à rsrapport 2005 - Synscentralen i Storstrøms Amt

Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.Tlf.: 55 36 33 33 ‐ www.visus.dkÅrsrapport2010Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune.

Indholdsfortegnelse:Forord ................................................................................................................. 4Indledning ......................................................................................................... 5Tema: Inklusion ................................................................................................ 6Børn og unge – inklusion i praksis ........................................................ 6Samarbejde med Ungdommens Uddannelsescentre ............................. 6Uddannelse og erhverv .......................................................................... 7Synscentralens samarbejde med jobcentrene ......................................... 7Teknologi, hjælpemidler og arbejde ...................................................... 8Cases ...................................................................................................... 9Ældreområdet .........................................................................................11Samfundsliv og mobilitet ...................................................................... 12Sekretariatsfunktionen ...................................................................................... 13Opgørelser ........................................................................................................ 15Børn og unge ......................................................................................... 15Voksne ................................................................................................... 17Børn, unge og voksne ........................................................................... 2136 års oversigt ....................................................................................... 23Regnskab .......................................................................................................... 24Lov om social service, 2000 – 2010 oversigt ......................................... 24Budget, regnskab og suppleringsaftale 2010 ........................................ 25Regnskabsbemærkninger 2010 ............................................................ 27Fokusområde 2011 ................................................................................ 28Virksomhedsgrundlag ..................................................................................... 29Leveringsaftale 2009 og 2010 ................................................................ 29Suppleringsaftale 2010 ........................................................................... 31Lovgrundlag .......................................................................................... 31Normering og medarbejderforudsætninger ........................................ 32Synscentralens bestyrelse 2010 ............................................................. 34Servicedeklaration ................................................................................ 35Ydelsesområder .................................................................................... 383

Forord‐ At være, eller ikke at være.I en tid hvor man bekymrer sig meget om, hvorledes vi om ganske få år skal få arbejdskraft nok, er detdejligt, at Synscentralen sætter fokus på den gruppe af borgere, der har sværest ved at komme ind påarbejdsmarkedet, men som meget gerne vil, nemlig os blinde og svagsynede.Det er vigtigt, at offentlige myndigheder har - og viser - en positiv grundholdning til, at inklusion isamfundet gælder alle. At lykkes med inklusion af blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet kræver bådeet højt synsfagligt niveau og en god portion psykologi, da der ofte er flere barrierer, der skal overvindes.Synscentralen spiller en vigtig rolle både i forhold til borgerne med et handicap, men også i at væresparringspartner i forhold til alle offentlige institutioner fra vugge til grav og til alle aktører på det privatearbejdsmarked.Som det fremgår af årsrapporten, har Synscentralen kontakt til så godt som samtlige blinde ogsvagsynede i de fem kommuner og er derfor også forpligtet på at være hjælper og inspirator i øvelsen ’atvære menneske’.Når man har et synshandicap, kan handicappet fylde så meget, at det kan være svært at være sig selv, daman hele tiden er noget mere. Synscentralen har en vigtig rolle i at hjælpe med at skabe det helemenneske. Denne indsats udøves i det personlige møde, langt mere end i udleveringen af hjælpemidler.Det er først når man er kommet til en erkendelse af sig selv, inklusiv sit handicap, at man får glæde afhjælpemidlerne. Hjælpemidlerne kan så være det, der skal til, for at vi kan udfolde vores selv, - at gøre detvi virkelig ønsker, - at tage den uddannelse eller det job, som vi ønsker, - at opleve at være inkluderet isamfundet, kort sagt - at være.Med kærlig hilsen og god læsning.Hans Jørgen WibergBestyrelsesformand4

IndledningHvert år indeholder årsrapporten optællinger, der er sammenlignelige med tidligere år.Således indgår der nu en 36 års oversigt.Omfanget af ydelser til blinde og svagsynede personer er forudsigeligt og bliver løbende justeret med denaktuelle viden på de specifikke områder.Synscentralen er i dag kommunens ydelser til blinde og svagsynede i kommunen.Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler.Organiseringen i det fælleskommunale koncept er:Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byrådDirektører/chefer i kommunerne/underskrivereFølgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlereSynscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser.Den tværfaglige medarbejdergruppe med synskonsulent, optiker og synskonsulent sikrer dels,at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse § 112 er opfyldt m.v. og dels, at detsynsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden.Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til denblinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegruppen sikrer vios, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau.Den undervisning, rådgivning og vejledning samt hjælpemiddelbevilling, som Synscentralen yder blindeog svagsynede, sigter på at skabe muligheder for, at man kan være en aktiv og integreret del af detsamfund, man lever i, bl.a. med støtte i de lovgivninger, der er til rådighed. Det gælder, uanset om man erskoleelev, uddannelsessøgende, i arbejde eller er pensionist. Det er et forsøg på at praktisere inklusion påalle områder og sikre, at synshandicappet ikke ekskluderer den blinde eller svagsynede borger frauddannelse, job eller deltagelse i samfundslivet. Denne årsrapport beskriver i et særligt tema nogle af despecifikke problemstillinger på disse områder og giver dermed et indblik i substansen af det arbejde, derudføres.Alle ansatte på Synscentralen takker vore samarbejdspartnere, bestyrelsen og Synscentralens driftsherre,Vordingborg kommune, for stort engagement.På vegne af alle ansatteHans NørgaardForstander5

Tema: InklusionHovedformålet med den assistance, som Synscentralen yder blinde og svagsynede borgere, er at give demdet bedst mulige grundlag for at være en inkluderet del af det samfund, som de lever i. Det gælder detblinde barn i børnehaven og skolen, unge under uddannelse, den svagsynede medarbejder i envirksomhed og de ældre med synshandicap, som fortsat vil kunne leve et aktivt og selvstændigt liv ogdeltage i samfundslivet.Børn og unge ‐ inklusion i praksisInklusionstanken indebærer, at børn og unge med særlige behov, skal have adgang til almindelige skoler,og at disse skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der tagerudgangspunkt i det enkelte barn. Det vil sige, at skolen må være i stand til at rumme alle elever både i detfysiske miljø, den pædagogiske tilrettelæggelse og i undervisningen. For blinde og svagsynede eleverforudsætter det en specifik indsigt i deres særlige problemstillinger. Denne indsigt formidlerSynscentralen gennem rådgivning, vejledning og kursustilbud.Igen i 2010 har Synscentralen afholdt basiskurser for lærere og pædagoger, der for første gang arbejdermed børn og unge med nedsat synsfunktion. Disse kurser er blevet afholdt i efteråret 2010 og der harværet i alt 64 deltagere fordelt på 23 forskellige elever. Det er fortrinsvis lærere til elever i indskoling ogmellemtrin, der deltager i basiskurserne.I foråret afholdtes der opfølgningskursus på de basiskurser, der blev afholdt i efteråret 2009 med særligtfokus på den sociale udvikling.Tilbagemeldingerne fra de lærere og pædagoger, der har deltaget på kurserne pointerer specielt, at voresgrundige kendskab til hver enkelte synshandicappede barn gør kurserne udbytterige for dem.Kombinationen af oplæg med den faglige basisviden om synsnedsættelse og dens konsekvenserkombineret med vores kendskab til lige netop det barn, som den pågældende arbejder med, gør kursetmålrettet og anvendeligt i forhold til lærerens/pædagogens fremtidige arbejde med barnet. Det ermedvirkende til at skabe et godt grundlag for at inkludere barnet på skolen, i institutionen eller påuddannelsesstedet.Synskonsulenten opbygger kendskabet til det enkelte barn, dels ved at drøfte de øjenoplysninger, vi fårfra øjenklinikkerne - primært Kennedycentret, Glostrup Hospital og Rigshospitalet - med Synscentralensøjenlægekonsulent, dels ved at Synscentralens optiker udreder barnets behov for optik.Derudover besøger vi barnet i hjemmet, i institution og i skole/uddannelsessted, hvor vi laverafprøvninger med barnet samt har samtale med barnet og dets lærere/pædagoger om observationerne.Forældrene er naturligvis inddraget i disse forløb, idet de jo har den primære viden om deres barn.Dialogen med barnet, forældre, pædagoger og lærere kombineret med vores viden fra øjenlæge ogoptiker opkvalificerer ligeledes vores vejledning til barnet/den unge og dets omgivelser. I vejledningenhar vi særligt fokus på barnets inklusion.Samarbejde med Ungdommens UddannelsescentreSynscentralen har sædvanligvis et årelangt kendskab til de blinde og svagsynede børn og unge, og vi haret indgående kendskab til deres behov for støtte og kompensation samt hjælpemidler. Ligeledes har viofte drøftet fremtidige ønsker om uddannelse og erhverv med de unge mennesker og deres forældre udfra vores viden om de barrierer, som et synshandicap kan skabe. Synscentralen har siden UU’s oprettelsehaft et nært samarbejde med de UU-vejledere, der har kontakt til blinde og svagsynede børn og vi hardermed kunnet bidrage med vores viden om disse børn og unge.6

