à rsrapport 2005 - Synscentralen i Storstrøms Amt

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.
Tlf.: 55 36 33 33 ‐ www.visus.dk
Årsrapport
2009
Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune.

Forord
Kære læser
Det har - igen i år - været en fornøjelse at være formand for bestyrelsen for Synscentralen.
For det første, fordi Synscentralen er et topprofessionelt sted med ambitioner og evner udover det
sædvanlige, men også fordi bestyrelsen i år er blevet udfordret i forhold til at fastholde den økonomiske
struktur for institutionen. Andre steder i landet har man indført takstfinansiering af enkeltydelser, hvilket
uvægerligt medfører en øget bureaukratisering, da alle sager så skal sendes frem og tilbage mellem
institution og kommune, frem for som nu, at kommunerne kan henholde sig til indgåede leveringsaftaler
i tillid til, at Synscentralen leverer de forlods aftalte og fastlagte ydelser.
Det er bestyrelsens og forstanderens faste overbevisning, at modellen med leveringsaftaler er både den
billigste for kommunerne og den bedste for blinde og svagsynede borgere. Jeg vil derfor gerne takke
bestyrelsen for den entydige opbakning til at fastholde denne model.
2009 var jo også valgår, og dermed sidste år i denne fireårige periode. Det har i alle fire år været dejligt at
opleve bestyrelsens oprigtige interesse og engagement. Alle bestyrelsesmedlemmer har bidraget til at løfte
opgaven ved rundhåndet at dele ud af deres store viden fra den verden, de nu kom fra, det være sig: den
kommunale, som medarbejder, dansk handikap, som repræsentant for de unge eller Dansk
Blindesamfund, og det skal de have mange tak for.
Årsrapporten for 2009 er - som de forrige årsrapporter - interessant læsning.
Her er et lille citat, som viser, at den grundige indsats gør en kolossal forskel
(fra afsnittet ”Den vigtige synstest”)
” Undersøgelsen viste, at en tredjedel af de personer, der deltog i studiet, fik en signifikant forbedring af
visus med ny brillekorrektion. Heraf kunne 18,5% med svagsynethed og 3,5% med social blindhed hæves
til normalsynsområdet”
Med kærlig hilsen og god læsning.
Hans Jørgen Wiberg
Bestyrelsesformand
2

Indledning
Hvert år indeholder årsrapporten optællinger, der er sammenlignelige med tidligere år.
Således indgår der nu en 35 års oversigt.
Endvidere udvalgte temaer.
Omfang af ydelser til blinde og svagsynede personer er forudsigelige og bliver løbende justeret med den
aktuelle viden på de specifikke områder.
Synscentralen er i dag kommunens ydelser til blinde og svagsynede i kommunen.
Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler.
Organiseringen i det fælleskommunale koncept er
• Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd
• Direktører i kommunerne / underskrivere
• Følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere
Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser.
Eksempelvis sikrer den tværfaglige gruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent,
at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse § 112 er opfyldt m.v.
Selv om lovmæssige strukturændringer indeholder faldgruber med risiko for stedse voksende bureaukrati
og administration (se side 48) har Synscentralen forenklet disse områder og aldrig overskredet budgettet
eller reduceret i ydelserne til blinde og svagsynede borgere.
Dette gælder således også 2009.
Alle ansatte på Synscentralen takker vore samarbejdspartnere, den nu afgåede bestyrelse og
Synscentralens driftsherre, Vordingborg kommune, for stort engagement.
Vi ser frem til at byde den nye bestyrelse velkommen.
På vegne af alle ansatte
Peter Lebech
Forstander
3

Indholdsfortegnelse:
Forord...................................................................................................................................... 2
Virksomhedsgrundlag
Leveringsaftale..............................................................................................................5
Suppleringsaftale..........................................................................................................7
Lovgrundlag ..................................................................................................................8
Synscentralens bestyrelse 2009................................................................................. 9
Normering og medarbejderforudsætninger....................................................... 10
Servicedeklaration...................................................................................................... 12
Ydelsesområder .................................................................................................................. 15
Temaer
Læsevejledning................................................................................................................... 21
Børneområdet (0 til 17 år)................................................................................................22
Voksne blinde og svagsynede ........................................................................................26
Læsning og synshandicap.......................................................................................26
Den vigtige synsprøve ..............................................................................................26
Lysfarvepræference....................................................................................................28
Undersøgelse af lysets indvirkning på synskvaliteten.....................................29
CCTV området............................................................................................................30
IT og læsning..............................................................................................................33
Punktskrift ...................................................................................................................35
Statistik .................................................................................................................................36
Børneområdet .............................................................................................................36
Voksne blinde og svagsynede ................................................................................39
Fælles............................................................................................................................. 41
35 års oversigt..............................................................................................................43
Regnskab
Regnskab 2000 – 2009 oversigt...............................................................................44
Lov om social service, hjælpemidler ....................................................................44
Budget og regnskab 2009 ........................................................................................47
Regnskabsbemærkninger........................................................................................48
Regnskab og financieringsmodel .........................................................................48
4

Virksomhedsgrundlag
Leveringsaftale 2009
Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen.
Aftalen skal læses i sammenhæng med:
• Synscentralens Årsrapport 2007 (bilag), som indeholder
• Ydelseskatalog og
• Servicedeklaration.
Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne,
hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring.
Kapitel 6: Rådgivning og vejledning §11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis
der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse.
Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne.
§7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til
voksenspecialinstitutioner.
§3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for
deltagerne, jf. lovens §4, stk. 2.
Vedr. § 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede
hjælpemidler jf. Lov om social service § 112 og § 113, som også omfatter øjenproteser.
Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitation,
at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder
betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og
iværksætter disse tilbud på samme niveau som i 2005/2006/2007 og indenfor tilsvarende økonomiske
ramme.
at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er
tilskudsberettigede.
Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de
nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører,
herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere.
Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen.
Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå
i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området.
Takstberegning er foretaget således:
Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare
udgifter.
5

Takster er i niveau 2009 og fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar
2008.
Ca. 45 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende
forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller
varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktions-undersøgelser og lovbundne synshjælpemidler
(Serviceloven § 112 & § 113).
Ved Synscentralens forhandlinger med kommunerne blev der rettet fokus på området med
synshjælpemidler til børn (0-17 år) i skole og institutioner. På baggrund heraf blev disse hjælpemidler
medregnet. På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger er omkostningerne for disse
hjælpemidler objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal.
Antal registrerede
synshandicappede
Drift
2008+4,2%
Hjælpemidler
Hjælpemidler
skole
Faxe 114 + 37 151 647 284 58 989
Guldborgsund 592 2538 1113 105 3.756
Lolland 518 2221 974 80 3.275
Næstved 529+10 539 2311 1014 132 3456
Vordingborg 417 1788 784 76 2648
I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124
Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af
lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven.
Tallene i de sidste 4 kolonner angiver 1000 kr.
Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og
Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), samt
omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde.
Aftalen indgås for en periode på __2___ år fra den 1. januar 2009, og der tages samtidig særskilt stilling
til vedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen.
I alt
6

Suppleringsaftale 2009
Synshjælpemidler ud over de tidligere amtslige forpligtigelser
(tidligere § 97 & § 98, nu § 112 & § 113):
Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på Synscentralen, der udleverer hjælpemidlerne på
baggrund af visitation foretaget af Synscentralen efter de retningslinier, der er beskrevet i Synscentralens
servicedeklaration (herunder lægelig og optometrisk dokumenteret synstab).
Det drejer sig om ADL-hjælpemidler, bl.a. mobilitystokke talende ure, talende vægte, digitale afspillere
m.m. Telefoner med store knapper bevilges som hjælpemiddel i de tilfælde, hvor Synscentralen ikke på
anden måde kan bringe brugeren til at betjene brugerens almindelige telefon.
Prognose: Gennemsnit beregnet på baggrund af perioden af 2007, hvor suppleringsaftalen har været i
anvendelse i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommune:
Kr. 38.000 pr. 100 registrerede blinde og svagsynede. Niveau 2009 kr. 40.863.
Antal registrerede
blinde og svagsynede
pr. 01.01.2008
ADL-hjælpemidler,
digitale afspillere m.v.
Faxe 151 57.380.-
Guldborgsund 592 224.960.-
Lolland 518 196.840.-
Næstved 539 204.820.-
Vordingborg 417 158.460.-
Dialogmøder indgår som en del af det fremtidige samarbejde omkring kommunens serviceniveau,
gråzone- og ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v.
Digital afspiller til lydbøger for blinde
7

Lovgrundlag
Synscentralens / kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter:
• Lov om social service: § 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år.
• Folkeskoleloven § 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år
• (synsregisterbørn).
• Folkeskoleloven § 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt
skolegangen (synsregisterbørn).
• Lov om social service § 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år.
• Lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18
år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at
afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.)
• Lov om social service § 112 og § 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af
hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder.
• Lov om social service § 112 og § 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og
forbrugsgoder.
• Lov om social service § 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt
instruktion i brugen heraf.
Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området.
8

Synscentralens bestyrelse 2009
1 medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt socialudvalgets medlemmer:
• Henrik Rosenvinge
Suppleant: Yvette Espersen
1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for
Synscentralen.
• Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Finn Hansen
• Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Linda Sivebæk Andersen
• Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Claus Nyrup
• Næstved: 2. viceborgmester Hans R. Hansen
1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune.
• Hans Jørgen Wiberg
Suppleant: Pia Pedersen
1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund.
• Jan Palsgreen
Suppleant: Lone Gudmansen
2 medlemmer udpeget blandt medarbejderne på Synscentralen.
• Vivi Juul
• Vibeke Bille
Suppleant: Uffe Wever Pedersen
1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen 18 – 30 (elevrepræsentant).
• Karen Koch Rasmussen
9

Normering og medarbejderforudsætninger
Normering
1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager
1 viceforstander/synskonsulent for skoleområdet
4 synskonsulenter for voksne. Pr 1. aug. 2009 3 synskonsulenter for voksne.
1 synskonsulent for småbørn og børn med sammensatte funktionsnedsættelser
2 synskonsulenter for IT-området, blinde og svagsynede,
1 synskonsulent for IT-området, blinde - 22 timer/uge
1 personlig assistent (chauffør m.v.) til blind konsulent - 20 timer/uge
1 optometrist
1 øjenlægekonsulent - 5,5 time/uge
1 fuldmægtig, administration, herunder behandling af proteseansøgninger
1 sekretær - 23 timer/uge: journal, styring af bookinger og hjælpemidler
1 sekretær - 21 timer/uge: regnskab
1 servicemedarbejder, ansættelse på særlige vilkår: hjælpemidler og rep. af CCTV’er
1 serviceassistent - 30 timer/uge
Medarbejderforudsætninger
Det sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden, ikke
mindst hvad angår konsulenternes synsfaglige og pædagogiske viden.
Eksempelvis har synskonsulenterne for voksenområdet som udgangspunkt en uddannelsesmæssig
baggrund, der rækker til lærergodkendelse inden for den kompenserende specialundervisning for voksne,
herunder speciallæreruddannelse, speciale C eller lignende.
De fagspecifikke uddannelser er PD med synslinien eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde
og Svagsynede eller tilsvarende.
En kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen er en forudsætning for at indgå med
selvstændige opgaveløsninger på Synscentralen.
Uddannelsespolitikken må løbende opdateres ud fra brugernes, det omgivende samfunds og
Synscentralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske
om udvikling.
Analyse af og forberedelse til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning er således kontinuerligt
en vigtig del af personalepolitikken.
Kompetenceudvikling sikres endvidere gennem kollegial supervision og netværksdannelse, samt læring
på jobbet.
10

