Høje Taastrup By - Høje-Taastrup Kommune

1
Udviklingsstrategier
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012

1
Udviklingsstrategier
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup kommune 2000 – 2012

Indholdsfortegnelse
Indledning 5
Kapitel 1
Plantemaer og politikområder. Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune 7
Plantemaer: 8
Bæredygtig udvikling 8
Høje-taastrup i hovedstadsregionen 10
Byerne som rammer for borgernes hverdag. 16
Politikområde – fysisk planlægning 18
Delområde: By- boligpolitik 18
Delområde: Grønne områder 20
Delområde: Trafik 21
Delområde: Detailhandel 23
Politikområde: Miljø 25
Delområde: Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse 25
Delområde: Miljøtilsyn med virksomheder og andre aktiviteter. 27
Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster 29
Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse 31
Politikområde: Erhverv 32
Politikområde: Børn og unge 34
Delområde: Familie og sundhed 36
Tema: Familiecentre 36
Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge 37
Tema: Anbringelse og sociale forebyggende foranstaltninger for børn og unge 38
Delområde: Daginstitutioner og klubtilbud: 39
Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn 39
Tema: Fritids- og ungdomsklubber 40
Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, sfo og klubber 41
Delområde: Integration 42
Tema: Politik for integration af tosprogede småbørn 42
Delområde: Rådgivning og vejledning af unge: 43
Tema: Opsøgende arbejde blandt unge 43
Delområde: Folkeskolen 44
Politikområde: Kultur og fritid 46
Tema: Fremtidens folkebiblioteker 47
Tema: Teater 48
Tema: Vestskov-projekt, museer og lokalarkiv 49
Tema: Aktiviteter i lokalområderne 50
Tema: Idræt 51
Tema: Folkeoplysning 51

Politikområde: Det sociale område 52
Delområde: Arbejdsmarkedspolitik 52
Delområde: Ældre og handicappede 53
Tema: Ældreområdet 54
Tema: Handicappede 54
Delområde: Boligsociale aktiviteter 55
Delområde: Integrationspolitik 56
Kapitel 2
Byer og landsbyer 57
Taastrup 59
Bæredygtig udvikling 62
Erhverv 63
Boliger 64
Kultur og fritid 64
Trafik 65
Detailhandel 66
Grøn struktur 67
Høje Taastrup By 69
Bæredygtig udvikling 73
Erhverv 74
Boliger 74
Detailhandel 75
Retningslinier for udbygning 76
Trafik 77
Kultur og fritid, børn og unge 77
Hedehusene/fløng 79
Bæredygtig udvikling 83
Erhverv 84
Boliger 85
Trafik 86
Detailhandel 87
Landsbyerne i Høje-Taastrup Kommune 88
Bæredygtig udvikling 90
Udbygningsmuligheder - boliger 91
Erhverv 92
Detailhandel 92
Trafik 93
Bevaring - landskab og beplantning 94
4

Indledning
Kommuneplan 2000 består af tre hæfter:
Første hæfte Udviklingsstrategier – indeholder de
overordnede plantemaer og politikområder. Hæftet
skal give et overblik over byrådets politik og
kan ses som kommunens strategi indenfor de
enkelte emner. I kapitel 2 om byer og landsbyer
kan man få oplysninger om, hvordan politikkerne
og strategierne udmøntes konkret i de forskellige
lokalområder samt planer for kommunens byer
og landsbyer.
Andet hæfte Arealanvendelsen indeholder
hovedstrukturplanen, d.v.s. oplysninger om hvad
de enkelte arealer kan anvendes til og rammer
for lokalplanlægningen. Hæftet består af Kommuneplanens
kapitel 3, som indeholder rammeplaner
for de enkelte byer og landsbyer samt
rammebestemmelser for lokalplanlægningen i de
enkelte delområder.
Tredje hæfte Planredegørelsen indeholder baggrundsmateriale,
oversigt over hidtidig planlægning
samt statistikker og tabeller.
2
Arealanvendelse
1
Udviklingsstrategier
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012
3
Planredegørelse
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012
5

Kapitel 1
Plantemaer og
politikområder
Udviklingsstrategier for
Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune skal være:
• Et moderne grønt og integreret storbysamfund
– med velfungerende bysamfund – på
kanten af de åbne sjællandske landskaber.
• Et alsidigt og stærkt regionalt center og
knudepunkt for Vestegnen og for den nye
Hovedstads- og Øresundsregion
Byrådet prioriterer et højt serviceniveau i
dagligdagen for borgere og virksomheder.
Den kommunale service og planlægning skal
bidrage til borgernes mulighed for at virke i
lokalsamfundet.
Med baggrund i de overordnede målsætninger
er Kommuneplan 2000 baseret på 3 hovedtemaer:
• Bæredygtig udvikling i kommunen.
• Høje-Taastrup kommunes profil og rolle i
Hovedstadsregionen.
• Byerne som rammer om borgernes hverdag.
7

Plantema:
BÆREDYGTIG UDVIKLING
MÅLSÆTNINGER
Byrådet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling
ved:
• at nedbringe ressourceforbrug og forurening,
• at stimulere til samarbejde i lokalområdet,
• at udvikle det lokale demokrati.
Bestræbelserne for at fremme en bæredygtig
udvikling skal indgå i al kommunal planlægning
og alle kommunale aktiviteter.
Kommunal planlægning, administration og aktiviteter
skal fremme og ikke hæmme borgerens,
foreningers og virksomheders egen indsats for en
bæredygtig udvikling.
Udviklingen i kommunen skal være økonomisk,
socialt og kulturelt bæredygtig.
En bæredygtig udvikling skal opnås gennem:
• en alsidig erhvervsudvikling, der tager hensyn
til miljø og ressourcer;
• etablering af bæredygtig, vedvarende energiforsyning;
• bedre vilkår for cyklister og fodgængere;
• bedre affaldsbehandling med henblik på
genanvendelse af ressourcer;
• beskyttelse af vandressourcer;
• beskyttelse af naturværdier og forbedring af
borgernes adgang til naturen;
• grønne områder, der ikke belaster ressourcer
og miljø;
• at mindske landbrugets miljøbelastning;
• nedbringe ressourceforbrug og forurening fra
den kommunale virksomhed;
• større grad af helhed i kommunens aktiviteter;
• samarbejde mellem borgere, foreninger,
virksomheder og kommune;
• perspektivplanlægning samt mål- og rammestyring.
BAGGRUND
Byrådet vedtog januar 1997 de politiske
retningslinier for en bæredygtig udvikling i
Høje-Taastrup Kommune – byrådets Agenda
21 Politik. I den beskrives, hvordan vi kan bidrage
til en global bæredygtig udvikling i det
21. århundrede.
I dag gøres en stor indsats blandt borgere, virksomheder
og i den kommunale drift. Kommunens
”grønne regnskab” for 1997 viser, at i f.eks.
skolerne ligger varmeforbruget 25-30%, elforbruget
25-30% og vandforbruget ca. 50% lavere
end gennemsnittet for hele landet.
På det kommunale område handler indsatsen
især om:
- årligt grønt regnskab for kommunens aktiviteter;
- grønne institutioner;
- giftfri drift af grønne områder;
- energibank/energisekretariat;
- grøn indkøbspolitik;
- miljøstyring;
Indenfor alle områderne overvejes, hvordan man
mest hensigtsmæssigt kan fremme en bæredygtig
indsats. Der er derfor ikke én men mange
handlingsplaner for at fremme en bæredygtig
udvikling. Kommuneplanen skal udvikles til at
være en af dem.
Målsætningen om en bæredygtig udvikling er
også en målsætning om helhed i kommunens
aktiviteter. Der skal sikres et samspil mellem kommunens
indsats på forskellige områder, så kommunens
ressourcer udnyttes bedst muligt.
Debatten om bæredygtighed har hidtil mest
handlet om den miljømæssige dimension. Men
det er nødvendigt at inddrage andre dimensioner:
de fysiske omgivelser, de kulturelle udfoldelsesmuligheder,
det sociale liv, økonomiske rammer
o.s.v. Bæredygtighed opnås kun, hvis der
tænkes i helheder og sammenhænge på tværs
af forskellige emner. Når der sættes en udvikling
i gang eller opstår problemer i et område, får
det onsekvenser for et eller flere af de øvrige
områder.
8
Kapitel 1 – Plantemaer

Et lokalsamfund kan være mere eller mindre socialt
bæredygtigt afhængig af, hvilke muligheder
for menneskelig tilværelse det byder sine borgere,
og udfra hvem og hvor mange samfundet
støder ud.
By- og boligpolitikken og den boligsociale indsats
er nogle af de områder, hvor Høje-Taastrup
Kommune de senere år har arbejdet for at fremme
en socialt bæredygtig udvikling. Den boligsociale
indsats vedrører:
• Boligmæssige, sociale, demokratiske, kulturelle,
økonomiske, organisatoriske dimensioner.
• Koordination af kommunale ressourcer på
tværs af traditionelle sektorpolitikker.
• Samarbejde mellem beboere og kommune
om at understøtte lokale fællesskaber der skal
styrke lokalområdernes egne ressourcer og
skabe nye udviklingsmuligheder.
• Løsninger tilpasset beboernes ønsker og behov
lokalt.
• Udvikling af metoder og værktøjer til at opfange
tendenser til problemer.
Det lokale udgør en afgørende faktor i
bestræbelserne for at fremme en bæredygtig
udvikling. Der ligger en stor ressource i de
sociale fællesskaber, der findes eller kan skabes
og udvikles i det nære miljø.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• En trafiksikkerhedsplan med særlig vægt på
stitrafikanternes sikkerhed.
• Sektorplaner indenfor affald og spildevand.
• Rekreativ plan for byernes grønne områder,
med vægt på mere varieret natur og på indretning
af de grønne områder som mødesteder
for borgerne.
• Grønt regnskab for kommunens virksomhed,
der sætter fokus på kommunens egen indsats
for at nedbringe ressourceforbrug og forurening.
• Miljøledelse som en del af mål- og rammestyring
i alle kommunens afdelinger, institutioner
og virksomheder.
• Vejledning i at mindske ressourceforbrug og
forurening i forbindelse med byggesagsbehandling
og miljøgodkendelser.
• Præmieringsordning for miljøvenligt byggeri
og/eller miljørigtig indretning af virksomheder,
institutioner m.m.
• Samarbejde med boligselskaber, beboerforeninger,
grundejerforeninger m.v. om lokale
initiativer, og om giftfri drift af de grønne
områder.
• Samarbejde med borgere, foreninger og
erhvervsliv om nedbringelse af ressourceforbrug
m.m.
• Udvikling af Høje Taastrup Transportcenter,
som middel til at nedbringe ressourceforbrug
og forurening fra varetransport i Hovedstadsregionen.
• Etablering af vindmøllepark vest for Høje
Taastrup Transportcenter.
Kapitel 1 – Plantemaer
9

Plantema:
HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN
MÅLSÆTNINGER
• Hovedstadsregionen bør udvikles i retning
af en samlet, bæredygtig og dynamisk helhed
– Danmarks eneste storbysamfund.
• For at gøre sig gældende i konkurrencen med
Europas øvrige storbyregioner skal udviklingen
bygge på kvaliteter og muligheder i København,
i omegnen og i købstæderne samt på
samarbejdet med Skåne.
• Den fremtidige udvikling bør bygge på en
højere grad af balance indenfor hvert af
regionens 3 hovedområder:
- Tætbyen (med København og City),
- Omegnen (nogenlunde svarende til det
nuværende København Amt) og
- Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund,
Hillerød, Helsingør).
• Regionen bør bygges på relativt selvstændige
lokale bysamfund, der både kan tilbyde sine
borgere et helt liv i lokalsamfundet og samtidig
et godt udgangspunkt for deltagelse i storbylivet.
BAGGRUND
Borgerne i Høje-Taastrup Kommune er borgere i
Danmarks eneste storby – Hovedstadsregionen
med i alt omkring 1,7 mio. mennesker. Hovedstadsregionen
omfatter de gamle købstæder Helsingør,
Hillerød, Roskilde og Køge, forstæderne
eller omegnen samt København.
Byregionerne i Europa vil i fremtiden være de
steder hvor økonomisk og erhvervsmæssig udvikling
vil ske. Byregionerne vil fremfor nationalstaten
være drivkraften og det regionale samarbejde
på tværs skal derfor have høj prioritet.
Høje-Taastrup Kommune ligger på udviklingsaksen
Lund-Malmø-København-Høje-Taastrup-Roskilde.
I fremtiden vil storbyregionen udvikle sig til
at omfatte begge sider af Øresund. Det er derfor
nødvendigt at etablere et samarbejdsforum i
Hovedstadsregionen, der kan repræsentere
amterne og kommunernes interesser.
I det perspektiv er det vigtigt, at vi i Høje-
Taastrup Kommune gør os klart hvilke ønsker og
krav vi har til regionens udvikling, og hvordan vi
kan bidrage til at fremme denne.
Frederiksværk
Helsingør
Helsingborg
Høje-Taastrup Kommuneplan skal overholde
rammerne i Københavns Amts regionplan. Kommuneplanforslaget
er dog også en mulighed for
at fremsætte ønsker til regionplanlægningen.
Roskilde
Hillerød
Frederikssund
København
Høje-
Taastrup
Malmö
Københavns City har et stort overskud af arbejdspladser
i forhold til antallet af bosatte. I omegnen
er der balance. Købstæderne har et stort
underskud af arbejdspladser. Ubalancen skaber
pendling og lokale forskelle mellem jobtyper,
brancher, virksomheder og bosatte forstærker
pendlingen.
For borgerne i Høje-Taastrup Kommune foregår
de fleste rejser i retningen øst-vest i bybåndet
mellem København og Roskilde. Her er gode trafikforbindelser
som giver mulighed for et tæt
Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen.
10
Kapitel 1 – Plantemaer

ymæssigt samspil for borgere og virksomheder.
Muligheden for rejser og kontakter på tværs af
byfingrene er vanskeligere, forbindelserne er her
dårligt udbyggede. Høje-Taastrup kommune kan
som regionalt knudepunkt bidrage til at sammenknytte
omegnen på tværs af byfingrene.
Den store interesse for statslige og private investeringer
i disse år i København City er både
positiv og nødvendig for at Hovedstadsregionen
kan gøre sig gældende i konkurrencen med
andre storbyregioner i Europa. Men en ensidig
prioritering af udviklingen i København City vil
medføre et pres for øget biltrafik i tætbyen,
uanset den høje tilgængelighed med kollektiv
trafik. Samtidig vil bylivet i omegnen påvirkes
negativt af en ensidig satsning på City.
En sådan udvikling er Hovedstadsregionen ikke
tjent med. Hvis regionen skal kunne gøre sig
gældende i konkurrencen med andre storbyregioner,
er det nødvendigt også at bygge på
de ressourcer og kvaliteter, som omegnen indeholder.
Fra de overordnede myndigheder er det
nødvendigt at prioritere udvikling hér på lige fod
med udviklingen i København City.
I Landsplanredegørelse 1997 ’Danmark og europæisk
planpolitik’ og den seneste statslige
udmelding til regionplanrevision 2001 betones
Øresundsregionen som den rene og bæredygtige
storbyregion i regionernes Europa. Dette er et
rigtigt og vigtigt perspektiv på langt sigt. Men
det forudsætter, at man i højere grad prioriterer
Hovedstadsregionen som en bæredygtig helhed.
OPGAVER 2000- 2004:
Byrådet vil arbejde for:
• En statslig lokaliserings- og investeringspolitik,
der bygger på ligeværdighed mellem city og
omegn og bidrager til at løfte kvalitet og
prestige for omegnen.
• En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik,
der prioriterer Høje Taastrup By
som det vigtigste regionale knudepunkt i
omegnen.
• At anlæg af tværgående trafikforbindelser
prioriteres.
Hillerød
Helsingør
Frederikssund
Købstæderne
Omegnen
Roskilde
Høje
Taastrup
City
Tætbyen
Køge
Fingerplanens bystruktur
Byhierarki i Hovedstadsregionen
Kapitel 1 – Plantemaer 11

Plantema:
HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN
Omegnen
MÅLSÆTNINGER
• Omegnen under ét skal kunne tilbyde sine borgere
byliv og bysamfund af samme komplekse
og høje kvalitet som i tætbyen, men ud fra
sine egne betingelser.
• Omegnen skal kunne tilbyde sine borgere et
helt liv:
- lokalt i forholdsvis selvbærende bysamfund;
- som samlet område i storbyregionen med et
bredt udbud af regionale aktiviteter på højt
niveau;
- arbejdspladser, uddannelse, indkøb, fritids- og
kulturaktiviteter.
• Erhvervsudviklingen skal kunne rumme den
fremtidige strukturudvikling og sikre et udbud
af arbejdspladser, der svarer til borgernes
behov.
• Etablering af nationale og regionale kultur- og
fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes behov.
• Den statslige lokaliserings- og investeringspolitik
bør bygge på ligeværdighed mellem
Københavns City og omegnen.
• Udviklingen skal primært ske i tilknytning til
stationerne.
• De manglende tværgående trafikforbindelser
bør etableres, herunder:
en ringbane for at øge den kollektive trafiks
andel af transportarbejdet;
Tværvej forlænges mod nord og syd.
BAGGRUND
Omegnen defineres som byen udenfor Københavns
City – forstæderne – hvor Høje-Taastrup i
dag har en rolle som regionalt knudepunkt.
En fortsat afbalanceret udvikling i Omegnen skal
bidrage til at skabe en Hovedstadsregionen, der
som helhed fungerer som en bæredygtig storbyregion
således at overflødigt trafikarbejde begrænses.
Udviklingen skal sikre virksomheder, jobmuligheder,
kultur- og fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder,
bomuligheder og andre levevilkår, der
svarer til borgernes behov.
Set for Omegnen under ét må målsætningen
være at udvikle bylivet til at indeholde de samme
kulturelle og kommercielle tilbud som i København.
Den statslige investerings- og lokaliseringspolitik
må understøtte en sådan afbalanceret
udvikling.
For Høje-Taastrup Kommunes vedkommende
skal det ske gennem styrkelse af byerne og deres
bymidter.
Knudepunktet i Høje Taastrup By skal fortsat
udvikles som et moderne sidestykke til København
City.
Statens og de regionale myndigheders indsats
skal prioritere udviklingen af særligt velbeliggende
knudepunkter som Høje Taastrup By,
samt udvikle tværgående forbindelser i Omegnen
med jernbaner, veje og stier. For at forbedre
mulighederne for at komme på tværs bør der
anlægges en letbane, der knytter Omegnen
sammen, i princippet med en linieføring som
vist på illustrationen på næste side.
12
Kapitel 1 – Plantemaer

Kgs. Lyngby
Ballerup
Glostrup
København
Høje
Taastrup
Ishøj
Dragør
Forslag til linieføring – letbane
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Færdiggørelse af det overordnede vej- og
stinet, f. eks ved etablering af ringbane i
omegnen.
• At tiltrække regionale aktiviteter indenfor
kultur, fritid og uddannelse.
• At udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde.
• At udvikle det regionale transportcenter.
Kapitel 1 – Plantemaer 13

Plantema:
HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN
Høje-Taastrup Kommune
MÅLSÆTNINGER
• Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt
sted at leve.
• Udviklingen i kommunen skal bidrage til at
skabe en bæredygtig storbyregion ved:
- At tiltrække virksomheder, der lægger vægt på
god trafikal tilgængelighed og et godt bymiljø.
- At skabe en markant erhvervsprofil, såvel
regionalt som internationalt.
- At Høje Taastrup By fastholdes og udvikles som
regionalt centrum i omegnen for detailhandel,
erhverv, kultur og fritid.
• Udviklingen i det regionale knudepunkt, Høje
Taastrup By, skal bidrage til bedre levevilkår og
livskvalitet for borgerne i kommunen og på
Vestegnen.
• Høje Taastrup By skal være fremtidens by og et
moderne sidestykke til København City.
BAGGRUND
Kommunens status som regionalt knudepunkt
indebærer en række fordele og muligheder for
erhvervsudvikling, fritids- og kulturaktiviteter og
for et mere alsidigt og spændende byliv.
Byrådet ønsker at udnytte, at Høje-Taastrup
Kommune er en del af Hovedstadsregionen med
København som centrum.
Kommunens beliggenhed ved de overordnede
infrastrukturforbindelser (veje og jernbaner)
mellem Hovedstadsregionen og det øvrige land
giver et særligt potentiale for at tiltrække og
lokalisere erhvervsvirksomheder, kulturelle og
rekreative faciliteter.
Beliggenheden på udviklingsaksen Lund-Malmø-
København-Høje Taastrup-Roskilde, kan forventes
at få øget betydning efter Øresundsbroens
åbning og giver et særligt potentiale for at tiltrække
og lokalisere vidensintensive erhvervsvirksomheder.
Beliggenheden på grænsen mellem det bebyggede
storbyområde og det åbne land giver kommunen
et særligt potentiale som bosætningskommune
og som knudepunkt også for rekreative
faciliteter.
14
Kapitel 1 – Plantemaer

OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At planlagte og eksisterende regionale veje
anlægges og vedligeholdes af overordnede
myndigheder.
• At transporttunge virksomheder etablerer sig i
Transportcentret i Høje Taastrup By.
• At videreudvikle en bystruktur med høje
bygningskvaliteter, infrastruktur m.v. i Høje
Taastrup.
• At udvikle det regionale detailhandelscenter.
• At udvikle turismen ved at sætte fokus på
Hedeland, Vestskoven og Ole Rømers Museum.
• At fremme gennemførelse af erhvervpolitikken
med en række indsatsområder.
• At videreudvikle koncept for Euro Sky Center.
• Fremme placering af offentlige
institutioner/aktiviteter i Høje Taastrup By.
• Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til
Høje Taastrup Station (parkeringshus, servicefunktioner
m.v.).
• At markedsføre den regionale fritidspark.
• En forlængelse af Blekinge Boulevard.
• Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland.
Gregersensvej
Bondehøjvej
Roskildevej
Kapitel 1 – Plantemaer 15

Plantema:
BYERNE SOM RAMMER FOR BORGERNES HVERDAG
MÅLSÆTNINGER
Det er Byrådets mål:
• at de tre hovedbyer – Taastrup,
Hedehusene/Fløng og Høje Taastrup By skal
udvikles som gode, levende og selvstændige
byer i Høje-Taastrup Kommune.
Byerne skal:
• Være bæredygtige helheder.
• Bygge på kvaliteter som både en traditionel
stationsby og en moderne by.
• Udvikle en attraktiv bymidte som byens centrale
mødested.
• Udvikle de grønne områder med varieret natur,
aktiviteter og mødesteder for borgerne.
• Udvikle et trafiksystem, der forbedrer mulighederne
for at nå mål i byen til fods, med bus
eller på cykel.
• Udvikle og fastholde et alsidigt erhvervsliv med
udgangspunkt i den enkelte bys karakter.
• Kunne tilbyde deres borgere et helt liv.
Den kommunale service skal tilbydes så tæt på
den enkelte borger som muligt:
• den daglige service indpasses i lokalt i bydelen;
• service, der henvender sig bredere, bør findes
centralt i hver af de tre byer;
• særlige funktioner, der henvender sig til hele
kommunen, og som ikke har speciel tilknytning
til en af de tre byer, placeres fortrinsvis i Høje
Taastrup By, idet de søges sammenknyttet med
tilsvarende regionale aktiviteter.
I landsbyerne skal der bygges på det traditionelle
landsbymiljø. Fortidens spor og historien skal
respekteres; men der skal samtidig være plads til
forandring. I landsbyerne søges det nuværende
servi-ceniveau opretholdt.
BAGGRUND
Taastrup og Hedehusene er vokset frem over en
lang årrække som stationsbyer langs den første
danske jernbane København – Roskilde. I
1960’erne og 70’erne blev de en del af Hovedstadsregionen,
og de kvarterer der voksede frem
var i højere grad forstadskvarterer til København
end til Taastrup og Hedehusene. Først i de senere
år er de begyndt at fungere som hele bysamfund.
Det er en udvikling, kommuneplanen skal
støtte.
Udviklingen af Høje Taastrup By begyndte i starten
af 70’erne; men først i 1986 åbnede banegården,
så også Høje Taastrup blev stationsby.
Udbygningen har skabt meget forskelligartede
bydele, der først med tiden vil komme til at
fungere som en hel og sammenhængende by
med egen identitet. Høje Taastrup er ufærdig
som by betragtet, og mange opfatter den stadig
ikke som en by. Det betyder på den anden side
at mulighederne står åbne. Her skabes fremtidens
by!
De enkelte byer i kommunen – Taastrup, Høje
Taastrup By, Hedehusene/Fløng har hver især en
god, overskuelig størrelse. Levestandarden er
høj. Boligerne er gode og moderne, og jobmulighederne
mange. Borgerne kan reelt vælge at
arbejde enten i deres egen by eller i nabobyen.
Udvalget af butikker og fritidstilbud er stort. Der
er gode transportforhold. Der er mange foreninger
og aktiviteter i lokalsamfundene.
Fælles for byerne er, at de har en bymidte. Hermed
har vore byer en kvalitet, som mange andre
byområder i Hovedstadsregionen savner.
I planperioden skal arbejdet med at styrke bymidterne
fortsættes. I den forbindelse vil arkitektkonkurrencen
for Taastrup bymidte – området
omkring Køgevej danne grundlag for de kommende
års indsats for at forbedre bymiljøet i
Taastrup bymidte.
16
Kapitel 1 – Plantemaer

Også for byernes grønne områder er der de
seneste år gjort en særlig indsats, som vil blive
fortsat. Der er lagt vægt på at skabe mere varieret
natur med flere oplevelser og mødesteder. De
grønne områder vedligeholdes nu uden brug af
gift og kunstgødning.
Byens trafik er et tredje indsatsområde. Skal vore
byer fungere godt rent trafikalt er det vigtigt at
skabe en balance, hvor der er plads til alle trafikformer.
Med den stigende biltrafik, er der – især i
de gamle bydele – skabt vanskelige forhold for
cyklister og gående. En ny trafiksikkerhedsplan
under udarbejdelse. Den ser især på trafikforholdene
for fodgængere og cyklister, det man kalder
”de bløde trafikanter”.
Når byerne udvikles og forbedres er det vigtigt,
at det sker på en måde så byens kvaliteter – sporene
efter tidligere generationer – respekteres.
På den anden side er det også nødvendigt, at
nuværende og kommende generationer kan sætte
sine spor ved at føje til og forbedre vore byer.
Forandringer skal ske i et samspil mellem borgere,
foreninger, virksomheder og kommune.
DELMÅ L:
Høje-Taastrup Kommune skal have attraktive
bymiljøer med mulighed for:
• Gode alsidige og oplevelsesrige bomiljøer.
• Gode indkøbsmuligheder.
• Gode muligheder for beskæftigelse i egen by
eller indenfor kommunen.
• Dagligdagens behov for offentlig og privat
service indenfor bygrænsen.
• Boliger kan kun opføres i den udstrækning
den offentlige service kan tilvejebringes.
• Unødvendig gennemkørende trafik skal begrænses.
• En større del af bytrafikken skal foregå til fods,
på cykel eller med bus.
• Åbne muligheder for at de nuværende borgere
kan sætte deres præg på byen med respekt
for tidligere generationers spor og de eksisterende
kvaliteter
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• En Trafiksikkerhedsplan.
• Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i
Taastrup og gennemførelse af forbedringer.
• Helhedsplan for Høje Taastrup By.
• Helhedsplan for Hedehusene.
• Forbedring af byernes grønne områder som
opfølgning af grøn strukturplan.
• Forbedre forbindelsen mellem boligområder
og bymidte for stitrafikanter.
Kapitel 1 – Plantemaer 17

Politikområde: Fysisk planlægning
DELOMRÅDE: BY- BOLIGPOLITIK
MÅLSÆTNINGER
• For kommunen som helhed skal der sikres en
bred sammensætning af boligtyper til forskellige
livssituationer og livsindstillinger. Boligudbuddet
skal give den enkelte borger mulighed
for at blive boende i sin by eller indenfor
kommunen selvom livssituationen gør det
nødvendigt at flytte til en ny type bolig.
• Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes
og helst udbygges.
• Der skal skabes mulighed for eksperimenter
med nye boformer f.eks. bofællesskaber for
ældre.
• Boliger og bomiljøer skal bygge på høj kvalitet.
Smukke og holdbare løsninger skal prioriteres.
• Kvaliteterne i de eksisterende boligområder og
boliger skal fastholdes og udvikles.
• Der bør skabes mulighed for nybyggeri og
modernisering af eksisterende boliger, der medfører
mindre ressourceforbrug og forurening.
• Mennesker, der arbejder i kommunen men bor
andre steder, skal have mulighed for at flytte
hertil. Dermed kan pendlingen nedsættes.
• Fremtidigt boligbyggeri skal tage udgangspunkt
i:
- den enkelte bys karakter og byrådets mål for
udviklingen;
- efterspørgslen på boligtyper;
- boligsammensætning og evt. mangler i den
enkelte by;
- kommunens økonomiske muligheder og byrådets
prioriteringer.
• Boligbyggeri kan kun iværksættes i den takt
byggeriet og de fremtidige beboere kan forsynes
med den fornødne kommunale service.
BAGGRUND
Den nuværende boligsammensætning er fastlagt
af skiftende byråd bl.a. i forbindelse med kommuneplanernes
vedtagelse. Sammensætningen
af kommunens boligtyper og befolkning, svarer i
dag nogenlunde til Københavns Amt. Denne
bredde og rummelighed vil også fremover være
målet for boligudviklingen.
Imidlertid har udbygningen af store boligområder
over en kort årrække skabt visse skævheder i
udbuddet i forhold til befolkningssammensætningen.
I Taastrup og Hedehusene mangler f.eks.
boliger, der er særligt velegnede til ældre borgere,
mens der i Høje Taastrup By er underskud af
ejerboliger. Endelig har udviklingen i familiemønstret
og husstandsstørrelsen skabt et øget behov
for centralt beliggende boliger for en eller flere
voksne uden børn fortrinsvis i tilknytning til
bymidterne.
Målsætningen om bredde og rummelighed i
boligudbuddet kan evt. bruges til at skabe plads
for nye boligtyper og bebyggelsesformer i den
enkelte by, f.eks. til bofællesskaber for ældre borgere.
Høje-Taastrup Kommune har ikke byfornyelsesproblemer
i traditionel forstand i form af områder
med nedslidte boliger med væsentlige sanitære
mangler. Ny lovgivning på området giver
dog mulighed for støtte til omdannelse af by- og
boligområder, hvor der er mangler af social, kulturel
eller miljømæssig karakter.
Boligbyggeriet i kommunen ventes fortsat at
være karakteriseret ved forholdsvis små boliger,
hvoraf en del forventes anvendt som ældreboliger.
De dominerende boligtyper er etageboliger
og tæt/lave boliger, samt en mindre udbygning
med parcelhuse i Kragehaveområdet. I skemaet
nederst på siden er vist en oversigt over fordelingen
af boligbyggeriet på boligtyper og år.
18
Kapitel 1 – Politikområ der

De endelige muligheder for boligudbygning sker
i forbindelse med vedtagelsen af det årlige budget,
idet de nye boligområder skal forsynes med
veje og stier, vand, varme og kloak, børneinstitutioner
og skoler og anden kommunal service.
Nye boliger kan med andre ord først bygges når
der er rummelighed i den kommunale økonomi
til at tage imod nye borgere.
I kapitel 2 om de enkelte byområder og i rammerne
for lokalplanlægningen er der fastlagt
mere detaljerede rammer for boligbyggeriet.
OPGAVER 2000 - 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At fremme mulighederne for opførelse af
boliger til ældre f.eks. som bofællesskab ved
Mølleholmen i Taastrup.
• Skabe mulighed for at opføre boliger af særlig
høj kvalitet vest for Høje Taastrup landsby.
• Videreføre arbejdet med kvarterløft og helhedsorienteret
byfornyelse.
• Undersøge mulighederne for at indpasse
mindre boliger til familier uden børn i stationsbyernes
bymidter f. eks. som seniorboliger.
Kapitel 1 – Politikområ der 19

DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER
MÅLSÆTNINGER
• Der skal arbejdes på en høj grad af variation,
kulturpræg/ naturpræg i byens grønne områder.
• De rekreative arealer skal være med til at
berige det kulturelle og sociale liv.
• Ved omlægning af driftsformer sikres en bæredygtig
aktivitet på området. Kommunen har
f. eks. været blandt de første kommuner i
landet, som afviklede brugen af pesticider.
• De kommunalt ejede landbrugsarealer
(forpagtningsarealerne) skal forvaltes på et
bæredygtigt grundlag. Der stilles krav om en
pesticidfri, gerne økologisk driftsform.
• Der skal arbejdes på at udvikle de landskabelige
ressourcer og deres tilgængelighed.
• Byens rekreative arealer skal give plads og
mulighed for den uorganiserede idræt, i form
af græsarealer til boldspil, legepladser eller
lignende.
BAGGRUND
Høje-Taastrup kommune skal være en attraktiv
grøn kommune, hvor varierede friarealer af høj
kvalitet er med til at gøre kommunen til et rart
og inspirerende sted at leve.
I Høje-Taastrup kommune findes i alt omkring
400 ha. grønne områder fordelt på offentlige
rekreative arealer, idrætsanlæg og vej/ stiplantninger.
Baggrunden for arbejdet inden for parkområdet
er den vedtagne rekreative politik fra 1996, en
del af Perspektivplan 2005.
Speciel opmærksomhed må rettes mod unge
skolesøgende og ældres ønsker og behov til friarealernes
funktion og tilbud.
Anlæg og vedligeholdelse af kommunens grønne
områder skal foregå på et bæredygtigt grundlag,
d.v.s. uden brug af giftstoffer og med begrænset
brug af gødning m.m. Drifts- og anlægsaktiviteter
skal derfor tilpasses med brug af de nødvendige
ressourcer til omstilling af området.
OPGAVER 2000- 2004:
Byrådet vil arbejde for:
• Fortsat udvikling af en bæredygtig driftsform.
• Grøn strukturplan som baggrund for de beslutninger
om anlægsaktiviteter, omlægning af
driftsformer m.m. som skønnes nødvendige.
I planen skal parkstrukturen i de enkelte bydele
vurderes og offentlige parkområder m.m. registreres.
• Etablering af stiforbindelser, som sikrer befolkningen
adgang til de værdifulde landskabelige
kvaliteter i Høje-Taastrup kommune søges udført
i videst mulig omfang, f.eks. vandrestien fra
Vestskoven til Hedeland og en stiforbindelse fra
Bartholinstræde syd om Vridsløsemagle til Kroppedal.
• Ridestier som kan tilgodese det voksende behov
indenfor denne sportsgren.
• Ændringer i de eksisterende anlæg i idrætsklubberne
som følge af det stigende antal ældre.
20
Kapitel 1 – Politikområ der

DELOMRÅDE: TRAFIK
MÅLSÆTNINGER
• Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken
skal nedbringes.
• Kommunen vil arbejde for at stabilisere og om
muligt reducere bilernes trafikarbejde med det
formål at undgå en stigning i energiforbrug og
CO2-udslip frem til år 2005 og reducere emissionen
af luftforurenende stoffer, selv om der
forventes en vækst i persontransportarbejdet.
• Bytrafik til fods, på cykel og med bus skal
øges.
• Kommunen vil arbejde for, at koncentrationen
af NO2 og CO2 samt andre lokalt sundhedsskadelige
stoffer i gaderummene i fremtiden
ikke overskrider de vejledende grænseværdier.
• Boligområderne rekreative områder og friarealer
skal søges beskyttet mod trafikstøj fra overordnede
veje og jernbane.
• Antallet af boliger langs kommuneveje med
en støjbelastning fra vejtrafikken større end
65 dB(A) ønskes reduceret med 50% frem til
år 2005. Det skal sikres, at der ikke bygges
nye boliger med et støjniveau fra trafikstøj
over 55 dB(A).
• Kommunen vil søge at få amtet til at gøre en
indsats for at reducere antallet af støjbelastede
boliger langs amtsvejene.
• Barriereeffekt og risikovirkning (utryghed) skal
søges reduceret f. eks. ved at sikre alle krydsninger
mellem stier og veje.
• Der skal tilstræbes et generelt bedre samspil
mellem gaden og dens omgivelser således, at
vejene og pladserne gøres smukkere og mere
indbydende at færdes i.
• Ved enhver ombygning og nyanlæg af veje,
pladser og stier bør det visuelle miljø forbedres.
Det kan f.eks. ske ved udarbejdelse af en sammenhængende
plan for de vigtigste vejstrækninger,
pladser og stier.
BAGGRUND
Vejnettet skal sikre en tilfredsstillende og sikker
trafikafvikling på de nuværende og fremtidige
veje i kommunen. Vejnettet skal indrettes, så
man så vidt muligt undgår konflikter mellem
lokaltrafik og gennemkørende trafik.
Den overordnede trafik skal køre på det overordnede
vejnet. I byer og landsbyer skal der i princippet
kun køre trafik med ærinde i lokalsamfundet.
Vejnettet skal have en overskuelig skiltning.
Kollektiv trafik: Jernbanestationen skal være trafikknudepunktet
for den enkelte by. Det skal
være enkelt at stige om mellem de forskellige
trafikarter. Der skal være gode adgangsforhold til
stationerne for alle trafikarter, og der skal være
gode parkeringsforhold for både biler og cykler.
Trafiksystemet skal planlægges i samarbejde med
HT og søges indrettet, så byområderne får en
god kollektiv betjening.
Stinettet skal forbinde alle større trafikmål så som
stationer, bycentre, skoler, idrætsanlæg, grønne
områder etc. Det skal være muligt at gå og cykle
fra bolig til arbejdspladserne i kommunen.
Stierne skal have en overskuelig skiltning, have
jævn belægning og være uden for mange stop
og forhindringer.
Stierne skal anlægges i takt med udbygningen,
således at alle nybyggerier er hægtet til det overordnede
stisystem. I de ældre byområder herunder
bymidten hvor der er få stier, skal vejnettet
indrettes så trafikken i vid udstrækning foregår
på fodgængernes og cyklisternes præmisser.
Gang- og cykelstier skal have samme høje vedligeholdelsesstandard
som vejene. Flest mulige
rejser indenfor den enkelte by bør kunne ske til
fods eller på cykel.
Kommunen gennemskæres af flere større regionale
veje: Holbækmotorvejen, Roskildevej og
Hveen Boulevard. Derudover vil også Tværvej,
der forventes åbnet i efteråret 2000, gennemskære
kommunen fra nord til syd.
Kapitel 1 – Politikområ der 21

I 1994 var den mest trafikerede kommunevej
Køgevej med 9.000-17.000 biler/døgn. På Høje
Taastrupvej kører der 7.000-8.500 biler/ døgn,
mens der på Taastrupgårdsvej kører 5.200 biler/
døgn.
I Fløng/Hedehusene er den mest belastede
strækning Brandhøjgårdsvej, hvor der kører
5.700 biler/døgn. På Vesterkøb og Fløngvej kører
der ca. 4.100 biler/døgn.
Sengeløse er også belastet trafikalt. Her kører der
knap 5.000 biler/døgn på Cathrinebjergvej og
Landsbygaden.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Realisering af Trafiksikkerhedsplanen,
herunder:
• Etablering af trafiksikkerhedsråd.
• Etablering af et sammenhængende hovedstinet.
• Reduktion af støjgenerne fra trafikken.
• Forbedring af trafiksikkerheden.
• Fremme cykel og gangtrafikken.
Ifølge Vejdirektoratets trafikindeks er trafikken
steget 14% fra 1994 til 1998.
Høje-Taastrup kommune gennemskæres af jernbanen
mellem København og Roskilde. Der er 3
stationer i kommunen: Taastrup, Høje Taastrup
og Hedehusene. Høje Taastrup station er en
aflastningsstation for Københavns Hovedbanegård
og alle tog stopper her. Kun regionaltogene
stopper ved Hedehusene station, mens kun S-
togene mellem Holte og Høje Taastrup stopper
ved Taastrup station.
Kommunen betjenes af mange buslinier. Kommunen
søger løbende at forbedre den kollektive
trafik gennem forhandlinger med DSB og HT.
Kommunen har desuden selv oprettet servicebuslinier.
Langt den overvejende del af stinettet består af
stier i eget tracé. Kommunen har et forholdsvist
veludbygget stisystem, men der mangler stadig
vigtige forbindelser.
22
Kapitel 1 – Politikområ der

DELOMRÅDE: DETAILHANDEL
MÅLSÆTNINGER
• at tilfredsstille en større andel af borgernes
indkøbsbehov i by den borgeren bor i;
• at fastholde og videreudvikle Taastrup bymidte
ved Køgevej som et levende og attraktivt kommunecenter
fortrinsvis med Taastrup som
opland;
• at fastholde og videreudvikle Hedehusene
bymidte ved Hovedgaden som et levende og
attraktivt bycenter med Hedehusene/Fløng
som opland;
• at udvikle bymidten i Høje Taastrup by fra
banegården langs Høje Taastrup Boulevard og
skabe sammenhæng i området fra Banegården
til City 2;
• at udviklingen af detailhandelen sker under
hensyntagen til forbedringen af bymiljøet;
• at fastholde de eksisterende lokalcentre;
• at fastholde og udvikle Høje Taastrup Bys position
som regionalt detailhandelscenter;
• at fastholde detailhandelsområdet ved Hveen
Boulevard (IKEA m.v.) som aflastningsområde
for regional detailhandel;
• at sikre at detailhandel kan indpasses i aktiviteterne
i det regionale i Høje Taastrup Fritidspark
i det omfang det er foreneligt med områdets
karakter.
BAGGRUND
Det er kommuneplanens mål, at fremme en
udvikling der giver borgerne bedre mulighed for
at foretage deres indkøb i den by hvor de bor.
Det sker ved at styrke udviklingen af bymidterne.
Det er af central betydning, at en større andel af
borgernes dagligvarehandel kan ske i bymidterne
for på længere sigt at kunne fastholde udvalgsvarehandelen
der.
DETAILHANDELSANALYSE
Københavns Amt har udarbejdet en detailhandelsanalyse,
som indeholder et skøn over hvor
stor en del af borgernes samlede forbrug, der
kan tilfredsstilles indenfor bygrænsen – dækningsgraden.
Detailhandelsanalysen viser at der har været en
stigning i handelen hvor Hovedstadsregionen er
opland, især indenfor udvalgsvarer. Vurderingen
af det fremtidige arealbehov til detailhandel
viser, at hvis Høje-Taastrup Kommune frem til
2013 skal fastholde sin andel af etagearealet
og dermed omsætningen vil der være behov
for i kommunen at opføre mellem 6.000 og
10.000 m 2 etageareal til dagligvarehandel,
samt fra 20 til 37.000 m 2 etageareal til udvalgsvarehandel.
Derudover må der forventes et behov for at
etablere et antal udvalgsvarebutikker af en
størrelse, der ikke kan indpasses i bymidterne,
med et samlet etageareal på omkring 30.000 m 2 .
En ukendt faktor i arbejdet med at fremskrive
udviklingen indenfor detailhandelsområdet er
det fremtidige omfang af handel indenfor internettet.
Der er ingen tvivl om at handel med visse
varegrupper vil fortsætte og i øget grad ske via
det elektroniske medie, og området skal derfor
følges nøje i de kommende år.
Kapitel 1 – Politikområ der 23

PLAN FOR OMRÅ DER TIL
DETAILHANDEL
Den eksisterende planlægning for bymidterne
rummer mulighed for etablering af mindre
butiksstørrelser og for mindre udvidelser af eksisterende
butikker. I det følgende vil muligheder
og behov i de forskellige byområder blive gennemgået.
Bymidten i Høje Taastrup By omfatter City 2
og området mellem City 2 og banegården,
udlægges til regionalt detailhandelscenter.
Bymidten i Høje Taastrup By har hele Hovedstadsregionen
som sit opland, og adgang sker
primært med bil fra Hveen Boulevard og med
tog fra banegården.
Det samlede behov for udvidelse af etageareal til
detailhandel i Høje Taastrup by vurderes til ca.
25.000 m 2 . Det er en forudsætning for udvidelsen
at den sker i området fra City2 mod vest til
Høje Taastrup Boulevard så City 2 og området
omkring Høje Taastrup Boulevard kan udvikles
som en samlet bymidte.
Aflastningsområderne ved Hveen Boulevard/Roskildevej
(IKEA), ved Roskildevej-Helgeshøj Alle
(vest for Teknologisk Institut) samt i den stationsnære
del af Høje Taastrup fritidspark udlægges til
udvalgsvarehandel med store arealkrævende
butikstyper. Områderne har hele Hovedstadsregionen
som opland og adgangen til områderne
sker primært med bil.
Derudover vil det være hensigtsmæssigt at
udlægge et areal på hjørnet af Roskildevej og
Helgeshøj Alle til aflastningsområde for en
udvalgsvarebutik på op til 10.000 m 2 . På grund
af størrelse og krav til udearealer kan en sådan
butik ikke indpasses i bymidten.
Befolkningsmæssigt er Taastrup kommunens
hovedby. For at fastholde det eksisterende handels-miljø
på Køgevej i bymidten samt sikre
mulighed for modernisering og strukturtilpasning,
foreslås det at bymidten i Taastrup
udlægges til kommunecenter – hovedsageligt
med Taastrup som opland.
I Taastrup bymidte er det samlede behov for
udvidelse af etageareal til detailhandel i ca.
3.000 m 2 .
Bymidten i Hedehusene-Fløng, der omfatter
butiksstrøget langs Hovedgaden, udlægges til
bycenter (bydelscenter i regionplanen). Bymidten
har Hedehusene/Fløng og til dels de omliggende
landsbyer som sit opland.
I Hedehusene, bymidten, vurderes det samlede
behov for udvidelse af etageareal til detailhandel
ca. 1.200 m 2 .
De eksisterende lokalcentre og butikker i landsbyerne
opretholdes.
Den detaljerede afgrænsning af de enkelte
centerområder og planbestemmelser i øvrigt er
beskrevet i kommuneplanens rammedel.
Omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt
på hovedbutikstyper og omsætning er
beskrevet i hæftet Kommuneplanens Forudsætninger.
Der er ikke udarbejdet regionplanbestemmelser
vedrørende detailhandel. Når disse forlægger, vil
der blive udarbejdet tillæg tik kommuneplanen.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udarbejdelse af helhedsplan for Høje Taastrup
By der skal sikre at den regionale detailhandel
bidrager til bylivet.
• Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i
Taastrup. Forbedring af bymiljøet skal sikre at
borgerne i højere grad køber ind i byen.
• Helhedsplan for bymidten i Hedehusene.
• Udarbejdelse af kommuneplantillæg om detailhandel.
24
Kapitel 1 – Politikområ der

Politikområde: Miljø
DELOMRÅDE: VANDFORSYNING
OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE
MÅLSÆTNINGER
• Kommunen vil arbejde for at styrke og bevare
de eksisterende lokale vandindvindinger, samt
udbygge disse.
• Kommunen vil arbejde aktivt for at øge selvforsyningsgraden
inden for vandforsyningen.
BAGGRUND
Den overordnede vision for den fremtidige vandforsyning
er at sikre borgere og virksomheder i
kommunen en forsyning med drikkevand, så vidt
muligt baseret på en bæredygtig, lokal indvinding
af rent grundvand.
Vandforsyningen i Høje-Taastrup kommune varetages
af den kommunale vandforsyning, 15
almene private vandværker, samt en lang række
små private indvindinger, der forsyner enkeltbeliggende
boliger.
Vandforbruget er svagt faldende gennem de
seneste 20 år, på trods af kommunens store
udvikling i perioden.
Et systematisk forebyggende vedligeholdelsesarbejde
har bragt vandtabet i den kommunale
vandforsyning meget langt ned, så det nu er på
5-8 %. Det resterende vandtab er bl.a. udtryk for
det ikke-målte vandforbrug, til eksempelvis
brandslukning og gennemskylning af vandledninger.
Langt den største del af vandforbruget dækkes i
dag af vand importeret fra den regionale vandforsyning,
Københavns Vand. Kun ca 13 % af
vandforbruget indvindes af de lokale vandværker.
Selvforsyningsgraden, d.v.s. den andel af vandforbruget,
der indvindes lokalt bliver stadig mindre,
da der løbende må lukkes boringer og vandværker
p.g.a. utilfredsstillende vandkvalitet.
Med seneste regionplan 1997 blev kommunen
udpeget som ”område for særlige drikkevandsinteresser”.
Det betyder at grundvandet i kommunen
skal udgøre en strategisk reserve med henblik
på regionens fremtidige vandforsyning, og
det betyder samtidig at grundvandet skal beskyttes
så godt som muligt mod fremtidige forureninger,
samtidig med at oprensning af tidligere
tiders forureninger skal opprioriteres.
Kommunen har i juni 1999 vedtaget Vandforsyningsplan
1999-2003 som grundlag for den
fremtidige vandforsyning. Vandforsyningsplanen
indeholder mere detaljerede beskrivelser af, hvordan
de enkelte opgaver skal løses.
Kapitel 1 – Politikområ der 25

OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At finde nye muligheder for vandindvinding til
erstatning for de indvindinger, der p.t. er indstillet
p.g.a. forurening. I samme forbindelse vil
kommunen arbejde aktivt for at forbedre
grundvandskvaliteten i forurenede områder, så
de på sigt igen kan danne grundlag for vandindvinding.
• Kommunen vil søge at overtage og udnytte
ledigblevne indvindingstilladelser. I forbindelse
med de kommende års fornyelser af Københavns
Vands regionale indvindingstilladelser
bør det overvejes om en del af denne indvindigsret
kan omfordeles, så en større del af det
indvundne vand kan anvendes til dækning af
lokale behov.
• I det omfang, der ikke kan ske forsyning med
lokalt indvundet vand, vil kommunen sikre det
nødvendige samarbejde med andre vandforsyninger
om forsyning og/eller beredskab.
• Kommunen vil arbejde for at fremme en miljømæssig
forsvarlig nedsivning af regnvand og
overfladevand, for at fremme grundvandsdannelsen.
• Kommunen vil arbejde for at sikre grundvandsressourcen,
både ved at arbejde for at indvindingen
foregår på en bæredygtig måde, og
ved at arbejde for at grundvandsforurening
forebygges.
• Kommunen vil fortsætte arbejdet med vandbesparelser
i offentlige institutioner. Kommunen
vil derudover videreføre arbejdet med at
omlægge de kommunalt ejede, bortforpagtede
arealer, primært til økologisk, sekundært til
pesticidfri drift.
26
Kapitel 1 – Politikområ der

DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED
VIRKSOMHEDER OG AKTIVITETER
MÅLSÆTNINGER
• Fastholde en høj tilsynsfrekvens med virksomheder,
aktiviteter og anlæg med det formål at
øge forebyggelsen og sikre en løbende dialog
om varige miljøforbedringer ved brug af bl.a.
renere teknologi.
• Øge den forebyggende miljøindsats gennem
miljøgodkendelser og opsøgende tilsyn.
• Kvalitetssikre og styre miljøarbejdet med baggrund
i et anerkendt kvalitets- og miljøledelsessystem.
Den faglige norm for kommunens
miljøarbejde er Miljøstyrelsens vejledninger.
• Dokumentere miljøindsatsen i en årlig beretning
og prioritere indsatsen i et årsprogram.
• Udvikle et service- og konsulentorienteret
myndighedskoncept.
• Udbygge grundvandsbeskyttelsen.
BAGGRUND
Kommunens miljøtilsyn skal sikre maksimal forebyggelse
mod miljøbelastninger ved regelmæssige
tilsyn og dialog med virksomheder og borgere
inden miljøproblemerne vokser sig store.
Samtidig skal miljøtilsynet sikre varige miljøforbedringer.
Resultaterne skal dokumenteres
med henblik på at synliggøre opnåede forbedringer
og målrette den fremtidige indsats.
Efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser fører
Høje-Taastrup Kommune tilsyn med virksomhederne
i kommunen. Tilsynet drejer sig om virksomhedernes
påvirkning af omgivelserne med
støj, udledning af spildevand, udledninger af forurenende
stoffer til luften, sikring mod jord- og
grundvandsforurening m.m. Grundlaget for
miljøtilsynet er for de større virksomheders vedkommende
en miljøgodkendelse, der indeholder
vilkår for virksomhedens forureningspåvirkning.
Grundlaget kan også være en tilladelse til udledning
af spildevand, hvori der er fastlagt grænseværdier
for spildevandets indhold af stoffer.
Ud over tilsynet med virksomheder skal kommunen
også føre tilsyn med vandværker. Både de
store private almene vandværker, der forsyner
mange husstande og de små private vandforsyningsanlæg,
der forsyner enkelte eller få husstande,
fører kommunen tilsyn med. Tilsynet omfatter
såvel teknisk/hygiejniske tilsyn med vandværkerne
som tilsyn med drikkevands-kvaliteten.
Kommunen fører også tilsyn med private spildevandsanlæg
udenfor kloakerede oplande og med
vandløb og søer. Ligeledes fører kommunen tilsyn
med olietanke, fyringsanlæg i boliger ved
klage, behandler støjklager m.m.
Kapitel 1 – Politikområ der 27

OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udvikle brugen af elektroniske tilsynsskemaer,
koncepter for miljøgodkendelser og tilladelser
m.m. for derigennem at effektivisere papirgangen
og sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau
i tilsyn og tilladelser. Arbejdet skal samtidig
løbende kvalitetssikres i forhold til gældende
vejledninger m.m. fra Miljøstyrelsen.
• Opprioritering af tilsynet med spildevand,
intensivering af prøvetagning og tilsyn med
bl.a. autobranchens spildevandsudledning som
opfølgning på igangværende projekt om
udledning af olieholdigt spildevand.
• Intensiveret tilsyn med vandforsyningsanlæg
samt grundvands- og drikkevandskvaliteten.
• Indsatsplaner indenfor udvalgte indvindingsoplande
for grundvand i samarbejde med
Københavns Amt.
• Udarbejde status én gang pr. valgperiode over
udviklingen i kommunens samlede miljøtilstand
på grundlag af tilgængelige miljødata
om grundvand, drikkevand, vandforsyning,
spildevandsudledning , vandløb og søer,
emissioner til luften, virksomhedssammensætning
m.m.
28
Kapitel 1 – Politikområ der

Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster
MÅLSÆTNINGER
• Kommunen vil sikre og forbedre driften og
vedligehold af samtlige spildevandsledninger,
bygninger, bassiner, pumpestationer og renseanlæg
for dermed til enhver tid at kunne leve
op til de fastlagte udlederkrav for spildevandet.
• Kommunen vil løbende og systematisk renovere
kommunens spildevandsledninger for at
imødegå eventuel forurening af grundvand og
overfladevand, herunder at spildevandssystemet
belastes med indsivende vand.
• Kommunen vil ved etablering eller renovering
af regnsvandsbassiner søge at udforme bassinerne
således, at bassinerne samtidig kan
give gode muligheder for dyreliv og tilgodese
rekreative formål. Ledningsført regnvand vil
ligeledes søges åbnet eller renoveret således,
at disse kan indgå som naturelement i byerne.
• Kommunen vil systematisk føre tilsyn med
spildevandsanlæg i det åbne land for dermed
at sikre en tilfredsstillende rensning af spildevandet,
herunder at spildevandet afskæres til
nedsivningsanlæg eller anden bedre rensning.
BAGGRUND
Kommunens spildevandsrensning og beskyttelse
af vandløb, søer og kystområder, hvortil spildevand
fra Høje-Taastrup Kommune tilledes, skal
opfylde de fastsatte kvalitetsmål. Dette er endnu
ikke tilfældet.
Høje-Taastrup Kommunes seneste spildevandsplan
er fra 1990. Spildevandsplanen er udarbejdet
med henblik på at sikre udlederkravene i den
daværende Vandmiljøplan I, herunder recipientkvalitets-planerne
for vandløbene i kommunen,
Gundsømagle Sø, Roskilde Fjord og Køge Bugt.
Med spildevandsplanens vedtagelse i 1990 blev
det vedtaget at udbygge Kallerup Renseanlæg
således, at renseanlægget kunne leve op til
Vand-miljøplanens udlederkrav om 90% kvælstoffjernelse
for alle renseanlæg samt fosforfjernelse
for anlæg over 5.000 personækvivalenter. De
daværende mindre renseanlæg i Sengeløse og
Marbjerg er samtidig blevet nedlagt og spildevandet
afskåret til Kallerup Renseanlæg. Hovedparten
af kommunens spildevand fra bymæssig
bebyggelse i Taastrup, Høje-Taastrup og den sydlige
del af Hedehusene afledes til det fælleskommunale
spildevandscenter i Avedøre.
Da Kallerup Renseanlæg udleder til Hove Å systemet,
hvor Gundsømagle Sø er beliggende, har
det i spildevandsplanen været forudsat, at renseanlægget
skal overholde skærpede udlederkrav
til fosfor. Ligeledes forudsætter spildevandsplanen,
at belastningen fra enkeltejendomme i
oplandet til Hove Å afskæres. Med dette formål
for øje er gennemført kloakering af Vadsby og
Soderup ligesom Byrådet i april 1996 har vedtaget
et tillæg til spildevandsplanen, hvori det
nærmere fremgår hvilke ejendomme, der udenfor
kloakerede områder er berørt af afskæringen.
Endelig er i spildevandsplanen forudsat gennemført
sanering af ældre ledningsanlæg i kommunen
og gennemført en vurdering af en mulig
kommunal tømningsordning for samle- og bundfældningstanke.
Kapitel 1 – Politikområ der 29

Status for spildevandsplanen er, at de forudsatte
udbygninger af Kallerup Renseanlæg er gennemført,
herunder at de mindre bysamfund i Marbjerg,
Sengeløse, Vadsby og Soderup er blevet
tilsluttet anlægget. Sanering af ledningsnettet
udføres løbende og systematisk. For ejendomme
udenfor kloakerede områder i det åbne land er
fra 1998 iværksat tømningsordning for samle- og
bundfældningstanke. Herunder er påvist et væsentligt
antal fejl og en række ulovlige installationer,
som skal rettes, henholdsvis lovliggøres. Den
planlagte afskæring af spildevandsudledning fra
enkeltbeliggende ejendomme i oplandet til Hove
Å er derimod ikke påbegyndt. Dette skyldes på
den ene side, at der generelt for landet skal ske
en bedre rensning i det åbne land, hvilket afventer
udarbejdelse af regionplantillæg fra amtet, og
på den anden side, at Roskilde Amt har besluttet
ikke at foretage en oprensning af bundsediment
fra Gundsømagle Sø, hvorved de oprindelige
planforudsætninger er ændret væsentligt.
OPGAVER 2000 – 2012
Byrådet vil arbejde for:
• Revision af kommunens spildevandsplan fra
1990, senest i 2001, hvorunder især spildevandsrensningen
i det åbne land skal inddrages.
• Forbedringer af spildevandsrensningen ved
enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land.
• Udbygning af spildevandssystemet i takt med
realiseringen af kommuneplanens bolig- og
erhvervsområder.
• At fortsætte renoveringen af spildevandssystemet
med henblik på at nedsætte mængden af
indsivende uvedkommende vand til Avedøre
Spildevandscenter med yderligere 20%.
Slam – mineraliseringsanlæg, slam fra rensningsanlæg behandles i rørskov.
30
Kapitel 1 – Politikområ der

Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse
MÅLSÆTNINGER
• Mængden af affald skal mindskes.
• Andelen af affald til genanvendelse skal øges.
• Ikke-genanvendeligt, brændbart affald med
energiudnyttelse skal forbrændes.
• Deponering af genanvendelige materialer og
brændbart affald skal undgås. Deponering
skal reduceres til en faldende andel af affaldsbortskaffelsen.
• Kommunen vil løbende søge at forbedre affaldets
kvalitet med henblik på bl.a. øget genanvendelse.
Dette skal i samarbejde med husholdninger
og virksomheder ske ved kildesortering,
hvor genanvendelige materialer og
miljøfremmede stoffer udsorteres.
• Kommunen vil fastlægge konkrete mål i forbindelse
med affaldsplanens revision.
OPGAVER 2000 – 2012
Byrådet vil arbejde for:
• Revision af kommunens affaldsplan inden
1. juli 2000.
• Øget brugervenlighed ved formulering af
de nødvendige regulativer, forskrifter og
anvisninger.
• At der bliver mulighed for information om
kommunens regulativer og vejledninger m.m.
på kommunens hjemmeside.
• At vejledninger og anvisninger for genanvendelse
og affaldsbortskaffelse distribueres via
hjemmesiden.
BAGGRUND
Høje-Taastrup Kommune har i juni 1996 vedtaget
2. generationsplanen for genbrug og bortskaffelse
af affald. Målsætningerne ovenfor er
hentet fra affaldsplanens mål.
Affaldsplanlægning og drift af de konkrete ordninger
for genanvendelse og bortskaffelse af
affald sker i et samarbejde med Albertslund og
Vallensbæk Kommuner i det fælleskommunale
selskab VEGA I/S (Vestegnens Genanvendelsesog
Affaldssamarbejde).
Høje-Taastrup Kommune har placeret hele driften
af kommunens affaldsordninger under VEGA.
Senest er administrationen af indsamlingsordningen
for husholdningsaffald fra jan. 1999 overgået
til VEGA. Høje-Taastrup Kommune administrerer
herefter kun myndighedsopgaverne
indenfor affaldsområdet, hvilket typisk vedrører
tilsynet med virksomhedernes affaldsbortskaffelse
i forhold til gældende affaldsregulativer.
I affaldsplanen er der til og med 1999 bl.a. forudsat
iværksat følgende initiativer: Justering af
glas- og avisindsamlingen, intensivering af hjemmekompostering,
udbygning af genbrugspladser,
revurdering af madaffaldsindsamling, udbygget
modtagekontrol af affald med henblik på at
forbedre kvaliteten til forskellige behandlingsanlæg,
udvikling af takstpolitikken.
Affaldssamarbejdet i VEGA står overfor at skulle
gøre status på de opnåede resultater for perioden
1996-1999. Status skal indgå i udarbejdelsen
af ny affaldsplan, som skal foreligge midt i år
2000. Heri skal endvidere indbygges nye initiativer
fastlagt i Folketingets handlingsplan for
affald: Affald 21. De overordnede mål for Affald
21 er at øge genanvendelsen, at øge kvaliteten i
affaldsbehandlingen og at stabilisere den samlede
affaldsmængde.
Kapitel 1 – Politikområ der 31

Politikområde: Erhverv
MÅLSÆTNINGER
• At udvikle og vedligeholde en positiv erhvervsudvikling
i Høje-Taastrup Kommune til gavn
for virksomhederne og beskæftigelsen
– herunder vækst i beskæftigelsen i alle typer
erhverv. Viden- og IT-baserede virksomheder
har særlig opmærksomhed.
• At styrke vækst og udvikling i de bestående
virksomheder og dermed fastholde virksomhederne
i kommunen og udvide antallet af
arbejdspladser.
• At skabe en markant erhvervsprofil i Høje-
Taastrup Kommune, både regionalt og internationalt.
• At udvikle et positivt erhvervsklima, samt at
udvikle en lokal patriotisme.
• At kommunen bliver et centrum for erhvervsudvikling
på Vestegnen.
• At styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og
kommune og samarbejdet mellem virksomhederne
indbyrdes.
• At fremme tilflytning og udvikling af nye
virksomheder.
• At sikre arealer til en varieret erhvervssammensætning.
• At virksomhederne anvender renere teknologi.
• At skabe gode betingelser for arbejdskraften
m.h.t. service, fritid og kultur, uddannelse og
beskæftigelse.
BAGGRUND
Høje-Taastrup Kommune skal være centrum for
erhvervsudviklingen på Vestegnen og aflastningscenter
for Københavns Centrum – et regionalt
handelscenter.
Erhvervspolitikken skal skabe optimale betingelser
for erhvervslivet i kommunen. Erhvervsvirksomhed
er et udtryk for menneskelig foretagsomhed,
og erhvervspolitikken handler derfor
ikke alene om jord, bygninger og veje, men også
om mulighed for udfoldelse og kreativitet. For
byrådet hænger erhvervspolitikken sammen med
sociale, kulturelle, tekniske og administrative
holdninger.
Formulering af erhvervspolitikken er sket i et
samarbejde mellem byrådet og erhvervslivet,
repræ-senteret af Erhvervsrådet. Realiseringen af
erhvervspolitikken er derfor ikke alene byrådets
ansvar, også det private erhvervsliv skal medvirke.
Flere af de opstillede mål har et beskæftigelsesmæssigt
indhold og er som sådan en del af byrådets
beskæftigelsespolitik. Men erhvervspolitikkken
må ikke forveksles med de aktiviteter der er
rettet mod beskæftigelsen i h.t. sociallovgivningen.
De opstillede mål vil blive opfyldt ved prioritering
af en række basisaktiviteter på udvalgte indsatsområder.
Basisaktiviteterne udføres løbende,
og er vigtige i det daglige arbejde for realisering
af erhvervspolitikken. Desuden udpeges en række
konkrete projekter, der skal medvirke til at
opfylde de opstillede målsætninger.
Vurdering af de prioriterede basisaktiviteter og af
hvilke, der skal iværksættes, fastsættes en gang
om året i en rullende handlingsplan med en 2
årig horisont. Ligesom selve erhvervspolitikken
bliver handlingsplanen udarbejdet i et samarbejde
mellem byrådet og erhvervslivet i kommunen.
32
Politikområ de: Erhverv

Et vigtigt indsatsområde i erhvervspolitikken er
arbejdet med bystrukturen. Visionen om at Høje
Taastrup skal være et velfungerende erhvervsområde
betyder, at der har været arbejdet særligt
med udbygningen af Høje Taastrup by som et
byområde med boliger og arbejdspladser, handel
og kulturelle tilbud. Et andet projekt der skal
fremhæves er forbedringerne i Taastrup by, hvor
arbejdet med oprustning og fornyelse af Køgevej
skal ses som et middel til at tiltrække et velfungerende
handelsliv.
Udvikling af Transportcenteret skal ses i samme
lys. Høje-Taastrup Kommune skal udvikles til et
trafikalt knudepunkt på hovedaksen fra Malmø til
Kolding og som hele Sjællands transportcenter. I
den forbindelse er DSB’s fremtidige strategi for
godstransporten af stor betydning.
Byrådet har i den forbindelse vedtaget at arbejde
positivt for mulighed for at gennemføre et pilotprojekt
ALS (Automatic-Loading-System), der
bl.a. vil medføre at terminalområdet skal suppleres
med et areal langs sydsiden af jernbanearealet
mod hedehusene.
Det tredje område der her skal fremhæves er
indsatsen omkring turisme. Indsatsen skal understøtte
Høje-Taastrup Kommunes generelle markedsføringsindsats
ved at fokusere på de landskabelige
og kulturelle aktiviteter. Projekterne i
Hedeland og i Vestskoven, der nærmere er
beskrevet i Politikområdet Fritid og Kultur, er
vigtige elementer i Turismeindsatsen.
De øvrige indsatsområder drejer sig om:
- Kommunal administration og service.
- Offentligt og privat samarbejde.
- Markedsføring og information.
- Erhvervsservice og virksomhedsudvikling.
- Detailhandel.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• En årlig statusredegørelse.
• En årlig handlingsplan.
• Opgaver i henhold til handlingsplan for
erhvervspolitikken.
Høje Taastrup tansportcenter
ved Sydvej.
Politikområ de: Erhverv 33

Politikområde: Børn og unge
M Å LSÆ TNINGER
• At børn og unge oplever meningsfulde sammenhænge,
hvor de føler de er noget, og hvor
de har indflydelse – alene og sammen med
voksne.
• At voksne gennem ord og handling påvirker
børn og unge til fordomsfrihed og tolerance
samt at forstå, at pligter og ansvar er grundlag
for handlinger i et demokratisk samfund.
• At børn og unge opnår forståelse for forskellen
mellem friheden til at træffe egne valg og hensynet
til fællesskabets behov for, at valg også
kan træffes på grundlag af fælles ansvar.
• At børn og unge sikres information og viden,
der gør det muligt for dem at orientere sig i
deres egen kommune og formulere ønsker til
dens udvikling.
• At kommunen støtter børn og unges udvikling
gennem en tværfaglig og fleksibel indsats og
hurtige beslutningsprocesser.
• At støtte forældrene i deres ansvar for at give
deres børn en så god opvækst som muligt.
• At styrke lokalområdernes engagement i og
ansvar for de tilbud, det enkelte område tilbyder
sine børn og unge.
• At medvirke til, at børn og unge får et grundlag
for at blive miljø- og ressourcebevidste.
BAGGRUND
Byrådet ønsker med Børn og Unge politikken, at
skabe sammenhæng i det ’at være barn’ i kommunen.
Det skal være godt at være barn og ung
i Høje-Taastrup Kommune. Børn og unge skal
støttes i deres opbygning af værdier, normer,
viden og interesser, så de kan få et dagligliv med
kvalitet. Børn og unge skal kunne deltage i et
forpligtende fællesskab indbyrdes og sammen
med voksne. De skal sikres mulighed for aktiv
deltagelse i et lokalt demokrati i institutioner,
skoler, klubber, foreninger og i forhold til lokale
aktiviteter.
Børn og unge politikken handler også om ændrede
krav og forventninger til den kommunale
service. Der stilles øgede krav til borgerinddragelse,
fleksibilitet og helhedsløsninger og det er
derfor nødvendigt stadig at udvikle nye tilbud og
arbejdsmetoder. Det er nødvendigt, at der samarbejdes
på tværs og at boligområder, foreninger
m.m. inddrages i nye kreative løsningsmuligheder.
Børn og unge politikken skal gennem en
præventiv indsats medvirke til at sikre børn og
unge de bedst mulige opvækstbetingelser, med
en særlig opmærksomhed på støtte til de svageste
grupper.
Med henblik på at give den bedst mulige støtte
inden for nuværende budgetmæssige ramme
gennemføres en undersøgelse af sammenhænge
mellem behov for indsats og de aktiviteter som
vi i dag tilbyder.
34
Politikområ de: Bø rn og unge

Børne og unge politikken omhandler følgende
delområder:
1. Familier og sundhed.
2. Børns og unges rolle og indflydelse.
3. Forældres rolle og indflydelse.
4. Lokale aktiviteter og netværk.
5. Daginstitutions-, SFO- og klubtilbud.
6. Rådgivning og vejledning af unge.
7. Fritid og kultur.
8. Foreninger for børn og unge.
9. Folkeskolen.
10. Andre uddannelsestilbud.
11. Integration.
I det følgende vil opgaverne i de vigtigste delområder
blive beskrevet nærmere. Opgaverne
afspejler de prioriteringer, der hidtil har været
arbejdet med. Opgaverne vil løbende blive prioriteret.
(Se også hæftet om kommuneplanens
forudsætninger.)
Politikområ de: Bø rn og unge 35

DELOMRÅDE: FAMILIE OG SUNDHED
Tema: Familiecentre
MÅLSÆTNINGER
• Gennem en tværfaglig indsats skal det sikres,
at aktiviteter, rådgivning og behandling sker
ud fra en helhedsorienteret vurdering, hvor alle
relevante faglige aspekter inddrages.
• Indsatsen skal gives som hjælp til selvhjælp så
vidt muligt gennem samspil med lokale ressourcer.
• Indsatsen skal primært være tilbudsorienteret,
og brugerne skal aktivt involveres i løsningen
af egne problemer.
• Hvor det er muligt skal indsatsen være generelt
forebyggende gennem oplysning samt
igangsætning af en bred indsats overfor børn,
unge og deres forældre.
• Der skal igangsættes aktiviteter, der sikrer en
tidlig indsats overfor de svagest stillede børn
og unge.
• Borgeren skal have så få kommunale kontaktpersoner
som muligt for at sikre god koordination
i opgaveløsningen, så borgeren oplever
en tryghed og tydelighed i beslutningsprocessen.
• Skoler og daginstitutioner skal støttes i deres
arbejde med børn og unge gennem rådgivning
og konsulentbistand.
• At der for borgerne er en tydelig sammenhæng
i indsatsen, som gøres i familiecenter, skole og
institutioner.
• Borgeren skal gives mulighed for inddragelse
og indflydelse på beslutninger om konkret
indsats i forhold til den pågældende borger.
BAGGRUND
Byrådet besluttede i 1992 at oprette familiecentre
lokalt i kommunen. Familiecentrene yder
rådgivning og støtte til børn, unge og forældre.
Oprettelsen af familiecentrene er begrundet i et
ønske om at yde en helhedsorienteret indsats
overfor børn, unge og forældre, hvor hele familiens
hverdag, den hjemlige situation, arbejdslivet,
skole, daginstitution og fritid indgår, og hvor
lokale muligheder f.eks. skolen eller lokale foreninger
kan indgå som en del af den støtte der
skal ydes til en familie. Familiecentrene er placeret
lokalt for at give kommunens borgere let
adgang til rådgivning og støtte og for at sikre et
tæt samspil i indsatsen med skole, daginstitution
og andre lokale aktiviteter.
Der er i kommunen fire familiecentre med socialrådgivere,
sundhedsplejersker og psykologer
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil i arbejde for:
• Evaluering af de støtteforanstaltninger der
ydes til børn og unge i forhold til effekt,
personale- og økonomisk forbrug, med henblik
på at udvikle nye arbejdsmetoder og hjælpeforanstaltninger,
der kan øge effektiviteten,
øge brugerinddragelsen og afpasse aktiviteterne
til budgetrammen.
• På baggrund af udmeldinger fra projekt Barnet
i Centrum laves en analyse af rådgivningsopgaverne,
med henblik på en målrettet
indsats, hvor der skabes øget sammenhæng
og sammenspil til andre områders rådgivningsfunktioner.
36
Kapitel 1 – Politikområ der

Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge
MÅLSÆTNINGER
• At understøtte børn og unges mulighed for en
sund opvækst.
• At nedbringe antallet af cariesangreb i børn og
unges tænder.
BAGGRUND
Den kommunale tandpleje har fastsat mål for
antallet af børn uden huller i tænderne, med
heblik på at forbedre den generelle tandstatus
hos børn og unge. Målene er nået gennem en
sundhedsfremmende indsats, hvor rådgivning,
undervisning og behovsrelateret tandpleje har
indgået som midler til at opnå målene.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udarbejdelse af sundhedsredegørelse for
perioden 1998 til 2002.
• Udarbejdelse af ernæringspolitik og handleplan.
• Inddragelse af skoler og institutioner i udvikling
af metoder til gennemførelse af ernæringspolitik.
• Evaluering af den kommunale sundhedsindsats
i forhold til ernæringspolitikken.
Det er nødvendigt, at der nu igangsættes en
indsats omkring børn og unges kostvaner, hvis
antallet af børn med huller i tænderne fortsat
skal nedbringes.
Børn og unges kost har også en dokumenteret
effekt på deres velbefindende og deres koncentrationsevne,
hvilket har betydning i skolernes
undervisning.
Kapitel 1 – Politikområ der 37

Tema: Anbringelse og sociale forebyggende
foranstaltninger for børn og unge
MÅLSÆTNINGER
• At skabe de bedst mulige opvækstvilkår for
børn og unge med særlige behov, så de på
trods af deres individuelle vanskeligheder kan
opnå de samme muligheder for personlig
udfoldelse, udvikling og sundhed som deres
jævnaldrende.
• Inden for den samlede økonomiske ramme at
skabe et sammenhængende støttetilbud til
børn og unge som sikrer helhed, kvalitet,
effekt, fleksibilitet og lokal forankring, hvor en
lokalløsning skønnes som den bedste støtte.
BAGGRUND
Det er i de seneste år blev tiltagende vanskeligt
at finde den rigtige støtte til børn og unge med
særlige behov. Efterspørgsel efter disse tilbud er
større end udbuddet.
Det er derfor nødvendigt, at kommunen i højere
grad end hidtil udvikler egne tilbud, der hurtigt
og med stor kvalitet kan opfylde de mål der sættes
for igangsættelse af hjælpen til den enkelte.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udarbejdelse af plan for området, hvor de
eksisterende tilbud og behov beskrives og
analyseres med henblik på udvikling og
ændring af arbejdsmetoder og indsatsområder.
Planen skal tage udgangspunkt i de samlede
økonomiske ressourcer, der i dag anvendes på
området.
28
Kapitel 1 – Politikområ der

DELOMRÅDE: DAGINSTITUTIONER OG KLUBTILBUD:
Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn
MÅLSÆTNINGER
• Alle børn med behov derfor skal kunne tilbydes
pasningstilbud af høj pædagogisk kvalitet i
gode fysiske rammer.
• Dagtilbudene skal arbejde for alsidighed og
høj kvalitet i børnenes hverdag.
• Lege og kreative udfoldelser skal styrke den
personlige udvikling.
• Børn skal ved at indgå i forskellige sociale sammenhænge
have mulighed for at styrke deres
udvikling og trivsel gennem oplevelser og
respekt for forskellighed.
• Institutioner og dagpleje skal arbejde tæt
sammen med forældrene, skolerne, de frivillige
organisationer og andre interesserede.
• Barnets overgang mellem forskellige institutioner/skoler
skal være veltilrettelagte og tage
udgangspunkt i barnets behov.
• Der lægges vægt på, at pasningstilbuddet er i
rimelig afstand fra hjemmet.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At sikre pladsgarantien d.v.s. løbende ajourføring
af pladser i forhold til behov.
• Projekt Barnet i Centrum: Drøftelse og iværksættelse
af pædagogiske metode- og kvalitetstiltag
i de enkelte dagtilbud herunder i dagtilbudenes
fysiske rammer. jf. formålsbestemmelser
i Lov om Social Service og Byrådets
vedtagne Børne- og Unge politik.
• At vurdere behovet for støtte til børn og unge
med særlige behov herunder vurdering af
anvendelsen af de afsatte ressourcer.
• En tilpasning af åbningstiderne.
• Drøftelse af nærings- og kostpolitik. Helhedsorienteret
indsats omkring natur, miljø og
sundhed.
• Et børnefamilie-integrationsprogram, der
samordnes med integrationsprogrammet for
voksne indvandrere og flygtninge.
BAGGRUND
Efter en lang periode hvor det primære har været
at sikre det nødvendige antal pladser (pladsgarantien)
– det er stadig et vigtigt element
– indgår dagpasningstilbudene stadig mere i en
helhed omkring børnenes vilkår i kommunen.
Dagtilbudene får derved større og større social
og pædagogisk betydning for børnene.
Der vil være behov for at arbejde mere og mere i
helheder og på tværs af faggrupper og afdelinger/institutioner.
Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene
give børn omsorg, og støtte det enkelte barns
tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder
– med henblik på at styrke det enkelte
barns alsidige udvikling og bidrage til at børnene
får en god og tryg opvækst i kommunen.
Kommunens børne- og ungepolitik beskriver
også de fremtidige temaer og indsatsområder på
dagtilbudsområdet.
Kapitel 1 – Politikområ der 39

Tema: Fritids- og ungdomsklubber
MÅLSÆTNINGER
•Fritids- og ungdomsklubberne skal som en del af
kommunens generelle fritidstilbud være et fristed,
hvor man sammen skaber aktiviteter og
samværsformer, der fremmer det enkelte medlems
alsidige udvikling og selvstændighed samt
evne til at indgå i et forpligtende fællesskab.
• Fritids- og ungdomsklubberne skal fremme
medlemmernes livsglæde og aktive medleven i
samfundet og sikre deres indflydelse på klubbens
aktiviteter.
• Fritids- og ungdomsklubberne skal medvirke
aktivt til at fremme og udvikle samarbejdet i
lokalområdet mellem foreninger og institutioner
samt være en aktiv del af det generelt
præventive arbejde rettet mod børn og unge.
OPGAVER 2000 – 2004
Der bygges og indrettes en ny klub i Torstorpområdet.
Byrådet vil derudover arbejde for:
• Udvikling af aftenklubområdet.
• At styrke samarbejdet mellem foreninger og
klubber.
• At styrke klubbestyrelserne.
BAGGRUND
Høje-Taastrup Kommune har valgt som en del af
det samlede fritidstilbud til børn og unge at
etablere fritids- og ungdomsklubber ved eller i
nærheden af alle kommunens skoler og større
boligområder. Der er således lagt vægt på, at tilbuddet
er i rimelig afstand fra hjemmet.
Projekt til ungdomsklub i Torstorp.
40
Kapitel 1 – Politikområ der

Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, SFO og klubber
MÅLSÆTNING
• At sikre børn med et særligt behov for
specialpædagogisk indsats et tilbud, en bedre
mulighed for en sund personlig udvikling.
BAGGRUND
Specialpædagogisk støtte er en intensiv pædagogisk
påvirkning, der skal kompensere for udviklingsmæssige
forhold, der gør det vanskeligt for
barnet at deltage i sociale og indlæringsmæssige
aktiviteter på lige fod med de børn, som barnet
kan sammenlignes med.
Forældre til børn med særligt behov for støtte
ønsker, at deres barn i lighed med andre børn får
et lokalt daginstitutionstilbud, der giver barnet
de nødvendige udviklingsmuligheder. Der er på
baggrund af dette en stigende efterspørgsel på
specialpædagogisk støtte, hvilket kun vil kunne
honoreres ved at ændre indsatsen således, at der
i mindre omfang tildeles støttepædagog til det
enkelte barn og i højere grad udvikles et egentligt
specialpædagogisk tilbud, f.eks. i form af
knastinstitution, specialpædagogiske grupper
eller lignende.
Også i klubberne er der et øget behov for en
specialpædagogisk indsats, som det på nuværende
tidspunkt er vanskeligt at imødekomme.
Børn med et særligt behov for specialpædagogisk
indsats kan vanskeligt tilgodeses tilstrækkeligt
i den nuværende struktur. Det er nødvendigt,
at der udvikles nye aktiviteter og arbejdsmetoder
for bedre at kunne imødekomme børnenes
behov.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udarbejdelse af forslag til fremtidig specialpædagogisk
indsats. Forslaget skal baseres på
analyse af behov for specialpædagogisk støtte
og på afdækning af opgavefordelingen mellem
kommune og amt. Forslaget skal indeholde
udkast til ny struktur for arbejdet, herunder
etablering af ”knaster”, samt anvisninger til
nye arbejdsmetoder for området.
Kapitel 1 – Politikområ der 41

DELOMRÅDE: INTEGRATION
Tema: Politik for integration af tosprogede småbørn
MÅLSÆTNINGER
• Tosprogede børns tilværelse i det danske samfund
skal være på lige fod med øvrige børn.
• Børnenes danskkundskaber skal være så velfunderede
inden skolestart i børnehaveklasse,
at de på normal vis kan følge undervisningen.
• Børnene skal på lige fod med børn af danske
forældre få fuldt udbytte af undervisningen i
folkeskolen.
• Børnene skal kunne indgå i sociale sammenhænge
med børn, der taler dansk.
BAGGRUND
I 1996 besluttede byrådet at styrke integrationsindsatsen
i forhold til tosprogede småbørn.
Bag byrådets beslutning ligger en erkendelse af,
at den hidtidige integrationsindsats på småbørnsområdet
ikke har givet den fulde effekt
– at for mange tosprogede børn har vanskeligt
ved at begå sig i danske sammenhænge på lige
fod med børn, der taler dansk.
På denne baggrund har kommunen gennemført
et omfattende integrationsprojekt for tosprogede
småbørn i 1997-99. Et vigtigt element i denne
indsats er det fælles ansvar, d.v.s. at det er forældrene,
der er ansvarlige for børnenes tilgang til
dansk sprog og kultur, og at dette ansvar vil blive
mødt med medansvar fra kommunens side og
en garanti for at barnet kan starte i et skoleforløb
på lige fod med andre børn der taler dansk
Gennem projektet er der etableret en indsats,
der omfatter sundhedsplejerskers og netværksmedarbejderes
opsøgende arbejde i tosprogede
familier, hvor der bl.a. informeres om kommunens
tilbud om daginstitution.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Yderligere forankring og styrkelse af det
opsøgende arbejde i tosprogede familier og i
daginstitutionernes pædagogiske indsats.
• Styrkelse af samarbejdet mellem daginstitutioner
og skole med henblik på at sikre det enkelte
barn den bedst mulige overgang mellem de
to områder.
• Videreudviklingen af det tværgående samarbejde
i forvaltningen med henblik på at udvikle
og samordne integrationstiltagene på børneog
ungeområdet.
I daginstitutionerne er der kontaktpersoner der
samarbejder med forældrene til de tosprogede
børn. Endelig sørger daginstitutionerne for tilrettelæggelse
og gennemførelse af en sammenhængende
og helhedsorienteret indsats til styrkelse
af tosprogede børns sproglige, vidensmæssige,
begrebsmæssige, sociale, grovmotoriske og
finmotoriske kompetencer.
42
Kapitel 1 – Politikområ der

DELOMRÅDE: RÅDGIVNING OG VEJLEDNING AF UNGE:
Tema: Opsøgende arbejde blandt unge
MÅLSÆTNINGER
• At forebygge bandedannelser, hærværk og
anden involvering i kriminalitet.
• At støtte børn og unge til viden om og valg af
klub, fritids- og foreningsaktiviteter.
• At motivere børn og unge til at henvende sig i
familiecentrene med henblik på at modtage
vejledning og støtte til sund udvikling.
• At motivere børn og unge for uddannelse
og/eller arbejde m.v.
BAGGRUND
Høje-Taastrup Kommune besluttede pr. 1. februar
1999 at oprette et korps af opsøgende medarbejdere
– ”Projekt Gadeplan”. Baggrunden herfor
var meldinger fra fritids- og ungdomsklubber,
familiecentre, skoler, politi, og andre som
beskæftiger sig med børn og unge om, at der til
stadighed er problemer med grupper af børn og
unge som enten dropper ud/smides ud af eksisterende
tilbud eller, som slet ikke bliver tiltrukket
heraf. Disse børn og unge danner i stedet
deres egne normer på gaden, og tilbringer en
uforholdsmæssig stor del af deres tid uden reel
voksenkontakt.
Projektet støttes af midler fra statslige puljer.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Kortlægning af problemernes omfang.
• Evaluering af resultaterne af ”Projekt Gadeplan”.
• Forslag til fremtidige tiltag på området på
baggrund af evalueringen.
Kapitel 1 – Politikområ der 43

DELOMRÅDE: FOLKESKOLEN
MÅLSÆTNINGER
Alle børn i kommunen skal sikres en vis ensartethed
i det samlede undervisningstilbud og i tilbudet
om skolefritidsordning. Den enkelte skole
skal:
• Have betryggende og hensigtsmæssige
rammer for undervisningen og skolefritidsordningen.
Alle klasser skal have eget hjemklasselokale.
• Opfylde og udnytte nye krav og muligheder for
folkeskolen, herunder ny teknologi, nye undervisningsformer
og temaer.
• Sikre at elementer fra det nære samfund inddrages
for at fremme åbenhed og kendskab
hertil.
• Styrke naturkendskab og miljøbevidsthed.
• Fremme integration af skolefritidsordningen på
skolen, således at der skabes større sammenhæng
i fritids- og undervisningsdelen.
• Udbygge samarbejdet med daginstitutionerne
og klubberne om overgangen fra henholdsvis
daginstitution til skolefritidsordning og fra
skolefritidsordning til klub.
• Skabe reelle valgmuligheder for elever i 10.
klasse.
• Tilstræbe nærhedsprincippet ved organisering
af specialundervisningen.
• Arbejde mod en målbevidst integration af tosprogede
elever i undervisningen, hvilket skal
ske i gensidig respekt for de to-sprogedes kulturbaggrund
og de danske samfundsnormer.
• Aktivt støtte samarbejdet om en effektiv benyttelse
af skolens lokaler til folkeoplysnings- og
foreningsformål.
• Fremme den internationale dimension i undervisningen
og forståelsen for andre sprog og
kulturer, bl.a. ved at søge kontakt med kommunens
venskabsbyer.
• Sætte mål for skole-hjem samarbejdet, herunder
samarbejdet mellem hjemmet og skolefritidsordningen.
Der skal ske en stadig vurdering
af kvaliteten. Hver skole skal udarbejde
lokale mål for egen virksomhed.
BAGGRUND
”Barnet i Centrum” er Høje-Taastrup Kommunes
overskrift for alt arbejde med børn såvel i skolen
som i sundhedsordningen, daginstitutioner,
skole-fritidsordninger og klubber.
Projekt ”Barnet i Centrum” blev igangsat ved en
beslutning i byrådet i efteråret 1997. En række
arbejdsgrupper med repræsentanter for forældre,
medarbejdere og andre interesserede er fremkommet
med ideer og konkrete forslag på en
lang række områder med det formål, at det skal
blive endnu bedre at være barn i Høje-Taastrup
kommune.
På skoleområdet omfatter det bl.a. arbejdet med
en endnu bedre skolestart, overgangen mellem
daginstitutioner og skole og mellem skole og
klubber, en ændret udskolingsmodel for 10. klasse,
en udbygning af Torstorp Skole til at omfatte
børnehaveklasse – 9. klasse, m.m.
Under ”Barnet i Centrum” er på folkeskoleområdet
i 1998 igangsat udviklingsprojektet ”Folkeskolen
år 2000”. Det er et landsdækkende udviklings-projekt,
der er etableret som et samarbejde
mellem Undervisningsministeriet, Danmarks
Lærerforening og Kommunernes Landsforening.
Der er opstillet otte konkrete områder med det
formål at sætte fokus på kvaliteten i folkeskolens
undervisning, herunder bl.a. de kommunale mål
for skolevæsenets udvikling, undervisningen af
den enkelte elev med afsæt i det enkelte barns
egne forudsætninger, samarbejdet mellem skole
og forældre, skolebygningernes indretning og
anvendelse, tilpasning til det stigende elevtal
m.v.
Dette projekt skal både lokalt og landsdækkende
evalueres medio år 2000.
44
Kapitel 1 – Politikområ der

OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Gennemførelse, evaluering og videreudvikling
af projektet ”Barnet i Centrum”, herunder
”Folkeskolen år 2000”.
Kapitel 1 – Politikområ der 45

Politikområde: Kultur og fritid
MÅLSÆTNINGER
• At der lægges vægt på samvirke/samarbejde
mellem den professionelle kultur og den folkelige
kultur.
• At kulturpolitikken skal tilgodese alle aldersgrupper.
• At understøtte aktiviteter, der kan fremme
fælles kulturel oplevelse og aktivitet.
• At lokalområdernes egenart bevares og
udvikles.
• At kulturpolitikken skal øge kommunens
attraktion som handels- og erhvervscenter
samt tiltrække nye borgere.
• At styrke mulighederne for at forskellige
aldersgrupper kan dyrke idræt.
BAGGRUND
Høje-Taastrup Kommune ønsker at sikre borgerne
mulighed for at udfolde interesser og evner
gennem et bredt og varieret kultur- og fritidstilbud.
Alle byområderne skal indeholde åndehuller til
fysisk udfoldelse på en uforpligtende måde:
legepladser, boldpladser og grønne områder.
De folkeoplysende aktiviteter i kommunen er
opstået gennem borgernes egne initativer ved
etablering af aftenskoler, klubber og foreninger,
og der er et rigt foreningsliv i kommunen.
Høje-Tastrup kommune vil arbejde tæt sammen
med foreningslivet med henblik på at udvikle
den folkeoplysende virksomhed.
For at give borgerne en nem adgang til kulturelle
institutioner og aktiviteter er de kulturelle tilbud
overvejende placeret decentralt i de forskellige
lokalområder.
Der er et hovedbibliotek og 7 filialer, placeret så
alle større lokalområder har eget bibliotek. Der er
tre mødecentre og to forsamlingshuse. Taastrup
Kulturcenter, Medborgerhuset og Hedehuset stiller
lokaler til rådighed for foreningerne, og alle
huse står desuden selv for kulturelle aktiviteter.
Der er et stort antal foreninger indenfor det kulturelle
område. Foreningerne kan søge kommunalt
tilskud til drift og arrangementsvirksomhed.
De kulturelle foreninger spiller en stor rolle i det
samlede kulturelle aktivitetsniveau i kommunen.
Politikområdet er opdelt i forskellige temaer, der
på de næste sider beskrives særskilt.
46
Kapitel 1 – Politikområ der

Tema: Fremtidens folkebiblioteker
MÅLSÆTNINGER
• Bibliotekernes udvikling sker i overensstemmelse
med brugernes behov.
• Virksomheden fremtidsrettes i takt med den
informationsteknologiske udvikling.
• Åbningstiderne skal være bekvemme og
relevante for borgerne.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udbygning af bibliotekernes informationsteknologi.
• Biblioteksstrukturen.
• Overveje muligheder for placering af Hedehusene
Bibliotek i nybyggeri ved Hedehuset.
• Udvikling af betjeningen af unge.
• Brugerindflydelse.
BAGGRUND
Den decentrale struktur på folkebiblioteks-området
er med til at understøtte lokalområdernes
egen identitet. Decentraliseringen har både fordele
og ulemper, da der er bundet en del ressourcer
i bygninger og lejemål og i et stort antal
åbningstimer.
Bibliotekerne har i mange år været garanten for,
at alle borgere uanset uddannelse og indkomst
har kunnet få den viden og information, de har
brug for. Mængden af information er stigende
og behovet for information er øget. Det betyder,
at bibliotekernes tilbud skal udvikles. Informationen
skal i stigende udstrækning findes på elektroniske
medier. Den nye informationsteknologi
skal tilpasses brugergruppernes særlige behov.
Teknologien åbner mulighed for, at borgerne
hjemmefra på egne pc´ere kan se, hvilke materialer
biblioteket har og bestille de ønskede materialer.
Kapitel 1 – Politikområ der 47

Tema: Teater
MÅLSÆTNINGER
• At synliggøre Taastrup Teater som en positiv
og identitetsskabende faktor.
• At skabe en bygning, som lever op til de krav,
som stilles af brugerne.
• At udvikle Arenaen i Hedeland som både et
lokalt og regionalt kulturelt tilbud.
BAGGRUND
Taastrup Teater er et professionelt teater i henhold
til Teaterloven, og staten afholder derfor
mindst halvdelen af teatrets driftsomkostninger.
Ved valg af repertoire lægges vægt på teaterstykker,
der også henvender sig til børn og unge.
Teatret har et udstrakt samarbejde med institutioner
og foreninger i kommunen.
Teatret har en turnévirksomhed, der medvirker til
at styrke kommunens profil.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At udvikle teaterfaciliteterne så de lever op til
såvel egnsteatrets som teaterforeningens
behov.
• At udvikle forslag til forbedringer af faciliteterne
i Arenaen i Hedeland i samarbejde med
interessenterne.
Teatret er beliggende i den tidligere festsal ved
Selsmoseskolen. Gennem årene har amt og kommune
bidraget til moderniseringer og udvidelser.
Der er dog stadig behov for faciliteter som billetkontor,
bagscene m.m.
Ud over Tåstrup Teater giver Arenaen i Hedeland
enestående muligheder for større kulturelle
arrangementer. Det forventes, at interessentkommunerne/amterne
i Hedeland fremover vil stå for
eller støtte mindst ét større arrangement om året
i Hedeland.
48
Kapitel 1 – Politikområ der

Tema: Vestskov-projekt, museer og lokalarkiv
MÅLSÆTNINGER
• At etablere et kulturhistorisk Museum på
Kroppedal i samarbejde med andre interessenter.
• At videreudvikle Hedeland, Vestskoven og Ole
Rømers Museum som regionale attraktioner.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Planlægning og projektering af et kulturhistorisk
museum på Kroppedal.
• Undersøge mulighederne for udvidelse af areal
til arkivformål.
BAGGRUND
I forbindelse med Vestskovens 25 års jubilæum
indgik kommunen samarbejde med Albertslund
og Ledøje-Smørum kommune kaldet ”Danmarkshistorien
i Vestskoven”. Man har fra 1992 arrangeret
en række aktiviteter omkring det kulturelle
landskab i Vestskoven.
Som fortsættelse af projektet drøftes etablering
af et Kulturhistorisk Museum placeret i Vestskoven
ved Kroppedal.
Institutionen Ole Rømer Museet og Byhistorisk
Samling og Arkiv er en selvejende institution
med kommunalt tilskud. Museet har søgt om
statsanerkendelse, der hvis den opnås vil betyde,
at virksomheden kan få tilskud fra staten. Ole
Rømer Museet, bor til leje på gården Kroppedal,
og Byhistorisk Samling og Arkiv, har til huse i
kommunens ejendom, Blaakildegaard.
Der er et stigende besøgstal i de to afdelinger og
der er problemer med at finde plads til opbevaring
og præsentation af arkivalier og genstande.
Kapitel 1 – Politikområ der 49

Tema: Aktiviteter i lokalområderne
MÅLSÆTNINGER
• Medvirke til at skabe netværk og normdannelse
for det lokale samvær til gavn for børn
og unge.
• Skabe rammer for at voksne påtager sig et
ansvar for livet i lokalområdet.
• Skabe rammer for at børn og unge og eventuelle
ressourcesvage grupper gives og påtager
sig et ansvar.
• Udvikle samarbejdet mellem de frivillige og de
professionelle.
• Øge skolers og institutioners relationer til
lokalområdet.
• Øge lettilgængelige og uformelle aktivitetsmuligheder
for borgerne.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Et samarbejde med boligområderne om
boligsociale projekter.
• Udvikling af fritidsmuligheder i boligområderne.
• Udvikling af alternative fritidstilbud for børn
og unge og eventuelle ressourcesvage grupper,
der ikke tiltrækkes af de etablerede tilbud.
BAGGRUND
Kommunen ønsker at være med til at skabe bedre
sammenhænge i lokalområderne, i de senere
år er der igangsat mange aktiviteter, som har
skabt grobund for udvikling af et samarbejde.
Decentralisering af faciliteterne i kommunen
er et princip, da det er vigtigt for borgerne at
have muligheder for udfoldelse og aktivitet i
nærmiljøet.
50
Kapitel 1 – Politikområ der

Tema: Idræt
Tema: Folkeoplysning
BAGGRUND
Der er mange idrætsfaciliteter i kommunen, placeret
decentralt i de forskellige byområder. Der
lægges stor vægt på, at haller og anlæg udnyttes
optimalt, så alle der ønsker at udøve idræt har
en mulighed herfor.
Antallet af ældre, der ønsker at dyrke idræt om
dagen er stærkt stigende, og denne tendens vil
fortsætte i hele planperioden. Ved en optimal
planlægning arbejdes der på at give denne gruppe
mulighed for at benytte faciliteterne i dagtimerne.
I planperioden arbejdes med udformning af en
idrætspolitik. Når idrætspolitikken er vedtaget,
gennemgås strukturen på idrætsområdet, så den
bedst mulig understøtter den vedtagne politik.
Som oplæg til en debat om idrætspolitikken
har folkeoplysningsudvalget i 1999 udsendt et
oplæg, der gennemgår tendenser og muligheder.
MÅLSÆTNINGER
• At alle faciliteter udnyttes optimalt.
• At der er fritidstilbud i alle større lokalområder.
BAGGRUND
Der er et stort antal fritidsforeninger i kommunen.
En stor del af disse foreninger får stillet
lokaler til rådighed af kommunen, da de fysiske
rammer er væsentlige for den folkeoplysende
virksomhed.
Kommunen lægger op til, at foreningerne samarbejder
med øvrige institutioner og organisationer,
som arbejder med børn og unge. Et sådant
samarbejde sikrer sammenhæng og koordination
af tilbuddene samt bredt sammensatte tilbud.
Høje-Taastrup Kommune arbejder tæt sammen
med foreningslivet, da dette er en forudsætning
for at udvikle den folkeoplysende virksomhed.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Vedtagelse af idrætspolitik.
• Gennemgang af strukturen på idrætsområdet.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At der udarbejdes overordnede målsætninger
for fritids-, idræts- og kulturlivet.
• At aktivere de ældre i det etablerede foreningsliv.
• Støtte til samarbejdet mellem foreninger og
institutioner.
Kapitel 1 – Politikområ der 51