Uddannelse og erhvervEt centralt tema i forhold til unge og voksne er uddannelse og erhverv. Dette fokus aktualiseres af en nyrapport fra Socialforskningsinstituttet 1 .Rapporten peger på, at voksne blinde og svagsynede er en gruppe, der møder mange barrierer isamfundet. Et synshandicap kan have indflydelse på sundheden, det kan gøre det vanskeligere atuddanne sig, og det kan betyde ringere mulighed for beskæftigelse.I løbet af de seneste 20 år er der kommet lovgivning, bl.a. om specialpædagogisk bistand til ogbeskæftigelse af mennesker med handicap. Man skulle forvente, at disse tiltag ville medvirke til atnedbryde barriererne for blinde og svagsynedes samfundsdeltagelse/inklusion.Når det gælder uddannelse og erhverv, er det iflg. rapporten snarere gået omvendt. Tidligere fik blinde ogsvagsynede oftere en uddannelse og kom i arbejde på lige fod med seende, i dag er det blevet langtvanskeligere for blinde og stærkt svagsynede at få en uddannelse, komme i erhverv og fastholde eterhverv – til trods for at f.eks. it-udviklingen har givet blinde og svagsynede nogle muligheder, som ikketidligere var til stede.Rapporten peger på flere mulige årsager til den tiltagende marginalisering: Samfundet er blevet merekomplekst og forandres hastigt. Arbejdspladserne forandres også med større hast end tidligere.Af de blinde og stærkt svagsynede, som ikke er i arbejde, ønsker en femtedel at komme i lønnet arbejde.Det er betydeligt færre end den tilsvarende andel blandt seende, som ikke er i arbejde. De blinde ogsvagsynede, der ønsker arbejde, er først og fremmest de, der tidligere har været i arbejde og de, der haren længere videregående uddannelse.Rapporten angiver, at ”de fleste” (intet præcist tal) blinde og stærkt svagsynede i den erhvervsaktive alderhar fået førtidspension, og kun højest halvdelen af de yngre blinde og svagtseende får en uddannelse.I mange tilfælde kræver det særlige foranstaltninger, hvis den blinde eller stærkt svagsynede person skalvaretage en jobfunktion. Det kan handle om særlig arbejdspladsindretning, hjælpemidler og/ellerpersonlig assistent. Desuden er det naturligvis en forudsætning, at personen har mulighed for at kommefrem og tilbage til arbejdspladsen.Sidstnævnte kan være en meget konkret og håndgribelig barriere. Blinde og svagsynede er megetafhængige af offentlige transportmidler, som de iflg. rapporten ofte har store problemer med at benytte.Disse problemer er tilsyneladende større, jo lavere uddannelsesniveauet er.Synscentralens samarbejde med jobcentreneSynscentralen prioriterer, at blinde og svagsynede i arbejde får hurtig assistance, da det er vores erfaring,at vi først hører fra borgerne, når de så at sige kun ”hænger fast med det yderste af fingerspidserne”, ogderes job reelt er i fare. Det er også vores erfaring, at det er langt sværere for den synshandicappede atkomme tilbage til arbejdsmarkedet efter en opstået synsnedsættelse, hvis der har været længerevarendefravær. For at den synshandicappede kan beholde tilknytningen, er det afgørende, at de nødvendigehjælpemidler og den nødvendige undervisning, rådgivning og vejledning er hurtigt til stede.Synscentralen har samarbejde med de lokale jobcentre, hvor både ansvaret og midlerne ligger til at hjælpeborgere med handicap i erhverv. Hvert jobcenter har en nøgleperson på handicapområdet samt mulighedfor at trække på ekspertise fra specialfunktionen ’Job og handicap’, der ligger i Vejle.Det er imidlertid vores erfaring, at det er vanskeligt for jobcentrene at få tilstrækkeligt kendskab til deproblemstillinger, der rejser sig for den, der mister synet og hvordan disse problemer kan løses ellerkompenseres. Samarbejdet mellem Synscentralen og jobcentrene er således med til at kvalificereindsatsen overfor blinde og svagsynede, der har problemer med arbejdsfastholdelse eller søger ind påarbejdsmarkedet.1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 10:17. Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse.20107

Teknologi, hjælpemidler og arbejdeBrugen af informationsteknologi bliver generelt en del af stadig flere arbejdsfunktioner. Denteknologiske udvikling har givet nye jobmuligheder for blinde og svagsynede. Samtidig er andre job, isærufaglærte, der før har beskæftiget blinde, forsvundet på grund af den generelle teknologiudvikling.På hjælpemiddelfronten går udviklingen stærkt. Hjælpemiddelproducenterne prøver at følge med dengenerelle it-udvikling, men er alligevel altid bagud.Derudover ved arbejdsgivere og it-ansvarlige kolleger som regel intet om hjælpemidler til blinde ogstærkt svagsynede, og derfor kan brugerne ikke få hjælp derfra.Spørgsmålet om bevilling og installation af hjælpemidler samt om disses samspil, eller rettere mangel påsamme, med virksomhedernes it-løsninger er derfor ofte en udfordring, hvor Synscentralen træder tilmed assistance.Synscentralens brugere oplever også hyppigt, at selv om de med elektroniske hjælpemidler har adgang tildet samme som seende, så tager det ofte længere tid, hvilket kræver, at de bliver gode til at planlægge oghave overblik over deres arbejdsdag. Netop i denne problematik ligger sandsynligvis noget afforklaringen på den nedslående konklusion i SFI-rapporten.Arbejdsmarkedet og arbejdspladser er i overvejende grad indrettet af seende til seende. De af vorebrugere, der er i job, forholder sig dog ofte til dette som et grundvilkår, der skal tackles, snarere end somen barriere, der skal ryddes af vejen af andre, før det bliver muligt at komme i arbejde. Det er dog ogsåtydeligt, at for at få succes, skal arbejdsgivere være åbne og se muligheder frem for begrænsninger imødet med synshandicappede medarbejdere, hvilket fremgår af de efterfølgende cases.Indsatsen i forbindelse med erhvervssager spænder vidt: det kan dreje sig om at tilvejebringe denødvendige hjælpemidler, afhjælpe tilgængelighedsproblemer samt rådgivning og vejledning omkringarbejdsfunktioner og arbejdspladsindretning. Det kan være svært at afgøre, hvorvidt Synscentralensindsats er den udløsende faktor, der betyder, at vedkommende beholder sit arbejde, men der er næppetvivl om, at den spiller en væsentlig rolle.Indsatsområde Antal sager 2010Medvirket til at bibeholde erhverv 30Uddannelses- og erhvervsvejledning 7Tabel: Assistance til blinde og svagsynede i erhverv og uddannelse8

CasesFor at illustrere substansen i noget af arbejdet omkring erhvervsfastholdelse gengives med samtykke tocases samt et interview med en erhvervsaktiv, svagsynet kvinde.BrianBrian, der er 34 år gammel, mistede sit syn helt i 2004. Kort tid efter at Brian mistede synet deltog han påpå nyblindekursus i 7 måneder på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup.Brian er i dag ansat på ydelseskontoret i Lolland kommune og klarer et job på bedste vis. Grundetomstruktureringer i Lolland kommune skulle Brian i 2010 fysisk flytte arbejdsplads. Brian kontakterderfor Synscentralen i juni måned, da han skal lære at finde vej til sin nye arbejdsplads, hvor han fraaugust måned skal have kontor. En let opgave, hvis man har sit syn, men en mere omfattende opgave,når man intet kan se.Det handler om mobilitet. Hvordan finder man fra bussen og hen til bygningen? Hvordan ser der udindenfor? Hvordan finder man toilettet, og hvor er toilet og håndvask placeret? Hvor er kantinen? Hvorhænger man sin jakke?Vi går straks i gang med mobilityforløb. Først lærer Brian ruten fra busstoppestedet og tilydelseskontoret. Herefter går vi inden for i bygningen, hvor Brian efter en del mobilitylektioner er i standtil at færdes selvstændigt og dermed igen klar til at tage fat på sit job.Med den indgåede leveringsaftale mellem Synscentralen og kommunen er det let at få hurtig hjælp, nårforhold ændrer sig, hvilket er yderst vigtigt for at den synshandicappede borger fortsat kan varetage sitarbejde.MortenMorten, der er 44 år gammel, lider af en progredierende øjenlidelse, som medfører natteblindhed ogindskrænket synsfelt. Morten har i mange år været postomdeler, men på grund af det svigtende syn blevdet besværligt for Morten at læse adresser og navne på breve. Morten oplevede, at synsnedsættelsen blevså stor en hindring for ham, at han måtte gå til ledelsen hos Post Danmark for at få ændret i sinearbejdsopgaver. Morten er i dag, efter et godt samarbejde mellem Post Danmark, Jobcentret ogSynscentralen stadig ansat hos Post Danmark, men nu i fleksjob med 2/3 løntilskud. Morten uddelerikke længere post, men er på lageret hos Post Danmark, hvor post sorteres. På lageret er der bedreforhold for Morten at arbejde under, bl.a. på grund af de lyse og venlige lokaler. Morten har brug forgodt lys for at bestride sit job. Desuden er Morten afhængig af et lille, elektronisk læseapparat.Morten er tilfreds med ikke længere at arbejde på fuld tid, da det kræver meget koncentration at passe etarbejde, når man har et stærkt nedsat syn.9

Interview med 67‐årig svagsynet kvinde, arbejder som advokatsekretær.Kan du fortælle lidt om dit dårlige syn?Jeg har medfødt stærk nærsynethed. I 1990 fik jeg nethindeløsning på højre øje, som var det bedste øje.Fik lagt silikone ind, men fik efterfølgende en ny nethindeløsning. Senere fik jeg grå stær på samme øje. Idag har jeg kun perifert syn på dette øje.På det andet øje har jeg nethindeproblemer, der minder om AMD (”øjenforkalkning”) pga. den stærkenærsynethed.Du har alderen til at kunne gå på pension, og du har dårligt syn – alligevel har du valgt at fortsætte med at arbejde,hvorfor?Jeg er jo ikke typen, der ”sætter sig hen”. Jeg kan lide mit arbejde, det giver mig energi og indhold. Jegsynes, mit arbejde er interessant og udfordrende.Men jeg er også privilegeret – bortset fra at jeg har dårligt syn, har jeg et godt helbred og et godt bagland.Hvori består dine arbejdsopgaver?Jeg arbejder på fuld tid med sekretær- og bogholderiarbejde.Hvad betyder det nedsatte syn for dig i dit daglige arbejde?De seneste 3-4 år er det blevet vanskeligere. Jeg er længere tid om tingene, og jeg er nødt til at indrettemig.Hvordan indretter du dig?Jeg er nødt til præcist at vide, hvor tingene er.Og efter jeg skiftede til en ny øjenlæge, som skabte kontakt til Synscentralen, har jeg fået nogle rigtiggode hjælpemidler, som betyder meget – Zoomtext på computeren, god arbejdsbelysning og en god lup.En ny rapport – SFI-rapporten – siger, at flertallet af blinde og svagtseende vælger pension frem for beskæftigelse. Tror du,du ville have gjort det samme, hvis du havde været 40 år yngre?Igen: Jeg har nok været privilegeret i forhold til mange andre med mit gode helbred og mit gode bagland.Og så er det jo også en lidt atypisk situation, at jeg arbejder hos min ægtefælle.Men jeg tror, jeg under alle omstændigheder ville have kæmpet med næb og kløer for at være i arbejde.Det er sådan, jeg er.Er der noget du gerne vil tilføje?Jeg vil fortsætte med at arbejde så længe jeg overhovedet kan – har ingen planer om at stoppe!Og så er jeg meget taknemmelig for den hjælp, jeg får fra Synscentralen.10