Peter Lebech
Forstander
Jesper Kryger
IT-konsulent
Vivi Juul
Fuldmægtig
Hans Nørgaard
Viceforstander,
synskonsulent
skolebørn
Anders Mortensen
IT-konsulent
Susanne Dirksen
Sekretær
Vibeke Bille
Synskonsulent,
voksenområdet
Bente Elisabeth
Pedersen
Synskonsulent,
småbørn og
flerhandicappede
Henriette Lund
Fredslund
Sekretær
Lonny Slobodziuk
Synskonsulent,
voksenområdet
Pension pr.
1. aug. 2009.
Henrik Holton
Optometrist
Leif Rothgart
Servicemedarbejder
Malene Palsgård
Søhus
Synskonsulent,
voksenområdet
Peter Schmidt
Øjenlægekonsulent
Viola Petersen
Serviceassistent
Steven Andersen
Synskonsulent,
voksenområdet
Fridbjørg Grønbech
Personlig assistent
Bulder
Førerhund
Uffe Wever
Pedersen
IT-Konsulent
11

Servicedeklaration
Januar 2007
Målsætning
• Bistå blinde og svagsynede borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig
livsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.
• Sætte blinde og svagsynede borgere i centrum for Synscentralens virksomhed og fremstå
ubureaukratisk.
Strategi
• Sikre et vedvarende højt fagligt vidensniveau for virksomheden.
• Sikre viden i et tværfagligt miljø.
• Tilrettelægge ud fra individuelle og efterspurgte tilbud.
• Skabe sammenhæng mellem udredning, pædagogisk & optisk indsats og kompenserende
hjælpemidler.
• Prioritere ressourcerne i takt med udviklingen.
Tilbud
• Vejledning, rådgivning, undervisning i kommunen til alle voksne svagsynede og blinde samt
deres pårørende.
• Vejledning, rådgivning og undervisning til alle børn og unge i daginstitution, skoler og
ungdomsuddannelser, samt til forældre og pårørende.
• Samarbejde med andre kommunale faggrupper, herunder sagsbehandlere, PPR-kontorer, UUvejledere,
institutionspersonale m.fl.
• Varetage kommunens afprøvning og bevilling af optiske og IT-kommunikationshjælpemidler.
• Afprøvning af øvrige synshjælpemidler og formidling af ansøgninger herom.
• Fælleskommunal hjælpemiddelcentralfunktion for synshjælpemidler jf. Serviceloven § 112 & §
113.
• Kurser, temadage om undervisning, synshjælpemidler, lovgivning, m.v.
Ved indkaldelse kan Synscentralen i fornødent omfang yde støtte til befordring.
Undervisning, rådgivning og vejledning er ligesom visse synshjælpemidler uden brugerbetaling.
Visitation
Man kan få bistand fra Synscentralen, når synet på det bedste øje efter korrektion
(”med bedste brille”) er 6/18 eller dårligere. Synsbrøken 6/18 betyder, at hvad normalt seende kan se
på 18 meters afstand, kan den svagsynede ikke se på en afstand større end 6 meter. Eller hvis synsfeltet
er koncentrisk indsnævret til 20 grader og derunder, eller hvis det halve af synsfeltet er bortfaldet
(hemianopsi).
Derudover kan man komme i betragtning til bevilling af optiske hjælpemidler, hvis man har en
medicinsk-optisk defineret øjenlidelse jf. Servicelovens §112 & §113.
12

Hjælpemidler
Kommunen er myndighed og Synscentralen udøver denne, når det drejer sig om tildeling af visse
synshjælpemidler.
1. Optiske synshjælpemidler til:
I. Personer med varig nedsat synsfunktion eller
II. Medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse
Der ydes ikke tilskud, hvis behovet eksempelvis alene skyldes langsynethed eller nærsynethed op
til +/- 16 - 17 dioptrier eller ved bygningsfejl under 5 dioptrier i cylinderværdi. For børn indtil
10 år gælder dog, at der ydes tilskud til briller og kontaktlinser, hvor styrken er større end + 7
dioptrier i højest brydende plan.
2. Optikunderstøttende hjælpemidler som læselys og læseplade.
3. Særlige IT-hjælpemidler til kommunikation som eksempelvis skærmlæser og forstørrelsesprogram.
4. IT-understøttende hjælpemidler som computerbord.
5. Øjenproteser.
Hjælpemidler ydes i henhold til Lov om Social Service.
Sagsforløb
Henvendelse & øjenoplysninger
Ved den første henvendelse om bistand orienteres borgeren om mulighederne og det videre forløb.
Inden for 3 hverdage modtager borgeren en samtykkeerklæring, som returneres til Synscentralen.
Samtykket drejer sig om tilladelse til at indhente oplysninger fra øjenlæge.
På baggrund af disse oplysninger (bl.a. synsdiagnose, synsstyrke, ordineret optik m.v.) foretages der
først en visitation og i positivt fald derefter en faglig vurdering af den mulige hjælp, der kan ydes.
Denne første vurdering fortages i et samarbejde mellem synskonsulent, optiker og øjenlægekonsulent.
Det er dog altid brugerens ønsker, der lægges til grund for Synscentralens forslag om den optimale
undervisning eller løsning med synshjælpemidler, og brugeren træffer sine egne afgørelser om, hvad han
eller hun måtte ønske at ansøge om eller få iværksat, indenfor de lovgivningsmæssige rammer.
Ventetid
Den tid, det tager at fremskaffe de nødvendige øjenoplysninger, indgår som en del af ventetiden for
brugeren. Hastesager har dog en maksimal ventetid på 1 uge, mens akutsager ingen ventetid har.
Det videre sagsforløb
Senest 7 hverdage efter Synscentralen har modtaget de øjenlægelige oplysninger, vil brugeren modtage
information om det videre forløb som altid begynder med en dialog med brugeren om de aktuelle
behov.
Et første besøg på Synscentralen tager gennemsnitligt 1-2 timer, og indledes sædvanligvis med en
undersøgelse hos optikeren og derefter udredning / rådgivning / undervisning af en synskonsulent
og/eller IT-konsulent.
Synscentralens konsulenter tager også på hjemmebesøg, når det skønnes nødvendigt. Det kan f.eks.
dreje sig om undervisning i mobility, som er det fag, hvor blinde og meget stærkt svagsynede lærer at
færdes og bruge den hvide stok. Eller det kan dreje sig om undervisning i ADL (almindelig daglig
levevis, altså en anden måde at klare sin daglige tilværelse, når synet er svækket eller borte).
Synskonsulenten medbringer i tjenestebilen en omfattende samling af synshjælpemidler.
Synscentralen samarbejder med en række optikere i kommunerne og foretager i vid udstrækning
henvisning til disse. Som bruger af Synscentralen kan man således forvente, at briller udmåles og
fremstilles hos en af disse optikere. Der er frit valg af leverandør.
13

En merudgift i forhold til Synscentralens samarbejdsaftale om bedst og billigst skal dog betales af
brugeren.
Optikerliste og samarbejdsaftale udleveres fra Synscentralen eller læses på hjemmesiden.
Synscentralens forventninger til brugerne
Vi forventer medvirken til, i et positivt samarbejde, at finde de mest velegnede løsninger. Dvs. at
brugeren åbent og målrettet går ind i et forløb, som handler om at vurdere og afprøve nye muligheder
og/eller nye måder, at gøre velkendte ting på.
Klage
Klage over serviceniveauet på Synscentralen stiles til bopælskommunen og sendes til Synscentralen,
Færgegårdsvej 15H, 4760 Vordingborg.
Klage over afgørelse om bevilling af et synshjælpemiddel stiles til Det Sociale Nævn, Brovej 4, 4800
Nykøbing F. og sendes inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget til:
Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.
Når klagen er modtaget af Synscentralen, revurderes sagen. Såfremt Synscentralen fastholder sin
afgørelse, sendes klagen videre til Det Sociale Nævn.
Synscentralens medarbejdergrupper
Personalegruppen er på 18 personer, og består af 10 synskonsulenter inkl. ledelse og IT-konsulenter, 1
optometrist (optiker), 1 øjenlægekonsulent, 3 sekretærer, 1 teknisk medarbejder, 1 serviceassistent, samt
1 personlig assistent. Nogle er deltidsansatte.
Synscentralen
14

Ydelsesområder
Synskonsulent for blinde og svagsynede børn og unge 0 – 18+ år
Der er i henhold til serviceloven pligt til at anmelde børn og unge under 18 år med nedsat syn til 6/18 eller
derunder på bedste øje eller med synsfeltsdefekter, ligesom visse øjensygdomme medfører automatisk
indmeldelse i registret. Indmeldelse sker efter accept fra forældrene.
Synsregisteret er henhørende under Statens Øjenklinik, og herfra tilgår orientering til den lokale synskonsulent
med anmodning om rådgivning og vejledning. Dette netværk er grundlaget for at kunne opspore og hjælpe disse
børn. Anmeldelser til synsregisteret sker hovedsageligt fra øjenlæger og i mindre grad fra optikere, men af og til
også fra synskonsulenten
Ydelsesområde
Ny henvisning
Kendt barn / ung
Undervisningsmaterialer og
hjælpemidler
Undervisning, rådgivning og
vejledning
Omfang
Udviklingsarbejder
Specifikke ydelser
Sagsudredning og afklaring:
Rekvirering af øjenlægelige oplysninger.
Gennemgang af disse med Synscentralens øjenlæge og optiker.
Besøge hjemmet, institutionen / skolen / uddannelsesstedet.
Afklarende møder med institutioner og forældre.
Analyse, forslag / rapport. Aftaler om forløb.
Observation i skole / institution.
Møder med skole, institution, forældre, sagsbehandler, PPR og vejledere på
uddannelsesinstitutioner.
Elevkurser / aktiviteter.
Lærerkurser.
Institutionsindretning (f.eks. belysning, afmærkning).
Regionale / landsdækkende tiltag for specifikke grupper (f.eks. punktlæsere)
Indkaldelse til optisk undersøgelse og udredning på SC.
Udredning af behov, herunder afprøvninger og undervisning på Synscentralen.
Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale og
synshjælpemidler.
Løbende evaluering af behov og teknologisk udvikling.
Rådgive om handicapkompenserende og hensyntagende undervisning for alle
blinde og svagsynede børn og unge, alle fag og alle trin. Børnehave/daginstitution,
folkeskole/SFO, ungdomsuddannelser samt ifm. erhvervsvejledning.
Varetage undervisning i særskilte områder, f.eks. punktundervisning for nye
lærere og for forældre samt punkt, IT og mobilityundervisning m.v. for eleverne.
Varierer efter behov og den kontekst barnet / den unge befinder sig i. Alle børn
besøges mindst en gang årligt, de fleste adskillige gange. I tilfælde, hvor der opstår
særlige behov, aftales en kontinuerlig besøgs- og møderække, med indlagt
observation.
Årlige lokale eller regionale kurser for lærere i specifikke fagområder (f.eks. idræt,
fysik for blinde elever, brug af teknologi, undervisningsmetodik / inkluderende
undervisning, sociale kompetencer m.m.).
Årlige lokale eller regionale kurser for børn og unge (f.eks. brug af hjælpemidler,
afklaring af uddannelsesvalg, børnemøder m.m.).
Udviklingsarbejder genereres efter aktuelle behov for at justere den daglige
praksis.
15

