A a l b o r g U n i v e r s i t e t

Dansk
A a l b o r g U n i v e r s i t e t

2
Indholdsfortegnelse
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
At læse Dansk på Aalborg Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Studieformen på Aalborg Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Evaluering og prøver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Uddannelsens mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Uddannelsens opbygning og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Bacheloruddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Almen eller specialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Kandidatuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Sidefag i Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Tilvalgs- og suppleringsfag i Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Ophold i udlandet mens du læser Dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Studiemiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Færdig med at læse Dansk - og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Danskuddannelsens organisatoriske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Sådan bliver du optaget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Yderligere oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Redaktion:
Claus Krogholm Kristiansen - Studieleder for Dansk
Charlotte Møller - Decentral studievejleder for Dansk
Helle Thomsen - Den centrale Studievejledning
Aalborg Universitet - November 2001

Dansk på
Aalborg Universitet
Denne pjece giver et overblik over danskstudiet på
Aalborg Universitet. Pjecen henvender sig først og
fremmest til kommende studerende, der overvejer
at læse Dansk. Men studerende, der allerede går på
universitetet, og som ønsker at kombinere Dansk
med det fag, de læser, vil også kunne drage nytte af
pjecen.
Dansk kan læses som et 5-årigt, 4-årigt, 3 1 /2-årigt,
3-årigt, 1 1 /2-årigt eller 1-årigt forløb.
Det vil med andre ord sige, at man kan læse Dansk
som en ét-fags kandidatuddannelse, som et 4-årigt
forløb kombineret med ét års studier inden for et
andet universitetsfag, som et hovedfag, som en
bacheloruddannelse, som et sidefag eller som et
suppleringsfag.
Du kan læse mere om danskuddannelsens opbygning
og indhold side 8.
På de følgende sider kan du læse mere om bl.a.
studieformen på Aalborg Universitet, danskuddannelsens
mål, studiemiljøet på Dansk samt se nogle
eksempler på projektrapporter, der er udarbejdet
på studiet.
Med venlig hilsen
Studielederen for Dansk og den
decentrale studievejleder for Dansk
november 2001
3

4
At læse Dansk på
Aalborg Universitet
Mange, der ikke kender til danskstudiet på Aalborg
Universitet, tror, at læse Dansk "bare" vil sige at
analysere litterære tekster, der strækker sig fra 1500tallets
folkeviser over 1960’ernes Klaus Rifbjerg til
1990’ernes Peter Høeg. Derfor bliver de ofte overraskede,
når de finder ud af, hvor bredt danskfaget
egentligt er.
Dansk er på mange måder en interessant "samlekasse"
for det, man i videste forstand kan kalde kulturel
kommunikation. Studiet er derfor opdelt i tre
kategorier eller videnskabsområder. Det vil sige, at
man beskæftiger sig med både medier, sprog og litteratur.
Som danskstuderende kommer du derfor til at stifte
bekendtskab med form og indhold af såvel film,
reklamer, Internet, romaner, noveller og digte samt
det danske sprog i et utal af anvendelsessituationer.
Du vil desuden - i begrænset omfang - komme til at
stifte bekendtskab med norsk og svensk sprog og
litteratur. Det vil altså sige, at du har mulighed for at
beskæftige dig med så forskellige emner som fx
Lars Von Trier’s film- og tv-produktion, sprogbrugen
i P3’s børneradio og 1920’ ernes kvindelige forfatterskaber.
Den bredde, der ligger i det felt, danskstudiet på
Aalborg Universitet arbejder ud fra, giver den studerende
mulighed for at orientere sig grundlæggende
inden for de tre hovedområder: Medievidenskab,
sprogvidenskab og litteraturvidenskab.
Ønsker man at specialisere sig inden for et af
hovedområderne, er der også mulighed for det
efter de 2 første år af uddannelsen. Specialiseringen
foregår i praksis ved, at man følger kurser (primært
forelæsninger) og skriver projektrapporter inden
for det hovedområde, man finder mest interessant.
Det kan du læse mere om på de følgende sider.
En kandidatgrad i Dansk kombineret med et sidefag
i et andet fag vil typisk give kompetence til at
undervise på gymnasiet eller anden form for undervisning
af såvel unge som voksne. Det viser sig dog i
praksis, at en stor del af de færdige kandidater også
finder job uden for undervisningssektoren.

