
tilskudsberettigede.<br />
Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at <strong>Synscentralen</strong> på vegne af disse fortsat kan råde over de<br />
nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører,<br />
herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere.<br />
Kommunen henlægger øjenproteseområdet til <strong>Synscentralen</strong>.<br />
<strong>Synscentralen</strong> leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå<br />
i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området.<br />
Takstberegning er foretaget således:<br />
Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare<br />
udgifter.<br />
5
Takster er i niveau 2009 og fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar<br />
2008.<br />
Ca. 45 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende<br />
forløb fra <strong>Synscentralen</strong>. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller<br />
varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktions-undersøgelser og lovbundne synshjælpemidler<br />
(Serviceloven § 112 & § 113).<br />
Ved <strong>Synscentralen</strong>s forhandlinger med kommunerne blev der rettet fokus på området med<br />
synshjælpemidler til børn (0-17 år) i skole og institutioner. På baggrund heraf blev disse hjælpemidler<br />
medregnet. På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger er omkostningerne for disse<br />
hjælpemidler objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal.<br />
Antal registrerede<br />
synshandicappede<br />
Drift<br />
2008+4,2%<br />
Hjælpemidler<br />
Hjælpemidler<br />
skole<br />
Faxe 114 + 37 151 647 284 58 989<br />
Guldborgsund 592 2538 1113 105 3.756<br />
Lolland 518 2221 974 80 3.275<br />
Næstved 529+10 539 2311 1014 132 3456<br />
Vordingborg 417 1788 784 76 2648<br />
I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124<br />
Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af<br />
lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven.<br />
Tallene i de sidste 4 kolonner angiver 1000 kr.<br />
Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og<br />
Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), samt<br />
omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde.<br />
Aftalen indgås for en periode på __2___ år fra den 1. januar 2009, og der tages samtidig særskilt stilling<br />
til vedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen.<br />
I alt<br />
6
Suppleringsaftale 2009<br />
Synshjælpemidler ud over de tidligere amtslige forpligtigelser<br />
(tidligere § 97 & § 98, nu § 112 & § 113):<br />
Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på <strong>Synscentralen</strong>, der udleverer hjælpemidlerne på<br />
baggrund af visitation foretaget af <strong>Synscentralen</strong> efter de retningslinier, der er beskrevet i <strong>Synscentralen</strong>s<br />
servicedeklaration (herunder lægelig og optometrisk dokumenteret synstab).<br />
Det drejer sig om ADL-hjælpemidler, bl.a. mobilitystokke talende ure, talende vægte, digitale afspillere<br />
m.m. Telefoner med store knapper bevilges som hjælpemiddel i de tilfælde, hvor <strong>Synscentralen</strong> ikke på<br />
anden måde kan bringe brugeren til at betjene brugerens almindelige telefon.<br />
Prognose: Gennemsnit beregnet på baggrund af perioden af 2007, hvor suppleringsaftalen har været i<br />
anvendelse i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommune:<br />
Kr. 38.000 pr. 100 registrerede blinde og svagsynede. Niveau 2009 kr. 40.863.<br />
Antal registrerede<br />
blinde og svagsynede<br />
pr. 01.01.2008<br />
ADL-hjælpemidler,<br />
digitale afspillere m.v.<br />
Faxe 151 57.380.-<br />
Guldborgsund 592 224.960.-<br />
Lolland 518 196.840.-<br />
Næstved 539 204.820.-<br />
Vordingborg 417 158.460.-<br />
Dialogmøder indgår som en del af det fremtidige samarbejde omkring kommunens serviceniveau,<br />
gråzone- og ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v.<br />
Digital afspiller til lydbøger for blinde<br />
7
Lovgrundlag<br />
<strong>Synscentralen</strong>s / kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter:<br />
• Lov om social service: § 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år.<br />
• Folkeskoleloven § 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år<br />
• (synsregisterbørn).<br />
• Folkeskoleloven § 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt<br />
skolegangen (synsregisterbørn).<br />
• Lov om social service § 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år.<br />
• Lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18<br />
år. (<strong>Synscentralen</strong> tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at<br />
afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.)<br />
• Lov om social service § 112 og § 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af<br />
hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder.<br />
• Lov om social service § 112 og § 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og<br />
forbrugsgoder.<br />
• Lov om social service § 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt<br />
instruktion i brugen heraf.<br />
Endvidere foretager <strong>Synscentralen</strong> udvikling og formidling af viden på området.<br />
8
<strong>Synscentralen</strong>s bestyrelse 2009<br />
1 medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt socialudvalgets medlemmer:<br />
• Henrik Rosenvinge<br />
Suppleant: Yvette Espersen<br />
1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for<br />
<strong>Synscentralen</strong>.<br />
• Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Finn Hansen<br />
• Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Linda Sivebæk Andersen<br />
• Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Claus Nyrup<br />
• Næstved: 2. viceborgmester Hans R. Hansen<br />
1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune.<br />
• Hans Jørgen Wiberg<br />
Suppleant: Pia Pedersen<br />
1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund.<br />
• Jan Palsgreen<br />
Suppleant: Lone Gudmansen<br />
2 medlemmer udpeget blandt medarbejderne på <strong>Synscentralen</strong>.<br />
• Vivi Juul<br />
• Vibeke Bille<br />
Suppleant: Uffe Wever Pedersen<br />
1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen 18 – 30 (elevrepræsentant).<br />
• Karen Koch Rasmussen<br />
9
Normering og medarbejderforudsætninger<br />
Normering<br />
1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager<br />
1 viceforstander/synskonsulent for skoleområdet<br />
4 synskonsulenter for voksne. Pr 1. aug. 2009 3 synskonsulenter for voksne.<br />
1 synskonsulent for småbørn og børn med sammensatte funktionsnedsættelser<br />
2 synskonsulenter for IT-området, blinde og svagsynede,<br />
1 synskonsulent for IT-området, blinde - 22 timer/uge<br />
1 personlig assistent (chauffør m.v.) til blind konsulent - 20 timer/uge<br />
1 optometrist<br />
1 øjenlægekonsulent - 5,5 time/uge<br />
1 fuldmægtig, administration, herunder behandling af proteseansøgninger<br />
1 sekretær - 23 timer/uge: journal, styring af bookinger og hjælpemidler<br />
1 sekretær - 21 timer/uge: regnskab<br />
1 servicemedarbejder, ansættelse på særlige vilkår: hjælpemidler og rep. af CCTV’er<br />
1 serviceassistent - 30 timer/uge<br />
Medarbejderforudsætninger<br />
Det sikres løbende, at alle medarbejdere på <strong>Synscentralen</strong> er i besiddelse af opdateret specialviden, ikke<br />
mindst hvad angår konsulenternes synsfaglige og pædagogiske viden.<br />
Eksempelvis har synskonsulenterne for voksenområdet som udgangspunkt en uddannelsesmæssig<br />
baggrund, der rækker til lærergodkendelse inden for den kompenserende specialundervisning for voksne,<br />
herunder speciallæreruddannelse, speciale C eller lignende.<br />
De fagspecifikke uddannelser er PD med synslinien eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde<br />
og Svagsynede eller tilsvarende.<br />
En kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen er en forudsætning for at indgå med<br />
selvstændige opgaveløsninger på <strong>Synscentralen</strong>.<br />
Uddannelsespolitikken må løbende opdateres ud fra brugernes, det omgivende samfunds og<br />
<strong>Synscentralen</strong>s behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske<br />
om udvikling.<br />
Analyse af og forberedelse til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning er således kontinuerligt<br />
en vigtig del af personalepolitikken.<br />
Kompetenceudvikling sikres endvidere gennem kollegial supervision og netværksdannelse, samt læring<br />
på jobbet.<br />
10
Peter Lebech<br />
Forstander<br />
Jesper Kryger<br />
IT-konsulent<br />
Vivi Juul<br />
Fuldmægtig<br />
Hans Nørgaard<br />
Viceforstander,<br />
synskonsulent<br />
skolebørn<br />
Anders Mortensen<br />
IT-konsulent<br />
Susanne Dirksen<br />
Sekretær<br />
Vibeke Bille<br />
Synskonsulent,<br />
voksenområdet<br />
Bente Elisabeth<br />
Pedersen<br />
Synskonsulent,<br />
småbørn og<br />
flerhandicappede<br />
Henriette Lund<br />
Fredslund<br />
Sekretær<br />
Lonny Slobodziuk<br />
Synskonsulent,<br />
voksenområdet<br />
Pension pr.<br />
1. aug. 2009.<br />
Henrik Holton<br />
Optometrist<br />
Leif Rothgart<br />
Servicemedarbejder<br />
Malene Palsgård<br />
Søhus<br />
Synskonsulent,<br />
voksenområdet<br />
Peter Schmidt<br />
Øjenlægekonsulent<br />
Viola Petersen<br />
Serviceassistent<br />
Steven Andersen<br />
Synskonsulent,<br />
voksenområdet<br />
Fridbjørg Grønbech<br />
Personlig assistent<br />
Bulder<br />
Førerhund<br />
Uffe Wever<br />
Pedersen<br />
IT-Konsulent<br />
11
Servicedeklaration<br />
Januar 2007<br />
Målsætning<br />
• Bistå blinde og svagsynede borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig<br />
livsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.<br />
• Sætte blinde og svagsynede borgere i centrum for <strong>Synscentralen</strong>s virksomhed og fremstå<br />
ubureaukratisk.<br />
Strategi<br />
• Sikre et vedvarende højt fagligt vidensniveau for virksomheden.<br />
• Sikre viden i et tværfagligt miljø.<br />
• Tilrettelægge ud fra individuelle og efterspurgte tilbud.<br />
• Skabe sammenhæng mellem udredning, pædagogisk & optisk indsats og kompenserende<br />
hjælpemidler.<br />
• Prioritere ressourcerne i takt med udviklingen.<br />
Tilbud<br />
• Vejledning, rådgivning, undervisning i kommunen til alle voksne svagsynede og blinde samt<br />
deres pårørende.<br />
• Vejledning, rådgivning og undervisning til alle børn og unge i daginstitution, skoler og<br />
ungdomsuddannelser, samt til forældre og pårørende.<br />
• Samarbejde med andre kommunale faggrupper, herunder sagsbehandlere, PPR-kontorer, UUvejledere,<br />
institutionspersonale m.fl.<br />
• Varetage kommunens afprøvning og bevilling af optiske og IT-kommunikationshjælpemidler.<br />
• Afprøvning af øvrige synshjælpemidler og formidling af ansøgninger herom.<br />
• Fælleskommunal hjælpemiddelcentralfunktion for synshjælpemidler jf. Serviceloven § 112 & §<br />
113.<br />
• Kurser, temadage om undervisning, synshjælpemidler, lovgivning, m.v.<br />
Ved indkaldelse kan <strong>Synscentralen</strong> i fornødent omfang yde støtte til befordring.<br />
Undervisning, rådgivning og vejledning er ligesom visse synshjælpemidler uden brugerbetaling.<br />
Visitation<br />
