6.0 FAMILIE I UDLANDET

6.0 Familie i
udlandet

6.0
Familie i udlandet
Mange af os har familiemedlemmer, der er udvandret til
Amerika eller et andet oversøisk land i årtierne før og efter
1900. Andre støder på aner, der er kommet til Danmark fra
Sverige eller Tyskland eller endnu mere eksotiske lande.
Disse mennesker hører med i vores slægtshistorie, og i dette
kapitel vil vi give gode tips til, hvad man kan gøre, når man
skal til at søge i udlandet.
Udvandrere
Den Danske Udvandrerdatabase
Du behøver ikke straks at gå til udenlandske sider for at følge
folk, der er udvandret fra Danmark. Inden afrejsen blev de
nemlig registreret i Københavns Politis Udvandrer-protokoller.
Efter flere skandaler med bedrageriske agenter, der havde
snydt godtroende udvandrere, blev det i 1868 vedtaget ved
lov, at alle billetudstedelser skulle godkendes af politiet. Disse
blev indført i protokoller, der i dag leverer data til Den danske
udvandrerdatabase, som har hjemsted på Aalborg Stadsarkiv,
men også er søgbar på internettet. Det gælder dog kun
for udvandringer indtil 1908, materialet for perioden 1909-
1938 er endnu ikke digitaliseret og må ses på arkivet.
Du kan gå ind via DDA, ved at klikke på linket Udvandrede,
eller du kan gå direkte til adressen www.emiarch.dk/home.
php3. Vælg Databaser for at komme til søgesiden. Du søger
her blandt 394.000 personer, der udvandrede mellem 1869
og 1908.
130 Kapitel 6 Familie i udlandet

Figur 6.1 Søgesiden
hos Det Danske Udvandrerarkiv.
Bemærk, at du her skal taste efternavnet før fornavnet og
adskille med et komma. De øvrige mange felter skal du –
endnu en gang – være forsigtig med at udfylde. Bare én ting,
der ikke passer med oplysningerne i databasen, betyder, at du
får negativt resultat af søgningen.
Søgeresultatet giver en række oplysninger, som ses på figur
6.2.
Figur 6.2 Disse oplysninger
får vi på Mette
Knudsen.
Libris.dk
131

Tip
Udvandrerdatabasen indeholder personer, der udvandrede
via København, men nogle valgte en anden vej.
4.109 kan findes i Vejle-listerne på denne adresse: www.
aalborg.dk/borgerportal/applikationer/udvandrer/soegpost.asp.
Andre rejste over Hamburg og Liverpool og
kan ikke ses i de danske databaser.
Ellis Island
Når udvandrerne landede i USA, blev de alle registreret på
Ellis Island, en lille ø ud for New Yorks havn. Her måtte de
svare på flere spørgsmål, før de fik lov til at rejse ind i det forjættede
land.
Figur 6.3 Ellis Islands
startside med søgefelterne.
Indvandrerlisterne fra perioden 1892-1924 er digitaliseret,
affotograferet og indekseret, dvs. navne og tidspunkter er lagt
ind i en database. Det drejer sig om oplysninger på mere end
22 millioner personer, som du kan søge i på adressen www.
ellisisland.org.
132 Kapitel 6 Familie i udlandet

Ud over en broget mængde oplysninger om organisationen
og historien bag indvandringerne byder Ellis Island’s forside
på søgefelter. Du kan indtaste for- og efternavn på den ønskede
person samt et omtrentligt fødselsår – vælg mellem det
præcise år og plus/minus op til 7 år. Du kan endvidere vælge
køn fra dropdown-menuen Gender. Klik på Start search (start
søgning), og du får en liste over hits. Længden afhænger af,
hvor almindeligt det navn er, som du søger på.
Klik på et navn på listen for at se flere oplysninger. Her
bliver du dog bedt om at logge på først! Men du kan roligt
registrere dig ved at klikke på Are you new to this site Yes I am
new to this site (Er du ny på denne side Ja, jeg er ny…) og
udfylde felterne i næste skærmbillede med for- og efternavn
og mail-adresse samt vælge et brugernavn (User Name) og
password. Det er gratis, og der følger ikke et væld af spam
(uønsket reklame) med i købet.
Figur 6.4 Resultatet
af en søgning på
Mette Knudsen. Den
Mette, vi fandt i udvandrerdatabasen
er
dog ikke med her, da
hun udvandrede allerede
i 1878.
Libris.dk
133

