Brugernes holdninger Nationalpark Mols Bjerge - ver-di.eu

Brugernes holdninger
Nationalpark Mols Bjerge
Spørgeskema- og interviewundersøgelse
Marts 2011
Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

Brugernes holdninger
Nationalpark Mols Bjerge
Spørgeskema- og interviewundersøgelse
Marts 2011

Titelblad
Brugernes holdninger – Nationalpark Mols Bjerge
Forfattere: Peter Kvistgaard og John Hird
Udarbejdet for og i tæt samarbejde med Destination Djursland i regi af VER-DI-projektet
Kortmaterialet på forsiden er venligst stillet til rådighed af Destination Djursland
Kontaktpersoner
KvistgaardConsulting: Peter Kvistgaard, Ph.D.
Toften 35, Mou
9280 Storvorde
Mobil 5093 1614
kvist@kvistgaardconsulting.dk
www.kvistgaardconsulting.dk
Hird&Ko ApS : John Hird, cand.mag.
Kronen 15
9260 Gistrup
Mobil 4060 1050
john@hirdogko.dk
www.hirdogko.dk

Indhold
Del 1: Baggrund................................................................................................................................................................................................ 4
1.1 Formål .................................................................................................................................................................................................................................. 4
1.2 Proces................................................................................................................................................................................................................................... 4
1.3 Datagenerering..................................................................................................................................................................................................................... 4
1.4 Tekniske specifikationer....................................................................................................................................................................................................... 5
1.5 Læsevejledning..................................................................................................................................................................................................................... 7
Del 2: Spørgeskemaer ...................................................................................................................................................................................... 9
2.1 Spørgeskemaer generelt ...................................................................................................................................................................................................... 9
2.2 Spørgeskemaer – kryds på de der har besøgt andre nationalparker i ind- og udland....................................................................................................... 19
Del 3: Interview ............................................................................................................................................................................................... 32
Del 4: Konklusion, perspektiver, handlinger og oplevelsesrum.................................................................................................................. 35
Konklusion................................................................................................................................................................................................................................ 35
Perspektiver ............................................................................................................................................................................................................................. 36
Handlinger................................................................................................................................................................................................................................ 38
Oplevelsesrum.......................................................................................................................................................................................................................... 38

Del 1: Baggrund
1.1 Formål
Mols Bjerge er udpeget til at være nationalpark. I forbindelse med arbejdet med at udvikle Mols Bjerge som nationalpark deltager Mols
Bjerge via Destination Djursland i et større nordisk udviklingsprojekt mellem danske, svenske og norske nationalparker. Dette projekt kaldes
VER-DI og står for Vern og verdiskaping i naturbeskyttelsesområder.
Formålet med undersøgelsen er at få et så bredt og dybt kendskab til brugernes oplevelser og opfattelser af Nationalpark Mols Bjerge som
muligt for derved at skabe et informeret fundament for beslutninger om udvikling af aktiviteter og formidling i nationalparken i årene
fremover. Der er dermed fokus på mulige aktiviteter i nationalparken.
Brugerundersøgelsen har dermed såvel strategisk som operationel betydning for udviklingen af aktiviteter i og omkring Nationalpark Mols
Bjerge.
1.2 Proces
Brugerundersøgelsen er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Nationalpark Mols Bjerge (Destination Djursland), foreslåede
nationalpark Skjern Å (arbejdsgruppe med deltagere fra Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune) og konsulenterne. Der er
udviklet et fælles spørgeskema for de to nationalparker. Dette fælles grundlag kan give værdifuld viden på tværs af de to nationalparker i
forhold til brugere, oplevelser, aktiviteter og ikke mindst ønsker til fremtidige aktiviteter.
1.3 Datagenerering
Der er en kombination af kvantitative og kvalitative metoder til opnåelse af såvel bredde som dybde i forhold til formålet med undersøgelsen.
Den kvantitative metode består af spørgeskemaer til personer, som befinder sig i eller har besøgt nationalparken på et givent tidspunkt. Der
er indsamlet brugbare svar fra i alt 235 personer. Målet var 300 besvarelser. Dette svarer til en kvantitativ målopfyldelse på 78,3 %.

50 besvarelser stammer fra turistbureauerne på Djursland, mens de resterende 185 besvarelser er indsamlet i og omkring nationalparken i
uge 42 i 2010 (efterårsferien). Der blev samlet ind på pladsen for Ebelfestivallen ved Fregatten Jylland i Ebeltoft, ved Kalø Slotsruin og i selve
Ebeltoft by. Indsamlingsstederne afhang af vejret den pågældende dag.
Indsamlingstidspunkterne og indsamlingsstederne kan give anledning til overvejelser vedr. repræsentativitet. Hovedparten af spørgeskemaerne
er indsamlet i uge 42, og dette kan give en vis skævhed i besvarelserne, idet der kan være tale om en bestemt type gæster i
området på netop dette tidspunkt. Havde undersøgelsen haft skemaer fra maj til oktober havde der kunnet være langt flere forskellige typer
gæster repræsenteret i materialet. Den manglende repræsentativitet kan således udgør et problem i forhold til svarenes generelle
anvendelsesgrad.
Der ligger en række praktiske og projektmæssige problemer bag indsamlingstidspunkterne og indsamlingsstederne. Disse er for omfattende
til at komme ind på i denne rapport.
Den kvalitative metode består af opfølgende telefoninterview med personer, som på spørgeskemaet har indikeret, at de ville stille sig til
rådighed for opfølgende og uddybende spørgsmål om deres ophold i nationalparken. Målet var 30 gennemførte interview. 31 personer
havde indvilget i at deltage i opfølgende telefoninterview. Det er lykkedes at etablere kontakt til og gennemføre interview med 15 personer i
november og december 2010. De resterende kunne ikke interviewes af følgende årsager: Nogle havde fortrudt; nogle var ikke til at få fat på
– på trods af kontaktinformationer; nogle var for unge – dvs. under 18 år. Det er vurderet uetisk at gennemføre telefoninterview med
personer under 18 år uden accept og deltagelse af forældrene. På denne baggrund er den kvantitative målopfyldelse 50 % af det oprindelige
mål.
16 af de 31 indvilgende personer til uddybende telefoninterview har besøgt andre danske / udenlandske nationalparker før. Halvdelen af
disse har deltaget i telefoninterviewene.
1.4 Tekniske specifikationer
Spørgeskemaer
Der har deltaget i alt 235 personer fordelt på 135 kvinder og 100 mænd med en gennemsnitsalder på 41 år.
Gennemsnitligt har der været 3 voksne per besøg i denne undersøgelse. Der har været 0,6 barn under 12 år samt 0,3 barn over 12 år per
besøg. Der har i gennemsnit været 0,2 hunde per besøg.