Man kan få bistand fra <strong>Synscentralen</strong>, når synet på det bedste øje efter korrektion<br />
(”med bedste brille”) er 6/18 eller dårligere. Synsbrøken 6/18 betyder, at hvad normalt seende kan se<br />
på 18 meters afstand, kan den svagsynede ikke se på en afstand større end 6 meter. Eller hvis synsfeltet<br />
er koncentrisk indsnævret til 20 grader og derunder, eller hvis det halve af synsfeltet er bortfaldet<br />
(hemianopsi).<br />
Derudover kan man komme i betragtning til bevilling af optiske hjælpemidler, hvis man har en<br />
medicinsk-optisk defineret øjenlidelse jf. Servicelovens §112 & §113.<br />
12
Hjælpemidler<br />
Kommunen er myndighed og <strong>Synscentralen</strong> udøver denne, når det drejer sig om tildeling af visse<br />
synshjælpemidler.<br />
1. Optiske synshjælpemidler til:<br />
I. Personer med varig nedsat synsfunktion eller<br />
II. Medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse<br />
Der ydes ikke tilskud, hvis behovet eksempelvis alene skyldes langsynethed eller nærsynethed op<br />
til +/- 16 - 17 dioptrier eller ved bygningsfejl under 5 dioptrier i cylinderværdi. For børn indtil<br />
10 år gælder dog, at der ydes tilskud til briller og kontaktlinser, hvor styrken er større end + 7<br />
dioptrier i højest brydende plan.<br />
2. Optikunderstøttende hjælpemidler som læselys og læseplade.<br />
3. Særlige IT-hjælpemidler til kommunikation som eksempelvis skærmlæser og forstørrelsesprogram.<br />
4. IT-understøttende hjælpemidler som computerbord.<br />
5. Øjenproteser.<br />
Hjælpemidler ydes i henhold til Lov om Social Service.<br />
Sagsforløb<br />
Henvendelse & øjenoplysninger<br />
Ved den første henvendelse om bistand orienteres borgeren om mulighederne og det videre forløb.<br />
Inden for 3 hverdage modtager borgeren en samtykkeerklæring, som returneres til <strong>Synscentralen</strong>.<br />
Samtykket drejer sig om tilladelse til at indhente oplysninger fra øjenlæge.<br />
På baggrund af disse oplysninger (bl.a. synsdiagnose, synsstyrke, ordineret optik m.v.) foretages der<br />
først en visitation og i positivt fald derefter en faglig vurdering af den mulige hjælp, der kan ydes.<br />
Denne første vurdering fortages i et samarbejde mellem synskonsulent, optiker og øjenlægekonsulent.<br />
Det er dog altid brugerens ønsker, der lægges til grund for <strong>Synscentralen</strong>s forslag om den optimale<br />
undervisning eller løsning med synshjælpemidler, og brugeren træffer sine egne afgørelser om, hvad han<br />
eller hun måtte ønske at ansøge om eller få iværksat, indenfor de lovgivningsmæssige rammer.<br />
Ventetid<br />
Den tid, det tager at fremskaffe de nødvendige øjenoplysninger, indgår som en del af ventetiden for<br />
brugeren. Hastesager har dog en maksimal ventetid på 1 uge, mens akutsager ingen ventetid har.<br />
Det videre sagsforløb<br />
Senest 7 hverdage efter <strong>Synscentralen</strong> har modtaget de øjenlægelige oplysninger, vil brugeren modtage<br />
information om det videre forløb som altid begynder med en dialog med brugeren om de aktuelle<br />
behov.<br />
Et første besøg på <strong>Synscentralen</strong> tager gennemsnitligt 1-2 timer, og indledes sædvanligvis med en<br />
undersøgelse hos optikeren og derefter udredning / rådgivning / undervisning af en synskonsulent<br />
og/eller IT-konsulent.<br />
<strong>Synscentralen</strong>s konsulenter tager også på hjemmebesøg, når det skønnes nødvendigt. Det kan f.eks.<br />
dreje sig om undervisning i mobility, som er det fag, hvor blinde og meget stærkt svagsynede lærer at<br />
færdes og bruge den hvide stok. Eller det kan dreje sig om undervisning i ADL (almindelig daglig<br />
levevis, altså en anden måde at klare sin daglige tilværelse, når synet er svækket eller borte).<br />
Synskonsulenten medbringer i tjenestebilen en omfattende samling af synshjælpemidler.<br />
<strong>Synscentralen</strong> samarbejder med en række optikere i kommunerne og foretager i vid udstrækning<br />
henvisning til disse. Som bruger af <strong>Synscentralen</strong> kan man således forvente, at briller udmåles og<br />
fremstilles hos en af disse optikere. Der er frit valg af leverandør.<br />
13
En merudgift i forhold til <strong>Synscentralen</strong>s samarbejdsaftale om bedst og billigst skal dog betales af<br />
brugeren.<br />
Optikerliste og samarbejdsaftale udleveres fra <strong>Synscentralen</strong> eller læses på hjemmesiden.<br />
<strong>Synscentralen</strong>s forventninger til brugerne<br />
Vi forventer medvirken til, i et positivt samarbejde, at finde de mest velegnede løsninger. Dvs. at<br />
brugeren åbent og målrettet går ind i et forløb, som handler om at vurdere og afprøve nye muligheder<br />
og/eller nye måder, at gøre velkendte ting på.<br />
Klage<br />
Klage over serviceniveauet på <strong>Synscentralen</strong> stiles til bopælskommunen og sendes til <strong>Synscentralen</strong>,<br />
Færgegårdsvej 15H, 4760 Vordingborg.<br />
Klage over afgørelse om bevilling af et synshjælpemiddel stiles til Det Sociale Nævn, Brovej 4, 4800<br />
Nykøbing F. og sendes inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget til:<br />
<strong>Synscentralen</strong>, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.<br />
Når klagen er modtaget af <strong>Synscentralen</strong>, revurderes sagen. Såfremt <strong>Synscentralen</strong> fastholder sin<br />
afgørelse, sendes klagen videre til Det Sociale Nævn.<br />
<strong>Synscentralen</strong>s medarbejdergrupper<br />
Personalegruppen er på 18 personer, og består af 10 synskonsulenter inkl. ledelse og IT-konsulenter, 1<br />
optometrist (optiker), 1 øjenlægekonsulent, 3 sekretærer, 1 teknisk medarbejder, 1 serviceassistent, samt<br />
1 personlig assistent. Nogle er deltidsansatte.<br />
<strong>Synscentralen</strong><br />
14
Ydelsesområder<br />
Synskonsulent for blinde og svagsynede børn og unge 0 – 18+ år<br />
Der er i henhold til serviceloven pligt til at anmelde børn og unge under 18 år med nedsat syn til 6/18 eller<br />
derunder på bedste øje eller med synsfeltsdefekter, ligesom visse øjensygdomme medfører automatisk<br />
indmeldelse i registret. Indmeldelse sker efter accept fra forældrene.<br />
Synsregisteret er henhørende under Statens Øjenklinik, og herfra tilgår orientering til den lokale synskonsulent<br />
med anmodning om rådgivning og vejledning. Dette netværk er grundlaget for at kunne opspore og hjælpe disse<br />
børn. Anmeldelser til synsregisteret sker hovedsageligt fra øjenlæger og i mindre grad fra optikere, men af og til<br />
også fra synskonsulenten<br />
Ydelsesområde<br />
Ny henvisning<br />
Kendt barn / ung<br />
Undervisningsmaterialer og<br />
hjælpemidler<br />
Undervisning, rådgivning og<br />
vejledning<br />
Omfang<br />
Udviklingsarbejder<br />
Specifikke ydelser<br />
Sagsudredning og afklaring:<br />
Rekvirering af øjenlægelige oplysninger.<br />
Gennemgang af disse med <strong>Synscentralen</strong>s øjenlæge og optiker.<br />
Besøge hjemmet, institutionen / skolen / uddannelsesstedet.<br />
Afklarende møder med institutioner og forældre.<br />
Analyse, forslag / rapport. Aftaler om forløb.<br />
Observation i skole / institution.<br />
Møder med skole, institution, forældre, sagsbehandler, PPR og vejledere på<br />
uddannelsesinstitutioner.<br />
Elevkurser / aktiviteter.<br />
Lærerkurser.<br />
Institutionsindretning (f.eks. belysning, afmærkning).<br />
Regionale / landsdækkende tiltag for specifikke grupper (f.eks. punktlæsere)<br />
Indkaldelse til optisk undersøgelse og udredning på SC.<br />
Udredning af behov, herunder afprøvninger og undervisning på <strong>Synscentralen</strong>.<br />
Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale og<br />
synshjælpemidler.<br />
Løbende evaluering af behov og teknologisk udvikling.<br />
Rådgive om handicapkompenserende og hensyntagende undervisning for alle<br />
blinde og svagsynede børn og unge, alle fag og alle trin. Børnehave/daginstitution,<br />
folkeskole/SFO, ungdomsuddannelser samt ifm. erhvervsvejledning.<br />
Varetage undervisning i særskilte områder, f.eks. punktundervisning for nye<br />
lærere og for forældre samt punkt, IT og mobilityundervisning m.v. for eleverne.<br />
Varierer efter behov og den kontekst barnet / den unge befinder sig i. Alle børn<br />
besøges mindst en gang årligt, de fleste adskillige gange. I tilfælde, hvor der opstår<br />
særlige behov, aftales en kontinuerlig besøgs- og møderække, med indlagt<br />
observation.<br />
Årlige lokale eller regionale kurser for lærere i specifikke fagområder (f.eks. idræt,<br />
fysik for blinde elever, brug af teknologi, undervisningsmetodik / inkluderende<br />
undervisning, sociale kompetencer m.m.).<br />
Årlige lokale eller regionale kurser for børn og unge (f.eks. brug af hjælpemidler,<br />
afklaring af uddannelsesvalg, børnemøder m.m.).<br />
Udviklingsarbejder genereres efter aktuelle behov for at justere den daglige<br />
praksis.<br />
15
Synskonsulent for voksne<br />
Ydelsesområde<br />
Ny henvendelse<br />
På <strong>Synscentralen</strong> (1)<br />
I hjemmet (2) Rådgivning/vejledning/undervisning<br />
Opfølgning<br />
Genhenvendelse<br />
Omfang<br />
Specifikke ydelser<br />
Gennemgang af øjenlægelige oplysninger med SC's øjenlægekonsulent.<br />
På baggrund heraf beslutning om, hvorvidt borgeren i første omgang indkaldes til<br />
afprøvning på <strong>Synscentralen</strong>, henvises til ekstern optiker eller om der foretages<br />
hjemmebesøg.<br />
Sagsudredning/afdækning af behov.<br />
Præsentation af hjælpemuligheder samt afprøvning, instruktion og undervisning i brugen<br />
af optiske og ikke-optiske hjælpemidler.<br />
Rådgivning/vejledning/undervisning, f.eks. mht. kompenserende teknikker og metoder,<br />
herunder ADL og mobilityundervisning.<br />
Udlån af hjælpemidler.<br />
Journalskrivning/rapportering.<br />
Så vidt muligt inddragelse af nærmeste pårørende, således at disse får forståelse for<br />
synsnedsættelsen og dens konsekvenser.<br />
Aftale om videre forløb.<br />
Som 1. Herudover boligindretning (f.eks. belysning, afmærkning).<br />
Undervisning i handicapkompenserende områder:<br />
Brug af svagsynsoptik.<br />
ADL, f.eks. køkkenaktiviteter, rengøring, tøjvask, måltidsteknik, kommunikation.<br />
Mobility, f.eks. brug af lang stok, orientering, ledsageteknik, ruteindlæring.<br />
Punkt (Braille).<br />
Telefonisk opfølgning og fornyede aftaler.<br />
Sker som oftest fordi synet er skredet eller fordi nye behov er opstået.<br />
Det videre forløb som 1 el. 2.<br />
I høj grad individuelt efter behov. I tilfælde med særlige behov aftales længere forløb,<br />
f.eks. mobilityforløb.<br />
Årlige informative arrangementer for nye brugere.<br />
Kurser (holdundervisning) efter behov, f.eks. pårørendekurser, køkkenkurser.<br />
Brugere i erhverv Afprøvning på <strong>Synscentralen</strong> (se 1)<br />
Besøg på arbejdspladsen (f.eks. behov for mobility, rådgivning af arbejdskolleger m.fl.).<br />
Indretning af særlige hjælpemidler.<br />
Opsøgende arbejde<br />
Kurser<br />
F.eks. screenings- og kursustilbud indenfor udvalgte indsatsområder<br />
( døvblinde, udviklingshæmmede m.fl.).<br />
For brugere og personale samt studerende m.fl.<br />
Tjenestebil med samling af hjælpemidler og undervisningsmaterialer<br />
16
IT-synskonsulent for synshandicappede 0 – 90+ år<br />
Ydelsesområde<br />
Ansøgning om hjælp fra<br />
borger<br />
Specifikke ydelser<br />