Figur 6.5 Her logger
du dig på – eller registrerer
dig – på Ellis
Island-siden.
Når du trykker på et navn på listen, kommer du til Passenger
Record (passagerdokument) med supplerende oplysninger.
Se figur 6.6. Klikker du på Original Ship Manifest (over dokumentet)
får du den originale passagerliste med svar på de
spørgsmål, som indvandrerne måtte svare på, før de fik lov
til at indvandre, såsom hvor mange penge de bragte med sig,
om de var ved godt helbred, og hvilken hår- og øjenfarve, de
havde.
Figur 6.6 Passagerdokumentet
på Ellis
Island.
Tip
På Ellis Island kan du lave din egen lille database over
slægtninge, du har fundet. Klik på Add to your Ellis
Island file (føj til din Ellis Island-fil – til højre for dokumentet),
og oplysningerne bliver gemt, så du kan
hente dem frem næste gang, du besøger siden. Din Ellis
Island-fil ligger under menuen Passenger Search.
134 Kapitel 6 Familie i udlandet

USA
Når du skal i gang med at lede efter slægtninge i USA – og/
eller Canada – er bedste mulighed siden Ancestry.com (www.
ancestry.com/), som indeholder amerikanske folketællinger,
militærpapirer, kirkebogs- og immigrationsoplysninger og
meget mere.
Det er en betalingsside, hvor du kun kan foretage indledende
søgninger, før du bliver spurgt om abonnement. Heldigvis
abonnerer flere danske biblioteker på Ancestry, og på disse
biblioteker kan du foretage alle dine søgninger helt gratis. På
adressen www.licensguide.dk/sw3134.asp kan du se, om der
er et bibliotek i nærheden, der tilbyder denne meget omfattende
service.
Indvandrere
Er du på jagt efter aner, der er indvandret til Danmark fra
udlandet, kan du igen starte med DDA ddd.dda.dk/.
Klik her på Indvandrede, og du kommer til en oversigtsside
over Indvandrerhistoriske databaser. Der er 3 forskellige databaser,
du kan søge i:
1. Arbejdsophold 1812-1924
2. Indfødsretstildeling 1776-1960
3. Udviste 1875-1919
Om du skal søge det ene eller andet sted, kan være svært at
vide på forhånd. Prøv derfor i begge de to første, men fortvivl
ikke, hvis du ikke kan finde dine aner. Måske boede de
bare i landet uden at søge indfødsret, og hvis en udenlandsk
kvinde giftede sig med en mand med dansk indfødsret, fik
hun automatisk indfødsretten.
Libris.dk
135

Figur 6.7 Her søger du
indvandrere til Danmark.
Søgefelterne til de 3 databaser er ens (figur 6.7). Du kan søge
på navn, bopæl, erhverv og fødeland, men igen gælder det,
at du skal være forsigtig med at indtaste for meget. Som regel
vil navn og evt. fødeland (hvis du overhovedet kender det)
være tilstrækkeligt.
Figur 6.8 viser de første af 10 hits ved søgningen på Oskar
Nilsson.
Figur 6.8 Resultatet
af en søgning i databasen
over indfødsretstildelinger.
136 Kapitel 6 Familie i udlandet

Indvandrernes hjemlande
Når du har fundet ud af, hvorfra dine aner stammer, står du
med næste opgave: Hvordan sporer jeg dem i deres hjemland
Og her må det straks siges, at det varierer fra land til
land, hvor svær den opgave er!
Sverige og Norge
Har du svenske eller norske aner, er du ikke helt på herrens
mark. I disse lande har man nemlig ligesom i Danmark lagt
kirkebøgerne ud på internettet. I Sverige er der to vigtige søgesider
Genline (www.genline.se) og SVAR (www.svar.ra.se).
Den første hører under den amerikanske Ancestry, og den
sidste er det svenske Rigsarkivs side, men fælles for dem er, at
de kræver abonnement.
I Norge er adgangen til kirkebøgerne gratis; søgesiden hedder
Digitalarkivet og hører under den norske pendant til Statens
Arkiver, Arkivverket. På adressen www.arkivverket.no/arkivverket/Digitalarkivet
kan du søge i både kirkebøger, folketællinger,
udvandrerdatabaser og forskellige registre. Altså omtrent
som vi kender det fra de danske arkivsider.
Tip
En del danske
biblioteker har
licens til Genline,
ligesom det var
tilfældet med søgesiden
Ancestry;
se, hvordan du
finder et bibliotek
med abonnement,
tidligere i
kapitlet.
Figur 6.9 Startsiden
hos det norske Digitalarkivet,
der byder
på mange gode søgemuligheder.
Libris.dk
137