Politikområde: Det sociale område
DELOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSPOLITIK
MÅLSÆTNINGER
• Alle personer på offentlig forsørgelse, så som
kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge,
skal have aktive tilbud frem for
passiv forsørgelse. Alle borgere, der henvender
sig til kommunen for at modtage offentlig forsørgelse
vil blive aktiveret med det samme.
• Kommunens tilbud med henblik på ansættelse
og arbejdsfastholdelse på det ordinære
arbejdsmarked gives med udgangspunkt i
ressourcer hos den enkelte.
• Høje-Taastrup Kommune yder en aktiv indsats
i udviklingen af samarbejdsrelationer med
andre aktører på arbejdsmarkedet med henblik
på ansættelse af og arbejdsfastholdelse for
ledige og sygedagpengemodtagere på det
ordinære arbejdsmarked.
• Aktivering skal kunne bestå i jobtilbud med
undervisningselementer, f. eks. praktikophold,
uddannelsesstillinger og lignende.
BAGGRUND
Kommunen har en vedtaget arbejdsmarkedspolitik.
I den beskrives de overordnede målsætninger
og principper for hvordan kommunens borgere
på offentlig forsørgelse hurtigt får mulighed for
ordinært arbejde. Arbejdsmarkedspolitikken er
under revision, nyt forslag forventes vedtaget
efteråret 1999.
På grund af den positive udvikling i beskæftigelsen
i de seneste par år, er der sket et fald i antallet
af modtagere af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.
Udviklingen har betydet at den
aktuelle målgruppe for aktivering, er personer
med meget begrænset eller slet ingen erfaring
fra arbejdsmarkedet, svag uddannelsesbaggrund,
længerevarende ledighed samt fysiske, psykiske,
sociale eller misbrugsproblemer, der vanskeliggør
en (gen-)etablering af relationer til arbejdsmarkedet.
Til gengæld har antallet af sygedagpengemodtagere
gennem samme periode været stigende.
Årsagen hertil vurderes at være det stigende
antal personer i arbejde. En stigning som blandt
andet har bevirket, at de svagere grupper af personer
er kommet i gang.
For om muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere
ydes der en tidlig indsats overfor
samtlige modtagere af sygedagpenge. Kommunens
tilbud til denne gruppe består blandt
andet af arbejdsprøvning i kommunen.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udmøntning af ny arbejdsmarkedspolitik.
• Etablering af Jobbank med ledige stillinger
indenfor forskellige områder hos såvel private
som offentlige arbejdsgivere.
• Igangsættelse af initiativer med henblik på
etablering af tværfaglige samarbejdsrelationer
om aftalebaserede skåne- og fleksjob.
52
Kapitel 1 – Politikområ der

DELOMRÅDE: ÆLDRE OG HANDICAPPEDE
MÅLSÆTNINGER
• Det er byrådets mål at støtte ældre, syge og
handicappedes mulighed for at opretholde en
tryg og selvstændig tilværelse.
• Målet er gennem en aktiv forebyggende og
sundhedsfremmende indsats at minimere
behovet for egentlige hjælpeforanstaltninger.
Når hjælpeforanstaltninger iværksættes, er
målet at vedligeholde eller udvikle borgerens
funktionsniveau.
• Generelt skal borgeren sikres medbestemmelse
omkring egen situation. Valgfriheden skal ikke
gælde ydelsernes omfang, men der etableres
valgmuligheder med hensyn til ydelsernes art
og med hensyn til, hvem der skal levere ydelserne.
• Kommunens ydelser og service på ældreområdet
tilrettelægges med udgangspunkt i
borgerens ressourcer og efter principper om
borgerens ansvar for egen situation, sundhed
og omsorg, bolig og sociale netværk.
• Som et væsentligt element i kommunens forebyggende
indsats indgår et differentieret tilbud
om forskellige boformer, afhængig af borgerens
helbred eller handicap.
BAGGRUND
Kommunen har vedtaget en politik på ældre- og
handicappetområdet sommeren 1999. Målsætningerne
heri skal sikre kommunens borgere en
ensartet og tilstrækkelig støtte i deres dagligdag.
Antallet af ældre forventes at stige i de kommende
år, antallet af personer over 67 år forventes at
stige med 23% indtil 2006. Det stiller krav om
en mere effektiv udnyttelse af kommunens ressourcer,
hvis ikke omkostningerne skal stige voldsomt.
Det er vigtigt at der også i fremtiden kan
ydes et højt serviceniveau, således at kommunens
ældre får en tryg og værdig alderdom.
Antallet af handicappede ventes ligeledes at stige.
Årsagen til stigningen skyldes tildels at Høje-
Taastrup Kommune huser mange bofællesskaber
for handicappede og har etableret mange tilbud
til gruppen. Hermed har kommunen virket som
en naturlig magnet for familier med handicappede
børn. Udfordringen i fremtiden bliver, at sikre
tilstrækkelige tilbud de disse borgere, så de kan
udvikle deres færdigheder og få et værdigt liv.
OPGAVE 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for en politisk plan for
området.
Kapitel 1 – Politikområ der 53

Tema: Ældreområdet
Tema: Handicappede
BAGGRUND
Området vil i de kommende år blive præget af
en stigende ældrebefolkning og dermed et voksende
udgiftspres hvis det nuværende serviceniveau
skal holdes. I dag diskuteres hvorledes den
fremtidige hjemmepleje skal sammensættes.
Høje-Taastrup Kommune har en velfungerende
hjemmepleje, der tilbyder ydelser indenfor pleje
og omsorg, rengøring og indkøb. Kommunen
har 4 plejehjem og det er planlagt at indvie et
nyt i Torstorpområdet i 2000.
Det stigende antal ældre betyder også stigende
efterspørgsel efter andre kommunale tilbud
såsom ældreidræt, biblioteker og kulturtilbud.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for en udmøntning og opfølgning
af målsætningerne ved:
• Indførelse af en decentral struktur baseret på
mål- og rammeaftaler, som beskriver de overordnede
målsætninger og indsatsområder.
• Etablering af kvalitets og kompetence udviklingsprojekt
samt et centralt visitationskorps.
Projektet skal sikre kvalitet, fremtidige rekruttering
og ensartethed i hjemmeplejen.
• Etablering af ældrevenlige boliger. I 1999
igangsættes bygningen af et nyt plejecenter
med 50 boliger i Torstorp. Desuden ventes en
velfungerende del af ældrebefolkningen at
efterspørge nye boligformer såsom bofællesskaber
og oldekoller.
MÅLSÆTNING
• Tilbuddene til handicappede skal være alsidige,
tidssvarende og tilstrækkelige til at dække
behovet.
BAGGRUND
Antallet af handicappede har gennem flere år
været stigende i Høje-Taastrup Kommune. Det
skyldes dels den almindelige samfundsudvikling
og dels at Høje-Taastrup Kommune traditionelt
har etableret mange tilbud til gruppen. Det har
været medvirkende til at tiltrække familier med
handicappede børn.
Høje-Taastrup Kommune driver en række bofællesskaber
og har etableret tilbud såsom børneog
voksenklubben Højgården.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for udmøntning og opfølgning
af målsætningerne ved:
• Etablering af et støtte- og kontakt-personkorps
for psykisk handicappede.
• Etablering af en ledsageordning for fysisk
handicappede.
54
Kapitel 1 – Politikområ der

Delområde: Boligsociale aktiviteter
MÅLSÆTNINGER
• De boligsociale aktiviteter skal medvirke til at
skabe engagement og ansvarlighed i boligområdet.
• Der skal skabes bedre rammer for børn og
unges leg og fritid i bebyggelsen.
• Der skal skabes tryghed hos beboerne ved
færden i det nære boligområde.
• Kriminalitet og misbrug blandt børn og unge
skal forebygges.
• Aktiviteterne skal medvirke til at give boligområdet
en fælles identitet.
• Aktiviteterne skal skabe øget fællesskab og
netværk der kan medvirke til øget selvhjælp til
problemløsning.
• Aktiviteterne skal medvirke til fremme integrationen
hos tosprogede beboere.
• Aktiviteterne skal medvirke til at styrke beboernes
miljø- og ressourcebevidsthed.
Høje-Taastrup Kommune udfører i samarbejde
med boligorganisationerne byudvalgsprojekter i
Charlottekvarteret (VIBO og DFB), Gadehavegård
(DFB) og Tåstrupgård (AKB). Projekterne finansieres
dels af projektmidler fra Socialministeriet og
dels af Høje-Taastrup Kommune. Formålet med
projekterne er at udmønte målsætningerne for
de boligsociale aktiviteter i de enkelte boligområder.
Udvikling af yderligere boligsociale projekter skal
ske i et tæt samarbejde mellem kommunen og
boligafdelingerne. Kommunen har mulighed for
at ansøge By- og Boligministeriet om støtte til
projekter, der bl.a. kan modvirke sociale problemer
i boligområderne og i de enkelte bydele. I
den forbindelse skal kommunens bydele analyseres
med henblik på en prioritering af indsatsen.
(Se også afsnittet om By og Boligpolitik og om
Bæredygtig Byudvikling.)
BAGGRUND
Gennem de seneste år har der fra politisk side
været en øget fokusering på forhold af betydning
for lokalområdets generelle velfærd og det
interne samspil i området. Det er sket udfra en
konstatering af, at enkelte boligområder er
karakteriseret af meget marginaliserede befolkningsgrupper
med store sociale problemer. En
række uheldige følgevirkninger kan medføre, at
disse boligområder kommer ind i en ond cirkel,
hvor negative tendenser forstærkes og dermed
skaber yderligere problemer.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Fortsættelse og forankring af byudvalgsprojekterne
i Charlottekvarteret, Gadehavegård og
Tåstrupgård.
• Samarbejde med boligorganisationerne om,
at kommunen i en forsøgsperiode overtager
boliganvisningen til en større andel af de
almene boliger.
For at bremse og vende denne udvikling har
Høje-Taastrup Kommune etableret en række
boligsociale aktiviteter, ligesom kommunal anvisningsret
til ledige lejligheder forventes at medføre
en mere positiv udvikling i lokalområderne.
Kapitel 1 – Politikområ der 55

DELOMRÅDE: INTEGRATIONSPOLITIK
MÅLSÆTNINGER
• Alle flygtninge og indvandrere skal kunne tale
og forstå dansk.
• Alle flygtninge og indvandrere skal være
selvhjulpne og selvforsørgende.
• Alle flygtninge og indvandrere skal kunne
indgå i samfundslivet på lige fod med den
øvrige befolkning.
• Integrationsindsatsen bygger på et princip om
gensidigt ansvar, og omfatter rettigheder og
pligter i en afbalanceret sammensætning.
BAGGRUND
I de seneste år har der i Høje-Taastrup Kommune
været en øget fokusering på indsatsen omkring
integration af flygtninge og indvandrere. Der har
været interesse for hvilke tilbud kommunen kan
give, og hvilke kommunen skal give som følge af
ny lovgivning på området.
Den nye lovgivning betyder, at kommunen får
hovedansvaret for integrationen af flygtninge og
indvandrere.
Kommunens integrationsindsats skal medvirke til,
at den enkelte flygtning/indvandrer kan klare sig
i det danske samfund. Integrationsindsatsen skal
motivere den enkelte flygtning/indvandrer til at
tage medansvar for sin egen integration i samfundet.
Børn og unge skal i samme omfang som andre
børn og unge sikres lige vilkår og muligheder.
Det er især vigtigt, at indsatsen overfor børn og
unge sker så tidligt som muligt, med det mål at
forbedre børnenes og de unges muligheder i det
danske samfund, både under opvæksten og
senere i voksenlivet.
Flygtninge og indvandrere i Høje-Taastrup Kommune
tilbydes mulighed for at opnå dansksproglige
færdigheder, der gør det muligt at færdes i
og kommunikere med det omgivende samfund
uden problemer. For de voksnes vedkommende
ved tilbud om undervisning. For børnenes vedkommende
ved at skabe de nødvendige rammer
for at deres danskkundskaber og deres begrebsforståelse
er så velfunderet inden skolestart, at de
kan følge undervisningen på normal vis.
Flygtninge og indvandrere, der ikke er i beskæftigelse
ved et almindeligt arbejde eller i gang med
et uddannelsesforløb, tilbydes arbejde, enten ved
et støttet job eller via aktivering.
Flygtninge og indvandrere skal præsenteres for
og inddrages i deres boligkvarters lokale klub- og
foreningsliv, samt i det lokale demokrati. Der skal
igangsættes initiativer, som giver mulighed for at
indvandrere og flygtninge kan øge indsigten i
egen og det omgivende samfunds kultur, herunder
en tydeliggørelse af fælles træk og forskelle,
der har betydning for integrationen.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Beskrivelse af nuværende arbejdsopgaver i
forhold til indvandrere og flygtninge.
• Udvikling af arbejdsmetoder, herunder sikring
af faglig viden.
• Afklaring af snitflader til andre forvaltningsområder,
herunder specielt børn og unge
området.
• Udarbejdelse af struktur for arbejdet f.eks. ved
uddannelse af ”specialister”.
56
Kapitel 1 – Politikområ der

Kapitel 2
Byer og landsbyer
57

58
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

Taastrup
MÅLSÆTNINGER
• Taastrup skal være en levende stations- og
handelsby.
• En by, der fungerer som en helhed.
• En by, der kan tilbyde sine borgere de bymæssige
aktiviteter, der er nødvendige for
dagliglivet.
• En by med mange fodgængere og cyklister i
gaderne.
• Bymidten omkring Køgevej skal styrkes som
hele byens mødested.
• En by med en kommunal service, der bidrager
til et bedre byliv.
• Taastrup skal desuden give sine borgere et
godt udgangspunkt for at deltage i bylivet i
Hovedstadsregionen.
• Byens kvaliteter og identitet skal udvikles i et
samarbejde mellem borgerne, foreningerne,
erhvervslivet, og byrådet.
• De grønne kiler, der trækker landskabet helt
ind i bymidten skal byde på rige naturoplevelser
og samtidig være levende mødesteder for
borgerne i fritiden.
BAGGRUND
Taastrup ligger på Vestegnen omkring 20 km
vest for Københavns city. Den afgrænses mod
nord og øst af Holbækmotorvejen mod syd af
Sydskellet og mod vest af Hveen Boulevard, der
danner adskillelsen mellem Taastrup og Høje
Taastrup By.
Taastrup er kommunens største by, her bor 47%
af kommunens borgere.
Byens ældre, centrale dele er opstået som stations-
og handelsby på jernbanen København-Roskilde
i perioden fra midten af 1800-tallet til midten
af 1900-tallet. De moderne bydele er opstået
som forstadsbebyggelser. I løbet af 1970’erne og
80’erne fik byen overvejende karakter af forstad
eller ”soveby”. De senere år er det offentlige liv
– bylivet igen begyndt at blomstre: der er opstået
en række spisesteder, musik- og teaterliv,
flere mennesker på gaden. Taastrup er gradvist
blevet et bedre sted at leve – ikke kun et godt
sted at bo.
Taastrup har kvaliteterne til igen at blive ”en
rigtig by”. Den har en gammel velfungerende
bymidte med butiksstrøg, værtshuse, spisesteder,
medborgerhus, teatre, læger, tandlæger og
andre liberale erhverv, boliger og ældre bevaringsværdige
huse. Byen har en station, der dagligt
anvendes af 5.000 mennesker, og der er
godt 6.000 biler i byen. Den har moderne bydele
af høj kvalitet, skoler og børneinstitutioner i
et omfang der opfylder borgernes behov. I byens
udstrakte grønne områder er der gennem de
senere år gennemført store forbedringer. Den
har et omfattende erhvervsliv med et antal jobs,
der svarer til antallet af borgere, der er i arbejde
– ca. 12.000. Gennem de senere år har der
været en stigende interesse for byens kvaliteter,
dens historie, bygninger, grønne områder m.v.
Taastrup har imidlertid også sine mangler.
Miljøet i bymidten er i høj grad præget af bilerne
– støj, os og gennemkørende trafik. Visse bygningsændringer,
skiltning m.v. er foretaget på en
måde, der forringer bymiljøet i stedet for at forbedre
det. Fodgængere og cyklister, som er på
vej til og fra bymidten, eller som færdes i bymidten
har for dårlige vilkår. Mange grønne områder
kan virke lidt ensformige, forsømte og kedelige.
Indenfor detailhandelen har det vist sig vanskeligt
at fastholde borgernes indkøb af dagligvarer
i byen. Denne udvikling kan på sigt gøre det
vanskeligt at fastholde også handelen med
udvalgsvarer i bymidten.
I de kommende år vil det være forbedringen af
bymidten og byens grønne områder, der er af
afgørende betydning for udviklingen af et bedre
Taastrup.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 59

AREALANVENDELSE
I Taastrup bor omkring 22.000 mennesker. Det
svarer til 47% af hele kommunens befolkning.
Byen dækker 10% af kommunens areal.
BOLIGER
Byen har 9.500 boliger. Der er lidt flere ejerboliger
end lejerboliger og en stor andel er tæt-lav
boliger.
Boligerne i Taastrup har en bred sammensætning
med stor variation af størrelser, antal værelser,
alder m.v. Sammensætningen svarer temmelig
nøje til kommunens og amtets gennemsnit.
Vægten ligger på nyere familieboliger med 3-4
værelser – i alt 52,9%. Det skyldes de store boligområder
med parcel- og rækkehuse, der blev
opført i 1960’erne og 70’erne.
Taastrup er præget af mange rækkehuse og
andet tæt/lavt byggeri – i alt 36,4% af boligerne.Generelt
opleves boligerne og boligområderne
stadig som tidssvarende og attraktive; men
omfanget af borgernes aktiveter med ombygning
og modernisering er stigende.
OFFENTLIG SERVICE
Der er i Taastrup:
27 daginstitutioner, 5 skoler.
Der er skolefritidsordninger ved hver af skolerne.
4 fritids- og ungdomsklubber,
1 ungdomsskole,
Medborgerhuset,
Kulturcentret Poppel Alle,
Taastrup Idrætshaller,
Taastrup Idræts-park/svømmehal,
Nyhøj Idrætsanlæg.
OPGAVER 2000 – 2004
• Byrådet vil arbejde for en helhedsplan for
bymidten ved Køgevej på baggrund af
arkitektkonkurrencen om bymidten samt
byrådets målsætninger for byen.
• Der skal udarbejdes en grøn strukturplan for at
skabe en mere varieret bynatur og etablere
mødesteder for borgerne.
Taastrups andel af areal
Boligstørrelser
Taastrup by (10%)
1-2 rum (25%)
3-4 rum (53%)
5 rum + (22%)
Taastrups andel af befolkningen
Boligtyper
Taastrup by (47%)
åben-lav (22%)
tæt-lav (31%)
etagehuse (47%)
60
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

Bydele i Taastrup, med
angivelse af stationsnære
område og af bymidte.
Taastrup Nord
Stationsbyen
Bymidte
Taastrup Vest
Taastrup Øst
Bydele i Taastrup
Bydele
Afgrænsning af hovedområde
Det stationsnære område
14000
Befolkningsprognose Taastrup
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
0-6 år
7-16 år
17-24 år 25-65 år over 66 år
1999
2001 2003 2005 2007
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 61

BÆREDYGTIG UDVIKLING
MÅLSÆTNINGER
• Etablering af arbejdspladser og boliger for
byens egne borgere gennem en bedre udnyttelse
af stationsområdet og området ved
Mølleholmen.
• Stitrafik skal udgøre størstedelen af bytrafikken.
• Nedbringe forbruget af varme, el og vand i
offentlige og private bygninger.
• Fremme af miljøvenligt byggeri og modernisering.
• Byens grønne områder skal ikke belaste miljøet
men bidrage til byens kredsløb.
BAGGRUND
En af de store ressourceslugere er pendlingen.
Selvom byen har en nogenlunde balance mellem
arbejdspladser og beskæftigede, er der en ubalance
mellem de bosattes kvalifikationer og den
lokale erhvervssammensætning. Dette gør
erhvervspolitikken til en vigtig del af målene for
en bæredygtig udvikling.
I Taastrup opvarmes mere end 80% af boligerne
af fjernvarme, der for størstedelen hentes som
spildvarme fra el-produktionen i Avedøre.
Landområderne omkring byen gør det muligt at
tilvejebringe lokalt producerede fødevarer.
Udover opgaverne vist i oversigten her på siden
er der i kapitel 1, under plantemaet Bæredygtig
udvikling beskrevet en række generelle opgaver
der også berører Taastrup by.
OPGAVER 2000 –2004
Byrådet vil arbejde for:
• Nybyggeri herunder ældrekollektiv ved Mølleholmen
søges opført som miljøvenligt byggeri.
62
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

ERHVERV
MÅLSÆTNINGER
• En erhvervsudvikling der tilgodeser kommunens
behov for virksomheds- og jobudvikling
• Fremme mulighederne for lokal beskæftigelse.
• I erhvervsområderne i de nordlige og vestlige
dele af Taastrup skal den nuværende karakter
fastholdes, således at man generelt undgår
omdannelse til kontorområder.
• I stationsområdet skal muligheder for omdannelse
til kontor- og serviceerhverv fremmes.
BAGGRUND
Ervhervslivets udvikling og omstilling har fulgt
den generelle samfundsudvikling. Fra stationsbyens
oplandshandel og fødevare- og konfektionsfabrikation
til mere moderne industri-, lagerog
servicevirksomhed i byens vestlige og nordlige
del.
I de senere år har væksten i samfundet generelt
ligget indenfor kontorprægede servicevirksomheder.
I Taastrup har man mærket et pres for
omdannelse af villaer langs Køgevej og erhvervsejendomme
i industriområderne til forskellige
serviceerhverv.
I Taastrup er der balance mellem antallet af
beskæftigede og antallet af jobs. Samtidig rejser
mange ud af byen efter jobs. Det kan skyldes, at
de typer af job der findes lokalt ikke svarer til
borgernes behov. Der er især et underskud af
jobs for ufaglærte og for funktionærer indenfor
offentlig og privat servicevirksomhed.
Det er et mål for den erhvervspolitiske indsats
dels at fastholde karakteren af de traditionelle
erhvervsområder i den nordlige og vestlige del af
Taastrup og tiltrække virksomheder med jobs for
ufaglærte, dels at udvikle eksisterende og nye
servicevirksomheder i bymidten gennem fortætning.
Samtidig kan det være væsentligt at udvikle
erhvervsmiljøer der giver mulighed for et positivt
samspil mellem virksomhederne, fremfor f.eks.
miljøkonflikter.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Forandringer i bymidten med henblik på at
skabe muligheder for attraktive jobs indenfor
servicesektoren.
• Undersøge muligheder for og fordele ved lokal
beskæftigelse.
• Handlingsplan for Klovtofte Erhvervsområde
med udgangspunkt i den afholdte idékonkurrence.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 63

BOLIGER
KULTUR OG FRITID
MÅLSÆTNINGER
• At skabe mulighed for at etablere nye boligmiljøer
til de ’unge ældre’.
• At øge antallet af boliger i bymidten.
• At fastholde den høje standard i boligområderne.
BAGGRUND
Taastrup har varieret og bredt sammensat boligmasse
med en fordeling af ejer- og lejerboliger,
bolig- og husstandsstørrelse, der svarer til kommunens
gennemsnit. Dog med vægten på
større, nyere familieboliger. Det er et godt
udgangspunkt for et alsidigt byliv.
Udviklingen i samfundet af nye familie- og livsmønstre
og udviklingen af Taastrup sydøst i
retning af et ’sølvbryllupskvarter’ vil formentlig
betyde flere husstande uden børn. Det kan betyde,
at der bliver behov for nye boligtyper og
bomiljøer. De aktive ’unge ældre’ kan blive et
stort plus for bylivet i Taastrup, hvis man kan
undgå, at de flytter fra byen.
Man kan overveje at skabe mulighed for at etablere
nye typer boliger for husstande uden børn
f.eks. skabe muligheder for boliger til ’unge
ældre’ i bymidten, eller ældrekollektiver ved Mølleholmen.
MÅLSÆTNINGER
• Tilpasning af biblioteksstrukturen til borgernes
behov.
• At skabe tilstrækkelige idrætsfaciliteter i
nærområderne.
BAGGRUND
Der er flere idrætsfaciliteter i Taastrup: Taastrup
Idrætshaller, Taastrup Svømmehal og idrætsanlæg
og idrætsanlægget Nyhøj. Der er behov for
udvidelse af grusbanekapaciteten og der skal i
planperioden vurderes om der er behov for udvidelser
eller omlægninger.
Kommunens hovedbibliotek er placeret i et lejemål
i Taastrup Stationscenter. Der er filialbibliotek
i et lejemål i Blåkilde Centret og filialbibliotek
i kommunale lokaler ved Rønnevangscentret. Placeringen
af bibliotekerne giver en god dækning
af lokalområderne. Det kan overvejes om placeringen
af hovedbiblioteket er den rette eller om
et hovedbibliotek i kommunale lokaler i Høje
Taastrup på sigt vil være det bedste.
En central struktur giver mulighed for en bedre
udnyttelse af de samlede ressourcer til biblioteksdrift.
Decentralisering tilgodeser nærhedsprincippet
og ønsker om tilbud i nærområderne.
Det stigende antal gamle borgere medfører
behov for yderligere ældreboliger.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At skabe mulighed for ældrekollektiv ved
Mølleholmen.
• At helhedsplanen for bymidten åbner mulighed
for at indpasse byboliger.
• At videreføre bestræbelserne for at indpasse
ældreboliger.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Analyse og eventuel omlægning af idrætsstrukturen
under hensyntagen til idrætspolitikken.
• Analyse af biblioteksstrukturen.
Fordeling af ejer- og lejeboliger
ejerbolig (58%)
lejebolig (42%)
64
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

TRAFIK
MÅLSÆTNINGER
• Trafiksystemet skal skabe sammenhæng i byen
for borgere og virksomheder – på cykel, til fods
og i bil.
• Den gennemkørende biltrafik og dens gener for
byen skal reduceres.
• Der skal være god biladgang og tilstrækkelig
parkering til alle større trafikmål for byens
bilister.
• En stadig større andel af Taastrups interne
trafik foregår til fods eller på cykel, trafikmiljø
og sikkerhed skal forbedres for cyklister og
fodgængere.
BAGGRUND
Taastrup er opstået som trafikknudepunktet hvor
jernbanetrafikken København-Roskilde mødte
landevejstrafikken.
Den stigende biltrafik blev i løbet af 60’erne et
stadigt større problem for bylivet, i Taastrup som
mange andre steder. Bymiljøet blev belastet af
røg, støj og opdelt af de store trafikmængder.
Man søgte derfor at lede den gennemkørende
trafik udenom, ved at anlægge motorvejene og
Hveen Boulevard. Der er dog stadig en del gennemkørende
trafik mellem byområderne langs
Roskildevej øst for Taastrup og områderne syd
for Taastrup.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At påbegynde realisering af Trafiksikkerhedsplanen,
herunder:
- Fortsat trafiksanering af Køgevejsområdet.
- Ombygning af uheldsbelastede kryds,
Østerparken, Roskildevej/Køgevej, Hveen
Boulevard/Taastrupgårdsvej.
- Ombygning af Tåstrupgårdsvej.
- Ændring af adgangsforholdene i Klovtofte
Erhvervsområde.
- Miljøforbedring af Køgevej syd for Høje
Taastrup Vej, Tåstrupgårdsvej, og strækningen
Vejtoften-Skolevej-Høje Taastrup Vej.
- Forbedring af Taastrup Station som byens
trafikterminal.
- Trafiksanering i de ældre byområder herunder
’pip-kvarteret’ øst for bymidten.
- Forbedret skiltning.
- Etablering af sti langs Sydskellet.
- Anlæg af cykelstier langs Kirkevej og Skolevej.
- Der skal etableres et sammenhængende stinet
hvor det er muligt og sikres gode vilkår for
stitrafikanter i de ældre bydele, hvor det ikke
er muligt at etablere stier.
• I samarbejde med København Amt – en
helhedsplan for trafikbetjeningen af Taastrup
og Høje Taastrup fra syd.
• At de overordnede myndigheder etablerer
frakørsel fra Holbækmotorvejen til Roskildevej
mod øst.
Den gennemkørende trafik skal nedbringes yderligere,
og biltrafikken skal foregå på en måde,
der belaster bymiljøet mindst muligt. Dermed
kan Køgevej omdannes fra en hovedlandevej til
hovedgaden i Taastrup.
Stinettet i de nyere bydele er omfattende. Med
en forholdsvis begrænset indsats kan der her
etableres et sammenhængende stinet. Bortset fra
skoletrafikken foregår den største cykeltrafik dog
i de ældre bydele, hvor der generelt ikke er stier.
Her må der findes andre midler til at cykel- og
gangtrafikken kan forløbe trygt, behageligt og
effektivt.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 65

DETAILHANDEL
MÅLSÆTNINGER
• Taastrup skal kunne tilbyde sine borgere, at
alle væsentlige indkøb kan foretages i byen.
• Handelslivet i Bymidten ved Køgevej skal
styrkes, området udlægges til kommunecenter.
• Området ved IKEA, inklusive ’vindmøllegrunden’
og Electronic City anvendes som aflastningsområde
for detailhandel af regional
betydning. Der kan ikke etableres dagligvarehandel.
• Blåkildecentret og Rønnevangscentret søges
fastholdt som lokalcentre.
• Udenfor disse områder må detailhandelsarealer
indenfor hvert enkeltområde i almindelighed
ikke overstige 150 m 2 .
I aflastningsområderne vil det være hensigtsmæssigt
at fastholde det eksisterende område med
regional detailhandel ved Hveen Boulevard-
Roskildevej, IKEA/Electric City, inklusive ’vindmøllegrunden’
nord for Helgeshøj Alle, som
aflastningsområde for detailhandel. Området er
udlagt til butikstyper, der af arealmæssige og
andre grunde ikke kan indpasses i bymidten.
Rummeligheden i området udvides med
5000 m 2 .
BAGGRUND
Bymidten langs Køgevej er kommunens gamle
handelsgade. Det er her lykkedes at fastholde
en høj andel af Taastrupborgernes indkøb af
udvalgsvarer, mens indkøb af dagligvarer i
stigende grad foretages udenfor byen. Denne
udvikling kan på længere sigt true bymidtens
fremtid.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil i planperioden arbejde for:
• En helhedsplan for bymidten, der åbner
mulighed for at borgerne kan købe en større
del af deres forbrugsvarer i bymidten.
• En gradvis realisering af helhedsplan for
bymidten som opfølgning på arkitektkonkurrencen
om Køgevejs fremtid.
I den fremtidige planlægning for bymidten er
det derfor vigtigt at afklare hvorledes en større
del af borgernes indkøb af dagligvarer kan tilfredsstilles
i byen, især i bymidten. Oplandet for
handelen i bymidten er hele kommunen, da
Taatrup er udlagt til kommunecenter.
Blåkildecentret er et velfungerende lokalcenter.
Rønnevangscentret er p.t. lukket; men reservationen
til detailhandelsformål opretholdes indtil
videre. Oplandet for Blåkildecentret er Taastrup
sydøst. Oplandet for detailhandel i Rønnevangscentret
vil være Taastrup Vest mellem Høje
Taastrup Vej og Husmandsvej.
I Taastrup bymidte vurderes behovet for udvidelse
af etageareal til detailhandel at udgøre ca.
3.000 m 2 .
66
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

GRØN STRUKTUR
MÅLSÆTNINGER
• De grønne områder skal bidrage til at gøre
Taastrup til en bedre by at leve i.
• Området langs Mølleholmen kan anvendes
som grønt, rekreativt område for lokalområdet.
BAGGRUND
De grønne områder i Taastrup er anlagt i samme
tidsrum som udbygningen af byen. Mange af
områderne trænger til fornyelser dels som en
følge af ændrede krav og ændret brug af områderne
og dels p.g.a. ønskerne om omlægninger
af driften i en mere miljømæssig bæredygtig retning.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At videreføre renoveringen af Selsmosen,
Rådhushaven og Mølleparken i Taastrup.
• En helhedsplan for området ved Mølleholmen
der skal skabe varierede naturoplevelser og
mulighed for aktiviteter, herunder idræt, i et
omfang der kan forenes med områdets
rekreative karakter.
• At der etableres nye øst-vestgående stier,
ved Mølleparken og Sydskellet.
• At der indrettes 1-2 bofællesskaber for
ældre med 20-30 boliger i området ved
Mølleholmen.
Højspændingsanlægget langs Mølleholmen blev
nedtaget i slutningen af 1998. Arealet kan derfor
nu i højere grad indrettes og anvendes efter
byens behov. Området kan udvikles fra at være
en barriere til at virke som et samlingspunkt i
byen. Byrådet har besluttet, at debatten om
hvordan arealet skal anvendes, skal indgå i
debatten om forslaget til Kommuneplan.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 67

68
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

Høje Taastrup By
MÅLSÆTNINGER
• Høje Taastrup By skal:
- på én gang være regionalt udviklingscenter og
en by i sig selv,
- på én gang være et moderne sidestykke til
København City/Ørestaden og byrådets bud
på fremtidens by,
- på én gang bidrage til en bæredygtig udvikling
i Hovedstadsregionen og selv i vid udstrækning
være en bæredygtig by,
- rumme et rigt og varieret byliv, være en alsidig
by med aktiviteter, der henvender sig til
Hovedstadsregionen, og andre regioner indenfor
erhverv, kultur, fritid, forskning samt undervisning
og detailhandel.
• Offentlige og private servicefunktioner, der
henvender sig til hele kommunen skal fortrinsvis
placeres centralt i Høje Taastrup By.
• Udviklingen af Høje Taastrup By skal bidrage
til at forbedre levevilkår og livskvalitet for
borgerne i Høje-Taastrup Kommune og på
Vestegnen.
• Høje Taastrup By skal være et moderne sidestykke
til København City – en smuk og levende
by med sin egen karakter og identitet.
• Udviklingen af Høje Taastrup By skal primært
bygge på regionale aktiviteter indenfor følgende
områder:
- erhvervsudvikling og arbejdspladser,
- detailhandel,
- attraktive byboliger,
- kultur- og fritidsaktiviteter,
- kursus- og uddannelsesaktiviteter,
- varedistribution til og fra Hovedstadsregionen,
- forskning og udvikling primært med udgangspunkt
i Teknologisk Institut og Landbohøjskolen,
- statslige institutioner.
• Bymidten omkring Høje Taastrup Boulevard
skal udvikles som byens mødested. Det regionale
detailhandelscenter skal udvikles til at
blive en del af bymidten.
• Bydelene skal sammenknyttes til en helhed og
fodgængere og cyklisters adgang til bymidten
skal forbedres.
BAGGRUND
Høje Taastrup By er kommunens nye stationsby,
og ligger omkring 20 km vest for København
City.
Byen afgrænses af Holbækmotorvejen mod nord,
Hveen Boulevard mod øst, Sydvej mod syd og
den regionale transportkorridor mod vest.
Høje Taastrup By er et regionalt udviklingsknudepunkt
– et aflastningscenter for København City.
Det er Danmarks version af ”La Defense” ved
Paris og ”City Nord” ved Hamburg.
Høje Taastrup By er et moderne sidestykke til
Københavns City og indeholder faciliteter, institutioner
og virksomheder, der betjener Omegnen
og hele Hovedstadsregionen. Men det er
samtidig et lokalt bysamfund.
IDENTITET OG KARAKTER
Udviklingen startede i begyndelsen af 1970’erne
og forandringen fra en kæmpemæssig byggeplads
til noget der begynder at fungere og
opfattes som et samlet bysamfund, er først indledt
de seneste år.
I dag består Høje Taastrup By af tre slags bydele,
der på nogle områder har svært ved at fungere
som en helhed:
- De ’moderne’ bydele blev planlagt og opført
efter 60’ernes og 70’ernes idealer som effektive
og rationelle ’bymaskiner’ opdelt i kvarterer som
’øer’ til hvert sit formål – boliger, erhverv, centerområder,
offentlig service o.l., og forbundet af
veje og stier. Boligområdet ved Gadehavegårdsvej
og Øtoftegårdsvej, centerområdet City2 og
området til forsknings- og udviklingsaktiviteter er
skabt på grundlag af disse idealer.
- Den ’klassiske’ bydel hvor man har forsøgt at
skabe en levende by ved at blande byens aktiviteter
og hvor bylivet opstår i mødet mellem de
forskellige aktiviteter. Det er især bymidten fra
Banegården ned til City 2, der er skabt ud fra
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 69

disse ideer. Frem for alt er der skabt en bydel,
der er helt sin egen. Bymidten i Høje Taastrup By
skal udvikles omkring to akser, dels hovedgaden
– Høje Taastrup boulevard, dels et øst-vestgående
gangstrøg fra City 2, krydsende Høje Taastrup
Boulevard og videre mod vest mod Transportcentret.
Bymidten og de øvrige bydele fremgår
af nedenstående kort.
- Landsbyen. I Høje Taastrup landsby har man
søgt at bevare landsbyens særpræg og søgt at
tilpasse nybyggeri og modernisering til landsbymiljøet.
Landsbyen vil fortsat fungere som et
forholdsvis selvstændigt lokalsamfund indenfor
rammerne af Høje Taastrup by.
AREALANVENDELSE
I Høje Taastrup By bor omkring 9.100 mennesker.
Det svarer til 20% af hele kommunens
befolkning. Når byen er helt udbygget vil den
dække 845 hektar. Det svarer til 12% af kommunens
areal.
BOLIGER
Høje Taastrup By har omkring 4.100 boliger. Den
er planlagt som en tæt, bymæssig by. Derfor er
andelen af etageboliger høj – omkring 76%.
Boligerne er nye, med forholdsvis mange små
boliger. Andelen af ejerboliger er markant lavere
end for kommunen som helhed -31,4% mod
56%. Det skal dog bemærkes, at andelsboliger
statistisk regnes som lejeboliger. Boligerne er
udbygget dels nord for jernbanen i 1970’erne,
dels overvejende syd for jernbanen i 1980’erne
og 90’erne.
ARBEJDSPLADSER OG
BESKÆ FTIGELSE
Høje Taastrup By er et knudepunkt for erhvervsudvikling
i Hovedstadsregionen. Derfor er overskuddet
af arbejdspladser markant. Alligevel er
arbejdsløsheden højere end i resten af kommunen.
OFFENTLIG SERVICE
I Høje Taastrup By er der:
- 14 daginstitutioner
- 2 fritids- og ungdomsklubber
- 2 skoler, Gadehave og Torstorp, med skolefritidsordninger
ved begge skoler.
- 1 heldagskole (Øtofteskolen inkl. erhvervsklasse)
- Filialbibliotek
- Idrætshal
- Høje-Taastrup Idrætsanlæg
Høje Taastrups andel af areal
Boligstørrelser
Høje Taastrup by (12%)
1-2 rum (44%)
3-4 rum (52%)
5 rum + (4%)
Høje Taastrups andel af befolkningen
Boligtyper
Høje Taastrup by (20%)
etagehuse (76%)
tæt-lav (21%)
parcelhuse (3%)
70
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

Bydele i Høje Taastrup,
med angivelse af stationsnært
område og bymidte.
Høje Taastrup Nord
Gadehave
Høje Taastrup Landsby
Dalberg
Bymidten
Høje Taastrup
Transportcenter
Høje Taastrup
Erhvervsområde
Torstorp
Bydele i Høje Taastrup
Bydele
Det stationsnære område
Høje Taastrup station
7000
Befolkningsprognose Høje Taastrup
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
0-6 år
1999
7-16 år
2001 2003 2005 2007
17-60 år over 66 år
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 71

OPGAVER I PERIODEN 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for en helhedsplan for Høje
Taastrup By med følgende emner:
• Integrering af det regionale detailhandelscenter
i bymidten.
• En vurdering af hvordan etape III vest for
Halland Boulevard i højere grad kan gøres
mere attraktivt for ’domicilbyggeri’.
• Indpasning af en letbane med forbindelse fra
Høje Taastrup By og mod nord og syd.
• Muligheder for fortætning i bymidten, specielt
i området indenfor en afstand af 500 m fra
stationen.
• Revurdering af trafikstruktur herunder:
- trafikforholdene omkring Banegården og dens
funktion som trafikterminal,
- etablering af samarbejde med omegnskommuner,
DSB, Banestyrelsen, Høje Taastrup m.v.
om linieføring for ringbane,
- mulighederne for – og alternativerne til – at
videreføre Blekinge Boulevard,
- overveje flytning af busterminalen og byggeri
mellem kørebanerne på Blekinge Boulevard,
syd for banegården,
- overveje konvertering af langtidsparkering
til byggemulighed under forudsætning af
udvidelse af parkeringskapaciteten ved Banegården.
72
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

BÆREDYGTIG UDVIKLING
MÅLSÆTNINGER
• At fremme en bæredygtig transport mellem
bolig og arbejde – at færre borgere og ansatte
i Høje Taastrup By anvender bilen mellem bolig
og arbejde end gennemsnittet for Hovedstadsregionen.
• At fremme, at byens elforbrug fremstilles ved
hjælp af vedvarende energikilder.
• At koncentrere arbejdspladser og andre byaktiviteter
nær stationen.
• At fremme byggeri med lavt ressourceforbrug
og forurening.
• At sætte fokus på god betjening med kollektiv
trafik og stitrafik.
• At skabe et bymiljø, der gør det attraktivt at
færdes til fods i byen.
• At stimulere samarbejde mellem borgerne,
foreningerne, virksomhederne og kommunen
for at forbedre bymiljøet og fremme en bæredygtig
udvikling.
Næsten alle bygninger i byen opvarmes med
fjernvarme – overskudsvarmen fra elproduktion.
Desuden rummer byen en række miljøorienterede
virksomheder.
På hjørnet af Høje Taastrup Boulevard og Blekinge
Boulevard er der planer om at opføre et
byøkologisk hus med en kombination af lokale,
kommunale servicefunktioner, Høje Taastrup
Miljø- og Energicenter og andre miljøorienterede
virksomheder og boliger.
Udover de konkrete opgaver som er nævnt
nedenfor er byrådets målsætning for en bæredygtig
udvikling udmøntet i rammerne for lokalplanlægning
i hæfte 2.
BAGGRUND
Høje Taastrup By er planlagt for optimal betjening
med kollektiv trafik. Banegården er placeret
centralt i byen og hovedgaden Høje Taastrup
Boulevard fungerer som busgade. Resultatet er at
i Høje Taastrup By kan flere mennesker klare sig
uden bil. F.eks. har kun omkring hver tredje husstand
i Torstorp bil mens gennemsnittet for hele
kommunen er at hver anden husstand har bil.
Den gode betjening med kollektiv trafik betyder
også at virksomhederne generelt har brug for
færre p-pladser end normalt.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At skabe mulighed for etablering af vindmøllepark
vest for Transportcentret.
• At udvikle Høje Taastrup Transportcenter for
at effektivisere varetransport i Hovedstadsregionen
og motivere til jernbanetransport for
gods på de lange stræk.
• At sikre at en ringbane i Omegnen indpasses
i byen.
• At forbedre Banegårdens ’terminalfunktion’
d.v.s. dens funktion som mødested for de
forskellige trafikarter (fjern- og regionaltog,
S-tog, regional- og bybusser, personbiler, taxi,
cyklister og fodgængere), herunder specielt at
udvikle ’park-and-ride’-funktionen.
• At etablere en byøkologisk park på torvet ved
Høje Taastrup Boulevard, vest for City 2.
• At byggeri blandt andet i Kragehave Vest
opføres som byøkologisk byggeri.
• At hovedstiforbindelsen til Taastrup via
Dalbergstrøget-Høje Taastrup Vej gennemføres.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 73

ERHVERV
BOLIGER
MÅLSÆTNINGER
• Udvikling af Høje Taastrup som regionalt
knudepunkt for erhverv.
• Alsidighed og bredde i sammensætning af
erhvervsvirksomheder.
BAGGRUND
I 70’erne blev Dansk Teknologisk Institut opført.
Fra midten af 80’erne til midten af 90’erne var
udviklingen præget af udlejningsbyggeri til kontor
samt enkelte domiciler; men Høje Taastrup
By slog ikke igennem som attraktivt område for
private domiciler.
I 90’erne er udviklingen præget af transporttunge
virksomheder.
MÅLSÆTNINGER
Den fremtidige boligudbygning bør med hensyn
til boligtyper og opførelsestidspunkt fortrinsvis
tilrettelægges efter:
• rummeligheden i skoler og børneinstitutioner i
Høje Taastrup By,
• en fordeling mellem ejer- og lejerboliger, der
nærmer sig kommunens gennemsnit, hvilket
medfører at der skal bygges flest ejerboliger,
• at understøtte livet i bymidten med boliger for
husstande uden børn,
• skabe plads for nye boformer f.eks. bofællesskaber
for ældre,
• at bygge store familieboliger i Kragehave, vest
for Høje Taastrup landsby.
BAGGRUND
På grund af konjunkturerne på byggemarkedet
fra midten af 1980’erne til midten af 90’erne er
balancen mellem ejer- og lejerboliger forskellig
fra resten af kommunen, med en større overvægt
af lejeboliger. Samtidig er der opført en del
boliger, der henvender sig specielt til unge og
ældre, husstande uden børn. Boliger som har
manglet i resten af kommunen, hvor der er overvægt
af store familieboliger.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil i planperioden arbejde for at tiltrække:
• domiciler indenfor servicevirksomhed,
• kommercielle fritids- og kultur- og uddannelsesaktiviteter,
• transportvirksomheder,
• transporttunge virksomheder med mange
arbejdspladser,
• virksomheder med høj miljøprofil.
Fordeling af ejer- og lejeboliger
ejerbolig (31%)
lejebolig (69%)
74
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

DETAILHANDEL
I debatten om Høje Taastrup By har det været
fremført, at flere boliger især i bymidten ville
skabe mere liv. Det er imidlertid vigtigt at boligudviklingen
tilpasses mulighederne for at tilvejebringe
den nødvendige kommunale service, især
institutioner og skoler.
Antallet af boliger, bolig- og ejerformer fastlægges
af byrådet i henhold til den samlede strategi
for byens udvikling. Tidspunktet for udbygningen
prioriteres indenfor de økonomiske
muligheder for at tilvejebringe den nødvendige
kommunale service (f.eks. skoler) og fastlægges i
forbindelse med budgetlægningen.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• En fremtidig helhedsplan for Høje Taastrup By
hvor mulighederne for at øge boligtallet undersøges
under hensyn til kommunen økonomiske
muligheder og rummeligheden i skoler og institutioner.
• At Kraghave Vest planlægges og udvikles som
et boligområde af særlig høj kvalitet. Spørgsmålet
om nye boligformer og miljøvenlige
boliger bør indgå.
MÅLSÆTNINGER
• Høje Taastrup By skal fastholde og udvikle sin
stilling som regionalt detailhandelscenter.
• Det skal tilstræbes, at der kan tilvejebringes
den nødvendige tilpasning til strukturudviklingen
indenfor detailhandelen. Dette skal ske på
en måde, så det regionale detailhandelscenter
integreres i bymidten.
• Udviklingen af den regionale detailhandel skal
ske på en måde, der bidrager til bylivet.
BAGGRUND
I starten af 1970’erne åbnede IKEA og i 1974-75
åbnede City 2. Siden har området langs Hveen
Boulevard på kanten af Taastrup og Høje
Taastrup fungeret som et område med detailhandel
henvendt til hele regionen.
Den regionale detailhandel har i høj grad påvirket
betingelserne for detailhandel i bymidten i
kommunens tre byer. I Høje Taastrup By har
butikslivet vanskeligt ved at fungere i bymidten
omkring stationen og området ved City 2 har i
ringe udstrækning fungeret som en del af byen.
Det foreslås derfor, at udviklingen af regional
detailhandel sker på en måde der gør City 2 til
en del af bymidten. Dette kan ske i området mellem
City 2 og banegården langs Høje Taastrup
Boulevard. Udviklingen kan samtidig bidrage til
mere liv i bymidten specielt langs hovedgaden
– Høje Taastrup Boulevard.
Det vurderes, at der er behov for udlæg af nyt
areal på hjørnet Roskildevej-Helgeshøj Alle til
aflastningsområde for en udvalgsvarebutik på
10.000 m 2 , som på grund af størrelse og krav til
udearealer ikke kan indpasses i bymidten.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen,
der omhandler udviklingen af detailhandel i
Høje Taastrup By og sikrer at City 2 inddrages
i Bymidten.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 75

RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING
MÅLSÆTNING
• Høje Taastrup By skal have en bred sammensætning
af byaktiviteter, og kunne fungere
som en helhed.
BAGGRUND
Med færdiggørelsen af Tværvej fra Holbækmotorvejen
til Sydvej er de umiddelbart vigtigste
dele af Trafikbetjeningen af Høje Taastrup By
gennemført – undtagen amtets forlængelse af
Blekinge Boulevard til Tværvej. Alle dele af Høje
Taastrup By kan herefter udbygges.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At amtet forlænger Blekinge Boulevard mod
vest med tilslutning til Tværvej.
• At udviklingsarbejdet for at sikre en bred
sammensætning af bymæssige aktiviteter
herunder erhvervsmæssige og kulturelle
aktiviteter styrkes.
Dette forslag til kommuneplan foreslår således at
reservearealerne i planperioden inddrages til
byformål. Udbygningen herunder med boliger
kan dog kun ske i den takt den nødvendige byggemodning
og kommunale service kan tilvejebringes.
Høje Taastrup by. Projekt for Eurosky Center.
76
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

TRAFIK
KULTUR OG FRITID,
BØRN OG UNGE
MÅLSÆTNINGER
• Personrejser indenfor byen og til nabobyerne
skal let kunne foregå med tog, bus, cykel eller
til fods.
• Den høje tilgængelighed for biler skal fastholdes.
• Den overordnede trafik skal afvikles på det
overordnede vejnet.
BAGGRUND
Høje Taastrup By er udviklet ud fra ønsket om
høj tilgængelighed både med kollektiv trafik og
personbiler for persontrafik og for både bane- og
lastbiltrafik for varetransport.
BAGGRUND
Høje-Taastrup Idrætspark ligger i et område, der
er udlagt til regionalt fritidsområde. Såfremt der
etableres anlæg, der udelukker muligheden for at
bevare idrætsanlægget, skal der skabes mulighed
for baner et andet sted i området.
Et kommende hovedbibliotek/kulturcenter bør
placeres i området på grund af de gode trafikforhold
samt at bydelen er udlagt til regionalt knudepunkt.
Torstorp skolen er under udbygning, ultimo år
2000 kan skolen modtage børn til og med 9.
klasse. Fritids- og ungdomsklubben Basen flyttes
samtidigt til nye bygninger.
Hakkemoseområdet benyttes af mange af kommunens
dagtilbud og det er hensigten at gøre
området til en endnu større del af dagtilbudenes
samt skolernes og de frivillige foreningernes
naturaktiviteter.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for at følgende regionale og
nationale trafikopgaver gennemføres:
• En trafikomlægning så trafikafviklingen mellem
de regionale veje: Sydvej, Hveen Boulevard,
Ishøj Stationsvej og Køgevej sker mere hensigtsmæssigt.
• Forlængelse af Blekinge Boulevard til Tværvej.
• Vestvendte ramper på Holbækmotorvejen ved
Hveen Boulevard.
• Forbedring af jernbanekapaciteten Høje
Taastrup – København.
Byrådet vil arbejde for at følgende projekter
gennemføres i perioden 2000 – 2004:
• Ombygning af Skåne Boulevard.
• Etablering af fortov langs Halland Boulevard
fra Rådhuspladsen til Roskildevej.
• Hovedstien Taastrup-Høje Taastrup via Høje
Taastrup Vej-Dalberg-strøget føres gennem
støjvolden ved Hveen Boulevard.
Ved en udbygning af Kraghave Vest udlægges
areal til børneinstitutions formål.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Udvikling af Hakkemosen og af etape II’s
kvarterpark som rekreativt areal i Høje-
Taastrup området.
• Udvikling af grønningen i Torstorp mod større
variation i kulturpræg/ naturpræg og
flora/fauna til glæde for borgerne i området.
• Etablering af familiecenter i Torstorp.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 77

78
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

Hedehusene/Fløng
MÅLSÆTNINGER
• Hedehusenes status som en selvstændig og
overskuelig stationsby skal styrkes, bydelene
skal bindes sammen af et veludbygget stisystem.
• Hedehusene skal kunne tilbyde sine borgere et
bredt udvalg af privat/offentlig service, uddannelse,
kultur/fritidsaktiviteter.
• Byens udvikling skal ske på et bæredygtigt
grundlag.
• Oplevelsen af ”by” skal forstærkes med en klar
centerstruktur og koncentration af bebyggelse
og servicefunktioner omkring stationen og
Hovedgaden/Vesterkøb.
• De enkelte bydeles identitet skal bevares. Der
skal gives mulighed for etablering og udbygning
af lokalt relaterede servicefunktioner og
fællesfaciliteter.
• Karakteristiske miljøer og arkitektoniske udtryk
bør bevares. Det gælder bl.a. de ældre dele af
landsbyerne, Fløng og Baldersbrønde og
Hovedgadens provinsbypræg.
• Byens nære grønne områder skal udbygges og
forbedres og den gode adgang til rekreative
områder bevares.
• Der skal etableres nye arbejdspladser indenfor
alle job-kategorier. De tre store erhvervsområder
i Hedehusene, Baldersbrønde, Hedehusene
Vest og Hedeland Nord skal udbygges. Især i
Hedeland Nord er der stort udviklingspotentiale.
• Centralt beliggende nedslidte erhvervsområde
skal indrages til centerformål og boliger.
BAGGRUND
Hedehusene omfatter byerne Hedehusene,
Fløng, Balders-brønde og Charlottegårds-kvarteret.
Syd-øst for byen er udlagt store reservearealer
til byudvikling.
Hedehusene er en af de gamle stationsbyer på
jernbanen mellem København og Roskilde. Byen
ligger smukt omgivet af grønne områder og
landbrugsarealer. Mod øst støder byen op til den
nye Tværvej og Kallerup Grusgrav, der i Regionplanen
er udlagt til skovrejsningsområde. Mod
syd-vest følger bygrænsen det regionale fritidsområde,
Hedeland.
Hedehusene er opstået omkring teglværksindustrien
og er i løbet af 1900-tallet geografisk vokset
sammen med landsbyerne Fløng, Baldersbrønde
og Kallerup.
På grund af beliggenheden tæt ved Roskilde og
Taastrup har byen haft svært ved at fastholde det
niveau indenfor bl.a. handel og service, som
byens størrelse berettiger.
Byen gennemskæres af store trafikanlæg som
Holbækmotorvejen, Roskildevej og jernbanen. Et
af problemerne i Hedehusene er de store barrierer,
som vej- og jernbaneanlæg udgør.
Infrastrukturen og byens udvikling betyder, at
der reelt er fire selvstændige bydele:
Hedehusene med stationen og handelsgaden –
Hovedgaden. Til bydelen hører boligområderne
nord og syd for jernbanen samt erhvervsarealerne
mod syd og vest.
Fløng nord for Holbækmotorvejen, rummer den
gamle landsby samt store nye parcelhusområder.
Fløng er knyttet sammen med landsbyerne Marbjerg
og Soderup, via service som skole, institutioner,
bibliotek m.v. Fløng har eget lokalcenter
og forsamlingshus.
Baldersbrønde er en gammel landsby med den
grønne forte intakt. Landsbyen er omgivet af et
nyere erhvervsområde mod nord, øst og vest og
Roskildevej med motorvejsudfletning mod syd.
Charlottegårdskvarteret mellem Roskildevej og
jernbanen indeholder en del støttet boligbyggeri.
Det har egen skole og lokalcenter med supermarked,
hotel m.m.
Der er tre store erhvervsområder i Hedehusene:
Baldersbrønde, Hedeland Nord og Hedehusene
Vest.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 79

Erhvervsområdet syd for Hedehusene station kan
på længere sigt give mulighed for at tilføre centerområdet
værdifulde kvaliteter. Området bør
inddrages i planlægningen senest i forbindelse
med en evt. udbygning af Gammelsø.
AREALANVENDELSE
Der bor knapt 12.000 personer i
Hedehusene/Fløng eller 26% af kommunens
befolkning. Byområdet inkl. udlagte reserve- og
rekreative arealer dækker 16% af kommunens
areal.
BOLIGER
Halvdelen af boligerne i Hedehusene er parcelhuse
mod knap 30 % for kommunen som helhed.
Etageboliger udgør 33% og tæt-lav boliger 16%
af boligmassen i Hedehusene/Fløng.
Der er flere større boliger end i resten af kommunen.
De små lejligheder på 1-2 værelser udgør
kun 15% af boligmassen i Hedehusene mod
25% for kommunen som helhed.
OFFENTLIG SERVICE
Hedehusene/Fløng er velforsynet med lokal
service i form af filialbiblioteker, rådhusfilial og
servicebutik. Der er 3 større idrætsanlæg og 3
skoler: Charlotteskolen, Fløng skole og Hedehusene
skole. Der er skolefritidsordninger ved
hver af skolerne.
I Hedehusene er der 11 daginstitutioner og i
Fløng 4. Begge byområderne har fritids- og
ungdomsklubber og i Hedehusene er der også
1 ungdomsskole.
Af faciliteter for idrætslivet skal nævnes Hedehuset,
Hedehusenes ny og gammel idrætspark
og Hedehushallen samt Fløng Idrætspark/-
svømmehal.
Syd-øst for byområdet ligger det store regionale
fritidsområde, Hedeland, som giver nem adgang
til unikke fritidsaktiviteter for borgerne i Hedehusene
Hedehusenes/Fløngs andel af areal
Boligstørrelser
Hedehusene/
Fløng (16%)
1-2 rum (15%)
3-4 rum (59%)
5 rum + (26%)
Hedehusenes/Fløngs andel af befolkningen
Boligtyper
Hedehusene/
Fløng (26%)
etagehuse (33%)
tæt-lav (16%)
parcelhuse (51%)
80
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

Bydele i Hedehusene/
Fløng, med angivelse af
stationsnært område og
bymidte.
Fløng
Kallerup
Hedehusene
Baldersbrønde
S
Bymidte
Charlottegård
Hedehusene
vest
Gammelsø
Hedeland
Bydele i Hedehusene/Fløng
Bydele
Det stationsnære område
S
Hedehusene station
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Befolkningsprognose Hedehusene/Fløng og Landskaberne
0-6 år
7-16 år
17-66 år over 66 år
1999
2001 2003 2005 2007
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 81

OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for en handlingsplan for
Hedehusenes bymidte, der bl.a. skal vurdere
mulighederne for:
• Cykelstier langs Hedevej/Hedetoften og
Vesterkøb.
• Foranstaltninger for at mindske tung trafik fra
grusgravene på det lokale vejnet evt. ved trafikregulerende
foranstaltninger, skiltning o.l.,
eller ved tilkørselsramper til motorvejen ved
Kallerup/Vadsby.
• Ombygning af Hovedgadens vejprofil, hastighedsbegrænsning
og trafiksanering af
strækningen mellem Vesterkøb og Brandhøjgårdsvej.
• Hotelvej føres igennem til Hedevolden.
• Parkeringsområderne bag hovedgadens bebyggelse
gøres mere indbydende og udformes,
så de får karakter en grøn karakter, m. pladsdannelser
og beplantning.
• Bedre sammenhæng mellem centerområdet og
Fritidscenteret.
• At flytte biblioteket til fritidscenteret.
• Flere boliger i selve centerområdet, primært for
seniorer og unge. Det tilfører liv og gør området
mere trygt.
• Udarbejdelse af grønne projekter i Ny Fløng
området, hvor den grønne struktur er svag
samt udvikling af Skydebane Vest som rekreativt
område.
82
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

BÆREDYGTIG UDVIKLING
MÅLSÆTNINGER
• Der skal skabes bedre vilkår for rejsende med
kollektive transportmidler.
• Infrastrukturen skal styrkes så det bliver nemt
og trygt især for fodgængere og cyklister, at
færdes mellem bydelene samt mellem bydelene
og det centrale byområde.
• Forbruget af varme, el og vand i offentlige og
private bygninger skal nedbringes.
• Byens grønne områder skal ikke belaste
miljøet, men bidrage til byens kredsløb.
• Bymidten skal udvikles som mødested for
byens borgere.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At toget mellem Roskilde og København får
flere stop i Hedehusene.
• At der skabes sammenhæng i stisystemet der
forbinder bydelene.
• At undersøge muligheden for en stiforbindelse
Høje Taastrup By.
• Grøn drift af de grønne områder.
• At helhedsplanen for Hedehusene/Fløng sætter
fokus på udvikling af mødesteder i bymidten.
• En fortsættelse af det boligsociale arbejde i
Charlottegårdskvarteret.
BAGGRUND
En af de store ressourceslugere er pendlingen, og
da der i Hedehusene/Fløng er et stort overskud
af beboere i forhold til antallet er arbejdspladser
er problemet her særligt aktuelt. Dette gør
udviklingen af den kollektive transport særlig
aktuel.
Byen er en boligby med mange villabebyggelser
og en god tilgængelighed til de grønne områder.
En bæredygtig drift af de grønne områder
kan derfor være et godt eksempel for de mange
villaejere.
Byens struktur med parcelhusbebyggelser og et
vigende detailhandelsudbud i bymidten gør det
vigtigt at fokusere på udviklingen af mødesteder
i byen. Byen rummer offentlig service i form af
bibliotek og fritidscenter, og der er et særligt
behov for opmærksomhed omkring de fælles
faciliteter. Den kommende helhedsplan som
omtalt under det generelle afsnit om byområderne
skal særligt fokusere på dette. I samme lys
skal den boligsociale indsats i Charlottegårdskvarteret
ses.
En række generelle opgaver vedr. bæredygtig
udvikling er beskrevet under politikområdet i
1. hæfte.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 83

ERHVERV
MÅLSÆTNING
• Bedre balance mellem arbejdsstyrken og
antallet af arbejdspladser. Især skal der skaffes
arbejdspladser indenfor kontor- og serviceerhvervene.
BAGGRUND
Der er underskud af arbejdspladser i byen.
Arbejdsstyrken er på ca. 6500 personer, mens
der kun er knap 4900 arbejdspladser. Fremstilling
og handel er de dominerende arbejdspladser i
området. For fremstilling er der 50% overskud af
arbejdspladser i forhold til de bosiddende. Der er
for få arbejdspladser indenfor byggeri, transport
og service. Der mangler især arbejdspladser for
funktionærer.
Hedeland Nord rummer i området syd for
Hovedgaden i de tidligere grusgrave ekstensive
aktiviteter så som anlæg til grussortering, kompostering
og asfaltoparbejdning. Aktiviteterne
forventes at ophøre, når gruset i området er
udgravet. Området er i kommuneplanen udlagt
til industri, herunder erhverv, der kan give anledning
til støj- og luftforurening. Den attraktive
beliggenhed tæt på Hedeland med god adgang
til det overordnede vejnet kunne give anledning
til at overveje en anden anvendelse.
Erhvervsområdet syd for jernbanen udgør et
potentiale for byens centerområde. Nedlagte
industribygninger kan indrettes til kulturelle formål,
f.eks. koncert, cyber-café m.m. og til sportsfaciliteter.
Desuden vil der være plads til attraktivt,
stationsnært nybyggeri med erhverv og boliger,
evt. i form af senior- og ungdomsboliger.
Sammensætningen af arbejdsstyrken svarer
nogenlunde til kommunens gennemsnit.
Underskuddet af arbejdspladser i Hedehusene
skal ses i sammenhæng med det store overskud
af arbejdspladser i kommunen som helhed og
Hedehusenes gode beliggenhed i forhold til det
overordnede vejnet. Arbejdspladsbalancen bør
dog forbedres bl.a. for at formindske pendling
med bil.
Områdets erhvervsområder er generelt udlagt til
industri og produktion.
Baldersbrønde industriområde er overvejende
udbygget i 1980erne. Der er dog stadig gode
udbygningsmuligheder.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil i planperioden arbejde for:
• At erhvervsområdet syd for jernbanen inddrages
aktivt i planlægningen af det stationsnære
område og Gammelsøområdet.
84
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

BOLIGER
MÅLSÆTNING
• Antallet af mindre boliger/etageboliger, ældreegnede
boliger og ungdomsboliger skal udbygges,
så der bliver bedre udbud af boliger til
alle generationer.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil i planperioden arbejde for:
• At udpege placeringsmuligheder for ældreboliger,
ældrekollektiver og ungdomsboliger.
• At videreføre den bolig-sociale indsats i
Charlottegårdskvarteret.
BAGGRUND
Hedehusene har en markant større andel af ejerboliger
end resten af kommunen. 67% er ejerboliger
mod 56% for kommunen som helhed.
Hedehusene er præget af de store parcelhusområder
udstykket i 60’erne og 70’erne. Heraf den
noget skæve befolkningsstruktur med mange
børnefamilier og udsigten til et øget antal folkepensionister,
når ”de unge” fra 70’erne i starten
af det nye årtusinde kommer op i årene.
Hedehusenes ældre vil få behov for mindre og
mere rationelle boliger, der passer til den ”3.
alder”. Dette behov skal helst kunne tilgodeses
så tæt på lokalområdet som muligt for at øge de
ældres livskvalitet. Den lokale tilknytning vil
desuden givetvis i mange tilfælde være forudsætningen
for de ældres mobilitet. Mobiliteten på
boligområdet er vigtig bl.a. for at give plads til
nye generationer i de store familieboliger og
dermed give mulighed for en hensigtsmæssig
udnyttelse af ressourcerne bl.a. på skole- og
institutionsområdet.
Samtidig er det vigtigt for en jævn udvikling i
befolkningssammensætningen at etablere begynder-
og ungdomsboliger, så byens unge ikke
tvinges væk fra kommunen, når de flytter hjemmefra.
Fordeling af ejer- og lejeboliger
ejerbolig (67%)
lejebolig (33%)
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 85

TRAFIK
MÅLSÆTNINGER
• Der skal ske en udbygning af infrastrukturen
for at binde byen bedre sammen og reducere
biltrafikken på det lokale vejnet.
• Den kollektive trafik skal optimeres.
• De bløde trafikanter skal have bedre betingelser.
• Nedbringelse af kørsel på det lokale vejnet
med tung trafik fra grusgravene.
BAGGRUND
Trafikken fra Greve og Gundsø skal for en stor
dels vedkommende ind gennem byområderne
for at komme videre mod København eller Roskilde.
Den nuværende placering af tilkørsler til
det regionale vejnet betyder også en hård belastning
af de lokale veje. Også en del tung trafik
bl.a. fra grusgravene kører gennem Hedehusene
for at komme på motorvej eller til Roskildevej.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for realisering af projekterne i
Trafik- og Miljøhandlingsplanen:
• Etablering af et sammenhængende stinet.
Stien under Holbækmotorvejen og gennem
Kallerup grusgrav bør fastlægges og gøres
officiel.
• Cykelstier langs Hedevej/Hedetoften og Vesterkøb
fra Fløngskole til Hedehusene station.
• En forlængelse af Sejlbjerg over jernbanen til
Hovedgaden.
• At de overordnede myndigheder opsætter
støjskærm langs Holbækmotorvejen.
• At de overordnede myndigheder etablerer tilkørselsramper
til motorvejen fra grusgravene
ved Kallerup og Vadsby.
De tre store øst-vest gående trafikanlæg, der
gennemskærer Hedehusene, Holbækmotorvejen,
jernbanen og Roskildevej/Hovedgaden, udgør
væsentlige fysiske barrierer, der afskærer bydelene
fra hinanden, og medfører trafikale flaskehalse,
ikke mindst til gene for de bløde trafikanter.
Byens karakter med store parcelhuskvarterer er
med til at fremme brugen af privatbiler. 60% af
husstandene i Hedehusene har bil mod 50% for
kommunen som helhed. Samtidig benytter færre
og færre Hedehusene station. Der er sket en halvering
af passagertallet fra 1990 til 1997.
Hovedstinettet mangler en del i at være udbygget
til det niveau, der foreslås i trafikhandlingsplanen.
Desuden er der behov for stier og cykelstier,
der kan binde bydelene sammen og sikre
skolevejene.
86
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

DETAILHANDEL
MÅLSÆTNINGER
• Udviklingen mod et mere indbydende handelsmiljø
skal fortsætte.
• Hedehusborgerne skal kunne foretage en større
del af deres indkøb lokalt.
• Antallet af butikskvadratmeter udvides så
udbuddet af varer, specielt udvalgsvarer, bliver
større og mere attraktivt.
• Der skal gives mulighed for fortætning med en
højere bebyggelsesprocent omkring de centrale
dele af Hovedgaden og Vesterkøb.
I 1998 blev registeret i alt 28 butikker i Hedehusene,
heraf ca. halvdelen dagligvarebutikker.
Langt hovedparten af butikkerne findes koncentreret
omkring Hovedgaden. Et supermarked og
enkelte udvalgsvarebutikker er lokaliserede langs
den nordlige del af Vesterkøb. Her ud over findes
der supermarkeder i Fløng, ved Hedevej og i
Charlottegårdskvarteret.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for en helhedsplan for centerområdet,
der bl.a. vurderer mulighederne for at:
• Hotelvej føres igennem til Hedevolden, så
Hovedgaden kan aflastes for parkering.
• Parkeringspladserne bag Hovedgadens bebyggelse
gøres mere indbydende, m. pladsdannelser
og beplantning.
• Etablere direkte adgang fra centerområdet til
Fritidscenteret.
• Der indrettes flere boliger i selve centerområdet.
Det tilfører liv, og gør området mere trygt.
• Der åbnes op for detailhandel langs den sydlige
del af Vesterkøb. Evt. ved at give mulighed
for etablering af et større supermarked.
Omsætningen pr. m 2 er forholdsvis beskeden
både for dagligvarer og udvalgsvarer. Hedehusborgerne
lægger en stor del af deres indkøb
udenfor området. Omsætningen af dagligvarer
er på 50% af forbruget mens omsætningen af
udvalgsvarer er helt nede på 20% af forbruget.
Den lokale handel er en vigtig faktor i bestræbelserne
på at skabe en velfungerende by. Den
nuværende situation, hvor hedehusborgerne kun
lægger en beskeden del af deres indkøb lokalt,
gør det aktuelt med en udbygning af butiksfaciliteterne
i Hedehusene.
Nøglen til at øge den lokale handel kan være at
forbedre tilbuddene indenfor dagligvarehandelen.
Der vil dermed blive grundlag for at etablere
mere attraktive udvalgsvarebutikker.
I analysen af detailhandelen fra Københavns Amt
(se hæfte 3 Planredegørelsen) blev det vurderet,
at det samlede behov for udvidelse af etageareal
til detailhandel i Hedehusene bymidte udgør ca.
1.200 m 2 , svarende til nyt supermarked.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 87

Landsbyerne i Høje-Taastrup Kommune
MÅLSÆTNINGER
• En helhedsorienteret planlægning skal de
enkelte landsbysamfunds kulturmiljø, som er
en mosaik bestående af bymiljø, bystruktur,
bygninger og landskabstræk.
• Det nuværende serviceniveau i Reerslev/Stærkende
og Sengeløse skal opretholdedes.
• Det miljø, som i dag findes i landsbyerne og
som er en blanding af boliger og erhverv, skal
bevares.
BAGGRUND
Udover de 3 bysamfund består kommunen også
af landsbyer, som er selvstændige lokalsamfund,
beliggende i det åbne land. Der er seks lokalsamfund,
Reerslev-Stærkende, Sengeløse, Marbjerg,
Soderup, Vasby og Vridsløsemagle, hvor de to
førstnævnte er selvfungerende samfund med
børnehave, skole og fritidsordning samt indkøbsmulighed.
Reerslev/Stærkende ligger syd for Hedehusene
og grænsende op til det store regionale fritidsområde
Hedeland. Reerslev er en vejforteby,
hvor gårde og huse grupperer sig om sognevejen
og landsbyens fælles areal, forten. En bevarende
lokalplan fra 1989 har som hovedmål at
fastholde Reerslevs struktur som vejforteby med
det slyngede vejforløb og at sætte bestemmelser
for ombygning og nybyggeri. Hovedidéen er
også at bevare gårdenes nære arealer og store
haver som frie ubebyggede arealer.
Reerslev/Stærkende har daginstitution, skole med
børnehaveklasse og til og med 7. klasse samt
SFO-ordning og er efter sin størrelse velforsynet
med institutioner. Desuden findes der bibliotek,
som har til huse på skolen. I Reerslev findes der
også en dagligvarebutik.
Af udbygningsmuligheder findes der et areal ved
M.V. Gjøesvej, hvor der kan opføres 6 ældreboliger
og ved Nordtoften kan der udstykkes 5 parceller.
Sengeløse er afgrænset mod nord af Sengeløse
Mose og Vasby Mose, mod øst, syd og vest af
åbent land mod henholdsvis Vridsløsemagle,
Holbækmotorvejen og Vasby.
Der er i forbindelse med et Projekt Bedre-Bymiljø
udarbejdet et landsbyatlas over Sengeløse, som
beskriver landsbyens struktur og landskabstræk
samt bygninger fra før 1960. Eksempelvis samspillet
mellem landsbyen og mosen, som er med
til at skabe identifikation og gøre Sengeløse til
netop den særlige landsby ved mosen i modsætning
til andre landsbyer. Landsbyens huse og
gårde er beliggende omkring den fælles grønning
med gadekæret, kaldet forten. Mod nord
88
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

og øst er der kommet et vækstlæg til landsbyen
af parcelhuse og et samlet parcelhuskvarter er
skudt op vest for landsbyen men adskilt fra
denne af Spang Å. En lokalplan fra begyndelsen
af 1999 har som hovedformål at fastholde
Sengeløses struktur som fortelandsby, bevare de
karakteristiske landskabelige træk samt sætte
bestemmelser for ombygninger og nybyggeri.
Sengeløse har institutioner, skole, fritidscenter,
idrætshal, ældreboliger og plejehjem samt dagligvarebutik
med postkontor.
Af udbygningsmuligheder i Sengeløse er der et
areal nord for Sengeløse Plejehjem, hvor der i alt
kan opøres 40 boliger, hvoraf i dag 4 boliger er
under opførelse.
Marbjerg er en af kommunens mindre landsbyer
og ligger ca. 1 km nord for Fløng. Marbjerg er
en fortelandsby, hvor forten en gang var en
fladbundet sø, som med tiden blev tørlagt og
bebygget. I 1996 blev der udarbejdet en bevarende
lokalplan for Marbjerg for at bevare landsbyens
bygninger og bebyggelsesstruktur. Marbjerg
har ingen fælles faciliteter eller indkøbsmulighed,
men disse findes i Fløng.
Soderup er også en af de mindre landsbyer i
kommunen og ligger nord for Fløng, som den
skolemæssigt er knyttet til. Soderup er en fortelandsby,
gårde og huse er beliggende omkring
det areal, der en gang var landsbyens fælles
areal, men i dag er arealet bebygget. Der er ikke
lavet lokalplan for Soderup.
Vasby ligger mellem Soderup og Sengeløse og er
den mindste landsby i kommunen. Vasby er opstået
i vadestedet mellem vejen og åen. Det
oprindelige bebyggelsesmønster er stadig velbevaret
og synligt i landsbyen. Vasby er ikke
omfattet af nogen lokalplan. Vasby hører under
Sengeløse skoledistrikt og nærmeste indkøbsmulighed
er enten Sengeløse eller Fløng.
Vridsløsemagle landsby har Vestskoven som nabo
og ligger i en sænkning i et terræn, der falder
ned mod Porsemosen. Vridsløsemagle er en fortelandsby
, hvor en del af forten er friholdt for
bebyggelse. Der er udarbejdet en lokalplan i
1978, hvis hovedmål er at sikre fortestrukturen
og at de mange gamle huse bevares. Vridsløsemagle
hører til Sengeløse skoledistrikt og nærmeste
indkøbsmulighed er Sengeløse.
Endelig findes en række landsbysamfund, der på
grund af udviklingen i dag ligger indenfor kommunens
3 stationsbyer – Klovtofte, Taastrup
Valby, Høje Taastrup/Kragehave, Lallerup Gårde,
Fløng og Baldersbrønde. Flere af disse – f.eks.
Høje Taastrup Landsby – fungerer og vil fortsat
fungere som relativt selvstændige landsbysamfund.
STATISTISKE OPLYSNINGER
Befolkningstallet for Reerslev/Stærkende og
Sengeløse er henholdsvis 726 og 2.338 indbyggere.
I planperioden vil befolkningstallet i
Sengeløse stige svagt med lidt under 2%, børnetallet
vil stige, samtidigt med at antallet af de
erhvervsaktive i alderen fra 25-66 vil falde og
andelen af ældre vil stige.
De to store landsbyer Reerslev/Stærkende og
Sengeløse er karakteristiske ved en betydelig
andel af fritliggende huse og stuehuse sammenlignet
med resten af kommunen. I Reerslev/Stærkende
udgør fritliggende huse og stuehuse 84%
af den samlede boligmasse, i Sengeløse 92%, for
kommunen som helhed 29%. Tilsvarende er
andelen af familier større i disse to landsbyer end
i kommunen som helhed. Der er således kun
14% husstande med en beboer i Reerslev/Stærkende
og Sengeløse mod 31% i kommunen som
helhed.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• Det nuværende serviceniveau i landsbyerne
Reerslev/Stærkende og Sengeløse skal fastholdes.
• Inden for den 12-årig periode skal der laves
bevarende lokalplaner for Soderup og Vasby.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 89

BÆREDYGTIG UDVIKLING
MÅLSÆTNINGER
• Reerslev/Stærkende og Sengeløse skal fungere
som lokalsamfundenes kulturelle knudepunkter
og have et bredt udbud af sociale og kulturelle
tilbud for at støtte den bæredygtige udvikling i
landsbysamfundene.
• Selvbærende borgergrupper skal fremme samarbejdet
i de enkelte landsbysamfund for at
styrke tilhørsforholdet til det lokale samfund.
• Det nuværende serviceniveau inden for institutions-
og skoleområdet i Reerslev/Stærkende
og Sengeløse fastholdes.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At stimulere selvbærende borgergrupper for at
inddrage borgerne i beslutningsprocesser, der
vedrører deres egne lokale samfund.
• At stimulere Projekt Bedre Bymiljø i Vridsløsemagle.
BAGGRUND
Den bæredygtige udvikling i landsbysamfundene
skal tage sit udgangspunkt i selvbærende borgergrupper
for i højere grad at inddrage borgerne i
beslutningsprocesserne. Dernæst er helhedsvurdering
ledetråden, når de enkelte samfund skal
opnå et helhedsorienteret og bedre bymiljø.
Denne proces er begyndt i Sengeløse og under
udvikling i Vridsløsemagle.
I Reerslev/Stærkende findes der et landsbylaug. I
Sengeløse findes der en kommunalforening, som
blev stiftet i 1921 med det formål at tage hånd
om egne sager, og som i dag er kommunens
samarbejdspartner omkring Projekt Bedre Bymiljø
i Sengeløse. Projektet har omfattet samarbejde
om udarbejdelse af en lokalplan, forslag til trafikforbedring
i landsbyen samt nedsættelse af en
arbejdsgruppe for at udbygge landsbyens kulturelle
og sociale liv.
Vridsløsemagle har ligeledes et bylaug, og beboerne
har i løbet af 1998 dannet Projekt Bedre
Bymiljøgrupper for at tage vare på deres eget
lokalsamfund.
Samfund som Reerslev/Stærkende og Sengeløse
er kulturelt-og socialt selvfungerende samfund,
som har et bredt udbud af sociale og kulturelle
tilbud, der er med til at støtte den bæredygtige
udvikling i disse landsbyer.
90
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

UDBYGNINGSMULIGHEDER – BOLIGER
MÅLSÆTNINGER
• At nye bosætninger indpasses i landsbyernes
bebyggelsesmønstre og strukturer.
• At udforme nye bebyggelser så de opfylder
behovet for tæt naboskab og tryghed.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At en del af byggemulighederne søges realiseret
som bofællesskaber, ældreboliger samt
ungdomsboliger.
BAGGRUND
I Reerslev/ Stærkende og i Sengeløse er der
behov for boliger for både unge og ældre. Især
er der blandt ældre et stort ønske om at blive
boende i lokalsamfundet, men for begge grupper
er det vanskeligt at finde 1-2 rums boliger.
Mange ældre ønsker at bo i et bofællesskab og
kan ved aktivt at hjælpe hinanden udskyde tidspunktet
for brug af offentlig hjemmepleje og
beskyttede boliger.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 91

ERHVERV
DETAILHANDEL
MÅLSÆTNING
• Mindre virksomheder kan lokalisere sig i
landsbysamfundene inden for de planmæssige
rammer.
BAGGRUND
Med udgangspunkt i eksisterende lokalplaner
kan erhverv indpasses i eksisterende landbrugsbygninger,
der ikke længere er nødvendige for
driften af en landbrugsejendom.
MÅL
• At styrke det lokale tilhørsforhold i landsbyerne
Reerslev/Stærkende og Sengeløse så der
handles lokalt.
• At tilføre dagligvarebutikkerne i landsbyerne
servicefunktioner som posthus og apotekerudsalg.
BAGGRUND
Reerslev/Stærkende og Sengeløse har i dag
dagligvarebutikker. Inden for de to respektive
landsbyers hovedområder og inden for byzone
skal der fortsat være mulighed for at drive detailhandel.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At overflødiggjorte landbrugsbygninger i
landsbyerne udnyttes til lettere erhverv inden
for planlovens muligheder.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At indhente ideer og forslag til hvordan
landsbyernes dagligvarebutikker bevares,
eksempelvis i forbindelse med Projekt Bedre
Bymiljø.
92
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

TRAFIK
MÅLSÆTNINGER
Med udgangspunkt i kommunens Trafiksikkerhedsplan
vil byrådet arbejde for:
• At reducere trafikken gennem landsbyerne ved
at trafikafviklingen på de overordnede motorveje
og de regionale amtsveje forbedres.
• At skabe bedre stiforbindelser for cyklende og
gående fra landsbyerne til hovedbyerne
Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene/Fløng
samt til de rekreative arealer.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• En fortsat udbygning af stiforbindelserne til og
fra landsbyerne.
• En fortsat udbygning af landsbyernes interne
stiforbindelser.
• En fortsat realisering af kommunens trafiksikkerhedsplan
i landsbyerne.
BAGGRUND
Stort set alle kommunens landsbyer er præget af
megen gennemkørende trafik. Dette forhold
skyldes primært, at trafikafviklingen på de overordnede
motorveje og de regionale amtsveje
ikke fungerer tilfredsstillende i myldretiderne.
Overordnet set er det den manglende kapacitet i
motorvejssystemet som presser trafik over på de
regionale veje og derfra videre til de lokale veje.
Den første betingelse for at skabe mere fredelige
trafikale forhold i landsbyerne er derfor at få det
overordnede vejnet færdig udbygget og gjort
mere funktionelt. Sideløbende hermed vil der
være mulighed for, at forbedringer på de lokale
veje efter behov kan gennemføres.
Ligeledes er der et behov for at få færdiggjort stinettet
i kommunen, så det bliver mere sammenhængende.
Samtidig er der behov for at bedre
sikkerheden i farlige kryds og på enkelte delstrækninger.
Sengeløse er belastet af megen gennemkørende
trafik. For at mindske hastigheden af denne trafik
er der lavet trafikdæmpende foranstaltninger.
Videreførelsen af Tværvej fra Holbækmotorvejen
til Frederiksundsvejen vest for Sengeløse vil reducere
den gennemkørende trafik gennem Sengeløse.
Reerslev/Stærkende er fri for gennemkørende
trafik, idet Brandhøjgårdsvej friholder landsbyen
for gennemkørende trafik. De svage trafikanter er
derfor i dag sikret på grund af den ringe trafik i
selve landsbyen.
Kapitel 2 – Byer og landsbyer 93

BEVARING – LANDSBY OG BEPLANTNING
MÅLSÆTNING
• At bevare bebyggelsesstrukturer og den til
området hørende beplantning samt bevare de
ældre bygningers stiltræk og byggeskik.
BAGGRUND
De fire mindre landsbyer, Marbjerg, Soderup,
Vasby og Vridsløsemagle er i Regionplan 1997,
Københavns Amt udpeget til landsbyer af kulturhistorisk
interesse. For to af disse landsbyer er
der ikke lokalplaner. Det vil derfor være et mål i
planperioden at udarbejde bevarende lokalplaner
for Soderup og Vasby, som skal tage hensyn til
det kulturmiljø i form af bebyggelsesstruktur,
bygninger og landskabstræk, som findes i disse
landsbyer.
Lokalplanlægningen skal muliggøre, at bebyggelsesmønstre
bevares og underordner sig den
stedlige typografi, ligesom de landskabelige træk
omkring landsbyerne skal bevares. Den skarpe
adskillelse mellem bebyggelse og det åbne land
skal understreges og landskabstræk fra tidligere
tiders jordfordeling skal bevares.
Med til bevaring af et kulturmiljø hører en
beplantning der har ægthed og gyldighed på
det givne sted og som gennem århundreder har
tilpasset sig de klimatiske og jordbundsmæssige
forhold. Karakteristisk for disse beplantninger er,
at de tidligere havde stor nytteværdi for den
selvforsynende husholdning hvad angår fødevarer
og træmaterialer.
De ældre bygninger i landsbyerne bør bevares,
fordi de har betydning for det lokale samfunds
selvforståelse og selvbevidsthed, fordi bygningerne
fortæller noget om et områdets levevilkår,
dets sociale og økonomiske forhold samt om
lokale håndværkertraditioner og lokal byggeskik.
OPGAVER 2000 – 2004
Byrådet vil arbejde for:
• At lokalplaner for Soderup og Vasby udarbejdes
inden for den 12-årige planperiode.
94
Kapitel 2 – Byer og landsbyer

2
Arealanvendelse
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012

BEMÆRK:
KOTER I DENNE PLAN ER ANFØRT I
DNN
Se www.kms.dk/system2000

2
Arealanvendelse
KOMMUNEPLANENS HOVEDSTRUKTUR
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup kommune 2000 – 2012

Indholdsfortegnelse
Kapitel 3
Hovedstruktur 5
By og land 5
Overordnede mål 5
Bestemmelser 5
Primær arealanvendelse 8
Bymidter 8
Boligområder 9
Områder til serviceerhverv og offentlig administration 9
Områder til lettere fremstillingsvirksomhed 9
Områder til fremstillings- og transportvirksomhed 9
Områder til fritidsformål 9
Reservearealer 10
Større tekniske og/eller miljømæssige anlæg i byområdet 10
Overordnede lokaliseringsprincipper 11
Boliger 11
Serviceerhverv 11
Detailhandel 11
Lettere fremstillingsvirksomhed 11
Kulturelle funktioner 12
Anden offentlig service 12
Trafik 14
Principper for trafikafvikling 14
Kollektiv trafik 14
Primær vejstruktur 14
Stisystem 16
Arealreservationer 18
Retningslinier for nyanlæg 18
Det åbne land 20
Overordnede mål 20
Zonestatus og arealanvendelse 21
Zonestatus 21
Fritidsområder 21
Erhvervsmæssige interesseområder 21
Skovrejsning 21
Råstofinteresser 21
Tekniske anlæg og bebyggelse 23
Transportkorridorer 23
Affaldsbehandlingsanlæg 23
Bebyggelse og andre anlæg 23
Beskyttelse og naturpleje 24
Vand 24
Særlige interesseområder 24
Landområder med særlig status 25
Landzonelandsbyer 25
Sommerhuse og kolonihaver 25

Kapitel 4
Rammer for lokalplanlægning 27
Indledning 27
Taastrup – rammeplan 28
Arealanvendelse og zonestatus 29
Trafik 31
Tekniske anlæg 32
Kemikalieaffaldsdepoter 32
Detailhandel 35
Offentlig service og kulturelle aktiviteter 35
Beplantning 35
Retningslinier for udbygning af ubebyggede områder 35
Rammebestemmelser for enkeltområder i Taastrup stationsby 36
Høje Taastrup by – rammeplan 54
Arealanvendelse og zonestatus 55
Trafik 56
Tekniske anlæg 58
Kemikalieaffaldsdepoter 59
Detailhandel 59
Offentlig service og kulturelle aktiviteter 59
Beplantning 60
Kirke med omgivelsesfredning 60
Retningslinier for udbygning af ubebyggede områder 60
Fortætning 60
Rammebestemmelser for enkeltområder i Høje Taastrup by 62
Hedehusene/Fløng – rammeplan 77
Arealanvendelse og zonestatus 79
Trafik 79
Tekniske anlæg 80
Kemikalieaffaldsdepoter 82
Detailhandel 84
Offentlig service og kulturelle aktiviteter 84
Grønne områder 84
Beplantning 84
Retningslinier for udbygning af ubebyggede områder 84
Kirke med omgivelsesfredning 84
Rammebestemmelser for enkeltområder i Hedehusene/Fløng 85
Landsbyerne: 100
Sengeløse – rammeplan 100
Arealanvendelse og zonestatus 101
Trafik 102
Tekniske anlæg 103
Bevaring af landsbymiljø 103
Detailhandel 103
Offentlig service og kulturelle aktiviteter 103
Kirke med omgivelsesfredning 103
Rammebestemmelser for enkeltområder i Sengeløse 104
Reerslev/Stærkende – rammeplan 107

Arealanvendelse og zonestatus 108
Trafik 109
Tekniske anlæg 110
Bevaring af landsbymiljø 110
Erhverv og detailhandel 110
Offentlig service og kulturelle aktiviteter 110
Retningslinier for udbygning af ubebyggede områder 110
Kirke med omgivelsesfredning 110
Rammebestemmelser for enkeltområder i Reerslev/Stærkende 111
Arealer uden for hovedområderne 114
Rammeplan 114
Almene retningslinier 114
Zonestatus og landzoneadministration 114
Arealanvendelse 114
Kemikalieaffaldsdepoter 114
Bebyggelse, anlæg og landskabspleje 117
Landzonelokalplanens emner 117
Lokalplanlægning af landsbyer 117
Rammebestemmelser for områder uden for hovedområderne 120

Kapitel 3
Hovedstruktur
BY OG LAND
OVERORDNEDE MÅL
Bymæssige aktiviteter skal placeres indenfor
byområdet.
Landområdet skal fortrinsvis forbeholdes
erhvervsmæssig udnyttelse, jordbrugsformål
samt rekreative funktioner af ikke-bymæssig
karakter.
BESTEMMELSER
I overensstemmelse med de overordnede målsætninger
om at fremme en bæredygtig udvikling
og skabe bedre byer opdeles arealerne i
kommunen som vist på kort nr. 3.0.1. i to
hovedkategorier: byområder, der er områder
med rammebestemmelser for arealanvendelsen,
samt i øvrige områder.
Al bymæssig bebyggelse og arealanvendelse til
bymæssige funktioner – herunder også rekreative
anlæg af bymæssig karakter – skal principielt
lokaliseres i byområde.
Arealer, der ikke anvendes til bymæssige formål
er i henhold til Planloven udlagt til landzoneareal.
I kommunen findes 3 byer – Taastrup, Høje
Taastrup By og Hedehusene/Fløng samt 2 store
landsbyer med status som byzone – Sengeløse
og Reerslev/Stærkende.
Byområderne skal som retningsgivende princip
og under hensyntagen til eksisterende bebyggelsesmæssige
strukturer have størst tæthed
omkring stationerne og mindst tæthed længst
borte fra stationerne.
Landområderne skal friholdes for bymæssig
bebyggelse og fortrinsvis forbeholdes erhvervsmæssig
udnyttelse samt overordnede rekreative
funktioner af ikke-bymæssig karakter.
Landområdernes udnyttelse skal ske under hensyntagen
til landskabelige værdier og kulturhistoriske
og biologiske interesser i overensstemmelse
med de overordnede målsætninger for det åbne
land.
Visse landområder – omfattende landsbyer, sommerhusområder
og kolonihaver – indtager en
særlig status m.h.t. byggemuligheder. For disse
områder skal der fastlægges individuelle bestemmelser
i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.
Landzonearealer inden for de planlagte byområder
skal overføres til byzone, når de i lokalplan
udlægges til bymæssige funktioner.
Bind 2 – Arealanvendelse 5

Soderup Vadsby
Sengeløse
Vridsløsemagle
Marbjerg
Hedehusene/Fløng
Høje Tåstrup by
Tåstrup
Reerslev
Stærkende
Kort 3.0.1 Hovedområder
Områder med rammebestemmelser
for arealanvendelse (i hovedtræk)
Landområde med fritidsbebyggelse
Øvrige områder
Landzonelandsby
Stationer
6
Bind 2 – Arealanvendelse

Soderup Vadsby
Sengeløse
Vridsløsemagle
Marbjerg
Hedehusene/Fløng
Høje Tåstrup By
Tåstrup
Reerslev
Stærkende
Kort 3.0.2 Bymrådernes primære arealanvendelse
Boligformål
Serviceerhverv og administration
Centerformål
Lettere fremstillingsvirksomhed
Fremstillings- og transportvirksomhed
Idræt, rekreation m.m.
Reserveareal
Særligt teknisk anlæg
Stationer
Bind 2 – Arealanvendelse 7

PRIMÆR AREALANVENDELSE
MÅLSÆTNINGER:
Arealanvendelsen fastlægges med henblik på at
skabe gode og levende byer.
Byerne består af bydele med hver deres karakter.
Arealanvendelse og mulighederne for samspil
eller adskillelse fra andre bymæssige aktiviteter
skal fastlægges ud fra følgende kriterier:
• For større sammenhængende områder fastlægges
en primær arealanvendelse. Det sker
med henblik på at undgå uhensigtsmæssige,
miljømæssige konflikter mellem boliger og
erhverv og mellem forskellige erhvervstyper.
Fastlæggelsen sker med udgangspunkt i den
eksisterende bebyggelse og med henblik på at
samordne arealanvendelse og trafikanlæg
under en fælles målsætning om en bæredygtig
udvikling.
• For hver af de tre hovedbyer afgrænses en
bymidte, hvor vægten lægges på at skabe et
levende bymiljø gennem mange bymæssige
aktiviteters samspil.
• Der udpeges konkrete lokaliteter til placering
af større tekniske og/eller miljømæssige anlæg.
• Der fastlægges et sæt af overordnede lokaliseringsprincipper,
som indeholder retningslinier
for indplacering af andre funktioner i et område
end angivet af den primære arealanvendelse.
Der skal ved en sådan indplacering i fornødent
omfang skelnes mellem nybyggeri og
anvendelse af eksisterende bebyggelse.
• Indenfor de stationsnære områder (indenfor
1.000 m fra nærmeste station) og især indenfor
det stationsnære centralområde (indenfor
500 m fra nærmeste station) kan der gennem
kommuneplanens rammeplaner skabes mulighed
for en mere intensiv arealanvendelse.
Den primære arealanvendelse for større sammenhængende
områder fastlægges som vist på
kort nr.3.0.2. Opdelingen omfatter følgende
typer af primære arealanvendelser:
BYMIDTER
Bymidten er byens hjerte. Bymidterne skal bestå
af en blanding af boliger, butikker, offentlig og
privat service og administration, restauranter og
hotelvirksomhed, kulturelle funktioner, kommercielle
forlystelser og lignende, der naturligt hører
hjemme i et alsidigt bycenter.
I bycentrene skal der tilstræbes en relativ stor
bebyggelsestæthed, idet nybyggeri skal tilpasses
den eksisterende bebyggelse. Det skal endvidere
tilstræbes, at en væsentlig del af områdernes
parkeringspladser, herunder specielt pladser
udlagt til publikumorienterede funktioner,
udlægges som fællesparkering.
Der skal i rammerne for lokalplanlægningen fastlægges
bestemmelser, som begrænser detailhandlens
andel af det samlede etageareal.
Bycentret i Høje-Taastrup skal udformes under
hensyntagen til, at det har status af regionalt
center, og i lokalplanlægningen skal der reserveres
arealer til overordnede, kulturelle funktioner.
BOLIGOMRÅDER
Omfatter nuværende og fremtidige boligområder.
I rammerne for lokalplanlægningen skal der
ske en underopdeling i enkeltområder, med
nogenlunde ensartet bebyggelsesform. Der skal
endvidere fastlægges bestemmelser om boligområdernes
nære, rekreative arealer og om indpasning
af lokal serviceforsyning og ikke-generende
erhverv.
8
Bind 2 – Arealanvendelse

I eksisterende etageboligområder vil der i begrænset
omfang kunne foretages supplerende
byggeri med henblik på forbedring af nærmiljø
og indpasning af særlige boliger til ældre og
unge.
Nyt boligbyggeri på arealer med en afstand af
mindre end 1000 m til en station eller en beliggenhed
umiddelbart op til en særlig busgade
skal fortrinsvist opføres som etagehuse og tæt lav
bebyggelse. Nyt boligbyggeri på andre arealer
skal opføres haveboliger (tæt lav og åben lav).
OMRÅDER TIL SERVICEERHVERV OG
OFFENTLIG ADMINISTRATION
Områder til serviceerhverv og offentlig administration
skal have en beliggenhed umiddelbart
op til bycentrene.
Områderne kan – under hensyntagen til omgivelser
og eksisterende bygningsmæssige strukturer
– have relativ stor bebyggelsestæthed, og der
kan tillades nedsatte normer for udlæg af parkeringsarealer,
når parkeringsløsninger fastlægges
fælles for flere bebyggelser under ét. Parkeringsudlæg
skal i øvrigt vurderes ud fra beliggenhed i
forhold til kollektiv trafik.
Eksisterende områder med større afstand til
bycentrene – Teknologisk Institut og Helgeshøjparken
– vil fortsat kunne anvendes til disse funktioner,
og der skal tilstræbes en god busbetjening
morgen og aften omkring arbejdets start og
afslutning.
Områderne vil kunne indeholde Edb-virksomhed,
kontorer, service og administration, herunder
større enheder af regional eller national karakter.
OMRÅDER TIL LETTERE
FREMSTILLINGSVIRKSOMHED
I områder til lettere fremstillingsvirksomhed vil
der kunne lokaliseres produktionsvirksomheder,
værksteder, laboratorier, lager- og engrosvirksomhed,
bogbinderier og lignende funktioner,
som kun i ringe grad belaster det omgivende
miljø i form af røg, lugt og støj.
Entreprenørvirksomhed og lignende med stor
behov for udendørs oplag vil kunne henregnes
under lettere fremstillingsvirksomhed, når det
direkte fremgår af rammerne for lokalplanlægningen
i det enkelte område.
OMRÅDER TIL FREMSTILLINGS- OG
TRANSPORTVIRKSOMHED
I områderne vil der kunne etableres industri og
anden form for fremstillingserhverv, lagervirksomhed
og transporterhverv. Virksomheder i
områderne skal kunne tåle eventuelle gener fra
miljøgodkendte nabovirksomheder.
I rammerne for lokalplanlægningen kan der fastlægges
zoner med særlige bestemmelser langs
grænsen til naboområder.
OMRÅDER TIL FRITIDSFORMÅL
Områder til fritidsformål omfatter større arealer i
byområdet udlagt til idrætsformål, offentligt tilgængelige
parker og lignende.
I Høje-Taastrup fritidspark vil der kunne etableres
funktioner af regional betydning. Detailhandel vil
efter amtets særlige godkendelse kunne indpasses
i et omfang der er i overensstemmelse med
områdets karakter.
I rammerne for lokalplanlægningen skal der fastlægges
bestemmelser om grønne områder inden
for boligområder og bycentre.
Bind 2 – Arealanvendelse 9

