Nyhedsbrev - fyensstift.dk

Å r g a n g 1 , N u m m e r 2
Babysalmesang; en gave til barn, forældre, præst og
menighed!
S i d e 3
Jeg har hørt sige, at reformationens
tanker spredte sig så
hurtigt og let bl.a. ved at de
blev sunget ind i menigheden,
- salmesangen gav kundskab
og fik stor betydning, for den
enkelte og for menigheden.
Når jeg tænker tilbage på de
syv år, hvor jeg har haft babysalmesang,
så er der elementer
af ovenstående, som jeg bestemt
kan genkende i forhold
til salmesangens betydning.
Men først vil jeg lige kort beskrive,
hvordan babysalmesangen
forløber hos mig: Babysalmesang
tilbyder et pusterum
og frikvarter for både mor (jeg
har endnu til gode at en far
deltager) og barn, hvor fokus
udelukkende er på barnet.
Vi synger et enkelt eller to vers
af forskellige salmer og sange,
og vi nynner melodierne indimellem.
Repertoiret er ret lille,
for er der noget de små kan
lide, så er det genkendelighed.
Måske laves bevægelse, fagter,
dans, bjældeklang, sæbebobler
eller andet til sangen, men hele
tiden har barnet mulighed for
at søge trygheden i mors ansigt.
Der er også tid til stilhed.
Og stilheden giver mulighed
for at være til stede på en ganske
særlig måde. Hver gang
forundres jeg over, hvordan
børnene bliver helt stille, når
der blæses sæbebobler; nærmest
som mange af os oplever,
når vi ser sneen falde fint og
stille.
Til sidst i forløbet samles vi
omkring døbefonten og beder
fadervor samt synger en godnatsalme.
Så er børnene trætte og vi andre
trænger til kaffe og snak.
Det bruger vi 15-20 minutter
på.
I de senere år synes jeg at jeg
har mødt en stor interesse fra
unge forældre i at have et aftenritual
med deres børn, og at
Fadervor er en del af ritualet.
Det er som om bevidstheden
om styrken i gode ritualer er
vokset, og interessen for kristendom
ligeså. Også betydningen
af sang og musik for
det helt lille barn, såvel som
det ufødte barn, er man blevet
mere bevidst om. Og er der
noget de unge forældre gerne
vil, så er det at være nærværende
i deres børns liv.
Disse ting synes jeg babysalmesang
er et godt svar på. Ved
at være bygget op om de samme
elementer fra gang til gang
indbyder det til at bruge ritualer
i hjemmet, f.eks. omkring
sengetid. Blufærdigheden ved
at synge og at bede Fadervor
højt forsvinder, når mor har
gjort begge dele sammen med
andre i kirkens rum. At kunne
salmevers udenad, eller kende
melodierne er en god ballast i
livet og helt praktisk anvendeligt,
når f.eks. turen i bilen bliver
for lang eller ulvetimen
sætter ind. Den gode, afslappende
tid i kirken huskes af
barnet, når versene synges i
anden sammenhæng også. En
stor hjælp til at komme i gang
med at synge hjemme er, at
mange menighedsråd ser mulighederne
og afsætter penge
til en af de nye børnesalmebøger
som gave til deltagerne i
babysalmesang.
Mødrene hygger sig også
med at lære andre at kende og
knytte bånd. Den stedlige
præst får mødrene mulighed
for at snakke med under kaffen,
- en snak som er ligetil og
uformel, fordi de lige har været
sammen om noget godt, en
snak som indimellem får karakter
af sjælesorg også. Sådan
møder de menighedens fællesskab
på en meget praktisk facon,
som rækker langt videre.
Og tærsklen til kirkens rum
og til gudstjenesten bliver
mærkbart lavere. De fleste synes,
at indbydelser til og deltagelse
i børnegudstjenester o.a.
er en herlig og kærkommen
opfølgning af samværet. Dermed
har vi være med til at give
de unge familier et rum for
forundring, glæde, sang, musik,
nærvær, ro.
For mig er babysalmesang
først af alt dåbsoplæring (både
af barn og mor), dernæst en
håndsrækning til forældre, som
ikke har kendskab til ritualer
eller kristen praksis hjemmefra,
en indbydelse til menighedens
fællesskab og en chance
for menigheden til at tage
imod børnene og de unge
voksne. Ingen af os er uforandrede
efter det møde.
Jeg håber, rigtig mange menigheder
har lyst og mod til at
tage imod, når nu de unge
voksne har mod til at komme!
Pia Søgaard Hansen