Synskonsulent for voksne
Ydelsesområde
Ny henvendelse
På Synscentralen (1)
I hjemmet (2) Rådgivning/vejledning/undervisning
Opfølgning
Genhenvendelse
Omfang
Specifikke ydelser
Gennemgang af øjenlægelige oplysninger med SC's øjenlægekonsulent.
På baggrund heraf beslutning om, hvorvidt borgeren i første omgang indkaldes til
afprøvning på Synscentralen, henvises til ekstern optiker eller om der foretages
hjemmebesøg.
Sagsudredning/afdækning af behov.
Præsentation af hjælpemuligheder samt afprøvning, instruktion og undervisning i brugen
af optiske og ikke-optiske hjælpemidler.
Rådgivning/vejledning/undervisning, f.eks. mht. kompenserende teknikker og metoder,
herunder ADL og mobilityundervisning.
Udlån af hjælpemidler.
Journalskrivning/rapportering.
Så vidt muligt inddragelse af nærmeste pårørende, således at disse får forståelse for
synsnedsættelsen og dens konsekvenser.
Aftale om videre forløb.
Som 1. Herudover boligindretning (f.eks. belysning, afmærkning).
Undervisning i handicapkompenserende områder:
Brug af svagsynsoptik.
ADL, f.eks. køkkenaktiviteter, rengøring, tøjvask, måltidsteknik, kommunikation.
Mobility, f.eks. brug af lang stok, orientering, ledsageteknik, ruteindlæring.
Punkt (Braille).
Telefonisk opfølgning og fornyede aftaler.
Sker som oftest fordi synet er skredet eller fordi nye behov er opstået.
Det videre forløb som 1 el. 2.
I høj grad individuelt efter behov. I tilfælde med særlige behov aftales længere forløb,
f.eks. mobilityforløb.
Årlige informative arrangementer for nye brugere.
Kurser (holdundervisning) efter behov, f.eks. pårørendekurser, køkkenkurser.
Brugere i erhverv Afprøvning på Synscentralen (se 1)
Besøg på arbejdspladsen (f.eks. behov for mobility, rådgivning af arbejdskolleger m.fl.).
Indretning af særlige hjælpemidler.
Opsøgende arbejde
Kurser
F.eks. screenings- og kursustilbud indenfor udvalgte indsatsområder
( døvblinde, udviklingshæmmede m.fl.).
For brugere og personale samt studerende m.fl.
Tjenestebil med samling af hjælpemidler og undervisningsmaterialer
16

IT-synskonsulent for synshandicappede 0 – 90+ år
Ydelsesområde
Ansøgning om hjælp fra
borger
Specifikke ydelser
Sagsudredning og afklaring: Indhentning af øjenoplysninger fra øjenlæge samt evt.
gennemgang af øjenoplysninger med SC's øjenlægekonsulent og optiker.
Indkaldelse til og afholdelse af IT-afprøvning på SC.
Orientering om sagsgangen herunder aftaler med bruger om mål og forløb for
undervisningen, der gives efter behov og den kontekst brugeren befinder sig i.
Skrivning af rapport over afprøvningen med afklaring af hvilke hjælpemidler der er
behov for og hvad brugeren ønsker.
Deltagelse i udredning/afgørelse af sagen i bevillingsudvalget.
Undervisning samt kurser Undervisning i brug af det kompenserende udstyr.
Fejlretning på IT-udstyr (hardware og software).
Telefonsupport til brugere af IT-hjælpemidler.
Afholdelse af kurser for brugere samt kurser for lærere der underviser børn med
synsnedsættelse.
Hjælpemidler
Vedligeholdelse af viden
på området
Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale.
Indkøb af IT-hjælpemidler (hardware og software) fra leverandør samt installation af
software, opsætning og konfiguration af samme.
Vedligeholde viden om IT-hjælpemidler, samt følge med i ny teknologi både indenfor
alm. IT samt handicap-IT.
Deltagelse i regionale / landsdækkende netværk for det specifikke område. (IThjælpemidler).
Deltagelse i IT-kurser for alm. IT samt specielt handicap-IT.
Intern IT-support
Intern undervisning
Deltagelse i konferencer for handicap-IT.
Support til medarbejdere på SC og vedligeholdelse af visse dele af intern IT.
Undervisning til kolleger vedr. brug af de interne IT-systemer (post, kalender,
journalsystem, tekstbehandling og regneark)
17

Speciallæge i oftalmologi
Ydelsesområde
Vurdering af henvendelser
Visitation
Behandling af ansøgninger
Rådgivning og vejledning
Undervisning
Uddannelse
Specifikke ydelser
Gennemgang af samtlige henvendelser.
Sikring af øjenlægelig dokumentation, herunder administrativ vurdering af, om den
øjenlægelige behandling hos egen øjenlæge og evt. på øjenambulatorium er fulgt og
gennemført.
Deltager ved beslutning om optagelse eller afvisning.
Medvirker med social-medicinsk vurdering til forslag om igangsætning af tilbud som
første besvarelse på henvendelsen.
Sammen med Synscentralens optometrist behandles ansøgninger om synshjælpemidler
i forhold til Vejledning til Lov om social service: Medicinsk-optisk defineret
varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap
Gennemgår over for og sammen med synskonsulenten de specifikke øjendiagnostiske
forhold ved enhver henvendelse, herunder udpegning af hvilke optiske
hjælpemidler og strategier, som umiddelbart kan udledes af de indhentede oplysninger.
Øjenlægelige faglige drøftelser med Synscentralens optometrist.
Intern undervisning i tematiske oftalmologiske områder.
Formidling af aktuel viden og debat fra internationale tidsskrifter.
Medvirker ved Synscentralens interne grunduddannelse for nyansatte synskonsulenter
18

Optometristområdet
Ydelsesområde
Primær funktion
Specifikke ydelser
Klinisk synsundersøgelse af kommunernes svagsynede borgere hvilket
indebærer måling af øjets synsfejl, farvesyn, kontrastsyn, synsfelt, beregning
af specialoptik, receptudstedelse samt journalskrivning.
Objektiv udmåling af synsstyrken, hvor patienten ikke selv kan medvirke i
den subjektive del af undersøgelsen.
Undervisning
Undervisning, efteruddannelse samt supervision af de optikere,
Synscentralen har indgået samarbejdsaftale med.
Synsundersøgelse ved medicinskoptisk
definerede øjensygdomme vendig for at afhjælpe synslidelsen. Her kan det bl.a. være tale om ekstrem
Defineres ved at synsevnen er normal, men hvor specialoptik er nød-
optiske synsfejl, hvor det er nødvendigt at tilpasse specialkontaktlinser
eller meget stærke briller.
Synsundersøgelse af børn i synsregistrefunktion
mindre end eller lig med 6/18.
Omfatter udviklingshæmmede og normalbegavede børn med syns-
Rådgivning/vejledning/undervisning Brug af svagsynsoptik.
Efterkontroller
Kurser
Serviceloven
Brugere der har behov for efterkontrol indkaldes efter behov eller aftale.
For optikere
For brugere
For synskonsulenter
Sagsbehandling om tilskud til hjælpemidler, der dækkes via Serviceloven.
19

Sekretariatet
Ydelsesområde
Ny henvendelse
Hjælpemidler
Daglige opgaver
Regnskab
Ansøgninger fra optikere
Undersøgelser
Ad-hoc opgaver
Tjenestebiler
Fremstilling af undervisningsmaterialer
Specifikke ydelser
Telefonmodtagelse/personlig henvendelse/skriftlig.
Rådgivning omkring kriterier - visus – lovgivning.
Oprette ny sagsmappe i edb og papir.
Udstede og fremsende samtykkeerklæring.
Rekvirere øjenlægelige oplysninger evt. andet.
Videregive sag til øjenlægekonsulent.
Herefter retur med besked om skrivelse vedr.:
Indkaldelse til SC – besøg i hjemmet – ekstern optiker - afvisning.
Indkøb.
Registrering af hjælpemiddel.
Registrering af udlån til brugere (udlånserklæring).
Udbringning/afhentning af hjælpemidler.
Reparation og rengøring af hjælpemidler, - evt. kontakte reparatør.
Telefonpasning.
Post.
Rådgivning.
Modtagelse og servicering af brugere.
Udbetale kørepenge.
Modtage fakturaer: Pr. post eller elektronisk.
Kontrollerer – konterer - bogfører.
Diverse regnskabsudtræk.
Registrering af it-udstyr til brugere.
Oprettelse af journal ved modtagelse.
Kopieres og videregives til optometrist, - der godkender/giver afslag på ansøgning.
Sendes retur til optiker efter godkendelse.
Kopieres og arkiveres til brug i regnskabssammenhænge.
Eksempelvis:
CCTV – undersøgelsen og UMV-undersøgelsen.
Indkøb af kontorartikler.
Registrere ferie og fravær.
Udsendelse af invitationer i.f.m. diverse arrangementer.
Udskrive deltagerliste i.f.m. diverse arrangementer.
Arrangerer befordring i.f.m. diverse arrangementer.
Registrerer bortgang af brugere.
Udlån af SC’s konferencelokale.
Mindre ad-hoc opgaver for konsulenter.
Dække bord og afrydning.
Assistere ved arrangementer.
Udfærdige rejseplan/billetbestilling.
Sørge for at bilparken er køreklar.
Bykørsel – indkøb.
Bankoplader, telefonlister m.m.
Overføre diverse materialer til punkt.
20

Temaer
Læsevejledning
I de følgende tematiske afsnit forekommer faglige udtryk, hvor kendskabet til disse vil gøre læsningen
lettere.
Synsstyrke / Visus
Synsstyrke (det samme som visus) angives som
en brøk. Synsbrøken 6/18 angiver begyndelsen
af svagsynsområdet og betyder, at det en person
med normalt syn kan se på 18 meters afstand,
skal den svagsynede person med synsbrøken
6/18 ind på 6 meters afstand for at kunne se /
skelne tilsvarende. Synsstyrken måles altid på
det bedst seende øje og med den bedst mulige
korrektion (brille).
Refraktion
Synsprøve, hvor optikeren bl.a. udmåler styrken
til brilleglas.
Kontrastfølsomhed / kontrastsyn
Er evnen til at kunne skelne farver og konturer
i forhold til hinanden. Hvis kontrastfølsomheden
er nedsat, fremstår det sete som diset,
tåget og uklart. Kontrastfølsomhed fortæller
langt mere om det funktionelle syn, end
synsstyrken almindeligvis gør det.
Afstandstavle
Synsfeltudfald
Ved forskellige øjensygdomme forekommer
det, at visse dele af nethinden eller synsnerven
ikke fungerer. Det opleves som pletter i større
eller mindre dele af synsfeltet.
Kontrasttavle (Pelli Robson)
21