Sagsudredning og afklaring: Indhentning af øjenoplysninger fra øjenlæge samt evt.<br />
gennemgang af øjenoplysninger med SC's øjenlægekonsulent og optiker.<br />
Indkaldelse til og afholdelse af IT-afprøvning på SC.<br />
Orientering om sagsgangen herunder aftaler med bruger om mål og forløb for<br />
undervisningen, der gives efter behov og den kontekst brugeren befinder sig i.<br />
Skrivning af rapport over afprøvningen med afklaring af hvilke hjælpemidler der er<br />
behov for og hvad brugeren ønsker.<br />
Deltagelse i udredning/afgørelse af sagen i bevillingsudvalget.<br />
Undervisning samt kurser Undervisning i brug af det kompenserende udstyr.<br />
Fejlretning på IT-udstyr (hardware og software).<br />
Telefonsupport til brugere af IT-hjælpemidler.<br />
Afholdelse af kurser for brugere samt kurser for lærere der underviser børn med<br />
synsnedsættelse.<br />
Hjælpemidler<br />
Vedligeholdelse af viden<br />
på området<br />
Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale.<br />
Indkøb af IT-hjælpemidler (hardware og software) fra leverandør samt installation af<br />
software, opsætning og konfiguration af samme.<br />
Vedligeholde viden om IT-hjælpemidler, samt følge med i ny teknologi både indenfor<br />
alm. IT samt handicap-IT.<br />
Deltagelse i regionale / landsdækkende netværk for det specifikke område. (IThjælpemidler).<br />
Deltagelse i IT-kurser for alm. IT samt specielt handicap-IT.<br />
Intern IT-support<br />
Intern undervisning<br />
Deltagelse i konferencer for handicap-IT.<br />
Support til medarbejdere på SC og vedligeholdelse af visse dele af intern IT.<br />
Undervisning til kolleger vedr. brug af de interne IT-systemer (post, kalender,<br />
journalsystem, tekstbehandling og regneark)<br />
17
Speciallæge i oftalmologi<br />
Ydelsesområde<br />
Vurdering af henvendelser<br />
Visitation<br />
Behandling af ansøgninger<br />
Rådgivning og vejledning<br />
Undervisning<br />
Uddannelse<br />
Specifikke ydelser<br />
Gennemgang af samtlige henvendelser.<br />
Sikring af øjenlægelig dokumentation, herunder administrativ vurdering af, om den<br />
øjenlægelige behandling hos egen øjenlæge og evt. på øjenambulatorium er fulgt og<br />
gennemført.<br />
Deltager ved beslutning om optagelse eller afvisning.<br />
Medvirker med social-medicinsk vurdering til forslag om igangsætning af tilbud som<br />
første besvarelse på henvendelsen.<br />
Sammen med <strong>Synscentralen</strong>s optometrist behandles ansøgninger om synshjælpemidler<br />
i forhold til Vejledning til Lov om social service: Medicinsk-optisk defineret<br />
varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap<br />
Gennemgår over for og sammen med synskonsulenten de specifikke øjendiagnostiske<br />
forhold ved enhver henvendelse, herunder udpegning af hvilke optiske<br />
hjælpemidler og strategier, som umiddelbart kan udledes af de indhentede oplysninger.<br />
Øjenlægelige faglige drøftelser med <strong>Synscentralen</strong>s optometrist.<br />
Intern undervisning i tematiske oftalmologiske områder.<br />
Formidling af aktuel viden og debat fra internationale tidsskrifter.<br />
Medvirker ved <strong>Synscentralen</strong>s interne grunduddannelse for nyansatte synskonsulenter<br />
18
Optometristområdet<br />
Ydelsesområde<br />
Primær funktion<br />
Specifikke ydelser<br />
Klinisk synsundersøgelse af kommunernes svagsynede borgere hvilket<br />
indebærer måling af øjets synsfejl, farvesyn, kontrastsyn, synsfelt, beregning<br />
af specialoptik, receptudstedelse samt journalskrivning.<br />
Objektiv udmåling af synsstyrken, hvor patienten ikke selv kan medvirke i<br />
den subjektive del af undersøgelsen.<br />
Undervisning<br />
Undervisning, efteruddannelse samt supervision af de optikere,<br />
<strong>Synscentralen</strong> har indgået samarbejdsaftale med.<br />
Synsundersøgelse ved medicinskoptisk<br />
definerede øjensygdomme vendig for at afhjælpe synslidelsen. Her kan det bl.a. være tale om ekstrem<br />
Defineres ved at synsevnen er normal, men hvor specialoptik er nød-<br />
optiske synsfejl, hvor det er nødvendigt at tilpasse specialkontaktlinser<br />
eller meget stærke briller.<br />
Synsundersøgelse af børn i synsregistrefunktion<br />
mindre end eller lig med 6/18.<br />
Omfatter udviklingshæmmede og normalbegavede børn med syns-<br />
Rådgivning/vejledning/undervisning Brug af svagsynsoptik.<br />
Efterkontroller<br />
Kurser<br />
Serviceloven<br />
Brugere der har behov for efterkontrol indkaldes efter behov eller aftale.<br />
For optikere<br />
For brugere<br />
For synskonsulenter<br />
Sagsbehandling om tilskud til hjælpemidler, der dækkes via Serviceloven.<br />
19
Sekretariatet<br />
Ydelsesområde<br />
Ny henvendelse<br />
Hjælpemidler<br />
Daglige opgaver<br />
Regnskab<br />
Ansøgninger fra optikere<br />
Undersøgelser<br />
Ad-hoc opgaver<br />
Tjenestebiler<br />
Fremstilling af undervisningsmaterialer<br />
Specifikke ydelser<br />
Telefonmodtagelse/personlig henvendelse/skriftlig.<br />
Rådgivning omkring kriterier - visus – lovgivning.<br />
Oprette ny sagsmappe i edb og papir.<br />
Udstede og fremsende samtykkeerklæring.<br />
Rekvirere øjenlægelige oplysninger evt. andet.<br />
Videregive sag til øjenlægekonsulent.<br />
Herefter retur med besked om skrivelse vedr.:<br />
Indkaldelse til SC – besøg i hjemmet – ekstern optiker - afvisning.<br />
Indkøb.<br />
Registrering af hjælpemiddel.<br />
Registrering af udlån til brugere (udlånserklæring).<br />
Udbringning/afhentning af hjælpemidler.<br />
Reparation og rengøring af hjælpemidler, - evt. kontakte reparatør.<br />
Telefonpasning.<br />
Post.<br />
Rådgivning.<br />
Modtagelse og servicering af brugere.<br />
Udbetale kørepenge.<br />
Modtage fakturaer: Pr. post eller elektronisk.<br />
Kontrollerer – konterer - bogfører.<br />
Diverse regnskabsudtræk.<br />
Registrering af it-udstyr til brugere.<br />
Oprettelse af journal ved modtagelse.<br />
Kopieres og videregives til optometrist, - der godkender/giver afslag på ansøgning.<br />
Sendes retur til optiker efter godkendelse.<br />
Kopieres og arkiveres til brug i regnskabssammenhænge.<br />
Eksempelvis:<br />
CCTV – undersøgelsen og UMV-undersøgelsen.<br />
Indkøb af kontorartikler.<br />
Registrere ferie og fravær.<br />
Udsendelse af invitationer i.f.m. diverse arrangementer.<br />
Udskrive deltagerliste i.f.m. diverse arrangementer.<br />
Arrangerer befordring i.f.m. diverse arrangementer.<br />
Registrerer bortgang af brugere.<br />
Udlån af SC’s konferencelokale.<br />
Mindre ad-hoc opgaver for konsulenter.<br />
Dække bord og afrydning.<br />
Assistere ved arrangementer.<br />
Udfærdige rejseplan/billetbestilling.<br />
Sørge for at bilparken er køreklar.<br />
Bykørsel – indkøb.<br />
Bankoplader, telefonlister m.m.<br />
Overføre diverse materialer til punkt.<br />
20
Temaer<br />
Læsevejledning<br />
I de følgende tematiske afsnit forekommer faglige udtryk, hvor kendskabet til disse vil gøre læsningen<br />
lettere.<br />
Synsstyrke / Visus<br />
Synsstyrke (det samme som visus) angives som<br />
en brøk. Synsbrøken 6/18 angiver begyndelsen<br />
af svagsynsområdet og betyder, at det en person<br />
med normalt syn kan se på 18 meters afstand,<br />
skal den svagsynede person med synsbrøken<br />
6/18 ind på 6 meters afstand for at kunne se /<br />
skelne tilsvarende. Synsstyrken måles altid på<br />
det bedst seende øje og med den bedst mulige<br />
korrektion (brille).<br />
Refraktion<br />
Synsprøve, hvor optikeren bl.a. udmåler styrken<br />
til brilleglas.<br />
Kontrastfølsomhed / kontrastsyn<br />
Er evnen til at kunne skelne farver og konturer<br />
i forhold til hinanden. Hvis kontrastfølsomheden<br />
er nedsat, fremstår det sete som diset,<br />
tåget og uklart. Kontrastfølsomhed fortæller<br />
langt mere om det funktionelle syn, end<br />
synsstyrken almindeligvis gør det.<br />
Afstandstavle<br />
Synsfeltudfald<br />
Ved forskellige øjensygdomme forekommer<br />
det, at visse dele af nethinden eller synsnerven<br />
ikke fungerer. Det opleves som pletter i større<br />
eller mindre dele af synsfeltet.<br />
Kontrasttavle (Pelli Robson)<br />
21
Børneområdet (0 til 17 år)<br />
Hvordan foregår vejledningen og rådgivningen af de svagsynede børn og unge<br />
Svagsynede og blinde børn har mange udfordringer i en stærkt visuelt orienteret verden. Det gælder<br />
ikke mindst, når de møder institutions- og skoleverdenen, hvor kravene til synssansen er stor.<br />
Synssansen er menneskets dominerende sans, og man regner med, at ca. 80% af et normalt sansende<br />
menneske får sine sanseinformationer gennem synet. Det betyder naturligvis, at en meget stor del af<br />
den mellemmenneskelige kommunikation er baseret på dette forhold, og at vi er naturligt tilbøjelige til<br />
at bruge synssansen som referenceramme. Et typisk eksempel kan være læreren, der giver en instruktion<br />
om, hvor det seneste opslag om ude-ordningen hænger ved at pege hen på en tavle og sige: ”Det<br />
hænger derovre”. Alle Børnene ser over på tavlen og kan se, at der hænger et nyt A4 ark, undtaget det<br />
svagsynede barn, der næppe kan se, hvor læreren peger hen.<br />
Det er derfor en stor opgave for de voksne, som for første gang i deres professionelle virke som<br />
pædagog eller lærer møder et svagsynet barn, at lære sig netop dette barns særlige forudsætninger og<br />
hvad de kan gøre i den sammenhæng. Og det er netop en lærerproces, der begynder her: At forstå de<br />
særlige forudsætninger, kende de kompenserende metoder og ikke mindst have øje for de særlige vilkår<br />
i det sociale sammenspil, der gælder for børn, som ikke har det fulde syn eller er blinde. Synssansen<br />
spiller også en afgørende rolle i det kommunikative samspil mellem børn.<br />
I en del af de lande, som Danmark sædvanligvis sammenligner sig med, har eksempelvis lærere, der<br />
underviser blinde og svagsynede elever, en specialpædagogisk uddannelse. Dette er sjældent tilfældet i<br />
Danmark, hvor det er mere tilfældigt hvilken lærer, der netop har den klasse, hvor et blindt eller<br />
svagsynet barn skal begynde sin skolegang. Det er derfor vigtigt, at kunne tilbyde disse pædagoger og<br />
lærere rådgivning, vejledning og efteruddannelse til at kunne varetage denne opgave.<br />
<strong>Synscentralen</strong>s opgave er derfor at uddanne disse pædagoger og lærere i det synspædagogiske fagfelt på<br />
en sådan måde, at de oplever at kunne magte opgaven, at forældrene føler sig trygge ved den<br />
inkluderende undervisning og mest af alt: At børnene får de bedst tænkelige vilkår for deres skole og<br />
institutionsforløb<br />
I det følgende beskrives hvordan dette gøres i praksis<br />
Udredning<br />
Det første, der skal ske, når <strong>Synscentralen</strong> får kendskab til et barn med nedsat synsfunktion, er<br />
indhentning af de relevante undersøgelser fra øjenlæger og øjenafdelinger, samt fra Kennedy Centrets<br />
Øjenklinik, hvis barnet er undersøgt der. Disse oplysninger konfereres med <strong>Synscentralen</strong>s<br />
øjenlægekonsulent, så der foreligger så klart et billede af den nedsatte synsfunktion som muligt. Ud fra<br />
dette og evt. supplerende undersøgelser hos optikeren på <strong>Synscentralen</strong>, kan der dannes et billede af,<br />
hvordan synet fungerer 1 og hvilke kompensatoriske foranstaltninger, der kan bringes i anvendelse<br />