Studieformen på
Aalborg Universitet
Der er tre nøgleord, som karakteriserer studieformen
på Aalborg Universitet:
• problemorientering
• projektarbejde
• gruppearbejde (i vekselvirkning
med individuelt arbejde)
Et projekt er en større opgave, der næsten altid vil
ligge inden for en given faglig ramme (ofte et tema),
som defineres ud fra et af de 3 videnskabsområder. I
praksis foregår det sådan, at man vælger et projektemne,
der dog skal godkendes af en vejleder. Første
led i projektarbejdet er at finde en problemformulering.
Formålet er derfor at finde en forklaring på et
problem, som ofte er komplekst og derfor umiddelbart
vanskeligt at overskue og forstå.
Gennem arbejdet med at finde en problemløsning
via kurser, litteratur, undersøgelser og evt. samarbejde
med relevante personer i eller uden for universitetets
faglige miljø, opnår man en forståelse af det
pågældende emne, som går dybere end den, man
umiddelbart kan læse og høre sig til.
Når man på Aalborg Universitet fokuserer på dette
såkaldte problemorienterede projektarbejde, er det
fordi, man forsøger at tage højde for den situation,
den studerende kommer ud i efter endt uddannelse.
Her drejer det sig om at kunne samarbejde på
tværs af uddannelse og faggrænser.
Ofte drejer det sig om at løse konkrete opgaver.
Konkrete opgaver, der kræver, at man relativt hurtigt
kan kombinere viden fra forskellige områder, og at
man kan arbejde både individuelt og sammen med
andre.
Disse færdigheder bliver opøvet i projektarbejdet,
som foregår i projektgrupper, der så vidt muligt har
eget grupperum. Man bestemmer selv, hvor mange
man vil være i gruppen. I praksis er der normalt
mellem to og seks gruppemedlemmer i hver gruppe.
Man kan dog også skrive sit projekt alene, men
må da være forberedt på forholdsvis mindre vejledning,
idet omfanget af vejledning afstemmes efter
antallet af gruppemedlemmer.
Under hele projektskrivningen er der en vejleder
tilknyttet hver projektgruppe.Vejlederens funktion
er ikke primært at rådgive, men - som betegnelsen
siger - at vejlede de studerende inden for det emne,
de har valgt at beskæftige sig med.Vejlederen gennemlæser
løbende skriftlige udkast fra de studerende
og vil ved de aftalte vejledermøder give konstruktiv
kritik og foreslå eventuelt nye måder at
anskue den pågældende problemstilling på.
5

6
Ved afslutningen af hvert semester (hvert halvår)
fremlægges resultatet af projektarbejdet i form af en
projektrapport. Bedømmelsen af projektrapporten
sker ved en såkaldt evaluering (mundtlig prøve),
hvor alle gruppemedlemmer medvirker sammen
med vejlederen og en censor. Du kan læse mere
om evaluering og prøver nedenfor.
Projektarbejdet vil normalt optage ca. halvdelen af
den studerendes arbejdstid. Ideelt set vil den samlede
studiemæssige arbejdstid svare til et almindeligt
fuldtidsjob, men i nogle perioder vil studiet kræve
mere og i andre perioder mindre.
Ved siden af projektet udbydes kurser - oftest i
form af forelæsninger. Desuden kan man have deciderede
værkstedskurser. Det kan f.eks. være kurser i
desktoppublishing (layout) eller kursus i video-produktion.
Kurserne er normalt baseret på oplæg fra
underviseren. Som studerende må man dog også
forvente at komme til at holde mindre oplæg.
Gennem projektarbejdet får man mulighed for at
sprænge de traditionelle emnemæssige rammer.
Blandt andet kan man arbejde tværfagligt med studerende
på andre fag eller opsøge en virksomhed
og udforme projektet med centrum i en problemstilling
fra det virkelige liv. På Videnskabsbutikkens
hjemmeside www.vb.auc.dk kan man se mere om
virksomhedsprojekter.
Evaluering & prøver
Til projektevalueringen er det normalt, at hvert
gruppemedlem holder et oplæg på typisk 5-10
minutter. Oplæggets indhold må ikke være identisk
med noget af indholdet i projektrapporten, men det
må gerne perspektivere projektrapportens emne,
udbedre eventuelle mangler i rapporten osv. Gennem
oplæggene får de studerende god mulighed
for at "tale sig varme" og komme rigtigt i gang ved
evalueringen.
Efter endt oplæg - og kommentarer til oplæggene
fra eksaminator og censor - går man over til den
egentlige diskussion af projektrapporten. Det er
primært vejlederen, der fungerer som eksaminator,
dvs. stiller spørgsmål til projektrapporten. Alt afhængigt
af det pågældende semester vil censoren være
en underviser fra universitetet (intern evaluering)
eller en censor udefra (ekstern evaluering).
Ud over projektarbejdet og projektevalueringen vil
der på de fleste semestre også være individuelle
eksamener. Enten i form af en ugeopgave eller en
6-timers prøve. 6-timers prøven foregår på universitetet,
og det er her tilladt at medbringe hjælpemidler
(håndbøger, notater osv.).Vælger man at besvare
en ugeopgave, har man syv dage til at besvare opgaven.
Men naturligvis er kravene til ugeopgavens
længde og indhold (kvalitet) tilsvarende skrappere.