Andre lande
Skal du på anejagt i andre lande, er sagen mere kompliceret
og helt afhængig af hvilket land det drejer sig om. Adgangen
til arkivalier kan være vidt forskellig, ligesom omfanget af
materiale, der vil være tilgængeligt på internettet, varierer.
Generelt kan man dog sige, at ingen steder er det så let at
være slægtsforsker som i de skandinaviske lande.
Du kan i alle tilfælde forsøge dig med FamilySearch, som vi
præsenterede i kapitel 4. Her kan du søge på personer i det
land, du er interesseret i. Ikke alle lande er dækket lige godt
ind, Tyskland er eksempelvis vanskeligt at gå til på grund af
den strikte tyske registerlov, men under alle omstændigheder
er en søgning på FamilySearch et forsøg værd.
Derudover er det en god ide at sætte sig lidt ind i forhold og
muligheder i det pågældende land. Her kan du bruge Cyndi’s
List som indgang. Denne side er verdens største samling af
links til sider af relevans for slægtsforskere. I skrivende stund
indeholder den over 309.000 links, og siden bliver næsten
dagligt opdateret. Adressen er www.cyndislist.com/
Figur 6.10 Velkommen
til Cyndi’s List med
over 309.000 links til
alverdens slægtsforskersider.
Du kan gå ind via Categories (link øverst på siden). Et klik
på linket åbner en lang række emneord, heriblandt også
landenavne. Klik på det ønskede land, og du føres videre til
diverse relevante emneord: Fødsel, vielser, død, kirkegårde,
folketællinger osv. Se figur 6.11.
138 Kapitel 6 Familie i udlandet

Du er nu klar til at udforske landet – i hvert fald den del af
det, som du kan finde på internettet.
Tip
Hos Cyndi foregår
alt på engelsk;
hvis du er
ked det, kan du
evt. lade Google
translate oversætte
siden for dig.
Du finder den på
adressen www.
translate.google.
com
Figur 6.11 Her har vi
klikket ind på Australien
og ser en del af
emneordene.
Husk at Cyndi’s List ikke i sig selv indeholder de gode oplysninger,
du i sidste ende er på jagt efter; sidens formål er at
linke til de sider, hvor oplysningerne befinder sig.
Libris.dk
139

7.0 Kom i kontakt
med andre
slægtsforskere

7.0
Kom i kontakt
med andre
slægtsforskere
Internettet er stedet, hvor du går hen og finder et stigende
antal vigtige kilder og sider med nyttige registre og afskrifter
m.v. for slægtsforskere. Men nettet har endnu mere at byde
på. En af dets helt store forcer er, at det gør det supernemt
at komme i kontakt med andre, der arbejder med samme
slægter. Tidligere sad slægtsforskere typisk for sig selv og samlede
store mængder oplysninger, uden at ane at der i næste
gade eller nabobyen – eller i USA, for den sags skyld – sad
en anden og grublede over de samme gåder. Det er i dag et
overstået stadie!
I dette kapitel vil vi vise, hvordan du kan bruge internettet
til at komme i kontakt med andre slægtsforskere. Vi vil også
præsentere de vigtigste foreninger på området, hvor slægtsforskere
kan mødes og dyrke deres hobby i fællesskab.
Søgemaskiner
Det enkleste er simpelthen at lave en søgning i Google eller
en af de andre søgemaskiner på en af dine aner. Indtast
navnet – for at markere at for- og efternavn hører sammen,
kan du sætte citationstegn omkring dem – og tilføj gerne
et stednavn og/eller et årstal. Hvis ikke du på den måde afgrænser
søgningen, får du nemt en helt uoverskuelig mængde
hits, specielt hvis det er en Hans Jensen eller Peder Nielsen,
du søger på. Giver det ikke resultat i første omgang, så prøv
på en lidt anden måde. Måske skal du stave Christen med K
Måske skal du rette lidt på årstallet Prøv også med forskellige
aner.
142 Kapitel 7 Kom i kontakt med andre slægtsforskere