Hvad angår besøgets varighed fordeler besøgene sig som følger:
Besøg varighed
1 time 2 timer 3 timer 4 timer
mere end 4
timer
25 79 36 12 69
11,3% 35,7% 16,3% 5,4% 31,2%
Bemærk, at antallet af besvarelser i tabellen ikke summerer op til 235, men til 221 besvarelser. Dette skyldes, at enkelte ikke har besvaret
dette spørgsmål.
Hvad angår spørgsmålet, om respondenten har besøgt andre nationalparker i ind- og udland før Mols Bjerge, så fordeler svarene sig som
følger:
Besøgt andre
Ja Nej Ved ikke
130 52 36
59,6% 23,9% 16,5%
Som ovenfor summerer antallet af besvarelser ikke op til 235, men til 218 besvarelser.
Respondenterne har i gennemsnit besøgt nationalparken 16 gange. Bag disse høje besøgstal gemmer sig 9 besvarelser, hvor besøgstallet er
100 eller derover. 3 respondenter angiver, at de har besøgt nationalparken 1000 gange. Bortset fra 3 respondenter, der kommer fra
Sjælland, har alle øvrige respondenter med mere end 100 besøg i nationalparken lokal tilknytning, hvis Århus- og Randersområderne tælles
med som lokale. Da nationalparkområdet dækker over et ret stort areal inklusive en større by i form af Ebeltoft betragter disse respondenter
muligvis pendling ind og ud af området som en form for besøg i nationalparken. Dette kunne forklare de høje besøgstal. Muligvis afspejler
disse meget høje besøgstal et problem for respondenterne med at overskue, hvornår de har besøgt nationalparken som sådan, og hvornår
de blot har været inde i området på besøg eller arbejde. Dette fremgår ikke af spørgeskemaerne.
Der synes i det hele taget at være tale om ret rutinerede nationalparkbrugere i dette udpluk af brugerne af Nationalpark Mols Bjerge.
På baggrund af populationens postnumre kan det konkluderes, at hovedparten af respondenterne kommer fra en radius af omkring 100-120
km fra nationalparken. Et mindretal kommer fra København, Odense, Nordjylland og Sydjylland. Det er i lyset heraf, at resultaterne skal ses.

1.5 Læsevejledning
Rapporten er inddelt i 4 dele. Første del beskriver formål og de mere tekniske sider af arbejdet.
Anden del behandler de kvantitative data – spørgeskemaerne. Her trækkes der tendenser frem af tallene. Det skal bemærkes, at der her
alene er tale om tendenser i de brede data. Det er svært at drage fuldstændige konklusioner på basis af disse tendenser. Andel del har såvel
en generel afdeling som en mere specifik afdeling. Den generelle er alle svarene på spørgsmålene i spørgeskemaet fordelt på frekvenser i
procenter. Der kan være udsving på det enkelte spørgsmål i forhold til, hvor mange personer der netop har besvaret det enkelte spørgsmål.
Udsvingene ligger mellem 234 og 227 personer på de enkelte spørgsmål. Det vurderes derfor, at udsvingene ingen betydning har for
svarene.
Den mere specifikke afdeling er svarene fra de personer, der har svaret ja til, at de før har været i andre danske og/eller udenlandske
nationalparker. Det vil sige, at disse svar er isoleret fra de øvrige svar. På den måde er det ønsket, at der kommer svar fra de, der er erfarne
brugere af nationalparker. Om svarene fra ikke-erfarne og erfarne brugere af nationalparker varierer, vil anden del vise.
I forhold til krydset mellem erfarne nationalparkbrugere og spørgeskemaets spørgsmål er der også udsving i forhold til, hvor mange
personer der har besvaret enkelte spørgsmål. Udsvingene ligger her mellem 130 og 127 personer. De er derfor ubetydelige.
I denne anden del er der ligeledes en sammenligning mellem den totale population (benævnt Alle) og de personer, der har besøgt andre
danske / udenlandske nationalparker (benævnt Besøgt andre) for at vise, om der skulle være klare forskelle mellem de to grupper.
Det er vigtigt for forståelsen af kommentarerne til hver figur, at gøre opmærksom på nogle teoretiske betragtninger, som ligger bag
udformningen af spørgsmålene, og dermed hvad der kan udsiges om svarene. Spørgsmålet ”Jeg besøger parken for at…” er et
motivspørgsmål. Spørgsmålene er inddelt i fem oplevelsestyper, nemlig 1) Æstetiske oplevelser, som handler om, at man ”blot” er tilstede i
nuet i naturskønne omgivelser eller nyder smuk arkitektur eller lignende. Det er en ret passiv oplevelse, hvor man blot er; 2)
Underholdningsoplevelser er stadig ret passive, og her lader man sig underholde af andre. Det kan være musik, teater eller et besøg på et
museum; 3) Læringsoplevelser er mere aktive, idet man er involveret i at lære noget nyt. Det kan være lære at skære i træ, at sejle i kajak
eller lignende; 4) Actionoplevelser handler om at være meget aktiv, nemlig at gøre noget som fx at sejle i kajak eller skære i træ. Her er man
engageret, mentalt optaget og involveret; 5) Nydelsesoplevelser handler om at nyde mad, drikkevarer, wellness eller lignende. Her er det
selve nydelsen (hedonismen), der er i centrum. Nydelsen for nydelsens egen skyld.