Børneområdet (0 til 17 år)
Hvordan foregår vejledningen og rådgivningen af de svagsynede børn og unge
Svagsynede og blinde børn har mange udfordringer i en stærkt visuelt orienteret verden. Det gælder
ikke mindst, når de møder institutions- og skoleverdenen, hvor kravene til synssansen er stor.
Synssansen er menneskets dominerende sans, og man regner med, at ca. 80% af et normalt sansende
menneske får sine sanseinformationer gennem synet. Det betyder naturligvis, at en meget stor del af
den mellemmenneskelige kommunikation er baseret på dette forhold, og at vi er naturligt tilbøjelige til
at bruge synssansen som referenceramme. Et typisk eksempel kan være læreren, der giver en instruktion
om, hvor det seneste opslag om ude-ordningen hænger ved at pege hen på en tavle og sige: ”Det
hænger derovre”. Alle Børnene ser over på tavlen og kan se, at der hænger et nyt A4 ark, undtaget det
svagsynede barn, der næppe kan se, hvor læreren peger hen.
Det er derfor en stor opgave for de voksne, som for første gang i deres professionelle virke som
pædagog eller lærer møder et svagsynet barn, at lære sig netop dette barns særlige forudsætninger og
hvad de kan gøre i den sammenhæng. Og det er netop en lærerproces, der begynder her: At forstå de
særlige forudsætninger, kende de kompenserende metoder og ikke mindst have øje for de særlige vilkår
i det sociale sammenspil, der gælder for børn, som ikke har det fulde syn eller er blinde. Synssansen
spiller også en afgørende rolle i det kommunikative samspil mellem børn.
I en del af de lande, som Danmark sædvanligvis sammenligner sig med, har eksempelvis lærere, der
underviser blinde og svagsynede elever, en specialpædagogisk uddannelse. Dette er sjældent tilfældet i
Danmark, hvor det er mere tilfældigt hvilken lærer, der netop har den klasse, hvor et blindt eller
svagsynet barn skal begynde sin skolegang. Det er derfor vigtigt, at kunne tilbyde disse pædagoger og
lærere rådgivning, vejledning og efteruddannelse til at kunne varetage denne opgave.
Synscentralens opgave er derfor at uddanne disse pædagoger og lærere i det synspædagogiske fagfelt på
en sådan måde, at de oplever at kunne magte opgaven, at forældrene føler sig trygge ved den
inkluderende undervisning og mest af alt: At børnene får de bedst tænkelige vilkår for deres skole og
institutionsforløb
I det følgende beskrives hvordan dette gøres i praksis
Udredning
Det første, der skal ske, når Synscentralen får kendskab til et barn med nedsat synsfunktion, er
indhentning af de relevante undersøgelser fra øjenlæger og øjenafdelinger, samt fra Kennedy Centrets
Øjenklinik, hvis barnet er undersøgt der. Disse oplysninger konfereres med Synscentralens
øjenlægekonsulent, så der foreligger så klart et billede af den nedsatte synsfunktion som muligt. Ud fra
dette og evt. supplerende undersøgelser hos optikeren på Synscentralen, kan der dannes et billede af,
hvordan synet fungerer 1 og hvilke kompensatoriske foranstaltninger, der kan bringes i anvendelse
(f.eks. hjælpemidler og pædagogisk støtte).
Observationer og samtaler.
De indledende udredninger følges op med observationer i praksis, så synskonsulenten får en klar
opfattelse af, hvordan det pågældende barn klarer de visuelle udfordringer i dagligdagen. Disse
observationer foregår i hjemmet og barnets klasse i undervisningstiden og frikvarterer, i daginstitutioner
1 Langt de fleste af de børn og unge, som er kendt af Synscenralen, har en synsrest, som anvendes i større eller mindre
grad.
22

og SFO’er / fritidshjem. Observationerne drøftes med forældre, det pågældende personale, som kan
lægge deres observationer og erfaringer til, så der kan sigtes mod en fælles pulje af viden om barnets
forudsætninger og behov. Vejen til den størst mulige selvstændighed for det blinde/svagsynede barn
drøftes med forældre og personale. Det kan bl.a. ske gennem undervisning i adl (evnen til som
synshandicappet at udføre almindelige, dagligdags opgaver) og mobility (evnen til som synshandicappet
at færdes selvstændigt)
Med lærerne kan der drøftes undervisningsmetoder, brug af eventuelle hjælpemidler og hvordan det
blinde eller svagsynede barn finder sin rette plads i det inkluderende undervisningsmiljø. Fokus rettes
ofte mod praktiske og sociale forhold, idet erfaringerne viser, at de svagsynede og blinde børn
gennemsnitligt klarer sig lige så godt som alle andre elever i folkeskolen (se evt. rapport om blinde og
svagsynede elevers afgangsprøve på Synscentralens hjemmeside: www.visus.dk). På det sociale område
møder barnet ofte vanskeligheder med at blive en del af kammeratskabsgrupper, at kunne deltage i
sociale aktiviteter i frikvarterer m.m. En anden problemstilling gør sig gældende for de ca. 60% af
børnene, som har flere funktionsnedsættelser, idet det ofte kan være svært for pædagogen eller læreren
at vurdere, hvor stor en rolle den nedsatte synsfunktion spiller i forhold til de andre problemstillinger.
Her er den synsmæssige betydning for kommunikation en central problemstilling. Det kan således være
et møjsommeligt arbejde at få klarhed på disse forhold.
De jævnlige besøg i skoler og institutioner med efterfølgende samtaler med personale og forældre er en
vigtig forudsætning for en individuel og målrettet vejledning og rådgivning.
Kurser på Synscentralen
Observationerne og samtalerne suppleres med kursustilbud på Synscentralen for personale, der for
første gang stifter bekendtskab med et blindt eller svagsynet barn. På disse kurser sættes der fokus på at
forstå de synsmæssige forhold hos det enkelte barn, at gennemgå hjælpemidler og kompensatoriske
muligheder, samt ikke mindst at drøfte de vanskelige problemstillinger i det sociale felt, hvor ingen
kompensation eller noget hjælpemiddel er til nogen særlig nytte. Undervisere på disse kurser er
sædvanligvis Synscentralens optiker, synskonsulenter og IT-konsulenter.
Der afholdes ligeledes kurser for personale i specifikke kompenserende teknologier ved brug af IT. Det
kan være forstørrelsesprogrammer, scanningsmetoder til undervisningsmateriale, understøttelse af
talesyntese, brug af alternative kommunikationsprogrammer m.m. Disse kurser tilbydes som regel til
både lærer og elev, så de på det samme kursus får mulighed for at være sammen om at løse opgaven
med at få disse kompenserende IT-hjælpemidler integreret i hverdagen.
Endelig afholdes der kurser for børnene alene. Disse har flere formål: at undervise i bestemte
færdigheder som f.eks. brug af særlige IT programmer, men også at give dem mulighed for at være
sammen med ligestillede om disse opgaver. Blinde og svagsynede børn er ofte meget alene i deres rolle
som synshandicappet elev i en skole og erfaringen er, at de har stort udbytte af at være sammen med
andre i tilsvarende situation og kunne snakke sammen om, hvordan det er.
Observationer, samtaler og kurser indgår således i en samlet enhed, hvis formål er at uddanne
pædagoger og lærere bedst muligt til at varetage opgaverne i forbindelse med undervisningen og det
pædagogiske arbejde med de blinde og svagsynede børn. Samt at tilvejebringe størst muligt
vidensgrundlag hos synskonsulenten til brug for den fortsatte vejledning og rådgivning.
Danmarks Pædagogisk Universitet har som en del af Velfærdsprogrammet undersøgt effekter af
specialundervisningen. En af konklusionerne af denne omfattende undersøgelse er, at ”en positiv effekt
ikke i særlig grad er knyttet til indsatsformen, men at den først og fremmest er knyttet til den
professionalisme, der ydes i indsatsen ….. det er af afgørende betydning, at de lærere og pædagoger, der
yder specialpædagogisk indsats som støtte til den almene undervisning, har indsigt i specialpædagogik
23

og at de handler professionelt i forhold til de øvrige lærere, pædagoger eller andet personale, de har
berøring med.” (Effekter af specialundervisningen, 2009, DPU, s. 329)
Optisk udredning
Jævnligt opstår der særlige problemstillinger, hvor en fornyet udredning kan komme på tale. Det kan
eksempelvis være et svagsynet barn, som er kommet op i skolens overbygning og har store læseopgaver
og udtrættes ved disse. Eller børn, som er observeret havende en særlig adfærd, som måske kan
forklares ud fra de synsmæssige forudsætninger, som barnet har. Stort set alle de børn, som
Synscentralen kender, ses af Synscentralens optiker med henblik på at sikre alle optiske muligheder
afprøvet i de specifikke situationer, som barnet kommer i. Synscentralens optiker har desuden
indgående erfaring med optisk udredning af børn og unge, som har multiple funktionsnedsættelser. Det
tætte samarbejde mellem synskonsulent og optiker er derfor en meget væsentlig del af
udredningsgrundlaget for det enkelte barn.
Hjælpemidler
Via leveringsaftalerne med ”vores” 5 kommuner, er der indgået aftale om, at de bidrager til en
hjælpemiddelpulje til børneområdet. Det giver mulighed for at kunne tilvejebringe det nødvendige
hjælpemiddel på rette sted og til rette tid, hvilket er betydningsfuldt set i forhold til barnelivets korte og
hurtige forløb. Dertil kommer en klar økonomisk gevinst ved at kunne genbruge en række hjælpemidler
samt undgå at belaste den enkelte skole økonomisk med udgifter til hjælpemidler, som i visse tilfælde
kan være særdeles kostbare.
Eksterne samarbejdspartnere
Synscenter Refsnæs tilbyder en række personale-, forældre- og elevkurser, som synskonsulenterne
henviser til. Kurserne på Synscentralen skal således ses i sammenhæng med disse, idet Synscenter
Refsnæs er i stand til at tilbyde et længerevarende uddannelsesforløb for lærere og pædagoger til børn
med svær synsnedsættelse, ofte fordelt over 2 x 1 uge. Dertil kommer vigtige skolestartsvurderinger,
hvor de observationer, der gøres på Synscenter Refsnæs, bidrager til at danne beslutningsgrundlag for,
om barnet er skoleparat. Desuden tilbydes børnene jævnligt kursusforløb af en uges varighed over
forskellige faglige temaer, men hvor også den sociale vinkel med samvær med ligestillede er en meget
vigtig del heraf. Synscenter Refsnæs fremstiller særligt undervisningsmateriale, hvor dette er påkrævet.
Det gælder eksempelvis punktskriftmateriale, forstørrede tekster i et vist omfang og lydbøger.
I det forløbne år, har der været afholdt et kursus for lærere og andet pædagogisk personale i
psykosociale aspekter ved et synshandicap. Psykolog Peter Rodney fra Instituttet for Blinde og
Svagsynede er underviser på dette kursus, som er et værdifuldt og givende kursus om nogen af de
sværeste problemstillinger i et liv med nedsat synsfunktion.
Synscentralen samarbejder med kolleger i de nærliggende synsrådgivninger om dele af
kursusvirksomheden og børnearrangementerne. Således er flere børn inviteret med til den årlige
computer camp på Synscentralen, hvor en stor flok børn og en lille flok voksne i et døgn har
computeren som fælles udgangspunkt for et vigtigt samvær. De observationer, man som synskonsulent
kan foretage i løbet af sådan et døgn, hvor der også skal spises og puttes i seng, er vigtige brikker i det
samlede vidensgrundlag om det enkelte barn.
Synskonsulentens faglige baggrund
Synskonsulenternes faglige baggrund er en pædagogisk uddannelse suppleret med specialer, samt den
tilegnede viden gennem det daglige arbejde. En vigtig del af fagligheden er den konstante opdatering
gennem de netværk, der eksisterer på landsplan for det synspædagogiske arbejde. Herigennem tilføres
området hele tiden ny viden, som kan bringes i anvendelse i praksis ude i felten, hvor børnene befinder
sig.
24

Arbejdsmetoder
• Observation i klassen, hjemmet, institutionen – herudfra refleksive samtaler m. lærer/forældre
• Drøftelse med Synscentralens øjenlægekonsulent og optometrist tilvejebringer det første
vidensgrundlag, som udbygges sammen med personale og forældre
• Udredning hos Synscentralens optiker
• Vurdering af undervisningsmetoder og pædagogiske strategier
• Vurdering af barnets sociale situation
• Vurdering af evt. behov for hjælpemidler
• Kurser for personale
• Kurser for elever
• Formidling af kurser til både barn og personale på Synscenter Refsnæs + second opinions
Forudsætningen for den vejledning, som Synscentralen yder børnegruppen, er registrering i
Synsregistret. Til dette register er der anmeldelsespligt, når en offentlig myndighed møder et barn med
nedsat syn, svarende til en synsbrøk på mindre end eller lig med 6/18, samt visse tilfælde af indskrænket
synsfelt. Anmeldelse sker kun efter accept fra forældrene.
25