RESERVEAREALER
Inden for byområdet udlægges to reservearealer,
hvis fremtidige anvendelse skal tages op i forbindelse
med de løbende kommuneplanrevisioner.
Reservearealerne omfatter:
Gammelsø i Hedehusene sydøst: Arealerne har
tidligere været udlagt til boligbebyggelse.
Udbygning af arealerne vil ikke kunne påbegyndes,
før de trafikale forudsætninger er til stede.
Høje Taastrup By nord: Området mellem Roskildevej
og Holbækmotorvejen, Vest for Teknologisk
Institut udlægges til regionalt fritidsområde.
Området mellem Torstorp og Transportcentret i
Høje Taastrup By udlægges til erhvervsformål/
centerformål efter rammeplanens nærmere
bestemmelser.
Området vest for Høje Taastrup landsby, mellem
jernbanen og Roskildevej udlægges til boligformål
efter rammeplanens nærmere bestemmelser.
STØRRE TEKNISKE OG/ELLER MILJØ-
MÆSSIGE ANLÆG I BYOMRÅDET
Uanset ovenstående bestemmelser om arealernes
primære anvendelse skal de på kort nr. 3.0.2
viste større tekniske og/eller miljømæssige anlæg
kunne lokaliseres som vist på kortet, og omgivelsernes
anvendelse skal i miljømæssig henseende
tilpasses anlæggene.
Bestemmelserne omfatter:
• Forbrændingsanstalt ved Lervangen,
• Kommunalt vandværk i Klovtofte,
• Private vandværker i Hedehusene/Fløng,
Sengeløse og Reerslev/Stærkende,
• Rensningsanlæg ved Kallerup,
• Midlertidige fyldpladser for jord og bygningsaffald
i grusgrave,
• Midlertidig komposteringsanlæg i grusgrav
vest for Hedehusene.
Omkring renseanlæg, fyldpladser, losseplads og
vandværker uden for byområdet skal tilsvarende
bestemmelser være gældende.
Herudover skal der i rammerne for lokalplanlægningen
fastlægges bestemmelser om lokalisering
af regnvandsbassiner, trykforøgeranlæg, vandreservoirer,
transformerstationer m.v.
10
Bind 2 – Arealanvendelse

OVERORDNEDE LOKALISERINGSPRINCIPPER
Inden for de enkelte områder kan der lokaliseres
andre funktioner end fastlagt ved den primære
anvendelse ud fra de efterfølgende overordnede
lokaliseringsprincipper.
Lokaliseringsprincipperne er i nødvendigt
omfang suppleret i rammerne for lokalplanlægningen.
BOLIGER
Boliger kan kun lokaliseres i de udlagte boligområder
og i områder udlagt til blandede bycentre.
Det skal dog være muligt gennem lokalplanlægning
i erhvervsområderne at indrette portnerboliger
eller bolig for anden til virksomheden knyttet
person, hvis det er nødvendigt for virksomheders
drift og ikke vil kunne medføre miljømæssige
krav til de omkringliggende virksomheder.
SERVICEERHVERV
Serviceerhverv kan i almindelighed kun lokaliseres
i bycentrene og områder udlagt til serviceerhverv
og offentlig administration.
På arealer med en afstand på mindre end 1000
m til station skal det endvidere være muligt at
etablere serviceerhverv i områder udlagt til regional
detailhandel.
Bebyggelse, som i dag anvendes til serviceerhverv,
og som er beliggende i et område, der
primært anvendes til boligformål, vil som hovedregel
fortsat kunne anvendes til serviceformål,
medmindre andet fremgår af rammerne for
lokalplanlægningen.
Klinikker og lignende liberale erhverv, der er at
betragte som en servicefunktion for boligområderne,
vil kunne nylokaliseres i disse.
Serviceerhverv kan ikke nylokaliseres i områder
udlagt til fremstillings- og transportvirksomhed.
Bebyggelse, som i dag anvendes til serviceerhverv,
og som er beliggende i et område, der
primært anvendes til lettere fremstillingsvirksomhed,
vil dog fortsat kunne anvendes til serviceformål,
såfremt det ikke medfører miljømæssige
krav til de omkringliggende virksomheder.
DETAILHANDEL
Detailhandel kan lokaliseres i bycentrene og i
områder udlagt til regional detailhandel.
Herudover fastsættes i rammerne for lokalplanlægningen
bestemmelser om lokalcentre og
retningslinier for mindre nærbutikker i boligområder.
Servicestationer, handel med biler og andre
særlige former for detailhandel vil kunne etableres
i områder, hvor der i rammerne for lokalplanlægningen
åbnes mulighed herfor.
Der er ikke udarbejdet Regionplanbestemmelser
vedr. detailhandel. Når disse foreligger, vil der
blive udarbejdet tillæg til Kommuneplanen herom.
LETTERE
FREMSTILLINGSVIRKSOMHED
Lettere fremstillingsvirksomhed vil kunne lokaliseres
i områder udlagt til lettere fremstillingsvirksomhed
og i yderkanten af områder udlagt til
fremstillings- og transportvirksomhed, hvor de
på naturlig vis vil kunne udgøre en overgangszone
til andre funktioner. Betingelsen for lokaliseringen
i områder udlagt til fremstillings- og
transportvirksomhed er, at det ikke medfører
miljømæssige krav til nabovirksomheder.
Håndværkspræget virksomhed eller anden form
for fremstillingsvirksomhed, der ikke indebærer
miljømæssig påvirkning af omgivelserne, vil kunne
foregå i bycentrene, i boligområderne og i
områder udlagt til serviceerhverv, hvor der i rammerne
for lokalplanlægningen åbnes mulighed
herfor.
Bind 2 – Arealanvendelse 11

KULTURELLE FUNKTIONER
Større kulturelle funktioner og indendørs kommercielle
forlystelser skal som hovedregel lokaliseres
i bycentrene. Regionale funktioner skal fortrinsvis
placeres i bymidten i Høje Taastrup By og
i Høje Taastrup Fritidspark. Det skal dog også
være muligt, at lokalisere sådanne funktioner i
områder udlagt til serviceerhverv og offentlig
administration og i områder udlagt til regional
detailhandel.
Idrætsfaciliteter og lignende rekreative funktioner
vil kunne lokaliseres i områder udlagt til fritidsformål.
Forsamlingshuse, fritidscentre og biblioteksfilialer
vil kunne lokaliseres i boligområder.
ANDEN OFFENTLIG SERVICE
Skoler, børneinstitutioner o.l. vil kunne lokaliseres
i de udlagte boligområder. For skolers vedkommende
forudsættes, at deres lokalisering er nærmere
fastlagt i rammerne for lokalplanlægningen.
12
Bind 2 – Arealanvendelse

Bind 2 – Arealanvendelse 13

Trafik
Der skal – ud fra et overordnet mål om en bæredygtig
udvikling – ske en koordinering mellem
arealanvendelse- og trafikplanlægning.
Hovedstrukturens trafikbestemmelser omfatter:
• Principper for trafikafvikling.
• Arealreservationer.
• Retningslinier for nyanlæg.
PRINCIPPER FOR
TRAFIKAFVIKLING
KOLLEKTIV TRAFIK
Udgangspunktet for den kollektive trafik i kommunen
er Høje-Taastrup banegård og stationerne
i Taastrup og Hedehusene.
Stationerne er terminaler, hvor der skal være
gode muligheder for omstigning fra én trafikart
til en anden. Det skal sikres, at der er gode
adgangsforhold til stationerne for såvel kollektiv
som individuel trafik.
Ved hver station er der mulighed for omstigning
fra tog til busser og hyrevogne. Der er der parkeringsmuligheder
for såvel biler som cykler.
Ved Høje-Taastrup banegård reserveres et areal
for en eventuel fremtidig langtidsparkering.
Busbetjeningen i lokalområderne planlægges og
besørges af HT. Kommunen tilstræber i koordineringen
mellem vejplanlægningen og bebyggelsestæthederne
at sikre mulighed for en god
busbetjening af nye byområder.
PRIMÆR VEJSTRUKTUR
Der fastlægges et overordnet vejnet bestående af
3 kate-gorier: overordnede trafikveje, underordnede
trafikveje og kvartersveje.
Vejenes klassificering er bestemt af den funktion,
de er tiltænkt i trafikafviklingen, og er uafhængig
af, hvem der er vejmyndighed.
Målet med systemet er i videst mulige omfang at
forhindre konflikter mellem lokaltrafik og gennemkørende
trafik med henblik på en bedre
udnyttelse af kapaciteten og en forøgelse af trafiksikkerheden.
De overordnede trafikveje skal bringe trafikken til
og fra byarealerne. De skal endvidere afvikle
gennemkørende trafik på tværs af det øst-vestgående
by-bånd. De overordnede trafikveje
karakteriseres ved stor kapacitet og ved få tilslutninger.
De underordnede trafikveje bringer trafikken ind
i byområderne fra de overordnede trafikveje og
forbinder bybåndet med landsbyerne. De underordnede
trafikveje karakteriseres ved relativ stor
kapacitet og ved relativt få tilslutninger.
Kvartersvejene bringer trafikken fra de underordnede
trafikveje ind i de enkelte kvarterer. Kvartersvejene
fungerer således som opsamlings- og
fordelingsveje, der i videst mulige omfang skal
forhindre gennemkørende trafikstrømme på veje
af lavere klasse.
Systemet skal betragtes som et overordnet princip,
der vil være retningsgivende for planlægning
i eksisterende byområder og udbygning af nye
byområder. I praksis vil det enkelte steder være
nødvendigt at afvige fra princippet.
14
Bind 2 – Arealanvendelse

Kort 3.0.3 Overordnet vejnet
Overordnet trafikvej
Underordnet trafikvej
Kvartersvej
Jernbane
Stationer
Bind 2 – Arealanvendelse 15

STISYSTEM
Det overordnede mål er at etablere et sammenhængende
stinet, som er rettet mod alle større
trafikmål, så som stationer, skoler, idrætsanlæg,
grønne områder m.v.
Stierne skal være overskuelige (skiltning), have
jævn belægning og være uden for mange stop.
I nye byområder skal stiernes beliggenhed fastlægges
i lokalplan inden områdernes udbygning
påbegyndes. Stierne skal anlægges i takt med
udbygningen, således at alle nybyggerier i princippet
er hægtet til det overordnede stisystem
ved bebyggelsens ibrugtagen.
I de ældre byområder, der oprindeligt er anlagt
uden stisystemer, skal det tilstræbes, at biltrafik
forløber på en måde, der tillader, at cykel- og
gangtrafikken afvikles behageligt, effektivt og
sikkert.
I landområder søges stier, i det omfang der ikke
er tale om rekreative stier, anlagt langs veje.
Rammerne for lokalplanlægningen skal tage stilling
til sikring af stiers krydsning med større veje,
herunder hvor der skal etableres lysregulering
eller niveauforskudt kryds.
16
Bind 2 – Arealanvendelse

Kort 3.0.4 Overordnet stinet
Overordnet sti
Vej med ringe trafik
Vandresti (Vestskoven - Hedeland)
Stationer
Bind 2 – Arealanvendelse 17

AREALRESERVATIONER
De overordnede arealreservationer til trafikafvikling
i overensstemmelse med foranstående principper
er angivet på kort nr. 3.0.3 samt 3.0.4.
Linieføringer af veje og stier i nye byområder er
principielle. Den endelige fastlæggelse sker i den
efterfølgende lokalplanlægning.
Nogle af de viste veje vil eventuelt kunne undværes/nedklassificeres
efter nærmere retningslinier,
fastlagt i rammerne for lokalplanlægningen.
RETNINGSLINIER FOR NYANLÆG
Anlæg af nye veje og stier sker ud fra følgende
retningsgivende principper, idet det ved en
konkret vurdering af forholdene lokalt skal være
muligt at udforme anlæg anderledes under
hensyntagen til beliggenhed af tekniske anlæg
og udformning af beplantning.
1. Ved alle overordnede trafikveje fastlægges
byggelinier efter nærmere forhandling i hvert
enkelt tilfælde med de overordnede vejmyndigheder.
2. Ved underordnede trafikveje, der har anden
vejbestyrelse end kommunen gælder pkt. 1. I
øvrige tilfælde må der senest på det tidspunkt,
hvor en lokalplan berører en af hovedstrukturens
viste underordnede trafikveje, træffes
beslutning om målet for den pågældende trafikvejs
endelige udbygning.
3. Ved kvartersveje skal der senest på det tidspunkt,
hvor en lokalplan berører en af hovedstrukturens
viste kvartersveje, træffes beslutning
om målet for den pågældende kvartersvejs
endelige udbygning.
4. Ved veje af lavere klasse varierer vejbredden
mellem 6 og 12 m og fastlægges i hvert
enkelt tilfælde under hensyntagen til bl.a.
udstykningsformen, bebyggelsesplaner m.v.
Ved disse veje pålægges der byggelinier
(friholdelseslinier) på indtil 5 m.
5. Alle stier i eget tracé, som er medtaget i
hovedstrukturens overordnede trafikplan,
udlægges i 7 m bredde og sikres med byggelinier
på indtil 5 m.
Alle dobbeltrettede stier langs veje, som er
medtaget i hovedstrukturens overordnede
trafikplan, udlægges i 5 m bredde og kræver
ikke særskilte byggelinier, men vil normalt
kræve vejens byggelinie i den pågældende
side forøget med udlægsbredden.
Alle enkeltrettede stier langs veje er indeholdt i
vejprofilet og sikret igennem dettes byggelinie.
6. Alle øvrige stier udlægges i bredder fra 3 til 5
m og sikres med byggelinier (friholdelseslinier)
på indtil 5 m.
18
Bind 2 – Arealanvendelse

Bind 2 – Arealanvendelse 19

DET ÅBNE LAND
OVERORDNEDE MÅL
Det er Byrådets mål, at det åbne land fortrinsvis
forbeholdes
- Jordbrugsformål (landbrug, skovbrug mv.)
- Befolkningens adgang til naturoplevelser i det
åbne land.
- Nødvendige tekniske anlæg, herunder transportanlæg.
Tekniske anlæg i det åbne land skal indplaceres
under hensyntagen til landskabelige, kulturhistoriske
og biologiske interesser og generelt under
hensyn til beskyttelse af naturressourcerne.
Lokalisering og indpasning af tekniske anlæg,
herunder transportanlæg o.l. skal søges samordnet,
så indgrebene i landskabet bliver mindst
mulige.
I landsbyerne skal et levende og varieret landsbymiljø
fastholdes under hensyntagen til bevaring
af de kulturhistoriske værdier.
Det er et overordnet mål med planlægningen
generelt at friholde landområder for bymæssige
aktiviteter. Ved det åbne land forstås i det efterfølgende
alle arealer, som ligger uden for det
fastlagte byareal. Det omfatter de på kort nr.
3.0.1 viste "landarealer", (øvrige områder),
landzonelandsbyer og landområder med fritidsbebyggelse.
Som hovedregel vil gælde, at bymæssige og
tekniske anlæg – ud over hvad der anses for
nødvendigt med henblik på at sikre et rimeligt
serviceniveau og en tidssvarende infrastruktur
– skal undgås i det åbne land.
Befolkningen skal – i det omfang det ikke strider
mod de efterfølgende bestemmelser – sikres
mulighed for naturoplevelser i det åbne land.
Det skal ske gennem anlæg af cykel- og gangstier
opstilling af bænke og lignende, som ikke
skæmmer landskabet.
Landzonestatus indebærer, at arealanvendelse til
andre formål end landbrug, gartneri og skovbrug
forudsætter, at der opnås en særlig zonetilladelse.
Ligesom for arealanvendelsen gælder, at byggeri
og andre anlæg i landzone til andet end landbrugs-,
gartneri- og skovbrugsformål forudsætter
en særlig zonetilladelse. I transportkorridorerne
kan der kun i særlige tilfælde forventes zonetilladelse.
20
Bind 2 – Arealanvendelse

ZONESTATUS OG AREALANVENDELSE
ZONESTATUS
Alle arealer i det åbne land skal have status af
landzone, med undtagelse af de under "landarealer
med særlig status" fastlagte sommerhusområder.
Byzonearealer, beliggende vest for transportcentret
i Høje-Taastrup, tilbageføres til
landzone.
FRITIDSOMRÅDER
De på kort nr. 3.0.5. med særlig signatur viste
arealer anvendes som regionale rekreative områder.
De omfatter de dele af henholdsvis Hedeland
og St. Vejleådalen, som er beliggende i
kommunen.
Området Nordparken udlægges som kommunalt
fritidsområde. Vest for Hedehusene er et areal
udlagt til skydebane.
Områderne skal være offentligt tilgængelige og
befolkningens adgang til områderne skal forbedres
ved anlæg af stier og etablering af støttepunkter
for friluftslivet. Et støttepunkt kan være
et mindre anlæg med eksempelvis kiosk, café og
informationsbygning.
I Hedeland og i Nordparken kan der etableres
ikke-støjende anlæg til forskellige fritidsaktiviteter.
ERHVERVSMÆSSIGE
INTERESSEOMRÅDER
Områder i det åbne land – der ikke er regionale
friluftsområder eller hører under "landområder
med særlig status" – er at betragte som erhvervsmæssige
interesseområder.
De anvendes fortrinsvis til landbrug og gartneri.
Vådområder og andre marginaljorde bør anvendes
til ekstensivt jordbrug i det omfang, det ikke
strider mod beskyttelsesinteresser af natur- og
miljømæssig karakter.
Et område syd for Vridsløsemagle – Landbohøjskolens
arealer ved Højebakkegård – udlægges til
forsknings-, undervisnings- og udviklingsaktiviteter
i forbindelse med jordbrugsformål.
SKOVREJSNING
Inden for de på kort nr. 3.0.5 med særlig signatur
viste arealer kan der foretages skovrejsning.
Skovdriften på arealerne – herunder afspærring
m.v. – skal ske under en samlet hensyntagen til
træproduktion, friluftsliv, plante- og dyreliv.
Der vil inden for skovrejsningsområderne efter
retningslinier fastlagt i rammerne for lokalplanlægningen
kunne etableres rekreative funktioner,
når disses fysiske udformning tilpasses omgivelserne
og funktionerne i øvrigt er baseret på et
samspil med naturen.
RÅSTOFINTERESSER
I de på kort nr. 3.0.5 med særlig signatur viste
områder forudsættes, at de samfundsmæssige
interesser i at udnytte undergrundens råstoffer
tilgodeses. Arealerne kan – før og efter udgravning
– anvendes erhvervsmæssigt eller rekreativt
i overensstemmelse med ovenstående.
Bind 2 – Arealanvendelse 21

Sengeløse
S
Hedehusene/Fløng
Høje Taastrup
by
S
S
Taastrup
Reerslev
Stærkende
Kort 3.0.5 Arealanvendelse i det åbne land
Transportkorridor
Grusindvindingsområder
Rekreativt område
Forskning og undervisning
(i forbindelse med jordbrugsformål o.l.)
S
Skovrejsningsområde
Skovrejsning uønsket
Stationer
22
Bind 2 – Arealanvendelse

TEKNISKE ANLÆG OG BEBYGGELSE
TRANSPORTKORRIDORER
I den overordnede regionplanlægning er der
fastlagt en nord-sydgående og en øst-vestgående
transportkorridor. Disse transportkorridorer er
at betragte som arealreservationer for overordnede
veje og regionale forsyningsledninger (vand,
gas, el fjernvarme, afløb o.l.).
Det er Byrådets holdning, at etablering af tekniske
anlæg i transportkorridoren sker på en måde,
der mest muligt respekterer landskabet, de jordbrugsmæssige
aktiviteter og de tilgrænsende
bysamfund.
Det er endvidere Byrådets holdning, at muligheden
for indpasning af vindmøller i transportkorridoren
bør undersøges, herunder som afgrænsning
mod Høje Taastrup Transportcenter.
AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG
I kommunen er der placeret behandlingsanlæg
for brændbart affald, genbrugsmaterialer, bygningsaffald,
asfalt, komposterbare materialer m.v.
Nogle anlæg er placeret i tidligere eller nuværende
grusgrave. Fremtidig placering af sådanne
anlæg forudsætter, at der tages vidtgående hensyn,
så forureningsmæssige gener undgås. Det er
især problemer omkring tung trafik, støv og lugt,
og for grusgravområdernes vedkommende
grundvandsforureningen, der er i højsædet for
kommunens bestræbelser for at beskytte indbyggere
og miljø.
Placering af affaldsbehandlingsanlæg i kommunen
sker endvidere med tidsbegrænsning og
med krav om, at det i det væsentligste er kildesorteret
materiale, der behandles.
BEBYGGELSE OG ANDRE ANLÆG
Bebyggelse og anlæg i det åbne land skal søges
begrænset til de funktioner, som er nødvendige
for de pågældende arealers udnyttelse i henhold
til anvendelsesbestemmelserne. Bygningsanlæg i
tilknytning til rekreative funktioner skal søges
begrænset i omfang.
Bind 2 – Arealanvendelse 23

BESKYTTELSE OG NATURPLEJE
VAND
Grundvand, vandløb, søer og moser skal beskyttes
mod forurening.
Arealerne i kommunen er omfattet af beskyttelsesinteresser
for grundvand. Tilladelse til grundvandstruende
virksomhed og anlæg vil derfor i
almindelighed kun kunne gives på særlige vilkår,
der sikrer, at nedsivning af forurenende stoffer
ikke kan finde sted.
En væsentlig del af kommunens landområder er
belagt med restriktioner m.h.t. vandindvinding.
På disse arealer vil der som hovedregel ikke kunne
gives nye vandindvindingstilladelser, ligesom
fornyelse af eksisterende tilladelser kun kan ske i
særlige tilfælde.
Der skal generelt vises tilbageholdenhed med
hensyn til forbrug af vand. Markvanding vil i
almindelighed kun kunne tillades med vand, der
ikke har drikkevandskvalitet. Ved tildeling af
markvandingstilladelser skal vandressourcerne
primært anvendes på vandingskrævende jorder.
En række af kommunens vandløb, moser og søer
er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det
betyder, at der ikke kan foretages ændringer ud
over almindelig vedligeholdelse. I vandløbene
skal vandkvaliteten forbedres og vandtilstrømningen
sikres gennem regionale vandområdeplaner.
SÆRLIGE INTERESSEOMRÅDER
Til det åbne land knytter der sig regionale naturbeskyttelsesinteresser
af landskabelig, biologisk,
kulturhistorisk og geologisk art ved de på kortbilag
nr. 3.0.6 viste lokaliteter.
De geologiske bevaringsinteresser knytter sig til
graveprofilen i en grusgrav i Hedeland. Den skal
bevares og beskyttes mod tilgroning. Hensigten
hermed er, at give et billede af undergrundens
geologiske lagdeling.
Den biologiske interesse knytter sig især til moseområder
og ådale, som udgør kerneområder
med særlige biotoper og spredningskorridorer.
En del af Hedeland er også udpeget som biologisk
kerneområde. Hensigten hermed er, at kerneområderne
skal repræsentere forskellige landskabstyper
af hensyn til den biologiske mangfoldighed.
De kulturhistoriske interesseområder i kommunen
er fra såvel ældre som nyere tid. Området
mellem Gammelsø og transportcentret og området
mellem Porsemosen og St. Vejleå er således
af kulturhistorisk interesse med spor fra oldtiden.
Godset Katrinebjerg og arealerne omkring det er
udpeget som landskab af nyere kulturhistorisk
interesse.
Nogle af kommunens vådområder er udpeget
som områder af særlig landskabelig interesse.
Det drejer som om arealer nord for Soderup og
om arealer omkring Vridsløsemagle. I henhold til
regionplanen skal tilgængeligheden til disse
naturbeskyttelsesområder gennem anlæg af stier
m.v. øges under hensyn til de udpegede beskyttelsesinteresser.
Landskabernes karakteristiske træk skal bevares,
beskyttes og plejes. Hvor der er behov herfor,
skal der foretages genopretning.
Bronzealderhøje i kommunen er beskyttet via
naturbeskyttelseslovens § 12.
24
Bind 2 – Arealanvendelse

LANDOMRÅDER MED SÆRLIG STATUS
Nogle arealer i landområdet har en særlig anvendelsesmæssig
status. Deres beliggenhed er vist
på kort nr. 3.6.1 og rammerne for lokalplanlægningen
fastlægger mere detaljerede bestemmelser.
SOMMERHUSE OG KOLONIHAVER
Sommerhuse kan kun etableres i de eksisterende
sommerhusområder i den nordlige del af kommunen.
Områdernes beliggenhed er matrikulært
afgrænset i rammerne for lokalplanlægningen.
LANDZONELANDSBYER
Landzonelandsbyerne kan anvendes til bolig- og
erhvervsmæssige formål efter nærmere retningslinier
fastlagt i rammerne for lokalplanlægningen.
Rammerne for lokalplanlægningen fastlægger en
matrikulær afgrænsning af landsbyerne, hvilket
indebærer, at kommunen er landzonemyndighed.
Marbjerg, Soderup og Vridsløsemagle har deres
oprindelse i middelalderen og er i regionplanen
udpeget som landsbyer af kulturhistorisk interesse.
Bind 2 – Arealanvendelse 25

Sengeløse
Hedehusene/Fløng
Høje Taastrup
by
Taastrup
Reerslev
Stærkende
Kort 3.0.6 Interesseområder i det åbne land
Landskabeligt interesseområde
Kulturhistorisk interesseområde
Biologisk kerneområde +
spredningskorridorer
Broncealderhøj
Geologisk Interesseområde
Stationer
26
Bind 2 – Arealanvendelse

Kapitel 4
Rammer for lokalplanlægning
INDLEDNING
Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen
er bindeleddet mellem hovedstrukturen og
lokalplanlægningen. Rammerne har til formål at
sikre, at hovedstrukturens overordnede bestemmelser
for den samlede udvikling i kommunen
respekteres lokalt i den konkrete planlægning.
Hvor hovedstrukturen angiver de overordnede
sammenhænge og langsigtede perspektiver, er
rammerne grundlag for den daglige administration
af kommuneplanen.
I rammerne for lokalplanlægningen anvendes
to kategorier af områdeopdeling: hovedområder
og enkeltområder. Hovedområderne er de eksisterende
bysamfund (Taastrup stationsby,
Høje Taastrup, Hedehusene/Fløng, Sengeløse,
Reerslev/Stærkende), mens enkeltområderne er
en underopdeling af hovedområderne.
Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen
består dels af en rammeplan for hvert af
hovedområderne, og dels af rammebestemmelser
for hvert af rammeplanens enkeltområder.
Rammeplanen er en detaljering af hovedstrukturens
overordnede planbestemmelser. Den
opdeler hvert af hovedområderne i enkeltområder
(som er mere detaljerede end hovedstrukturens
overordnede arealudlæg) og fastlægger
anvendelsesbestemmelser for hvert af enkeltom-
råderne. Rammeplanen indeholder en detaljering
af trafikstrukturen og placeringen af tekniske
anlæg. Endvidere indeholder rammeplanen retningslinier
for indpasning af institutioner, detailhandel
og andre funktioner som ikke kan lokaliseres
til et bestemt enkeltområde. Endelig fastlægger
rammeplanen en rækkefølge for de ubebyggede
arealers inddragelse til byformål.
For hvert af enkeltområderne indeholder rammebestemmelserne
retningslinier for bebyggelsestæthed,
bygningshøjder, friarealer, parkering,
beplantning m.m. Ved udbygning af nye
byområder, vil de fastlagte parkeringsnormer
ikke nødvendigvis blive krævet opfyldt fuldt ud
som betingelse for ibrugtagning. De overskydende
arealer vil midlertidigt kunne udlægges som
ekstra friareal. Udover de primære anvendelsesbestemmelser
fastslår rammebestemmelserne,
hvor visse institutioner, detailhandel og andre
funktioner, som ikke er endelig lokaliseret i rammeplanen,
kan tillades indplaceret.
En lokalplan skal være i overensstemmelse
med såvel rammeplan som rammebestemmelser.
For en række mindre landsbysamfund og sommerhusområder
m.m. i det åbne land er der
ingen rammeplan. Her er det alene rammebestemmelserne,
som er grundlag for lokalplanlægningen.
Bind 2 – Arealanvendelse 27

TAASTRUP – RAMMEPLAN
Roskildevej
Hveen Boulevard
Køgevej
Kort 3.1.1 Hovedområde Taastrup stationsby
Afgrænsning af hovedområde
Landzone
Taastrup Station
Inden for hovedområdet Taastrup stationsby
(afgrænsning fremgår af kort 3.1.1) skal de følgende
generelle planbestemmelser vedrørende
arealanvendelse, trafik, teknisk anlæg, detailhan-
del, offentlig service og kulturelle aktiviteter,
beplantning og retningslinier for udbygning af
ubebyggede områder respekteres i lokalplanlægningen.
28
Bind 2 – Arealanvendelse

Roskildevej
Hveen Boulevard
Køgevej
Kort 3.1.2 Arealanvendelse
Boligformål
Centerformål
Offentlige formål o.l.
Lettere fremstillingsvirksomhed
Bymidten
Fremstillings- og transportvirksomhed
Idræt, rekreation m.m.
Detailhandel
Tåstrup Station
Det stationsnære område
AREALANVENDELSE OG ZONESTATUS
Arealernes primære anvendelse fastlægges som
vist på arealanvendelsesplanen (kort 3.1.2), som
opdeler hovedområdet i enkeltområder.
Inden for hvert enkeltområde kan der i lokalplan
kun optages bestemmelser om anvendelse af
arealer til andre formål end angivet på arealanvendelsesplanen,
såfremt det er i overensstemmelse
med enkeltområdets rammebestemmelser
eller rammeplanens retningslinier for detailhandel,
offentlig service og kulturelle aktiviteter.
Bind 2 – Arealanvendelse 29

Roskildevej
Hveen Boulevard
S
Køgevej
Kort 3.1.3 Principdiagram for trafik
Overordnede veje, trafik- og kvartersveje
Sti
Rolig vejstrækning, som indgår i stinet,
kan evt. omdannes til paragr. 40-gade
S
Område, der skal trafiksaneres
Jernbanelinie samt Taastrup station
30
Bind 2 – Arealanvendelse

TRAFIK
For nye vejanlæg, kollektiv trafik, stianlæg m.v.
inden for hovedområdet gælder følgende rammer
for lokalplanlægningen:
• Hovedstrukturens trafikveje og kvartersgader
skal udgøre hovedområdets overordnede vejnet.
• Trafikken fra gader af lavere klasse bør kunne
ledes ud på det overordnede vejnet så direkte
som muligt.
• Gennemkørende trafik på "smutvej" mellem to
overordnede veje skal begrænses. Det kan ske
ved indsnævring af tilkørsler fra overordnede
veje, ved § 40-gader o.l.
• Der skal reserveres plads til 5. sporanlæg
mellem Vigerslev og Høje Taastrup.
• De svagere trafikanter skal sikres gennem et
net af stier og andre sikre veje. Nettet skal
have forbindelse til skoler, station, centre,
idrætsanlæg og andre fritidsområder. Nettet
kan bestå af stier i eget trace, stier langs
gader, § 40-gader og gader med små trafikmængder,
hvor svagere trafikanter kan færdes
trygt. På veje i byen med store trafikmængder,
men uden mulighed for indretning af stier,
bør det sikres, at alle trafikarter kan afvikles
bekvemt, hurtigt og sikkert, idet afvikling af
og sikkerhed for stitrafik prioriteres højt.
• I randen af hovedområdet (langs overordnede
veje, men i eget trace) søges anlagt en sammenhængende
sti, som vil krydse alle overordnede
veje ude af niveau, medmindre passage
kan ske tilstrækkeligt trafiksikkert i forbindelse
med lysregulerede kryds.
• For at gøre det samlede stinet så attraktivt
som muligt må de eksisterende cykel- og
gangstier langs Køgevej, Roskildevej, Høje-
Taastrupvej og Parkvej fastholdes som led i
stisystemet.
• Der reserveres areal til anlæg af cykelstier
langs Selsmosevej, Kirkevej, Skolevej, Vejtoften,
Sydskellet vest for Vejtoften, Hørskætten
og Husby Alle.
• Der skal reserveres arealer, så følgende
stikrydsninger eventuelt kan etableres som
niveauforskudte skæringer:
- Øststiens krydsning med Roskildevej,
- Sti gennem Taastrupgårdbebyggelsen
– krydsning med Hveen Boulevard,
- Øst-vestgående sti syd for banen – krydsning
med Køgevej og Hveen Boulevard,
• Der skal reserveres arealer til cykelstier langs
Husby Allé og Hørskætten.
• De mest benyttede stoppesteder ved stærkt
trafikerede veje forsynes med trafiksikre overgange.
• Lokalt kan der etableres § 40-gader, såfremt
det ikke strider mod de øvrige trafikale rammer.
I de ældre bydele, hvor stitrafikanter færdes på
trafikerede veje, hvor det ikke er hensigtsmæssigt
at etablere cykelstier, kan der ske en trafiksanering,
der på anden måde sikrer, at stitrafikken
kan afvikles hensigtsmæssigt og sikkert.
Køgevej syd for Kirkevej trafiksaneres med henblik
på at mindske den gennemkørende trafik og
for at mindske generne fra biltrafikken, strækningen
gennem bymidten omlægges til sivevej.
Forslagene er dels en videreførelse af intentionerne
i konkurrencen om Køgevejs fremtid og Trafik-
og miljøhandlingsplanen, dels en opfølgning
af indlæg fra borgere i kvarteret øst for bymidten.
Bind 2 – Arealanvendelse 31

Rammerne er på kort 3.1.3 konkretiseret i et
principdiagram. I lokalplanlægningen kan principdiagrammet
afviges, såfremt lokalplanen
indeholder en alternativ løsning, som er i overensstemmelse
med ovenstående rammer.
Ved planlægning af boligbebyggelse langs Hveen
Boulevard, Roskildevej og Holbækmotorvejen
skal der tages hensyn til, at det udendørs støjniveau
ikke må overstige den til enhver tid
gældende maksimumsgrænse. Dette krav skal
primært opfyldes ved bebyggelsens placering og
udformning.
Efter Byrådets særlige godkendelse kan etableres
støjdæmpende foranstaltninger, støjvolde, støjskærme
o.l. langs overordnede trafikanlæg.
Under rammebestemmelserne for de enkelte områder
er angivet en norm for udlæg af arealer til
parkeringsformål. Disse normer skal alene anvendes
som udgangspunkt for fastlæggelse af arealreservationer.
Der kan i lokalplaner fastlægges
lavere normer, såfremt parkering anlægges fælles
for flere ejendomme, eller såfremt den kollektive
trafikbetjening gør det rimeligt. I den enkelte
lokalplan vil der om nødvendigt som betingelse
for ibrugtagning af ny bebyggelse blive fastsat
særlige krav om anlæg af parkeringspladser.
TEKNISKE ANLÆG
Rammerne for etablering af tekniske anlæg i
hovedområdet fastsættes på følgende måde:
• Der skal sikres mulighed for etablering af overordnede
ledningsanlæg (vandforsyning, el,
spildevand, fjernvarme, gas).
• Der skal sikres mulighed for etablering af kollektiv
varmeforsyning i overensstemmelse med
kommunens varmeforsyningsplan.
Lokalplanlægningen skal respektere de udførte
spildevandsanlæg. Nye supplerende ledningsanlæg
regnes primært anlagt i vej- og stiarealer.
Det eksisterende kommunale vandværk ved Klovtoftegade
påregnes nedlagt og erstattet med et
nyt. Lokalplanlægningen skal desuden respektere
eksisterende trykforøgerstation ved Høje-Taastrupvej
og eksisterende målerbygværk nord for
Højbakkegård. Forsyningsledningerne anlægges
primært i vej- og stiarealer.
Der skal lokalt være mulighed for indplacering af
mindre transformerstationer.
KEMIKALIEAFFALDSDEPOTER
På en række ejendomme er der konstateret
ældre forureninger, som følge af spildt eller nedgravet
affald. Ejendommene er derfor registreret
som affaldsdepoter efter reglerne i affaldsdepotloven.
Ejendommene er vist på kort 3.1.5. Registreringen
som affaldsdepot er tinglyst.
Registreringen betyder, at ejendommens anvendelse
ikke må ændres uden afmelding eller frigivelse
fra Københavns Amt. Der må således bl.a.
ikke udføres bygge- eller anlægsarbejder eller
ændres arealanvendelse (f.eks. fra erhverv til
institution).
En række øvrige ejendomme i kommunen undersøges
i disse år af amtet for at afgøre, om de
også er forurenet og dermed skal registreres. De
registrerede ejendomme bliver efter amtets prioritering
undersøgt nærmere og overvågning af
forureningen, afværgeforanstaltninger eller
oprydning iværksættes. Når ejendommene er
renset op bliver de afmeldt. Listen over affaldsdepoter
ændrer sig således løbende. Nærmere
oplysninger om hvilke ejendomme, der aktuelt er
registreret kan fås hos Københavns Amt, der er
myndighed for affaldsdepoterne.
32
Bind 2 – Arealanvendelse

Pr 1. januar 2000 træder en ny lov om forurenet
jord i kraft, og samtidig ophæves affaldsdepotloven.
Den ny lov fastlægger, at ejendomme
fremover kan blive registreret i et matrikelregister,
hvis der er viden om, at der har været aktiviteter
på ejendommen, der kan have været kilde
til jordforurening. Amterne fastlægger indsatsområder
ud fra grundvandsinteresser og områder
med følsom anvendelse, eksempelvis bolig,
institution eller rekreativt område. Indenfor
indsatsområderne undersøges de registrerede
ejendomme for faktisk forurening, og forurenede
grunde prioriteres til afværge eller oprydning.
Hvis undersøgelser viser, at ejendomme ikke er
forurenet slettes de fra matrikelregistret. Registreringen
har nogenlunde samme betydning for
ejendommens anvendelse, som den ovenfor
omtalte registrering som affaldsdepot. Kommunen
eller amtet kan oplyse nærmere herom.
Der er pr. 15. juni 1999 registreret seks affaldsdepoter
i Taastrup. De udgør i alt ca. 217.000
m2. Hovedparten af arealet udgøres af Dybendalsvænge
Losseplads, mens de øvrige fem registreringer
skyldes forurenende virksomheder:
gasværk, autolakering, rengøringsmiddelfabrik
og renserier.
Depot nr. Navn og adresse Matrikel nr. Areal (m2) Reg. år Type Forurening
169-5 Tåstrup Gasværk, 6a, 6oa TV 14.000 1985 Gasværksgrund Koks, tjære, ammoniak,
Gasværksvej 3+5
myremalm oa.
169-7 Rugkærgårdsvej 30 8cv TV 500 1987 Industrigrund Olie, tungmetaller,
opløsningsmidler
169-8 Dybendalsvænge, 5ak, 5ck, 5cp, 5cr, 200.000 1989 Fyldplads/ Oliekomponenter, tjære-
Hørskætten, 5cs, 5db, 5dd, 5de, losseplads stoffer, opløsningsmidler,
Hørsvinget 5dg, 5dh Klv lossepladsgas
169-42 Roskildevej 338 5 o Klv ca. 900 1999 Rengørings- Chlorerede
middelfabrik opløsningsmidler
169-52 Åvænget 1 7 fm, 7 he TV ca. 1000 1999 Renseri Chlorerede
opløsningsmidler
169-57 Køgevej 78 6 aq TV ca. 570 1999 Renseri Chlorerede
opløsningsmidler
Bind 2 – Arealanvendelse 33

169-8
169-42
169-57
169-5
169-52
169-7
Kort 3.1.5 Affaldsdepoter i Taastrup
Afgrænsning af hovedområde
Affaldsdepoter
34
Bind 2 – Arealanvendelse

DETAILHANDEL
Rammerne for detailhandel i hovedområdet fastlægges
på følgende måde:
I bycentret (område 130 og 136) må etagearealet
til detailhandel og lignende formål ikke overstige
20.000 m 2 .
I områderne 105, 109 og 124 må der kun etableres
detailhandel af regional betydning. Der kan
ikke etableres dagligvarehandel.
I Rønnevangscentret må etagearealet til detailhandel
og lignende formål ikke overstige 1.550
m 2 .
Uden for ovennævnte områder må detailhandelsarealer
inden for hvert enkeltområde i almindelighed
ikke overstige 150 m 2 .
OFFENTLIG SERVICE OG KULTURELLE
AKTIVITETER
BEPLANTNING
For beplantning i hovedområdet fastlægges følgende
retningsgivende principper:
Eksisterende beplantning skal søges bevaret og
suppleret.
Større erhvervsarealer skal afgrænses af beplantningsbælter.
Langs pladser og torve fastlægges en samlet
beplantningsplan.
For § 40-gader fastlægges en beplantningsplan.
Stier i eget trace og fritidsarealer beplantes med
læhegn og lignende.
Lokalplaner for nye byområder skal indeholde
bestemmelser om en samlet beplantningsplan.
RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING AF
UBEBYGGEDE OMRÅDER
De ubebyggede arealer kan alle umiddelbart
ibrugtages.
Børneinstitutioner, ungdomsklubber, spejderlokaler
o.l. samt boliger til bestemte aldersgrupper
(unge, pensionister) kan umiddelbart og uden
nærmere præcisering i rammebestemmelserne
etableres på arealer, der er udlagt til boligformål.
Mindre forsamlingshuse o.l., som udelukkende
har tilknytning til boligbebyggelsen inden for et
enkeltområde, kan umiddelbart og uden nærmere
præcisering i rammebestemmelserne etableres
på arealer, som er udlagt til boligformål.
Skoler, idrætsanlæg, seniorklubber, kirker, større
forsamlingshuse og biblioteker kan kun indplaceres
i områder, hvor det direkte fremgår af rammebestemmelserne
for det pågældende enkeltområde.
Bind 2 – Arealanvendelse 35

RAMMEBESTEMMELSER FOR ENKELTOMRÅDER
I TAASTRUP STATIONSBY
105
105a
109 108
123b 123a
124
125
128
107a
107b
110
106
107a
119
121
119a
111
104a
113
120
120a
112
104b
114
117
126a 122 116
115a
118
115b
122a
126 127
122b
175b
129
130b
174b
175a
130a 135 176
174a
170
171b
173
171
172
131 132 134
169
136
168
171a
131a 133
167
160
166
166a
150b
155
137
138
164 162
158
165
159
163
139
161
157
140 142
149
143
150a
141 144
153
154
151 152
146 148
145
103a
103
103b
156 102
101
177a
177b
147
Kort 3.1.4 Enkeltområder
Bymidten
Det stationsnære område
36
Bind 2 – Arealanvendelse

Udover rammeplanens generelle bestemmelser
skal lokalplanen udarbejdes i overensstemmelse
med nedenstående rammebestemmelser for
arealanvendelsesplanens enkeltområder.
OMRÅDE 101
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til rekreativt grønt område.
I området kan der etableres nyttehaver, fortrinsvis
for pensionister. Haverne skal anlægges efter
en samlet plan, og de enkelte havers størrelse
skal variere fra 100 til 200 m 2 .
Haverne skal have en afstand på mindst 30 m til
motorvejen og Sydskellet.
De enkelte haver kan ikke bebygges, men der
kan etableres fælles opholdsrum og fælles
redskabsskure.
Uden for haveområderne kan der ikke opføres
bebyggelse.
Langs motorvejen etableres et beplantningsbælte
på mindst 30 m.
Langs Sydskellet etableres en beplantning, som
harmonerer med vejens øvrige beplantning.
OMRÅDE 102
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 1.41.
Området anvendes til haveboliger (parcelhuse
o.l.).
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 100 m 2 af det øvrige
etageareal.
OMRÅDE 103, 103A, 103B
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område).
På området må der ikke opføres bebyggelse.
OMRÅDE 104
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.36.1 samt del af lokalplan 1.36.
Området anvendes til blandet bolig og erhverv.
Boliger kan kun etableres i tilknytning til erhverv.
I området kan der etableres håndværks- og reparationsvirksomhed
samt mindre fremstillingsvirksomhed,
der ikke påfører omgivelserne miljømæssige
gener.
For matr.nr. 2c gælder, at området kan anvendes
til håndværks-, reparations- og lagervirksomhed
samt administration og liberalt erhverv. Den
eksisterende bebyggelse skal bevares.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Ny bebyggelse må ikke opføres mere end 8 m
over det omgivende terræn.
Ingen grund må være mindre end 1200 m 2 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 25% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Langs Holbækmotorvejen etableres et beplantningsbælte
på minimum 25 m.
Delområde a er stationsnært.
Bind 2 – Arealanvendelse 37

OMRÅDE 105
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
1.10.10.
Området anvendes til erhvervsformål (industri
og værkstedsvirksomhed, entreprenør- og
oplagsvirksomhed samt engroshandel).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslovens
kapitel 9, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings-
eller lugtgener, og som derfor bør
placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Kontorbebyggelse med videre kan kun opføres
og indrettes til de pågældende virksomheders
administration.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 30.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omgivende terræn, idet en mindre
del af bebyggelsen kan opføres i 13,7 m højde
efter nærmere bestemmelse i lokalplan.
Ingen grund må være mindre end 2500 m 2 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 50% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal til kontorer og administration og en
plads pr. 100 m 2 etageareal til andre formål.
I området kan der eventuelt etableres en seniorklub.
Området skal udbygges efter en samlet plan.
Friholdelseslinie omkring Dybendal sø langs
motorvejen skal respekteres. Disse arealer kan
indregnes som fælles friarealer.
OMRÅDE 105A
Lokalplaner og byplanvedtægter: 1.10.12
Området anvendes til erhvervsformål (industri og
værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed
samt engroshandel, biograf og
restaurant).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l. Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller lugtgener, og som
derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Kontorbebyggelse med videre kan kun opføres
og indrettes til de pågældende virksomheders
administration.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 40.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omgivende terræn, idet en mindre
del af bebyggelsen kan opføres i 13,7 m højde
efter nærmere bestemmelse i lokalplan. Der kan
dog opføres 3 vindmøller med en tårnhøjde på
ca. 23 m.
Ingen grund må være mindre end 2500 m 2 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal, svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal til kontorer og administration og en
plads pr. 100 m 2 .
Området skal udbygges efter en samlet plan.
Friholdelseslinie omkring Dybendal sø langs
motorvejen skal respekteres. Disse arealer kan
indregnes som fælles friarealer.
38
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 106, 107 OG 108
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-10 samt lokalplan 1.10.11.
Området anvendes til erhvervsformål (industri og
værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed
samt engroshandel.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslovens
kapitel 9, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings-
eller lugtgener, og som derfor bør
placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Kontorbebyggelse med videre kan kun opføres
og indrettes til de pågældende virksomheders
administration.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 40.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omgivende terræn.
Ingen grund må være mindre end 2500 m 2 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 50% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 3b.
Område 107a og 108 er stationsnære.
OMRÅDE 109
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.10.9.
Området anvendes til regional detailhandel. Der
kan ikke etableres dagligvarebutikker.
Kontorbebyggelse med videre kan kun opføres
og indrettes til de pågældende virksomheders
administration.
Det samlede etageareal for området som helhed
må ikke overstige 45.606 m 2 .
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omgivende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
OMRÅDE 110
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-10.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 111
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-10 samt lokalplan 1.10.5.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Bind 2 – Arealanvendelse 39

OMRÅDE 112
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.05.1.
Området anvendes til boligformål.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal til 1 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 113
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-05.
Området anvendes til bolig og erhvervsformål.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslovens
kapitel 9, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings-
eller lugtgener, og som derfor bør
placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 25% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 114
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-05.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 115
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-05.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Delområde 115a er stationsnært.
OMRÅDE 116
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
1-09 samt lokalplan 1.24.3.
Området anvendes til bolig- og erhvervsformål. I
området kan der etableres håndværks- reparations-
samt mindre fremstillingsvirksomhed, der
ikke påfører omgivelserne miljømæssige gener.
Ny boligbebyggelse kan opføres, såfremt den
ikke skønnes at ville medføre miljømæssige krav
til eksisterende erhvervsvirksomhed.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslovens
kapitel 9, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige støj-, luftforu-
40
Bind 2 – Arealanvendelse

enings- eller luftgener, og som derfor bør placeres
i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden benyttelse af tagetage).
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 25% af
erhvervsetagearealet.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 117
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-01.
Området anvendes til boligformål.
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden benyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 118
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.01.5 og 1.01.10 samt del af byplanvedtægt
1-01.
Området anvendes til institutioner o.l. (kirke,
kirkegård o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 119
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-01.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 119A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.10.7.
Området anvendes til erhvervsformål (kontor,
administration).
Der kan indrettes 1 bolig til bestyrer, portner,
gartner eller lignende.
Det samlede etageareal må for området under ét
ikke overstige 2.000 m 2 .
De eksisterende bygninger og haveanlæggets
hovedtræk skal bevares.
Nybyggeri skal respektere den eksisterende
helhed.
Der skal anlægges mindst en parkeringsplads pr.
50 m 2 bruttoerhvervsetageareal og 1 plads til
eventuel bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 120 OG 121
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-01.
Området anvendes til etageboligformål.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager.
Bind 2 – Arealanvendelse 41

Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende en parkeringsplads pr. 100 m 2
etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 120A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.01.6 og 1.01.9.
Området omfatter matr.nr. 4ae, 4af og 4ii.
Området må kun anvendes til kontorformål,
administration og liberalt erhverv.
Der kan etableres bolig for en virksomhedsejer,
administrator e.l.
Bebyggelsen skal ligge i parkagtige omgivelser.
Byggeri må ikke opføres med mere end 1 1 /2
etage.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25.
Til parkering skal der minimum udlægges en
plads pr. 50 m 2 etageareal til erhverv og en plads
pr. 100 m 2 til bolig.
OMRÅDE 122
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-01.
Området anvendes til haveboliger (gårdhuse,
parcelhuse o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 122A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.01.8.
Området (matr.nr. 4ac og 4ap, del af 4 ih og del
af 42 alle Taastrup Valby By, Taastrup-Nykirke)
anvendes til erhvervsformål (hotelvirksomhed).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må indrettes 1 bolig til brug for ejer, portner
eller lignende person med tilknytning til virksomheden.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3
etager uden udnyttelig tagetage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til 100 % af boligarealet og 30 % af det øvrige
etageareal.
Til parkeringsformål skal der udlægges areal
svarende til mindst en parkeringsplads pr. hotelværelse
og en plads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 122B
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.01.11.
Området (matr.nr. 4o, 4v, 4æ, 4ab og 4ei)
anvendes til cityformål: liberale erhverv, kontor,
service, ateliers, mindre ikke-forurenende
fremstillingsvirksomhed, kulturelle aktiviteter,
undervisningsformål og restaurant.
En kommende lokalplan skal fastlægge bevaringsbestemmelser
fro den eksisterende bebyggelse
indenfor området.
På hjørnet af Kirkevej og Grundtvigsvej kan der
tillades en bebyggelsesprocent på op til 65. For
det øvrige område fastlægges en bebyggelsesprocent
på maksimalt 25.
Bebyggelsen på hjørnet af Kirkevej og Grundtvigsvej
kan opføres i op til 2,5 etager og have en
højde på op til 14 meter. Bebyggelsen på det
øvrige område må højst opføres i 2 etager og
være 11,5 meter højt.
Området er stationsnært og del af bymidten.
42
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 123
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 1.47.
Området anvendes til erhvervsformål (fremstillingsvirksomhed
o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 40.
Der må ikke etableres nye boliger, men de
eksisterende boliger kan bevares.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller luftgener, og som
derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Kontorbebyggelse med videre kan kun opføres
og indrettes til de pågældende virksomheders
administration.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omliggende terræn.
Bebyggelsens rumfang pr. m 2 grundareal må ikke
overstige 2,5 m 3 .
Der skal tilvejebringes et friareal, herunder
beplantningsbælter, svarende til mindst 50% af
etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
Delområde a er stationsnært.
OMRÅDE 124
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 1.37.
Området anvendes til regional detailhandel. Der
kan ikke etableres dagligvarebutikker.
Kontorbebyggelse med videre kan kun opføres
og indrettes til de pågældende virksomheders
administration.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 40.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omliggende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 25% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
OMRÅDE 125
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-08.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 60.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Detailhandel må ikke etableres andre steder end
i det eksisterende butikscenter.
OMRÅDE 126
Der tilføjes: Lokalplaner og byplanvedtægter: Del
af byplanvedtægt 1-08.
Området anvendes til skoleformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Området er stationsnært.
OMRÅDE 126A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.08.1.
Området anvendes til boligformål.
Bebyggelsen må kun opføres i 1 1 /2 etage.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 for
området som helhed.
Området er stationsnært.
Bind 2 – Arealanvendelse 43

OMRÅDE 127
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-08.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område
og boldbaner).
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nødvendig for de fastlagte aktiviteter.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 128
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til erhvervsformål (remiser,
værksteder, sporanlæg, station o.l.).
OMRÅDE 129
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-08 og del af byplanvedtægt 1-25.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 130
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-25.
Området anvendes til butikker, kontorer og liberale
erhverv. Der kan kun etableres detailhandel i
stueetagen.
I området kan der etableres et bibliotek.
Langs Køgevej kan der være boligbebyggelse.
Der kan ikke opføres yderligere bebyggelse.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 130A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-25.
Området anvendes til erhvervsformål (kontorer
og liberale erhverv)
Bebyggelsesprocenten for området må ikke
overstige 110
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3
etager.
Til parkering skal der – evt. i tilknytning til
delområdet – sikres mulighed for at anlægge
1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 131
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
1-06 og del af byplanvedtægt 1-03.
Området anvendes til erhvervsformål (lettere
industri og oplagspladser).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller lugtgener, og som
derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Kontorbebyggelse med videre kan kun opføres
og indrettes til de pågældende virksomheders
administration.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8 m
over det omliggende terræn.
Ingen grund må være mindre end 1.500 m 2 .
Bebyggelsens rumfang pr. m 2 grundareal må ikke
overstige 3 m 3 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 25% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
44
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 131A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.03.3.
Området anvendes til offentlige formål (ældreboliger)
og haveboliger/liberale erhverv (de eksisterende
parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35 for
den enkelte ejendom.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1,5
etage, en del af ældreboligerne dog i 2 etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet til boligformål
og 25% af etagearealet til øvrige formål.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 132 OG 133
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-22.
Området anvendes til institutioner o.l.
(plejehjem, beskyttede boliger o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for området ikke
overstige 40.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 75 m 2
etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 134
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.22.2 samt del af byplanvedtægt 1-22.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
Inden for området kan der etableres en bebyggelse
efter en samlet plan på matr. 6a, 6fb, 6dd.
I indtil 2 etager og med en maksimal bebyggelsesprocent
på 40.
Rådhushaven skal bevares som park.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 135
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
1.16.2.
Området anvendes til offentlige formål (stationsforplads,
busterminal o.l.).
Området anvendes til centerformål og offentlige
formål (stationsforplads, trafikterminal til bus,
taxi, personbiler, cykler og fodgængere), kontorer,
offentlig service, liberale erhverv.
Bebyggelsesprocenten for området som helhed
må ikke overstige 60.
Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager.
Byggeri i området skal med sin udformning
bidrage til at genetablere stationsbypræget i
området.
Området er stationsnært og en del af bymidten.
OMRÅDE 136
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
1.16.2, 1.16.2.1, 1.16.2.2 og 1.17.2.
Området anvendes til bolig- og centerformål
(butikker, kontorer, offentlig service, hotel- og
restaurantsformål o.l.).
Områdets karakter med Køgevej som attraktiv
strøggade skal fastholdes. Langs Køgevej skal der
primært være butikker o.l. i stueetagen. I de
overliggende etager kan der indrettes boliger,
kontorer og liberale erhverv. Butiksenheder på
mere end 300 kvadratmeter kan kun indrettes
efter byrådets nærmere godkendelse.
På arealerne langs Østerparken, Vesterparken og
sidegaderne kan der etableres boliger, liberale
erhverv og offentlige funktioner efter byrådets
nærmere godkendelse.
Bind 2 – Arealanvendelse 45

Området skal i princippet trafikbetjenes fra
Vesterparken og Østerparken, således at ingen
ejendom får direkte tilkørsel fra Køgevej. Der
udlægges arealer til parkering langs Vesterparken
og Østerparken.
Langs Køgevej må bebyggelsesprocenten ikke
overstige 60. For øvrige arealer må bebyggelsesprocenten
ikke overstige 40.
Langs Køgevej nord for Gasværksvej skal bebyggelse
opføres som sluttet bebyggelse i tre etager
med mulighed for udnyttelse af tagetage. Husdybden
må ikke overstige 13 m. Langs Køgevej
syd for Gasværksvej skal bebyggelsen opføres
som sluttet bebyggelse i to etager med mulighed
for udnyttelse af tagetage. Mellem Køgevej
og Østerparken umiddelbart nord for Skolevej
kan der indrettes etageboligbyggeri i tre etager.
På øvrige arealer må bebyggelse ikke opføres i
mere end to etager.
Bebyggelsen på området mellem Parkvej og
jernbanen søges bevaret.
Ved Axeltorv udlægges et areal til offentlig tilgængeligt
grønt område.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 137 OG 138
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-02.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal, svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Område 138 er stationsnært.
OMRÅDE 139
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-02.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
OMRÅDE 140
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til skoleformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
OMRÅDE 141
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse
o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2 etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
46
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 142
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 1.23.
Området anvendes til detailhandel o.l., børneog
ungdomsinstitutioner, bibliotek o.l. offentlige
formål.
Detailhandelsudviklingen skal ske i overensstemmelse
med rammeplanens bestemmelser.
OMRÅDE 143
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 1.33.
Området anvendes til institutioner o.l. (kirke,
kirkegård o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Arealet nord for regnvandsbassinet kan midlertidigt
anvendes til andre formål.
OMRÅDE 144
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
1-11 samt lokalplan 1.11.1, 1.11.2, 1.11.3
1.11.4 og 1.11.5.
Området anvendes til institutioner o.l. (plejehjem,
kirke, børneinstitutioner o.l.).
Der må ikke etableres nye boliger, men de
eksisterende boliger kan bevares.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
OMRÅDE 145
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
1-14.
Området anvendes til blandet bolig og erhverv.
Boliger kan kun etableres i tilknytning til erhverv.
I området kan der etableres håndværks- og
reparationsvirksomhed samt mindre fremstillingsvirksomhed,
der ikke påfører omgivelserne miljømæssige
gener. Etagearealet til erhvervsformål
skal være mindst dobbelt så stort som etagearealet
til boligformål.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller lugtgener, og som
derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2 etage.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8 m
over det omliggende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 25% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Ingen grund må være mindre end 1.500 m 2 og
større end 3.000 m 2 .
OMRÅDE 146
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-30.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
Bind 2 – Arealanvendelse 47

OMRÅDE 147
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-30.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område,
boldspil o.l.).
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nødvendigt for de fastlagte aktiviteter.
OMRÅDE 148
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde
(rækkehuse, gårdhuse, parcelhuse med lille
grund o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 149
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 1.39.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Matr.nr. 8e kan anvendes til særlige institutionsformål
(værkstedsskole o.l.) med funktionærbolig
og et begrænset antal boliger for elever. Til disse
særlige formål skal der udlægges et parkeringsareal
svarende til 1 plads pr. 50 m 2 etageareal.
OMRÅDE 150A OG 150B
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til offentlige formål (vandforsyningsanlæg
o.l.).
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, som er nødvendig for den fastlagte funktion.
OMRÅDE 151
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 152
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde
(rækkehuse, gårdhuse, parcelhuse med lille
grund o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
48
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 153
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 154 OG 155
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område).
På området må der ikke opføres bebyggelse.
OMRÅDE 156
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 10ka.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 157
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til skoleformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetagen).
OMRÅDE 158
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 159
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde
(rækkehuse, gårdhuse, parcelhuse med lille
grund o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Bind 2 – Arealanvendelse 49

OMRÅDE 160
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område).
På området må der ikke opføres bebyggelse.
OMRÅDE 161
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
1-13 samt lokalplan 1.27, 1.38, 1.42 og 1.46
Området anvendes til detailhandel, børneinstitution,
bibliotek og andre offentlige formål, herunder
forsamlings- og mødelokaler og ældreboliger.
Der kan i centerområdet desuden etableres
et mindre antal små boliger, primært egnede
for enlige.
Detailhandelsudviklingen skal ske i overensstemmelse
med rammeplanens bestemmelser.
Ingen bebyggelse må opføres i mere end to
etager. Blåkildegård skal søges bevaret. Bebyggelsesprocenten
for området som helhed må
ikke overstige 40.
OMRÅDE 162
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
1-32.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Ved opførelse af nyt byggeri skal der tages særlige
hensyn til indpasning i den eksisterende
bebyggelsesstruktur.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 163
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-21.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 7fn, 7fo, 7fr, 7gh, 7gi, 7gk.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etagemål.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 164
Lokalplaner og byplanvedtægter: Deal af byplanvedtægt
1-21.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 165
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-21.
Området anvendes til skoleformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Området er stationsnært.
50
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 166
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-07.
Området anvendes til offentlige formål (plejehjem,
beskyttede boliger, fritidscenter, børneinstitutioner,
legeplads o.l.).
Der må ikke etableres nye boliger, men de
eksisterende boliger kan bevares.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
For området som helhed fastlægges en samlet
parkeringsordning.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 166A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 1.45.
Området (som omfatter matr.nr. 14di plus del af
matr.nr. 14dk) anvendes til boligformål (tæt/lav).
Bebyggelsen må kun opføres i én etage uden
udnyttelse af tagetage.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 25.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Der skal udlægges areal til en parkeringsplads pr.
bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 167
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-07.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde
(rækkehuse, gårdhuse, parcelhuse med lille
grund o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 168
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
1-19, 1-26, del af byplanvedtægt 1-04, lokalplan
1.1.26.3, 1.26.41.04.1.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 5ez, 15cn, 14n, 5bt, 5af, 5co,
5gm, 5bi, 5bk, 5bl, 5cd, 6hu, 6at.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 169
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-07, lokalplan 1.07.1.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
Bind 2 – Arealanvendelse 51

OMRÅDE 170
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-07.
Området anvendes til skoleformål.
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 14zz.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 171
Lokalplaner og Byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til fritidsformål (idrætsbaner,
haller og lign.)
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner og lign.
OMRÅDE 171A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området udlægges til boligformål (seniorbofællesskab,
ældrevenlige boliger o.l.).
Bebyggelsesprocenten for området som helhed
må ikke overstige 40.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 171B
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område,
idræt m.v.).
På området må ikke opføres bebyggelse.
OMRÅDE 172
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 173
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-07.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde
(rækkehuse, gårdhuse, parcelhuse med lille
grund o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 174
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-04 og 1-07, lokalplan 1.04.2.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Delområde a er stationsnært.
52
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 175
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
1-07.
Området anvendes til kolonihaver. På den enkelte
have må bebyggelsen ikke overstige 25 m 2 .
Den skal opføres i lette materialer og kun én
etage (uden udnyttelse af tagetage).
Delområde A er stationsnært.
OMRÅDE 176
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af 1-04.
Området anvendes til boliger, forsamlingslokaler,
kontorer o.l.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 3
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 177A
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området kan anvendes til byformål.
Anvendelsen fastlægges konkret i forbindelse
med lokalplan i overensstemmelse med retningslinierne
i gældende regionplan.
OMRÅDE 177B
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Anvendes til grønt område (landzone).
Bind 2 – Arealanvendelse 53

HØJE TAASTRUP BY – RAMMEPLAN
Holbæk-motorvejen
Roskildevej
Hveen Boulevard
Sydvej
Kort 3.2.1 Høje Taastrup By
Afgrænsning af hovedområde
Landzone
Kirke med omgivelsesfredning
Høje Taastrup station
Inden for hovedområdet Høje-Taastrup (afgrænsning
fremgår af kort 3.2.1) skal de følgende
generelle planbestemmelser vedrørende arealanvendelse,
trafik, teknisk anlæg, detailhandel,
offentlig service og kulturelle aktiviteter, beplantning
og retningslinier for udbygning af ubebyggede
områder respekteres i lokalplanlægningen.
54
Bind 2 – Arealanvendelse

Holbæk-motorvejen
Roskildevej
Hveen Boulevard
Sydvej
Kort 3.2.2 Arealanvendelse
Boligformål
Serviceerhverv og administration
Centerformål
Offentlige formål o.l.
Lettere fremstillingsvirksomhed
Idræt, rekreation m.m.
Fremstillings- og transportvirksomhed
Høje Taastrup station
Bymidte
Det stationsnære område
Bind 2 – Arealanvendelse 55

AREALANVENDELSE OG ZONESTATUS
Arealernes primære anvendelse fastlægges som
vist på arealanvendelsesplanen (kort 3.2.2), som
opdeler hovedområdet i enkeltområder. Landzonearealer
skal i lokalplanlægningen overføres
til byzone.
Inden for hvert enkeltområde kan der i lokalplan
kun optages bestemmelser om anvendelse af
arealer til andre formål end angivet på arealanvendelsesplanen,
såfremt det er i overensstemmelse
med enkeltområdets rammebestemmelser
eller rammeplanens retningslinier for detailhandel,
offentlig service og kulturelle aktiviteter.
TRAFIK
For nye vejanlæg, kollektiv trafik, stianlæg m.v.
inden for hovedområdet gælder følgende rammer
for lokalplanlægningen:
• Hovedstrukturens trafikveje og kvartersgader
skal udgøre hovedområdets overordnede vejnet.
• For de ubebyggede arealer fastlægges linieføringer
af veje og stier i princippet som vist
på kort 3.2.3.
Linieføringen skal detailplanlægges og
• Trafikken fra gader af lavere klasse bør kunne
ledes ud på det overordnede vejnet så direkte
som muligt.
• Sydvej er anlagt vinkelret på Hveen Boulevard.
Det skal være muligt at udrette begge veje,
således at Sydvej fortsætter over i Ishøj Stationsvej,
og Hveen Boulevard udmunder vinkelret
på Sydvej. Inden for kommunegrænsen
skal arealer til forlægning af Hveen Boulevard
reserveres.
• Trafikafviklingen mellem Hveen Boulevard,
Ishøj Stationsvej, Køgevej, Sydvej saneres,
således at den overordnede trafik afvikles
effektivt på de overordnede veje og gennemkørende
trafik undgås i byerne.
• Det dobbelte vejanlæg ved Blekinge Boulevard
skal ved forlængelse mod vest indsnævres og
videreføres som almindelig vej.
• Høje Taastrup Banegård er anlagt som Vestegnens
overordnede trafikterminal – mødestedet
mellem de forskellige trafikarter – med hovedbanegård,
busterminal og faciliteter for taxi,
personbiler, cyklister og fodgængere.
• Der reserveres areal til en langtidsparkeringsplads
sydvest for banegården.
• Ved lokalplanlægningen af nye byområder skal
der tages stilling til, hvor nye busstoppesteder
vil kunne etableres.
• De nødvendige arealer til anlæg af 5. spor
mellem Vigerslev og Høje Taastrup skal reserveres.
• Ved nye boligbebyggelser planlægges trafiksystemet
mellem underordnede trafik-/kvartersveje
og hovedstisystemet i henhold til
færdselslovens § 40. Stinettet skal tilpasses
kommunens øvrige stisystem.
• Der skal reserveres arealer, så følgende
stikrydsninger eventuelt etableres som niveauforskudte
skæringer: Nord-sydgående stiers
skæring med Roskildevej, Skåne Boulevard og
Blekinge Boulevard, øst-vestgående stiers
skæring med Hveen Boulevard og Halland
Boulevard samt sti langs Sydvej.
• Anlæg af stikrydninger og nye bebyggelser
skal i videst muligt omfang koordineres med
den kollektive trafik (busstoppesteder).
56
Bind 2 – Arealanvendelse

Holbæk-motorvejen
Roskildevej
Ring 5
Hveen Boulevard
Sydvej
Kort 3.2.3 Principdiagram for trafik
Overordnede veje, trafik- og kvartersveje
Busgade
Sti
Principiel linieføring, letbane
Høje Taastrup Banegård, knudepunktsterminal
(mødested for tog, bus, taxi,
personbiler, cykler og forgængere)
Bind 2 – Arealanvendelse 57

Rammerne er på kort 4.2.3 konkretiseret i et
principdiagram. I lokalplanlægningen kan principdiagrammet
afviges, såfremt lokalplanen
indeholder en alternativ løsning, som er i overensstemmelse
med ovenstående rammer.
Ved planlægning af boligbebyggelse langs
Roskildevej, Sydvej, Hveen Boulevard, Halland
Boulevard, Blekinge Boulevard og Skåne Boulevard
skal der tages hensyn til, at det udendørs
støjniveau ikke må overstige den til enhver tid
gældende maksimumsgrænse. Dette krav skal
primært opfyldes ved bebyggelsens placering
og udformning.
Under rammebestemmelserne for de enkelte
områder er angivet en norm for udlæg af arealer
til parkeringsformål. Disse normer skal alene
anvendes som udgangspunkt for fastlæggelse af
arealreservationer.
Der kan i lokalplan fastlægges lavere normer,
såfremt parkering anlægges fælles for flere ejendomme,
eller såfremt den kollektive trafikbetjening
gør det rimeligt. I den enkelte lokalplan vil
der om nødvendigt som betingelse for ibrugtagning
af ny bebyggelse blive fastsat særlige krav
om anlæg af parkeringspladser.
De anførte parkeringsnormer for bymidten kan
nedsættes med 30% under forudsætning af, at
udbygningen foregår ud fra en samlet planlægning,
som godtgør, at dobbeltanvendelse af parkeringspladser
i en vis udstrækning kan finde
sted (arbejdsparkering om dagen, boligparkering
om natten).
TEKNISKE ANLÆG
Rammerne for etablering af tekniske anlæg i
hovedområdet fastsættes på følgende måde:
• Der skal sikres mulighed for etablering af overordnede
ledningsanlæg (vandforsyning, el,
spildevand, fjernvarme, gas).
• Der skal sikres mulighed for etablering af kollektiv
varmeforsyning i overensstemmelse med
kommunens varmeforsyningsplan.
• Der reserveres areal til nye regnvandsbassiner
øst for City 2 (under p-plads), i område 232
og på grænsen mellem område 234 og 235.
Nye ledningsanlæg regnes primært anlagt i
vej- og stiarealer samt langs eksisterende
vandløb.
• Området vandforsynes i henhold til Høje-
Taastrup Kommunes Vandforsyningsplan. Der
skal reserveres areal til et vandreservoir i område
223 (alternativt i område 215).
• Der skal lokalt være mulighed for indplacering
af mindre transformerstationer.
Særlige restriktioner omkring affaldsvarmeværk
og godsbanegård
Omkring det i område 205 placerede affaldsvarmeværk
fastsættes følgende restriktioner:
• Inden for en afstand af 500 m til værket må
der ikke udlægges nye boligområder. Der må
ikke etableres støjfølsomme funktioner, før det
er godtgjort, at miljøstyrelsens vejledninger for
støjbelastning kan overholdes.
Tilsvarende restriktioner skal være gældende for
den i område 206 fastlagte godsbanegård.
58
Bind 2 – Arealanvendelse

KEMIKALIEAFFALDSDEPOTER
Pr 1. januar 2000 træder en ny lov om forurenet
jord i kraft, og samtidig ophæves affaldsdepotloven.
Den ny lov fastlægger, at ejendomme fremover
kan blive registreret i et matrikelregister,
hvis der er viden om, at der har været aktiviteter
på ejendommen, der kan have været kilde til
jordforurening. Amterne fastlægger indsatsområder
ud fra grundvandsinteresser og områder
med følsom anvendelse, eksempelvis bolig,
institution eller rekreativt område. Indenfor
indsatsområderne undersøges de registrerede
ejendomme for faktisk forurening, og forurenede
grunde prioriteres til afværge eller oprydning.
Hvis undersøgelser viser, at ejendomme ikke er
forurenet slettes de fra matrikelregistret. Registreringen
har nogenlunde samme betydning for
ejendommens anvendelse som den ovenfor
omtalte registrering som affaldsdepot. Kommunen
eller amtet kan oplyse nærmere herom.
Der er ikke registreret forurenet jord eller affaldsdepoter
i Høje Taastrup By.
DETAILHANDEL
Rammerne for detailhandel i hovedområdet fastlægges
på følgende måde:
• I område 228 må etagearealet til detailhandel
og lignende ikke overstige 58.500 m 2 .
Det er således muligt at etablere 2.500 m 2
butiksareal yderligere. Udvidelsen kan kun ske
i forbindelse med etablering af en butiksenhed
(stormagasin) på 6.000 m 2 , hvor de 2.500 m 2
nyopføres og 3.500 m 2 inddrages af det
nuværende butiksareal.
• I den integrerede center- og boligbebyggelse
må etagearealet til detailhandel og lignende
formål ikke overstige 10.000 m 2 i område 223,
15.000 m 2 i område 227 og 1.500 m 2 i område
226. Etagearealet til dagligvarebutik må
generelt ikke have et etageareal, som overstiger
200 m 2 netto (salgsareal). Der vil dog i
område 223 kunne indrettes butikker på indtil
500 m 2 netto, når det samlede areal af disse
butikker ikke overstiger 1.000 m 2 . Tilsvarende
vil der i område 226 være mulighed for at indrette
butikker på indtil 400 m 2 .
• I område 220 må etagearealet til detailhandel
ikke overstige 1.200 m 2 .
• I Torstorpområdet må etagearealet til detailhandel
og lignende ikke overstige 1.000 m 2 .
• Uden for de nævnte områder må detailhandelsarealet
inden for hvert enkeltområde i almindelighed
ikke overstige 150 m 2 .
OFFENTLIG SERVICE OG KULTURELLE
AKTIVITETER
Børneinstitutioner, ungdomsklubber, spejderlokaler
o.l. samt boliger til bestemte aldersgrupper
(unge, pensionister) kan umiddelbart og uden
nærmere præcisering i rammebestemmelserne
etableres på arealer, der er udlagt til boligformål.
Mindre forsamlingshuse o.l., som udelukkende
har tilknytning til boligbebyggelsen inden for et
enkeltområde, kan umiddelbart og uden nærmere
præcisering i rammebestemmelserne etableres
på arealer, som er udlagt til boligformål.
Skoler, idrætsanlæg, seniorklubber og kirker kan
kun placeres i områder, hvor det direkte fremgår
af rammebestemmelserne for det pågældende
enkeltområde.
I område 223 eller 227 skal der være mulighed
for indplacering af et nyt hovedbibliotek.
Bind 2 – Arealanvendelse 59

BEPLANTNING
For beplantning i hovedområdet fastlægges
følgende retningsgivende principper:
• Eksisterende beplantning skal søges bevaret
og suppleret.
• Større erhvervsarealer skal afgrænses af
beplantningsbælter.
• Langs pladser og torve fastlægges en samlet
beplantningsplan.
• For § 40-gader fastlægges en beplantningsplan.
• Stier i eget tracé og fritidsarealer beplantes
med læhegn og lignende.
• Lokalplaner for nye byområder skal indeholde
bestemmelser om en samlet beplantningsplan.
KIRKE MED OMGIVELSESFREDNING
Opmærksomheden henledes på, at der er omgivelsesfredning
ved Høje-Taastrup kirke.
RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING AF
UBEBYGGEDE OMRÅDER
• Halvdelen af det mulige etageareal i område
226 vil umiddelbart kunne opføres, ibrugtagning
af resterende areal er betinget af, at der
er etableret vejadgang fra Skåne eller Blekinge
Boulevard,
• Byggeri i område 231 er betinget af, at der er
etableret vejadgang fra Skåne Boulevard,
• Byggeri i område 232 er betinget af, at der er
etableret vejadgang fra Blekinge eller Bohus
Boulevard,
• Byggeri i område 236 er betinget af, at der er
etableret vejadgang fra Skåne Boulevard.
Der kan i lokalplan fastlægges yderligere betingelser
med hensyn til etablering af stier, veje og
friarealer som forudsætning for ibrugtagen af ny
bebyggelse.
FORTÆTNING
Rammebestemmelserne for enkeltområder sigter
for en række enkeltområder på at muliggøre en
fortætning i det stationsnære område. For en
række delområder vest for Halland Boulevard,
syd for jernbanen er fortætningen dog afhængig
af, at der etableres vejadgang fra Ring 5 ad Blekinge
Boulevard.
Alle ledige områder kan umiddelbart bebygges.
Der kan dog i lokalplan fastsættes bestemmelser
om, at ny bebyggelse kun må ibrugtages under
forudsætning af tilstedeværelse af vej, friarealer
og lignende.
Matr. nr. 4a kan ikke inddrages til boligformål i
planperioden.
Vest for Halland Boulevard fastlægges følgende
retningslinier for ibrugtagning af ledige arealer i
byzone:
• Boligbyggeri kan iværksættes efter en af byrådet
fastlagt etapeudbygningsplan.
60
Bind 2 – Arealanvendelse

Bind 2 – Arealanvendelse 61

RAMMEBESTEMMELSER FOR ENKELTOMRÅDER
I HØJE TAASTRUP BY
Holbæk-motorvejen
240b
204
205
211
209b
240a
209a
210
Roskildevej
219
208
214
216
217
218 220
238
213
225
222
223
221
230
215
229
232
237
206
233a
233b
231
236
226
234
227
228
Hveen Boulevard
224
207
235
Sydvej
Kort 3.2.4 Enkeltområder
Bymidten
Det stationsnære område
62
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 204
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
2.03.3.
Området anvendes til erhvervsformål (industri og
værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed
samt engroshandel).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området som helhed
ikke overstige 40. Området skal bebygges
efter en samlet plan.
Bebyggelsens facader må ikke have en højde,
som overstiger 10 m, og ingen del af bebyggelsens
tag må hæves mere end 15 m over terræn.
Der skal reserveres arealer til en rampe fra Holbækmotorvejen
til Hveen Boulevard.
Langs Holbækmotorvejen og Hveen Boulevard
reserveres areal til et min. 30 m bredt beplantningsbælte.
OMRÅDE 205
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
2.161, del af lokalplan 2.02.
Området anvendes til offentlige formål (kommunaldepoter
og oplag med tilknyttet administration
og eventuelle mindre reparationsværksteder).
Indenfor en del af området kan der etableres et
affaldsvarmeværk, der klassificeres som en særligt
forurenende virksomhed, jf. miljøbeskyttelseslovens
kap. 9.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 40.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omkringliggende terræn. Affaldsvarmeværket
må dog gives en højde på op til
30 m.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
I området kan der eventuelt etableres en seniorklub.
Området skal omkranses med afskærmende
beplantning.
OMRÅDE 206
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.22.
Området anvendes til offentligt formål og tung
transportvirksomhed, såsom jernbaneterminal,
speditionsvirksomhed o.l., med tilhørende administrationsbebyggelse
og tekniske anlæg.
Der kan etableres virksomhed, som giver anledning
til væsentlig støj samt til- og frakørsel med
tunge køretøjer.
Der kan ikke etableres boliger eller detailhandel
inden for området.
Langs områdets sydgrænse etableres en ny vej
med forbindelse til Halland Boulevard.
Bebyggelsesprocenten må i almindelighed ikke
overstige 40. Det skal dog være muligt, hvor
særlige forhold taler herfor, at fastlægge bestemmelse
om en maksimal bebyggelsesprocent på
50.
Bebyggelsens højde må ikke overstige 12,5 m.
Der skal være mulighed for, at tekniske anlæg og
særlige bygningsdele gives en større højde efter
nærmere fastsatte retningslinier.
På den enkelte ejendom skal der etableres
udendørs friareal svarende til mindst 10% af
etagearealet.
Langs områdets grænser mod øst, syd og vest
skal der etableres afskærmende beplantning.
Det skal sikres, at parkeringspladser til lastbiler
kan etableres i fornødent omfang.
OMRÅDE 207
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.22.
Området anvendes til erhvervsformål – såsom
transport- og speditionsvirksomhed, produktion,
laboratorier, værksteder, lager- og distributionsvirksomhed
og lignende funktioner, som naturligt
hører hjemme i et område af denne karakter
– med tilhørende administrationsbebyggelse og
tekniske anlæg.
Der kan etableres virksomhed, som giver anledning
til væsentlig støj samt til- og frakørsel med
tunge køretøjer.
Der kan ikke etableres boliger i området.
Bind 2 – Arealanvendelse 63

Der skal i lokalplan fastlægges nærmere retningslinier
for funktionernes indbyrdes placering. Det
skal herunder sikres, at virksomheder med højt
støjniveau placeres i områdets vestlige og sydlige
del.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 50.
Bebyggelsens højde må ikke overstige 12,5 m.
Der skal være mulighed for, at tekniske anlæg og
særlige bygningsdele gives en større højde efter
nærmere fastsatte retningslinier.
På den enkelte ejendom skal der tilvejebringes et
udendørs opholdsareal, svarende til mindst 10%
af etagearealet.
Langs områdets grænser mod nord, øst, syd og
vest skal der etableres afskærmende beplantning.
Det skal sikres, at parkeringspladser til lastbiler
kan etableres i fornødent omfang.
OMRÅDE 208
Lokalplaner og byplanvedtægter: lokalplan
2.04.1.
Området anvendes til erhvervsformål, lettere
produktion, lager og administration.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Området må ikke yderligere bebygges.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til 10% af etagearealet.
Den kørende adgang til området skal foregå fra
Roskildevej gennem det lysregulerede kryds.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 209
Lokalplaner og byplanvedtægter: byplanvedtægt
2-03, lokalplan 2.03.4.
Området anvendes til institutioner o.l. (forskning,
rådgivning og undervisning med tilhørende
værksteder, lagerbygninger, administration,
kollegieværelser, regnvandsbassin og parkanlæg,
varmecentral o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området ikke
overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 50% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
Der etableres afskærmende beplantning mod
Roskildevej. Opmærksomheden henledes på
amtets byggelinie.
Delområde A er stationsnært.
OMRÅDE 210
Lokalplaner og byplanvedtægter: lokalplan
2.03.1.
Området anvendes til erhvervsmål og institutioner
o.l. (forskning, rådgivning og undervisning,
administration og lagervirksomhed, og lettere
værksteds- og produktionsvirksomhed).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området ikke
overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 20% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal, dog kun 1 pr. 100 m 2 etageareal til
lagervirksomhed.
Der etableres afskærmende beplantning mod
Roskildevej og Hveen Boulevard. Opmærksomheden
henledes på amtets byggelinie.
OMRÅDE 211
Lokalplaner og byplanvedtægter: lokalplan
2.03.2.
Området anvendes til administrations- og kontorformål,
institutioner (forskning, rådgivning og
undervisning), lagervirksomhed samt lettere
værksteds- og produktionsvirksomhed. Afgrænsning
af arealer til de nævnte anvendelsesformål
fastlægges nærmere i lokalplaner.
64
Bind 2 – Arealanvendelse

Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området ikke
overstige 40.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
Bebyggelsen skal opføres på den østlige del af
arealet efter en samlet plan.
Byggelinierne mod Helgeshøj skal respekteres.
I bebyggelsen kan evt. indplaceres et motel.
OMRÅDE 213
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-04, lokalplan 2.04.2, 2.04.3 og
2.07.2.
Området anvendes til boligformål, dog med
mulighed for mindre butikker, servicepræget
virksomhed, liberale erhverv, samt institutioner
og kollektive anlæg til brug for området.
Den eksisterende bebyggelse og beplantning
skal søges bevaret.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Ingen grund må udstykkes med mindre størrelse
end 600 m 2 netto.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 214
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-04 og 2-05.
Området anvendes til offentlige formål (offentlig
tilgængelig park, kirke, kirkegård og præstegård
med tilhørende have).
Den eksisterende bebyggelse og beplantning
skal søges bevaret.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 215
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-04, lokalplan 2.07, 2.07.4 og 2.07.5.
Området anvendes til institutioner o.l. ( gymnasium,
kirke, privat skole, plejehjem, beskyttede
boliger o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 40.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to etager
(uden udnyttelse af tagetage).
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
Området er stationsnært og delvis del af bymidten.
OMRÅDE 216
Lokalplaner og byplanvedtægter: del af byplanvedtægt
2-05, del af lokalplan 2.05.1.
Området anvendes til offentlige formål (rådhus
med tilhørende anlæg og bygninger).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området som helhed
ikke overstige 40.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to etager
(uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 25 m 2
kontoretageareal plus 1 plads pr. 6 siddepladser i
forsamlingslokaler.
Området er stationsnært og delvis del af bymidten.
OMRÅDE 217
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-06.
Området anvendes til tæt- lavt boligområde
(rækkehuse, gårdhuse, parcelhuse med lille
grund o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 40.
Bind 2 – Arealanvendelse 65

Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 2 parkeringspladser pr. bolig.
Der etableres afskærmende beplantningsbælter
mod Halland Boulevard og Roskildevej. Opmærksomheden
henledes på amtets byggelinie.
Området er stationsnært og delvis del af bymidten.
OMRÅDE 218
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-06, del af lokalplan 2.11.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 60.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end fire
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 2 parkeringsplads pr. bolig.
Der etableres afskærmende beplantningsbælter
mod Roskildevej og Hveen Boulevard. Opmærksomheden
henledes på amtets byggelinie.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 219
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-06, 2.06.8 og 2.06.9.
Området anvendes til erhvervsformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der etableres afskærmende beplantningsbælter
mod Roskildevej og Hveen Boulevard. Opmærksomheden
henledes på amtets byggelinie.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 220
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-06, lokalplan 2.14.
Området anvendes til detailhandel, liberale
erhverv og ikke generede fremstillingsvirksomhed.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 40. Bebyggelsen må ikke
opføres i mere end to etager (uden udnyttelse af
tagetage). Detailhandelsudviklingen skal ske i
overensstemmelse med rammeplanens bestemmelser.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal
svarende til mindst 20% af etagearealet. Til
parkeringsformål skal der minimum udlægges et
areal svarende til en parkeringsplads pr. 25 m 2
etageareal. Der etableres afskærmende beplantningsbælter
mod Hveen Boulevard. Opmærksomheden
henledes på amtets byggelinie.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 221
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til etageboligformål. Bebyggelsesprocenten
må for området som helhed
ikke overstige 60. Bebyggelsen må ikke opføres i
mere end fire etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Der etableres afskærmende beplantningsbælter
imod banen.
OMRÅDE 222
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-06, lokalplan 2.06.10, del af lokalplan
2.11.
Området anvendes til skole, opholds- og legearealer
og børneinstitutioner.
Inden for området kan der efter byrådets nærmere
retningslinier etableres en grillforretning
under forudsætning af, at bebyggelsen kun
opføres i én etage, og at der anlægges 3 parkeringspladser
i tilknytning til forretningen.
66
Bind 2 – Arealanvendelse

Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området som
helhed ikke overstige 40.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
For området som helhed fastlægges en samlet
parkeringsordning.
Området er stationsnært og delvis del af bymidten.
OMRÅDE 223
Lokalplaner og byplanvedtægter: lokalplan 2.13,
2.13.1 , 2.13.1.2, 2.13.1.3, 2.13.1.4, 2.13.1.5,
2.13.1.6, 2.13.1.7, 2.13.1.8, 2.13.1.9, 2.13.1.10,
2.13.1.12, 2.13.1.13, 2.13.1.14, 2.13.1.15,
2.13.1.17, 2.13.1.18, del af lokalplan 2.13.1.11.
Området anvendes til banegård med tilhørende
parkering m.m. (delområde A), butikker, kontorer,
boliger, offentlige formål og mindre ikkegenerende
fremstillingsvirksomhed (delområderne
B og C).
Delområderne B og C skal udbygges efter en
samlet plan. Bebyggelsesprocenten fastsættes til
100 for området som helhed. Nærmere retningslinier
for butiksarealerne og boligarealernes
størrelse er fastsat i rammeplanen.
Område 223
A
B
A
C
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager. Der skal tilvejebringes et opholdsareal
svarende til mindst 100% af boligetagearealet og
10% af erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 50% af etagearealet til boliger,
125% af etagearealet til butikker og 75% af
etagearealet til andre funktioner.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 224
Lokalplaner og byplanvedtægter: lokalplan
2.09.1, 2.09.1.2, 2.09.1.3, 2.09.1.4, 2.09.1.5,
2.09.1.6, 2.09.1.7, 2.09.1.8, 2.09.1.9, 2.09.1.10,
2.09.1.11, 2.09.1.12, 2.09.1.13.
Området anvendes til boligformål og en skole.
Der skal reserveres arealer til boliger for særlige
aldersgrupper (ungdomsboliger, ældreboliger
e.l.). Inden for området skal der endvidere reserveres
arealer til børneinstitutioner, eventuelt et
mindre lokalcenter og til samlede grønne områder.
På hjørnet af Halland Boulevard og Sydvej
kan der eventuelt etableres en servicestation.
Boligbebyggelsen opføres i fire byenheder (delområde
B, C, D og E), som adskilles af grønne
kiler og en bygrønning (delområde A). Hver
byenhed bygges op omkring et torv med busstoppested.
Langs de omliggende veje fastlægges
en støjzone med skovagtig beplantning.
Afgrænsning mellem delområder og retningslinier
for støjzonens udstrækning fastlægges
endeligt i lokalplanlægningen.
De overordnede vej- og stiforløb – herunder en
særskilt bustrace – fastlægges i princippet som
vist på tegningen, idet den endelige placering
fastlægges i lokalplanlægningen.
Delområde A anvendes til fælles friarealer, skole
med tilhørende idrætsfaciliteter, børneinstitutioner.
Eventuelt kan der indplaceres et mindre
filialbibliotek. I de fælles friarealer kan der eventuelt
indpasses nyttehaver til områdets beboere.
Boligbebyggelsen opføres dels som tæt-lav, og
dels som etageboliger, idet der dog skal være
mulighed for indplacering af parcelhuse i delområde
D og E (Vesterby og Sønderby).
Bind 2 – Arealanvendelse 67

B
C
A
D
E
Område 224 Principper for trafik
Område 224 Arealanvendelse
Busgade
Adgangsvej
Stillevej
Grænse for delområde
Boligformål
Offentlig formål
Sti
Busstop
Byggezone for boligbyggeri
Der skal lægges vægt på at tilvejebringe et varieret
udbud af boligtyper og boligstørrelser, idet
hovedvægten dog skal lægges på de mellemstore
boliger, mens andelen af de helt store og de
helt små boliger skal søges begrænset.
Inden for området kan der i alt opføres ca. 15-
1700 boliger, heraf max. ca. 500 etageboliger.
Der tilstræbes variation i byenhederne størrelse
og tæthed, således at der i delområde B vil kunne
opføres op til ca. 470 boliger, i delområde C
op til ca. 410 boliger, i delområde D op til ca.
440 boliger og i delområde E op til ca. 380 boliger.
Det endelige boligtal fastlægges i lokalplanlægningen.
Etageboliger skal i princippet opføres mod bygrønningen
og i delområde B.
Bebyggelsesprocenten fastsættes til 40 for etageboliger
og 30 for tæt-lav.
Det samlede friareal skal for boligbebyggelsens
vedkommende udgøre mindst 100% af etagearealet.
Ved ejerboliger i tæt-lav bebyggelse må grundarealet
(med byggeret) ikke være mindre end 300
m 2 .
Der udlægges parkeringsarealer svarende til
mindst 1,5 plads pr. bolig.
Hver af byenhederne skal udbygges ud fra en
samlet plan.
68
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 225
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-04 og 2-05, lokalplan 2.07.2, 2.07.3,
del af lokalplan 2.05.1.
Området anvendes til boligformål. Der kan endvidere
etableres beskyttede boliger.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end én etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal, svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 m 2
etageareal.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 226
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.19.
Området anvendes til administrations- og kontorbyggeri,
IT- Medico og lignende lettere produktion
og forskning (indpasning af lettere produktion
kan ske i den udstrækning, blandingen
af boliger og arbejdspladser opretholdes), boliger,
butikker, offentlige og kulturelle formål samt
andre serviceprægede byfunktioner, som efter
byrådets skøn på naturlig måde kan indpasses i
området.
Det maksimale etageareal fordelt på funktioner
fastlægges i princippet efter følgende nøgle:
- 22.100 m 2 boligetageareal
- 84.200 m 2 etageareal til kontorer, administration
o.l., heraf skal 30.200 m 2 indgå i et markant
vartegn for Høje Taastrup by indenfor
byggeområde A2 i lokalplan 2.19
- 8.700 m 2 etageareal til offentlige funktioner
- 1.500 m 2 butiksareal.
Under forudsætning af, at der etableres vejadgang
til Ring 5 via Blekinge Boulevard, kan
etagearealet til kontorer, administration o.l. øges
yderligere til 102.400 m 2 , således at det samlede
etageareal udgør 134.700 m 2 .
Bebyggelsen skal opføres ud fra en samlet plan
for området under ét. Der skal i denne plan
udlægges areal til en bypark.
Bebyggelsen må opføres i op til 3 etager, idet
der på særligt markante steder i bebyggelsen i
lokalplan kan fastsættes bestemmelse om større
bygningshøjde, herunder etablering af markant
vartegn for Høje Taastrup by i byggeområde A2 i
lokalplan 2.19.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 10% af
etagearealet til andre formål.
Til parkeringsformål skal der minimum
udlægges:
1 plads pr. bolig
4 pladser pr. 100 m 2 butiksareal
2 pladser pr. 100 m 2 etageareal til kontorer,
administration, offentlige funktioner o.l.
Det forudsættes samtidig, at mindst 75% af
områdets parkering udlægges som fællesparkering.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 227
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-10, lokalplan 2.17, 2.17.1, 2.17.2,
2.17.3, 2.17.4, 2.17.5, 2.17.6.
Området anvendes til butikker, kontorer, boliger,
offentlige formål og mindre, ikke generende
fremstillingsvirksomheder.
Der kan max. opføres 100.000 m 2 etageareal
svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 55 for
området under ét.
Herunder op til:
19.000 m 2 til boligformål
9.000 m 2 til butiksformål
64.300 m 2 til cityerhverv/kontorformål
13.400 m 2 til offentlige formål
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end fire
etager. Bestemmelsen kan afviges, hvor særlige
forhold taler for det.
Bind 2 – Arealanvendelse 69

Detailhandelsudbygningen skal foregå i overensstemmelse
med kommuneplanens rammer for
udbygning af detailhandlen i Høje Taastrup by.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til 100% af etagearealet til boligformål og 10%
af erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum
udlægges:
1 p-plads pr. bolig
4 p-pladser pr. 100 m 2 butiksareal
2 p-pladser pr. 100 m 2 etageareal til andre
formål.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 228
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-10, lokalplan 2.10.1, 2.10.3.
Området anvendes til butikker, kontorer og
offentlige formål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
På arealet mellem den nuværende bebyggelse
og bebyggelsen på område 227 kan der opføres
to kontorhuse i 12 etager med et samlet etageareal
på 12.500 m 2 .
Detailhandelsudbygningen skal foregå i overensstemmelse
med foranstående rammer for detailhandelsudbygningen
i hele Høje Taastrup området.
Det skal tilvejebringes et opholdsareal, svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 125% af etagearealet til
butikker og 75% af etagearealet til andre funktioner.
Området er stationsnært og del af bymidten.
OMRÅDE 229
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.13.1.11, lokalplan 2.15, 2.15.1, 2.15.2, 2.15.3,
2.15.4, 2.15.5.
Området anvendes til administration, forskning,
rådgivning, undervisning samt mindre fremstillingsvirksomhed.
Der kan etableres enkelte
boliger (bestyrer-, portnerbolig o.l.) i tilknytning
til den pågældende virksomhed.
Området skal udbygges efter en samlet plan.
Bebyggelsesprocenten for området som helhed
må ikke overstige 90.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager. Byrådet kan dog, hvor særlige forhold
taler for det, tillade større højder.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 20% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der udlægges minimum
1 bilplads pr. 50 m 2 institutions- og erhvervsareal,
1,5 bilplads pr. bolig.
Inden for området kan der indrettes to regnvandsbassiner
til afvanding af området.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 230
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen..
Området anvendes til industri o.l. (DSB).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, jf. miljøbeskyttelseslovens
kapitel, 9, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige støj-, luftforurenings-
eller lugtgener, og som derfor bør placeres
i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
For området som helhed fastlægges en samlet
parkeringsordning.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 231
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.19.
Området anvendes til administrations- og kontorbyggeri,
IT- og Medico- og lignende lettere
produktion og forskning. Der vil kunne indpasses
offentlige og kulturelle samt andre serviceprægede
byfunktioner, som efter byrådets skøn på
naturlig måde kan placeres i området.
70
Bind 2 – Arealanvendelse

