19.02.2015 Views

Nyhedsbrev - fyensstift.dk

Nyhedsbrev - fyensstift.dk

Nyhedsbrev - fyensstift.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Å r g a n g 1 , N u m m e r 2

Babysalmesang; en gave til barn, forældre, præst og

menighed!

S i d e 3

Jeg har hørt sige, at reformationens

tanker spredte sig så

hurtigt og let bl.a. ved at de

blev sunget ind i menigheden,

- salmesangen gav kundskab

og fik stor betydning, for den

enkelte og for menigheden.

Når jeg tænker tilbage på de

syv år, hvor jeg har haft babysalmesang,

så er der elementer

af ovenstående, som jeg bestemt

kan genkende i forhold

til salmesangens betydning.

Men først vil jeg lige kort beskrive,

hvordan babysalmesangen

forløber hos mig: Babysalmesang

tilbyder et pusterum

og frikvarter for både mor (jeg

har endnu til gode at en far

deltager) og barn, hvor fokus

udelukkende er på barnet.

Vi synger et enkelt eller to vers

af forskellige salmer og sange,

og vi nynner melodierne indimellem.

Repertoiret er ret lille,

for er der noget de små kan

lide, så er det genkendelighed.

Måske laves bevægelse, fagter,

dans, bjældeklang, sæbebobler

eller andet til sangen, men hele

tiden har barnet mulighed for

at søge trygheden i mors ansigt.

Der er også tid til stilhed.

Og stilheden giver mulighed

for at være til stede på en ganske

særlig måde. Hver gang

forundres jeg over, hvordan

børnene bliver helt stille, når

der blæses sæbebobler; nærmest

som mange af os oplever,

når vi ser sneen falde fint og

stille.

Til sidst i forløbet samles vi

omkring døbefonten og beder

fadervor samt synger en godnatsalme.

Så er børnene trætte og vi andre

trænger til kaffe og snak.

Det bruger vi 15-20 minutter

på.

I de senere år synes jeg at jeg

har mødt en stor interesse fra

unge forældre i at have et aftenritual

med deres børn, og at

Fadervor er en del af ritualet.

Det er som om bevidstheden

om styrken i gode ritualer er

vokset, og interessen for kristendom

ligeså. Også betydningen

af sang og musik for

det helt lille barn, såvel som

det ufødte barn, er man blevet

mere bevidst om. Og er der

noget de unge forældre gerne

vil, så er det at være nærværende

i deres børns liv.

Disse ting synes jeg babysalmesang

er et godt svar på. Ved

at være bygget op om de samme

elementer fra gang til gang

indbyder det til at bruge ritualer

i hjemmet, f.eks. omkring

sengetid. Blufærdigheden ved

at synge og at bede Fadervor

højt forsvinder, når mor har

gjort begge dele sammen med

andre i kirkens rum. At kunne

salmevers udenad, eller kende

melodierne er en god ballast i

livet og helt praktisk anvendeligt,

når f.eks. turen i bilen bliver

for lang eller ulvetimen

sætter ind. Den gode, afslappende

tid i kirken huskes af

barnet, når versene synges i

anden sammenhæng også. En

stor hjælp til at komme i gang

med at synge hjemme er, at

mange menighedsråd ser mulighederne

og afsætter penge

til en af de nye børnesalmebøger

som gave til deltagerne i

babysalmesang.

Mødrene hygger sig også

med at lære andre at kende og

knytte bånd. Den stedlige

præst får mødrene mulighed

for at snakke med under kaffen,

- en snak som er ligetil og

uformel, fordi de lige har været

sammen om noget godt, en

snak som indimellem får karakter

af sjælesorg også. Sådan

møder de menighedens fællesskab

på en meget praktisk facon,

som rækker langt videre.

Og tærsklen til kirkens rum

og til gudstjenesten bliver

mærkbart lavere. De fleste synes,

at indbydelser til og deltagelse

i børnegudstjenester o.a.

er en herlig og kærkommen

opfølgning af samværet. Dermed

har vi være med til at give

de unge familier et rum for

forundring, glæde, sang, musik,

nærvær, ro.

For mig er babysalmesang

først af alt dåbsoplæring (både

af barn og mor), dernæst en

håndsrækning til forældre, som

ikke har kendskab til ritualer

eller kristen praksis hjemmefra,

en indbydelse til menighedens

fællesskab og en chance

for menigheden til at tage

imod børnene og de unge

voksne. Ingen af os er uforandrede

efter det møde.

Jeg håber, rigtig mange menigheder

har lyst og mod til at

tage imod, når nu de unge

voksne har mod til at komme!

Pia Søgaard Hansen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!