Uddannelsens mål
Målet med danskfagets bacheloruddannelse
(1.-6. semester) er, på grundlag af et videnskabeligt
studium af de tre hovedområder i uddannelsen, at
kvalificere den studerende til at udfylde et bredt felt
af funktioner inden for undervisningsområdet samt
til at beskæftige sig med formidling i bred forstand i
offentlige institutioner og private virksomheder.
Målet med danskfagets kandidatuddannelse
(7.-10. semester) er endvidere, at den studerende
skal udbygge sine kundskaber og færdigheder i forhold
til bacheloruddannelsen. Desuden skal den
studerende sættes i stand til at anvende videnskabelige
teorier og metoder og til selvstændigt at løse
opgaver inden for danskfagets faglige områder:
• Medievidenskab
• Sprogvidenskab
• Litteraturvidenskab
På bacheloruddannelsen skal man mere specifikt
opnå:
• kendskab til medieteori og indsigt i dansk
mediehistorie
• fortrolighed med analyse af massekommunikative
tekster, dvs. produkter inden for radio, film, tv,
dagspresse, ugeblade mv.
• fortrolighed med at arbejde med mundtlig og
skriftlig fremstilling (fx i form af projektarbejdet)
• kendskab til sprogteori og det danske sprogs
struktur
• kendskab til sprogbrugsteori og færdighed i at
analysere dansk (og andre nordiske) sprog og
sprogligt materiale (skrevet og talt sprog) med
særligt henblik på den sproglige variation
• kendskab til litteraturteori og færdighed i at
analysere tekster fra forskellige tider og forskellige
genrer, herunder i deres kultur- og socialhistoriske
sammenhæng
• overblik over dansk litteraturhistorie og kulturhistorie,
bl.a. gennem læsning af tekster fra
oldtiden til nutiden
• kendskab til svensk og norsk
• kendskab til danskfagets historie
• kendskab til humanistisk videnskabsteori
For medielinien/specialiseringslinien (se herom senere)
gælder særligt, at den studerende skal opnå:
• kendskab til mediesociologi og mediehistorie
• praktisk erfaring med informationsteknologi og
videofremstilling
Efter 4. semester er der stor valgfrihed m.h.t. valg
af projektemne, ligesom der, som nævnt, også gives
mulighed for specialisering inden for et af hovedområderne:
Medievidenskab, sprogvidenskab eller
litteraturvidenskab.
7

8
Uddannelsens
opbygning & indhold
Som allerede nævnt består danskstudiet af en
bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse.
Bacheloruddannelsen i Dansk udgør fagets 1.-6.
semester, men kan tilrettelægges på to måder,
afhængigt af om man vælger uddannelsens almenlinie
eller specialiseringslinie.
Kandidatuddannelsen i Dansk er af 1-4 semestres
varighed efter bacheloruddannelsen, afhængigt af om
man stiler mod at blive ét-fags kandidat i Dansk,
eller man ønsker at kombinere Dansk med et sidefag
eller et suppleringsfag.
Modellen på næste side kan anskueliggøre 3 af de
mulige kombinationsmuligheder.
Ønsker man at læse Dansk som sidefag, følger man
danskuddannelsens 2.-4. semester (se figuren på
næste side).
Ønsker man udelukkende at læse Dansk som
tilvalgs- eller suppleringsfag, følger man danskuddannelsens
5.-6. semester (se figuren). Det kan ske
inden for et af danskstudiets tre hovedområder:
Medievidenskab, sprogvidenskab eller litteraturvidenskab.

10. semester
9. semester
8. semester
7. semester
6. semester
5. semester
4. semester
3. semester
2. semester
1. semester
Struktur A:
Dansk og sidefag
Speciale
Sidefag
Sidefag
Sidefag
Struktur B:
Dansk og suppleringsfag
Speciale
Suppleringsfag
Suppleringsfag
Specialisering
eller praktik
Struktur C:
Ét-fagskandidat
Speciale
Terori/metode
Projekt + formidling (almen- eller specialiseringslinie)
Opgave-semester (almen- eller specialiseringslinie)
Litteratur
Sprog
Medier
Tekstanalyse
Komparativ
terori/metode
Specialisering
eller praktik
Cand. mag.
5 år
Bachelor
3 år
9

10
Bacheloruddannelsen
1. semester
Første semester er en slags introduktion til de tre
videnskabsområder. Fællesnævneren for disse områder
er kommunikative udtryksformer. Man kan
således tale om mediemæssige, sproglige og litterære
udtryksformer. Derfor er temaet for 1. semesters
projektenhed: Tekstanalyse. Projektenhedens
mål er således at give den studerende grundlæggende
indsigt og færdighed i at analysere tekstlige og
billedlige udtryksformer, og derfor skal det analysemateriale,
der vælges, være repræsentativt for en
medie-, en sprog- eller en litteratursammenhæng.
Da det for de flestes vedkommende er første gang,
man beskæftiger sig med det problemorienterede
projektarbejde, er formålet med 1. semester tillige,
at man på et videnskabeligt grundlag skal opnå færdigheder
i problemafgrænsning og problembearbejdning
samt færdigheder i samarbejde og kommunikation.
Derfor afholdes der et decideret kursus i
"Projekt- og gruppearbejde".
Ved siden af dette og selve projektarbejdet afholdes
der desuden kurser i:
• Litterær tekstanalyse
• Introduktion til sproglig analyse
• Medieanalyse
• Dansk litteraturhistorie
samt undervisning i IKT
Evaluering: Den udarbejdede projektrapport i
tekstanalyse bedømmes internt ud fra kategorierne
bestået/ikke bestået.
2. semester
Mens første semester er en grundlæggende introduktion
til danskfagets hovedområder og til det at
arbejde på et videnskabeligt grundlag, er intentionen
med de følgende tre semestre at gå mere i dybden
med hvert af de tre hovedområder.
Det overordnede tema for 2. semesters projektenhed
er medievidenskab. Der arbejdes med emner
inden for en bred vifte af det massekommunikative
område: Radio, tv, musikvideoer, reklamer, fotos,
bøger, tegneserier, computere osv. I løbet af 2.
semester opøves færdigheder i analyse af massekommunikative
udtryksformer specifikt og i tekstanalyse
generelt.
Der afholdes kurser i:
• Medievidenskab: Kurset tilbyder en indføring i
massemediernes og de massekommunikative produkters
historiske udvikling og samfundsmæssige
betydning. Desuden introduceres centrale teorier
om massekommunikation og massemedier og disses
analytiske anvendelighed. På kurset analyseres
endvidere auditive og visuelle udtryksformer.
• Mediehistorie.
• Videoproduktion: Her får man en grundlæggende
viden om videoproduktion ud fra egen optagelse
og redigering.
• Dansk litteraturhistorie II: Analyser af forskellige
tiders teksttyper og -genrer. De enkelte tekster
placeres i en kultur- og socialhistorisk sammenhæng.
Desuden arbejdes med teorier og metoder,
som præsenteres i deres historiske sammenhæng.
• Dansk grammatik og sproghistorie: Omhandler
primært det danske sprogs grammatiske struktur.
• Dansk fonetik: Omhandler primært det danske
sprogs fonologiske struktur og herunder dets
fonetiske forudsætninger.