ÆldreområdetNår man som ældre borger får en synsnedsættelse, er risikoen for isolation stor. Når man henvender sigtil Synscentralen, er det den svagsynedes forudsætninger, færdigheder og behov, som ligger til grund forundervisningen og rådgivningen. Specialundervisning for voksne har til formål at afhjælpe eller begrænsevirkningerne af den enkeltes funktionsnedsættelse. Der er tale om undervisning, der skal give deltagerenmulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier, metodereller brug af hjælpemidler, der kan kompensere for problemerne. Tilbuddet skal give borgeren fortsattemuligheder for et aktivt liv samt for deltagelse i samfundslivet.Via den rigtige specialoptik i form af briller og/eller forstørrelse vil mange svagsynede opleve igen atkunne læse aviser, ugeblade, breve og se TV, og dermed have mulighed for at følge med, uden at ”følesig hægtet af”, som mange af Synscentralens brugere udtrykker det.Hjælpemiddel Antal cpr. der forbedres til at læse N8Lup 175CCTV 112Tabel: Antal borgere der opnår læsesyn (N8)En indkøbslup kan betyde, at man igen kan aflæse priserog udløbsdatoer på varer og dermed være mereselvhjulpen i forhold til indkøb. Der findes en delsvagsynskompenserende teknikker, som med fordel kanbenyttes i dagligdagsaktiviteter (ADL) og dermed bidragetil større selvhjulpenhed. Ved hjælp af nye strategier kanman måske igen lave mad til familie og venner, når dekommer på besøg. Måske skal komfuret blot afmærkes,for at man igen kan betjene det.Flere ældre fortæller om store problemer med at semaden på tallerkenen. Det kan for mange ældre væregrunden til, at de siger ”nej tak” til invitationer tilsammenkomster med familie og venner. Her kanundervisning i kompenserende spiseteknikker med knivog gaffel og andre gode råd ved sammenkomster væredet, der skal til, for at selvtilliden øges så meget, at man igen har lyst og mod til at tage imod invitationer.Borgere rådes til at have pårørende med på Synscentralen til undersøgelser. Herved kan de pårørendeopnå en større forståelse for synsnedsættelsens betydning i dagligdagen.En tidligere hobby behøver ikke at slutte, fordi man bliver svagsynet, idet der findes en delhjælpeforanstaltninger, som retter sig mod fritidslivet. Mobilityundervisning gør, at man igen kan færdesselvstændigt. Markering af svagsyn med badges, markeringsstok, reflekser osv. kan bevirke, at man fården ekstra støtte, som kan være udslagsgivende for, at man får en god oplevelse ved at deltage isamfundslivet.Specialundervisningen ydes oftest som individuel vejledning og undervisning, men Synscentralenafholder også kurser, hvor man bl.a. undervises i optimal brug af CCTV samt svagsynskompenserendeteknikker generelt.11

Samfundsliv og mobilitetAf SFI’s aktuelle rapport fremgår det, at befordring er et væsentligt problem for blinde og stærktsvagsynedes deltagelse på arbejdsmarked og i samfundslivet generelt.Mobility indgår som et væsentligt undervisningsområde i Synscentralens arbejde med sigte på at giveblinde og stærkt svagsynede personer mulighed for at færdes selvstændigt.I den sammenhæng udarbejder vi også forslag til at forbedre tilgængelighed og sikkerhed i trafikken forblinde og svagsynede. I sådanne sager har Synscentralen et frugtbart samarbejde med myndigheder iteknik- og miljøforvaltningerne.Som eksempler herpå kan nævnes, at der på Synscentralens oplæg er etableret flere lydfyr ved lyskrydssamt fodgængeropmærkninger og fartchikaner.Sammen med undervisning i mobility har dette medført, at personer med blindhed eller ekstremt småsynsrester har kunnet lære at krydse veje, at handle i nærbutikker, deltage i samværsaktiviteter og ikkemindst selvstændigt at kunne gå til og fra skole eller arbejde.Effekten af undervisningen i mobility registreres i Synscentralens journalsystem i form af forbedringstrin.Progressionen måles på, hvor langt væk fra hjemmet man er i stand til at færdes på egen hånd.Undervisningsforløbene har meget forskellig varighed.OmrådeAntal personerHjemme / egen parcel 3Arbejdsplads / skole 3Egen by / lokalområde 10Regionalt 3I alt 19Heraf el-scooter 1Derudover kørestolsmobility 312

SekretariatsfunktionenSekretariatet er sædvanligvis brugernes første møde med Synscentralen. Ikke desto mindre optræder detsom regel ret anonymt i årsrapporten, idet beskrivelser og opgørelser hentes fra optikerens og it- ogsynskonsulenternes arbejdsfelter. Synscentralens daglige drift organiseres på baggrund af etvelfungerende sekretariat. Medarbejderne her har uddannelse og lang erfaring i administration og mangeårs kendskab til det synsfaglige område. I denne årsrapport gives der derfor plads til en særskiltbeskrivelse heraf.Som følge af medarbejdernes kompetencer er sekretariatet i stand til hurtigt at identificere art og type afhenvendelse, med skelnen mellem ordinær og ekstraordinær henvendelse, hvor brugeren straks inddragesi den første vurdering om prioriteret indsats.Hastesager opsnappes, således at Synscentralen kan iværksætte omgående assistance. Borgeren forklares,hvorfor det er vigtigt at indhente journaludskrift fra dennes øjenlæge og at dette kræversamtykkeerklæring.Henvendelser er altid relevante - også de henvendelser, hvor opgaven består i at guide folk videre til rettemyndighed.Sekretariatet ekspederer henvendelser omkring brugen af og evt. reparation af et hjælpemiddel. Det er afstor betydning for en person med nedsat syn, at eksempelvis en knækket stok bliver erstattet hurtigt, at ettalende ur, som svigter, kan repareres eller erstattes indenfor kort tid - hjælpemidler, som letter folkshverdag i høj grad.Bevilling af øjenprotese varetages primært af sekretariatet. Når en bruger ansøger elektronisk eller somoftest telefonisk om bevilling af øjenprotese, benytter Synscentralen ikke ansøgningsskema. Sammenmed bruger vurderes forskellig fokuspunkter, eksempelvis tidspunkt for seneste bevilling samtbelastningsgrad, idet visse erhverv kan slide mere på en protese end andre. Visse proteser kan poleres istedet for udskiftning. Henvendelsen kan også handle om klage over dårlig tilpasning, måske som følgeaf forandringer i øjenhulen.Brugeren modtager straks en afgørelse på henvendelsen, - også når ocularist, optiker eller øjenlæge skalinddrages. Udgangspunktet og vores erfaring er, at ingen vil bede om en øjenprotese uden at have brugfor den. Det er brugeren, der søger om en ny øjenprotese - ikke ocularisten.Synscentralen råder over en samling på 540 CCTV’er, som er forstørrelsesapparater til læsning (se billedeside 37). Udbringning, opstart, fejlretning og hjemtagning af disse samt vedlighold af alle de øvrige flerehundrede hjælpemidler varetages af Synscentralens servicemedarbejder, der via stor erfaring har særligindsigt i de mangfoldige specifikke synshjælpemidler.I forbindelse med udlån af et hjælpemiddel udfærdiges en udlånserklæring, som brugeren skriver underpå, og det er via udlånserklæringerne, at vi registrerer hjælpemidler til suppleringsaftalen, d.v.s digitaleafspillere, mobilitystokke, talende ure, talende vægte, telefoner med store taster og andre hjælpemidler.Gennem den daglige bogføring, udfærdigelse af fakturaer vedrørende leveringsaftaler ogsuppleringsaftaler og afledte opgaver, har vi et nøje øje på den månedlige udvikling af forbrug ogprioritering indenfor budgettet.13

Eksempler fra en almindelig hverdag:En datter ringer og beder om, at hendes far får en tid hos Synscentralens optiker. De er blevet opfordretaf lokal optiker. Faderen er opereret for grå stær og skal nu have nye briller. På spørgsmålet om, hvorforoptikeren ikke kan udmåle brillerne, svarer datteren: ”De har sagt hos optikeren, at det er alt forbesværligt og langvarigt, hvis de skal udmåle briller, - så det er meget bedre, at jeres optiker gør det”. Dajeg kan se, at han er kendt bruger, får han en tid.Synscentralen får opringning fra en optometrist, der ringer vedrørende et barn, som for nylig har mistetsin mor. Barnet er hjemmehørende i en kommune udenfor Synscentralens regi, men er p.t. i plejefamilie,der bor i en af ”vores” kommuner. Synscentralen vil formodentlig modtage en ansøgning fra optiker, dabarnet har løse øjenlinser. Synscentralen vil have ovennævnte i erindring, når vi modtager ansøgningen.Svar: ”Det er altid en lettelse, når henvendelsen hører under jer - så er det ikke så bureaukratisk”.16-11-2010 opringning af far til et stærkt svagsynet barn, som beder os fremsende en skrivelse til x-kommune og som bør være kommunen i hænde 18-11-2010. Synskonsulenten er på kursus og er førstretur den 18-11-2010. Sekretariatet sms’er til synskonsulenten, som den 17-11-2010 får en kollega påbanen. Skrivelsen bliver sendt samme dag og den 18-11-2010 får vi en tilbagemelding fra moren til barnetom, at alting er lykkedes.Uanset hvad en henvendelse drejer sig om, får borgeren gennemgået, hvad der fremover skal ske.Telefonen på Synscentralen bliver besvaret af mennesker, som har umiddelbart kendskab tilproblematikker indenfor blinde- og svagsynsområdet og ofte også til den person, henvendelsen vedrører.Er alle i sekretariatet optaget af telefoner eller brugermodtagelse, fortsætter omstillingen automatisk tiløvrige medarbejdere. Hurtig og direkte sagsbehandling er medvirkende til stor brugertilfredshed.14

