Standsning af grundfugt i ældre ejendomme

tørt der skal være for at undgå fugtbetingede skader på
bygninger.
Metoder med fysiske membraner er grundlæggende
uafhængigt af murværkets sammensætning, men andre
metoder virker forskelligt, hvis der er forskelle i materialer,
fx mørtelsammensætning og forskellige teglmaterialer.
Specielt for murværk gælder, at mørteltypen er
helt afgørende for de fugttransporterende eller de ’fugtbremsende
egenskaber’. Rene kalkmørtler har
kun ringe bremsende effekt, mens kalkcementmørtler
hæmmer fugtopstigningen betydeligt mere, måske i
praksis så meget at der ikke vil være opstigende grundfugt
af betydning. I ældre ejendomme er muremørtlen
næsten altid en ren kalkmørtel. Derfor er det vigtigt at
have et indgående kendskab til den konkrete bygning og
hvordan den eventuelt adskiller sig fra referencebygninger
med udførte fugtstandsningsløsninger, hvis man
ønsker at overføre erfaringer herfra.
være begrænset til at omfatte fx nedlæggelse af
lyskasser og ændring af afløbsledninger. Det er vigtigt
på et tidligt stadie i hvert enkelt projekt at afklare,
hvorledes bygningsmyndigheder, fredningsmyndigheder
(hvis bygning er fredet),
naboer og lignende skal involveres i undersøgelser og
behandling af udbedringsforslag. Denne inddragelse
gælder både selve fugtsikringen og de tiltag som i øvrigt
forventes udført på bygning og omgivelser i forbindelse
med en udbedring.
Som ved alle andre byggeopgaver skal forudsætninger,
forventninger og indbydes ansvarsforhold afklares mellem
alle involverede parter ved klare skriftlige aftaler.
Det gælder både for at undgå misforståelser før og
under arbejdets udførelse,
men også for efterfølgende at kunne afklare ansvaret,
hvis noget går galt.
Myndigheder og ansvarsforhold
Som rådgiver eller udførende skal man være opmærksom
på, at kommunen kan stille krav om indsendelse af en
ansøgning om byggetilladelse sammen med en projektbeskrivelse
for den horisontale fugtspærre. I nogle tilfælde
kan kravet
5