Tredje del behandler de kvalitative data – interviewene. Her sættes mere kød og blod på data, og der kommer flere nuancer med i
vurderingen af Nationalpark Mols Bjerge.
Fjerde del trækker tingene op og sætter i perspektiv. Hvad kan betragtes som væsentlige konklusioner, og hvad kan der evt. gøres med
konklusionerne.

Del 2: Spørgeskemaer
2.1 Spørgeskemaer generelt
Der synes at være ganske stor opbakning til æstetiske oplevelser og mere actionorienterede oplevelser. De æstetiske oplevelse r handler meget om at søge
indad.
Det er overraskende, at læringsoplevelser i form af ”lære noget om natur” og underholdningsoplevelser i form af ”deltage i events…” synes at spille en
mindre rolle for de besøgende. Underholdning især, da en stor del af besvarelserne er indkommet i forbindelse med Ebelfestivallen i Ebelto ft i uge 42.
Festivallen kommer ind under events og specielle arrangementer.

Mennesket, der søger indad på et naturskønt sted med fred og ro, hvor der er plads til nydelse sammen med venner og familie s ynes at præge billedet af
besøget i nationalparken. Der er således tale om både det enkelte individ og individer i grupper, der søger freden og roen gennem æstetiske oplevelser og
nydelse i naturen.
At lære noget er klart mindre vigtigt end de æstetiske oplevelser koblet lidt med action og en del med nydels e.
At besøget i nationalparken tilmed er gratis, synes at fremme lysten til at besøge nationalparken. Ovenstående figur kan tolk es på den måde, at det er
motiverende for omkring 60 % af de besøgende, at der er tale om gratis oplevelser i naturen.

Nationalparkenalparken synes at stå ganske stærkt hos de besøgende, idet besøget / besøgene i overordentlig stor grad gør de besøgende glad e, giver dem lyst til
at komme igen, og ikke mindst giver dem lyst til at anbefale parken til andre. Endvidere – og det er superpositivt –, så lever parken flot op til de
besøgendes forventninger.
Endvidere er det imponerende, at så mange får lyst til at beskytte naturen ved et besøg i nationalparken. Imidlertid appeller er besøget ikke synderligt
meget til, at de besøgende har lyst til at arbejde frivilligt i nationalparken. Her går grænsen ganske tydeligt.

Der tegner sig et generelt positivt billede af en nationalpark, der er fascinerende, unik, ægte og mindeværdig, og hvor deltagerne selv spiller en ret
betydningsfuld rolle i at skabe oplevelserne. Overraskende synes oplevelserne at være i mindre udstrækning. Nationalparken synes ikke at byde på noget
grænseoverskridende.

Generelt synes respondenterne ikke at savne ret meget. Det, de savner mest, er naturlegepladser og at være aktiv. Det interessante ved ovenstående er
ikke de, der er enige, eller de, der er neutrale. Derimod er det interessant med de, der er uenige. Her må man notere sig ”mo dstand” i de forskellige
spørgsmål. Bortset fra det med fiskepladserne, så er der en interessant ”modstand” mod en restaurant / café i nationalparken – bortset naturligvis fra
dem, der befinder sig i Ebeltoft og andre steder med udskænkning af forskellig art og omfang.

I forhold til tidligere figurer så er det interessant, at hovedparten af respondenterne er glade for nationalparken og de oplevelser, der ligger heri, men
meget få ønsker at have mulighed for at støtte nationalparken økonomisk, og som det sås tidligere, er der tilsyne ladende heller ikke nogen sammenhæng
mellem glæde for nationalparken og så lysten / ønsket om at bidrage med frivillig arbejdskraft til nationalparken. Man vil me get gerne nyde national-
parkens oplevelser – især de æstetiske, action og nydelsesmæssige oplevelser. Men man vil altså ikke yde noget for den – hverken monetært eller med
arbejdskraft.
Det er ligeledes interessant at se, at respondenterne i mild grad efterspørger information af forskellig art, men åbenbart ik ke formidlet gennem guider. Der
er tilsyneladende større efterspørgsel efter parkeringspladser end efter guider. Det harmonerer måske meget godt med, at respondent erne i stor grad
(60,3 %) sætter pris på, at besøget i nationalparken er gratis. Princippet om gratis natur (gratis adgang og benyt telse) i Danmark synes at slå igennem her.

I en tid, hvor smartphones bliver stadigt mere udbredte verden over, og hvor der konstant er tale om, at der skal laves forskellige applikationer til di sse
smartphones, så alle – borgere som turister – kan få information via mobiltelefonen, er det bemærkelsesværdigt, at omkring 20 % af respondenterne
ønsker information via mobiltelefonen. Her bør indtænkes, at gennemsnitsalderen for respondenterne ligger på 41 år, hvilket ikke er særligt højt.
Det er lige så overraskende, raskende, at respondenterne ikke ønsker mere elektronisk formidling via standere. Det er ellers trenden over alt i verden, at information
skal være tilgængelig over alt hele tiden, så den enkelte selv kan benytte sig af den, hvis dette ønskes.
Begge ”overraskelser” kan hænge sammen med konteksten. At der er tale om en nationalpark, hvor det er de stille indadvendte oplevelser, d er er i
centrum. I den forbindelse kan informationsformidling via forskellige elektroniske platforme virke forstyrrende – måske endog decideret forkerte i
konteksten. Interessant, at der er større opbakning til ”almindelig” information, end til den elektroniske information – se tidligere figur.

Det er meget få af respondenterne, der havde hund med i nationalparken, og det afspejler måske svaret vedr. hundetræning. Måske handler det også om,
at man selv er sammen med hunden i nationalparken, og at det først og fremmest handler om nydelsen i samværet med hunden – ikke ”arbejde” med
hunden. Nydelseselementer er også i spil her. At respondenterne er villige til at betale for picnickurve passer fint sammen med det ret klare element af
nydelse, som fremstod i de tidligere figurer. Interessant er det, at man er forholdsvis tilbageholdende med at betale for fys iske aktiviteter som løbein-
struktion, yoga og rollespil. Det er måske netop interessant, da respondenterne tidligere udtrykte, at hele 56,4 % synes, at ople velserne i nationalparken er
engagerende – at de selv er aktive medspillere i oplevelsesskabelsen. Det er også interessant, at unde rholdningselementer bliver interessant for respondenterne
i form af friluftsteater. Tidligere var netop underholdningsoplevelser ikke nær så fremtrædende som æstetiske, actio n og nydelsesoplevelser.