OpgørelserBørn og ungeFor 2010 er der fortsat en overvægt af børn, der har funktionsnedsættelser udover nedsat synsfunktion.Hos en del af disse børn skal årsagen til det nedsatte syn findes i dysfunktioner i cerebrale, visuelleprocesser og ikke i sygdomme i selve øjet – i daglige tale kaldet CVI (cerebral visual impairment).Aldersgruppe Antal børn med flere Antal børn alene med I altfunktionsnedsættelser nedsat synsfunktion0 -6 år 15 16 317 - 17 år 42 36 78I alt 57 52 109Høring 24 3 27Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelseHøringssagerSynscentralen får en del henvendelser fra skoler, institutioner og forældre, hvor der er mistanke om, at ensynsnedsættelse har indvirkning på barnets udvikling og indlæring. Synscentralen sikrer sig i disse sageraltid, at barnet er undersøgt hos en øjenlæge, og at der efterfølgende er iværksat optisk udredning. Sagenoptages som høringssag, indtil det er udredt, hvorvidt der er tale om en synsnedsættelse af en karakter,der berettiger til hjælp fra Synscentralen og evt. indmeldelse i Synsregistret.Af 27 høringssager i 2010 førte 5 til, at Synscentralen optog vejledning og indmeldte børnene iSynsregistret, 13 er stadig under udredning og 9 er afvist. I forbindelse med afvisning af en sag, udrederSynscentralen altid den aktuelle viden om forholdet således, at borgeren ikke forlader os med heltuforrettet sag.VisusAntal-lys - 2/60 143/60 – 6/60 13> 6/60 71I alt excl. Uoplyst 98Uoplyst/kan ikke måles 11I alt 109Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus).Antallet af ”uoplyst” vedrører børn, der ikke er endeligt udredtaf Statens Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskeligat udmåle. Der er dog ikke tvivl om, at børnene har nedsatsynsfunktion indenfor de grænser, som Synscentralen visitererefter.BesøgIndkaldelser205 34Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelserSynskonsulenternes direkte kontakt med børnene, forældre, skoler og institutioner finder sted ved besøgeller ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale medsynskonsulenten.Derudover finder der en hel del kontakt sted via telefon, mail, på kurser for lærere og børn og vedaktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen.15

Kommune Befolknings-antal Antal synshandicappedebørnPromille afbefolkningstalFaxe 35306 13 0,37Lolland 46984 19 0,40Guldborgsund 62912 25 0,40Næstved 81112 36 0,44Vordingborg 46319 12 0,26Ekstern kommune 4I alt 272633 109 0,40Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommunerDet gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, udgør 0,40 promilleaf befolkningsgrundlaget. Tallet er nogenlunde uændret fra tidligere år. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg.årsberetning 2009 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille.16

Voksne1100100090080070060050040030020010001983198419851986198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010Antal henvendelser pr år (personer over 17 år)Efter at have ligget ret konstant i over 10 år, begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samtidigmed, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicappede tilamterne (fra kommunerne).Faldet i henvendelser efter 2006 skyldes ændret opgørelsesmåde. Der oprettes/opgøres ikke længere flerehenvendelser pr. år på samme cpr/person.Henvendelse ved 2003 2006 2008 2009 2010Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %Selv 260 30,9 334 38,9 367 37,7 428 41,8 434 43,8Familie 84 10,0 90 10,5 153 15,7 155 15,1 168 16,5Øjenlæge 189 22,5 91 10,6 170 17,5 161 15,7 164 16,9Socialforvaltningen 112 13,3 67 7,8 89 9,1 99 9,7 75 7,6Dansk Blindesamfund 55 6,5 20 2,3 87 8,9 56 5,5 44 4,4Optiker 97 11,5 218 25,4 39 4,0 41 4,0 39 3,9Blindekonsulent 0 0,0 1 0,1 0 0,0 0 0,0 1 0,1Refsnæsskolen 7 0,8 0 0,0 1 0,1 0 0,0 0 0,0Blindeinstituttet 5 0,6 3 0,4 2 0,2 3 0,3 1 0,1Andre 33 3,9 34 4,1 66 6,8 82 8,0 82 6,7I alt 842 100,0 859 100,1 974 100,0 1025 100,1 992 100,0Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år)Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet ersvagsynethed eller blindhed.Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser.17

Fordeling på kommunerKommune Antal %Faxe 90 9,1Guldborgsund 248 25,0Lolland 216 21,8Næstved 254 25,6Vordingborg 184 18,5I alt 992 100,0Henvendelser fordelt på kommuner (personer over 17 år)Diagnose Antal % af alle % Forklaring til diagnoseDegeneratio Maculae Senilis 511 51,5 54,5 Aldersbetinget degeneration af den centrale del af nethindenGlaucoma 64 6,5 6,8 Grøn stær (forhøjet tryk i øjet)Diabetes Mellitus 38 3,8 4,1 Synsnedsættelse p.g.a. sukkersygeCataracta 34 3,4 3,6 Grå stær (uklar linse)Atrofia N. Optici 26 2,6 2,8 SynsnervesvindRetinitis Pigmentosa 21 2,1 2,2 Arvelig nethindelidelse (indsnævret synsfelt)Apopleksi cerebri 15 1,5 1,6 SlagtilfældeHemianopsia 15 1,5 1,6 Synsfeltdefekter, neurologiskNystagmus 14 1,4 1,5 Urolige øjneUdviklingshæmmet 14 1,4 1,5 -Amotio Retinae 12 1,2 1,3 NethindeløsningCorneadystrofi 11 1,1 1,2 HornhindelidelseDystrofia Maculae Juvenilis 11 1,1 1,2 Arvelig lidelse i nethindens gule pletMyopia 11 1,1 1,2 Udtalt nærsynethedØjenmuskelparese 11 1,1 1,2 Lammelse af øjenmusklerAmblyopia 8 0,8 0,9 SynsnedsættelseAfakia 7 0,7 0,7 Manglende øjenlinseOcclusio v. Centralis Retinae 7 0,7 0,7 Blodprop i nethindekarKeratopati 6 0,6 0,6 Uklar hornhindeAlbinismus 5 0,5 0,5 Nedsat syn p.g.a albinisme (manglende farvepigment)Corneatransplantat 5 0,5 0,5 Transplanteret hornhindePseudofaki 4 0,4 0,4 Kunstige linserROP 4 0,4 0,4 Kuvøse/iltbetinget nethindeskadeArterie occl 3 0,3 0,3 BlodpropMaculahul 3 0,3 0,3 Hul i den centrale del af nethindenParkinson 3 0,3 0,3 -Keratitis 2 0,2 0,2 Betændelse i hornhindenKeratokonus 2 0,2 0,2 Kegleformet hornhindeStrabismus 2 0,2 0,2 SkelenDystrofia retinae cong 1 0,1 0,1 NethindelidelseEctopia Lentis 1 0,1 0,1 Løse linserPræmatur 1 0,1 0,1 -Sjögren 1 0,1 0,1 Tørre øjneUveitis 1 0,1 0,1 RegnbuehindebetændelseAndet 44 4,4 4,7Uoplyst 19 1,9 2,0Afventer 55 5,5I alt 992 99,7I alt ecxl. afventer diagnose 937 99,7Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer over 17 år)Forskellige diagnoser påvirker synet forskelligt og kræver forskellig indsats.18

2010 % fordeling ekskl. afventerVisus Antal % af i alt 1993 1999 2002 2005 2007 2008 2009 2010-lys - 1/60 77 7,8 7,3 12,4 6,7 7,4 9,9 10,4 8,6 8,5>1/60 - 3/60 91 9,2 12,5 12,3 7,0 8,4 11,7 10,3 11,0 10,1> 3/60 -6/60 124 12,5 22,9 20,9 19,5 17,3 16,0 13,0 14,0 13,8> 6/60 - 6/18 314 31,7 42,1 41,8 51,2 39,3 31,1 36,3 33,1 34,9> 6/18 271 27,3 13,7 7,8 9,1 11,5 19,2 27,0 30,1 30,1Uoplyst 24 2,4 1,4 4,8 6,5 16,1 12,1 3,0 3,2 2,7Afventer 91 9,2I alt 992 100,1 99,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,1Fordeling af henvendelser på visus (=synsstyrke) (personer over 17 år)Visus er opgjort på baggrund af bedst opnåelige brillekorrektion.3025VisusforbedringProcent20151050Katarakt Glaukom DiabetiskretinopatiAMDAlleProcentdel der hæves til normalsynsområdet for diagnosen og gennemsnittet for alle.Synscentralens undersøgelse i 2009, der omhandlede synsforbedringer hos svagsynede, blev offentliggjorti fagtidsskrifter, men også af DR1 og TV2. At 40% kunne få forbedret deres syn med nye briller og at19% kunne løftes ud af svagsynsområdet, havde mediernes store interesse. Øjenlæge Carsten Edmundfra Rigshospitalet omtalte på TV, at den repræsentative undersøgelse tydeligt viste, hvor vigtigsynscentralernes fagekspertise er.19

