Kost, kræft og helbred - Sundhedsstyrelsens Rådgivende ...

Kost, kræft og helbred – en befolkningsundersøgelse ogAf Anne Tjønneland, Kræftens BekæmpelseI det følgende beskrives baggrund og metodefor den til dato største danske kohorteundersøgelse,der er etableret primært for at bidragemed viden vedrørende sammenhængenmellem kostvaner og udviklingen af kræftsygdomme.Endvidere beskrives de forskningsaktiviteter,som er igangsat, og de muligheder,der vil bliveIntroduktionI 1986 gennemførte Kræftens Bekæmpelse enlandsindsamling med temaet "Kost og Kræft",og hermed blev det økonomiske grundlag lagtfor den prospektive befolkningsundersøgelse"Kost, kræft og helbred". På dette tidspunktstod det inden for ernæringsepidemiologienklart, at fremtidig forskning i kostens betydningfor udviklingen af livsstilssygdomme,herunder kræftsygdomme, krævede undersøgelsermed et prospektivt design. Endvidereblev det klart, at biologisk materiale er et vigtigtsupplement til interviewdata, idet analyserpå materialet yderligere kan karakteriseres medmarkører for kostindtagelsen og i øvrigt medvirketil at differentiere mellem grupper af personer,som har forskellig genetisk følsomhedover for bestemte kostfaktorer. I de følgende årblev der gennemført pilotstudier og udfærdigetansøgninger, som i 1991 dannede basis for en10-årig bevilling fra Kræftens BekæmpelsesLæge og Naturvidenskabelige udvalg.Den egentlige rekruttering af deltagere tilundersøgelsen fandt sted i årene 1994-97.Deltagere i undersøgelsenDeltagerne i undersøgelsen blev udvalgt påbaggrund af alder, geografi og fødested. Sominvitationsområde til undersøgelsen blev valgtStorkøbenhavn og Århus. Disse områder havdeen rimelig geografisk afstand til de to undersøgelsescentre,der blev etableret på henholdsvisØsterbro i København og på Århus Amtssygehus.Alle deltagerne var på invitationstidspunktetmellem 50 og 64 år. Det var ligeledesen forudsætning for deltagelse, at personenvar født i Danmark, og at vedkommendeikke tidligere havde haft en kræftsygdom.I alt inviteredes 160.725 personer svarendetil omkring 19% af den danske befolkningi den relevante aldersgruppe.SpørgeskemaerDisse personer modtog et invitationsbrev, sombeskrev undersøgelsens indhold. Personer, derønskede at deltage, kontaktede herefter detlokale centers sekretariat for at bestille tid.Sammen med bekræftelsesbrev modtog deltagerneet kostspørgeskema og en pose til tånegleklip.Kostspørgeskemaet var et såkaldt semikvantitativtfødevarefrekvens-spørgeskema,hvilket betyder, at der blev spurgt om frekvensenaf indtagelse af en lang række levnedsmidlerog retter, mens der kun blev inddragetportionsstørrelser for de fødevarer, dernaturligt forekommer i afmålte portioner(f.eks. glas mælk, skiver brød). I alt blev derspurgt til 192 kostemner. Kostspørgeskemaetblev inden dataindsamlingen afprøvet og valideret(1-4). På centeret modtog deltagerneendnu et spørgeskema vedrørende livsstilsfaktorersom rygevaner, fysisk aktivitet, alkoholindtagelse,tidligere vægt, medicinske ogfamiliære oplysninger, skolegang, uddannelseog arbejdsmiljø. For kvinder indeholdt spørgeskemaetspørgsmål om menstruation, gravi-4

iologisk bank i Danmarkditet og amning og for mænd spørgsmål omantal børn og eventuel sterilisation.CenterbesøgUnder besøget på centeret blev begge spørgeskemaerscannet, og computeren reageredemed en liste over manglende besvarelser ogåbenlyse fejl. Laboranten, som gennemførteden efterfølgende undersøgelse, sørgede for, atdisse fejl blev rettet. Samtidigt fik alledeltagerne målt ståhøjde, siddehøjde, vægt,hofte- og taljeomkreds samt en bioimpedansbestemmelse, der ved at måle kroppenselektriske modstand åbner mulighed forberegning af det procentvise fedtindhold ikroppen. Endelig fik deltagerne målt deresblodtryk med et automatisk blodtryksapparat.Biologisk materialeInden centerbesøget afsluttedes fik deltagernetaget en blodprøve på i alt 30 ml. Blodprøvenblev centrifugeret og separeret i 4 x 1ml serum,6 x 1ml plasma, 2 x 1ml røde blodlegemer og 2x 1ml buffy coat (hvide blodlegemer).Deltagerne fik også taget en prøve af fedtvæveti regio glutea (5). Endvidere blev der gemt 4 x1ml spoturin leveret på centeret. Både blod,urin og fedtvæv blev nedfrosset inden for 2timer i kvælstofdampe ved en max. temperaturpå -150 o C. Fra hver deltager opbevaresherudover tånegleafklip og fuldblod påfilterpapir ved stuetemperatur.Follow-upI løbet af 1999-2000 vil alle deltagere, der er ilive og bor i Danmark, modtage et postbesørgetspørgeskema. Hermed indsamles for-nyede oplysninger om kostvaner, livsstil samtselvvurderet helbred og socialt netværk.Endvidere følges deltagerne løbende i CPR forvitalstatus, samt i Cancerregisteret, Landspatientregisteretog Dødsårsagsregisteret forsygdomsudvikling og dødsårsager.Kohortens karakteristikaDer deltog i alt 57.055 personer i den førstedata indsamling. Deltagelsen var højest forkvinder og højest i de yngre aldersgrupper. Igennemsnit deltog 37,1% af kvinderne og 33,3% af mændene.Som forventet udviser den meget selekteredekohorte efter de første par års follow-up enreduceret dødelighed. For kvinderne er dødelighedenpå 31% og for mændene på 51 % afden, som ses i baggrundsbefolkningen. Tilgengæld viser datakoblingen med Cancerregisteret,at kræfthyppigheden er meget tæt pådet forventede.Baseret på køns- og aldersspecifikke rater fraCancerregisteret for 1994-95 forventes der vedudgangen af 1999 972 kræfttilfælde blandtmænd og 1.189 kræfttilfælde blandt kvinder.For individuelle kræftformer kan der ved udgangenaf 1999 ventes i alt 316 tilfælde afbrystkræft blandt kvinder, ved udgangen af år2000 omkring 400 tilfælde af lungekræft ogved udgangen af 2001 222 tilfælde af kræft ityktarmen.EPICProjektet "Kost, kræft og helbred" er associeretdeltager i det fælleseuropæiske projekt EPIC(European Prospective Investigation intoNutrition and Cancer) (6). I alt 9 europæiske5