Eksempler på projektrapporter inden for det
medievidenskabelige område:
• "Southpark - må man det i tegnefilm?!
• "Klinkevals - fra bog til film"
• "Robinson - hvad folk ikke gør for penge"
Evaluering: Projektrapporten inden for medievidenskab
bedømmes internt efter 13-skalaen. Den
udarbejdede individuelle ugeopgave eller 6-timers
prøve inden for medieanalyse bedømmes internt
efter 13-skalaen.Vurderes besvarelsen til ikke bestået,
bedømmes den tillige af en censor.
3. semester
Det overordnede tema for tredje semester er
sproglig analyse. På dette semester arbejdes der med
sprogvidenskabelige emner (fx sprogbrug i bestemte
kommunikationssituationer) eller undersøgelse af
udvalgte grammatiske spørgsmål.
Den studerende skal opnå færdighed i at analysere
og forstå det danske sprogs struktur, få indsigt i
sprogteori og færdighed i at analysere skrevet og
talt sprog.
Der afholdes kurser i:
• Litterær tekstanalyse: (se ovenfor)
• Dansk litteraturhistorie III: Læsninger af repræsentative
danske tekster fra oldtid til nutid.
• Sprogvidenskabelig teori og metode: Der lægges
vægt på, at man skal opnå færdighed i analyse af
dansk (og andre nordiske) sprog eller i analyse af
et sprogligt materiale med særligt henblik på den
sproglige variation.
• Svensk: Introduktion til svensk sprog og litteratur
med hovedvægt lagt på det sproglige område.
• Humanistisk videnskabsteori: En indføring i humanioras
historie og i de centrale videnskabsteoretiske
problemer og positioner inden for de humanistiske
videnskaber.
Eksempler på projektrapporter inden for sproglig
analyse:
• "Åbningsstrategier i samtaler"
• "Sproglige korrekthedsprincipper"
• "Børns sprogtilegnelse"
Evaluering: Projektrapporten inden for sproglig analyse
evalueres internt efter 13-skalaen. Desuden
udarbejdes en individuel eksamen i sprogvidenskab
bestående af to dele, henholdsvis en prøve af seks
timers varighed, hvor den studerende skal besvare
grammatiske og fonetiske spørgsmål, kombineret
med en hjemmeopgave af tre dages varighed. Den
individuelle eksamen evalueres eksternt efter 13skalaen.
11

12
4. semester
Temaet for fjerde semesters projektenhed er
litteraturvidenskab. På dette semester vælger de
studerende sammen med underviserne at arbejde
enten med en afgrænset periode ud fra litteratur-,
kultur- og socialhistoriske synsvinkler eller med et
litterært tema, som man ønsker at gå i dybden med.
Det kunne for den afgrænsede periodes vedkommende
være: Romantikken, Perioden 1945-68 eller
1950’-ernes forfatterskaber. Hvad angår det litterære
tema, kunne det være: Dobbeltgængermotivet i
udvalgte værker, Det hæslige som æstetik eller
Fortællingen som genre.
Der afholdes kurser i:
• Den valgte periode: Kurset omhandler den valgte
periodes specifikke sammenhæng mellem litteratur-,
kultur- og socialhistorie. På kurset gennemgås/læses
et repræsentativt antal tekster fra
perioden - herunder også norske og svenske.
• Det valgte litterære tema: Kurset omhandler fx en
litterær hovedstrømning, en genre eller et problemfelt.
• Norsk: Introduktion til norsk sprog og litteratur
med hovedvægten lagt på det litterære område.
• Desuden afholdes et kursus i danskfagets historie,
hvor formålet er at give den studerende indsigt i
de forskellige faglige traditioner, der har spillet den
største rolle i fagets historie.
Eksempler på projektrapporter inden for litteraturvidenskab:
• "Per Højholts poetik"
• "Det moderne gennembruds kvinder"
• "Rocklyrik"
Evaluering: Projektrapporten inden for litteraturvidenskab
evalueres eksternt efter 13-skalaen. Den
udarbejdede individuelle ugeopgave eller 6-timers
prøve i tekstanalyse og litteraturhistorie evalueres
ligeledes eksternt efter 13-skalaen.