Vi har i 2010 gentaget undersøgelsen. Denne omfatter 293 borgere indkaldt til refraktionsundersøgelsepå Synscentralens svagsynsklinik. 73 personer var registreret som socialt blinde, 181 som svagsynede og39 med visus bedre end 6/18.Undersøgelsen viser, at 35% kan få forbedring med nye briller og 13% kan løftes ud af svagsynsområdetog bekræfter resultatet fra undersøgelsen i 2009.Løftet tilsvagsynsområdetLige undernormalsynsområdetNormalsyn(kørekortsyn)% af gruppen deropnår forbedringForbedringSocialt blinde7% 16% 3% 4% 30%Svagsynede14% 9% 15% 39%Lige undernormalsynsområdet 26% 26%Alle i blinde/svagsynsområdet 13% 35%Tabellen viser, at 30% af personerne med social blindhed fik bedre syn med nye briller, 7% fik fremgang,men kunne ikke løftes ud af gruppen af social blindhed, 16% kunne hæves til svagsynsgruppen, 3%kunne opnå 6/15 og 4% kunne opnå normalsyn (kørekortsyn). For denne gruppe fik deltagerne, deropnåede forbedring, i gennemsnit forbedret synet med 5 linjer på synstavlen.I svagsynsgruppen kunne 39% opnå forbedring af synet med nye briller. 14% fik forbedring, menvedblev med at være i svagsynsgruppen, 9% opnåede 6/15 og 15% kunne opnå normalsyn. For dennegruppe fik deltagerne, der opnåede forbedring, i gennemsnit forbedret synet med 3 linjer på synstavlen.Af de personer, der var henvist med en visus på 6/15, opnåede 26% kørekortsyn.20

Børn, unge og voksneKommuneBefolkningsantalAntal registreredesynshæmmedeSynshæmmede:%-del afBefolkning65 år og derover:%-del afbefolkningFaxe 35.306 *226 *0,64 % 16,95 %Guldborgsund 62.912 686 1,09 % 21,26 %Lolland 46.984 577 1,23 % 22,74 %Næstved 81.112 *650 *0,80 % 16,81 %Vordingborg 46.319 419 0,90 % 20,74 %I alt 272.633 2.558 0,94 % 19,54 %DemografiOpgørelsen viser antallet af registrerede blinde og svagsynede.* Tidligere Fuglebjerg og Haslev kommuner indgår fra og med 2008, men kun med det antal, hvor Synscentralenhar været inddraget.% af målgruppen1009080706050403020100198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2.726 personer. Synscentralen har pr. 31.12.10kendskab til 2.558 blinde og svagsynede personer = 94 % af den potentielle målgruppe.Aldersgruppe Antal %0 - 6 år 31 2,87 - 17 år 78 7,118 - 29 år 28 2,530 - 59 år 149 13,560 - 79 år 282 25,680 - 89 år 370 33,690 år og op 163 14,8I alt 1101 99,9Antal blinde og svagsynede, der i 2010 har modtagetundervisning/assistance fra Synscentralen fordelt påalderTallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret direkteaf Synscentralen. Ansøgninger om proteser og ansøgningerfra eksterne optikere er ikke medregnet.Risikoen for at blive ramt af blindhed eller svagsynethedstiger med alderen.En ændring i befolkningen med flere ældre og færre yngremedborgere medfører en tilgang af blinde og svagsynedepersoner.21

ØjenlidelseYderligere oplysningerønskes ImødekommetAfslået I alt1. Uregelmæssig hornhinde 25 2 272. Defekter i regnbuehinden 20 203. Løs øjenlinse 59 594. Smertende øjenlidelser 3 35. Stærkt skæmmende øjenlidelser 12 126. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 64 1 657. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 117 1178. Ekstreme optiske synsfejl 77 779. Børn og unge registreret i synsregistret 69 6910. Andre medicinsk-optisk definerede … 19 1913. Børn under 10 år, brillestyrke >7 65 65Varigt synshandicap 97 1 98Uoplyst 1 6 38 45I alt 628 7 41 676Ansøgninger fra ekstern optiker, der er behandlet i 2010Ansøgningerne drejer sig om medicinsk optisk definerede varige øjenlidelser for personer, der ikke er svagsynedeeller blinde.Antal personer der har modtaget IT-assistance1801601401201008060402002002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010It-assistancerKurven viser udviklingen i antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. informationsteknologi. Dette kanvære ydelser i form af udredning, bevilling, teknisk support eller undervisning m.v. samt forskellige kombinationeraf disse.22

36 års oversigt1975 1985 1995 2001 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010SmåbørnSpec. pæd. bistand, Synscentralen 0 12 23 12 18 27 18 21 22 26 27 31Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen * 8 8 14 13 12 0 0 0 0 0 0 0SkolebørnSpec. pæd. bistand, Synscentralen 35 43 39 67 74 68 77 76 75 79 82 78Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 0 0 2 3 3 2 2 2VoksneNyhenvendelser 0 216 216 358 328 344 307 247 - 346 490 320Genhenvendelser 0 46 267 505 514 610 675 612 - 628 535 672Alle blinde og svagsynedeSamlet antal forløb ekskl.Serviceloven 50 326 561 968 946 1.049 1.079 956 722 1.079 1.136 1103**Samlet antal registreret 50 864 2.156 2.115 2.209 2.113 2.254 2.123 2.339 2.353 2.489 2.558Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven(antal cpr.nr) 0 0 0 427 537 673 623 695 720 671 690 628Antal proteser 0 0 0 187 105 123 90 124 87 111 93 115Samlet antal forløb inkl.serviceloven 50 326 561 1.572 1.588 1.845 1.792 1.775 1.629 1.861 1.919 1.846Antal afviste - - - 139 82 59 53 48 43 79 71 98Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser* Vejledning af alle småbørn overgik fra Synscenter Refsnæs til Synscentralen i 2004** Tallet i 85 er fra 8623

RegnskabLov om social service: 2000 – 2010 oversigtHjælpemidler:Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpemidlerforetages i henhold til Servicelovens §§ 112 og 113.Serviceloven,hjælpemidlerRegnskab2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Briller og kontaktlinser*1) *1) *1)958 988 1.025 1.053 1.166 1.185 1.461 1.307 1.419 1.617 1.452Håndholdt optik115 91 108 125 170 96 115 47 79 76 81CCTV*4)924 767 921 594 899 1.052 987 676 813 1.104 780Øjenproteser292 422 342 263 288 281 308 272 410 308 414Statens Øjenklinik45 46 46 91 81 94 88 57 61 65 77Øvrige hjælpemidler71 70 40 75 55 111 97 83 77 195 58Optiske hjælpemidleri alt 2.405 2.384 2.482 2.201 2.659 2.819 3.056 2.442 2.859 3.365 2.862It § 112 (tidligere § 97)291 234 227 218 284 263 241 207 311 259 344It § 113 (tidligere § 98)223 118 200 150 71 250 197 253 254 186 158Service & reparation*2) *2) *2)26 11 7 8 8 4 7 1 0 0 0It-hjælpemidler i alt540 363 434 376 363 517 445 461 565 445 502Befordring225 139 158 143 167 189 167 150 154 152 169Total3.170 2.886 3.074 2.720 3.189 3.525 3.668 3.053 3.578(beløb i 1000-kr)*1) I beløbet indgår udgifter til tolk. I 2008: 2.000 kr. I 2009: 10.000 kr. I 2010: 2000 kr.*2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113).*3) Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr) i.f.m. oprindelig budgetlægning.*4) Heri indgår indkøb for 200.000 (tilbud) – til anvendelse i 2010.*3)3.962 3.53324

Budget 2010 (Leveringsaftale for 2009/10)Antal registreredesynshandicappedepr. 01.01.2008Drift Hjælpemidler HjælpemidlerskoleFaxe 151 647 284 58 989Guldborgsund 592 2.538 1.113 105 3.756Lolland 518 2.221 974 80 3.275Næstved 539 2.311 1.014 132 3.456Vordingborg 417 1.788 784 76 2.648I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124Takster (beløb i 1000-kr). Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne,visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven.Regnskab 2010LeveringsaftaleOpgørelse på baggrund af 2010 Budget Forbrug RegnskabSynscentralen drift: 9.505 9.505 9.113 392Serviceloven: 4169 + 451 Hjælpemidler skole 4.619 3.533 1.086I alt 14.124 12.646 1.478Suppleringsaftalen: 1. halvår 221 + 2. halvår 159 380Mindreforbrug 1.858I altForholdsmæssig returbetaling (1858 :2217) Sats: 838,07Faxe (151) 126.548Guldborgsund (592) 496.137Lolland (518) 434.120Næstved (539) 451.720Vordingborg (417) *349.475I alt (2217) 1.858.000 1.858(beløb i 1000-kr)* Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer (reduktioner).Suppleringsaftale2010Antal registreredeblinde og svagsynedepr. 01.01.2008ADL-hjælpemidler,digitale afspillere m.v.Faxe 151 38.057Guldborgsund 592 70.242Lolland 518 77.152Næstved 539 123.798Vordingborg 417 70.360(beløb i 1000-kr)Udover de konkrete udgifter til hjælpemidler, som fremgår af ovenstående tabel, er der udlåntgenbrugshjælpemidler til en samlet nyværdi af kr. 206.442 kr.25

Bevilling af øjenproteserÅr Glas Acryl I alt Udgift1999 172 1 173 321.0002000 154 5 159 292.0002001 146 31 177 385.0002002 123 22 145 339.0002003 94 11 105 263.0002004 113 10 123 288.0002005 76 14 90 281.0002006 112 12 124 308.0002007 71 16 87 272.3002008 89 22 111 410.0002009 79 14 93 308.0002010 98 17 115 414.000ØjenproteserHjælpemidler til blinde og svagsynede børnHjælpemidler til børn – samlet for alle 5 kommuner Kr.Nyindkøb 142.603Genbrug (opgjort i nyværdi) 103.059I alt 245.662Genbrugsandelen er beregnet ud fra nypris på de enkelte hjælpemidler, og udgør 42% af de udlånte hjælpemidler. I2009 var genbrugsandelen 38%.26