Ud fra Googles liste over hits kan du hurtigt spotte om der
er hjemmesider med slægtsoplysninger imellem. Dem er der
rigtig mange af på nettet, og søgemaskinen vil lynhurtigt
finde frem til navnene på dem.
Figur 7.1 viser en søgning, hvor vi er ude efter en Povl Pedersen,
som vi ved boede i Tarm, hvor han døde 1731. Han er
en mand, der har ganske mange efterkommere, og derfor er
vi heldige og får en hel stribe hits, der peger på den samme
Poul P. Normalt vil du dog få hits på flere forskellige personer,
afhængigt af, hvor præcise dine søgekriterier er.
Figur 7.1 En søgning
i Google, hvor vi har
indtastet navn, sted
og år.
Finder du i søgeresultatet links, der ser relevante ud, så klik
på dem og kik nærmere på siden. Mange forskere har lagt
resultatet af deres forskning ud på en hjemmeside, og det er
bl.a. dem, du finder frem ved hjælp af søgemaskinen. Du
kan nøjes med at se dig omkring på siden og hente evt. nye
oplysninger ned på din egen computer, men endnu bedre
Libris.dk
143

Husk
Oplysninger, du
finder på nettet,
kan være både hø
og hakkelse. Det
afhænger helt
af, hvor omhyggelig
forskeren
er, så her gælder
igen en gang: Gå
til den originale
kilde og kontroller.
Er det ikke
muligt for dig, så
læg i det mindste
mærke til om der
er en kildehenvisning.
er det at kontakte sidens ejermand eller webmaster. I mange
tilfælde er det kun smagsprøver, der er lagt ud på nettet; ved
direkte kontakt kan I udveksle yderligere oplysninger.
Du kan også bruge søgemaskinen til at finde oplysninger om
sogne, herregårde, begivenheder før i tiden, ja, alt hvad du
måtte have lyst til og behov for. Men glem ikke at der findes
rigtig meget i bogform! Prøv at søge på bibliotekernes søgeside
www.bibliotek.dk.
GEDCOMP
En målrettet søgning efter forskere, du har fælles aner med,
kan du foretage ved hjælp af en side som Lars Lundins GED-
COMP på adressen www.lklundin.dk/gedcomp/index.php.
Inden vi præsenterer siden, er det nødvendigt med et par
ord om, hvad GEDCOM er for en størrelse. Der findes utallige
slægtsprogrammer, der hver kører efter sit eget system
og derfor ikke uden videre kan “snakke sammen”. For at
komme ud over dette problem har man udviklet en standard,
et særligt format for elektronisk udveksling af slægtsdata.
Alle programmer med respekt for sig selv kan ud fra de data,
brugerne har puttet i dem, lave en GEDCOM-fil. Sender
man denne fil til en forsker, der bruger et andet program end
en selv, vil hun kunne åbne filen i sit eget program, således
at alle data er placeret præcis hvor de hører til, og alle slægtssammenhænge
fremgår korrekt.
Hvor finder du GEDCOM-kommandoen i dit slægtsprogram
Det kan variere fra program til program, men ofte vil
du finde den under menuen Filer, og den vil typisk hedde
noget i retning af Eksporter/importer GEDCOM.
Ideen bag GEDCOMP – ordet er en sammentrækning af
GEDCOM og compare (sammenligne) – er, at alle slægtsforskere,
der ønsker at deltage, sender en GEDCOM-fil ind
til Lundin, som herefter sammenholder den med alle øvrige
indsendte bidrag. Ud fra denne samkørsel trækkes nu alle
sammenfald, og indsenderen får via mail besked om, ved
144 Kapitel 7 Kom i kontakt med andre slægtsforskere