(f.eks. hjælpemidler og pædagogisk støtte).<br />
Observationer og samtaler.<br />
De indledende udredninger følges op med observationer i praksis, så synskonsulenten får en klar<br />
opfattelse af, hvordan det pågældende barn klarer de visuelle udfordringer i dagligdagen. Disse<br />
observationer foregår i hjemmet og barnets klasse i undervisningstiden og frikvarterer, i daginstitutioner<br />
1 Langt de fleste af de børn og unge, som er kendt af Synscenralen, har en synsrest, som anvendes i større eller mindre<br />
grad.<br />
22
og SFO’er / fritidshjem. Observationerne drøftes med forældre, det pågældende personale, som kan<br />
lægge deres observationer og erfaringer til, så der kan sigtes mod en fælles pulje af viden om barnets<br />
forudsætninger og behov. Vejen til den størst mulige selvstændighed for det blinde/svagsynede barn<br />
drøftes med forældre og personale. Det kan bl.a. ske gennem undervisning i adl (evnen til som<br />
synshandicappet at udføre almindelige, dagligdags opgaver) og mobility (evnen til som synshandicappet<br />
at færdes selvstændigt)<br />
Med lærerne kan der drøftes undervisningsmetoder, brug af eventuelle hjælpemidler og hvordan det<br />
blinde eller svagsynede barn finder sin rette plads i det inkluderende undervisningsmiljø. Fokus rettes<br />
ofte mod praktiske og sociale forhold, idet erfaringerne viser, at de svagsynede og blinde børn<br />
gennemsnitligt klarer sig lige så godt som alle andre elever i folkeskolen (se evt. rapport om blinde og<br />
svagsynede elevers afgangsprøve på <strong>Synscentralen</strong>s hjemmeside: www.visus.dk). På det sociale område<br />
møder barnet ofte vanskeligheder med at blive en del af kammeratskabsgrupper, at kunne deltage i<br />
sociale aktiviteter i frikvarterer m.m. En anden problemstilling gør sig gældende for de ca. 60% af<br />
børnene, som har flere funktionsnedsættelser, idet det ofte kan være svært for pædagogen eller læreren<br />
at vurdere, hvor stor en rolle den nedsatte synsfunktion spiller i forhold til de andre problemstillinger.<br />
Her er den synsmæssige betydning for kommunikation en central problemstilling. Det kan således være<br />
et møjsommeligt arbejde at få klarhed på disse forhold.<br />
De jævnlige besøg i skoler og institutioner med efterfølgende samtaler med personale og forældre er en<br />
vigtig forudsætning for en individuel og målrettet vejledning og rådgivning.<br />
Kurser på <strong>Synscentralen</strong><br />
Observationerne og samtalerne suppleres med kursustilbud på <strong>Synscentralen</strong> for personale, der for<br />
første gang stifter bekendtskab med et blindt eller svagsynet barn. På disse kurser sættes der fokus på at<br />
forstå de synsmæssige forhold hos det enkelte barn, at gennemgå hjælpemidler og kompensatoriske<br />
muligheder, samt ikke mindst at drøfte de vanskelige problemstillinger i det sociale felt, hvor ingen<br />
kompensation eller noget hjælpemiddel er til nogen særlig nytte. Undervisere på disse kurser er<br />
sædvanligvis <strong>Synscentralen</strong>s optiker, synskonsulenter og IT-konsulenter.<br />
Der afholdes ligeledes kurser for personale i specifikke kompenserende teknologier ved brug af IT. Det<br />
kan være forstørrelsesprogrammer, scanningsmetoder til undervisningsmateriale, understøttelse af<br />
talesyntese, brug af alternative kommunikationsprogrammer m.m. Disse kurser tilbydes som regel til<br />
både lærer og elev, så de på det samme kursus får mulighed for at være sammen om at løse opgaven<br />
med at få disse kompenserende IT-hjælpemidler integreret i hverdagen.<br />
Endelig afholdes der kurser for børnene alene. Disse har flere formål: at undervise i bestemte<br />
færdigheder som f.eks. brug af særlige IT programmer, men også at give dem mulighed for at være<br />
sammen med ligestillede om disse opgaver. Blinde og svagsynede børn er ofte meget alene i deres rolle<br />
som synshandicappet elev i en skole og erfaringen er, at de har stort udbytte af at være sammen med<br />
andre i tilsvarende situation og kunne snakke sammen om, hvordan det er.<br />
Observationer, samtaler og kurser indgår således i en samlet enhed, hvis formål er at uddanne<br />
pædagoger og lærere bedst muligt til at varetage opgaverne i forbindelse med undervisningen og det<br />
pædagogiske arbejde med de blinde og svagsynede børn. Samt at tilvejebringe størst muligt<br />
vidensgrundlag hos synskonsulenten til brug for den fortsatte vejledning og rådgivning.<br />
Danmarks Pædagogisk Universitet har som en del af Velfærdsprogrammet undersøgt effekter af<br />
specialundervisningen. En af konklusionerne af denne omfattende undersøgelse er, at ”en positiv effekt<br />
ikke i særlig grad er knyttet til indsatsformen, men at den først og fremmest er knyttet til den<br />
professionalisme, der ydes i indsatsen ….. det er af afgørende betydning, at de lærere og pædagoger, der<br />
yder specialpædagogisk indsats som støtte til den almene undervisning, har indsigt i specialpædagogik<br />
23
og at de handler professionelt i forhold til de øvrige lærere, pædagoger eller andet personale, de har<br />
berøring med.” (Effekter af specialundervisningen, 2009, DPU, s. 329)<br />
Optisk udredning<br />
Jævnligt opstår der særlige problemstillinger, hvor en fornyet udredning kan komme på tale. Det kan<br />
eksempelvis være et svagsynet barn, som er kommet op i skolens overbygning og har store læseopgaver<br />
og udtrættes ved disse. Eller børn, som er observeret havende en særlig adfærd, som måske kan<br />
forklares ud fra de synsmæssige forudsætninger, som barnet har. Stort set alle de børn, som<br />
<strong>Synscentralen</strong> kender, ses af <strong>Synscentralen</strong>s optiker med henblik på at sikre alle optiske muligheder<br />
afprøvet i de specifikke situationer, som barnet kommer i. <strong>Synscentralen</strong>s optiker har desuden<br />
indgående erfaring med optisk udredning af børn og unge, som har multiple funktionsnedsættelser. Det<br />
tætte samarbejde mellem synskonsulent og optiker er derfor en meget væsentlig del af<br />
udredningsgrundlaget for det enkelte barn.<br />
Hjælpemidler<br />
Via leveringsaftalerne med ”vores” 5 kommuner, er der indgået aftale om, at de bidrager til en<br />
hjælpemiddelpulje til børneområdet. Det giver mulighed for at kunne tilvejebringe det nødvendige<br />
hjælpemiddel på rette sted og til rette tid, hvilket er betydningsfuldt set i forhold til barnelivets korte og<br />
hurtige forløb. Dertil kommer en klar økonomisk gevinst ved at kunne genbruge en række hjælpemidler<br />
samt undgå at belaste den enkelte skole økonomisk med udgifter til hjælpemidler, som i visse tilfælde<br />
kan være særdeles kostbare.<br />
Eksterne samarbejdspartnere<br />
Synscenter Refsnæs tilbyder en række personale-, forældre- og elevkurser, som synskonsulenterne<br />
henviser til. Kurserne på <strong>Synscentralen</strong> skal således ses i sammenhæng med disse, idet Synscenter<br />
Refsnæs er i stand til at tilbyde et længerevarende uddannelsesforløb for lærere og pædagoger til børn<br />
med svær synsnedsættelse, ofte fordelt over 2 x 1 uge. Dertil kommer vigtige skolestartsvurderinger,<br />
hvor de observationer, der gøres på Synscenter Refsnæs, bidrager til at danne beslutningsgrundlag for,<br />
om barnet er skoleparat. Desuden tilbydes børnene jævnligt kursusforløb af en uges varighed over<br />
forskellige faglige temaer, men hvor også den sociale vinkel med samvær med ligestillede er en meget<br />
vigtig del heraf. Synscenter Refsnæs fremstiller særligt undervisningsmateriale, hvor dette er påkrævet.<br />
Det gælder eksempelvis punktskriftmateriale, forstørrede tekster i et vist omfang og lydbøger.<br />
I det forløbne år, har der været afholdt et kursus for lærere og andet pædagogisk personale i<br />
psykosociale aspekter ved et synshandicap. Psykolog Peter Rodney fra Instituttet for Blinde og<br />
Svagsynede er underviser på dette kursus, som er et værdifuldt og givende kursus om nogen af de<br />
sværeste problemstillinger i et liv med nedsat synsfunktion.<br />
<strong>Synscentralen</strong> samarbejder med kolleger i de nærliggende synsrådgivninger om dele af<br />
kursusvirksomheden og børnearrangementerne. Således er flere børn inviteret med til den årlige<br />
computer camp på <strong>Synscentralen</strong>, hvor en stor flok børn og en lille flok voksne i et døgn har<br />
computeren som fælles udgangspunkt for et vigtigt samvær. De observationer, man som synskonsulent<br />
kan foretage i løbet af sådan et døgn, hvor der også skal spises og puttes i seng, er vigtige brikker i det<br />
samlede vidensgrundlag om det enkelte barn.<br />
Synskonsulentens faglige baggrund<br />
Synskonsulenternes faglige baggrund er en pædagogisk uddannelse suppleret med specialer, samt den<br />
tilegnede viden gennem det daglige arbejde. En vigtig del af fagligheden er den konstante opdatering<br />
gennem de netværk, der eksisterer på landsplan for det synspædagogiske arbejde. Herigennem tilføres<br />
området hele tiden ny viden, som kan bringes i anvendelse i praksis ude i felten, hvor børnene befinder<br />
sig.<br />
24
Arbejdsmetoder<br />
• Observation i klassen, hjemmet, institutionen – herudfra refleksive samtaler m. lærer/forældre<br />
• Drøftelse med <strong>Synscentralen</strong>s øjenlægekonsulent og optometrist tilvejebringer det første<br />
vidensgrundlag, som udbygges sammen med personale og forældre<br />
• Udredning hos <strong>Synscentralen</strong>s optiker<br />
• Vurdering af undervisningsmetoder og pædagogiske strategier<br />
• Vurdering af barnets sociale situation<br />
• Vurdering af evt. behov for hjælpemidler<br />
• Kurser for personale<br />
• Kurser for elever<br />
• Formidling af kurser til både barn og personale på Synscenter Refsnæs + second opinions<br />
Forudsætningen for den vejledning, som <strong>Synscentralen</strong> yder børnegruppen, er registrering i<br />
Synsregistret. Til dette register er der anmeldelsespligt, når en offentlig myndighed møder et barn med<br />
nedsat syn, svarende til en synsbrøk på mindre end eller lig med 6/18, samt visse tilfælde af indskrænket<br />
synsfelt. Anmeldelse sker kun efter accept fra forældrene.<br />
25
Voksne blinde og svagsynede<br />
Læsning og synshandicap<br />
Læsning er en vital funktion, der sættes under pres ved et synshandicap. Det følgende afsnit rapporterer<br />
nogle faglige perspektiver på den hjælpeindsats, der iværksættes, når <strong>Synscentralen</strong> forsøger atter at<br />
bibringe blinde og svagsynede en læsemulighed.<br />
Korrekt udmålt optik er naturligvis en grundsten i de første forsøg på at forbedre synsevnen. I første<br />
afsnit i denne rapportering dokumenteres det, hvor stor betydning en god optisk undersøgelse<br />
(refraktionering) har.<br />
Godt lys er et andet hjælpemiddel, der kan forbedre besværliggjort læsning. Men lys er ikke bare lys.<br />
Det dokumenteres i de efterfølgende afsnit om lyspræferencer i forbindelse med læsning.<br />
CCTV (Closed Circuit Tele Vision = et lukket TV-system) er et skærm-læseapparat, som kan forstørre<br />
tekst op i en vilkårlig, ønsket størrelse. Der har været en stigning i udlån af disse apparater og i det<br />
første afsnit af denne rapportdel undersøges årsagerne hertil.<br />
Det sidste afsnit drejer sig om læsning, når der ikke er mere syn tilbage. Altså, læsning med fingrene:<br />