Regnskabsbemærkninger 2010Regnskab og finansieringsmodelSynscentralens leverings- og suppleringsaftale bygger på forlods aftalte kriterier.Gennem disse aftaler beslutter kommunen sine ydelser på området.Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen.Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet.Herudover behandler Synscentralen ansøgninger i henhold til medicinsk optisk definerede varigeøjenlidelser for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser.Uden at kende suppleringsaftalen synes brugere og samarbejdspartnere at tage konsekvenserne heraf somen selvfølge. Vi modtager et fortsat stigende antal telefoniske henvendelser, der knytter sig til udlån oghjælpemidler udløst af suppleringsaftalen, ligesom brugere ”dukker op” med forventning omafprøvning/ombytning af hjælpemidler.Vi oplever samtidig stor villighed fra brugere og pårørende til selv at aflevere hjælpemidlerne påSynscentralen ved ophør af brug.En brugervenlig håndtering af dette område vil også fremover blive prioriteret højt.Ændringer i medarbejderstaben ved SynscentralenI juni 2010 gik forstander Peter Lebech på pension og i stillingen blev viceforstander Hans Nørgaardansat. Viceforstanderstillingen var en kombinationsstilling, hvor en stor del af arbejdet bestod isynskonsulentarbejde på børneområdet. Under indtryk af de økonomiske realiteter i kommunerne,nedlagde vi viceforstanderfunktionen og genbesatte alene synskonsulentfunktionen pr. 1. december 2010.En stilling er for tiden ubesat. Med forventninger om yderligere reduceringer i det offentlige forbrug,gennemfører vi intern omlægning og planlægger stillingen nedlagt i 2012.Aktuelt er der imidlertid et efterslæb på efteruddannelsesområdet, idet 3 konsulenter manglermobilityuddannelse og den nyansatte synskonsulent for børn skal efteruddannes. Der må derfor regnesmed udgifter til efteruddannelse i et vist omfang samt vikardækning.Hjælpemidler, ServicelovenBudget på dette område er et estimat, som udover briller og kontaktlinser, optikunderstøttendehjælpemidler, synsforstærkeranlæg og it-baserede kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede dækkerhjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse.Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed ellerblindhed.Et samlet mindreforbrug på disse hjælpemiddelområder skyldes stordrifts- og genbrugsfordele. Andelenaf genbrug på hjælpemiddelområdet har været støt stigende siden 2008. Her fremhæves, at alle femkommuner indgår i denne genbrugsordning i et enkelt og smidigt koncept. Ikke mindst kommer dette tiludtryk i suppleringsaftalen, hvor udgiften i 2010 var 380.000 kr. Dette beløb omhandler 397hjælpemidler/individuelle sagsbehandlinger.27

Hjælpemidler, børneområdetSynshjælpemidler til skolebørn er karakteriseret ved at være få, men til tider ganske kostbare. Til en blindskolebegynder således 100.000 – 150.000 kr. Derfor indeholder leveringsaftalen på dette område – ogkun på dette – en solidarisk, objektiv fastsættelse af beløb i forhold til antal indbyggere. Beløbet kansvinge meget fra år til år.Det faktiske forbrug var i 2009 51% af budgettet på dette område. I 2010 var forbruget 54% afbudgettet. Det foreslås derfor, at posten til hjælpemidler reduceres med ca. 25%, så der fra 2012 afsættesi alt 340.000 kr. på dette område. Med denne reduktion vil det stadig være muligt at tage højde foruforudsigelige udgifter til hjælpemidler.Fokusområde i 2011 ‐ uddannelse og erhvervSFI-rapporten har nedslående konklusioner om blinde og svagsynedes muligheder for at få fodfæste påarbejdsmarkedet. Disse forstærkes af udsigten til, at tilkendelse af pension også begrænses, såfremt deforeslåede regler om, at pension først kan opnås efter det fyldte 40. år vedtages.På baggrund heraf vil Synscentralen i 2011 sætte særligt fokus på uddannelses- og erhvervsområdet.Vi vil fortsat have høj prioritering af erhvervssager og gennem bl.a. en forstærket indsats ognetværksarbejde forsøge at forbedre mulighederne for blinde og svagsynede i relation til uddannelses- ogerhvervsområdet.28

Leveringsaftale 2009 og 2010VirksomhedsgrundlagAftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen.Aftalen skal læses i sammenhæng med ydelseskatalog og servicedeklaration.Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne,hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring.Kapitel 6: Rådgivning og vejledning §11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvisder aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse.Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne.§7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation tilvoksenspecialinstitutioner.§3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed fordeltagerne, jf. lovens §4, stk. 2.Vedr. § 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaseredehjælpemidler jf. Lov om social service § 112 og § 113, som også omfatter øjenproteser.Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitationat brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylderbetingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning ogiværksætter disse tilbud på samme niveau som i 2005/2006/2007 og indenfor tilsvarende økonomiskeramme.at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der ertilskudsberettigede.Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over denødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører,herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere.Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen.Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen og kan indgåi kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området.Takstberegning er foretaget således:Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbareudgifter.Takster er i niveau 2009 og fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar2008.Ca. 45 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarendeforløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/ellervarigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktionsundersøgelser og lovbundne synshjælpemidler(Serviceloven § 112 & § 113).Ved Synscentralens forhandlinger med kommunerne blev der rettet fokus på området medsynshjælpemidler til børn (0-17 år) i skole og institutioner. På baggrund heraf blev disse hjælpemidlermedregnet. På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger er omkostningerne for dissehjælpemidler objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal.29

2009 & 2010Antal registreredesynshandicappedeDrift2008+4,2%HjælpemidlerHjælpemidlerskoleFaxe 114 + 37 151 647 284 58 989Guldborgsund 592 2538 1113 105 3.756Lolland 518 2221 974 80 3.275Næstved 529+10 539 2311 1014 132 3456Vordingborg 417 1788 784 76 2648I alt 2.217 9.505 4.169 451 14.124Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling aflovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven.Tallene i de sidste 4 kolonner angiver 1000 kr.Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde ogSvagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), samtomkostninger i forbindelse med bygningsændringer, samt førerhunde.Aftalen indgås for en periode på 2 år fra den 1. januar 2009, og der tages samtidig særskilt stilling tilvedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen.I alt30

Suppleringsaftale 2010Synshjælpemidler (jfr. Servicelovens § 112 & § 113):Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på Synscentralen, der udleverer hjælpemidlerne påbaggrund af visitation foretaget af Synscentralen efter de retningslinjer, der er beskrevet i Synscentralensservicedeklaration (herunder lægelig og optometrisk dokumenteret synstab).Det drejer sig om ADL-hjælpemidler, bl.a. mobilitystokke, talende ure, talende vægte, digitale afspillerem.m.Den konkrete opgørelse for 2010 findes på side 25. Udgangspunktet for aftalen var en gennemsnitsberegningpå baggrund af perioden af 2007, hvor suppleringsaftalen har været i anvendelse i Lolland,Guldborgsund og Vordingborg kommune: Kr. 38.000 pr. 100 registrerede blinde og svagsynede. Niveau2009 kr. 40.863. Niveau 2010 kr. 17.100. Suppleringsaftalen afregnes 2 gange årligt for de faktiskeudgifter til hjælpemidlerne.Dialogmøder mellem Synscentralen og visitatorer/ergoterapeuter (Følgegruppen) indgår som en del afsamarbejdet omkring kommunens serviceniveau, gråzone- og ankesager, håndtering af data, informativvirksomhed m.v.LovgrundlagSynscentralens/kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter:• Lov om social service: § 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år.• Folkeskoleloven § 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år(synsregisterbørn).• Folkeskoleloven § 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndtskolegangen (synsregisterbørn).• Lov om social service § 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år.• Lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på atafhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.)• Lov om social service § 112 og § 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse afhjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder.• Lov om social service § 112 og § 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler ogforbrugsgoder.• Lov om social service § 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samtinstruktion i brugen heraf.Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området.31

Normering og medarbejderforudsætningerNormering1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager3 synskonsulenter for voksne.1 synskonsulent for småbørn og børn/unge/voksne med sammensatte funktionsnedsættelser1 synskonsulent for blinde og svagsynede børn i folkeskolens almindelige klasser & ungdomsuddannelser2 synskonsulenter for it-området, blinde og svagsynede,1 synskonsulent for it-området, blinde - 22 timer/uge1 personlig assistent (chauffør m.v.) til blind konsulent - 20 timer/uge1 optometrist1 øjenlægekonsulent - 3,5 time/uge1 fuldmægtig, administration, herunder behandling af proteseansøgninger1 sekretær - 23 timer/uge: journal, styring af bookinger og hjælpemidler1 sekretær - 21 timer/uge: regnskab1 servicemedarbejder: hjælpemidler og reparation af CCTV’er1 serviceassistent - 30 timer/ugeMedarbejderforudsætningerDet sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden, ikkemindst hvad angår konsulenternes synsfaglige og pædagogiske viden.Eksempelvis har synskonsulenterne for voksenområdet som udgangspunkt en pædagogisk/specialpædagogisk grunduddannelse. En forudsætning for at indgå med selvstændige opgaveløsninger påSynscentralen er en kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen, pædagogiskdiplomeksamen med synslinjen eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede ellertilsvarende.Uddannelsespolitikken må løbende opdateres ud fra brugernes, det omgivende samfunds ogSynscentralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønskeom udvikling.Kompetenceudvikling sikres endvidere gennem kollegial supervision og netværksdannelse samt læring påjobbet.Analyse af og forberedelse til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning er således kontinuerligten vigtig del af personalepolitikken.32

Hans NørgaardForstanderJesper KrygerIt-konsulentVivi JuulFuldmægtigVibeke BilleSynskonsulent,voksenområdetBente ElisabethPedersenSynskonsulent,skolebørnSusanne DirksenSekretærMalene PalsgaardSøhusSynskonsulent,voksenområdetKirsten FrandsenHenriksenSynskonsulent småbørnog flerhandicappedeHenriette LundFredslundSekretærSteven AndersenSynskonsulent,voksenområdetHenrik HoltonOptometristLeif RothgartServicemedarbejderUffe WeverPedersenIt-KonsulentPeter SchmidtØjenlægekonsulentViola PetersenServiceassistentAnders MortensenIt-konsulentHeidi TengstedPersonlig assistentBulderFørerhund