Selv om læringsoplevelser ikke er en af hovedårsagernee for besøg i nationalparken, og at man ikke savner guider i nævneværdigt omfang (18 %), så er
respondenterne villige til at betale for ture med naturvejledere. Måske skyldes dette inkonsistens i anvendelsen af begreber – at guide (som noget man
skal betalee for; noget med charterrejser og den slags) er noget andet end naturvejleder (som er gratis og noget som man kender fra den danske natur i
forvejen).Det har ikke været intentionen at skelne mellem begreberne. Det er ikke klart i denne undersøgelse. Andre læringsoplevelser træder også
pludselig frem i form af foredrag og kurser.
Topscoren er dog totalt set grill-selv-faciliteter. Dette understreger sammenhængen mellem naturoplevelser og sociale oplevelser som nærvær med
venner og familie samt nydelsesoplevelser. Modsat er hele 47,2 % villig til at betale for actionoplevelser i form af cykelleje. Det er en ændring fra tidligere
holdninger om actionoplevelser.

At respondenterne i høj grad (88,3 %) mener, at besøget i nationalparken handler om nærvær med venn er og familie, synes at blive understreget her, idet
tilbud om børnepasning næsten totalt afvises. Nationalparken er en fællesskabsorienteret oplevelse, hvor man er sammen om opl evelserne.
I forhold til tidligere figurer er det bemærkelsesværdigt, at der er knap 20 % opbakning til at bidrage økonomisk – og måske også gennem frivilligt arbejde i
foreningsregi – til nationalparkens arbejde og fremtid.
Interessant er det også, at hele 21 % er villig til at betale for at komme ind i nationalparken. Modsat er de r naturligvis knap 70 %, der ikke er villig til det.

2.2 Spørgeskemaer – kryds på de der har besøgt andre nationalparker i ind- og udland
De æstetiske oplevelser sammen med actionoplevelser er her i fokus. De er blevet forstærket i forhold til den tota le population. Der er bevægelser fra
neutralgruppen og enig-gruppen over mod helt-enig-gruppen. gruppen. Samtidig forstærkes de steder, hvor der er besvarelser over imod uenig og helt uenig.

Igen er det oplevelser, som peger indad for dels det enkelte menneske og dels sammen med venner og familie. Læring synes at være mindre betydnings -
fuldt. Det sociale element synes at være særdeles fremtrædende i respondenternes oplevelse af nationalparken. Overraskende må ske er det gratis
element i oplevelsen af nationalparkenn forstærket i forhold til den totale population. Overraskende måske, fordi disse respondenter ved besøg i andre
nationalparker – mest i udlandet – måske har været vant til at betale for oplevelserne. Derfor kunne man måske forvente en større imødekommenhe d
over for betaling for oplevelserne. Dette ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet i denne population.

I forhold til den samlede population af respondenter er tendensen klar hos de respondenter, der tidligere har besøgt andre da nske / udenlandske nationalparker.
Besvarelserne bevæger sig i begge retninger mod enten besvarelsen helt enig eller besvarelsen helt uenig. Det er den generelle tendens. I forhold
til den samlede population er der flere hele enige på de observationer, der blev gjort ovenf or. Det er de æstetiske oplevelser sammen med det aktive, der
er i højsædet – og sine steder ret markant. Nyde naturens skønhed stiger med knap 10 % point.

Generelt synes respondenterne ikke at savne alverden. Det er meget få steder, hvor man udtrykker klare ønsker. Et eksempel er stisystemer. Ellers må det
siges at være ganske nøjsomme ønsker.
Blandt andet ser det ikke ud til, at der – på baggrund af denne gruppe respondenter – kan etableres et økonomisk baseret argument for etablering af en
restaurant / café i området ud over de, der allerede findes i eksempelvis Ebeltoft.

Set i forhold til denne gruppes erfaringer med andre nationalparker kan det måske overraske, at denne gruppe er så lidt inter esseret i at bidrage til
nationalparkens videre udvikling gennem betaling for adgang og generel støtte til nationalparken gennem donationer.
Også overraskende kan det synes at være, at der er så lidt efterspørgsel efter mere viden i forhold til nationalparken. Ønske t om mere viden om
kulturhistorien og viden om dyr og planter er overraskende svagt repræsenteret i respondenternes holdninger. Overraskende fordi der på verdensplan er
stadig større efterspørgsel efter specifik viden – gerne lokationsbestemt viden.

Igen er det ret beskedne ønsker, der vises. s. Topscoren er muligheder for at leje udstyr, som kan hjælpe med at skabe aktiviteter. Dette understreger ønsket
om actionoplevelser i naturskønne omgivelser. Både for det enkelte individ og for grupper. Her synes oplevelsernes sociale el ement også at blive
understreget. Man vil gøre disse ting sammen med nogen. Sammen med venner og familie. Det kan dog ikke udelukkes, at man også vil gøre det alene,
skønt det ikke fremgår af materialet.
Informationskravene i nationalparken er til at overse. Der er ikke krav om information – hverken via standere eller via mobiltelefonen. Om det afspejler et
ønske om at være alene i naturen (med nogen) uden tilgang af elektronisk information, eller om det afspejler, at det bare ikk e er der, og så bruger man det
ikke, det er uklart. Det kan have noget at gøre med, at man betragter nationalparken som et helle, hvor man kan søge tilbage til naturople velser som i de
gode gamle dage. Det viser materialet ikke noget om. Der må dybere undersøgelser til for at afdække dette sociologi ske spørgsmål.

Her er helt-enig-svarene isoleret for grupperne Alle og Besøgt flere. Her ses det ganske tydeligt, at der er ret få klare ønsker om mere i nat ionalparken.
Topscoren for begge grupper er stisystemer og viden om planter og dyr.
I forhold til de mange tiltag rundt om i Danmark og udlandet de senere år vedrørende produktion og salg af lokale – og ganske ofte økologiske – fødevarer
kan det overraske, at der er så behersket en efterspørgsel, som det er tilfældet i begge grupper. Overraskende er måske især, at de erfarne nationalpark-
brugere har så beskedne ønsker desangående.

