Miljø og sundhed, 17. årgang, nr. 2, august 2011.

I de første år var forskningen især fokuseret på
luftfordelingen i ventilerede rum med samtidig
beskrivelse af transportprocesser og fluidmekanikken
involveret i disse processer.
Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg
Universitet
Indeklimaforskerne ved dette institut (det tidligere
sektorforskningsinstitut: SBI) har haft en
meget central placering i dansk indeklimaforskning.
Forskerne O. Valbjørn, P. A.
Nielsen, S. Gravesen og L. Gunnarsen har
været involveret i selvstændig indeklimalaboratorieforskning
og indeklimakammerforskning
på instituttet, men først og fremmest har
de haft en meget stor betydning som samarbejdspartnere
i adskillige store danske indeklimafeltstudier.
Også administrativt har disse forskere haft stor
indflydelse på den danske indeklimaforskning,
således var O. Valbjørn sekretær for det første
internationale Indoor Air Symposium i 1978
og redaktør af konferenceproceedings.
Gravesen har været primus motor i forskning
vedrørende skimmelsvampe i indeklimaet,
både som medarbejder på kliniske case studier
vedrørende indeklima, men også som en vigtig
deltager i epidemiologiske indeklimaundersøgelser.
Arbejdsmedicinske klinikker
Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet
blev etableret i 1946 og var i 30 år den eneste i
Danmark.
Fra 1977 og til begyndelsen af 80erne fik hvert
dansk amt en arbejdsmedicinsk klinik med
undtagelse af Bornholm, som fortsat blev
betjent af Rigshospitalets klinik.
Først i begyndelsen af 1980erne, hvor arbejdsmedicin
var etableret som et medicinsk speciale,
begyndte klinikerne at interessere sig for
sammenhængen mellem helbred og indeklima.
Interessen blev vakt pga. henvisning af en række
patienter med indeklimarelaterede problemer
på deres arbejdsplads, først og fremmest
kontorer, skoler og børneinstitutioner.
Det stod hurtigt klart for klinikerne, at der ikke
eksisterede nogen national eller international
epidemiologisk forskning vedrørende helbredseffekter
af indeklimaet i ikke-industrielle
arbejdsmiljøer.
På denne baggrund besluttede P. Skov og F.
Gyntelberg på Rigshospitalets arbejdsmedicinske
klinik at få etableret et større epidemiologisk
forskningsprojekt, som kunne bidrage til
at belyse sammenhænge mellem påvirkninger i
kontormiljø i relation til de fra indeklimakammerstudier
kendte symptomer ved dårligt indeklima
– slimhindeirritation og almensymptomer
i form af hovedpine, svimmelhed og
træthed. Det stod hurtigt klart for klinikerne, at
de alene ikke kunne varetage den planlagte
forskningsopgave. Kun en tværfaglig forskningsindsats
ville kunne give et væsentligt
bidrag til forskningen. Det lykkedes at etablere
en forskningsgruppe bestående af forskere fra
Statens Byggeforskningsinstitut, Arbejdsmiljøinstituttet
og Danmarks Tekniske Universitet.
Der blev etableret en projektgruppe kaldet
Dansk Indeklimastudiegruppe (DISG).
Rådhusundersøgelsen
Gruppen besluttede at undersøge medarbejdere
i 14 rådhuse i københavnsområdet. Tanken var,
at denne gruppe medarbejdere ville være socialt
og erhvervsmæssigt ensartet, men de ville
arbejde i bygninger, som var opført på forskellige
tidspunkter i forbindelse med Københavns
vækst. Undersøgelsen kom til at hedde Rådhusundersøgelsen
og a priori havde forskerne
ingen anelse om, hvorvidt indeklimaet i de
udvalgte rådhuse var godt eller dårligt.
Undersøgelsen blev en af de første epidemiologiske
tværsnitsundersøgelser af indeklimaet i
kontorer. I alt deltog 4.369 ansatte i undersøgelsen.
De besvarede spørgeskemaer vedrørende
indeklimasymptomer, og samtidigt blev der
foretaget en lang række miljømålinger, som
senere tillod moderne statistiske analyser
(Multivariabel Logistisk Regression).
miljø og sundhed 17. årgang, nr. 2, august 2011 7