Voksne blinde og svagsynede
Læsning og synshandicap
Læsning er en vital funktion, der sættes under pres ved et synshandicap. Det følgende afsnit rapporterer
nogle faglige perspektiver på den hjælpeindsats, der iværksættes, når Synscentralen forsøger atter at
bibringe blinde og svagsynede en læsemulighed.
Korrekt udmålt optik er naturligvis en grundsten i de første forsøg på at forbedre synsevnen. I første
afsnit i denne rapportering dokumenteres det, hvor stor betydning en god optisk undersøgelse
(refraktionering) har.
Godt lys er et andet hjælpemiddel, der kan forbedre besværliggjort læsning. Men lys er ikke bare lys.
Det dokumenteres i de efterfølgende afsnit om lyspræferencer i forbindelse med læsning.
CCTV (Closed Circuit Tele Vision = et lukket TV-system) er et skærm-læseapparat, som kan forstørre
tekst op i en vilkårlig, ønsket størrelse. Der har været en stigning i udlån af disse apparater og i det
første afsnit af denne rapportdel undersøges årsagerne hertil.
Det sidste afsnit drejer sig om læsning, når der ikke er mere syn tilbage. Altså, læsning med fingrene:
punktskrift.
Den vigtige synsprøve
I det følgende beskrives en opgørelse over de synsforbedringer, der kunne opnås blandt 2888 personer,
der har været til synsundersøgelse hos Synscentralens optiker. Samtlige personer fik udmålt brilleoptik
(refraktionering) objektivt og subjektivt. Den objektive refraktion blev udmålt ved skiascopi (optikerens
vurdering) og den subjektive refraktion (personens egen vurdering) ved hjælp af prøvebrille, prøveglas
og Jacksons håndholdte krydscylinder. Visus blev udmålt på en afstandstavle (Log Mar ETDRS 4
meters visustavle med baggrundsbelysning). Synsevnen med den medbragte brille blev målt og
sammenlignet med synsevnen efter den bedst opnåelige korrektion.
De fire hyppigste øjendiagnoser var aldersbetinget macula degeneration (AMD) 63 %, efterfulgt af
øjenforandringer som følge af sukkersyge (diabetisk retinopati) 8 %, grøn stær (glaukom) 6 % og grå
stær (katarakt) 4 %. Alle var af egen øjenlæge diagnosticeret som enten socialt blinde eller svagsynede.
Resultatet, der er statistisk signifikant, viste at lidt over en tredjedel af de personer, der deltog i studiet,
fik en forbedring af visus med ny brillekorrektion. I faktiske tal drejede det sig om 1004 personer
(35,5% af gruppen på 2.888)
I gruppen af svagsynede kunne 309 personer (18,4 % af gruppen på 1.677) hæves til
normalsynsområdet, dvs. visus ≥ 6/15. I gruppen med social blindhed kunne 41 personer (3,4% af
gruppen på 1.211) til normalsynsområdet.
26

6/15
6/12
6/9
6/7,5
6/6
Forbedring af visus fra 6/18 eller dårligere, fordelt på opnået visus
Hos personerne med AMD, der var hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, var der procentmæssigt
færre, der kunne opnå visusforbedring i forhold til de øvrige diagnoser. Personer med AMD er ofte af
den opfattelse, at deres syn ikke kan forbedres med briller, men den aktuelle opgørelse viste at 13,5 %
af patienterne i svagsynsgruppen kunne løftes til normalsynsområdet (visus ≥ 6/15) med optimal
korrektion. AMD kan ikke helbredes, og en person med AMD, der opnår en visusforbedring med
briller, vil som regel over en periode få yderligere forværringer af synet, men så længe synet kan
optimeres med brille, bør dette gøres.
Til sammenligning kunne 26 % af de svagsynede, der var henvist med grå stær, hæves til
normalsynsområdet med ny brillekorrektion. Dette er interessant, idet en undersøgelse (Brannan S. et
al, Br j Ophhalmol 2003) har vist, at der var færre faldulykker efter en grå stær operation. Da der kan
være lang ventetid på at blive opereret, vil en forbedring med korrektion i perioden frem til operationen
derfor være handicapkompenserende. En brille med individuelt korrigerede glas kan i dag anskaffes for
få hundrede kroner.
30
25
Visusforbedring
Procent
20
15
10
5
0
Katarakt Glaukom Diabetisk
retinopati
AMD
Alle
Procentdel der hæves til normalsynsområdet for diagnosen og gennemsnittet for alle.
27

Det skal afslutningsvis noteres, at et godt syn ikke alene kan defineres ud fra, hvor god scoring der kan
opnås på visustavlen. Nedsat kontrastfølsomhed, farvesyn, adaptationsevne (tilpasning af nethindens
følsomhed efter det givne lysniveau) samt metamorfopsi (forvrængninger med udfald af hele bogstaver
eller dele af bogstaver) og synsfeltsdefekter er symptomer, der ofte følger med øjensygdom, og flere af
disse symptomer kan ikke afhjælpes med briller. Men har patienten en subjektiv forbedring med
korrektion, bør der ordineres briller.
Lysfarvepræference i forbindelse med læsning
Vi har gennem længere tid haft indtryk af, at personer med lav kontrastfølsomhed foretrækker lysfarve
med højt Kelvin-tal* (> 3000 K) til læsning – også kaldet ”koldt” eller ”hvidt” lys.
Vores undersøgelse bekræfter dette indtryk, idet 72 % af brugere med lav kontrastfølsomhed
foretrækker læsebelysning med højt Kelvintal, medens kun 28 % af disse brugere vælger lys med lavt
Kelvin-tal ( 3000 K
Antal % Antal %
Kontrastmåling
personer af gruppen personer af gruppen I alt
0.15-0.60 Lav kontrastfølsomhed 19 28% 50 72% 69
0.75-0.90 Moderat kontrastfølsomhed 52 41% 76 59% 128
1.05-1.50 God kontrastfølsomhed 186 47% 213 53% 399
Personer uden indikation for nedsat
kontrastfølsomhed 374 53% 329 47% 703
Alle 631 49% 668 51% 1299
Lyspræference
28

Undersøgelse af lysets indvirkning på synskvaliteten hos
personer med AMD
Undersøgelsen er foretaget af Synscentralens optiker Henrik Holton, arkitekt Asger Bay Christiansen,
overlæge Claus Johnsen og overlæge Michael Albeck blandt borgere der har været til synsafprøvning på
Synscentralen. Nedenstående er et resume fra undersøgelsens publicering i et internationalt tidsskrift
(Acta Ophthalmologica, 12/18/09)
Formål: at undersøge hvordan lyset påvirker øjets kontrastskelneevne hos patienter med
Aldersrelateret Macula Degeneration (AMD).
Metode: Fuldspektret lys (halogenpærer) og lys med opbrudt spektralfordeling (lavenergipærer) blev
testet hos 70 forsøgspersoner med Aldersrelateret Macula Degeneration. Forsøgspersonernes evne til at
skelne kontraster på Pelli Robsons kontrasttavle blev testet. Pelli Robsons kontrasttavle blev belyst med
hhv. halogen- og lavenergipærer. Forsøgspersonernes subjektive lyspræference blev også undersøgt.
Resultat: Forsøgspersonerne kunne bedre se kontraster ved halogenlys sammenlignet med ved
lavenergilys, til trods for, at der blev benyttet samme luxværdi* på kontrasttavlen. Den gennemsnitlige
luxværdi på Pelli Robsons kontrasttavle var 338 lux for halogenpæren og 339 lux for lavenergipæren.
Subjektivt oplevede 49 af forsøgspersonerne at se tydeligere og bedre ved halogenpæren frem for ved
lavenergipæren. Ingen valgte lavenergipæren som bedste lyskilde. 19 forsøgspersoner kunne ikke se
forskel mellem halogen- og lavenergipæren. Disse fund er statistisk signifikante. 15 af de 19
forsøgspersoner, der ikke kunne mærke forskel på halogen- og lavenergipærens lys, havde ingen
forbedring i deres kontrastskelneevne, hvilket forklarer, at de ikke kunne mærke forskel mellem de 2
lyskilder.
Konklusion: Fuldspektret lys er det bedste som handicapkompenserende indendørs belysning. Det er
også den dyreste form for belysning, hvorfor alternativer i form af belysning med rørarmaturer kan
komme på tale. På Synscentralen benytter vi således fuldspektret belysning af Pelli Robson
kontrasttavle, idet studiet viser, at der trods ens luxmængde kunne opnås bedre kontrastskelneevne med
halogenpærer i forhold til lavernergipærer.
* Lux: Måleværdi for belysningsstyrke. Belysningsstyrke er et udtryk for, hvor meget lys, der rammer
en overfladeandel.
29

CCTV området
Kontrastfølsomhed og CCTV
I perioden mellem 2002 og 2009 har vi haft stigende fokus på kontrastfølsomhedens betydning for
synsevnen. Kontrastsynet kan være så dårligt, at man i stedet for lys og optik har større gavn af de
muligheder, CCTVet giver.
CCTV’et forstørrer teksten v.hj.a. kamera, skærm og elektroniske kredsløb. I de elektroniske kredsløb
kan man foretage en kunstig forøgelse af kontrasten.
Det betyder bl.a., at et let gulnet papir eller et lidt udtværet avistryk kan forbedres således, at det
fremstår sort/hvidt og med øget skarphed i bogstaverne. Herudover kan man bl.a. vende kontrasten
således, at man får hvid tekst på sort baggrund.
I 2002 var ca. 75 % af bevillingerne af CCTV til borgere der så 6/60 eller ringere (se tabel for 2002). I
2009 ligger kun 49 % af bevillingerne i denne gruppe (se tabel for 2009). I absolutte tal er ændringen i
gruppen på 6/60 og derunder en stigning fra 56 til 62 - svarende nogenlunde til stigningen i antal
kendte synshandicappede.
Det er i gruppen med visus bedre end 6/60, at den største stigning skal findes.
Den øgede fokus på kontrastfølsomhed i sammenhæng med de forbedrede muligheder v. hj. a. CCTV
har givet mulighed for at hjælpe en større gruppe borgere til at opnå funktionel læsning.
2002
Visus (synsstyrke)
Dårligt
kontrastsyn
Godt
kontrastsyn
Kontrastsyn
ikke målt I alt på visus
Fordeling på
visus
1/60 - 6/60 15 7 34 56 73 %
6/48 - 7 7 7 21 27 %
I alt på kontrast 22 14 41 77 100 %
Antal bevilgede CCTV’er fordelt på kontrastsyn og visusgrupper
Optalt for perioden okt. 2001 – sep. 2002 (begge inkl.)
2009
Visus (synsstyrke)
Dårligt
kontrastsyn
Godt
kontrastsyn
Kontrastsyn
ikke målt I alt på visus Fordeling på visus
1/60 - 6/60 20 7 35 62 49 %
6/48 - 37 10 18 65 51 %
I alt på kontrast 57 17 53 127 100 %
Antal bevilgede CCTV’er fordelt på kontrastsyn og visusgrupper
Optalt for perioden okt. 2008 – sep. 2009 (begge inkl.)
Årstal
Befolkningsantal
Antal registrerede
synshandicappede
Synshandicappede:
%-del af befolkning
65 år og derover:
%-del af befolkning
2002 260.598 2143 0,82 % 17,75 %
2009 273.914 2489 0,91 % 18,90 %
Stigning 5,1 % 16,1 % 10,5 % 6,5 %
Befolkningsantal, synshæmmede og ældreandel i de to optællingsår
30