Støtte nationalparken økonomisk synes ikke at være et hit – også selv om der er flere erfarne nationalparkbrugere, der ønsker det end totalpopulationen.
Topscoren er ønsket om at leje udstyr til at være aktiv med. Her er der en lille stigning blandt de erfarne nationalparkbrugere.
Igen synes ønskerne at være ret beskedne.

Der er en række meget klare svar her. De fleste steder svares der klart ”nej” til forslagene. Dog synes der at være nogle potentialer i tallene. Måske
afspejler de klare ”nej’er”, at respondenterne ikke kan se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre – eksempelvis yoga i naturen. Hvorimod noget så enkelt
som picnickurve let kan ses for det indre øje. Det stemmer i øvrigt godt overens med respondenternes ønsker om at nyde mad i naturen (se tidligere) .
Selvom der ikke tidligere var indikationer af, at underholdning var noget, respondenterne generelt kom for i nationalparken, så kan respondenterne faktisk
godt forestille sig, at de vil betale penge for friluftsteater i nationalparken. Måske dette harmonerer med deres syn på, hvad nationalparken kan tilbyde, og
at dette ikke konflikter med naturen og nydelsen heraf. Rollespil derimod synes ikke for denne grupp e at være noget eftertragtet. Dette kan måske også
overraske, da denne type fritidsaktivitet er i stigning i Danmark generelt – og har været det i nogen tid. At der ikke er noget ønske om at betale for
løbeinstruktion kan måske undre, da løb i naturen er en ret udbredt disciplin i Danmark. Måske dette hører til i klubregi – og ikke i nationalparkregi. Men
det kan der vel ændres på.

Ture med naturvejleder er en topscorer her sammen med foredrag og kurser. Så selv om respondenterne ikke kommer for at få læ ringsoplevelser, så synes
der at være muligheder her, idet svarene viser klare ønsker.
Med grill-selv-facililiteter understreges nydelsesoplevelsernes betydning igen. Det er vigtigt for respondenterne at have muligheder for at udfolde deres
basale behov for at lave mad i naturen. Det er jo en tendens, som er set ret kraftigt de senere år med udendørs køkkener med mere og mere av ancerede
grillanordninger – også køkkener til at tage med i naturen og på stranden.
Cykler synes også at være efterspurgt. Dette kan måske forekomme sært, idet danskerne generelt medbringer cykler der, hvor de ønsker at cykle. At de
også skulle være villige til at betale for cykler i form af leje, er også overraskende, idet cykelordninger i byerne mod beta ling har trange kår. Endelig er
cykler i byerne ofte en gratis transportmulighed, så hvorfor skulle man være villig til at betale for cykler i en nationalpar k?

Det klart mest iøjnefaldende svar her er, at børn er noget man selv passer – især måske i naturen. Her bør indtænkes, at et motiv for at besøge
nationalparken er nærvær med venner og familie, og at det derfor næppe er velset, at man lader sine børn passe. Nu er man kom met i naturen, og så er
det en social aktivitet for hele familien.
Udlejning af kano og kajak kan respondenternene godt se som betalingsaktivitet. Dette understreger behovet for at være aktiv i naturen.
Læringsoplevelser synes at være kommet snigende tilbage i disse svar, idet bøger og film om nationalparken samt udstillinger, foredrag og ture med
naturvejledere er aktiviteter, som man gerne vil betale for – i en vis udstrækning naturligvis.
Også dét at komme ind i nationalparken kan knap 21 % godt acceptere. Det harmonerer ikke så godt med det tidligere klare moti v med gratis oplevelser.

I seks ud af ni spørgsmål er der en ret klar tendens til, at de erfarne nationalparkbrugere er mere betalingsvillige end totalpopulationen.
Generelt er der nogle ret klare svar i denne figur. Det er nydelsesoplevelser i form af picnickurve, læring i form af foredra g og ture med naturvejleder samt
underholdning i form af friluftsteater. Action i form af yoga (dette kan godt være lidt specielt for flertallet) i naturen ha r bemærkelsesværdigt mange, der
er betalingsvillige for denne aktivitet.

Nydelsesoplevelser er fortsat i centrum i form af grill-selv-stedersteder og overdækkede borde til brug ved nydelsen af medbragt eller til formålet købt og
muligvis også på stedet tilberedt mad. Også actionoplevelser i form af cykler og kano og kajak er respondenternenterne øjensynlige villige til at betale for.
Og så er der lige læringsoplevelserne med udstillingerne som noget, man er betalingsvillige omkring.
Støtteforeningen Nationalparkens Venner synes ikke at være noget, respondenterne er helt vilde med, men der e r dog i gruppen af erfarne
nationalparkbrugere 22,3 %, der er villige til at betale for et medlemskab. Og det er jo dog en start.

Del 3: Interview
Med baggrund i den enkelte respondents svar i spørgeskemaet har hvert interview været struktureret efter følgende skabelon:
Hvad er dit umiddelbare indtryk af nationalparken – hvad synes du om den?
Hvad er dét, der er så særligt ved den? (hvad er godt, og hvad er skidt?)
Er der nogle ting, du mangler i nationalparken?
Hvad ville du eventuelt være villig til at betale for i nationalparken?
Kunne du forestille dig, at man kunne få succes med fødevarer, der er produceret i nationalparken?
Har du eventuelt nogle gode råd til udvikling af nationalparken (hvad ville DU gøre for at gøre det til en endnu bedre oplevelse at
besøge parken?
Data fra hvert enkelt interview gennemgås ikke slavisk. Der præsenteres meningskondenseringer for hvert tema fra interviewene nedenfor.
Det er ikke alle data fra respondenterne, der er taget med i nedenstående afsnit. Mange af informationerne dukker også op andre steder i
analysen i form af generelle informationer om området. Disse informationer er ikke altid tydeligt markeret som respondenternes udsagn.
Hvad er dit umiddelbare indtryk af nationalparken – hvad synes du om den?
Respondenternes umiddelbare indtryk er præget af positive ord som dejlig, smuk, rart sted, fredelig, hyggelig, flot og tilgængelig. I forhold til
tilgængelighed nævner en respondent det ”omfattende stisystem man nærmest kan blive væk i” og anden respondent finder det positivt, at
”man både kan gå, cykle eller køre rundt i nationalparken”.
Det er tydeligt, at det er naturen, der især skaber et samlet positivt indtryk. Det er naturen, det handler om. Nogle respondenter fortæller,
hvad de bruger naturen til – det er bl.a. at gå ture og at nyde udsigten. Der ikke tale de ”vilde” oplevelser, men nærmere de typer af
oplevelser, man kan få på en god travetur i smuk natur. Oplevelser som inkluderer information undervejs – fx i form af en guide eller en
retningspil ved et udsigtspunkt. Kun en enkelt respondent bemærker, at vedkommende ikke rigtig så det ”som en park, da den ikke var
afgrænset fra det omkringliggende”.