Almen
eller specialisering
Efter afslutningen på 4. semester skal man som studerende
vælge, om man vil følge en almen linie eller
en specialiseringslinie.
På den almene linie har man mulighed for at koncentrere
sig ligeligt om alle danskfagets tre hovedområder:
Medievidenskab, sprogvidenskab og litteraturvidenskab.
Eller man kan tilrettelægge sit videre
studie, så man koncentrerer sig særligt om sprogvidenskab
eller litteraturvidenskab.
På specialiseringslinien beskæftiger man sig hovedsageligt
med medievidenskab. Medievidenskabslinien
rummer både teoretiske og praktiske discipliner og
lægger i det hele taget op til fremtidig ansættelse
inden for medieområdet.
Fælles for både almen- og specialiseringsliniens 5.
semester er, at der ikke skrives projekt, men individuelle
opgaver, og at antallet af kurser er intensiveret.
Der kan ikke forventes skriftlig vejledning i forbindelse
med opgaverne, men den studerende har
ret til en times vejledning/samtale med en underviser
i forbindelse med den store opgave. Den
studerende vælger selv, hvilket område (medie-,
sprog- eller litteraturvidenskab) opgaverne skrives
inden for. Vælger man at skrive sin opgave uden
for de udbudte kurser, er det et krav, at man har en
aftale med en underviser, der vil rette opgaven.
Almenlinien
5. semester
På 5. semester skal den studerende - i stedet for
projektarbejdet - udarbejde 2 individuelle opgaver
for også at opøve denne disciplin. Det betyder i
praksis også, at dette semester har et større udbud
af kurser, man vælger imellem efter interesse. Der
tilbydes kurser inden for hvert hovedområde:
• Medievidenskab
• Sprogvidenskab
• Litteraturvidenskab
I tilknytning til kurserne udarbejder den studerende
to individuelle opgaver. En større opgave (max. 30
maskinskrevne sider) og en mindre opgave (max.
20 maskinskrevne sider). Den studerende vælger
selv inden for hvilket område, opgaverne skal skrives.
Emnemæssigt skal opgaverne dog repræsentere
mindst to af fagets hovedområder. Den større opgave
bedømmes efter 13-skalaen ved ekstern evaluering.
Den lille opgave bedømmes internt af kursuslærerne:
Bestået/ikke bestået. Såfrem besvarelsen
vurderes til ikke bestået, bedømmes den tillige af
en censor.
6. semester
På sjette semester afholdes også kurser inden for de
samme tre hovedområder. Desuden afholdes kursus
i formidling. Kurset giver den studerende mulighed
for, i forbindelse med den teoretiske gennemgang, at
arbejde med formidling i en undervisningssituation
typisk i form af et kort praktikophold (1-2 uger) på
fx et gymnasium, et seminarium eller en handelsskole.
Efterfølgende udarbejdes en rapport, hvor
hovedidéen er at beskrive observationer af hinanden
for at lære at reflektere over praktisk undervisning.
Formålet med det korte men intensive forløb
er at give de studerende en smagsprøve på, hvordan
13

14
det i praksis er at undervise, og samtidig at få mulighed
for at forholde sig til det teoretiske stof, man de
sidste 3 år har tilegnet sig, på en ny måde. Formidlingsrapporten
(5-10 sider pr. studerende) bedømmes
af kursusholderen ud fra kategorierne:
Bestået/ikke bestået.
Projektrapporten på dette semester skal emnemæssigt
repræsentere et af fagets hovedområder. Den
bedømmes ved ekstern evaluering efter 13-skalaen.
Specialiseringslinien (mediekundskab)
5. semester
På femte semester afholdes der kurser i:
• Medie- og kulturanalyse
• Emnekursus inden for medievidenskab
• Færdighedskursus i praktisk mediekundskab, fx
Internet, desktop publishing, avanceret tekstbehandling
og lignende)
Herudover forventes den studerende at følge
mindst et af emnekurserne inden for sprogvidenskab
eller litteraturvidenskab. I tilknytning til kurserne
udarbejder den studerende 2 opgaver. Som på
almenlinien er der tale om en større (max. 30 sider)
og en mindre (max. 20 sider). Den store opgave
skal ligge inden for medievidenskab. Den lille opgave
kan (men skal ikke nødvendigvis) ligge inden for
enten sprogvidenskab eller litteraturvidenskab. Den
store opgave bedømmes efter 13-skalaen ved ekstern
evaluering. Den mindre opgave bedømmes
internt af kursuslærerne: Bestået/ikke bestået.
6. semester
Der afholdes kurser i:
• Mediesociologi og mediehistorie
• Emnekursus inden for medievidenskab
• Færdighedskursus i praktisk mediekundskab
(fx computergrafik, video og lign.)
På samme måde som på den almene linie afholdes
der et kursus i formidling, som ligeledes bedømmes
bestået/ikke bestået ud fra en skriftlig rapport.
Projektrapporten skrives inden for emnet mediekundskab
og bedømmes eksternt efter 13-skalaen.
Som et særligt krav skal projektrapporten involvere
praktisk medieanvendelse. Det kan fx indebære
anvendelse af en selvstændig videoproduktion eller
brug af et avanceret grafisk layout i selve projektrapporten.