Af tabellerne for 2002 og 2009 ses en stigning i antallet af bevilgede CCTV’er på 65 % over en 7 års
periode. Af tabel 6 ses en stigning i både befolkningsantal, antal registrerede synshæmmede samt andel
af befolkning over 65 år.
Stigningen i det samlede befolkningsantal i de 5 kommuner, som Synscentralen betjener, skyldes
hovedsagelig strukturreformens sammenlægning af kommuner. Der er kommet flere borgere i ”de nye”
Næstved og Faxe kommuner. Til gengæld betjener vi ikke længere borgerne i Stevns kommune.
Sammenlagt drejer stigningen sig om ca. 10.000 borgere (knap 4 %).
Når andelen af ældre stiger (6,5 %), stiger antallet af synshandicappede også, idet en del diagnoser netop
er aldersrelaterede. Den andel af befolkningen, vi kender som værende synshandicappet er steget (fra
0,82 % til 0,91 %).
Den samlede stigning i registrerede synshandicappede er således ca. 16 %. Dette er derfor kun en
mindre del af forklaringen på stigningen i antallet af bevilgede CCTV’er.
Bedst og billigst
Et nyt CCTV koster typisk 15 – 25.000 kr. afhængigt af, hvilke krav, det skal opfylde.
Et CCTV til skolebrug koster betydeligt mere.
Hver bevilling og hvert udlån hviler på en nøje individuel vurdering, hvor også ”bedst og billigst” gør
sig gældende.
Et ældre genbrugsapparat kan ofte klare opgaverne tilfredsstillende, hvis det kun skal anvendes
kortvarigt et par gange om ugen. Derimod må en læsehest ofte have et nyere eller helt nyt apparat med
mange faciliteter for ikke at køre træt for hurtigt. Under alle omstændigheder er det besværligt at læse
på CCTV i forhold til læsning før synsnedsættelsen indtraf.
Gammelt og nyt
31

CCTV‐undersøgelse 2009
Den 18. august 2009 udsendte vi spørgeskema til samtlige brugere af CCTV-apparater udlånt af
Synscentralen. (I alt 460) Formålet var, at undersøge om apparaterne stadig blev benyttet, om der var
behov for opfølgning/undervisning eller om apparatet måske kunne afhentes.
Resultat af CCTV-undersøgelse – 2009
Svar
Jeg anvender læseapparatet dagligt, heraf 109 med kommentarer. Af de 109 omhandlede
de 26 nye ønsker herunder vedrørende undervisning.
Jeg anvender læseapparatet et par gange om ugen, heraf
12 med kommentarer. Af de 12 omhandlede de 5 nye ønsker herunder vedrørende
undervisning.
Antal
309
66
Jeg anvender sjældent læseapparat, heraf 9 med kommentarer. Af de 9 omhandlede de 4
nye ønsker herunder vedrørende undervisning. 19
Alene med kryds i ønsker om fornyet undervisning i brugen af apparatet. 3
Jeg anvender ikke læseapparatet. Det kan afhentes. 36
Apparatet er afleveret. 16
Afgået ved døden 4
Bruger kan ikke huske at have et apparat. 1
Ej svaret og ikke muligt at få kontakt med. 6
I alt 460
32

IT og læsning
På IT-området har vi især det seneste år observeret en ændring hos den gruppe borgere, der har behov
for kompenserende programmer og udstyr*.
Tidligere var det ofte ældre borgere uden kendskab til IT, som på grund af synshandicappet havde
behov for kompenserende hjælpemidler for igen at kunne kommunikere med omverdenen. Hvor de før
havde læst og skrevet breve og læst almindelige aviser, havde de nu behov for udstyr og programmer, så
de kunne scanne og få oplæst breve og/eller andre tekster, eller de havde hørt om muligheden for at
læse sin avis på nettet og ikke mindst muligheden for at skrive sammen med venner og familie, der
havde fået e-mail-adresse.
De yngre borgere (65 år og nedefter) havde oftest kendskab til IT, men havde stadig behov for
kompenserende programmer og udstyr for atter at kunne benytte computeren. Da dette udstyr samtidig
stiller visse krav til computerens hastighed og styresystem, var det oftest nødvendigt med bevilling af ny
PC.
Vi mærker nu en forandring på flere fronter. Der er flere og flere ældre (over 65), der har arbejdet med
IT, inden synet bliver dårligere, og de derfor får behov for kompenserende programmer og andet
udstyr. Det gør det selvfølgelig lettere, når vi skal undervise i brugen af de kompenserende
hjælpemidler, idet borgeren kender de grundlæggende IT-funktioner.
En anden forandring er, at borgerne i et stigende antal selv har en computer, der er så ny (og hurtig), at
de kompenserende programmer og udstyr kan installeres på denne – altså at det ikke kræver en
bevilling af PC. Ofte skal der dog stadig bevilges en større skærm, og måske skal PC’en opgraderes med
ekstra hukommelse, men det er både arbejdsmæssigt og økonomisk (bevillingsmæssigt) en besparelse, at
borgerens egen PC kan benyttes.
At der er flere og flere borgere, der selv har PC fører til, at der er et stigende antal, der efterspørger
kompenserende programmer/udstyr: De vil gerne igen kunne benytte computeren når muligheden
foreligger.
Der er derfor flere IT-erfarne blandt de borgere, der får behov for kompenserende udstyr – disse sager
er ofte lidt lettere at løse, til gengæld er antallet med behovet støt stigende.
Derudover er der stadig en gruppe borgere, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med IT, som får
behov for dette, for igen at kunne kommunikere på skrift med venner, bekendte, børn og børnebørn.
Det skal nævnes, at selv om man har kunnet betjene en computer ved at kigge på skærmen, klikke med
musen og skrive med 2 fingre, er det en voldsom omvæltning, hvis ens syn forringes, således at man
ikke længere kan bringes til at se tasterne og samtidig har behov for 5-8 x forstørrelse (man vil så kun
kunne se 1,5 – 4 % af skærmbilledet ad gangen).
Behovet for Synscentralens specialpædagogiske indsats på IT-området er således både stigende og
under udvikling – det sidste især på grund af den teknologiske udvikling. Som eksempel herpå kan
nævnes skolernes indførelse af digitale tavler, som kan være vanskelige for svagsynede elever at aflæse.
IT-konsulenterne arbejder aktuelt på at finde løsninger på dette problem, så den svagsynede elev også
fremover kan følge med på tavlen.
* Programmerne drejer sig især om: forstørrelse, skærmlæser, talesyntese, tekstgenkendelse. Udstyr: bl. a. stor
skærm, scanner, afmærkning af tastatur
33

Antal personer der har modtaget IT-assistance
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
IT-assistancer i 2009
Kurven viser udviklingen i antallet af personer der har modtaget assistance vedr. IT. Dette kan være ydelser i
form af udredning, bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationer af disse.
Personer, der alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i optællingen.
34

Punkt
2009 er 200-året for Louis Brailles fødsel. Louis Braille opfandt de blindes skriftsprog - punktskriften,
som i langt højere grad end det tidligere var muligt, gav blinde adgang til at læse bøger, skrive samt at
anvende noder. I den forbindelse har vi i en periode haft en punktudstilling på Synscentralen, som viser
en lang række materialer anvendt af blinde gennem tiderne, og der har landet over været øget
opmærksomhed på punktskriften og dens betydning. Derfor også her lidt om Synscentralens
undervisning heri.
Det er en stor udfordring mennesker giver sig i kast med, når de når frem til at de må lære at bruge
punktskrift. I særdeleshed når det sker senere end den almindelige læseindlæring i skolen. Det stiller
store krav til flid og tålmodighed, når man, gennem fingre som ikke tidligere har været trænet i at føle
små strukturer og nuancer, skal opøve evnen til at få meningsfulde bogstaver og ord ud af punkterne,
og der er brug for megen støtte og en undervisning, som er tilrettelagt så man oplever, at der løbende
sker fremskridt.
Det er de færreste, der senere i livet mister evnen til at læse trykt tekst, som finder de har lyst og kræfter
til at give sig i kast med at lære punktskrift, og takket være den teknologiske udvikling, er der i dag også
andre muligheder for at få adgang til information og til at kommunikere skriftligt.
Punktlæsere vil ofte finde det nødvendigt også at læse lydbøger og andre tekster på computer med
syntetisk tale, for at få opfyldt deres behov for læsning. Det er imidlertid en stor tilfredsstillelse, at
kunne vælge at komme helt tæt på teksten, se stavemåder, layout og slippe for den distance, der altid vil
være når teksten læses op på anden måde.
Aktuelt er der i Synscentralens ydelsesområde 3 personer, som modtager undervisning i punktskrift.
For hver indebærer det typisk et par lektioner om ugen i en periode på et halvt til et helt år. Ud over
den konkrete indlæring af tegnene, er indholdet i undervisningen også træning af den taktile
genkendelse samt opnåelsen af en anvendelig læsehastighed.
For borgere, som anvender punktskrift i dagligdagen, vil der typisk opstå behov for undervisning i brug
af punktbaseret edb-udstyr, som fx punktdisplay tilkoblet en computer eller transportabelt notatudstyr.
Der er tale om forløb af varierende længde fra nogle få lektioner og op til 20-30 timer, som primært
handler om at lære at betjene udstyret.
35

Statistik
Børneområdet
For 2009 er der en lille overvægt af børn, der har funktionsnedsættelser udover nedsat synsfunktion.
Hos en del af disse børn skal årsagen til det nedsatte syn findes i dysfunktioner i cerebrale, visuelle
processer og ikke i sygdomme i selve øjet.
Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I alt
funktionsnedsættelser nedsat synsfunktion
0 -6 år 13 14 27
7 - 17 år 44 38 82
I alt 57 52 109
Høring 3 13 16
Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse
Høringssager
Synscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at
en synsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse
sager altid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning.
Sagen optages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en
karakter, der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregistret. Af 16 høringssager
i 2009 førte 2 til, at Synscentralen optog vejledning, 6 er stadig under udredning og 8 er afvist. I
forbindelse med afvisning af en sag, udreder Synscentralen altid den aktuelle viden om forholdet
således, at man ikke forlader os med helt uforrettet sag. Eksempelvis kan det være afgørende at vide, at
det ikke er synsmæssige forhold, der ligger til grund for indlæringsbesvær.
Diagnose Antal % af alle Forklaring til diagnose
Nystagmus 24 22,0 Urolige øjne
Amblyopia Cerebralis 16 14,7 Hjernebetinget synsnedsættelse
Atrofia N. Optici 12 11,0 Synsnervesvind
Afakia 9 8,3 Manglende øjenlinse
Albinismus 7 6,4 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment)
Retinitis Pigmentosa 6 5,5 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt)
Amblyopia 3 2,8 Synsnedsættelse
Myopia 3 2,8 Udtalt nærsynethed
Cataracta 2 1,8 Grå stær (uklar linse)
ROP 2 1,8 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade
Hemianopsia 1 0,9 Synsfeltdefekter, neurologisk
Præmatur 1 0,9 Synsproblemer som følge af for tidlig fødsel
Strabismus 1 0,9 Skelen
Udviklingshæmmet 1 0,9 -
Andet 18 16,5 Gruppen indeholder mere sjældne diagnoser
Uoplyst 3 2,8
I alt 109 100,0
Antallet af børn fordelt på diagnoser
Børnegruppen er præget af en meget stor variation i diagnoser og synsstyrker, som hver især indikerer
forskellige tilgange til hjælpemidler og miljøændringer (f.eks. kompenserende lys). Pædagogiske metoder
og skolers og institutioners indsats for at inkludere disse børn har dog meget til fælles, herunder bl.a.
udmøntningen af, hvordan en eventuel støttefunktion bringes i anvendelse. Således er der de seneste år
36