lande deltager i denne fælles undersøgelse. Idette projekt foreligger en betydelig størrevariation i kostvaner og livsstil end der ses ihvert af de deltagende lande for sig. Endvideretillader projektets størrelse på omkring 400.000deltagere, at mere sjældne kræftformer ogsåkan undersøges. De første fælles-europæiskeanalyser vedrørende kostens betydning forudviklingen af kræftsygdomme forventes iløbet af år 2000.Planlagte aktiviteter i "Kost, kræft oghelbred"Forskningsprogrammer for de forskelligekræftformer vil blive igangsat, efterhåndensom et tilstrækkeligt antal cases opstår ikohorten. Det første vil omhandle postmenopausalbrystkræft.Herudover er der igangsat eller planlagt projekter,der beskriver forholdet mellem kostvanerog forskellige livsstilsforhold, som alkoholvaner(7), rygevaner, motionsvaner, kropsbygningog socioøkonomiske forhold.Endvidere pågår analyser i follow-up studier afkostens betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme,herunder specifikt blodpropperi hjertet, udviklingen af type 2 sukkersyge,total kræftsygeligehed og total dødelighed.Projektgruppen har også igangsat metodologiskestudier omkring anvendelsen af overordnedecontra underordnede spørgsmål ikostfrekvens-spørgeskemaet.Endelig er der igangsat et 4-årigt projekt medtitlen "Hvordan forebygger vi livsstilssygdomme,og hvordan får vi syge mennesker til atændre levevis" med fondsmidler fra forskningsrådetssærlige forebyggelsespulje.OrganisationAnne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse ogKim Overvad, Aarhus Universitet erprojektledere.Der er nedsat en bestyrelse for projektet, somer udpeget af Kræftens Bekæmpelse. Bestyrelsensmedlemmer har ekspertise inden forområderne: Epidemiologi, statistik, biokemi,cancerbiologi og genetik. Bestyrelsen har tilopgave at træffe beslutninger vedrørendeudnyttelse af materiale fra projektet "Kost,kræft og helbred" til brug for forskningsformål.Adgang til materialet baseres påvidenskabelige kriterier, og adgang forudsætternaturligvis godkendelse fra det VidenskabsetiskeKomitesystem og Registertilsynet.Der vil blive fastsat en pris for udlevering afdata til eksterne formål.FinansieringProjektet er, som beskrevet i indledningenprimært, finansieret af Kræftens Bekæmpelse.I de senere år er der også indhentet fondsmidlerfra EU, Sundhedsstyrelsen, StatensSundhedsvidenskabelige Forskningsråd ogNordisk Cancer Union.Litteratur1. Overvad K, Tjønneland A, Haraldsdottir J,Ewertz M, Jensen OM. Development of asemiquantitative food frequency questionnaireto assess food, energy and nutrient intake inDenmark. Int J Epidemiol 1991;20(4):900-5.2. Tjønneland A, Overvad K, Haraldsdottir J,Bang S, Ewertz M, Jensen OM. Validation of asemiquantitative food frequency questionnairedeveloped in Denmark. Int J Epidemiol 1991;20(4):906-12.3. Tjønneland A, Haraldsdottir J, Overvad K,Stripp C, Ewertz M, Jensen OM. Influence ofindividually estimated portion size data on thevalidity of a semiquantitative food frequencyquestionnaire. Int J Epidemiol 1992;21(4):770-7.4. Haraldsdottir J, Tjønneland A, Overvad K.Validity of individual portion size estimates ina food frequency questionnaire. Int J Epidemiol1994;23(4):786-96.6

5. Tjønneland A, Overvad K, Thorling E, EwertzM. Adipose tissue fatty acids as biomarkers ofdietary exposure in Danish men and women.Am J Clin Nutr 1993;57(5):629-33.6. Riboli E, Kaaks R. The EPIC Project: rationaleand study design. European ProspectiveInvestigation into Cancer and Nutrition. Int JEpidemiol 1997;26 Suppl 1:S6-14:S6-14.7. Tjønneland A, Grønbæk M, Stripp C, OvervadK. Wine intake and diet in a random sample of48.763 Danish men and women. Am J ClinNutr 1999;69(1):49-54.7