Hvad er dét, der er så særligt ved den? (hvad er godt, og hvad er skidt?)
Det særlige ved nationalparken er naturen / landskabet. Flere respondenter lægger vægt på den variation, man møder i nationalparken.
Respondenterne bruger i den forbindelse ord som ”kuperet”, ”bakket” og ”foranderligt”. Og så er nationalparkens natur ifølge et par
respondenter også lidt ”vild”. Et par respondenter udtrykker sig positivt omkring skiltning / information, mens en anden savner flere skilte.
En enkelt efterlyser aktiviteter som fx kanoudlejning eller cykeludlejning. Men disse kommentarer / input spiller klart en birolle i forhold til
natur og landskab.
Er der nogle ting, du mangler i nationalparken?
Overordnet set savner respondenterne især ting, som på en eller anden måde hører naturligt til i nationalparken. Eller som en af
respondenter udtrykker det: ”..de [aktiviteterne] bør ikke være udefrakommende”. Helt konkret nævner respondenterne fx: junglestier,
skattejagter, bænke, grill-selv-faciliteter, shelters, kajak- og cykeludlejning. En enkelt respondent nævner dog spisesteder, og en anden
nævner bl.a. Open By Night arrangement og en øldag. Men generelt er de ting, respondenterne altså i høj grad knytter til naturen, og det
man kan med og i naturen. Endelig vil flere gerne have mere information om de ting, man møder på sin vej igennem nationalparken.
Hvad ville du eventuelt være villig til at betale for i nationalparken?
Kun en enkelt respondent udtrykker villighed til at betale for at komme ind i nationalparken. Generelt er holdningen den, at man ikke vil
betale for at ”benytte” naturen. Et par respondenter åbner dog op for at betale for at komme ind, hvis det er nødvendigt i forhold til
vedligeholdelse. Det er også ret begrænset, hvad respondenterne umiddelbart ellers ville være villige til at betale for. Det handler om
guidede ture, vandreture og oplevelsesture. Men det er væsentligt at notere sig, at respondenterne generelt godt ved og til dels også
accepterer, at aktiviteter koster noget.

Kunne du forestille dig, at man kunne få succes med fødevarer, der er produceret i nationalparken?
Der er en lille overvægt af respondenter, som er positive i forhold til at arbejde med fødevarer, der er produceret i nationalparken. Der er
dog ikke tale om den helt store begejstring, men nærmere et generelt indtryk af, at det da vel nok ville være en god idé. Det er vigtigt at
notere sig, at der blandt de positive holdninger ikke fremtræder tanker og idéer til fødevareproduktion i stor skala. Det handler for
respondenterne meget om ”marmelade lavet af bær plukket i nationalparken” og honning.
Har du eventuelt nogle gode råd til udvikling af nationalparken (hvad ville DU gøre for at gøre det til en endnu bedre oplevelse at besøge
parken?
Der er mange gode og forskelligartede råd, hvoraf en del er meget praktiske. Flere foreslår en styrket informationsindsats – både i og om
nationalparken. Gæsterne burde få mere at vide, mens de er der, og der burde gøres mere for at promovere nationalparken overfor
omverdenen. Flere respondenter synes, at nationalparken er fin, som den er, mens andre ønsker eksempelvis nye stier og skovlegepladser.
Der tegner sig med andre ord et broget billedet af idéer, men de fleste er tæt forbundet med naturen og de ting, der kan lade sig gøre uden
at ændre ret meget på status quo.

Del 4: Konklusion, perspektiver, handlinger og oplevelsesrum
Konklusion
Med udgangspunkt i brugerundersøgelsens svarmønstre er der etableret en oplevelsesprofil. Profilen er baseret på skønsmæssige opsummerende
konklusioner på de specifikke tal i undersøgelsens besvarelser
om brugernes motiver for besøg i nationalparken. Profilen viser,
at det i høj grad er de æstetiske oplevelser, der er i højsædet for
brugerne. Denne profil sammen med undersøgelsens øvrige svar
giver et billede af tilfredshed med besøget i nationalparken.
Brugerne får, hvad de forventer. Og de får i høj grad stimuleret
deres behov for at trave i naturen, nyde det bølgende og
bakkede landskab, være sammen med venner og familie i
forbindelse med naturens stilhed og ro og nydelse af medbragt
eller købt mad.
Nationalparkens oplevelsesprofil sammen med
brugerundersøgelsens resultater giver anledning til at
konkludere, at nationalparken i dens nuværende form og indhold fungerer som et stærkt supplement til Djurslands attraktioner af forskellig art, omfang og
indhold.
Nationalpark Mols Bjerge vurderes af brugerne i denne undersøgelse til at være et godt sted at tilbringe tid (enten omkring 2 timer eller mere end 4 timer)
med at nyde naturen sammen med venner og familie. Brugerne er rigtig godt tilfredse med deres besøg i nationalparken.
Brugerne i undersøgelsen efterspørger meget få aktiviteter ud over de, der findes i nationalparken i dag. Undersøgelsen giver ikke umiddelbart anledning
til at igangsætte en omfattende række af kommercielle aktiviteter i nationalparkområdet. Brugerne synes at være godt tilfredse med tingenes tilstand.
Det må konkluderes, at de nuværende brugeres svar peger i retning af, at Nationalpark Mols Bjerge skal udvikles varsom t og i et langsigtet perspektiv – og
på naturens præmisser.

