Oktober - Bjert Stenderup Net-Avis

25
En tilflytter flytter ind
Stafetten indehaves denne gang af
Henning Nielsen, Skovhavevej 53 i Agtrupskov.
STAFETTEN
En forårsdag for 13 år siden, kørte Bitten
og jeg til Kolding, for at se på hus til
vores familie. Bitten, Jens, Astrid og jeg
ville flytte herover fra Odense, fordi jeg
havde fået arbejde i Vejen.
Der var især ét kriterium for, hvor vi
ville vælge at slå os ned - skolen. Jens
vores søn gik på en lille skole i udkanten
af Odense med ca. 100 elever. Det samme
ønskede vi, at han skulle gøre her.
Det betød, at vi afsøgte geografiske
områder med små skoler. Vi valgte mellem
Dalby og Sdr. Stenderup.
Så kiggede vi efter hus. Her fandt vi
noget gammelt hyggeligt skrammel i
Agtrupvig. Der gik ikke længe fra vi var
flyttet ind, til det gik op for os, at vi var
havnet i et smørhul, hvad naboskab
angår. Selvfølgelig er der mange andre
steder, hvor naboskab trives lige så
godt, som hos os, men det rokker ikke
ved, at det er godt en gang imellem lige
at stoppe lidt op, og tænke over det.
Det drejer sig ikke om at "komme hinanden
ved" - hvilket vel egentlig er et
af de mest fortærskede udtryk efterhånden.
Nej det drejer sig dybest set
bare om, at man ved, at hvis man har
behov for det, så er der nogle mennesker
lige lidt nede ad vejen – rundt om
hjørnet eller lige i nærheden, som er
parat til at hjælpe/tage imod hjælp. Og
sådan er det her! Ud over det - eller
måske derfor – er vi er så heldige at
have et lokalt brolaug, en cykelklub for
mænd (med månedlige ekstraordinære
generalforsamlinger på kroen), en årlig
vejfest og en spirende dameklub. Og så
er det sådan, at man inden man når
gennem Agtrup om morgenen på vej til
arbejde, så har man nået at hilse på indtil
flere smilende naboer – det er da lige
til at blive i godt humør af. Ja så bor vi i
noget af det smukkeste naturen kan
byde på - det gør jo kun glæden ved det
hele endnu større.
Så til det med skolen. Som sagt indledningsvis,
var den en af de primære
årsager til, at vi valgte at slå os ned her.
Vi gik efter en lille enhed, og var så hel-
dige at vælge Sdr. Stenderup. Det har vi
været rigtigt glade for for begge børns
vedkommende – børnene har også
været glade for at gå der. Vi er også glade
for skolen i Bjert. Vi synes at starten i
den lille enhed, og fortsættelse i den
lidt større er en god kombination. Begge
steder har vi og vore børn haft fornøjelsen
af at være i kontakt med gode
lærere, der har haft betydning for vore
børn og deres udvikling. Jeg har flere
gange været til et arrangement på en af
skolerne, og taget mig selv i at tænke, -
hvor er vi egentlig heldige, at vi lever et
sted på kloden, hvor det er muligt at
lave den slags for og sammen med vore
unger (teater, emneuger, idrætsarrangementer
etc.) Det er sgisemig da (sagt
især til de, som synes at små enheder
skal nedlægges) værd at værne om !!!!!
Foruden disse vigtige ting, er Astrid,
der nu er teenager så heldig at have tilbud
om spejder og alskens sport - hun
deltager sammen med hendes kammerater
fra skolen i fodbold og musikaktiviteter.
Det lokale foreningsliv og ungdomsskole
giver tilsammen fantastiske
muligheder for børn og unge. Også for
os, der er blevet lidt ældre er der muligheder
spændende fra teater over lokalhistorie
til idræt – begge skoler og hallerne
i henholdsvis Sdr. Stenderup og
Bjert er med til at danne ramme om alle
disse aktivitetsmuligheder. I skrivende
stund er jeg så heldig, at jeg sammen
med en række mennesker – hvoraf nogle
har nogle fantastiske og skæve vinkler
på det lokalsamfund vi er i - at være
med til at lave revy til borgerfesten. Det
er saftsusemig også en stor oplevelse.
Jeg føler, at jeg nu efter godt en halv
snes år er flyttet ind her, og at stedet er
mit.
Jeg har absolut intet til overs for de
fantaster af motorvejsbyggere, der kan
finde på at overveje at pløje et vejanlæg
tværs gennem alt dette. Og så er
jeg dybest set hamrende sur over alle de
forringelser og nedskæringer, som førte
politikker og komunal / amtssammenlægninger
har ført med sig I lokalområdet,
og jeg synes, at det i den grad er
værd at kæmpe imod dem. MEN det
tager alligevel ikke glæden fra mig ved
at bo lige netop her, hvor jeg gør, fordi,
som du kan forstå af det jeg har skrevet
ovenfor, så synes jeg, der er så mange
værdier i vores lokalsamfund at tage
vare på og bevare, og det må da gælde
hvad enten vi går på blå eller rød stue.
Det kan godt være, at der allerede er
nogen, der har skrevet noget lignende
om dette før, men i denne måned er
stafetten altså min, og det er lige sådan
jeg føler lige nu.
Jeg er glad for at kunne give stafetten
videre til Hans Peter Jørgensen Skarre
Strandvej
Tak for ordet