Kandidatuddannelsen
Adgangsbetingelserne til kandidatuddannelsen er
enten en bestået bacheloruddannelse i Dansk (1.-6.
semester) - uanset om man har valgt almen- eller
specialiseringslinien - eller en bestået 2-fags bacheloruddannelse,
dvs. gennemførelse af danskuddannelsens
1.-4. semester, efterfulgt af 1 års studier i et
andet fag (BA-tilvalg).
7. semester (almen eller specialisering)
På danskuddannelsens syvende semester har man
mulighed for at specialisere sig yderligere i et valgfrit
emne inden for et af fagets hovedområder. Kursusudbuddet
vil stort set være identisk med 5. semesters.
Der vil dog hvert år være tale om nye kursusudbud
inden for de forskellige områder. Eventuelt
afholdes der også teknisk/metodiske ad hoc-kurser.
Projektrapporten skrives efter eget valg inden for et
af danskfagets hovedområder og bedømmes internt
efter 13-skalaen.
Det er imidlertid også muligt at tilrettelægge sit
syvende semester som et praktiksemester. Praktikstedet
kan være i Danmark eller i udlandet, men
skal under alle omstændigheder godkendes af
Studienævnet for Dansk.
De praktikstuderende fra Dansk har bl.a. opholdt sig
følgende steder:
• Aalborg Teater
• Uldum Højskole
• Diverse reklamebureauer
• Ungdommens Røde Kors
• TV-2 Sporten
• TV-Aalborg
• Levende Billeder
• Skopet - det nordjyske kulturmagasin
• Far East Broadcasting Company, Phillippines
Praktikopholdet er normalt af tre måneders varighed,
hvortil kommer ca. en måned til udarbejdelse
af en praktikrapport. De fleste studerende opsøger
selv deres praktikplads, men der er også knyttet en
praktikkoordinator til studiet, som kan være behjælpelig
med de praktiske foranstaltninger. Efter praktikperiodens
udløb evalueres den studerende mundtligt
på baggrund af den udarbejdede rapport over
praktikopholdet. Prøven bedømmes internt: Bestået/ikke
bestået.
8. og 9. semester (ét-fags kandidater)
På ottende og niende semester udarbejder den studerende
en projektrapport i et valgfrit emne, som
går i dybden med et bestemt emne inden for et af
fagets tre hovedområder. Projektet evalueres eksternt
efter 13-skalaen.
10. semester (specialesemester)
Specialesemestret er det afsluttende semester i
danskuddannelsen. For ét-fags kandidater vil det derfor
altid ligge på uddannelsens 10. semester. Læser
man derimod Dansk i kombination med et suppleringsfag,
er det imidlertid også muligt at lægge specialet
allerede på 8. semester. Læser man Dansk i
kombination med et sidefag, kan man vælge at skrive
specialeafhandlingen allerede på 7. semester.
Den eller de studerende kan frit vælge specialeemnet
inden for danskfagets tre hovedområder - men
emnet skal godkendes af Studienævnet for Dansk.
Specialet kan skrives individuelt eller i grupper. Der
må dog maksimalt være tre medlemmer i en gruppe.
Det mest almindelige er imidlertid individuelle
specialer og gruppespecialer skrevet af to personer.
15