Figur 7.2 Her laves en
GEDCOM-fil i programmet
Reunion.
hvilke aner der sandsynligvis er tale om sammenfald, samt
mail-adresser på slægtsforskerkollegerne. Det er så op til forskerne
at kontakte hinanden for at gå videre med udvekslingen
og samarbejdet. De data, du får fra GEDCOMP, er kun
de allermest grundlæggende, dvs. navn, sted og evt. fødselseller
dødsdato, så der vil som regel være mere at hente ved en
kontakt.
Figur 7.3 Velkomstsiden
hos GEDCOMP.
Libris.dk
145

GEDCOMP-databasen indeholder i skrivende stund mere
end 5.1 millioner personer, og Lundin garanterer på forsiden
for, at “alle, som har indsendt en GEDCOM-fil med oplysninger
om bare nogle få hundrede personer, er blevet sat i
kontakt med en anden slægtsforsker”.
Sådan gør du
Tip
Især for nye
slægtsforskere
er det en spændende
oplevelse
at få en liste over
slægtsforskere,
som måske er ens
x-gange-grandfætre/kusiner,
og
som man har en
oplagt mulighed
for at arbejde
sammen med.
Prøv det!
Lav en GEDCOM-fil fra din slægtsdatabase. På hjemmesiden
under Kontakt til GEDCOMP kan du finde gode råd til,
hvordan du laver filen. Det er vigtigt, at du undervejs i din
forskning har været omhyggelig med dato- og stedsangivelser,
så der ikke er tvivl om tid og sted. Dernæst sender du filen
via mail til gedcomp@lklundin.dk. Vær sikker på, at du sender
fra en adresse, du siden kan bruge, for det er den, der vil
blive brugt som din kontaktadresse.
Når din fil er modtaget, bliver den undersøgt for evt. fejl eller
uoverensstemmelser. Det kan typisk være, at du er kommet
til at taste forkert, så det ser ud som om en kvinde er
død inden hendes barns fødsel, og det vil GEDCOMP gøre
opmærksom på. Kig din database igennem og ret fejlene, og
send en ny korrigeret GEDCOM-fil af sted.
Senere modtager du så listen over sammenfald, og du kan gå
i gang med at etablere kontakter til dine forskerkolleger.
DIS-Forum
Undervejs i slægtsforskningen støder du helt sikkert på et
væld af små og store problemer og spørgsmål. Du kører
måske fast i en enkelt ane og kan ikke finde ud af, hvor vedkommende
er født; du skal i gang med at afklare en adoptionssag,
eller du kan ikke få mening i håbløse gotiske kragetæer.
Heldigvis er der et sted på internettet, hvor du kan gå
hen med alle dine spørgsmål.
DIS-Forum (www.slaegtogdata.dk/forum) er oprettet af foreningen
DIS-Danmark, og bortset fra enkelte dele, der er
forbeholdt medlemmer, er det åbent for alle slægtsforskere.
146 Kapitel 7 Kom i kontakt med andre slægtsforskere

Du kan her stille spørgsmål om ting, du er i tvivl om, og du
kan hjælpe andre med den viden, du selv har – vi bliver alle
eksperter på hver vores område, også helt grønne forskere
kan have oplysninger at byde ind med.
På forsiden ser du oversigten over de forskellige grupper, som
DIS-Forum er delt op i. AneEfterlysning er for opsporing af
umulige aner, og i Hjælp til tydning får du fantastisk hjælp til
skriftlæsning. Bor du i Jylland og har brug for at slå noget op
på Rigsarkivet, kan du i Hjælp til opslag bede en person, der
jævnligt kommer på arkivet, om at foretage opslaget for dig,
og i Program- og webproblemer står andre brugere på pinde
for at assistere dig, hvis dit slægtsprogram ikke vil makke ret.
Figur 7.4 Oversigten
over grupper i DIS-
Forum.
Libris.dk
147

Figur 7.5 Vi har her
åbnet gruppen Hjælp
til tydning i DIS-
Forum.
Du kan straks klikke dig ind i en af grupperne, hvor “trådene”
(indlæg og alle de svar, der er kommet, kaldes en tråd)
ligger på række med de nyeste øverst. Klik på titlen på en
“tråd” for at læse den. I felterne til højre kan du se, hvem der
har skrevet første indlæg, hvor mange svar der er, og hvem
der har postet sidste besked.
Du kan læse indlæggene, men for selv at deltage i udvekslingen
kræves det, at du registrerer dig som bruger. Det gør
du nemt og gratis ved at klikke på Ny bruger i øverste højre
hjørne på siden.
Figur 7.6 Med denne
formular registrerer
du dig som bruger af
DIS-Forum.
I næste skærmbillede udfylder du felterne med navn, et brugernavn
efter eget valg og en gyldig e-mail-adresse. Klik på
Registrer, og du får tilsendt din adgangskode på din e-mailadresse,
som du straks efter kan ændre til noget, du nemt kan
huske.
148 Kapitel 7 Kom i kontakt med andre slægtsforskere

