1 Nummer 2/2013 - Beder-Malling Idrætsforening

Motion
BMI på slutski
Af Kirsten Bruun
20 år – så længe har en gruppe fra Beder/Malling
rejst sammen på skiferie i
Østrig, Frankrig, Schweiz eller Italien
med skiftende deltagere. I alle årene
har Henrik Vistisen stået som den entusiastiske
turleder på skirejserne med
de lokale BMI’ere hvert år i uge 5.
Men nu er sidste tur blevet afviklet.
Deltagerantallet i 2013 var ti personer,
som dog havde en skøn uge denne
gang i Mayrhofen i Østrig. En yderst
vellykket jubilæumstur i en hyggelig
østrigsk by med et supergodt skiterræn
lige i nærheden. Fly fra Billund
til Innsbruck, taxa til hotel Berghof
i Mayrhofn – så nemt kan det gøres.
Skiføret var fint, temperaturen var omkrig
frysepunktet, og nogle dage var
der såmænd varmegrader, og lidt sol
fik vi da også. Gruppen besøgte også
området ved Hinterzug, der ligger i
3250 meters højde. Og selvfølgelig var
der også indlagt et besøg i den berømte
Krystalhytte i skiområdet Kaltenbach,
det hører sig til. Efter hjemkomsten
kunne man på en hjemmeside fra skiområdet
se, hvor og hvor langt man
havde løbet.
En masse forskellige mennesker fra
Beder/Malling har i tidens løb lært hinanden
at kende på turene med BMI på
Ski, og vi har haft mange forrygende
sjove vinterferier sammen. Det unikke
har været det fantastiske sammenhold,
der har været hvert eneste år, hvad
enten gruppen var på 55 deltagere eller
bare 10. Man har altid kunnet finde
nogen ligestillede at følges med i skiterrænet,
uanset om man hørte til på et
turbohold eller et kaffehold, der havde
behov for lidt flere pauser. Så mødtes
man måske et hyggeligt sted i terrænet
enten til Jägerte, Glühwein eller til
frokost.
Afterski med fadøl og høj musik
har altid været en vigtig afslutning på
BMI’ernes ski dag. Her kunne man
mødes og udveksle dagens oplevelser.
Gruppen har holdt Afterski på mange
sjove steder i årenes løb, et af de særligt
vilde steder var Café Reiter i Zell
am Ziller, hvor der var syng-med-
musik for fuld udblæsning, dans på
bordene og i gaderne og masser af øl.
Men dansen på bordene på Cafe Reiter
kostede en deltager en brækket ankel.
Det er dog få gange i de 20 år, at nogen
er kommet alvorligt til skade på skipisterne,
men det er desværre sket et
par gange.
Til at starte med foregik BMI på Skiturene
i sovebus, men i de senere år har
det været lidt mere mageligt for deltagerne,
bustransporten blev erstattet
med togtur i liggevogn eller fly.
En masse gode minder vælter frem,
når jeg tænker tilbage på de ture, som
jeg og min familie har deltaget i, 15 ud
af de i alt 20 ture.
Især i årene med bus kom deltagerne
ud for mange særprægede hændelser.
Hvem kan ikke huske det år, da gruppen
skulle køre i dobbeltdækker til
Avoriaz i Frankrig – der var fuldt hus
til sidste plads i bussen? Vognmanden
havde vist ikke lige tænkt over, hvor
meget bagage sådan nogle skiturister
har med! En baggagetrailer efter bussen
var mere end propfuld med skiudstyr
og tasker. Det gik meget godt på
udturen, men på hjemturen begyndte
deltagerne på bageste sæde at råbe
til chaufføren, at traileren var faldet
af. Heldigvis ramte den ikke nogen
trafikanter, men gruppen blev meget
forsinket, og bagagen kom ikke med
hjem den dag.
Et andet år startede turen vistnok i fin
stil i en ny-repareret bus, men midt om
natten et sted i Tyskland begyndte der
at brede sig en lugt af varm motor. Motoren
var brændt sammen på grund af
manglende olie. Der blev straks skaffet
en anden bus og en flink engelsk
chauffør. Turen gik videre, men det
varede ikke længe, så stod der et par
franske politifolk og tjekkede gyldige
køretilladelser, sådan én havde vores
engelske chauffør desværre ikke. Han
blev lagt i håndjern og ført bort – og
der sad vi! Det tog sin tid, før vi fik
besked på, at politiet kun ville løslade
ham mod kaution, så der blev samlet
ind i bussen, inden vi kunne køre videre.
Rejsearrangøren refunderede
selvfølgelig udlægget senere.
Jeg skal også sent glemme en tur,
hvor en sovebus også fik motorproblemer
meget tæt ved destinationen.
Her måtte gruppen gå rundt og vente
3-4 timer på en rasteplads, mens der
blev skaffet transportmulighed til det
sidste stykke. Men humøret var særdeles
højt. For hvad skulle man foretage
sig i ventetiden andet end - ja, fortælle
gamle vittigheder og byde hinanden på
en eller flere af de små skarpe. Det var
sjovt, og ventetiden føltes ikke lang.
Tak til alle de sjove mennesker, der
i tidens løb har været med til at gøre
skiturene til noget særligt. Og tak til
organisationstalentet Henrik Vistisen,
som har gjort et kæmpestort stykke arbejde
for at arrangere 20 ture med BMI
på Ski, og som har givet mig og mange
lokale Beder/Malling borgere venner
og minder for livet.
Thyge, Anna, Julius, Kirsten, Ingrid, Helge, Henrik, Dorte, Jens og Bodil
Nummer 2/2013
37