Perspektiver
I det følgende sættes brugerundersøgelsens resultater i perspektiv. Her slippes håndbremsen en anelse i forhold til de konkrete resultater i undersøgelsen,
således at der kan leges lidt med muligheder for udvikling af nationalparken.
Ifølge den regionale turismefremmeorganisation
Midtjysk Turisme har Region Midtjylland et stort
potentiale inden for naturturisme. Midtjysk Turisme
formulerer det på denne måde: ”Region Midtjylland har
en unik og tilgængelig natur, der rummer et stort
potentiale i forhold til at styrke den midtjyske turisme.
Og samtidig er man som turist aldrig langt væk fra kultur
og byliv, gastronomi og komfortable
overnatningsmuligheder. ” (Midtjysk Turisme, oplæg på
konference om naturturisme, 2010)
Imidlertid har regionen en udfordring for, at ovennævnte
potentiale kan realiseres: ”Synliggørelse af vores unikke
natur og at skabe såvel produktudvikling som
sammenhæng mellem naturoplevelser og andre turismeprodukter.” (Midtjysk Turisme, oplæg på konference om naturturisme, 2010)
Kilde: Midtjysk Turisme, 2010. Figuren er baseret på svar fra turister, og figuren er dermed ikke direkte
sammenlignelig med svarene fra brugerundersøgelsen, idet der her ikke er tale om turister i klassisk forstand.
Midtjysk Turisme mener også, at der er en række forudsætninger, som skal være på plads, før man kan få succes med naturturisme. Disse forudsætninger
er:
Kendskab til målgruppen – reason to go
Tilgængelighed og synlighed
Let adgang
Incitament for at flytte sig geografisk
differentierede oplevelsesmuligheder
ad hoc valg
Nye samarbejder og reason to stay
Temaidentifikation – specialisering, kvalificering og
sammensætning af temaer
Gør det let at bruge penge – skab reason to pay
Sikkerhed for succes uanset vejr..
Nye medier og bruger-til-bruger kommunikation
Salgsstrategier, pakketering og booking af produkter og oplevelser -
både før, under og efter opholdet

Sammenligner man Midtjysk Turismes tanker, udfordringer og anbefalinger med svarene fra brugerne i denne undersøgelse, synes der at være et stykke
vej endnu. Nogle af ovenstående forudsætninger er på plads, mens andre ligger et stykke ude i fremtiden. Eksempelvis synes denne undersøgelse ikke at
give anledning til en større kommerciel satsning i området. Det vil altså sige, at en satsning på reason to pay – i hvert fald ikke i området – kommer til at
ligge noget tungt. Brugerne i denne undersøgelse ønsker ikke i større udstrækning at bruge penge i området – udover til leje af kano, kajak, cykel med
mere samt til vidensformidlingsaktiviteter som naturvejledere, udstillinger og deslige.
Der er ingen tvivl om, at naturen – eller rettere sagt Danmarks kulturskabte og kulturbetingede naturlandskaber – er et stort trækplaster for danske,
svenske og norske turister, som det fremgår af Midtjysk Turismes materiale. Der består imidlertid et stort stykke udviklingsarbejde for at udvikle
Nationalpark Mols Bjerge, så den fremstår som et interessant og besøgsværdigt område (reason to go) for såvel ferieturister på Djursland som udflugtsmål
for éndagsbesøg fra omkringliggende byer som Randers og Århus.
Hvis Nationalpark Mols Bjerge skal lykkes med at skabe omsætning i og omkring området, så forudsætter det, at Nationalpark Mols Bjerge opfattes og
udvikles som en destination – som et supplement på lige fod til Djurslands øvrige mange udflugtsmål. Der skal udvikles værdier, vision og mission, som
fungerer som styringsredskaber for udviklingen af destinationen. Uden disse er der en reel fare for, at udviklingen af nationalparken kan komme til at
forløbe ad hoc.
I moderne destinationsudvikling arbejdes der gerne med 10 indsatsområder, som alle er vigtige, og som alle må udvikles for at skabe størst mulig effekt af
indsatsen. Disse 10 indsatsområder har hver især en række elementer, som tager højde for udviklingen. De 10 indsatsområder er følgende:
‣ Identitet – hvem vi er
‣ Interessenter – hvem vi arbejder sammen med
‣ Indhold – de oplevelser vi har og tilbyder
‣ Kvalitet – den kvalitet vi arbejder med
‣ Indtægter – de indtægter vi skaber
‣ Infrastruktur – den infrastruktur vi stiller til rådighed
‣ Innovation – de procedurer vi har til udvikling af idéer
‣ Viden – det vi ved om markedet og konkurrenterne
‣ Kompetenceudvikling – udvikling af vores medarbejdere
‣ Markedskommunikation og kommunikation generelt – de
budskaber vi sender til markedet om os selv