punktskrift.<br />
Den vigtige synsprøve<br />
I det følgende beskrives en opgørelse over de synsforbedringer, der kunne opnås blandt 2888 personer,<br />
der har været til synsundersøgelse hos <strong>Synscentralen</strong>s optiker. Samtlige personer fik udmålt brilleoptik<br />
(refraktionering) objektivt og subjektivt. Den objektive refraktion blev udmålt ved skiascopi (optikerens<br />
vurdering) og den subjektive refraktion (personens egen vurdering) ved hjælp af prøvebrille, prøveglas<br />
og Jacksons håndholdte krydscylinder. Visus blev udmålt på en afstandstavle (Log Mar ETDRS 4<br />
meters visustavle med baggrundsbelysning). Synsevnen med den medbragte brille blev målt og<br />
sammenlignet med synsevnen efter den bedst opnåelige korrektion.<br />
De fire hyppigste øjendiagnoser var aldersbetinget macula degeneration (AMD) 63 %, efterfulgt af<br />
øjenforandringer som følge af sukkersyge (diabetisk retinopati) 8 %, grøn stær (glaukom) 6 % og grå<br />
stær (katarakt) 4 %. Alle var af egen øjenlæge diagnosticeret som enten socialt blinde eller svagsynede.<br />
Resultatet, der er statistisk signifikant, viste at lidt over en tredjedel af de personer, der deltog i studiet,<br />
fik en forbedring af visus med ny brillekorrektion. I faktiske tal drejede det sig om 1004 personer<br />
(35,5% af gruppen på 2.888)<br />
I gruppen af svagsynede kunne 309 personer (18,4 % af gruppen på 1.677) hæves til<br />
normalsynsområdet, dvs. visus ≥ 6/15. I gruppen med social blindhed kunne 41 personer (3,4% af<br />
gruppen på 1.211) til normalsynsområdet.<br />
26
6/15<br />
6/12<br />
6/9<br />
6/7,5<br />
6/6<br />
Forbedring af visus fra 6/18 eller dårligere, fordelt på opnået visus<br />
Hos personerne med AMD, der var hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, var der procentmæssigt<br />
færre, der kunne opnå visusforbedring i forhold til de øvrige diagnoser. Personer med AMD er ofte af<br />
den opfattelse, at deres syn ikke kan forbedres med briller, men den aktuelle opgørelse viste at 13,5 %<br />
af patienterne i svagsynsgruppen kunne løftes til normalsynsområdet (visus ≥ 6/15) med optimal<br />
korrektion. AMD kan ikke helbredes, og en person med AMD, der opnår en visusforbedring med<br />
briller, vil som regel over en periode få yderligere forværringer af synet, men så længe synet kan<br />
optimeres med brille, bør dette gøres.<br />
Til sammenligning kunne 26 % af de svagsynede, der var henvist med grå stær, hæves til<br />
normalsynsområdet med ny brillekorrektion. Dette er interessant, idet en undersøgelse (Brannan S. et<br />
al, Br j Ophhalmol 2003) har vist, at der var færre faldulykker efter en grå stær operation. Da der kan<br />
være lang ventetid på at blive opereret, vil en forbedring med korrektion i perioden frem til operationen<br />
derfor være handicapkompenserende. En brille med individuelt korrigerede glas kan i dag anskaffes for<br />
få hundrede kroner.<br />
30<br />
25<br />
Visusforbedring<br />
Procent<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Katarakt Glaukom Diabetisk<br />
retinopati<br />
AMD<br />
Alle<br />
Procentdel der hæves til normalsynsområdet for diagnosen og gennemsnittet for alle.<br />
27
Det skal afslutningsvis noteres, at et godt syn ikke alene kan defineres ud fra, hvor god scoring der kan<br />
opnås på visustavlen. Nedsat kontrastfølsomhed, farvesyn, adaptationsevne (tilpasning af nethindens<br />
følsomhed efter det givne lysniveau) samt metamorfopsi (forvrængninger med udfald af hele bogstaver<br />
eller dele af bogstaver) og synsfeltsdefekter er symptomer, der ofte følger med øjensygdom, og flere af<br />
disse symptomer kan ikke afhjælpes med briller. Men har patienten en subjektiv forbedring med<br />
korrektion, bør der ordineres briller.<br />
Lysfarvepræference i forbindelse med læsning<br />
Vi har gennem længere tid haft indtryk af, at personer med lav kontrastfølsomhed foretrækker lysfarve<br />
med højt Kelvin-tal* (> 3000 K) til læsning – også kaldet ”koldt” eller ”hvidt” lys.<br />
Vores undersøgelse bekræfter dette indtryk, idet 72 % af brugere med lav kontrastfølsomhed<br />
foretrækker læsebelysning med højt Kelvintal, medens kun 28 % af disse brugere vælger lys med lavt<br />
Kelvin-tal ( 3000 K<br />
Antal % Antal %<br />
Kontrastmåling<br />
personer af gruppen personer af gruppen I alt<br />
0.15-0.60 Lav kontrastfølsomhed 19 28% 50 72% 69<br />
0.75-0.90 Moderat kontrastfølsomhed 52 41% 76 59% 128<br />
1.05-1.50 God kontrastfølsomhed 186 47% 213 53% 399<br />
Personer uden indikation for nedsat<br />
kontrastfølsomhed 374 53% 329 47% 703<br />
Alle 631 49% 668 51% 1299<br />
Lyspræference<br />
28
Undersøgelse af lysets indvirkning på synskvaliteten hos<br />
personer med AMD<br />
Undersøgelsen er foretaget af <strong>Synscentralen</strong>s optiker Henrik Holton, arkitekt Asger Bay Christiansen,<br />
overlæge Claus Johnsen og overlæge Michael Albeck blandt borgere der har været til synsafprøvning på<br />
<strong>Synscentralen</strong>. Nedenstående er et resume fra undersøgelsens publicering i et internationalt tidsskrift<br />
(Acta Ophthalmologica, 12/18/09)<br />
Formål: at undersøge hvordan lyset påvirker øjets kontrastskelneevne hos patienter med<br />
Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD).<br />
Metode: Fuldspektret lys (halogenpærer) og lys med opbrudt spektralfordeling (lavenergipærer) blev<br />
testet hos 70 forsøgspersoner med Aldersrelateret Macula Degeneration. Forsøgspersonernes evne til at<br />
skelne kontraster på Pelli Robsons kontrasttavle blev testet. Pelli Robsons kontrasttavle blev belyst med<br />
hhv. halogen- og lavenergipærer. Forsøgspersonernes subjektive lyspræference blev også undersøgt.<br />
Resultat: Forsøgspersonerne kunne bedre se kontraster ved halogenlys sammenlignet med ved<br />
lavenergilys, til trods for, at der blev benyttet samme luxværdi* på kontrasttavlen. Den gennemsnitlige<br />
luxværdi på Pelli Robsons kontrasttavle var 338 lux for halogenpæren og 339 lux for lavenergipæren.<br />
Subjektivt oplevede 49 af forsøgspersonerne at se tydeligere og bedre ved halogenpæren frem for ved<br />
lavenergipæren. Ingen valgte lavenergipæren som bedste lyskilde. 19 forsøgspersoner kunne ikke se<br />
forskel mellem halogen- og lavenergipæren. Disse fund er statistisk signifikante. 15 af de 19<br />
forsøgspersoner, der ikke kunne mærke forskel på halogen- og lavenergipærens lys, havde ingen<br />
forbedring i deres kontrastskelneevne, hvilket forklarer, at de ikke kunne mærke forskel mellem de 2<br />
lyskilder.<br />
Konklusion: Fuldspektret lys er det bedste som handicapkompenserende indendørs belysning. Det er<br />
også den dyreste form for belysning, hvorfor alternativer i form af belysning med rørarmaturer kan<br />
komme på tale. På <strong>Synscentralen</strong> benytter vi således fuldspektret belysning af Pelli Robson<br />
kontrasttavle, idet studiet viser, at der trods ens luxmængde kunne opnås bedre kontrastskelneevne med<br />
halogenpærer i forhold til lavernergipærer.<br />
* Lux: Måleværdi for belysningsstyrke. Belysningsstyrke er et udtryk for, hvor meget lys, der rammer<br />
en overfladeandel.<br />
29
CCTV området<br />
Kontrastfølsomhed og CCTV<br />
I perioden mellem 2002 og 2009 har vi haft stigende fokus på kontrastfølsomhedens betydning for<br />
synsevnen. Kontrastsynet kan være så dårligt, at man i stedet for lys og optik har større gavn af de<br />
muligheder, CCTVet giver.<br />
CCTV’et forstørrer teksten v.hj.a. kamera, skærm og elektroniske kredsløb. I de elektroniske kredsløb<br />
kan man foretage en kunstig forøgelse af kontrasten.<br />
Det betyder bl.a., at et let gulnet papir eller et lidt udtværet avistryk kan forbedres således, at det<br />
fremstår sort/hvidt og med øget skarphed i bogstaverne. Herudover kan man bl.a. vende kontrasten<br />
således, at man får hvid tekst på sort baggrund.<br />
I 2002 var ca. 75 % af bevillingerne af CCTV til borgere der så 6/60 eller ringere (se tabel for 2002). I<br />
2009 ligger kun 49 % af bevillingerne i denne gruppe (se tabel for 2009). I absolutte tal er ændringen i<br />
gruppen på 6/60 og derunder en stigning fra 56 til 62 - svarende nogenlunde til stigningen i antal<br />
kendte synshandicappede.<br />
Det er i gruppen med visus bedre end 6/60, at den største stigning skal findes.<br />
Den øgede fokus på kontrastfølsomhed i sammenhæng med de forbedrede muligheder v. hj. a. CCTV<br />
har givet mulighed for at hjælpe en større gruppe borgere til at opnå funktionel læsning.<br />
2002<br />
Visus (synsstyrke)<br />
Dårligt<br />
kontrastsyn<br />
Godt<br />
kontrastsyn<br />
Kontrastsyn<br />
ikke målt I alt på visus<br />
Fordeling på<br />
visus<br />
1/60 - 6/60 15 7 34 56 73 %<br />
6/48 - 7 7 7 21 27 %<br />
I alt på kontrast 22 14 41 77 100 %<br />
Antal bevilgede CCTV’er fordelt på kontrastsyn og visusgrupper<br />
Optalt for perioden okt. 2001 – sep. 2002 (begge inkl.)<br />
2009<br />
Visus (synsstyrke)<br />
Dårligt<br />
kontrastsyn<br />
Godt<br />
kontrastsyn<br />
Kontrastsyn<br />
ikke målt I alt på visus Fordeling på visus<br />
1/60 - 6/60 20 7 35 62 49 %<br />
6/48 - 37 10 18 65 51 %<br />
I alt på kontrast 57 17 53 127 100 %<br />
Antal bevilgede CCTV’er fordelt på kontrastsyn og visusgrupper<br />
Optalt for perioden okt. 2008 – sep. 2009 (begge inkl.)<br />
Årstal<br />
Befolkningsantal<br />
Antal registrerede<br />
synshandicappede<br />
Synshandicappede:<br />
%-del af befolkning<br />
65 år og derover:<br />
%-del af befolkning<br />
2002 260.598 2143 0,82 % 17,75 %<br />
2009 273.914 2489 0,91 % 18,90 %<br />
Stigning 5,1 % 16,1 % 10,5 % 6,5 %<br />
Befolkningsantal, synshæmmede og ældreandel i de to optællingsår<br />
30
Af tabellerne for 2002 og 2009 ses en stigning i antallet af bevilgede CCTV’er på 65 % over en 7 års<br />
periode. Af tabel 6 ses en stigning i både befolkningsantal, antal registrerede synshæmmede samt andel<br />
af befolkning over 65 år.<br />
Stigningen i det samlede befolkningsantal i de 5 kommuner, som <strong>Synscentralen</strong> betjener, skyldes<br />
hovedsagelig strukturreformens sammenlægning af kommuner. Der er kommet flere borgere i ”de nye”<br />
Næstved og Faxe kommuner. Til gengæld betjener vi ikke længere borgerne i Stevns kommune.<br />
Sammenlagt drejer stigningen sig om ca. 10.000 borgere (knap 4 %).<br />
Når andelen af ældre stiger (6,5 %), stiger antallet af synshandicappede også, idet en del diagnoser netop<br />
er aldersrelaterede. Den andel af befolkningen, vi kender som værende synshandicappet er steget (fra<br />
0,82 % til 0,91 %).<br />
Den samlede stigning i registrerede synshandicappede er således ca. 16 %. Dette er derfor kun en<br />
mindre del af forklaringen på stigningen i antallet af bevilgede CCTV’er.<br />
Bedst og billigst<br />
Et nyt CCTV koster typisk 15 – 25.000 kr. afhængigt af, hvilke krav, det skal opfylde.<br />
Et CCTV til skolebrug koster betydeligt mere.<br />
Hver bevilling og hvert udlån hviler på en nøje individuel vurdering, hvor også ”bedst og billigst” gør<br />
sig gældende.<br />
Et ældre genbrugsapparat kan ofte klare opgaverne tilfredsstillende, hvis det kun skal anvendes<br />
kortvarigt et par gange om ugen. Derimod må en læsehest ofte have et nyere eller helt nyt apparat med<br />
mange faciliteter for ikke at køre træt for hurtigt. Under alle omstændigheder er det besværligt at læse<br />