gennemført en del undersøgelser 2 som viser, at det er vigtigt at udforme støtten til blinde og stærkt
svagsynede børn som et teamarbejde i pædagoggruppen eller lærergruppen, primært for at modvirke
ekskludering. Nogle af disse undersøgelser kan læses på www.synscentralen.dk
I stigende grad rettes opmærksomheden mod det forhold, at udmålingen af synsstyrken (synsbrøken)
alene som parameter for nedsat synsfunktion ikke er tilstrækkelig, idet forhold som nedsat
kontrastfølsomhed, cerebralt betingede malfunktioner og vanskeligheder med synsperception også
spiller en væsentlig rolle for barnets synsfunktion.
Barnets behov for støtte og hjælpemidler er ikke direkte sammenhængende med graden af nedsat syn,
men gruppen af børn, der ser under 6/60 har ofte behov for helt særlige læse- og kommunikationshjælpemidler
og hjælp til at bruge disse i undervisningen. I undervisningens tilrettelæggelse skal der
tilsvarende tages højde for de særlige forudsætninger, som denne børnegruppe har.
Visus
Antal
-lys - 2/60 11
3/60 – 6/60 15
> 6/60 74
I alt excl. Uoplyst 100
Uoplyst/kan ikke måles 9
I alt 109
Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus).
Antallet af ”uoplyst” vedrører børn, der ikke er endeligt
udredt af Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken
er vanskelig at udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at
børnene har nedsat synsfunktion indenfor de grænser,
som Synscentralen visiterer efter.
Aldersfordeling
12
10
8
Antal
6
4
2
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Alder
Aldersfordeling af børn
De 18-årige der indgår, er børn der i løbet af 2009 er fyldt 18 år.
Besøg Indkaldelser
275 26
Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser
Synskonsulenternes direkte kontakt med børnene, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted
ved besøg eller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale
med synskonsulenten.
2 Jens Norrinder (2006-7), Hans Nørgaard (2005) – Undersøgelser af støttefunktionen for blinde børn.
Undersøgelsesrapporterne kan rekvireres hos Videncenter for Synshandicap www.visinfo.dk
37

Den gennemsnitlige besøgsfrekvens er 2,5 pr. barn pr. år og den gennemsnitlige indkaldelsesfrekvens er
0,24 pr. barn pr. år. Spredningen i frekvensen er dog ganske stor, fra 1 til 16 besøg pr. barn ved besøg.
Der ses en tendens til, at jo lavere synsstyrke barnet har, eller ved komplekse forhold af kognitiv eller
social karakter, jo større besøgsfrekvens.
Ud over de nævnte kontakter ved besøg og indkaldelser, finder der en hel del kontakt sted via telefon,
mail, på kurser for lærere og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige
Computer Camp på Synscentralen. Netop i året 2009 har der været afholdt betydeligt flere lærer/
pædagogkurser end tidligere. Kurserne er enten basiskurser for nyt personale eller rettet mod noget
fagspecifikt, f.eks. brug af handicapkompenserende hjælpemidler.
Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappede
børn
Promille af
befolkningstal
Faxe 35441 13 0,37
Lolland 47757 17 0,36
Guldborgsund 63211 27 0,43
Næstved 80954 38 0,47
Vordingborg 46551 10 0,21
Ekstern kommune 4
I alt 273914 109 0,40
Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner
Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør
0,40 promille af befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år.
Landsgennemsnittet er iflg. årsrapport 2008 fra Statens Øjenklinik 0,36 promille.
38

Voksne blinde og svagsynede
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Antal henvendelser pr år (personer over 17 år)
Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samtidig
med at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede til
amterne (fra kommunerne).
Faldet i henvendelser efter 2006 skyldes ændret opgørelsesmåde. Der oprettes/opgøres ikke længere flere
henvendelser pr. år på samme cpr/person.
Henvendelse ved 2003 2004 2006 2008 2009
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
Selv 260 30,9 277 29,0 334 38,9 367 37,7 428 41,8
Øjenlæge 189 22,5 192 20,1 91 10,6 170 17,5 161 15,7
Familie 84 10,0 107 11,2 90 10,5 153 15,7 155 15,1
Socialforvaltningen 112 13,3 121 12,7 67 7,8 89 9,1 99 9,7
Dansk Blindesamfund 55 6,5 41 4,3 20 2,3 87 8,9 56 5,5
Optiker 97 11,5 156 16,4 218 25,4 39 4,0 41 4,0
Blindekonsulent 0 0,0 1 0,1 1 0,1 0 0,0 0 0,0
Refsnæsskolen 7 0,8 4 0,4 0 0,0 1 0,1 0 0,0
Blindeinstituttet 5 0,6 8 0,8 3 0,4 2 0,2 3 0,3
Andre 33 3,9 47 4,9 34 4,1 66 6,8 82 8,0
I alt 842 100,0 954 99,8 859 100,1 974 100,0 1025 100,1
Hvem foretager henvendelsen (personer over 17 år)
Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er
svagsynethed eller blindhed.
39

Nord for strømmen
Syd for strømmen
Kommune Antal % Kommune Antal %
Faxe 80 7,8 Guldborgsund 267 26,1
Næstved 278 27,1 Lolland 232 22,6
Vordingborg 168 16,4
I alt 526 51,3 I alt 499 48,7
Alle kommuner 1025 100,0
Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år)
Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnose
Degeneratio Maculae Senilis 543 53,0 58,6 Aldersbetinget degeneration af den centrale del af nethinden
Glaucoma 54 5,3 5,8 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet)
Diabetes Mellitus 53 5,2 5,7 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersyge
Cataracta 28 2,7 3,0 Grå stær (uklar linse)
Atrofia N. Optici 25 2,4 2,7 Synsnervesvind
Retinitis Pigmentosa 19 1,9 2,1 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt)
Hemianopsia 11 1,1 1,2 Synsfeltdefekter, neurologisk
Dystrofia Maculae Juvenilis 10 1,0 1,1 Arvelig lidelse i nethindens gule plet
Udviklingshæmmet 10 1,0 1,1 -
Amotio Retinae 9 0,9 1,0 Nethindeløsning
Apopleksi cerebri 9 0,9 1,0 Slagtilfælde
Corneadystrofi 9 0,9 1,0 Hornhindelidelse
Myopia 8 0,8 0,9 Udtalt nærsynethed
Nystagmus 8 0,8 0,9 Urolige øjne
Øjenmuskelparese 8 0,8 0,9 Lammelse af øjenmuskler
Afakia 7 0,7 0,8 Manglende øjenlinse
Occlusio v. Centralis Retinae 7 0,7 0,8 Blodprop i nethindekar
Corneatransplantat 6 0,6 0,6 Transplanteret hornhinde
Pseudofaki 5 0,5 0,5 Kunstige linser
ROP 5 0,5 0,5 Kuvøse/iltbetinget nethindeskade
Arterie occl 4 0,4 0,4 Blodprop
Albinismus 3 0,3 0,3 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment)
Amblyopia 3 0,3 0,3 Synsnedsættelse
Parkinson 3 0,3 0,3 -
Keratitis 2 0,2 0,2 Betændelse i hornhinden
Maculahul 2 0,2 0,2 Hul i den centrale del af nethinden
Allergisk keratoconjunktevitis 1 0,1 0,1 Hornhinde og bindehindebetændelse
Amblyopia Cerebralis 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse
CVI 1 0,1 0,1 Hjernebetinget synsnedsættelse
Dystrofia retinae cong 1 0,1 0,1 Nethindelidelse
Microftalmus 1 0,1 0,1 Misdannet øje (lille øje)
Sjögrens syndrom 1 0,1 0,1 Tørre øjne
Andet 52 5,1 5,6
Uoplyst 18 1,8 1,9
Afventer 98 9,6
I alt 1025 100,5
I alt ecxl. afventer diagnose 927 100,0
Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år)
Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats.
40

2009 % fordeling ekskl. afventer
Visus Antal % af i alt 1993 1999 2002 2003 2005 2007 2008 2009
-lys - 1/60 79 7,7 7,3 12,4 6,7 6,5 7,4 9,9 10,4 8,6
>1/60 - 3/60 101 9,9 12,5 12,3 7,0 9,2 8,4 11,7 10,3 11,0
> 3/60 -6/60 128 12,5 22,9 20,9 19,5 16,6 17,3 16,0 13,0 14,0
> 6/60 - 6/18 304 29,7 42,1 41,8 51,2 48,3 39,3 31,1 36,3 33,1
> 6/18 276 26,9 13,7 7,8 9,1 7,8 11,5 19,2 27,0 30,1
Uoplyst 29 2,8 1,4 4,8 6,5 11,7 16,1 12,1 3,0 3,2
Afventer 108 10,5
I alt 1025 100,0 99,9 100,0 100,0 100,1 100,0 100,0 100,0 100,0
Fordeling af henvendelser på visus (synstyrke) (personer over 17 år)
Kommune
Befolkningsantal
Antal registrerede
synshæmmede
Synshæmmede:
%-del af
befolkning
65 år og derover:
%-del af
befolkning
Faxe 35.441 *208 *0,59 % 16,20 %
Guldborgsund 63.211 679 1,07 % 20,63 %
Lolland 47.757 564 1,18 % 21,96 %
Næstved 80.954 *637 *0,79 % 16,28 %
Vordingborg 46.551 401 0,86 % 20,01 %
I alt 273.914 2.489 0,91 % 18,90 %
Demografi
Opgørelsen viser antallet af registrerede blinde og svagsynede.
* Tidligere Fuglebjerg og Haslev Kommuner indgår fra og med 2008, men kun med det antal, hvor Synscentralen
har været inddraget.
Det fremgår, at jo større andel af ældre, jo større andel vil der være af synshandicappede.
Befolkningsstatistik for Storstrøms Amt viste for perioden fra 1998 til 2006 en sådan demografisk
ændring med 6.500 flere medborgere over 60 år. Dette medfører en tilgang af blinde og svagsynede på
mere end 65 personer.
% af målgruppen
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2739 personer. Synscentralen har pr. 31.12.09
kendskab til 2.489 blinde og svagsynede personer = 91 % af den potentielle målgruppe.
41

Aldersgruppe Antal %
0 - 6 år 27 2,4
7 - 17 år 82 7,2
18 - 29 år 13 1,1
30 - 59 år 151 13,3
60 - 79 år 309 27,2
80 - 89 år 373 32,9
90 år og op 179 15,8
I alt 1134 99,9
Antal blinde og svagsynede, der i 2009 har modtaget
undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på
alder
Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret
direkte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og
ansøgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet.
Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethed
stiger med alderen.
En ændring i befolkningen med flere ældre og færre yngre
medborgere, medfører en tilgang af blinde og svagsynede
personer.
Øjenlidelse
Yderligere oplysninger
ønskes Imødekommet
Afslået I alt
1. Uregelmæssig hornhinde 32 32
2. Defekter i regnbuehinden 23 1 24
3. Løs øjenlinse 41 1 42
4. Smertende øjenlidelser 12 12
5. Stærkt skæmmende øjenlidelser 7 7
6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 79 79
7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 143 1 144
8. Ekstreme optiske synsfejl 70 2 72
9. Børn og unge registreret i synsregistret 65 65
10. Andre medicinsk-optisk definerede … 65 65
13. Børn under 10 år, brillestyrke >7 14 14
Varigt synshandicap 138 1 4 143
Uoplyst 1 13 27 41
I alt 690 19 31 740
Ansøgninger fra ekstern optiker der er behandlet i 2009
42

