BEdrE viNduEr - Grundejernes Investeringsfond

Sprosse- og dannebrogsvinduer - indtil ca. 1925
Kitfalsvinduet
Kitfalsvinduet har været vinduet i 250 år – fra
omkring 1700 til ca. 1950. Detaljerne har ændret
sig: rudestørrelser, antallet af sprosser, udformningen
af beslagene osv.; men den grundlæggende
konstruktion er den samme. Dannebrogsvinduet
blev ”født” i løbet af 1700-tallet – ældre vinduer
har ofte lige store rammer øverst og nederst.
De tidlige kitfalsvinduer var småsprossede, fordi
man ikke kunne fremstille glas i større stykker.
Desuden var det et kostbart materiale, og gik det
itu, behøvede man kun at udskifte en lille rude.
Men efterhånden som teknologien udvikler sig,
forsvinder sprosserne også gradvist. I slutningen
af 1800-tallet forsvinder de helt, for så igen at få
en opblomstring igen i første halvdel af 1900-tallet
– som dekoration.
Typiske skader
kit løsner sig, efterhånden som det tørrer ud;
det giver mulighed for ophobning af fugt, der
kan skade træværket – primært i de opadvendte
false
• hvis nitter og skruer ruster, virker hullerne som
fugtkorridorer; ældre vinduer har derfor typisk
rådskader omkring fastgørelsen af beslag
• endetræ kan suge fugt, og er derfor mere
udsat
• det nederste stykke af midterposten, sidekarme
og siderammer kan være udsatte
• de fleste skader opstår i bunden af rammer
og karm
Næsten alle originale kitfalsvinduer kan istandsættes
– og det er ikke altid de vinduer der ser værst
ud, der kræver mest arbejde.
Et ældre kitfalsvindue med en forsatsløsning med
lavemissionsglas (energiglas) er energimæssigt
fuldt på højde med moderne vinduer. Hvis vinduet
har sprosser vil det som regel være bedre.