på CCTV i forhold til læsning før synsnedsættelsen indtraf.<br />
Gammelt og nyt<br />
31
CCTV‐undersøgelse 2009<br />
Den 18. august 2009 udsendte vi spørgeskema til samtlige brugere af CCTV-apparater udlånt af<br />
<strong>Synscentralen</strong>. (I alt 460) Formålet var, at undersøge om apparaterne stadig blev benyttet, om der var<br />
behov for opfølgning/undervisning eller om apparatet måske kunne afhentes.<br />
Resultat af CCTV-undersøgelse – 2009<br />
Svar<br />
Jeg anvender læseapparatet dagligt, heraf 109 med kommentarer. Af de 109 omhandlede<br />
de 26 nye ønsker herunder vedrørende undervisning.<br />
Jeg anvender læseapparatet et par gange om ugen, heraf<br />
12 med kommentarer. Af de 12 omhandlede de 5 nye ønsker herunder vedrørende<br />
undervisning.<br />
Antal<br />
309<br />
66<br />
Jeg anvender sjældent læseapparat, heraf 9 med kommentarer. Af de 9 omhandlede de 4<br />
nye ønsker herunder vedrørende undervisning. 19<br />
Alene med kryds i ønsker om fornyet undervisning i brugen af apparatet. 3<br />
Jeg anvender ikke læseapparatet. Det kan afhentes. 36<br />
Apparatet er afleveret. 16<br />
Afgået ved døden 4<br />
Bruger kan ikke huske at have et apparat. 1<br />
Ej svaret og ikke muligt at få kontakt med. 6<br />
I alt 460<br />
32
IT og læsning<br />
På IT-området har vi især det seneste år observeret en ændring hos den gruppe borgere, der har behov<br />
for kompenserende programmer og udstyr*.<br />
Tidligere var det ofte ældre borgere uden kendskab til IT, som på grund af synshandicappet havde<br />
behov for kompenserende hjælpemidler for igen at kunne kommunikere med omverdenen. Hvor de før<br />
havde læst og skrevet breve og læst almindelige aviser, havde de nu behov for udstyr og programmer, så<br />
de kunne scanne og få oplæst breve og/eller andre tekster, eller de havde hørt om muligheden for at<br />
læse sin avis på nettet og ikke mindst muligheden for at skrive sammen med venner og familie, der<br />
havde fået e-mail-adresse.<br />
De yngre borgere (65 år og nedefter) havde oftest kendskab til IT, men havde stadig behov for<br />
kompenserende programmer og udstyr for atter at kunne benytte computeren. Da dette udstyr samtidig<br />
stiller visse krav til computerens hastighed og styresystem, var det oftest nødvendigt med bevilling af ny<br />
PC.<br />
Vi mærker nu en forandring på flere fronter. Der er flere og flere ældre (over 65), der har arbejdet med<br />
IT, inden synet bliver dårligere, og de derfor får behov for kompenserende programmer og andet<br />
udstyr. Det gør det selvfølgelig lettere, når vi skal undervise i brugen af de kompenserende<br />
hjælpemidler, idet borgeren kender de grundlæggende IT-funktioner.<br />
En anden forandring er, at borgerne i et stigende antal selv har en computer, der er så ny (og hurtig), at<br />
de kompenserende programmer og udstyr kan installeres på denne – altså at det ikke kræver en<br />
bevilling af PC. Ofte skal der dog stadig bevilges en større skærm, og måske skal PC’en opgraderes med<br />
ekstra hukommelse, men det er både arbejdsmæssigt og økonomisk (bevillingsmæssigt) en besparelse, at<br />
borgerens egen PC kan benyttes.<br />
At der er flere og flere borgere, der selv har PC fører til, at der er et stigende antal, der efterspørger<br />
kompenserende programmer/udstyr: De vil gerne igen kunne benytte computeren når muligheden<br />
foreligger.<br />
Der er derfor flere IT-erfarne blandt de borgere, der får behov for kompenserende udstyr – disse sager<br />
er ofte lidt lettere at løse, til gengæld er antallet med behovet støt stigende.<br />
Derudover er der stadig en gruppe borgere, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med IT, som får<br />
behov for dette, for igen at kunne kommunikere på skrift med venner, bekendte, børn og børnebørn.<br />
Det skal nævnes, at selv om man har kunnet betjene en computer ved at kigge på skærmen, klikke med<br />
musen og skrive med 2 fingre, er det en voldsom omvæltning, hvis ens syn forringes, således at man<br />
ikke længere kan bringes til at se tasterne og samtidig har behov for 5-8 x forstørrelse (man vil så kun<br />
kunne se 1,5 – 4 % af skærmbilledet ad gangen).<br />
Behovet for <strong>Synscentralen</strong>s specialpædagogiske indsats på IT-området er således både stigende og<br />
under udvikling – det sidste især på grund af den teknologiske udvikling. Som eksempel herpå kan<br />
nævnes skolernes indførelse af digitale tavler, som kan være vanskelige for svagsynede elever at aflæse.<br />
IT-konsulenterne arbejder aktuelt på at finde løsninger på dette problem, så den svagsynede elev også<br />
fremover kan følge med på tavlen.<br />
* Programmerne drejer sig især om: forstørrelse, skærmlæser, talesyntese, tekstgenkendelse. Udstyr: bl. a. stor<br />
skærm, scanner, afmærkning af tastatur<br />
33
Antal personer der har modtaget IT-assistance<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006 2007 2008 2009<br />
IT-assistancer i 2009<br />
Kurven viser udviklingen i antallet af personer der har modtaget assistance vedr. IT. Dette kan være ydelser i<br />
form af udredning, bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationer af disse.<br />
Personer, der alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i optællingen.<br />
34
Punkt<br />
2009 er 200-året for Louis Brailles fødsel. Louis Braille opfandt de blindes skriftsprog - punktskriften,<br />
som i langt højere grad end det tidligere var muligt, gav blinde adgang til at læse bøger, skrive samt at<br />
anvende noder. I den forbindelse har vi i en periode haft en punktudstilling på <strong>Synscentralen</strong>, som viser<br />
en lang række materialer anvendt af blinde gennem tiderne, og der har landet over været øget<br />
opmærksomhed på punktskriften og dens betydning. Derfor også her lidt om <strong>Synscentralen</strong>s<br />
undervisning heri.<br />
Det er en stor udfordring mennesker giver sig i kast med, når de når frem til at de må lære at bruge<br />
punktskrift. I særdeleshed når det sker senere end den almindelige læseindlæring i skolen. Det stiller<br />
store krav til flid og tålmodighed, når man, gennem fingre som ikke tidligere har været trænet i at føle<br />
små strukturer og nuancer, skal opøve evnen til at få meningsfulde bogstaver og ord ud af punkterne,<br />
og der er brug for megen støtte og en undervisning, som er tilrettelagt så man oplever, at der løbende<br />
sker fremskridt.<br />
Det er de færreste, der senere i livet mister evnen til at læse trykt tekst, som finder de har lyst og kræfter<br />
til at give sig i kast med at lære punktskrift, og takket være den teknologiske udvikling, er der i dag også<br />
andre muligheder for at få adgang til information og til at kommunikere skriftligt.<br />
Punktlæsere vil ofte finde det nødvendigt også at læse lydbøger og andre tekster på computer med<br />
syntetisk tale, for at få opfyldt deres behov for læsning. Det er imidlertid en stor tilfredsstillelse, at<br />
kunne vælge at komme helt tæt på teksten, se stavemåder, layout og slippe for den distance, der altid vil<br />
være når teksten læses op på anden måde.<br />
Aktuelt er der i <strong>Synscentralen</strong>s ydelsesområde 3 personer, som modtager undervisning i punktskrift.<br />
For hver indebærer det typisk et par lektioner om ugen i en periode på et halvt til et helt år. Ud over<br />
den konkrete indlæring af tegnene, er indholdet i undervisningen også træning af den taktile<br />
genkendelse samt opnåelsen af en anvendelig læsehastighed.<br />
For borgere, som anvender punktskrift i dagligdagen, vil der typisk opstå behov for undervisning i brug<br />
af punktbaseret edb-udstyr, som fx punktdisplay tilkoblet en computer eller transportabelt notatudstyr.<br />
Der er tale om forløb af varierende længde fra nogle få lektioner og op til 20-30 timer, som primært<br />
handler om at lære at betjene udstyret.<br />
35
Statistik<br />
Børneområdet<br />
For 2009 er der en lille overvægt af børn, der har funktionsnedsættelser udover nedsat synsfunktion.<br />
Hos en del af disse børn skal årsagen til det nedsatte syn findes i dysfunktioner i cerebrale, visuelle<br />
processer og ikke i sygdomme i selve øjet.<br />
Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt<br />
funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion<br />
0 -6 år 13 14 27<br />
7 - 17 år 44 38 82<br />
I alt 57 52 109<br />
Høring 3 13 16<br />
Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse<br />
Høringssager<br />
<strong>Synscentralen</strong> får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at<br />
en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. <strong>Synscentralen</strong> sikrer sig i disse<br />
sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning.<br />
Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en<br />
karakter, der berettiger til hjælp fra <strong>Synscentralen</strong> og evt. indmeldelse i Synsregistret. Af 16 høringssager<br />
i 2009 førte 2 til, at <strong>Synscentralen</strong> optog vejledning, 6 er stadig under udredning og 8 er afvist. I<br />
forbindelse med afvisning af en sag, udreder <strong>Synscentralen</strong> altid den aktuelle viden om forholdet<br />
således, at man ikke forlader os med helt uforrettet sag. Eksempelvis kan det være afgørende at vide, at<br />
det ikke er synsmæssige forhold, der ligger til grund for indlæringsbesvær.<br />
Diagnose Antal % af alle Forklaring til diagnose<br />
Nystagmus 24 22,0 Urolige øjne<br />
Amblyopia Cerebralis 16 14,7 Hjernebetinget synsnedsættelse<br />
Atrofia N. Optici 12 11,0 Synsnervesvind<br />
Afakia 9 8,3 Manglende øjenlinse<br />
Albinismus 7 6,4 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment)<br />
Retinitis Pigmentosa 6 5,5 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt)<br />
Amblyopia 3 2,8 Synsnedsættelse<br />
Myopia 3 2,8 Udtalt nærsynethed<br />
Cataracta 2 1,8 Grå stær (uklar linse)<br />
ROP 2 1,8 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade<br />
Hemianopsia 1 0,9 Synsfeltdefekter, neurologisk<br />
Præmatur 1 0,9 Synsproblemer som følge af for tidlig fødsel<br />
Strabismus 1 0,9 Skelen<br />
Udviklingshæmmet 1 0,9 -<br />
Andet 18 16,5 Gruppen indeholder mere sjældne diagnoser<br />
Uoplyst 3 2,8<br />
I alt 109 100,0<br />
Antallet af børn fordelt på diagnoser<br />
Børnegruppen er præget af en meget stor variation i diagnoser og synsstyrker, som hver især indikerer<br />
forskellige tilgange til hjælpemidler og miljøændringer (f.eks. kompenserende lys). Pædagogiske metoder<br />
og skolers og institutioners indsats for at inkludere disse børn har dog meget til fælles, herunder bl.a.<br />
udmøntningen af, hvordan en eventuel støttefunktion bringes i anvendelse. Således er der de seneste år<br />
36
gennemført en del undersøgelser 2 som viser, at det er vigtigt at udforme støtten til blinde og stærkt<br />
svagsynede børn som et teamarbejde i pædagoggruppen eller lærergruppen, primært for at modvirke<br />
ekskludering. Nogle af disse undersøgelser kan læses på www.synscentralen.dk<br />
I stigende grad rettes opmærksomheden mod det forhold, at udmålingen af synsstyrken (synsbrøken)<br />
alene som parameter for nedsat synsfunktion ikke er tilstrækkelig, idet forhold som nedsat<br />
kontrastfølsomhed, cerebralt betingede malfunktioner og vanskeligheder med synsperception også<br />