Nu er du klar til at lægge spørgsmål ud i Forum. Inden du
starter, er det dog klogt at læse de Gode råd til alle brugere
som ligger øverst i hver gruppe.
Vælg den rigtige gruppe for dit indlæg, og klik dernæst på
Nyt emne, som du finder på den korte brune bjælke over
indlæggene. Du udfylder felterne, der kommer frem, med en
passende overskrift og relevante oplysninger og afslutter med
at trykke på Send. Dit indlæg dukker nu op i Forum, og i løbet
af ganske kort tid vil der være svar på dit spørgsmål.
Tip
Husk at sige tak
for hjælpen, både
fordi hjælperen
er glad for en lille
påskønnelse, og
for at hun kan
se, at du har læst
svaret.
Foreninger
Det er fint at mødes i Cyberspace og få digitale venner, men
vi må ikke glemme, at der er noget særligt ved at mødes ansigt
til ansigt og dyrke slægtsforskningen i fællesskab.
Har du lyst til det, kan du melde dig ind i en af de ganske
mange foreninger, der findes. Her får du korte oplysninger
om de tre landsdækkende foreninger. Læs mere om foreningerne
og hvordan du bliver medlem, på de pågældende hjemmesider.
Samfundet for dansk Genealogi og Personalhistorie
www.genealogi.dk
Er den gamle hæderkronede forening på området. Den har
eksisteret siden 1879, dengang hvor slægtsforskning mest var
noget med at forske i finere borger- og præsteslægter. Foreningen
har en fin og informativ hjemmeside og udgiver 2
gange årligt tidsskriftet Personalhistorisk Tidsskrift.
DIS-Danmark www.slaegtogdata.dk
DIS står for Databehandling I Slægtsforskning, og foreningen
blev etableret i 1987 som en arbejdsgruppe under Samfundet
for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Fra 1989
har det været en selvstændig forening, som i dag er landets
største med over 7.000 medlemmer.
Libris.dk
149

DIS arbejder for bedre digitale muligheder for slægtsforskere,
eksempelvis flere arkivalier på nettet og indtastningsprojekter
sammen med Statens Arkiver og arrangerer møder og arrangementer.
DIS udgiver medlemsbladet Slægt & Data 4 gange
årligt og driver en omfattende og velbesøgt hjemmeside.
Det vigtigste aktiv på siden er DIS-Forum, men derudover
kan du finde kirkebilleder (omtalt i kapitel 5), forskellige digitale
kilder og en nyttig oversigt over slægtsprogrammer.
Figur 7.7 En vejledning
i valg af slægtsprogram
kan du finde
på DIS-Danmarks
hjemmeside.
DIS-Danmark har lokalafdelinger flere steder i landet. Se
nærmere på hjemmesiden.
150 Kapitel 7 Kom i kontakt med andre slægtsforskere

SSF – Sammenslutningen af Slægtshistoriske
Foreninger www.ssf.dk
Ved siden af de landsdækkende foreninger findes der mange
steder i landet lokale slægtshistoriske foreninger. SSF er en
paraplyorganisation for disse foreninger.
Foreningen holder et årligt weekendkursus og udgiver medlemsbladet
Slægten med artikler og programmer for de lokale
foreninger samt en del hæfter og bøger.
På hjemmesiden kan du se en oversigt over medlemsforeningerne
(bemærk dog at der findes lokale slægtsforeninger, der
ikke er medlemmer af SSF) og foreningens udgivelser.
Tip
Du vil hurtigt
opdage, at det
kan være svært at
holde styr på en
hurtigt voksende
stak oplysninger.
Find derfor et
slægtsprogram,
du kan gemme
det hele i og siden
hen måske
bruge til at lave
hjemmeside og
udskrive slægtshistorie
fra.
Libris.dk
151