Synscentralens bestyrelse 20101 medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt handicap- og psykiatriudvalgetsmedlemmer:• Kim PetersenSuppleant: Kurt Johansen1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale forSynscentralen.• Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Marianne Ørgaard• Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Edvard Traberg• Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Claus Nyrup• Næstved: 2. viceborgmester Hans R. Hansen1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune.• Hans Jørgen WibergSuppleant: Pia Pedersen1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund.• Holger SørensenSuppleant: Lotte Møller2 medlemmer udpeget blandt medarbejderne på Synscentralen.• Vivi Juul• Vibeke BilleSuppleant: Uffe Wever Pedersen1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen 18 – 30 (elevrepræsentant).• Danni Lundgren Kristensen• Suppleant: Michael Eriksen34

ServicedeklarationJanuar 2007Målsætning• Bistå blinde og svagsynede borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændiglivsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv.• Sætte blinde og svagsynede borgere i centrum for Synscentralens virksomhed og fremståubureaukratisk.Strategi• Sikre et vedvarende højt fagligt vidensniveau for virksomheden.• Sikre viden i et tværfagligt miljø.• Tilrettelægge ud fra individuelle og efterspurgte tilbud.• Skabe sammenhæng mellem udredning, pædagogisk & optisk indsats og kompenserendehjælpemidler.• Prioritere ressourcerne i takt med udviklingen.Tilbud• Vejledning, rådgivning, undervisning i kommunen til alle voksne svagsynede og blinde samtderes pårørende.• Vejledning, rådgivning og undervisning til alle børn og unge i daginstitution, skoler ogungdomsuddannelser, samt til forældre og pårørende.• Samarbejde med andre kommunale faggrupper, herunder sagsbehandlere, PPR-kontorer, UUvejledere,institutionspersonale m.fl.• Varetage kommunens afprøvning og bevilling af optiske og it-kommunikationshjælpemidler.• Afprøvning af øvrige synshjælpemidler og formidling af ansøgninger herom.• Fælleskommunal hjælpemiddelcentralfunktion for synshjælpemidler jf. Serviceloven § 112 & §113.• Kurser, temadage om undervisning, synshjælpemidler, lovgivning, m.v.Ved indkaldelse kan Synscentralen i fornødent omfang yde støtte til befordring.Undervisning, rådgivning og vejledning er ligesom visse synshjælpemidler uden brugerbetaling.VisitationMan kan få bistand fra Synscentralen, når synet på det bedste øje efter korrektion(”med bedste brille”) er 6/18 eller dårligere. Synsbrøken 6/18 betyder, at hvad normalt seende kan sepå 18 meters afstand, kan den svagsynede ikke se på en afstand større end 6 meter. Eller hvis synsfelteter koncentrisk indsnævret til 20 grader og derunder, eller hvis det halve af synsfeltet er bortfaldet(hemianopsi).Derudover kan man komme i betragtning til bevilling af optiske hjælpemidler, hvis man har enmedicinsk-optisk defineret øjenlidelse jf. Servicelovens §112 & §113.35

HjælpemidlerKommunen er myndighed og Synscentralen udøver denne, når det drejer sig om tildeling af vissesynshjælpemidler.1. Optiske synshjælpemidler til:I. Personer med varig nedsat synsfunktion ellerII. Medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelseDer ydes ikke tilskud, hvis behovet eksempelvis alene skyldes langsynethed eller nærsynethed optil +/- 16 - 17 dioptrier eller ved bygningsfejl under 5 dioptrier i cylinderværdi. For børn indtil10 år gælder dog, at der ydes tilskud til briller og kontaktlinser, hvor styrken er større end + 7dioptrier i højest brydende plan.2. Optikunderstøttende hjælpemidler som læselys og læseplade.3. Særlige it-hjælpemidler til kommunikation som eksempelvis skærmlæser og forstørrelsesprogram.4. It-understøttende hjælpemidler som computerbord.5. Øjenproteser.Hjælpemidler ydes i henhold til Lov om Social Service.SagsforløbHenvendelse & øjenoplysningerVed den første henvendelse om bistand orienteres borgeren om mulighederne og det videre forløb.Inden for 3 hverdage modtager borgeren en samtykkeerklæring, som returneres til Synscentralen.Samtykket drejer sig om tilladelse til at indhente oplysninger fra øjenlæge.På baggrund af disse oplysninger (bl.a. synsdiagnose, synsstyrke, ordineret optik m.v.) foretages derførst en visitation og i positivt fald derefter en faglig vurdering af den mulige hjælp, der kan ydes.Denne første vurdering fortages i et samarbejde mellem synskonsulent, optiker og øjenlægekonsulent.Det er dog altid brugerens ønsker, der lægges til grund for Synscentralens forslag om den optimaleundervisning eller løsning med synshjælpemidler, og brugeren træffer sine egne afgørelser om, hvad haneller hun måtte ønske at ansøge om eller få iværksat, indenfor de lovgivningsmæssige rammer.VentetidDen tid, det tager at fremskaffe de nødvendige øjenoplysninger, indgår som en del af ventetiden forbrugeren. Hastesager har dog en maksimal ventetid på 1 uge, mens akutsager ingen ventetid har.Det videre sagsforløbSenest 7 hverdage efter Synscentralen har modtaget de øjenlægelige oplysninger, vil brugeren modtageinformation om det videre forløb, som altid begynder med en dialog med brugeren om de aktuellebehov.Et første besøg på Synscentralen tager gennemsnitligt 1-2 timer, og indledes sædvanligvis med enundersøgelse hos optikeren og derefter udredning/rådgivning/undervisning af en synskonsulentog/eller it-konsulent.Synscentralens konsulenter tager også på hjemmebesøg, når det skønnes nødvendigt. Det kan f.eks.dreje sig om undervisning i mobility, som er det fag, hvor blinde og meget stærkt svagsynede lærer atfærdes og bruge den hvide stok. Eller det kan dreje sig om undervisning i ADL (almindelig dagliglevevis, altså en anden måde at klare sin daglige tilværelse, når synet er svækket eller borte).Synskonsulenten medbringer i tjenestebilen en omfattende samling af synshjælpemidler.Synscentralen samarbejder med en række optikere i kommunerne og foretager i vid udstrækninghenvisning til disse. Som bruger af Synscentralen kan man således forvente, at briller udmåles ogfremstilles hos en af disse optikere. Der er frit valg af leverandør.36

En merudgift i forhold til Synscentralens samarbejdsaftale om bedst og billigst skal dog betales afbrugeren.Optikerliste og samarbejdsaftale udleveres fra Synscentralen eller læses på hjemmesiden.Synscentralens forventninger til brugerneVi forventer medvirken til, i et positivt samarbejde, at finde de mest velegnede løsninger. Dvs. atbrugeren åbent og målrettet går ind i et forløb, som handler om at vurdere og afprøve nye mulighederog/eller nye måder at gøre velkendte ting på.KlageKlage over serviceniveauet på Synscentralen stiles til bopælskommunen og sendes til Synscentralen,Færgegårdsvej 15H, 4760 Vordingborg.Klage over afgørelse om bevilling af et synshjælpemiddel stiles til Det Sociale Nævn, Dronningensgade30, 4800 Nykøbing F. og sendes inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget til:Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg.Når klagen er modtaget af Synscentralen, revurderes sagen. Såfremt Synscentralen fastholder sinafgørelse, sendes klagen videre til Det Sociale Nævn.God PraksisSom medlem af DTHS (Samrådet for Danske Tale Høre & Synsinstitutter) har Synscentralen bidragettil udarbejdelse af God Praksis på synsområdet (børneområdet). Denne praksisbeskrivelse, som skalmedvirke til kvalitetssikring af området, kan ses på: www.tahosy.dk37

YdelsesområderSynskonsulent for blinde og svagsynede børn og unge 0 – 18+ årDer er i henhold til serviceloven pligt til at anmelde børn og unge under 18 år med nedsat syn til 6/18 ellerderunder på bedste øje eller med synsfeltsdefekter, ligesom visse øjensygdomme medfører automatiskindmeldelse i registret. Indmeldelse sker efter accept fra forældrene.Synsregisteret er henhørende under Statens Øjenklinik, og herfra tilgår orientering til den lokale synskonsulentmed anmodning om rådgivning og vejledning. Dette netværk er grundlaget for at kunne opspore og hjælpe dissebørn. Anmeldelser til synsregisteret sker hovedsageligt fra øjenlæger og i mindre grad fra optikere, men af og tilogså fra synskonsulentenYdelsesområdeNy henvisningKendt barn / ungUndervisningsmaterialer oghjælpemidlerUndervisning, rådgivning ogvejledningOmfangUdviklingsarbejderSpecifikke ydelserSagsudredning og afklaring:Rekvirering af øjenlægelige oplysninger.Gennemgang af disse med Synscentralens øjenlæge og optiker.Besøge hjemmet, institutionen / skolen / uddannelsesstedet.Afklarende møder med institutioner og forældre.Analyse, forslag / rapport. Aftaler om forløb.Observation i skole / institution.Møder med skole, institution, forældre, sagsbehandler, PPR og vejledere påuddannelsesinstitutioner.Elevkurser / aktiviteter.Lærerkurser.Institutionsindretning (f.eks. belysning, afmærkning).Regionale / landsdækkende tiltag for specifikke grupper (f.eks. punktlæsere)Indkaldelse til optisk undersøgelse og udredning på SC.Udredning af behov, herunder afprøvninger og undervisning på Synscentralen.Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale ogsynshjælpemidler.Løbende evaluering af behov og teknologisk udvikling.Rådgive om handicapkompenserende og hensyntagende undervisning for alleblinde og svagsynede børn og unge, alle fag og alle trin. Børnehave/daginstitution,folkeskole/SFO, ungdomsuddannelser samt ifm. erhvervsvejledning.Varetage undervisning i særskilte områder, f.eks. punktundervisning for nyelærere og for forældre samt punkt, it og mobilityundervisning m.v. for eleverne.Varierer efter behov og den kontekst barnet / den unge befinder sig i. Alle børnbesøges mindst en gang årligt, de fleste adskillige gange. I tilfælde, hvor der opstårsærlige behov, aftales en kontinuerlig besøgs- og møderække, med indlagtobservation.Årlige lokale eller regionale kurser for lærere i specifikke fagområder (f.eks. idræt,fysik for blinde elever, brug af teknologi, undervisningsmetodik / inkluderendeundervisning, sociale kompetencer m.m.).Årlige lokale eller regionale kurser for børn og unge (f.eks. brug af hjælpemidler,afklaring af uddannelsesvalg, børnemøder m.m.).Udviklingsarbejder genereres efter aktuelle behov for at justere den dagligepraksis.38