Handlinger
Med baggrund i brugerundersøgelsens direkte og indirekte resultater synes der at kunne etableres en handlingsliste af såvel strategisk som operationel
karakter.
Definér Nationalpark Mols Bjerges særlige værdisæt for derved at skabe intern integration (samarbejde) og ekstern differentiering ( klarhed i
markedet)
Brug værdisæt som udgangspunkt for mission og vision for nationalparken
Betragt Nationalpark Mols Bjerge som en destination i sin egen ret og brug destinationsudviklingsværktøj til at udvikle de 10 ovenstående
indsatsområder
Etabler et antal oplevelsesrum, som især skal udvikles. Disse oplevelsesrum kan både være stand-alone oplevelsesrum og oplevelsesrum, som har
en grad af sammenhæng. Etablér en prioriteringsliste over oplevelsesrum: Hvilke går vi i gang med her og nu, og hv ilke venter vi med?
Udvikl flere muligheder for, at publikum kan nyde naturen – fokus på æstetiske oplevelser
Udvikl flere muligheder for, at publikum kan nyde medbragt mad – fokus på nydelsesmæssige oplevelser
Udvikl flere muligheder for, at publikum kan være handlende – fokus på actionoplevelser. Her er det især væsentligt at fokusere på oplevelser, der
involverer, engagererr og skaber mulighed for læring
Udvikl flere muligheder for, at publikum kan lære gennem leg og handling – især synes det vigtigt at lære noget om naturen, dyr og planteliv –
fokus på læringsoplevelser
Drop helt underholdningsoplevelser i nationalparken – i hvert fald på kort sigt. Hvis der skal udvikles underholdningsoplevelser, skal det ske yderst
forsigtigt grundet brugernes forståelsee af, at naturen er et sted til afkobling
Udvikl sammenhæng i dels det store overordnede oplevelsesrum (nationalparken) og dels de enkelte oplevelsesrum – hvorfor er vi her nu? hvad
kan vi særligt i dette oplevelsesrum osv.?
Oplevelsesrum
Nationalpark Mols Bjerge er qua sit geografiske omfang et kompliceret område at arbejde med. Det består ikke af ét oplevelsesrum, som kan kontrolleres
af én myndighed eller én ejer. Der er fri adgang til det meste af området på alle tider af døgnet og fra de fleste ret ninger. Der er også mange små
oplevelsesrum i området – nogle større end andre. Fælles for dem alle er, at det handler om naturværdier i et kulturlandskab, og at der er stor bevågen hed
omkring udviklingen af såvel det store oplevelsesrum som hvert enkelt mindre oplevelsesrum.
+
38

Nationalpark Mols Bjerge har mulighed for gennem et kontrolleret strategisk arbejde at udforske krydsfeltet
mellem 1) turisme som et spændende marked, 2) kulturlandskabet i form af natur, landbrug , kulturarv og byer
og 3) de aktiviteterteter som allerede findes, og de aktiviteter som kan udvikles, der kan give turister og lokale
mulighed for at få særlige oplevelser i området. Dette krydsfelt kan illustreres i figuren.
Hvis Nationalpark Mols Bjerge skal indfri det store potentiale, som Midtjysk Turisme taler om, så kræver det en
større satsning på udvikling af værdier, vision, mission, indsatsområder samt en klar fornem melse for at
udforske krydsfeltet mellem marked, indhold og midler.
Lånt fra bogen Oplevelsesrum: Turisme,
Kulturarv og Oplevelser – et krydsfelt, af
Hird & Kvistgaard, Academica, 2010
Et oplevelsesrum kan defineres som ”en fysisk og mental kontekst, der giver nogle bestemte rammer for det
enkelte individs oplevelsesmuligheder, og som medvirker til at formidle destinationens værdisæt. Der er både permanente og ikke-permanente rum og
naturlige og menneskeskabte rum og kommercielle og ikke-kommercielle rum.” (Hird & Kvistgaard, 2010:19).
Nationalpark Mols Bjerge er gennem sin udpegning et permanent, naturligt / menneskeskabt rum, hvor der i bymæssige områder er kommercielle
aktiviteter, mens der i det meste af det resterende er tale om ikke-kommercielle aktiviteter.
Gennem arbejdet med oplevelsesrum – for derved at skabe så gode muligheder for publikum som muligt – kan der faciliteres muligheder for, at publikum
kan realisere de ønsker om æstetiske, nydelsesmæssige, actionmæssige og læringsmæssige oplevelser, som de h ar givet udtryk for i brugerundersøgelsen.
Faciliteringen af oplevelsesmuligheder gennem oplevelsesrum kræver, at oplevelsesrummene bearbejdes ud fra nogle kriterier, s om fremgår nedenfor.
Disse kriterier er udviklet gennem arbejde med og analyse af op imod 50 oplevelsesrum i Danmark og Nordtyskland.
Kriterier
Geografisk omfang
Indre og ydre
sammenhængskraft
Publikumssammensætning og
–antal
Betydning
Et oplevelsesrums fysiske størrelse betyder meget for muligheder for, at publikum faktisk kan dække rummet på en
meningsfuld måde.
Et oplevelsesrums indre sammenhængskraft refererer til, hvor godt rummet i sig selv fortæller en sammenhængende
historie, mens den ydre sammenhængskraft refererer til andre geografiske lokaliteter i nærheden.
Publikumssammensætningen og antallet af publikummer i oplevelsesrummet er vigtigt at have kendskab til i forhold
til udvikling og ønskede bevægelsesmønstre i, til og fra rummet.
+
39

Infrastruktur – generelt
Infrastruktur – turismens
infrastruktur
Publikums
bevægelsesmønstre
Historik
Den generelle infrastruktur har betydning for, om det rent faktiskk er muligt for et stort eller mindre antal
publikummer at komme til og fra og ikke mindst bevæge sig rundt i oplevelsesrummet.
Antallet af spisesteder, attraktioner, overnatningssteder med videre er særdeles vigti gt for at kunne servicere det
antal publikummer, man måtte have som mål.
Hvordan publikum så rent faktisk bevæger sig rundt i oplevelsesrummet har stor betydning for ønskerne til udvikling.
Oplevelsesrummets historik betyder noget for udviklingsarbejdet. Her spiller kulturarv, identitet, fortællinger med
mere en særlig rolle.
Gennem arbejdet med oplevelsesrum og ovenstående kriterier er det muligt at opnå en klar systematik, som giver overblik over muligheder og begrænsninger
i hvert oplevelsesrum og mellem de enkelte oplevelsesrum. På den måde kan der opstå muligheder for at samle / sprede a ktiviteter til gavn for
lokale og turister.
Kriterierne bør anvendes i sammenhæng med værdisæt, mission, vision samt de 10 indsatsområder i en samlet strategisk indsats med fokus på at fremme
krydsfeltet mellem turisme, naturlandskab / kulturarv og oplevelser i form af konkrete aktiviteter, der er i overensstemmelse med nationalparkens særlige
karakteristika og ånd.
+
40

VER-DI er medfinansieret af
VER-DI
Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i
hållbar økonomisk utvikling