spiller en væsentlig rolle for barnets synsfunktion.<br />
Barnets behov for støtte og hjælpemidler er ikke direkte sammenhængende med graden af nedsat syn,<br />
men gruppen af børn, der ser under 6/60 har ofte behov for helt særlige læse- og kommunikationshjælpemidler<br />
og hjælp til at bruge disse i undervisningen. I undervisningens tilrettelæggelse skal der<br />
tilsvarende tages højde for de særlige forudsætninger, som denne børnegruppe har.<br />
Visus<br />
Antal<br />
-lys - 2/60 11<br />
3/60 – 6/60 15<br />
> 6/60 74<br />
I alt excl. Uoplyst 100<br />
Uoplyst/kan ikke måles 9<br />
I alt 109<br />
Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus).<br />
Antallet af ”uoplyst” vedrører børn, der ikke er endeligt<br />
udredt af Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken<br />
er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at<br />
børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser,<br />
som <strong>Synscentralen</strong> visiterer efter.<br />
Aldersfordeling<br />
12<br />
10<br />
8<br />
Antal<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18<br />
Alder<br />
Aldersfordeling af børn<br />
De 18-årige der indgår, er børn der i løbet af 2009 er fyldt 18 år.<br />
Besøg Indkaldelser<br />
275 26<br />
Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser<br />
Synskonsulenternes direkte kontakt med børnene, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted<br />
ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos <strong>Synscentralen</strong>s optiker med efterfølgende samtale<br />
med synskonsulenten.<br />
2 Jens Norrinder (2006-7), Hans Nørgaard (<strong>2005</strong>) – Undersøgelser af støttefunktionen for blinde børn.<br />
Undersøgelsesrapporterne kan rekvireres hos Videncenter for Synshandicap www.visinfo.dk<br />
37
Den gennemsnitlige besøgsfrekvens er 2,5 pr. barn pr. år og den gennemsnitlige indkaldelsesfrekvens er<br />
0,24 pr. barn pr. år. Spredningen i frekvensen er dog ganske stor, fra 1 til 16 besøg pr. barn ved besøg.<br />
Der ses en tendens til, at jo lavere synsstyrke barnet har, eller ved komplekse forhold af kognitiv eller<br />
social karakter, jo større besøgsfrekvens.<br />
Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser, finder der en hel del kontakt sted via telefon,<br />
mail, på kurser for lærere og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige<br />
Computer Camp på <strong>Synscentralen</strong>. Netop i året 2009 har der været afholdt betydeligt flere lærer/<br />
pædagogkurser end tidligere. Kurserne er enten basiskurser for nyt personale eller rettet mod noget<br />
fagspecifikt, f.eks. brug af handicapkompenserende hjælpemidler.<br />
Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede<br />
børn<br />
Promille af<br />
befolkningstal<br />
Faxe 35441 13 0,37<br />
Lolland 47757 17 0,36<br />
Guldborgsund 63211 27 0,43<br />
Næstved 80954 38 0,47<br />
Vordingborg 46551 10 0,21<br />
Ekstern kommune 4<br />
I alt 273914 109 0,40<br />
Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner<br />
Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som <strong>Synscentralen</strong> har kontakt med, udgør<br />
0,40 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år.<br />
Landsgennemsnittet er iflg. årsrapport 2008 fra Statens Øjenklinik 0,36 promille.<br />
38
Voksne blinde og svagsynede<br />
1100<br />
1000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
1983<br />
1984<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
<strong>2005</strong><br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
Antal henvendelser pr år (personer over 17 år)<br />
Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samtidig<br />
med at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til<br />
amterne (fra kommunerne).<br />
Faldet i henvendelser efter 2006 skyldes ændret opgørelsesmåde. Der oprettes/opgøres ikke længere flere<br />
henvendelser pr. år på samme cpr/person.<br />
Henvendelse ved 2003 2004 2006 2008 2009<br />
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %<br />
Selv 260 30,9 277 29,0 334 38,9 367 37,7 428 41,8<br />
Øjenlæge 189 22,5 192 20,1 91 10,6 170 17,5 161 15,7<br />
Familie 84 10,0 107 11,2 90 10,5 153 15,7 155 15,1<br />
Socialforvaltningen 112 13,3 121 12,7 67 7,8 89 9,1 99 9,7<br />
Dansk Blindesamfund 55 6,5 41 4,3 20 2,3 87 8,9 56 5,5<br />
Optiker 97 11,5 156 16,4 218 25,4 39 4,0 41 4,0<br />
Blindekonsulent 0 0,0 1 0,1 1 0,1 0 0,0 0 0,0<br />
Refsnæsskolen 7 0,8 4 0,4 0 0,0 1 0,1 0 0,0<br />
Blindeinstituttet 5 0,6 8 0,8 3 0,4 2 0,2 3 0,3<br />
Andre 33 3,9 47 4,9 34 4,1 66 6,8 82 8,0<br />
I alt 842 100,0 954 99,8 859 100,1 974 100,0 1025 100,1<br />
Hvem foretager henvendelsen (personer over 17 år)<br />
Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er<br />
svagsynethed eller blindhed.<br />
39
Nord for strømmen<br />
Syd for strømmen<br />
Kommune Antal % Kommune Antal %<br />
Faxe 80 7,8 Guldborgsund 267 26,1<br />
Næstved 278 27,1 Lolland 232 22,6<br />
Vordingborg 168 16,4<br />
I alt 526 51,3 I alt 499 48,7<br />
Alle kommuner 1025 100,0<br />
Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år)<br />
Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose<br />
Degeneratio Maculae Senilis 543 53,0 58,6 Aldersbetinget degeneration af den centrale del af nethinden<br />
Glaucoma 54 5,3 5,8 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet)<br />
Diabetes Mellitus 53 5,2 5,7 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge<br />
Cataracta 28 2,7 3,0 Grå stær (uklar linse)<br />
Atrofia N. Optici 25 2,4 2,7 Synsnervesvind<br />
Retinitis Pigmentosa 19 1,9 2,1 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt)<br />
Hemianopsia 11 1,1 1,2 Synsfeltdefekter, neurologisk<br />
Dystrofia Maculae Juvenilis 10 1,0 1,1 Arvelig lidelse i nethindens gule plet<br />
Udviklingshæmmet 10 1,0 1,1 -<br />
Amotio Retinae 9 0,9 1,0 Nethindeløsning<br />
Apopleksi cerebri 9 0,9 1,0 Slagtilfælde<br />
Corneadystrofi 9 0,9 1,0 Hornhindelidelse<br />
Myopia 8 0,8 0,9 Udtalt nærsynethed<br />
Nystagmus 8 0,8 0,9 Urolige øjne<br />
Øjenmuskelparese 8 0,8 0,9 Lammelse af øjenmuskler<br />
Afakia 7 0,7 0,8 Manglende øjenlinse<br />
Occlusio v. Centralis Retinae 7 0,7 0,8 Blodprop i nethindekar<br />
Corneatransplantat 6 0,6 0,6 Transplanteret hornhinde<br />
Pseudofaki 5 0,5 0,5 Kunstige linser<br />
ROP 5 0,5 0,5 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade<br />
Arterie occl 4 0,4 0,4 Blodprop<br />
Albinismus 3 0,3 0,3 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment)<br />
Amblyopia 3 0,3 0,3 Synsnedsættelse<br />
Parkinson 3 0,3 0,3 -<br />
Keratitis 2 0,2 0,2 Betændelse i hornhinden<br />
Maculahul 2 0,2 0,2 Hul i den centrale del af nethinden<br />
Allergisk keratoconjunktevitis 1 0,1 0,1 Hornhinde og bindehindebetændelse<br />
Amblyopia Cerebralis 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse<br />
CVI 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse<br />
Dystrofia retinae cong 1 0,1 0,1 Nethindelidelse<br />
Microftalmus 1 0,1 0,1 Misdannet øje (lille øje)<br />
Sjögrens syndrom 1 0,1 0,1 Tørre øjne<br />
Andet 52 5,1 5,6<br />
Uoplyst 18 1,8 1,9<br />
Afventer 98 9,6<br />
I alt 1025 100,5<br />
I alt ecxl. afventer diagnose 927 100,0<br />
Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år)<br />
Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats.<br />
40
2009 % fordeling ekskl. afventer<br />
Visus Antal % af i alt 1993 1999 2002 2003 <strong>2005</strong> 2007 2008 2009<br />
-lys - 1/60 79 7,7 7,3 12,4 6,7 6,5 7,4 9,9 10,4 8,6<br />
>1/60 - 3/60 101 9,9 12,5 12,3 7,0 9,2 8,4 11,7 10,3 11,0<br />
> 3/60 -6/60 128 12,5 22,9 20,9 19,5 16,6 17,3 16,0 13,0 14,0<br />
> 6/60 - 6/18 304 29,7 42,1 41,8 51,2 48,3 39,3 31,1 36,3 33,1<br />
> 6/18 276 26,9 13,7 7,8 9,1 7,8 11,5 19,2 27,0 30,1<br />
Uoplyst 29 2,8 1,4 4,8 6,5 11,7 16,1 12,1 3,0 3,2<br />
Afventer 108 10,5<br />
I alt 1025 100,0 99,9 100,0 100,0 100,1 100,0 100,0 100,0 100,0<br />
Fordeling af henvendelser på visus (synstyrke) (personer over 17 år)<br />
Kommune<br />
Befolkningsantal<br />
Antal registrerede<br />
synshæmmede<br />
Synshæmmede:<br />
%-del af<br />
befolkning<br />
65 år og derover:<br />
%-del af<br />
befolkning<br />
Faxe 35.441 *208 *0,59 % 16,20 %<br />
Guldborgsund 63.211 679 1,07 % 20,63 %<br />
Lolland 47.757 564 1,18 % 21,96 %<br />
Næstved 80.954 *637 *0,79 % 16,28 %<br />
Vordingborg 46.551 401 0,86 % 20,01 %<br />
I alt 273.914 2.489 0,91 % 18,90 %<br />
Demografi<br />
Opgørelsen viser antallet af registrerede blinde og svagsynede.<br />
* Tidligere Fuglebjerg og Haslev Kommuner indgår fra og med 2008, men kun med det antal, hvor <strong>Synscentralen</strong><br />
har været inddraget.<br />
Det fremgår, at jo større andel af ældre, jo større andel vil der være af synshandicappede.<br />
Befolkningsstatistik for Storstrøms <strong>Amt</strong> viste for perioden fra 1998 til 2006 en sådan demografisk<br />
ændring med 6.500 flere medborgere over 60 år. Dette medfører en tilgang af blinde og svagsynede på<br />
mere end 65 personer.<br />
% af målgruppen<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
<strong>2005</strong><br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2739 personer. <strong>Synscentralen</strong> har pr. 31.12.09<br />
kendskab til 2.489 blinde og svagsynede personer = 91 % af den potentielle målgruppe.<br />
41
Aldersgruppe Antal %<br />
0 - 6 år 27 2,4<br />
7 - 17 år 82 7,2<br />
18 - 29 år 13 1,1<br />
30 - 59 år 151 13,3<br />
60 - 79 år 309 27,2<br />
80 - 89 år 373 32,9<br />
90 år og op 179 15,8<br />
I alt 1134 99,9<br />
Antal blinde og svagsynede, der i 2009 har modtaget<br />
undervisning/assistance fra <strong>Synscentralen</strong> fordelt på<br />
alder<br />
Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret<br />
direkte af <strong>Synscentralen</strong>. Ansøgninger om proteser og<br />
ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet.<br />
Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethed<br />
stiger med alderen.<br />
En ændring i befolkningen med flere ældre og færre yngre<br />
medborgere, medfører en tilgang af blinde og svagsynede<br />
personer.<br />
Øjenlidelse<br />
Yderligere oplysninger<br />
ønskes Imødekommet<br />
Afslået I alt<br />
1. Uregelmæssig hornhinde 32 32<br />
2. Defekter i regnbuehinden 23 1 24<br />
3. Løs øjenlinse 41 1 42<br />
4. Smertende øjenlidelser 12 12<br />
5. Stærkt skæmmende øjenlidelser 7 7<br />
6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 79 79<br />
7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 143 1 144<br />
8. Ekstreme optiske synsfejl 70 2 72<br />
9. Børn og unge registreret i synsregistret 65 65<br />
10. Andre medicinsk-optisk definerede … 65 65<br />
13. Børn under 10 år, brillestyrke >7 14 14<br />
Varigt synshandicap 138 1 4 143<br />
Uoplyst 1 13 27 41<br />
I alt 690 19 31 740<br />
Ansøgninger fra ekstern optiker der er behandlet i 2009<br />
42
35 års oversigt<br />
1975 1985 1995 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006 2007 2008 2009<br />
Småbørn<br />
Spec. pæd. bistand, <strong>Synscentralen</strong> 0 12 23 12 15 18 27 18 21 22 26 27<br />
Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen * 8 8 14 13 10 12 0 0 0 0 0 0<br />
Skolebørn<br />
Spec. pæd. bistand, <strong>Synscentralen</strong> 35 43 39 67 69 74 68 77 76 75 79 82<br />
Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 0 0 0 2 3 3 2 2<br />
Voksne<br />
Nyhenvendelser 0 216 216 358 338 328 344 307 247 - 346 490<br />
Genhenvendelser 0 46 267 505 421 514 610 675 612 - 628 535<br />
Alle blinde og svagsynede<br />
Samlet antal forløb ekskl.<br />
Serviceloven 50 326 561 968 853 946 1.049 1.079 956 722 1.079 1.136<br />
**<br />
Samlet antal registreret 50 864 2.156 2.115 2.143 2.209 2.113 2.254 2.123 2.339 2.353 2.489<br />
Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven<br />
(antal cpr.nr) 0 0 0 427 477 537 673 623 695 720 671 690<br />
Antal proteser 0 0 0 187 145 105 123 90 124 87 111 93<br />
Samlet antal forløb inkl.<br />
serviceloven 50 326 561 1.572 1.475 1.588 1.845 1.792 1.775 1.629 1.861 1.919<br />
Antal afviste - - - 139 56 82 59 53 48 43 79 71<br />
Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser<br />
* Vejledning af alle småbørn overgik fra Synscenter Refsnæs til <strong>Synscentralen</strong> i 2004<br />
** Tallet i 85 er fra 86<br />
43
Regnskab 2000 – 2009 oversigt<br />
Lov om social service<br />
Hjælpemidler:<br />
Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske<br />
hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens §§ 112 og 113.<br />
Serviceloven,<br />
hjælpemidler<br />
Regnskab<br />
(Beløb i 1.000 kr.)<br />
2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006 2007 2008 2009<br />
Briller og kontaktlinser<br />
958 988 1.025 1.053 1.166 1.185 1.461 1.307 * 1.419 * 1.617<br />
Håndholdt optik<br />
115 91 108 125 170 96 115 47 79 76<br />
CCTV<br />
****<br />
924 767 921 594 899 1.052 987 676 813 1.104<br />
Øjenproteser<br />
292 422 342 263 288 281 308 272 410 308<br />
Statens Øjenklinik<br />
45 46 46 91 81 94 88 57 61 65<br />
Øvrige hjælpemidler<br />
71 70 40 75 55 111 97 83 77 195<br />
Optiske hjælpemidler<br />
i alt 2.405 2.384 2.482 2.201 2.659 2.819 3.056 2.442 2.859 3.365<br />
IT § 112 (tidligere § 97)<br />
291 234 227 218 284 263 241 207 311 259<br />
IT § 113 (tidligere § 98)<br />
223 118 200 150 71 250 197 253 254 186<br />
Service & rep.<br />
26 11 7 8 8 4 7 1 ** 0 ** 0<br />
IT-hjælpemidler i alt<br />
540 363 434 376 363 517 445 461 565 445<br />
Befordring<br />
225 139 158 143 167 189 167 150 154 152<br />
Total<br />
3.170 2.886 3.074 2.720 3.189 3.525 3.668 3.053 3.578<br />
***<br />
3.962<br />
* I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: 2.000 kr. I 2009: 10.000 kr.<br />
** Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113).<br />
*** Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning.<br />
**** Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) – til anvendelse i 2010.<br />
44
Bevilling af øjenproteser<br />
År Glas Acryl I alt Udgift<br />
1999 172 1 173 321.000<br />
2000 154 5 159 292.000<br />
2001 146 31 177 385.000<br />
2002 123 22 145 339.000<br />
2003 94 11 105 263.000<br />
2004 113 10 123 288.000<br />
<strong>2005</strong> 76 14 90 281.000<br />
2006 112 12 124 308.000<br />
2007 71 16 87 272.300<br />
2008 89 22 111 410.000<br />
2009 79 14 93 308.000<br />
Øjenproteser<br />
Hjælpemidler på børneområdet<br />
Kommune<br />
Indkøb af nyt<br />
Antal<br />
artikler<br />
Pris i alt<br />
Gennemsnitspris<br />
pr. artikel<br />
Genbrugte<br />
hjælpemidler<br />
(Antal artikler)<br />
Pris hvis nyt<br />
indkøb<br />
(gns.beregning<br />
med 2.092 kr. pr.<br />
artikel)<br />
Hjælpemidler i<br />
alt: nyindkøb<br />
og værdi af<br />
genbrug<br />
Faxe 13 79.471 6.113 4 8.369 87.840<br />
Lolland 11 7.422 675 7 14.644 22.066<br />
Vordingborg 14 26.372 1.884 16 33.472 59.844<br />
Guldborgsund 9 27.494 3.555 3 6.276 33.770<br />
Næstved 63 89.384 1.419 36 75.312 164.696<br />
I alt 110 230.143 2.092 66 138.073 368.216<br />
Udgifter til hjælpemidler til børn 0 – 17 år i hele kr.<br />
Fordelingen af udgifter til synshjælpemidler til børnegruppen varierer en del mellem kommunerne. Det<br />
skyldes bl.a., at antallet af synshandicappede børn i de enkelte kommuner ikke følger en ligelig<br />
fordeling. Endvidere varierer behovet for hjælpemidler afhængigt af flere synsmæssige forhold.<br />
Genbrugsandelen er beregnet ud fra nypris på de enkelte hjælpemidler, og udgør ca. 38% af de udlånte<br />
hjælpemidler.<br />
45
Budget 2009<br />
Antal registrerede<br />
synshandicappede<br />
Drift Hjælpemidler Hjælpemidler<br />
skole<br />
Faxe 151 647 284 58 989<br />
Guldborgsund 592 2.538 1.113 105 3.756<br />
Lolland 518 2.221 974 80 3.275<br />
Næstved 539 2.311 1.014 132 3.456<br />
Vordingborg 417 1.788 784 76 2.648<br />
I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124<br />
Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og<br />
tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven.<br />
I alt<br />
I nedenstående opgørelse er det samlede budget kr. 100.000 større. Dette skyldes overførsel på kr. 99.000 fra<br />
2008 samt afrunding til hele 1000-kr i ovenstående tabel.<br />
Regnskab 2009<br />
Budget Forbrug Difference<br />
<strong>Synscentralen</strong> drift: 9.505 + overførsel fra 2008: 99 9.604 9.495 * 109<br />
Serviceloven: 4169 + 451 Hjælpemidler skole 4.620 3.969 * 651<br />
I alt 14.224 13.464 760<br />
Suppleringsaftalen: 1. halvår 299 + 2. halvår 294 593<br />
Mindreforbrug før budgetmæssig regulering (Vo.Ko) 1.353<br />
Forholdsmæssig returbetaling (1353 :2217) Sats: 610,28<br />
Faxe (151) 92.152<br />
Guldborgsund (592) 361.286<br />
Lolland (518) 316.125<br />
Næstved (539) 328.941<br />
Vordingborg (417) 254.487<br />
I alt (2217) 1.352.991 1.353<br />
Vordingborg kommunes budgetmæssige regulering * -123<br />
Vordingborg kommune returbetaling ** 131.487 1230<br />
* <strong>Synscentralen</strong>s mindreforbrug indeholder Vordingborg kommunes budgetmæssige regulering (reduktion): På<br />
drift: 77.000, på hjælpemidler: 46.000, i alt 123.000<br />
** Returbetaling til Vordingborg kommune reguleres ned i henhold til den budgetmæssige reduktion.<br />
47
Regnskabsbemærkninger 2009<br />
Hjælpemidler, skole<br />
Budget på dette område er et estimat. Synshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få,<br />
men til tider ganske kostbare. Til en blind skolebegynder således mellem kr. 100 - 150 tusinde. Derfor<br />
indeholder leveringsaftalen på dette område – og kun på dette – en solidarisk, objektiv fastsættelse af<br />
beløb i forhold til antal indbyggere. Beløbet kan svinge meget fra år til år.<br />
Det faktiske forbrug var i 2009 51% af budgettet på dette område.<br />
Hjælpemidler, Serviceloven<br />
Budget på dette område er ligeledes et estimat, som udover briller og kontaktlinser,<br />
optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg og IT-baserede kommunikationsudstyr til<br />
blinde og svagsynede dækker hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinskoptisk<br />
defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle<br />
medfører svagsynethed eller blindhed.<br />
Et samlet mindreforbrug på disse hjælpemiddelområder skyldes stordrifts- og genbrugsfordele. Her<br />
fremhæves, at alle 5 kommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke<br />
mindst kommer dette til udtryk i suppleringsaftalen (se side 7), hvor udgiften i 2009 var 593. Dette<br />
beløb omhandler i alt 560 hjælpemidler/individuelle sagsbehandlinger.<br />
Regnskab og finansieringsmodel<br />
I forbindelse med valg af finansieringsmodel indgik der på et tidspunkt en overvejelse om at følge en<br />
nordjysk model. Med tilladelse af kollega fra Ålborg bringes følgende:<br />
Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland, har udarbejdet<br />
”Statusopgørelser pr. 31.12.2008”.<br />
Der fremlægges opgørelse (s. 31) i forbindelse med ”Vurdering af afledte interne administrative<br />
aktiviteter i forbindelse med omlægningerne af driften for at imødekomme<br />
finansieringsmodellerne og de øvrige procedurer”.<br />
I perioden siden 2006 har udviklingen medført krav om yderligere faglige dokumentationer i<br />
enkeltsager foruden omfattende yderligere administration i forbindelse med transaktioner<br />
mellem region og kommuner. Det oplyses, at forøgelsen for instituttet sammenlagt vurderes til<br />
op mod 20% af det samlede budget.<br />
”Uden at inddrage kommunernes administrative byrde overhovedet kan det konkluderes, at<br />
den administrative meromkostning internt langt overstiger det beløb som aftalerne reelt flytter<br />
mellem kommunerne”.<br />
<strong>Synscentralen</strong>s leverings- og suppleringsaftale bygger imidlertid på forlods aftalte kriterier.<br />
Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området.<br />
Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen.<br />
Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet.<br />
Herudover behandler <strong>Synscentralen</strong> ansøgninger i henhold til ”Medicinsk- optisk definerede varige<br />
øjenlidelser” for personer, der ikke er svagsynede eller blinde.<br />
Teoretisk ville det være muligt at prissætte hver enkelt ydelse i ydelseskataloget og lade handel af<br />
enkeltydelser danne finansieringsmodel. Administrationsomkostningerne ville vokse dramatisk med<br />
tunge arbejdsgange for kommunen og <strong>Synscentralen</strong>.<br />
48
Uden at kende suppleringsaftalen synes brugere og samarbejdspartnere at tage konsekvenserne heraf<br />
som en selvfølge. Vi modtager et fortsat stigende antal telefoniske henvendelser, der knytter sig til<br />
udlån og hjælpemidler udløst af suppleringsaftalen, ligesom et stigende antal personer ”dukker op” med<br />
forventning om afprøvning/ombytning af hjælpemidler.<br />
Vi oplever samtidig større villighed fra bruger og pårørende til selv at aflevere hjælpemidlerne på<br />
<strong>Synscentralen</strong> ved ophør af brug/dødsfald m.m.<br />
En brugervenlig håndtering af dette område vil også fremover blive prioriteret højt.<br />
En stilling er for tiden ubesat. Dette giver mulighed for intern omlægning for at tilpasse os til udvikling<br />
og efterspørgsel.<br />
Gennem forenkling og afbureaukratisering opstår en generel besparelse for levering af samme ydelser<br />
som hidtil.<br />
Leveringsaftalen for 2011 er således beregnet ud fra en generel besparelse på 5% i 2010 ved undladt<br />
pris- og lønfremskrivning på 3,6% samt fradrag på 1,4%. Reduktion på skolehjælpemidler dog 10%.<br />
Herefter tillagt + 3,5% i pris- og lønskøn.<br />
På opfordring af <strong>Synscentralen</strong>s bestyrelse har vi tilpasset budgettet. Med rette.<br />
Det har været ganske betryggende at have penge nok på budgettet.<br />
Det har medført arbejdsro uden forøgede administrationstimer med nervøse fingre på regnemaskinen.<br />
Og penge bruger vi ikke flere af, - - - tværtimod!<br />
På <strong>Synscentralen</strong> kan vi derfor anvende tiden til det, vi er bedst til: Undervise og rådgive blinde og<br />
svagsynede.<br />
Tilbud til blinde og svagsynede har været under udvikling de seneste 35 år.<br />
Tilbuddene har været fastlagte ved lovgivninger i forhold til kommuner, amt og stat.<br />
<strong>Synscentralen</strong> blev etableret i 1982 i Storstrøms amt med tilbud til kommunerne.<br />
I forbindelse med kommunalreformen fik <strong>Synscentralen</strong> et nyt virksomhedsgrundlag.<br />
De seneste 3 år har <strong>Synscentralen</strong> været kommunernes tilbud til blinde og svagsynede medborgere.<br />
Det er vi stolte af.<br />
49