Synskonsulent for voksneYdelsesområdeNy henvendelsePå Synscentralen (1)I hjemmet (2) Rådgivning/vejledning/undervisningOpfølgningGenhenvendelseOmfangSpecifikke ydelserGennemgang af øjenlægelige oplysninger med SC's øjenlægekonsulent.På baggrund heraf beslutning om, hvorvidt borgeren i første omgang indkaldes tilafprøvning på Synscentralen, henvises til ekstern optiker eller om der foretageshjemmebesøg.Sagsudredning/afdækning af behov.Præsentation af hjælpemuligheder samt afprøvning, instruktion og undervisning i brugenaf optiske og ikke-optiske hjælpemidler.Rådgivning/vejledning/undervisning, f.eks. mht. kompenserende teknikker og metoder,herunder ADL og mobilityundervisning.Udlån af hjælpemidler.Journalskrivning/rapportering.Så vidt muligt inddragelse af nærmeste pårørende, således at disse får forståelse forsynsnedsættelsen og dens konsekvenser.Aftale om videre forløb.Som 1. Herudover boligindretning (f.eks. belysning, afmærkning).Undervisning i handicapkompenserende områder:Brug af svagsynsoptik.ADL, f.eks. køkkenaktiviteter, rengøring, tøjvask, måltidsteknik, kommunikation.Mobility, f.eks. brug af lang stok, orientering, ledsageteknik, ruteindlæring.Punkt (Braille).Telefonisk opfølgning og fornyede aftaler.Sker som oftest fordi synet er skredet eller fordi nye behov er opstået.Det videre forløb som 1 el. 2.I høj grad individuelt efter behov. I tilfælde med særlige behov aftales længere forløb,f.eks. mobilityforløb.Årlige informative arrangementer for nye brugere.Kurser (holdundervisning) efter behov, f.eks. pårørendekurser, køkkenkurser.Brugere i erhverv Afprøvning på Synscentralen (se 1)Besøg på arbejdspladsen (f.eks. behov for mobility, rådgivning af arbejdskolleger m.fl.).Indretning af særlige hjælpemidler.Opsøgende arbejdeKurserF.eks. screenings- og kursustilbud indenfor udvalgte indsatsområder( døvblinde, udviklingshæmmede m.fl.).For brugere og personale samt studerende m.fl.39

It-synskonsulent for synshandicappede 0 – 90+ årYdelsesområdeAnsøgning om hjælp fraborgerSpecifikke ydelserSagsudredning og afklaring: Indhentning af øjenoplysninger fra øjenlæge samt evt.gennemgang af øjenoplysninger med SC's øjenlægekonsulent og optiker.Indkaldelse til og afholdelse af it-afprøvning på SC.Orientering om sagsgangen herunder aftaler med bruger om mål og forløb forundervisningen, der gives efter behov og den kontekst brugeren befinder sig i.Skrivning af rapport over afprøvningen med afklaring af hvilke hjælpemidler der erbehov for og hvad brugeren ønsker.Deltagelse i udredning/afgørelse af sagen i bevillingsudvalget.Undervisning samt kurser Undervisning i brug af det kompenserende udstyr.Fejlretning på it-udstyr (hardware og software).Telefonsupport til brugere af it-hjælpemidler.Afholdelse af kurser for brugere samt kurser for lærere der underviser børn medsynsnedsættelse.HjælpemidlerVedligeholdelse af videnpå områdetSikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale.Indkøb af it-hjælpemidler (hardware og software) fra leverandør samt installation afsoftware, opsætning og konfiguration af samme.Vedligeholde viden om it-hjælpemidler, samt følge med i ny teknologi både indenforalm. it samt handicap-it.Deltagelse i regionale / landsdækkende netværk for det specifikke område. (ithjælpemidler).Deltagelse i it-kurser for alm. it samt specielt handicap-it.Intern IT-supportIntern undervisningDeltagelse i konferencer for handicap-it.Support til medarbejdere på SC og vedligeholdelse af visse dele af intern it.Undervisning til kolleger vedr. brug af de interne it-systemer (post, kalender,journalsystem, tekstbehandling og regneark)40

Speciallæge i oftalmologiYdelsesområdeVurdering af henvendelserVisitationBehandling af ansøgningerRådgivning og vejledningUndervisningUddannelseSpecifikke ydelserGennemgang af samtlige henvendelser.Sikring af øjenlægelig dokumentation, herunder administrativ vurdering af, om denøjenlægelige behandling hos egen øjenlæge og evt. på øjenambulatorium er fulgt oggennemført.Deltager ved beslutning om optagelse eller afvisning.Medvirker med social-medicinsk vurdering til forslag om igangsætning af tilbud somførste besvarelse på henvendelsen.Sammen med Synscentralens optometrist behandles ansøgninger om synshjælpemidleri forhold til Vejledning til Lov om social service: Medicinsk-optisk defineretvarig øjenlidelse og/eller varigt synshandicapGennemgår over for og sammen med synskonsulenten de specifikke øjendiagnostiskeforhold ved enhver henvendelse, herunder udpegning af hvilke optiskehjælpemidler og strategier, som umiddelbart kan udledes af de indhentede oplysninger.Øjenlægelige faglige drøftelser med Synscentralens optometrist.Intern undervisning i tematiske oftalmologiske områder.Formidling af aktuel viden og debat fra internationale tidsskrifter.Medvirker ved Synscentralens interne grunduddannelse for nyansatte synskonsulenter41

OptometristYdelsesområdePrimær funktionSpecifikke ydelserKlinisk synsundersøgelse af kommunernes svagsynede borgere hvilketindebærer måling af øjets synsfejl, farvesyn, kontrastsyn, synsfelt, beregningaf specialoptik, receptudstedelse samt journalskrivning.Objektiv udmåling af synsstyrken, hvor patienten ikke selv kan medvirke iden subjektive del af undersøgelsen.UndervisningUndervisning, efteruddannelse samt supervision af de optikere,Synscentralen har indgået samarbejdsaftale med.Synsundersøgelse ved medicinskoptiskdefinerede øjensygdomme vendig for at afhjælpe synslidelsen. Her kan det bl.a. være tale om ekstremDefineres ved at synsevnen er normal, men hvor specialoptik er nød-optiske synsfejl, hvor det er nødvendigt at tilpasse specialkontaktlinsereller meget stærke briller.Synsundersøgelse af børn i synsregistrefunktionmindre end eller lig med 6/18.Omfatter udviklingshæmmede og normalbegavede børn med syns-Rådgivning/vejledning/undervisning Brug af svagsynsoptik.EfterkontrollerKurserServicelovenBrugere der har behov for efterkontrol indkaldes efter behov eller aftale.For optikereFor brugereFor synskonsulenterSagsbehandling om tilskud til hjælpemidler, der dækkes via Serviceloven.42

SekretariatetYdelsesområdeNy henvendelseHjælpemidlerDaglige opgaverRegnskabAnsøgninger fra optikereUndersøgelserAd-hoc opgaverTjenestebilerFremstilling af undervisningsmaterialerSpecifikke ydelserTelefonmodtagelse/personlig henvendelse/skriftlig.Rådgivning omkring kriterier - visus – lovgivning.Oprette ny sagsmappe i edb og papir.Udstede og fremsende samtykkeerklæring.Rekvirere øjenlægelige oplysninger evt. andet.Videregive sag til øjenlægekonsulent.Herefter retur med besked om skrivelse vedr.:Indkaldelse til SC – besøg i hjemmet – ekstern optiker - afvisning.Indkøb.Registrering af hjælpemiddel.Registrering af udlån til brugere (udlånserklæring).Udbringning/afhentning af hjælpemidler.Reparation og rengøring af hjælpemidler, - evt. kontakte reparatør.Telefonpasning.Post.Rådgivning.Modtagelse og servicering af brugere.Udbetale kørepenge.Modtage fakturaer: Pr. post eller elektronisk.Kontrollerer – konterer - bogfører.Diverse regnskabsudtræk.Registrering af it-udstyr til brugere.Oprettelse af journal ved modtagelse.Kopieres og videregives til optometrist, - der godkender/giver afslag på ansøgning.Sendes retur til optiker efter godkendelse.Kopieres og arkiveres til brug i regnskabssammenhænge.Eksempelvis:CCTV – undersøgelsen og UMV-undersøgelsen.Indkøb af kontorartikler.Registrere ferie og fravær.Udsendelse af invitationer i.f.m. diverse arrangementer.Udskrive deltagerliste i.f.m. diverse arrangementer.Arrangerer befordring i.f.m. diverse arrangementer.Registrerer bortgang af brugere.Udlån af SC’s konferencelokale.Mindre ad-hoc opgaver for konsulenter.Dække bord og afrydning.Assistere ved arrangementer.Udfærdige rejseplan/billetbestilling.Sørge for at bilparken er køreklar.Bykørsel – indkøb.Bankoplader, telefonlister m.m.Overføre diverse materialer til punkt.43