16
Specialestudiet adskiller sig indholdsmæssigt fra projektarbejdet
i de foregående semestre ved at være
mere dybtgående og af større omfang, men helt
elementært er der ikke den store forskel fra de
principper, man har opøvet færdigheder i fra tidligere
projektrapporter.
Specialet evalueres lidt specielt: i stedet for en
mundtlig evaluering modtager man - senest 3 måneder
efter indleveringsdatoen - en skriftlig specialeudtalelse.
Denne udtalelse indeholder en kortfattet
karakteristik af specialet, herunder emne, teori og
metode, samt en vurdering af specialet som helhed.
Desuden gives der en argumentation for det af
eksaminatoren og censoren lagte karakterniveau.
Specialet bedømmes eksternt efter 13-skalaen.
Et afsluttet speciale på 7. semester er ensbetydende
med bestået hovedfag, som kan kombineres med
et sidefag, der sammen med pædagogikum giver
faglig kompetence til at undervise i gymnasieskolen
i begge fag.
Eksempler på specialer:
• "Talesprogssyntaks"
• "Sproglige spilleregler"
• "Gysets anatomi og filosofi"
• "Afklapsningens glæder - en afdækning af den
seksuelle masochismes væsen og fremtrædelsesformer"
• "Børn, Billeder, Bamse og Kylling"
• "Sanselighed og fortolkning i Karen Blixens
fortællinger"
• "Dallas - den usandsynliggjorte virkelighed"
• "Litterær ekspressionisme"
Sidefag i Dansk
Sidefaget i Dansk er identisk med bachelor-uddannelsens
2.-4. semester (se beskrivelse side 10-12).
Sidefaget i Dansk er tilrettelagt med henblik på, sammen
med et 31/2-årigt grundfag i et andet fag, at
give faglig kompetence til at varetage undervisning i
dansk i gymnasiet/hf. Adgangsbetingelserne er - som
minimum - at man har gennemført de første to år
af et andet grundfag. For at opnå undervisningskompetence
i gymnasiet og hf skal man efter afsluttet
kandidatuddannelse gennemføre pædagogikum.
Tilvalgs- og
suppleringsfag i Dansk
Det 1-årige tilvalgs- eller suppleringsfag i Dansk
(identisk med 5. og 6. semester) udbydes inden for
danskfagets tre hovedområder: Medievidenskab,
sprogvidenskab og litteraturvidenskab.Tilvalgsfaget
vil i kombination med 2 års studier inden for et
andet grundfag give ret til en bachelorgrad. Suppleringsuddannelsen
er møntet på en kombination
med en 4-årig uddannelse i et andet fag.
Kombinationen med en suppleringsuddannelse fører
til en cand.mag.-grad, men giver ikke faglig kompetence
til at undervise i gymnasieskolen i suppleringsfaget.
Adgangsbetingelserne i tilvalgs- og suppleringsfaget
i Dansk er - som minimum- at man har gennemført
de første to år af et andet grundfag.

Udlandsophold
I takt med den stigende internationalisering mærkes
der blandt de studerende en stigende interesse for
at studere i udlandet. Der er mange muligheder og
flere kommer sandsynligvis til i de kommende år.
Der kan henvises til pjecen "Studieophold i udlandet",
som er udarbejdet af Internationalt Kontor på
Aalborg Universitet.
Et godt råd:Vær i god tid (mindst et halvt år), når du
planlægger et studieophold i udlandet!
Vær samtidigt opmærksom på, at man normalt skal
have afsluttet de to første år af uddannelsen for at
komme i betragtning hos de forskellige studenterudvekslings-
og støtteprogrammer, der formidler studie/praktikophold
i udlandet.
Danskstudiet har primært kontakter til de øvrige
universiteter i Norden, men derudover er der også
eksempler på studerende, der har været tilknyttet
eller haft studieophold på universiteter i Tjekkiet,
Frankrig,Tyskland, Holland, England og Irland.
Udlandsopholdet arrangeres som oftest med et af
de udenlandske universiteter, som Aalborg Universitet
har samarbejdsaftaler med.
Studiemiljø
Dansk blev oprettet i 1974 - samtidig med Aalborg
Universitets oprettelse. Der er for tiden ca. 400
studerende, der læser Dansk på Aalborg Universitet.
Ca. 60% heraf er kvinder - og de resterende 40%
er naturligvis mænd. Antallet af nye studerende, der
starter på Dansk, har de seneste år ligget på 80-90
nye studerende.
Der holdes med jævne mellemrum åbent i fredagsbaren
Mærkbar. Idéen med fredagsbaren er at give
de danskstuderende mulighed for at mødes på
tværs af årgangene.
Der dukker hele tiden nye studiekredse, foreninger
og lignende op. I øjeblikket er det SAMS ("Sammenslutningen
Af MedieStuderende"). Her ud over findes
der NSU (Nordisk Sommer Universitet). NSU
samler studerende, undervisere, forskere m.fl. fra alle
de nordiske lande til sommersession og vintersymposium.
I tilknytning til danskstudiet finder man endvidere
tidsskriftet ALEBU.Tanken bag tidsskriftet ALEBU er
at skabe et forum, hvor studerende og lærere kan få
publiceret diverse materiale. Det kan fx være opgaver
og projekter, man mener, er så vellykkede, at
også andre kan få glæde af dem. Artikler man har
skrevet på baggrund af projekter eller andet, der har
optaget én på studiet. Indlæg i en påkrævet, løbende
debat om danskfaget, visioner for dets fremtid osv.
Senest er kommet tidsskriftet Apokryf, der redigeres
af gruppe studerende. Her publiceres fagligt stof,
debat, noveller og digte.
17

