Kemi - Vigtig baggrundsviden for biologer
Kemi - Vigtig baggrundsviden for biologer
Kemi - Vigtig baggrundsviden for biologer
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ikke-metallerne er dårlige ledere af varme og elektricitet, de har ingen<br />
glans og er sædvanligvis sprøde i fast tilstand. Adskillige af ikkemetallerne<br />
som Nitrogen (“kvælstof”), Oxygen (“ilt”) og Chlor er gasser<br />
ved stuetemperatur.<br />
Elektronskaller<br />
Elektronerne i et atom er arrangeret i “skaller” rundt om kernen. Den<br />
første skal, som er nærmest kernen, kan ikke indeholde mere end 2<br />
elektroner. Den anden skal kan indeholde 8 elektroner. Den tredje skal,<br />
er, når den er den yderste skal, også fyldt op, når den indeholder 8<br />
elektroner.<br />
Figur 3. IONBINDINGEN MELLEM NATRIUM OG CHLOR<br />
Et atom er mest stabil når dets yderste elektronskal er fyldt med elektroner. Natrium har en tendens til at opgive<br />
1 elektron i sin yderste skal, så den fulde skal nedenunder bliver den yderste skal. Chloratomet, med 7<br />
elektroner i sin yderste skal, har en tendens til at optage en elektron <strong>for</strong> at udfylde denne skal. Når Natrium<br />
afgiver sin yderste elektron til et Chloratom, bliver Natriumatomet positivt ladet: Det har 11 protoner, men kun<br />
10 elektroner. Chloratomet bliver negativt ladet: Det har 17 protoner og 18 elektroner. Atomer, som har fået<br />
en ladning ved at få eller afgive elektroner, kaldes ioner; tiltrækningen mellem den positive Natrium ion og<br />
den negative Chlor ion danner en ionbinding.<br />
<strong>Kemi</strong>ske <strong>for</strong>bindelser<br />
Kombinationer af atomer<br />
Den mest stabile tildstand <strong>for</strong> et atom indtræder, når det har fyldte ydre<br />
elektronskaller. Som resultat heraf søger atomer med en næsten fyldte<br />
ydre skaller at skaffe sig yderligere elektroner <strong>for</strong> at fylde dem op.<br />
Atomer, der kun har 1 eller 2 elektroner i den yderste skal, har en tendens<br />
til at opgive dem, så den fyldte skal neden under bliver den ydre<br />
FIGUR 4. KOVALENT BINDING I VANDMOLEKYLE<br />
Et Oxygenatom med 6 elektroner i sin yderste elektronskal søger mod at få 2 elektroner <strong>for</strong> at opnå stabilitet.<br />
Hydrogenatomet med kun 1 elektron i sin eneste skal søger at få 1 elektron <strong>for</strong> at opnå stabilitet. I<br />
4<br />
vandmolekylet deler et Oxygenatom et par elektroner med hver af de to Hydrogenatomer. På denne måde<br />
udviser alle tre atomer stabilitet uden at få eller at miste elektroner. Et par delte elektroner danner en