35 års oversigt
1975 1985 1995 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Småbørn
Spec. pæd. bistand, Synscentralen 0 12 23 12 15 18 27 18 21 22 26 27
Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen * 8 8 14 13 10 12 0 0 0 0 0 0
Skolebørn
Spec. pæd. bistand, Synscentralen 35 43 39 67 69 74 68 77 76 75 79 82
Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 0 0 0 2 3 3 2 2
Voksne
Nyhenvendelser 0 216 216 358 338 328 344 307 247 - 346 490
Genhenvendelser 0 46 267 505 421 514 610 675 612 - 628 535
Alle blinde og svagsynede
Samlet antal forløb ekskl.
Serviceloven 50 326 561 968 853 946 1.049 1.079 956 722 1.079 1.136
**
Samlet antal registreret 50 864 2.156 2.115 2.143 2.209 2.113 2.254 2.123 2.339 2.353 2.489
Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven
(antal cpr.nr) 0 0 0 427 477 537 673 623 695 720 671 690
Antal proteser 0 0 0 187 145 105 123 90 124 87 111 93
Samlet antal forløb inkl.
serviceloven 50 326 561 1.572 1.475 1.588 1.845 1.792 1.775 1.629 1.861 1.919
Antal afviste - - - 139 56 82 59 53 48 43 79 71
Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser
* Vejledning af alle småbørn overgik fra Synscenter Refsnæs til Synscentralen i 2004
** Tallet i 85 er fra 86
43

Regnskab 2000 – 2009 oversigt
Lov om social service
Hjælpemidler:
Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske
hjælpemidler foretages i henhold til Servicelovens §§ 112 og 113.
Serviceloven,
hjælpemidler
Regnskab
(Beløb i 1.000 kr.)
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Briller og kontaktlinser
958 988 1.025 1.053 1.166 1.185 1.461 1.307 * 1.419 * 1.617
Håndholdt optik
115 91 108 125 170 96 115 47 79 76
CCTV
****
924 767 921 594 899 1.052 987 676 813 1.104
Øjenproteser
292 422 342 263 288 281 308 272 410 308
Statens Øjenklinik
45 46 46 91 81 94 88 57 61 65
Øvrige hjælpemidler
71 70 40 75 55 111 97 83 77 195
Optiske hjælpemidler
i alt 2.405 2.384 2.482 2.201 2.659 2.819 3.056 2.442 2.859 3.365
IT § 112 (tidligere § 97)
291 234 227 218 284 263 241 207 311 259
IT § 113 (tidligere § 98)
223 118 200 150 71 250 197 253 254 186
Service & rep.
26 11 7 8 8 4 7 1 ** 0 ** 0
IT-hjælpemidler i alt
540 363 434 376 363 517 445 461 565 445
Befordring
225 139 158 143 167 189 167 150 154 152
Total
3.170 2.886 3.074 2.720 3.189 3.525 3.668 3.053 3.578
***
3.962
* I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: 2.000 kr. I 2009: 10.000 kr.
** Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113).
*** Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning.
**** Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) – til anvendelse i 2010.
44

Bevilling af øjenproteser
År Glas Acryl I alt Udgift
1999 172 1 173 321.000
2000 154 5 159 292.000
2001 146 31 177 385.000
2002 123 22 145 339.000
2003 94 11 105 263.000
2004 113 10 123 288.000
2005 76 14 90 281.000
2006 112 12 124 308.000
2007 71 16 87 272.300
2008 89 22 111 410.000
2009 79 14 93 308.000
Øjenproteser
Hjælpemidler på børneområdet
Kommune
Indkøb af nyt
Antal
artikler
Pris i alt
Gennemsnitspris
pr. artikel
Genbrugte
hjælpemidler
(Antal artikler)
Pris hvis nyt
indkøb
(gns.beregning
med 2.092 kr. pr.
artikel)
Hjælpemidler i
alt: nyindkøb
og værdi af
genbrug
Faxe 13 79.471 6.113 4 8.369 87.840
Lolland 11 7.422 675 7 14.644 22.066
Vordingborg 14 26.372 1.884 16 33.472 59.844
Guldborgsund 9 27.494 3.555 3 6.276 33.770
Næstved 63 89.384 1.419 36 75.312 164.696
I alt 110 230.143 2.092 66 138.073 368.216
Udgifter til hjælpemidler til børn 0 – 17 år i hele kr.
Fordelingen af udgifter til synshjælpemidler til børnegruppen varierer en del mellem kommunerne. Det
skyldes bl.a., at antallet af synshandicappede børn i de enkelte kommuner ikke følger en ligelig
fordeling. Endvidere varierer behovet for hjælpemidler afhængigt af flere synsmæssige forhold.
Genbrugsandelen er beregnet ud fra nypris på de enkelte hjælpemidler, og udgør ca. 38% af de udlånte
hjælpemidler.
45

Budget 2009
Antal registrerede
synshandicappede
Drift Hjælpemidler Hjælpemidler
skole
Faxe 151 647 284 58 989
Guldborgsund 592 2.538 1.113 105 3.756
Lolland 518 2.221 974 80 3.275
Næstved 539 2.311 1.014 132 3.456
Vordingborg 417 1.788 784 76 2.648
I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124
Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og
tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven.
I alt
I nedenstående opgørelse er det samlede budget kr. 100.000 større. Dette skyldes overførsel på kr. 99.000 fra
2008 samt afrunding til hele 1000-kr i ovenstående tabel.
Regnskab 2009
Budget Forbrug Difference
Synscentralen drift: 9.505 + overførsel fra 2008: 99 9.604 9.495 * 109
Serviceloven: 4169 + 451 Hjælpemidler skole 4.620 3.969 * 651
I alt 14.224 13.464 760
Suppleringsaftalen: 1. halvår 299 + 2. halvår 294 593
Mindreforbrug før budgetmæssig regulering (Vo.Ko) 1.353
Forholdsmæssig returbetaling (1353 :2217) Sats: 610,28
Faxe (151) 92.152
Guldborgsund (592) 361.286
Lolland (518) 316.125
Næstved (539) 328.941
Vordingborg (417) 254.487
I alt (2217) 1.352.991 1.353
Vordingborg kommunes budgetmæssige regulering * -123
Vordingborg kommune returbetaling ** 131.487 1230
* Synscentralens mindreforbrug indeholder Vordingborg kommunes budgetmæssige regulering (reduktion): På
drift: 77.000, på hjælpemidler: 46.000, i alt 123.000
** Returbetaling til Vordingborg kommune reguleres ned i henhold til den budgetmæssige reduktion.
47

Regnskabsbemærkninger 2009
Hjælpemidler, skole
Budget på dette område er et estimat. Synshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få,
men til tider ganske kostbare. Til en blind skolebegynder således mellem kr. 100 - 150 tusinde. Derfor
indeholder leveringsaftalen på dette område – og kun på dette – en solidarisk, objektiv fastsættelse af
beløb i forhold til antal indbyggere. Beløbet kan svinge meget fra år til år.
Det faktiske forbrug var i 2009 51% af budgettet på dette område.
Hjælpemidler, Serviceloven
Budget på dette område er ligeledes et estimat, som udover briller og kontaktlinser,
optikunderstøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg og IT-baserede kommunikationsudstyr til
blinde og svagsynede dækker hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinskoptisk
defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle
medfører svagsynethed eller blindhed.
Et samlet mindreforbrug på disse hjælpemiddelområder skyldes stordrifts- og genbrugsfordele. Her
fremhæves, at alle 5 kommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke
mindst kommer dette til udtryk i suppleringsaftalen (se side 7), hvor udgiften i 2009 var 593. Dette
beløb omhandler i alt 560 hjælpemidler/individuelle sagsbehandlinger.
Regnskab og finansieringsmodel
I forbindelse med valg af finansieringsmodel indgik der på et tidspunkt en overvejelse om at følge en
nordjysk model. Med tilladelse af kollega fra Ålborg bringes følgende:
Institut for Syn og Teknologi, Region Nordjylland, har udarbejdet
”Statusopgørelser pr. 31.12.2008”.
Der fremlægges opgørelse (s. 31) i forbindelse med ”Vurdering af afledte interne administrative
aktiviteter i forbindelse med omlægningerne af driften for at imødekomme
finansieringsmodellerne og de øvrige procedurer”.
I perioden siden 2006 har udviklingen medført krav om yderligere faglige dokumentationer i
enkeltsager foruden omfattende yderligere administration i forbindelse med transaktioner
mellem region og kommuner. Det oplyses, at forøgelsen for instituttet sammenlagt vurderes til
op mod 20% af det samlede budget.
”Uden at inddrage kommunernes administrative byrde overhovedet kan det konkluderes, at
den administrative meromkostning internt langt overstiger det beløb som aftalerne reelt flytter
mellem kommunerne”.
Synscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger imidlertid på forlods aftalte kriterier.
Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området.
Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen.
Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet.
Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til ”Medicinsk- optisk definerede varige
øjenlidelser” for personer, der ikke er svagsynede eller blinde.
Teoretisk ville det være muligt at prissætte hver enkelt ydelse i ydelseskataloget og lade handel af
enkeltydelser danne finansieringsmodel. Administrationsomkostningerne ville vokse dramatisk med
tunge arbejdsgange for kommunen og Synscentralen.
48

Uden at kende suppleringsaftalen synes brugere og samarbejdspartnere at tage konsekvenserne heraf
som en selvfølge. Vi modtager et fortsat stigende antal telefoniske henvendelser, der knytter sig til
udlån og hjælpemidler udløst af suppleringsaftalen, ligesom et stigende antal personer ”dukker op” med
forventning om afprøvning/ombytning af hjælpemidler.
Vi oplever samtidig større villighed fra bruger og pårørende til selv at aflevere hjælpemidlerne på
Synscentralen ved ophør af brug/dødsfald m.m.
En brugervenlig håndtering af dette område vil også fremover blive prioriteret højt.
En stilling er for tiden ubesat. Dette giver mulighed for intern omlægning for at tilpasse os til udvikling
og efterspørgsel.
Gennem forenkling og afbureaukratisering opstår en generel besparelse for levering af samme ydelser
som hidtil.
Leveringsaftalen for 2011 er således beregnet ud fra en generel besparelse på 5% i 2010 ved undladt
pris- og lønfremskrivning på 3,6% samt fradrag på 1,4%. Reduktion på skolehjælpemidler dog 10%.
Herefter tillagt + 3,5% i pris- og lønskøn.
På opfordring af Synscentralens bestyrelse har vi tilpasset budgettet. Med rette.
Det har været ganske betryggende at have penge nok på budgettet.
Det har medført arbejdsro uden forøgede administrationstimer med nervøse fingre på regnemaskinen.
Og penge bruger vi ikke flere af, - - - tværtimod!
På Synscentralen kan vi derfor anvende tiden til det, vi er bedst til: Undervise og rådgive blinde og
svagsynede.
Tilbud til blinde og svagsynede har været under udvikling de seneste 35 år.
Tilbuddene har været fastlagte ved lovgivninger i forhold til kommuner, amt og stat.
Synscentralen blev etableret i 1982 i Storstrøms amt med tilbud til kommunerne.
I forbindelse med kommunalreformen fik Synscentralen et nyt virksomhedsgrundlag.
De seneste 3 år har Synscentralen været kommunernes tilbud til blinde og svagsynede medborgere.
Det er vi stolte af.
49