18
Færdig med at læse
Dansk og hvad så?
Generelt kan man sige, at der navnlig inden for de
seneste 5 år har åbnet sig et nyt beskæftigelsesområde:
Det private erhvervsliv, der i dag aftager tæt
ved 2/3 af de færdige kandidater fra de humanistiske
uddannelser. Årsagen til den nye efterspørgsel efter
magistre - og dermed også danskuddannede - er
bl.a., at den private og offentlige sektor befinder sig i
en omstillingsproces, hvor de snævre faggrænser
kommer til kort.
Projektarbejde, planlægning, eksport og kommunikation
er i dag nogle af omdrejningspunkterne i begge
sektorer. Den specielle tilrettelæggelse af danskstudiet
på Aalborg Universitet giver de uddannede
gode kvalifikationer til at kunne analysere, arbejde
projektorienteret og varetage formidling og kommunikation.
Danskuddannede er derfor på vej ind i forskellige
funktioner i erhvervslivet og i de offentlige administrationer
- herunder også lederfunktioner. Det kan
fx være inden for miljø og planlægning, socialområdet,
informationsområdet samt undervisnings-
og kulturadministration.
For informationsområdet samt undervisnings- og
kulturadministrationen spiller det specielt ind, at
danskuddannede besidder sprogkundskaber og
kulturindsigt. Endelig ansættes enkelte magistre i
bred forstand også - i mindre målestok - på radioog
tv-stationer, forlag osv.
Det er naturligvis begrænset, hvor mange lederstillinger
der findes inden for det offentlige og
det private erhvervsliv. Derfor vil størstedelen af
danskuddannede typisk blive ansat på mellemlederniveau.
Det kunne fx være som informationsmedarbejder,
konsulent, uddannelses- eller kursusplanlægger
og lignende.
Selvom den private sektor uden tvivl er vækstområdet
for de danskuddannede, er der stadig mange,
der ansættes ved gymnasieskoler, HF, handelsskoler,
højskoler osv. Og med væksten inden for voksenuddannelsesområdet
vil der også i fremtiden være
brug for danskstuderende til at varetage de
traditionelle undervisningsfunktioner.
For at opnå undervisningskompetence i gymnasiet
og hf skal man efter afsluttet kandidatuddannelse
gennemføre pædagogikum.

Danskuddannelsens
organisatoriske forhold
Danskuddannelsen hører under Det humanistiske
Fakultet på Aalborg Universitet. I langt de fleste
tilfælde foretages beslutninger på danskuddannelsen
imidlertid af det såkaldte Studienævn for Dansk,
som består af fagets studieleder samt 6-8 valgte
medlemmer, der - i ligeligt antal - repræsenterer hhv.
fagets undervisere og fagets studerende. Studienævnet
afholder med jævne mellemrum møder, hvor
der tages stilling til såvel almene som meget specifikke
forhold, der vedrører uddannelsen samt de tilknyttede
undervisere og studerende. Under de
mere specifikke forhold hører fx dispensationsansøgninger,
praktikpladsgodkendelser, klager osv.
Den daglige administration af uddannelsen varetages
af to sekretærer, som tillige er vigtige bindeled mellem
studerende og undervisere.
Sådan
bliver du optaget
Optagelsen på danskuddannelsen på Aalborg
Universitet foregår gennem Den Koordinerede
Tilmelding (KOT). Studiepladserne er fordelt på
kvote 1 og kvote 2 med hver sin ansøgningsfrist.
Følgende eksaminer er adgangsgivende:
Kvote 1 (ansøgningsfrist 1. juli)
• Studentereksamen
• hf
• hhx
• htx
• Særligt hf-forløb for fremmedsprogede
Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts)
• De samme eksaminer som til kvote 1
• En afsluttende eksamen fra visse videregående
uddannelser i Danmark
• En udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med
en dansk adgangsgivende eksamen
• Dispensation, dvs. tilladelse til at søge optagelse
uden adgangsgivende eksamen (skal søges samtidig
med ansøgning om optagelse, senest 15.
marts).
Der er adgangsbegrænsning til danskuddannelsen.
I kvote 1 foretages adgangsbegrænsningen udelukkende
på baggrund af kvotienten ved den adgangsgivende
eksamen. I kvote 2 sker adgangsreguleringen
på grundlag af en vurdering af ansøgernes kvalifikationer.
En pjece om optagelse herunder kvote
2-kriterier og dispensation kan rekvireres på Studievejledningen.
Oplysningerne findes også på universitetets
hjemmeside på
http://www.auc.dk/akadforv/optagelse/kot
19

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at læse eller høre mere om Aalborg Universitet
og danskstudiet på universitetet, er du velkommen til at henvende dig til:
Den centrale Studievejledning
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5
9220 Aalborg Øst
Tlf: 96 35 94 40
e-mail: studievejl@aua.auc.dk
http://www.auc.dk
Åbent mandag - fredag kl. 12-15
På Den centrale Studievejledning kan du få oplysninger om optagelse
og almene studiemæssige forhold. Hvis du ønsker at få mere specifikke
oplysninger om danskstudiet, er du velkommen til at henvende dig
til Den decentrale Studievejleder for Dansk:
Den decentrale Studievejledning for Dansk
Aalborg Universitet
Langagervej 8, rum 12
9220 Aalborg Øst
Tlf. 96 35 90 71
e-mail: studvejl-dansk@hum.auc.dk
Den decentrale studievejleder på uddannelsen tager sig af såvel
faglige spørgsmål som mere private forhold, der har indflydelse på
det at kunne fungere som studerende.
Åbningstiden hos Den decentrale Studievejledning skifter normalt hvert
semester, så ring til Den centrale Studievejledning eller
til danskstudiets sekretær for at få den aktuelle åbningstid.
Den decentrale studievejledning har normalt åbent 2 timer ugentligt
fra september til og med juni måned.