Det samlede etageareal må for området under ét
ikke overstige ca. 42.000 m 2 .
Under forudsætning af, at der etableres vejadgang
til Ring 5 via Blekinge Boulevard, kan det
samlede etageareal øges til 62.000 m 2 .
Bebyggelsen skal opføres ud fra en samlet plan
for området under ét. Der skal i denne plan
udlægges areal til en mindre bypark.
Bebyggelsen må opføres i op til 3 etager, idet
der på særligt markante steder i bebyggelsen i
lokalplan kan fastsættes bestemmelse om større
bygningshøjde.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
2,5 pladser pr. 100 m 2 etageareal. Det forudsættes
samtidig, at mindst 75% af områdets parkering
udlægges som fællesparkering.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 232
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.19.
Området anvendes til cityorienterede erhvervsfunktioner,
såsom institutioner og kontorbyggerier,
IT- og Medico- og lignende lettere produktion
og forskning, der på grund af størrelse ikke kan
indpasses i områderne 226 og 231.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 50.
Under forudsætning af, at der etableres vejadgang
til Ring 5 via Blekinge Boulevard, kan
bebyggelsesprocenten øges til 75.
Dermed åbnes mulighed for fortætning i det
stationsnære område med ca. 20.000 m 2 .
Bebyggelsen skal opføres ud fra en samlet plan
for området under ét. Der skal i denne plan
udlægges areal til et mindre parkagtigt anlæg
omkring et regnvandsbassin.
Bebyggelsen må opføres i op til 3 etager, idet
der på særligt markante steder i bebyggelsen i
lokalplan kan fastsættes bestemmelse om større
bygningshøjde.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
3 pladser pr. 100 m 2 etageareal. Dette krav kan i
lokalplan nedsættes til 2,5 pladser pr. 100 m 2
under forudsætning af, at mindst 75% af områdets
parkering udlægges som fællesparkering.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 233
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.19.
Området anvendes til erhvervsfunktioner, såsom
lettere produktionsvirksomhed, laboratorier,
lager, transportvirksomhed o.l. med tilhørende
administrationsbebyggelse. Højst 30% af det
samlede grundareal må anvendes til lager- og
distributionsvirksomhed. På den enkelte grund
må maksimalt 30% af etagearealet anvendes til
administrationsformål.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 50.
Under forudsætning af, at der etableres vejadgang
til Ring 5 via Blekinge Boulevard, kan
bebyggelsesprocenten øges til 75.
Administrationsbebyggelse med facade ud mod
overordnet vej kan opføres i op til 2 etager.
Øvrig bebyggelse må ikke gives en højde, som
overstiger 8,5 m.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Der skal udlægges 3 parkeringspladser pr. 100
m 2 kontoretageareal og 1 plads pr. 100 m 2
etageareal til andre formål. Byrådet kan tillade
parkeringskravet nedsat for ekstensivt bemandede
produktionslokaler.
Delområde A er stationsnært.
OMRÅDE 234
Lokalplaner og byplanvedtægter: lokalplan 2.18
og 2.18.1.
Området anvendes til kontor- og administrationsbebyggelse,
lettere fremstillingsvirksomhed,
laboratorier o.l., samt til offentlige og kulturelle
funktioner.
Det maksimale etageareal fastsættes til 38.000
m2 , fordelingen inden for området fastlægges i
lokalplan. Etageareal til offentlige funktioner kan
maksimalt udgøre 7.000 m 2 .
Bind 2 – Arealanvendelse 71

Bebyggelsen må ikke gives en højde der overstiger
10,0 m.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Vejbetjeningen sker ad interne veje der kan tilsluttes
Halland Boulevard og Skåne Boulevard.
Der kan ikke etableres direkte tilkørsel til området
fra Halland Boulevard og Skåne Boulevard.
Forløbet af hovedstiforbindelsen gennem områderne
234 og 235B fra stibroen over Skåne Boulevard
til den øst-vestgående hovedsti syd for
regnvandsbassinet fastlægges i lokalplanlægningen.
Til parkeringsformål udlægges:
3 p-pladser pr. 100 m 2 etageareal til kontor og
administration.
2 p-pladser pr. 100 m 2 etageareal til offentlige
funktioner.
1 p-plads pr. 100 m 2 etageareal til øvrige formål.
Området er stationsnært.
Bohus Boulevard
Skåne Boulevard
Erik Husfeldts Vej
Bredebjergvej
Sydvej
OMRÅDE 235
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til erhvervsformål, fremstillings-
og lagervirksomheder og transportrelaterede
virksomheder, men ikke egentlige transportvirksomheder.
Andelen af etageareal til administration skal
udgøre mindre end 40% for den enkelte virksomhed.
Bebyggelsesprocenten fastsættes til maksimalt 60
for den enkelte parcel.
Administrationsbebyggelse kan opføres i op til 3
etager. I øvrig bebyggelse må facadehøjden ikke
overstige 12 m vest for Bredebjergstien og 8,5 m
øst for Bredebjergstien.
I området udlægges et grønt område fælles for
området samt et regnvandsbassin.
Der kan ikke etableres tilkørsel til enkelte virksomheder
fra Sydvej, Halland eller Bohus Boulevard.
Der skal anlægges et 10 m bredt beplantningsbælte
langs Bohus og Halland Boulevard samt
Sydvej.
Til parkeringsformål udlægges:
3 p-pladser pr. 100 m 2 til kontor
1 p-plads pr. 100 m 2 etageareal til andre formål.
Område 235
Vejudlæg
Sti
Fællesarealer og beplantning
Regnvandsbassin
72
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 236
Lokalplaner og byplanvedtægter: Området delvist
omfattet af lokalplan 2.19.
Området anvendes til erhvervsfunktioner, såsom
lettere fremstillingsvirksomhed, laboratorier,
lagerfunktioner o.l. med tilhørende administrationsbebyggelse.
Højst 30% af det samlede etageareal
må anvendes til lagerfunktioner. Højst
30% af den enkelte ejendoms etageareal må
anvendes til administration.
Bebyggelsesprocenten må for området under ét
ikke overstige 60.
Administrationsbebyggelse med facade ud mod
overordnet vej kan opføres i op til 2 etager.
Øvrig bebyggelse må ikke gives en højde, som
overstiger 12 m.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Der skal udlægges 3 parkeringspladser pr. 100
m 2 kontoretageareal og 1 plads pr. 100 m 2
etageareal til andre formål. Byrådet kan tillade
parkeringskravet nedsat for ekstensivt bemandede
produktionslokaler.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 237
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af lokalplan
2.22.
Området anvendes til erhvervsfunktioner, såsom
produktionsvirksomhed, laboratorier, lager,
transportvirksomhed o.l. med tilhørende administrationsbebyggelse.
Højst 50% af det samlede
grundareal må anvendes til lager- og distributionsvirksomhed.
På den enkelte grund må maksimalt
25% af etagearealet anvendes til administrationsformål.
Bebyggelsesprocenten fastsættes til maksimalt 50
for den enkelte ejendom.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal, svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Bebyggelse mod område 206 må ikke have en
højde, som overstiger 12 m, øvrig bebyggelse
ikke mere end 8,5 m.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
areal til 3 pladser pr. 100 m 2 kontoretageareal og
1 plads pr. 100 m 2 etageareal til andre formål.
OMRÅDE 238
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt
2-04 og 3-01. Lokalplan for første etape
forventes vedtaget efteråret 1999.
Området anvendes til boligformål, åbne og tætte
lave bebyggelser. Bygningshøjden må ikke overstige
2 etager for åben lav bebyggelse og 3 etager
for tæt – lav bebyggelse. Bebyggelsesprocenten
inden for de enkelte byenheder fastsættes til
maksimalt 25 for åben-lav bebyggelse og 35 for
tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsesprocenten må
ikke overstige 25 for området som helhed.
Der skal reserveres arealer til boformer som tætte
bebyggelser omkring fællesarealer samt boformer
som bofællesskaber.
Der kan inden for rammeområde 238 opføres
10-12 boligbebyggelser, som rummer fra 8 til 30
boliger, idet der kan opføres 135 boliger i
planperioden. Området kan maksimalt rumme
220-240 boenheder, idet der regnes med én
boenhed per 1.200 m 2 bruttoareal udlagt til
åben-lav bebyggelse og én boenhed per 600 m 2
til tæt-lav bebyggelse.
Fordelingen mellem de to boligformer vil blive
fastlagt i lokalplanerne.
Der kan indpasses et mindre område til service
og liberale erhverv i sidste etape mod Roskildevej.
Inden for området skal der endvidere reserveres
arealer til institutionsformål og eventuelt et mindre
lokalcenter, samt til samlende grønt område.
Bind 2 – Arealanvendelse 73

9
8
11
7
10
6
3
2
1
5
4
Område 238 Principper for trafik
Område 238 Etapeopdeling
Adgangsvej
Stillevej
Stier
Område 238 Arealanvendelse
Byggefelter
Boligformål
Offentlige formål
Erhverv
74
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 240
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området udlægges til fritids- og kulturelle formål
og park.
Området opdeles i 11 delområder.
Delområde A, B, C, E, F og G kan anvendes til
fritids- og kulturelle aktiviteter med tilhørende
administration, f.eks.
- sommerland/temalande, vandland med svømmehal
- indendørs og udendørs idræt f.eks. fodbold,
ketcherspil, volleyball, basketball, sportscenter,
minigolf, bowling, skøjtehal,
- nyttehaver
- dyrepark, cirkus, temalandsby
- koncertfaciliteter m.v.
Delområde D kan anvendes til overnatningsfaciliteter
for turisme m.v.
- campingplads med op til 650 enheder, hvoraf
op til 30% kan udgøres af hytter
- vandrerhjem
- motel/ferieby.
Delområde J og K kan indrettes med møde- og
kongresfaciliteter, sportscenter og andre fritidsog
kulturelle og videnbaserede aktiviteter af
mere intensiv karakter.
Delområde I udlægges til offentlige formål (park)
I tilknytning til områdets aktiviteter kan etableres
restauranter, kiosker, souvenirbutikker, servicebutikker
m.m. i et omfang tilpasset områdets
karakter, og som i øvrigt ligger indenfor regionplanens
rammer for detailhandel.
Indpasning af støjfølsomme funktioner kan kun
ske i det omfang, det er foreneligt med aktiviteterne
i delområde 205 (kommunale depoter og
oplag samt kommunale og fælleskommunale
affaldshåndteringsaktiviteter med tilknyttet administration
og eventuelle mindre reparationsværksteder).
Indenfor området findes vådområder omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3. Disse skal sammen
med eksisterende bevaringsværdig beplantning
f.eks. levende hegn så vidt muligt bevares.
Bebyggelsesprocenterne må for delområderne:
- A, B og D ikke overstige 20,
- C ikke overstige 30
- E, F, G og H ikke overstige 40, samt for
- J og K ikke overstige 60
Indenfor område I kan der kun opføres bygninger,
der naturligt knytter sig til anvendelsen som
park.
De overordnede vej- og stiforløb – herunder
områdets hovedstrøg – fastlægges i princippet
som vist på tegningen.
Hovedindgange for aktiviteter langs hovedstrøget
– boulevarden – skal orienteres mod
denne.
Til parkeringsformål skal mindst udlægges
1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal samt
1 p-plads pr. beregnede 6
tilskuere/tilhørere/gæster. I øvrigt skal de – efter
Byrådets skøn – til områdets aktiviteter nødvendige
parkeringspladser anlægges indenfor området.
Byrådet kan om nødvendigt kræve supplerende
parkeringspladser anlagt.
Etablering af afskærmning og beplantning herunder
udformning skal ske efter en samlet landskabsplan,
der fastlægger hovedretningslinier for
afskærmning og beplantning m.v.
Udbygning af området skal ske efter en samlet
plan.
Mod Holbækmotorvejen, Roskildevej, Bondehøjvej,
rammeområde 205 (VEGA og driftsby for
kommunalt vej- og parkvæsen) samt mellem de
enkelte aktivitetsområder skal udlægges
afskærmningsbælter. Detaillokalplaner, der
muliggør etablering af enkeltaktiviteter, skal
dokumentere om der er behov for yderligere
støjafskærmende foranstaltninger.
Delområde a, jf. kort. 3.2.4, er stationsnært.
Bind 2 – Arealanvendelse 75

A
I
C
B
D
F
E
H
G
J
K
Område 240 Principper for trafik
Område 240 Arealanvendelse
Veje
Grænse for delområde
Stier
76
Bind 2 – Arealanvendelse

HEDEHUSENE/FLØNG – RAMMEPLAN
Holbæk-motorvejen
Hovedgaden
Kort 3.3.1 Hovedområde Hedehusene/Fløng
Afgrænsning af hovedområde
Landzone
Kirke med omgivelsesfredning
Hedehusene station
Inden for hovedområdet Hedehusene/Fløng (afgrænsning
fremgår af kort 3.3.1) skal de følgende
generelle planbestemmelser vedrørende arealanvendelse,
trafik, teknisk anlæg, detailhandel,
offentlig service og kulturelle aktiviteter, beplantning
og retningslinier for udbygning af ubebyggede
områder respekteres i lokalplanlægningen.
Bind 2 – Arealanvendelse 77

Holbæk-motorvejen
Roskildevej
Kort 3.3.2 Arealanvendelse
Boligformål
Centerformål
Offentlige formål o.l.
Lettere fremstillingsvirksomhed
Bymidte
Fremstillings- og transportvirksomhed
Idræt, rekreation m.m.
Reserveareal.
Landbrug offentlige formål o.l.
Hedehusene station
Det stationsnære område
78
Bind 2 – Arealanvendelse

AREALANVENDELSE OG ZONESTATUS
Arealernes primære anvendelse fastlægges som
vist på arealanvendelsesplanen (kort 3.3.2) som
opdeler hovedområdet i 80 enkeltområder.
Inden for hvert enkeltområde kan der i lokalplan
kun optages bestemmelser om anvendelse af
arealer til andre formål end angivet på arealanvendelsesplanen,
såfremt det er i overensstemmelse
med enkeltområdets rammebestemmelser
eller rammeplanens retningslinier for detailhandel,
offentlig service og kulturelle aktiviteter.
Enkeltområderne 301-311, 313, 314 og 380
ligger helt eller delvist i landzone. Områderne
301-305 og 307-310 forbliver i landzone, mens
øvrige landzonearealer i lokalplan kan overføres
til byzone.
TRAFIK
For nye vejanlæg, kollektiv trafik, stianlæg m.v.
inden for hovedområdet gælder følgende rammer
for lokalplanlægningen:
• Hovedstrukturens trafikveje og kvartersgader
skal udgøre hovedområdets overordnede vejnet.
• For de ubebyggede arealer fastlægges linieføringer
af veje og stier i princippet som vist
på kort 3.3. Linieføringen skal detailplanlægges
og endelig fastlægges i lokalplan.
• Der skal ske en overordnet trafiksanering af
det eksisterende byområde ved anlæg af en
række nye trafikveje.
• En række punkter i forhold til overordnede
myndigheder er uafklarede: Nørreleds tilslutning
til Ring 5 og Vesterleds anlæg på tværs af
Holbækmotorvejen, herunder nyt tilslutningsanlæg
til erstatning for anlæg ved Hedevej.
Vejforbindelse mellem Fløng og det regionale
vejnet skal i den sammenhæng vurderes nærmere
i de kommende år. En forbindelse mellem
Nørreled og Hedelandsvej indgår i disse
overvejelser som et muligt alternativ. Sydvejs
forlængelse mod vest og tilslutning til vejnettet
i det sydlige Hedehusene.
• Trafikken fra gader af lavere klasse bør kunne
ledes ud på det overordnede vejnet så direkte
som muligt.
• Gennemkørende trafik på "smutveje" mellem
to overordnede veje skal begrænses. Det kan
ske ved indsnævring af tilkørsler fra overordnede
veje, ved § 40-gader o.l.
• Nye veje anlægges i overensstemmelse med
de generelle bestemmelser om udformning af
trafikanlæg.
• Sejlbjergs forlængelse over jernbanen til
Hovedgaden er afgørende for eventuel byudvikling
af områderne syd for jernbanen. Etablering
af vejforbindelsen vil således være en
forudsætning for større lokalplanudløsende
byggerieri området. Der skal i øvrigt tages
nærmere stilling til vejen i forbindelse med de
fremtidige overvejelser omkring Gammelsø.
Det er desuden en forudsætning for udbygning
i Gammelsøområdet, at der etableres tilslutning
til Sydvej og Ring 5.
• Fra Hedehusene skal der – via Roskildevej –
etableres fuld tilslutning til Ring 5.
• De svagere trafikanter skal sikres gennem et
net af stier og andre sikre veje. Nettet skal så
vidt muligt have forbindelse til skoler, station,
centre, idrætsanlæg og andre fritidsområder.
• Der kan anlægges cykelsti langs begge sider af
vejen på følgende gadestrækninger: Sønderled
fra Engvadgårdbebyggelsen til den eksisterende
tunnel ved Stjernedalen, Hedevej/Hedetoften
fra Sønderled til Kallerupvej og på Kallerupvej
fra Hedetoften til Roskildevej og Vesterkøb
fra Hedetoften til Hovedgaden.
Bind 2 – Arealanvendelse 79

• I nye boligområder skal større interne stier
planlægges, så de hænger sammen med
kommunens øvrige stisystem.
• Der skal reserveres arealer, så følgende
stikrydsninger eventuelt kan etableres som
niveauforskudte skæringer:
- Høje-Taastrup Stiens krydsning med Ring 5 og
Sejlbjerg.
- Øvrige stikrydsninger med Ring 5.
- Sti fra Charlottegårdsudstykningen (ved Hedehushallen)
til Reerslev, hvor den krydser Sydvej
og Sejlbjerg.
- Stikrydsning med Stenbuen ved Reerslevvej.
- Stikrydsning med Brandhøjgårdsvej ved
Brandvænget.
- Kærstiens krydsning med Østerled og Kallerupvej.
- Sti fra Engvadgårdbebyggelsen til Jernalderen
ved krydsning med Sønderled, Holbækmotorvejen
og Stenalderen.
- Stikrydsninger med Storengen.
• Ved planlægning af boligbebyggelse langs
følgende veje skal der sikres, at det udendørs
støjniveau ikke overstiger gældende maksimumsgrænse:
Holbækmotorvejen, Roskildevej,
Sydvej, Hedelandsvej, Vesterled og Storengen.
Dette krav skal primært opfyldes ved planlægning
af bebyggelsernes placering.
• De mest benyttede stoppesteder ved stærkt
trafikerede veje forsynes med trafiksikre overgange.
• Lokalt kan der etableres § 40-gader, såfremt
det ikke strider mod de øvrige trafikale rammer.
Rammerne er på kort 3.3.3 konkretiseret i et
principdiagram. I lokalplanlægningen kan principdiagrammet
afviges, såfremt lokalplanen indeholder
en alternativ løsning, som er i overensstemmelse
med ovenstående rammer.
Under rammebestemmelserne for de enkelte
områder er angivet en norm for udlæg af arealer
til parkeringsformål. Disse normer skal alene
anvendes som udgangspunkt for fastlæggelse af
arealreservationer. Der kan i lokalplan fastlægges
lavere normer, såfremt parkering anlægges fælles
for flere ejendomme, eller såfremt den kollektive
trafikbetjening gør det muligt. I den enkelte
lokalplan vil der om nødvendigt som betingelse
for ibrugtagning af ny bebyggelse blive fastsat
særlige krav om anlæg af parkeringspladser.
TEKNISKE ANLÆG
Rammerne for etablering af tekniske anlæg i
hovedområdet fastsættes på følgende måde:
• Der skal sikres mulighed for etablering af overordnede
ledningsanlæg (vandforsyning, el,
spildevand, fjernvarme, gas).
• Der skal sikres mulighed for etablering af kollektiv
varmeforsyning i overensstemmelse med
kommunens varmeforsyningsplan eller anden
overordnet planlægning.
• Der må ikke etableres forureningsfølsom
anvendelse indenfor en afstand af 500 m fra
affaldsvarmeværk og 200 m fra kraftvarmeværk,
med mindre det ved særlige undersøgelser
kan godtgøres, at det er miljømæssigt
forsvarligt.
• Lokalplanlægningen skal respektere de udførte
spildevandsanlæg, og der skal reserveres areal
til nye regnvandsbassiner i Baldersbrønde, ved
Hedehusene station, ved Hedehusgården, ved
Hovedgaden, i grusgravene syd for Roskildevej
og ved Vesterled/jernbanen. Nye ledningsanlæg
anlægges primært i vej- og stiarealer.
• Området vandforsynes fra en række private
vandværker og fra trykforøgeranlæg ved Kallerup.
Der skal reserveres areal til et vandreservoir
i enten område 313 eller område 361.
Forsyningsledninger fremføres i vej- og stianlæg.
80
Bind 2 – Arealanvendelse

Holbæk-motorvejen
Kort 3.3.3 Principdiagram for trafik
Overordnede veje, trafik- og kvartersveje
Sti
Rolig vejstrækning, som indgår i stinet,
kan evt. omdannes til paragr. 40-gade
Jernbanelinie samt Hedehusene station
Bind 2 – Arealanvendelse 81

KEMIKALIEAFFALDSDEPOTER
På en række ejendomme er der konstateret
ældre forureninger, som følge af spildt eller nedgravet
affald. Ejendommene er derfor registreret
som affaldsdepoter efter reglerne i affaldsdepotloven.
Ejendommene er vist på kort 3.3.5.
Registreringen som affaldsdepot er tinglyst.
Registreringen betyder, at ejendommens anvendelse
ikke må ændres uden afmelding eller frigivelse
fra Københavns Amt. Der må således bl.a.
ikke udføres bygge- eller anlægsarbejder eller
ændres arealanvendelse (f.eks. fra erhverv til
institution).
En række øvrige ejendomme i kommunen undersøges
i disse år af amtet for at afgøre, om de
også er forurenet og dermed skal registreres. De
registrerede ejendomme bliver efter amtets prioritering
undersøgt nærmere og overvågning af
forureningen, afværgeforanstaltninger eller
oprydning iværksættes. Når ejendommene er
renset op bliver de afmeldt. Listen over affaldsdepoter
ændrer sig således løbende. Nærmere
oplysninger om hvilke ejendomme, der aktuelt er
registreret kan fås hos Københavns Amt, der er
myndighed for affaldsdepoterne.
Pr 1. januar 2000 træder en ny lov om forurenet
jord i kraft, og samtidig ophæves affaldsdepotloven.
Den ny lov fastlægger, at ejendomme fremover
kan blive registreret i et matrikelregister,
hvis der er viden om, at der har været aktiviteter
på ejendommen, der kan have været kilde til
jordforurening. Amterne fastlægger indsatsområder
ud fra grundvandsinteresser og områder
med følsom anvendelse, eksempelvis bolig, institution
eller rekreativt område. Indenfor indsatsområderne
undersøges de registrerede ejendomme
for faktisk forurening, og forurenede grunde
prioriteres til afværge eller oprydning. Hvis
undersøgelser viser, at ejendomme ikke er forurenet
slettes de fra matrikelregistret. Registreringen
har nogenlunde samme betydning for ejendommens
anvendelse som den ovenfor omtalte
registrering som affaldsdepot. Kommunen eller
amtet kan oplyse nærmere herom.
Der er pr. 15. juni 1999 registreret seks affaldsdepoter
i Hedehusene. De udgør i alt ca.
537.500 m 2 . Lidt over halvdelen af arealet
udgøres af to lossepladser, Hedeland og Jasonsminde.
Det næststørste areal udgøres af en industrigrund,
hvor der har været forskellige virksomheder.
De sidste tre registreringer skyldes forurening
fra renserier.
Depot nr. Navn og adresse Matrikel nr. Areal (m2) Reg. år Type Forurening
169-1 Industrivej, Teglstenen, 1hn, 1pr, 1ra KG 198.800 1985 Industrigrund Deponering af produk-
Hedesvinget
tionsaffald, olie, chlorerede
opløsningsmidler
169-2 Hedeland, 18g R 329.230 1985 Losseplads Produktionsrester fra
Hovedgaden 525
fremstilling af stenuld
(muligvis phenolforurening)
169-3 Jasonsminde, 35c Mar 8.550 1983 Losseplads Dagrenovation, industri
Hovedgaden 630
affald, spildevandsslam,
olie- og kemikalieaffald
og kemikalieaffald og
garveriaffald
169-28 Vesterkøb 1-7 1t KG 300 1993 Renseri Tetrachlorethylen
169-29 Vesterkøb 40 1ob KG ca. 150 1996 Renseri Tetrachlorethylen
169-51 Hovedgaden 445 6 a KG ca. 470 1999 Renseri Chlorerede opløsningsmidler
82
Bind 2 – Arealanvendelse

169-29
169-3
169-51
169-28
169-1
169-2
Kort 3.3.5 Affaldsdepoter i Hedehusene/Fløng
Afgrænsning af hovedområde
Affaldsdepoter
Bind 2 – Arealanvendelse 83

DETAILHANDEL
Rammerne for detailhandel i hovedområdet
fastlægges på følgende måde:
• I bycentret må etagearealet til detailhandel og
lignende formål ikke overstige 8.000 m 2 .
• I lokalcenter ved Vesterkøb må etagearealet til
detailhandel og lignende formål ikke overstige
2.000 m 2 .
• I lokalcenter i Fløng (område 324) må etagearealet
til detailhandel og lignende formål ikke
overstige 1.200 m 2 .
• Uden for ovennævnte områder kan der i hvert
af arealanvendelsesplanens enkeltområder
etableres et detailhandelsareal på op til 200
m 2 , medmindre andet fremgår af rammebestemmelserne
for det pågældende område.
Offentlig service og kulturelle aktiviteter
Børneinstitutioner, ungdomsklubber, spejderlokaler
o.l. samt boliger til bestemte aldersgrupper
(unge, pensionister) kan umiddelbart og uden
nærmere præcisering i rammebestemmelserne
etableres på arealer, der er udlagt til boligformål.
Mindre forsamlingshuse o.l., som udelukkende
har tilknytning til boligbebyggelsen inden for et
enkeltområde, kan umiddelbart og uden nærmere
præcisering i rammebestemmelserne etableres
på arealer, som er udlagt til boligformål.
Skoler, idrætsanlæg, seniorklubber, kirker, større
forsamlingshuse og biblioteker kan kun indplaceres
i områder, hvor det direkte fremgår af rammebestemmelserne
for det pågældende enkeltområde.
GRØNNE OMRÅDER
Princippet med grønne kiler, der føres ind til tæt
bebyggelse skal tilgodeses ved fremtidig bebyggelse.
Der kan peges på Kallerupparken (ramme
301-302), Hedeland (ramme 310), Charlottegårdsgrønningen
(ramme 371-372).
BEPLANTNING
For beplantning i hovedområdet fastlægges
følgende retningsgivende principper:
- Eksisterende beplantning skal søges bevaret
og suppleret.
- Langs jernbane og nye veje udlægges et areal
til beplantning.
- Større erhvervsarealer skal afgrænses af
beplantningsbælter.
- For § 40-gader fastlægges en beplantningsplan.
- Stier i eget tracé og fritidsarealer beplantes
med læhegn og lignende.
- Lokalplaner for nye byområder skal indeholde
bestemmelser for en samlet beplantningsplan.
RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING AF
UBEBYGGEDE OMRÅDER
Udbygningen af Gammelsø vil ikke kunne påbegyndes
før der ved revision af kommuneplanen
er fastsat nærmere retningslinier for arealanvendelse
og udbygningstakt.
Boligbyggeri i område 378 forudsætter, at de
miljømæssige forhold er afklaret, herunder en
sikring mod gener fra erhvervsområderne.
Udbygning af erhvervsarealet i grusgravene syd
for Hedehusene (enkeltområde 314) kan umiddelbart
påbegyndes, men det skal ske i etaper og
tilpasses kapaciteten i de eksisterende spildevandsanlæg.
Alle øvrige arealer vil umiddelbart kunne anvendes
i overensstemmelse med rammeplan og
rammebestemmelser.
KIRKE MED OMGIVELSESFREDNING
Opmærksomheden henledes på, at der er omgivelsesfredning
ved kirken i Fløng.
84
Bind 2 – Arealanvendelse

RAMMEBESTEMMELSER FOR ENKELTOMRÅDER
I HEDEHUSENE/FLØNG
Holbæk-motorvejen
308
307
311
321
315
322
319
327
303
325 328
329
302
326 320
301
323
331
324 317 380
316
330
318 332
304
334 333 340
341
336
305
345
342 339
335
344
379 338
312
350
337
343 365
368
376
367
359
369 373
353
352
354
358
364 366
370 375
351
377
371
356
360a
372 374
378
314b
360b
355 361
314a
310
309
357
363a
363b
362
313
Roskildevej
Kort 3.3.4 Enkeltområder
Hedehusene station
Bymidte
Det stationsnære område
Bind 2 – Arealanvendelse 85

Udover rammeplanens generelle bestemmelser
skal lokalplaner udarbejdes i overensstemmelser
med nedenstående rammebestemmelser for
arealanvendelsesplanens enkeltområder.
OMRÅDE 301 OG 302
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Områderne skal udgøre et samlet fritidsområde.
Det skal anvendes til kolonihaver, nyttehaver og
naturområde med mulighed for indpasning af
forskellige fritidsaktiviteter.
Grænsen mellem de to områder skal fastlægges
endeligt i lokalplan.
I kolonihaveområdet (område 302) må de enkelte
haver ikke være mindre end 250 m 2 og større
end 500 m 2 . Bebyggelsesprocenten for den
enkelte have må ikke overstige 10 – beregnet ud
fra havens nettogrundareal. Bygningerne skal
opføres af lette materialer og opføres i en etage
(uden udnyttelse af tagetage), og ingen del af
bygningerne må være højere end 3 m.
Nyttehaverne skal være mellem 100 og 200 m 2
og må ikke bebygges. Der kan etableres fælles
opholdsrum og fælles redskabsskure.
Haverne skal anlægges efter en samlet plan.
I naturområdet kan der udlægges arealer til spejderformål,
børnelandbrug, boldspil, ridning m.v.
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, som er nødvendig til de fastlagte aktiviteter.
Jf. gældende deklaration kan lodderne udstykkes
på op til 500 m 2 .
OMRÅDE 303
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 5.08.
Området anvendes til offentlige formål (rensningsanlæg).
Området skal friholdes for anden bebyggelse
end den, som er nødvendig for den fastlagte
funktion.
OMRÅDE 304
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til boligformål.
Den eksisterende bebyggelse skal søges bevaret.
Udstykning af nye grunde kan ikke findes sted.
Ved den eksisterende bebyggelse kan der kun
foretages ændringer, som er forenelige med
områdets status af landzone.
OMRÅDE 305
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området må kun anvendes til kolonihaver.
På hvert enkelt havelod må bebyggelsesprocenten
ikke overstige 10, og der må maksimalt være
et bebygget areal på 25 m 2 (inkl. eventuelle redskabsskure).
Bebyggelsen skal opføres i lette materialer, og
ingen del af bebyggelsen må have en højde,
som overstiger 3 m.
OMRÅDE 307
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området er i landzone og udlægges til jordbrugsformål
og skovrejsning.
OMRÅDE 308
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.22.
Området anvendes til rekreative og offentlige
formål (skydebaner og regnvandsbassin).
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, som er nødvendig for de fastlagte funktioner.
Ved udformning af skydebanerne skal de i lovgivningen
fastlagte sikkerhedskrav sikres respekteret,
og det skal sikres, at omgivelserne ikke påføres
støjmæssige gener.
Området forbliver i landzone.
86
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 309
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.19
Området anvendes til fritidshaver, fortrinsvis for
pensionister. Haverne skal anlægges ud fra en
samlet plan, og de enkelte havers størrelser skal
variere fra 100 til 500 m 2 .
De enkelte haver kan højst have et bebygget
areal på sammenlagt max. 40 m 2 for "alle med
tag forsynede konstruktioner
Der kan etableres fælles opholdsrum og fælles
redskabsskur.
Der er givet tilladelse til at slå haverne sammen
og bygge fritidshuse.
OMRÅDE 310
Lokalplaner og byplanvedtægter: Delvist omfattet
af lokalplan 4.19.
Området anvendes til regionalt natur- og fritidsområde
efter en samlet plan for hele Hedelandsområdet.
Området skal friholdes for anden
bebyggelse end den, som er nødvendig for de
fastlagte aktiviteter.
En del af området tilhører det regionale fritidsområde
Hedeland.
Afgrænsningen mod område 314 skal endelig
fastlægges i lokalplan.
OMRÅDE 311
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området anvendes til erhvervsformål (fabrikation,
lagervirksomhed, forskning og administration)
eller offentligt formål, (kraftvarmeværk,
affaldsbehandling, genbrugsstation o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 50.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 15 m
over det omgivende terræn. Enkelte bygninger
eller bygningsdele kan dog opføres i indtil 40
meters højde, når deres funktion betinger det.
Ingen grund må være mindre end 2500 m 2 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal til administration.
OMRÅDE 312
Lokalplaner og byplanvedtægter: Delvist omfattet
af lokalplan 4.23.
Området anvendes til mindre erhvervsvirksomheder
med begrænset forurening.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Ingen grunde må være mindre end 2.000 m 2
eller større end 4.500 m 2 .
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 40.
Bebyggelsen må højst opføres i to etager plus
kælder .
Bygningsreglementets højdegrænse på 8,5 m er
ikke et specielt princip for områdets bebyggelse.
Der skal på den enkelte ejendom tilvejebringes et
opholdsareal udover parkeringsarealer, svarende
til 25% af bruttoetagearealet.
Til parkeringsformål skal der mindst udlægges en
parkeringsplads for hver påbegyndt 50 m 2 bruttoetageareal.
Inden for området kan etableres tekniske anlæg
såsom regnvandsbassin, transformerstation til
områdets daglige forsyning, støjafskærmende
konstruktioner m.v.
OMRÅDE 313
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen.
Området udlægges som et reserveareal for en
fremtidig bymæssig udvikling.
Før udbygningen påbegyndes skal de i kommuneplanens
hovedstruktur angivne retningslinier
for såvidt angår bebyggelse, landskab og trafik
nærmere konkretiseres i et tillæg til kommuneplanen.
Bind 2 – Arealanvendelse 87

OMRÅDE 314
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.21
og 4.24.
Området anvendes lettere fremstillingsvirksomhed
o.l. Der kan ikke etableres virksomheder, der
stiller særlige krav til beliggenheden, eller virksomheder,
der udleder større mængder spildevand.
Indenfor delområde a kan der ikke etableres virksomheder,
der indebærer en risiko for grundvandsforurening
ved nedsivning af forurenende
stoffer. Hensynet til, at området er meget
følsomt overfor forurening af grundvandet og
har direkte forbindelse til Solhøj Kildeplads, vægter
tungt.
Indenfor delområde a kan i øvrigt kun etableres
virksomheder, hvis aktiviteter og fremtræden
efter byrådets skøn er foreneligt med naboskabet
til det regionale rekreative område Hedeland.
Der må ikke etableres boliger.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Ingen grund må være mindre end 2.000 m 2 .
Bebyggelsens rumfang pr. m 2 grundareal må ikke
overstige 2,5 m 3 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 25% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
Områdets afgrænsning til område 310 fastlægges
endeligt i lokalplan.
OMRÅDE 315, 316, 317 OG 318
Lokalplaner og byplanvedtægter: Område 315
og 316 er omfattet af byplanvedtægt 5-05,
område 317 er omfattet af byplanvedtægt 5-04,
område 318 er omfattet af byplanvedtægt 5-06.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse med lille grund
o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Nybebyggelse må ikke opføres i mere end 3,5 m
over det omliggende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 319
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-05.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Ny bebyggelse indenfor området må ikke
opføres med en større facadehøjde end 3,5 m.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 320 OG 321
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-05.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område).
På området må der ikke opføres bebyggelse.
Fredningen af Bavnehøj skal respekteres.
OMRÅDE 322
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
5.06.1 og byplanvedtægt 5-06.
Området anvendes til fritidsformål (idræt for
lokalbefolkning og skole).
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nødvendig for de fastlagte aktiviteter.
88
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 323
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
5.06.2 og byplanvedtægt 5-06.
Området anvendes til offentlige formål (boliger
for ældre, børne- og ungdomsinstitutioner m.v.
og grønt område).
Mindst halvdelen af området udlægges til en
sammenhængende park.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
OMRÅDE 324
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-04.
Området anvendes til detailhandel og service.
Der må ikke etableres boliger.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 40.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2 etage.
Ny bebyggelse må ikke opføres med facadehøjde
på mere end 4 m over det omliggende terræn.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
OMRÅDE 325
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-06.
Området anvendes til skoleformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
OMRÅDE 326
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-02 og 5-04.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan indpasses mindre liberale erhverv i
bebyggelsen.
Der kan indrettes et mindre bibliotek.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Ny bebyggelse skal i udformning og størrelse
tilpasses landsbymiljøet og den eksisterende
bebyggelse.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 m 2
etageareal.
OMRÅDE 327
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-02, 5-05 og 5-06.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 3g, 3i, 3l.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Ny bebyggelse må ikke opføres med facade på
mere end 3,5 m over det omliggende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 328
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-06.
Området anvendes til institutioner o.l. (kirke,
kirkegård o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
For området som helhed fastlægges en samlet
parkeringsordning.
Bind 2 – Arealanvendelse 89

OMRÅDE 329
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-06.
Området anvendes til boligformål.
Der kan endvidere etableres beskyttede boliger.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to etager
(uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 m 2
etageareal.
OMRÅDE 330, 331 OG 332
Lokalplaner og byplanvedtægter: Område 330 er
omfattet af byplanvedtægt 5-03, område 331 og
332 er omfattet af byplanvedtægt 5-02.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Ny bebyggelse må ikke opføres med facadehøjde
på i mere end 3,5 m over det omliggende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
I område 330 kan arealer mod Holbækmotorvejen
og Hedevej anvendes til offentlige formål af
mindre støjfølsom art.
OMRÅDE 333
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
5-01.
Området anvendes til blandet bolig og erhverv.
Boliger kan kun etableres i tilknytning til erhverv.
I området kan der etableres håndværks- og reparationsvirksomhed
samt mindre fremstillingsvirksomhed,
der ikke påfører omgivelserne miljømæssige
gener. Etagearealet til erhvervsformål
skal være mindst dobbelt så stort, som etagearealet
til boligformål.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 25% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Ingen grund må være mindre end 1200 m 2 og
større end 2500 m 2 .
OMRÅDE 334
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
5.06.3 og byplanvedtægt 5-06.
Området anvendes til boliger (på den nordlige
del af arealet) og erhverv (på den sydlige del af
arealet). Nærmere retningslinier for afgrænsning
mellem boliger og erhverv fastlægges i lokalplan.
Der udlægges areal til vej fra Akacievej til Sønderled,
til en sti på Sønderled til Magnolievej, og
til en sti fra Magnolievej til Akacievejs forlængelse.
Der reserveres areal til en frakørselsrampe fra
Holbækmotorvejen til Vesterled og en støjvold
langs motorvejen.
Der etableres beplantningsbælte langs motorvejen
og Vesterled.
Erhvervsområdet anvendes til administration- og
kontorformål samt mindre, ikke-generende fremstillingsvirksomhed.
De eksisterende fritidsaktiviteter
(spejder) kan bevares. Der må kun etableres
boliger til tjenesteformål (portner o.l.).
Boligområdet skal anvendes til åben-lav bebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 40 i erhvervsområdet og 25 i
boligområdet.
Erhvervsbebyggelsen må ikke opføres i mere end
2 etager uden udnyttelse af tagetage (kælder
medregnes ikke), og boligbebyggelse må ikke
90
Bind 2 – Arealanvendelse

gives en facadehøjde, som ligger mere end 3,5
m over det omkringliggende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 20% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig
og 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal.
OMRÅDE 335
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.15.1 og 4.15.1.1.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
Landsbymiljøet – såvel bebyggelse som beplantning
– skal søges bevaret. Nye udstykninger skal
ske ud fra en samlet plan. Grønningen i midten
af området skal bevares.
OMRÅDE 336
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.15.1 og 4.15.1.2.
Området anvendes til erhvervsformål (industri,
værksteder, lager, engros- og entreprenørvirksomhed
o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 40.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller luftgener, og som
derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Ingen grund må være mindre end 2500 m 2 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 20% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
I udkanten af området skal der etableres et
beplantningsbælte langs overordnede veje og
mod landsbyen.
OMRÅDE 337
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-11.
Området anvendes til erhvervsformål uden væsentlig
miljøbelastning (lettere industri, værksteder,
lager, engros- og entreprenørvirksomhed).
Der må ikke etableres boliger, men de eksisterende
boliger kan bevares.
Bygningssider mod Hovedgaden skal behandles
som facadeareal og tilpasses gadebilledet.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omliggende terræn.
Ingen grund må være mindre end 1500 m 2 .
Bebyggelsens rumfang pr. m 2 grundareal må ikke
overstige 3 m 3 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 25% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 338
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-11.
Området anvendes til skoleformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
Området er stationsnært.
Bind 2 – Arealanvendelse 91

OMRÅDE 339
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.11.3 og byplanvedtægt 4-11.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 2cq.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 340
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-12.
Området anvendes til fritidsformål (legeplads
m.v.).
På området må der ikke opføres bebyggelse.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 341 OG 342
Lokalplaner og byplanvedtægter: Område 341 er
omfattet af byplanvedtægt 4-12 og område 342
af byplanvedtægt 4-13.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
I område 341 mod Vesterkøb kan der endvidere
etableres detailhandel iht. rammeplanens
bestemmelser.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende 1,5 parkeringsplads pr. bolig,
en parkeringsplads pr. 25 m 2 dagligvarehandel
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 343 OG 344
Lokalplaner og byplanvedtægter: Område 343 er
delvist omfattet af lokalplan 4.29 og byplanvedtægt
4-13 og område 344 er delvist omfattet af
byplanvedtægt 4-13.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 345, 346, 347, 348 OG 349
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af område
345 er omfattet af lokalplan 4.25, områderne
346, 347, 348 og 349 er ikke omfattet af detailplaner.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Der kan indpasses mindre værksteder under forudsætning
af, at de ikke er til gene for de
omkringboende.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
For et delområde ved Skelvej kan den nuværende
erhvervsmæssige udnyttelse opretholdes,
men ved anvendelsesskift skal arealerne overgå
til boligformål.
Område 345 er stationsnært.
92
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 350
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.03.1 og 4.03,2 samt byplanvedtægt 4-03.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Inden for området kan følgende bebyggelse med
tilhørende anvendelse bevares og opretholdes i
lokalplan: matr. 7a, 7g, 7h, 7p, 7q.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 m 2
etageareal.
OMRÅDE 351
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-02.
Området anvendes til erhvervsformål (lettere
fremstillingsvirksomhed, værksteder, lager o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller luftgener, og som derfor
bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omliggende terræn.
Bebyggelsens rumfang pr. m 2 grundareal må ikke
overstige 3 m 3 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 25% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til to parkeringspladser pr.
bolig og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det
øvrige etageareal.
Udstykninger eller større ombygninger kan ikke
ske, uden der tilvejebringes en samlet plan for
hele området.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 352
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-02.
Området anvendes til erhvervsformål (fremstillings-,
entreprenør- og oplagsvirksomhed,
engroshandel, værksteder, o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må indenfor området kun etableres lettere
ikke forurenende industri.
Der må ikke inden for området udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse mod
forurening må stilles betydelige afstandskrav eller
andre særlige beliggenhedskrav, herunder virksomheder,
der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller luftgener, og som derfor
bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omliggende terræn.
Bebyggelsens rumfang pr. m 2 grundareal må ikke
overstige 3 m 3 .
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 25% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til to parkeringspladser pr.
bolig og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det
øvrige etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 353
Lokalplaner og byplanvedtægter: Delvist omfattet
af lokalplan 4.20.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan indpasses mindre værksteder under
forudsætning af, at de ikke er til gene for de
omkringboende.
Bind 2 – Arealanvendelse 93

Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
OMRÅDE 354
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.07,
4.07.1, 4.07.2, 4.07.3 og 4.07.4.
Området anvendes til erhvervsformål (fabrikation,
lagervirksomhed, forskning og administration).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 50.
Bebyggelse må ikke opføres i mere end 12 m
over terræn og ikke over kote 47.
Mod Hovedgaden etableres et 25 m bredt
beplantningsbælte.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 20% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal.
OMRÅDE 355
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.16,
4.16.1 og 4.16.5.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse med lille grund
o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Mindst 20% af områdets nettogrundareal skal
udlægges til fælles friareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 356 OG 357
Lokalplaner og byplanvedtægter: Område 356 er
omfattet af lokalplan 4.16.3 og område 357 er
omfattet af lokalplan 4.16, 4.16.1, 4.16.2 og
4.16.4.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2 etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 af etagearealet.
Mindst 10% af områdets nettogrundareal skal
udlægges til fælles friarealer.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 358
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.16.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 af etagearealet .
I det nedlagte Hedelykke mejeri på hjørnet af
Hovedgaden, Brandhøjgårdsvej og Mejerivej kan
der etableres forretninger med udvalgsvarer,
94
Bind 2 – Arealanvendelse

værksteder i tilknytning til butikker, liberalt
erhverv, kontorer, kulturelle aktiviteter og service
samt beboelseslejligheder m.v. i 2 etager.
Parkeringskrav tilpasses behovet.
Hedelykke mejeri med tilhørende bygninger
skal bevares, evt. føres tilbage til oprindeligt
udseende
Området er stationsnært.
OMRÅDE 359
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.11.3, 4.18.4, 4.18.5, 4.18.6, 4.18.8, 4.18.9,
4.18.10 og 4.18.11 samt byplanvedtægt 4-18.
Området anvendes til bolig- og centerformål
(butikker, kontorer, offentlig service, biografer,
forsamlingshus, hotel- og restaurationsformål
o.l.). Bag Hovedgaden ned mod banen kan der
endvidere etableres mindre håndværks- og serviceprægede
virksomheder, under forudsætning af
at de ikke påfører omgivelserne miljømæssige
gener.
Bebyggelsen langs Hovedgaden og Vesterkøb
skal opføres i to etager med facade mod gaden.
Dog kan der på strækningen mellem Hedebovej
og Vesterkøb tillades tre etager (på nordsiden af
gaden).
På de øvrige arealer kan bebyggelsen ikke
opføres i mere end 1 1 /2 etage.
Langs Hovedgaden og Vesterkøb skal den nederste
etage forbeholdes butikker og kontorer.
I forbindelse med omlægning af Hovedgaden
fastlægges nye byggelinier, og der fastsættes nye
retningslinier for parkering under hensyntagen til
de foreliggende parkeringsmuligheder ved stationen.
Syd for Hovedgaden udlægges et sammenhængende
parkeringsarealer med gennemkørsel
fra stationen til Hedevolden.
Arealerne ud mod Hedevolden må kun anvendes
til haveboliger, og bebyggelsesprocenten må
ikke overstige 25.
For de øvrige arealer må bebyggelsesprocenten
på den enkelte ejendom ikke overstige 50.
Området er stationsnært og en del af bymidten.
OMRÅDE 360
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.27.
Området anvendes til erhvervsformål. Delområde
a anvendes til industri. Delområde b anvendes til
lagervirksomhed, der ikke påfører omgivelserne
miljømæssige gener.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der må ikke inden for delområde a udøves virksomhed,
hvortil der af hensyn til forebyggelse
mod forurening må stilles betydelige afstandskrav
eller andre særlige beliggenhedskrav, herunder
virksomheder, der giver anledning til væsentlige
støj-, luftforurenings- eller luftgener, og som
derfor bør placeres i betydelig afstand fra forureningsfølsomme
arealanvendelser.
Inden for en afstand af 50 m til boligbebyggelsen
syd for området kan der kun opføres den til
erhvervsfunktionerne nødvendige kontorbebyggelse
og kun i 1 1 /2 etage.
Mellem de to delområder anlægges en vej med
forbindelse fra Sejlbjergvej til stationen.
Der kan anlægges jernbanespor ned i området i
den vestlige del på tværs af ovennævnte vej.
Langs jernbanesporets vestside anlægges en 3 m
høj afskærmning (vold).
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omliggende terræn. En del af bebyggelsen
kan opføres som højhaller, ligesom enkelte
silobygninger og kraner kan opføres i en højde
af indtil 11 m.
Ingen grund må være mindre end 1500 m 2 .
Bebyggelsens rumfang pr. m 2 grundareal må ikke
overstige 2,5 m 3 inden for delområde 360a.
Indenfor delområde 360b må bebyggelsesprocenten
for den enkelte ejendom ikke overstige
40.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal, svarende
til mindst 10% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 50 m 2
etageareal, til lagerformål dog 1 plads pr. 100
m 2 .
Langs grænsen mod øst skal der etableres et
15 m bredt beplantningsbælte. Mod vest kombineres
den ovenfor nævnte vold med beplantning,
hvor der grænses op til boligområder.
Bind 2 – Arealanvendelse 95

Afgrænsningen mod område 361, 377 og 378
skal nærmere præciseres i lokalplan.
Delområde a er stationsnært og en del af bymidten.
OMRÅDE 361
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.27.
Området anvendes til håndværk og lettere industri,
der ikke påfører omgivelserne miljømæssige
gener
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til 10% af erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
1 parkeringsplads pr. bolig og 1 plads pr. 50 m 2
af det øvrige etageareal.
Langs grænsen mod syd og vest skal etableres et
bredt beplantningsbælte.
Udstykning i parceller skal ske ud fra en samlet
plan for hele området. Endvidere skal afgrænsningen
mod område 360 og 378 nærmere fastsættes
i lokalplan.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 362
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.17.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Der kan opføres op til ca. 150 boliger.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25 for parcelhuse og 30 for
tæt-lav.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. bolig.
Området skal udstykkes ud fra en samlet plan og
opbygges omkring et § 40-gade system.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 363
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.04
og 4.04.1.
Området anvendes til fritidsformål (idrætspark
med dertil hørende haller, klubfaciliteter, restaurant,
administration, varmecentral, parkering
o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nødvendig for de fastlagte aktiviteter.
For området som helhed fastlægges en samlet
parkeringsordning.
Områdets sydgrænse (Sydvej) skal endeligt fastlægges
i lokalplan.
Delområde a er stationsnært.
OMRÅDE 364
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.06
og 4.26.
Området anvendes til fritidsformål, bypark med
mulighed for indplacering af et fritidscenter og
en biblioteksfilial samt andre bygninger, der er
relaterede til områdets aktiviteter.
Sejlbjergvejs forlængelse kan føres gennem
området.
Området er stationsnært og en del af bymidten.
OMRÅDE 365
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.26.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan indpasses mindre værksteder under
forudsætning af, at de ikke er til gene for de
omkringboende.
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30.
96
Bind 2 – Arealanvendelse

Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Området er stationsnært og en del af bymidten.
OMRÅDE 366
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-06.
Området anvendes til institutioner o.l. (kirke,
kirkegård, plejehjem o.l.).
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
For området som helhed fastlægges en samlet
parkeringsordning.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 367
Lokalplaner og byplanvedtægter: Delvist omfattet
af byplanvedtægt 4.06.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan indpasses mindre værksteder under
forudsætning af, at de ikke er til gene for de
omkringboende.
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 etageareal.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 368
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.06.4 og 4.08 samt byplanvedtægt 4-06-2 og
4-06-3.
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Et delområde, bestående at matr.nr. 5h, 5i, 5m,
5eh og 5eo, kan anvendes til motel, restaurant
o.l. med tilhørende privatbolig, under forudsætning
af at bebyggelsen afskærmes mod de
omkringliggende boligparceller ved et beplantningsbælte,
og at der etableres så mange parkeringspladser,
at gæster og personale til enhver
tid vil kunne parkere på de til motellet hørende
arealer.
Anvendelse af matr.nr. 5g til benzintank vil
kunne fortsætte som hidtil.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30. En lokalplan kan dog for
det ovennævnte delområde til motelformål tillade
en bebyggelsesprocent på 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til en parkeringsplads pr. 100
m 2 boligetageareal. Til andre funktioner
udlægges et tilstrækkeligt antal parkeringspladser.
OMRÅDE 369
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.05
og 4.06.5 samt byplanvedtægt 4-06.
Området anvendes til etageboligformål.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 50.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end tre
etager.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal, svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
De allerede fastlagte friarealer skal bevares.
Bind 2 – Arealanvendelse 97

OMRÅDE 370
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.05.1 og byplanvedtægt 4-06.
Området anvendes til skoleformål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to etager
(uden udnyttelse af tagetage).
Bebyggelsesprocenten må for området under et
ikke overstige 35.
OMRÅDE 371
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-06 og 4-06-1.
Området anvendes til offentlige og rekreative
formål.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
Områdets udformning skal fastlægges ud fra en
samlet plan.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 375
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.05.1.1.
Området anvendes til tæt-lavt boligområde (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse med lille grund
o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 35.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end to
etager (uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Endvidere kan der indplaceres en mindre bibliotekfilial.
OMRÅDE 372
Lokalplaner og byplanvedtægter: Byplanvedtægt
4-06.
Området anvendes til fritidsformål (grønt område
og idræt).
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nødvendig for de fastlagte aktiviteter.
OMRÅDE 373 OG 374
Lokalplaner og byplanvedtægter: Område 373 er
omfattet af lokalplan 4.06.5 og byplanvedtægt
4-06 og område 374 af byplanvedtægt 4-06.
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Der kan ikke etableres detailhandel.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
OMRÅDE 376
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.18.6, 4.18.8 og 4.18.13.
Området anvendes til offentlige formål (station,
stationsforplads, busterminal, parkering, posthus
o.l.).
Det må kun etableres boliger til tjenesteformål.
Stationsforpladsen skal kunne rumme cykel- og
bilparkering samt busholdepladser og iøvrigt
gives en udformning, så stationen og dens omgivelser
på naturlig måde indgår som en integreret
del af bycentret. Der skal etableres mindst 2 vejadgange
til forpladsen (ved Hotelvej og overfor
Vesterkøb).
Området er stationsnært og en del af bymidten.
98
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 377
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
4.27.2.
Området anvendes til offentlige formål (stationsforplads).
Området skal supplere stationsforpladsen på
nordsiden af banen.
Ny bebyggelse vil kun i begrænset omfang og
kun med særlig tilknytning til de trafikale funktioner
kunne opfølges.
Området er stationsnært og en del af bymidten.
OMRÅDE 378
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplaner
4.27.1.
Området anvendes til haveboligbebyggelse
(ældreboliger).
Bebyggelsesprocenten må for området som helhed
ikke overstige 30, og bebyggelsen skal
opføres efter en samlet plan.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Området vejbetjenes fra Reerslevvej.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
en parkeringsplads pr. bolig.
Området er stationsnært.
OMRÅDE 380
Lokalplaner og byplanvedtægter: Delvist omfattet
af lokalplan 5.09.1.
Området udlægges til jordbrugsformål, herunder
skovrejsning.
Udover bygninger til jordbrugsdrift kan der kun
opføres bebyggelse til ovennævnte formål, og
kun med byrådets godkendelse.
Området er i regionplanen udpeget til råstofinteresseområde
og der kan så længe råstofindvindingen
pågår etableres forskellig virksomhed
med tilknytning til denne.
De eksisterende anlæg til affaldsbehandling er tilknyttet
den aktuelle råstofindvinding, og skal
afvikles, når råstofindvindingen ophører.
OMRÅDE 379
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 4.26.
Området anvendes til offentlige formål (bypark,
plads, trafikareal).
Området skal indrettes som opholdsareal, der
forbinder Hovedgaden med Byparken.
Der skal sikres trafikal forbindelse mellem Hovedgaden
og Hedevolden.
Området er stationsnært og en del af bymidten.
Bind 2 – Arealanvendelse 99

Cathrinebergvej
LANDSBYERNE:
SENGELØSE – RAMMEPLAN
Sengeløsevej
Ågesholmsvej
Kort 3.4.1 Hovedområde Sengeløse
Afgrænsning af hovedområde
Kirke med omgivelsesfredning
Landzone
Inden for hovedområdet Sengeløse (afgrænsning
fremgår af kort 3.4.1) skal de følgende generelle
planbestemmelser vedrørende arealanvendelse,
trafik, teknisk anlæg, bevaring af landsbymiljø,
detailhandel, offentlig service og kulturelle aktiviteter
respekteres i lokalplanlægningen.
100
Bind 2 – Arealanvendelse

Cathrinebergvej
Sengeløsevej
Ågesholmsvej
Kort 3.4.2 Arealanvendelse
Boligformål
Offentlige formål o.l.
Lettere fremstillingsvirksomhed
Landzone
AREALANVENDELSE OG ZONESTATUS
Arealernes primære anvendelse fastlægges som
vist på arealanvendelsesplanen (kort 3.4.2) som
opdeler hovedområdet i 14 enkeltområder.
Inden for hvert enkeltområde kan der i lokalplan
kun optages bestemmelser om anvendelse af
arealer til andre formål end angivet på arealanvendelsesplanen,
såfremt det er i overensstemmelse
med rammeplanens øvrige bestemmelser
og rammebestemmelserne for enkeltområdet.
Enkeltområderne 401, 402, 404, 406, 412 og
414 (numrene fremgår af kort 4.4) ligger helt
eller delvist i landzone. Område 401 skal i lokalplan
overføres til byzone. I område 404 kan arealer
overføres til byzone, såfremt det viser sig
nødvendigt at inddrage yderligere arealer til
sådanne offentlige formål, som kan henføres til
bymæssig bebyggelse. Endvidere skal landzonedelen
af område 401 overføres til byzone.
Område 405 tilbageføres fra sommerhusområde
til landzone.
Bind 2 – Arealanvendelse 101

Cathrinebergvej
Sengeløsevej
Ågesholmsvej
Kort 3.4.3 Principdiagram for trafik
Overordnede veje, trafik- og kvartersveje
Sti
Rolig vejstrækning, som indgår i stinet,
kan evt. omdannes til paragr. 40-gade
TRAFIK
For trafikafviklingen inden for hovedområdet
fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen:
• Den gennemkørende nordsydgående trafik
ledes uden om hovedområdet ved anlæg af
Ring 5, som i kommuneplanen forudsættes at
få tilslutning til Ågesholmsvej og en tilslutning
umiddelbart nord for kommunegrænsen.
• Der etableres stiforbindelse helt ned til
Taastrup stationsby langs Sengeløsevej, stiforbindelse
til Høje-Taastrup langs Bondehøjvej
og stiforbindelse til Hedehusene ad Ågesholmsvej.
• Der reserveres areal til niveaufri stiforbindelse
ved Ågesholmsvejs skæring med erstattes med
Ring 5 og ved Sengeløsevejs udløb i Ågesholmsvej.
Rammerne er på kort 3.4.3 konkretiseret i et
principdiagram. I lokalplanlægningen kan principdiagrammet
afviges, såfremt lokalplanen indeholder
en alternativ løsning, som er i overensstemmelse
med ovenstående rammer.
Under rammebestemmelserne for de enkelte
områder er angivet en norm for udlæg af arealer
til parkeringsformål. Disse normer skal alene
anvendes som udgangspunkt for fastlæggelse af
arealreservationer. Der kan i lokalplaner fastlægges
lavere normer, såfremt parkering anlægges
fælles for flere ejendomme. I den enkelte
lokalplan vil der om nødvendigt som betingelse
for ibrugtagning af ny bebyggelse blive fastsat
særlige krav om anlæg af parkeringspladser.
102
Bind 2 – Arealanvendelse

TEKNISKE ANLÆG
Rammerne for etablering af tekniske anlæg i
hovedområdet fastsættes på følgende måde:
• Der skal sikres mulighed for etablering af overordnede
ledningsanlæg (vandforsyning, el,
spildevand, gas).
• Der skal sikres mulighed for kollektiv varmeforsyning
i overensstemmelse med kommunens
varmeforsyningsplan.
• Området vandforsynes fra et kommunalt
vandværk i Sengeløse og tre private vandværker.
Ledningsanlæg fremføres i vej- og stianlæg.
OFFENTLIG SERVICE OG KULTURELLE
AKTIVITETER
I hovedområdet kan der etableres børneinstitutioner,
ungdomsklubber, spejderlokaler, posthus,
forsamlingshus, et mindre bibliotek, boliger til
bestemte aldersgrupper o.l. uden nærmere angivelse
i rammebestemmelserne.
KIRKE MED OMGIVELSESFREDNING
Opmærksomheden henledes på, at der er omgivelsesfredning
ved Sengeløse Kirke.
Herudover findes der særfredninger på enkelte
matrikler.
• Der skal lokalt være mulighed for indplacering
af mindre transformerstationer.
BEVARING AF LANDSBYMILJØ
Det eksisterende landsbymiljø – bebyggelse,
gadekær, vejforløb og beplantning – skal tilstræbes
bevaret. Nyt boligbyggeri skal tilpasses
de nuværende forhold, så det på naturlig måde
integreres i det eksisterende landsbymiljø.
Bevaringsbestræbelser og nybyggeri – på såvel
byzone- som landzonearealer – skal ske under
hensyntagen til landbrugsejendommenes udviklingsmuligheder.
DETAILHANDEL
Inden for hovedområdet skal der være mulighed
for etablering af detailhandel i de delområder,
som ligger i byzone.
Det samlede areal til detailhandel o.l. i hovedområdet
må ikke overstige 1.000 m 2 .
Bind 2 – Arealanvendelse 103

Cathrinebergvej
RAMMEBESTEMMELSER FOR ENKELTOMRÅDER
I SENGELØSE
412
405
408
403
409
407
414
404
411
401
410
413
Sengeløsevej
Ågesholmsvej
Kort 3.4.4 Enkeltområder
Udover rammeplanens generelle bestemmelser
skal lokalplaner udarbejdes i overensstemmelse
med nedenstående rammebestemmelser for
arealanvendelsesplanens enkeltområder.
Sengeløse er omfattet af lokalplan 7.18, 7.06.1,
7.14 og 7.17.
104
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 401
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.) dog højst 40 boliger.
Der kan etableres seniorboliger.
Grundstørrelsen for åben-lav bebyggelse skal
som minimum være 800 m 2 og for tæt-lav
bebyggelse 500m 2 .
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 403 OG 405
Området anvendes til landbrug, gartneri o.l.
Eventuel ny bebyggelse kan kun opføres i henhold
til landbrugsloven og planlovens landzonebestemmelser.
OMRÅDE 404
Området anvendes til institutioner o.l. (kirke, kirkegård,
skole, børneinstitutioner, boldbaner o.l.).
Der må ikke etableres nye boliger, men de eksisterende
boliger kan bevares.
OMRÅDE 407, 408 OG 409
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 410
Området anvendes til blandet bolig og erhverv.
Boliger kan kun etableres i tilknytning til erhverv.
I området kan der etableres håndværks- og reparationsvirksomhed
samt mindre fremstillingsvirksomhed,
der ikke påfører omgivelserne miljømæssige
gener. Etagearealet til erhvervsformål
skal være mindst dobbelt så stort som etagearealet
til boligformål. Der kan kun etableres én bolig
til en familie på hver matrikel.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m over det omkringliggende terræn.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 40.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af boligetagearealet og 25% af
erhvervsetagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 bilplads pr. bolig og 1
plads pr. 50 m 2 af det øvrige etageareal.
OMRÅDE 411
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan indpasses mindre værksteder under forudsætning
af, at de ikke er til gene for de
omkringboende.
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Der kan etableres beskyttede boliger.
Der kan etableres forsamlingshus e.l.
Der kan indrettes et mindre bibliotek.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte
ejendom ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 50 m 2 af det øvrige
etageareal.
Bind 2 – Arealanvendelse 105

OMRÅDE 412
Området anvendes til landbrug, gartneri o.l.
Eventuel ny bebyggelse kan kun opføres i henhold
til landbrugsloven og planlovens landzonebestemmelser.
OMRÅDE 413
Området anvendes til offentlige formål (plejehjem,
beskyttede boliger o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 30.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkering udlægges 1 parkeringsplads pr. 50
m 2 etageareal.
OMRÅDE 414
Området anvendes til let produktion, værksteds-,
laboratorie- og lagervirksomhed samt dertil
hørende administration.
På området må kun opføres 1 bolig.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.
Bygninger må ikke opføres med mere end 1
etage med udnyttelig tagetage.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 8,5
m højde over terræn.
106
Bind 2 – Arealanvendelse

REERSLEV/STÆRKENDE – RAMMEPLAN
Thorsbrovej
Brandhøjgårdsvej
Stærkendevej
Kort 3.5.1 Hovedområder Reerslev/Stærkende
Afgrænsning af hovedområde Kirke med omgivelsesfredning Landzone
Inden for hovedområdet Reerslev/Stærkende
(afgrænsning fremgår af kort 3.5.1) skal de følgende
generelle planbestemmelser vedrørende
arealanvendelse, trafik, teknisk anlæg, bevaring
af landsbymiljø, erhverv og detailhandel, offentlig
service og kulturelle aktiviteter respekteres i
lokalplanlægningen.
Bind 2 – Arealanvendelse 107

Thorsbrovej
Brandhøjgårdsvej
Stærkendevej
Kort 3.5.2 Arealanvendelse
Boligformål
Offentlige formål o.l.
Erhvervsformål
Idræt, rekreation m.m.
Landbrug
AREALANVENDELSE OG ZONESTATUS
Arealernes primære anvendelse fastlægges som
vist på arealanvendelsesplanen (kort 3.5.2) som
opdeler hovedområdet i 22 enkeltområder.
Inden for hvert enkeltområde kan der i lokalplan
kun optages bestemmelser om anvendelse af
arealer til andre formål end angivet på arealanvendelsesplanen,
såfremt det er i overensstemmelse
med rammeplanens bestemmelser om
erhverv, detailhandel, offentlig service og kulturelle
aktiviteter.
Enkeltområderne fra 501 til 510 samt 516 (numrene
fremgår af kort 3.5.4) ligger i landzone.
Ingen af områderne overføres til byzone.
108
Bind 2 – Arealanvendelse

Thorsbrovej
Brandhøjgårdsvej
Stærkendevej
Kort 3.5.3 Principdiagram for trafik
Overordnede veje, trafik- og kvartersveje
Sti
Rolig vejstrækning, som indgår i stinet,
kan evt. omdannes til paragr. 40-gade
TRAFIK
For trafikafviklingen inden for hovedområdet
fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen:
Den overordnede trafiklinie til og fra hovedområdet
udgøres af Brandhøjgårdsvej. Tilslutning til
Brandhøjgårdsvej sker (for Reerslevs vedkommende)
i den sydlige og nordlige ende af Tingstedvej.
tilslutningerne udformes, så uvedkommende,
gennemkørende trafik på Tingstedvej
undgås. Ved Stærkende er der tilslutning til
Brandhøjgårdsvej fra begge sider ved Stærkendevej.
På længere sigt er det meningen, at Stærkendevejs
vestlige gren lukkes ved kommunegrænsen
mod Roskilde i forbindelse med videreførelsen
af Hedelandsvej mod syd.
Inden for hovedområdet er de svagere trafikanter
i dag stort set sikret på grund af ringe trafikmængder.
Udbygningen af stinettet skal derfor
Bind 2 – Arealanvendelse 109

koncentreres om en stiforbindelse hele vejen til
Hedehusene, stiforbindelser ind i Hedeland (evt.
med stitunnel i forlængelse af M.W. Gjøesvej) og
en eventuel stiforbindelse langs Thorsbrovej
etableres via Ishøj Kommune til Vallensbæk Søerne
og Vejleådalens grønne kile.
Rammerne er på kort 3.5.3 konkretiseret i et
principdiagram. I lokalplanlægningen kan principdiagrammet
afviges, såfremt lokalplanen indeholder
en alternativ løsning, som er i overensstemmelse
med ovenstående rammer.
TEKNISKE ANLÆG
Rammerne for etablering af tekniske anlæg i
hovedområdet fastsættes på følgende måde:
Der skal sikres mulighed for etablering af overordnede
ledningsanlæg (vandforsyning, el, spildevand,
gas).
Der skal sikres mulighed for etablering af kollektiv
varmeforsyning i overensstemmelse med
kommunes varmeforsyningsplan.
Lokalplanlægningen skal respektere de udførte
spildevandsanlæg og der skal reserveres areal til
et nyt regnvandsbassin i Stærkende.
Området vandforsynes fra private vandværker i
Reerslev og Stærkende. Ledningsanlæg lægges i
vej- og stianlæg.
Der skal lokalt være mulighed for indplacering af
mindre transformerstationer.
BEVARING AF LANDSBYMILJØ
Det eksisterende landsbymiljø – bebyggelse, vejforløb
og beplantning – skal tilstræbes bevaret.
Nyt boligbyggeri skal tilpasses de nuværende
forhold, så det på naturlig måde integreres i det
eksisterende landsbymiljø. Ny bebyggelse skal
derfor fortrinsvis opføres som åben-lav boligbyggeri
med en beplantning, som svarer til den
nuværende.
Udsynet til kirken skal bevares. Derfor kan der på
arealet øst for kirken, (område 517) kun opføres
bebyggelse i een etage uden udnyttelse af tagetage.
Den nordlige del af område 515 friholdes
for bebyggelse.
Bevaringsbestræbelser og nybyggeri – på såvel
byzone- som landzonearealer – skal ske under
hensyntagen til landbrugsejendommenes udviklingsmuligheder.
ERHVERV OG DETAILHANDEL
Arealanvendelsesplanen udlægger ikke arealer til
byerhverv o.l.
I de ældre landbrugsejendomme i byzonen skal
der være mulighed for indretning af mindre
værksteder, håndværks- og fremstillingsvirksomhed,
som efter byrådets skøn vil kunne indpasses
uden miljømæssige og trafikale gener for omgivelserne.
Der kan endvidere uden nærmere angivelse i
enkeltområdernes rammebestemmelser indrettes
lokaler til detailhandel og lignende funktioner.
Detailhandelen skal placeres i områderne 511 og
512, og det samlede detailhandelsareal inden for
hovedområdet må ikke overstige 500 m 2 .
Offentlig service og kulturelle aktiviteter
Børneinstitutioner, ungdomsklubber, spejderlokaler
o.l., posthus samt boliger til bestemte aldersgrupper
(unge, pensionister) kan uden nærmere
angivelse i rammebestemmelserne etableres på
arealer, som er udlagt til boligformål.
Inden for områderne 511, 512 og 513 kan der
etableres forsamlingshus og et mindre bibliotek.
RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING
AF UBEBYGGEDE OMRÅDER
De ubebyggede områder kan umiddelbart
anvendes i overensstemmelse med rammeplanen
og de efterfølgende rammebestemmelser.
KIRKE MED OMGIVELSESFREDNING
Opmærksomheden henledes på, at der er omgivelsesfredning
ved Reerslev Kirke.
Herudover findes der særfredninger for enkelte
matrikler.
110
Bind 2 – Arealanvendelse

RAMMEBESTEMMELSER FOR ENKELTOMRÅDER I
REERSLEV/STÆRKENDE
509
510
508
518
511
506
519
Thorsbrovej
517
516 512 505
Brandhøjgårdsvej
515
514
520
504
507
513
502
501
513a
503
521
Stærkendevej
Kort 3.5.4 Enkeltområder
Udover rammeplanens generelle bestemmelser
skal lokalplaner udarbejdes i overensstemmelse
med nedenstående rammebestemmelser for arealanvendelsesplanens
enkeltområder.
Reerslev/Stærkende er omfattet af byplanvedtægt
6-01 og 6-02 samt af lokalplan 6.04, 6.05.
6.10, 6.11, 6.13 og 6.14.
Bind 2 – Arealanvendelse 111

OMRÅDE 501, 502, 503, 504, 505
OG 506
Området anvendes til boligformål o.l. i forbindelse
med landbrug.
Udstykning af nye grunde kan ikke finde sted.
Ved den eksisterende bebyggelse kan der kun
foretages ændringer, som er forenelige med
områdets status af landzone.
Eventuel ny bebyggelse kan kun opføres i henhold
til landbrugsloven og planlovens landzonebestemmelser.
OMRÅDE 507, 508 OG 509
Området anvendes til landbrug, gartneri o.l.
Eventuel ny bebyggelse kan kun opføres i henhold
til landbrugsloven og planlovens landzonebestemmelser.
OMRÅDE 510
Området anvendes til landbrug, gartneri o.l.
Arealet kan udstykkes i mindre landbrugsparceller
i tilknytning til boligbebyggelsen umiddelbart
syd for området. Det er en betingelse for udstykning
at der etableres et beplantningsbælte i
nordskellet.
Mod sydskellet kan der opføres mindre bygninger
i tilknytning til arealernes drift. Der må ikke
opføres beboelsesbygninger.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig
og en parkeringsplads pr. 100 m 2 af det øvrige
etageareal.
Der kan etableres detailhandel, som ikke må
overstige 500 m 2 .
OMRÅDE 513 A
Området anvendes til erhvervsformål i forbindelse
med landbrugserhverv.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
må ikke overstige 40.
OMRÅDE 514
Området anvendes til skoleformål.
Der må ikke etableres nye boliger, men de
eksisterende boliger kan bevares.
OMRÅDE 515
Området anvendes til fritidsformål (idrætsplads
for lokalbefolkning og skole).
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nødvendig for de fastlagte aktiviteter.
OMRÅDE 511 OG 512
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Der kan indpasses mindre værksteder under forudsætning
af, at de ikke er til gene for de
omkringboende.
Der kan eventuelt etableres liberale erhverv i
bebyggelsen.
Der kan etableres forsamlingshus el.lign.
Der kan indrettes et mindre bibliotek.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
OMRÅDE 516
Området anvendes til kirke og kirkegård.
Der må kun etableres boliger til tjenesteformål,
portner o.l.
112
Bind 2 – Arealanvendelse

OMRÅDE 517
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage
(uden udnyttelse af tagetage).
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
For området som helhed fastlægges en samlet
parkeringsordning.
Udbygning skal ske efter en samlet plan for
området. Mindst 20% af opholdsarealet skal
udlægges som fælles friareal.
OMRÅDE 520 OG 521
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 m 2
etageareal.
Udbygning skal ske efter en samlet plan. Mindst
10% af friarealet skal udlægges som fælles friareal.
OMRÅDE 518
Området anvendes til åben-lav boligbebyggelse
(parcelhuse).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
OMRÅDE 519
Området anvendes til haveboliger (rækkehuse,
gårdhuse, parcelhuse o.l.).
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 25.
Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 1 /2
etage.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende
til mindst 100% af etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig.
Udbygning skal ske efter en samlet plan. Mindst
10% af friarealet skal udlægges som fælles friareal.
Bind 2 – Arealanvendelse 113

AREALER UDEN FOR HOVEDOMRÅDERNE
– RAMMEPLAN
For planlægningen på arealer, som ikke er omfattet
af de fem hovedområder, gælder følgende
rammebestemmelser:
ALMENE RETNINGSLINIER
ZONESTATUS OG
LANDZONEADMINISTRATION
I henhold til lov om planlægning opdeles landet
i byzoner, landzoner og sommerhusområder.
Uden for de fem hovedområder findes i dag alle
tre kategorier. Afgrænsning af sommerhusområder
og byzone fremgår af kort 3.0.1. De øvrige
arealer er landzone.
Der kan ikke overføres nye arealer til byzone eller
sommerhusområde.
Byzonearealet i transportkorridoren tilbageføres
til landzone.
I henhold til lov om planlægning forudsætter
ommatrikulering, bygge- og anlægsarbejder
samt ændret arealanvendelse på landzonearealer
en særlig zonetilladelse, medmindre foranstaltningerne
foretages af hensyn til den pågældende
ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom
eller for udøvelse af dambrug. Zonetilladelser
gives af regionplanmyndigheden, når
det drejer sig om arealer uden for landsbyerne. I
landsbyerne – således som de er afgrænset i det
efterfølgende – ligger kompetencen hos byrådet.
Skal der ske større samlede ændringer i landzonen,
udarbejdes en landzonelokalplan. Også
efter lokalplanens vedtagelse er zonetilladelse
nødvendig, men kompetencen til at meddele
tilladelse overgår til byrådet.
På byzonearealerne og i sommerhusområderne
kræves ingen zonetilladelse.
AREALANVENDELSE
Arealernes anvendelsesbestemmelser i en lokalplan
fastlægges ud fra følgende retningslinier:
Arealerne skal som den altovervejende hovedregel
anvendes til landbrug og gartneri.
Undtaget herfra er landsbyerne, sommerhusområderne,
de i hovedstrukturen udpegede områder
til fritidsformål samt moser og andre vådområder.
Kolonihaver af regional betydning vil alene kunne
lokaliseres i Kallerupparken.
Arealer kan midlertidigt overgå til andre formål i
forbindelse med råstofindvinding og kontrolleret
affaldsdeponering.
Udover den ved Kohøjvej eksisterende kontrollerede
losseplads kan der ikke etableres yderligere
lossepladser.
Det skal bemærkes, at ophævelse af eventuel
landbrugspligt forudsætter landbrugsministeriets
godkendelse.
KEMIKALIEAFFALDSDEPOTER
På en række ejendomme er der konstateret
ældre forureninger, som følge af spildt eller nedgravet
affald. Ejendommene er derfor registreret
som affaldsdepoter efter reglerne i affaldsdepotloven.
Ejendommene er vist på kort 3.6.2.
Registreringen som affaldsdepot er tinglyst.
Registreringen betyder, at ejendommens anvendelse
ikke må ændres uden afmelding eller frigivelse
fra Københavns Amt. Der må således bl.a.
ikke udføres bygge- eller anlægsarbejder eller
ændres arealanvendelse (f.eks. fra erhverv til
institution).
114
Bind 2 – Arealanvendelse

169-11
Vridsløsemagle
Soderup
Vadsby
Sengeløse
169-9
169-10
Marbjerg
169-6
169-17
169-4
Hedehusene/Fløng
Høje
Taastrup
by
Taastrup
169-15
Reerslev
Stærkende
Kort 3.6.2 Affaldsdepoter i det Åbne land
Kommunegrænse
Affaldsdepoter
Bind 2 – Arealanvendelse 115

En række øvrige ejendomme i kommunen undersøges
i disse år af amtet for at afgøre, om de
også er forurenet og dermed skal registreres. De
registrerede ejendomme bliver efter amtets prioritering
undersøgt nærmere og overvågning af
forureningen, afværgeforanstaltninger eller
oprydning iværksættes. Når ejendommene er
renset op bliver de afmeldt. Listen over affaldsdepoter
ændrer sig således løbende. Nærmere
oplysninger om hvilke ejendomme, der aktuelt er
registreret kan fås hos Københavns Amt, der er
myndighed for affaldsdepoterne.
Pr 1. januar 2000 gælder en ny lov om forurenet
jord i kraft, og samtidig ophæves affaldsdepotloven.
Den ny lov fastlægger, at ejendomme fremover
kan blive registreret i et matrikelregister,
hvis der er viden om, at der har været aktiviteter
på ejendommen, der kan have været kilde til
jordforurening. Amterne fastlægger indsatsområder
ud fra grundvandsinteresser og områder
med følsom anvendelse, eksempelvis bolig, institution
eller rekreativt område. Indenfor indsats-
områderne undersøges de registrerede ejendomme
for faktisk forurening, og forurenede grunde
prioriteres til afværge eller oprydning. Hvis
undersøgelser viser, at ejendomme ikke er forurenet
slettes de fra matrikelregistret.. Registreringen
har nogenlunde samme betydning for ejendommens
anvendelse, som den ovenfor omtalte
registrering som affaldsdepot. Kommunen eller
amtet kan oplyse nærmere herom.
I skemaet nedenfor ses hvilke ejendomme, der
pr. 15. juni 1999 er registreret som affaldsdepoter
i området.
Der er ikke registreret affaldsdepoter i landsbyerne.
Resten af kommunen
I den øvrige del af kommunen af kommunen er
der registreret syv affaldsdepoter. De udgør i alt
ca. 741.300 m 2 . Alle syv registreringer skyldes
tidligere losse- eller fyldpladser.
Depot nr. Navn og adresse Matr. nr. Areal (m2) Reg. år Type Forurening
169-4 Snubbekorsgård, 3n Klv 800 1985 Losseplads Tromler med farvestoffer
Snubbekorsvej 16
169-6 Vadsby Grus, Højvangsvej 1d, 1f, 1g, 1i, 8a Vas 180.000 1985 Losseplads Lossepladsfyld
169-9 Kohøjvej Losseplads 31 Vas 47.000 1989 Losseplads Dagrenovation, industriaffald,
spildevandsslam,
olie- og benzinkomponenter
169-10 Stenagergård Grusgrav, 2a, 13 a, Vrm 80.000 1989 Fyldplads Bygningsaffald, jordfyld,
Snubbekorsvej 5
muligvis kemikalieaffald
169-11 Frederiksholm Losseplads, 13a Cat 144.000 1989 Losseplads Dagrenovation,
Frederiksholmsvej 5
lossepladsgas
169-15 Stærkendevej Fyldplads 1q, 1 m, Stærk 234.500 1989 Fyldplads Jordfyld, bygnings- og
vejaffald, storskrald,
haveaffald, muligvis
kemikalieaffald
169-17 Hvidovre Kommunes 3p Vas 55.000 1989 Losseplads Fyld
Losseplads,
Højvangsvej 19
116
Bind 2 – Arealanvendelse

BEBYGGELSE, ANLÆG OG
LANDSKABSPLEJE
Bestemmelser om anlæg, bebyggelse og landskabspleje
i lokalplan skal fastlægges efter følgende
retningslinier:
Bebyggelse – som er nødvendig af hensyn til
drift af landbrugsejendomme, gartnerier og
skovbrug – kan opføres uden nærmere retningslinier.
Til hver ejendom kan der som hovedregel kun
opføres 1 bolig.
Uden for landsbyerne vil nye beboelsesbygninger
uden tilknytning til landbrug, gartneri og skovbrug
normalt ikke kunne opføres.
I landsbyerne kan der – under forudsætning af,
at der tilvejebringes en lokalplan for hele landsbyen
– foregå en begrænset tilvækst i boligtallet
(se nærmere under de supplerende retningslinier
for de enkelte landsbyer).
I forbindelse med råstofindvinding kan der
opføres bebyggelse af midlertidig karakter.
Bebyggelsen skal fjernes umiddelbart efter endt
udgravning.
Tekniske anlæg kan etableres efter retningslinierne
i kommuneplanens hovedstruktur.
Veje og stier kan etableres i overensstemmelse
med kommuneplanens hovedstruktur. Linieføringen
skal, i det omfang det er muligt, lægges
langs eksisterende skel. I forbindelse med nye
trafiklinier skal der udarbejdes en beplantningsplan.
Eksisterende beplantning skal søges bevaret og
vedligeholdt.
Eksisterende skovarealer skal holdes beplantet, så
de udgør en sluttet skov.
Råstofgrave skal ved indvindingens ophør retableres.
Retableringsplan med omtrentlige koter på
det fremtidige landskab fastlægges i lokalplan.
LANDZONELOKALPLANENS EMNER
En landzonelokalplan kan i princippet omhandle
de samme forhold, som lokalplaner for byzoneområder.
Det skal dog bemærkes, at en lokalplan for arealer
i landzone, som anvendes til jordbrugsformål,
i henhold til planloven ikke kan indeholde
bestemmelser om:
ejendommens størrelse og afgrænsning, bebyggelsens
beliggenhed på grunden, herunder om
den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres,
anvendelse af de enkelte bygninger, samt
udformning, anvendelse og vedligeholdelse af
ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering,
hegnsforhold, bevaring af beplantning og
beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af
veje og andre færdselsarealer.
LOKALPLANLÆGNING AF LANDSBYER
Med kommuneplanens vedtagelse overgår zonekompetencen
inden for landsbyernes fastlagte
grænser til byområdet. Mindre ændringer kan
herefter foretages alene med byrådets samtykke.
Større ændringer forudsætter, at der udarbejdes
en lokalplan.
En lokalplan i landzone har to formål: at regulere
arealanvendelse og bebyggelsesforhold samt at
fastlægge retningslinier for den fremtidige zoneadministration.
En forudsætning for, at en lokalplan kan danne
grundlag for zoneadministrationen i en landsby
er, at lokalplanen omfatter hele landsbyen. Der
kan eventuelt være tale om en rammebetonet
lokalplan, som følges op af mere detaljerede
lokalplaner for dele af landsbyen, såfremt det
viser sig nødvendigt.
En lokalplan skal omfatte en hel landsby.
En lokalplan må ikke åbne mulighed for en
egentlig byvækst. Den skal sikre, at om- og
tilbygninger samt nybyggeri tilpasses det eksisterende
miljø.
Bind 2 – Arealanvendelse 117

Ingen grund må udstykkes med et areal, som er
mindre end 800 m 2 , og der kan kun opføres en
bolig på hver grund. Byrådet kan, hvor særlige
forhold taler herfor, dispensere fra denne
bestemmelse. Nye udstykninger kan kun foretages
på baggrund af en lokalplan, som sikrer, at
kommuneplanens rammer for nyt byggeri
respekteres.
En lokalplan skal sikre, at områderne primært
anvendes til landbrug, boligbebyggelse og
offentlige formål.
Lokalplanens bestemmelser vedrørende om- og
tilbygninger, nybyggeri og bestræbelser på at
bevare det eksisterende miljø må ikke være til
hinder for en hensigtsmæssig udvikling af landbrugsejendommes
drift.
En lokalplan kan åbne mulighed for etablering af
mindre detailhandelsbutikker og anden privat
service med tilknytning til landsbysamfundet.
Endvidere kan der etableres restaurant (kro),
forsamlingshus o.l.
Der kan etableres mindre, håndværksprægede
værksteder og fremstillingsvirksomhed, som
fortrinsvis betjener det lokale samfund.
En forudsætning for, at der etableres detailhandelsbutikker,
restaurant og fremstillingsvirksomhed
er, at en lokalplan entydigt angiver deres
beliggenhed.
Lokalplanen skal ledsages af en redegørelse for
den fremtidige zoneadministration, herunder
specielt, hvorledes man sikrer, at den nye boligbebyggelse,
som lokalplanen åbner mulighed
for, ikke opføres på en gang.
118
Bind 2 – Arealanvendelse

605
606
612
608
607
602
603
Sengeløse
609
604
611
601
615
614
Høje Taastrup
by
Taastrup
Hedehusene/Fløng
610
Reerslev
Stærkende
613
Kort 3.6.1 Oversigtskort - Rammebestemmelser uden for hovedområderne
Bind 2 – Arealanvendelse 119

RAMMEBESTEMMELSER FOR OMRÅDER UDEN FOR
HOVEDOMRÅDERNE
Udover de foranstående almene retningslinier skal nedenstående supplerende bestemmelser for
særlige områder respekteres i lokalplanlægningen:
Smedevænget
Marbjerg Byvej
MARBJERG
OMRÅ DE 601
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan
5.07.1.
Landsbyen afgrænses som vist på vedstående
kort.
Der kan ikke udstykkes yderligere i Marbjerg.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
må ikke overstige 20, og der må ikke opføres
mere end en bolig på hver ejendom.
Ingen bebyggelse må opføres i mere end en
etage med udnyttelig tagetage.
Bevaringsværdige bygninger er omfattet af
særlige bestemmelser.
120
Bind 2 – Arealanvendelse

Vadsbyvej
Soderupvej
SODERUP
OMRÅ DE 602
Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen,
Landsbyen afgrænses som vist på vedstående
kort.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
må ikke overstige 20, og der må ikke opføres
mere end en bolig på hver ejendom.
Ingen bebyggelse må opføres i mere end en
etage med udnyttelig tagetage.
Bind 2 – Arealanvendelse 121

Ole Rømers Vej
Ole Rømers Vej
VRIDSLØ SEMAGLE
OMRÅ DE 604
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 7.02
og 7.02.1.
Landsbyen afgrænses som vist på vedstående
kort.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
må ikke overstige 20, og der må ikke opføres
mere end en bolig på hver ejendom.
Ingen bebyggelse må opføres i mere end en
etage med udnyttelig tagetage.
122
Bind 2 – Arealanvendelse

Område 605
Område 606
Nybølle Vad
Cathrinebergvej
Hultoften
Område 607
SOMMERHUSOMRÅ DER
OMRÅ DE 605, 606 OG 607
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 7.04
og område 607 tillige af lokalplan 7.05.
Områderne må kun anvendes i overensstemmelse
med deres status som sommerhusområder.
Ny bebyggelse må kun opføres i en etage, og
bygningshøjden må ikke overstige 3 m.
Bebyggelsesprocenten må for den enkelte ejendom
ikke overstige 10, og der må kun opføres
en egentlig sommerbolig på hver ejendom.
Bind 2 – Arealanvendelse 123

Ole Rømers Vej
VridsløseMagle
KOLONIHAVEOMRÅ DE
OMRÅ DE 608
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 7.09.
Området må kun anvendes til kolonihaver.
På hver enkelt havelod må der maksimalt være
et bebygget areal på 40 m 2 (inklusive udhus og
redskabsskur) og overdækket terrasse på maksimalt
15 m 2 .
Bebyggelsen skal opføres i lette materialer, og
ingen del af bebyggelsen må have en højde,
som overstiger 3 m.
124
Bind 2 – Arealanvendelse

Kohøjvej
B
A
DEPONERINGSOMRÅ DE
OMRÅ DE 609
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 7.07
og 7.11.
Området anvendes til deponering af affald. Delområde
A kan anvendes som kontrolleret losseplads,
og delområde B som fyldplads for bygningsaffald
o.l.
Det skal sikres, at området på længere sigt kan
retableres til landbrugsformål eller rekreative formål.
Inden for området kan der opføres midlertidige
bygninger, som er nødvendige for områdets
funktion. Bebyggelsen må ikke opføres i mere
end en etage og skal fjernes efter endt retablering.
Bygninger, affaldsdepoter og parkering skal
afskærmes med levende hegn.
Reetablering til rekreative formål forudsætter
samlet plan for hele Vasby graveområde.
Bind 2 – Arealanvendelse 125

Brandhøjgårdsvej
Reerslev
Stærkendevej
HEDELAND (SYD FOR SYDVEJ)
OMRÅ DE 610
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 6.07,
6.08 og 6.09.
Området anvendes til fritidsformål, naturområde
og landbrug.
I området kan der indvindes grus efter gældende
gravetilladelser. Retablering af grusgrave skal
ske under hensyntagen til den fremtidige anvendelse.
Området skal friholdes for anden bebyggelse end
den, der er nødvendig for de fastlagte aktiviteter
med dertil hørende klubfaciliteter, administration,
restaurant o.l. samt for områdets drift og
vedligeholdelse.
Ingen bebyggelse må opføres i mere end 2
etager.
I transportkorridoren kan der ikke opføres ny
bebyggelse. (Midlertidige bebyggelse af mindre
omfang vil kunne etableres efter godkendelse
hos regionplanmyndigheden).
126
Bind 2 – Arealanvendelse

Snubbekorsvej
Agrovej
Holbæk-motorvejen
H Ø JBAKKEGÅ RD, AGROVEJ
OMRÅ DE 611
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 7.19.
Området anvendes til forskning og undervisning
inden for jordbrugsområdet
Inden for området kan der maksimalt opføres
24.000 m 2
Bebyggelsen skal som helhed fremstå som landbrugsbyggeri
i gedigne materialer
Ingen bebyggelse må opføres i mere end en
etage med udnyttet tagetage
Bind 2 – Arealanvendelse 127

Åløbet
Frederiksholmsvej
Nybølle Vad
Frederiksholmsvej
FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAREAL
OMRÅ DE 612
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 7.20.
Området anvendes til forskning og udvikling af
dyrefoder med tilhørende hunde- og kattehold
Inden for området kan der maksimalt opføres
4.000 m 2 .
Eksisterende 4-længede gård skal bevares og må
ikke ændres eller nedrives uden byrådets skriftlige
tilladelse.
Intet punkt af en bygnings ydervægge eller tagflade
må gives en højde, der overstiger 8,5 m
over gennemsnitskoten for eksisterende terræn.
Bebyggelsen skal som helhed fremstå som landbrugsbyggeri
i gedigne materialer
Ingen bebyggelse må opføres i mere end en
etage med udnyttet tagetage
Til parkeringsformål skal der minimum udlægges
et areal svarende til 1 p-plads for hver 100 m 2
boligareal og 1 p-plads for hver 50 m 2 erhvervsareal.
128
Bind 2 – Arealanvendelse

Thorsbrovej
VINDMØ LLEPARK Ø ST FOR REERSLEV
OMRÅ DE 613
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 6.12.
Området anvendes til vindmøller til produktion
af el.
Møllerne må maksimalt have en højde på 50 m
målt fra terræn til spidsen af møllevingen i højeste
lodrette position.
Bind 2 – Arealanvendelse 129

Højvangsvej
Holbæk motorvej
JORDBRUGSMÆ SSIG ANVENDELSE,
H Ø JVANGSVEJ
OMRÅ DE 614
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 7.15.
Området anvendes til jordbrugsmæssige formål
og regionale transportanlæg
Bebyggelsen skal anvendes til jordbrugsmæssig
drift efter gældende bestemmelser for landbrugsbygninger.
130
Bind 2 – Arealanvendelse

Østerled
KALLERUP RENSEANLÆ G VED
VADSBY Å
OMRÅ DE 615
Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 5.11.
Området anvendes til biologisk slambehandlingsanlæg
og forsinkelsesbassin.
Der kan inden for området kun opføres anlæg
med tilknytning til biologisk slambehandling og
opstuvning af regnvand. Der kan etableres 8 bassiner
til formålet.
Bind 2 – Arealanvendelse 131

3
Planredegørelse
KOMMUNEPLAN 2000
Høje-Taastrup Kommune 2000 – 2012

Kommuneplan 2000
Redeg øre Ise for p I a ne ns foru dsæ t n i n g e r
1 .
2 .
Indledning ................................................................................................................................ 3
Debat om kommuneplanens mal ............................................................................................. 4
3 .
4 .
5 .
6 .
Fysisk planlægning .................................................................................................................. 5
Byrådets politikområder ........................................................................................................... 9
Detailhandel ........................................................................................................................... 14
Befolknings.. erhvervs- og bebyggelsesforhold ..................................................................... 17
7 .
Beskæftigelse og erhverv ...................................................................................................... 22
8 .
Indkomster ............................................................................................................................. 25
9 .
1 o .
11 .
12 .
Sociale forhold ....................................................................................................................... 26
Trafik ...................................................................................................................................... 29
Tids- og rækkefølgen for udbygning i kommunen ................................................................. 31
Tidsfølgeplanens økonomiske forudsætninger ..................................................................... 33

1, Indledning
Planredegørelsen indeholder
oplysninger om baggrunden
for forslaget til ny Kommuneplan:
Kommuneplan 2000.
Forslaget til Kommuneplan
2000 skal ses som en handlingsplan
for kommunens
fremtidige udvikling. Kommuneplanforslaget
bygger på
tre hovedtemaer:
I. Høje-Taastrup Kommune i
Hovedstadsregionen
Hovedstadsregionen er
Danmarks eneste storbyregion,
og temaet behandler storbyregionens
betydning for udviklingen
i Høje Taastrup.
2. Byerne som rammer om
borgernes hverdag.
93% af kommunens borgere
bor i de to gamle stationsbyer
Taastrup og HedehuseneiFløng
eller i den ny stationsby
Høje Taastrup By. De
tre byer ligger i det åbne land
omgivet af marker og grønne
områder. Taastrup og HedehusenelFløng
har deres gamle
bymidte, der fungere som mødested
for byen, mens bymidten
i Høje Taastrup By først er
under opbygning. Temaet be-
handler muligheden for at forbedre
og udvikle vore 3 stationsbyer.
3. Bæredygtig udvikling
Udviklingen i den moderne
verdens storbyer er på langt
sigt ikke økologisk og økonomisk
bæredygtig. Problemer
med forurening og for højt
forbrug af naturens ressourcer
må løses. Byrådet ønsker, at
det også i lokalsamfundet er
vigtigt at dreje udviklingen i
en retning, der er bæredygtig
både økonomisk, økologisk,
socialt og kulturelt. Byrådet
har anført, at det skal ske i et
samarbejde mellem borgere,
virksomheder, foreninger og
byråd. Kommuneplanen er
som byrådets handlingsplan en
af rammerne om dette samarbejde.
3

2. Debat om kommuneplanens mal
Byrådets ideer og visioner for
den ny kommuneplan har været
fremlagt til offentlig debat
fra den 12. august til den 7.
oktober 1998.
De tre 3 hovedtemaer:
- bæredygtig udvikling i Høj
e-Taastrup Kommune
- Høje-Taastrup Kommunes
profil og rolle i Hovedstadsregionen
- byerne som rammer for
borgernes hverdag
har været udsendt som debatoplæg
og tre hæfter med baggrundsmateriale.
Der er afholdt
4 borgermøder i henholdsvis
Taastrup, Høje
Taastrup, Hedehusene og Sengeløse.
Til borgermøderne har der været
i alt omkring 40 deltagere.
Der er indkommet 4 skriftlige
indlæg og en leder i bladet
"Miljø og Energi".
Alle 3 hovedtemaer er blevet
diskuteret på møderne, lige-
som selve debatformen er blevet
drøftet.
Ingen har anført, at nogle af
emnerne ikke var væsentlige,
men det er blevet bemærket at
temaet "Bæredygtig Udvikling"
vanskeligt kan diskuteres
generelt. Kommuneplanforslagets
uddybning af emnet
betyder forhåbentligt, at diskussionslysten
vil være større
nu.
Spørgsmålet om udviklingen i
Hovedstadsregionen har fremkaldt
få, men meget velunderbyggede,
indlæg.
Størst interesse fik spørgsmålet
om forbedringen af vore
byer. Indlæggene har især
drejet sig om de ældre byområder;
men der har også været
indlæg, der efterlyste bedre
sammenhæng og overskuelighed
dels i Høje Taastrup By,
dels mellem Taastrup og Høje
Taastrup. Desuden har trafikken
været et gennemgåede tema.
Endeligt har der været et gennemarbej
det og velunderbygget
indlæg om udviklingen i
Reerslev.
Byrådet vurderede , at debatten
om, hvilke ideer kommuneplanen
skal laves ud fra,
nødvendigvis måtte blive generel
og abstrakt. Har der ikke
været stor bredde i debatten,
har indlæggene til gengæld
været af høj kvalitet. I debatten
blev der ikke stillet
spørgsmål ved vigtigheden af
de 3 temaer, byrådet har
fremlagt. Men debatten har
understreget, at generelle emner
skal konkretiseres så meget
som muligt.
Byrådet vedtog den 17. november
1998, at den ny kommuneplan,
som byrådets langsigtede,
sammenfattende plan
for kommunens udvikling, udarbejdes
ud fra debatperiodens
temaer.
4

3. Fysisk planlægning
Udviklingen i Hovedstadsregionen,
i Øresundsregionen, i
landet som helhed, i 'regionernes
Europa' i EU får større og
større indflydelse på borgernes
og virksomhedernes hverdag
og dermed på kommunens udvikling.
I den forløbne planperiode
har byrådet i stigende
grad søgt at få indflydelse
nogle af disse områder, også
indenfor den fysiske planlægning.
Landsplanredeg~relse 1996
Byrådet drøftede Miljø- og
Energiministerens forslag til
landsplanredegørelse 1996
"Danmark og europæisk planpolitik''
i marts 1996 og den
reviderede landsplanredegørelse
i december 1996.
Byrådet foreslog blandt andet,
at udmeldingen blev fulgt op
af
- investeringer i infrastrukturen
herunder i jernbanen;
- initiativer for at sikre Øresundsregionens
status som
en bæredygtig storbyregion.
Forslag til landsplanredegørelse
1999 behandles af byrådet i
juni 1999.
Regionplanlægning
Den gældende Kommuneplan
blev udarbejdet på baggrund
af retningslinierne i Regionplan
1997. Amtsrådet har
igangsat et planlægningsarbejde
med henblik på at revidere
Regionplanretningslinierne,
det forventes at derud-
sendes forslag til ny Regionplan
efteråret 1999.
- Byrådet har følgende ønsker
til den kommende regi
onp 1 an :
- At nye retningslinier for
detailhandelen bidrager til
et bedre bymiljø i Hoveds
tadsregionen.
- At indpasning af nye, store
butikstyper sker i de regionale
detailhandelscentre i
Høje Taastmp By og
Lyngby. Der bør ikke
etableres nye regionale
detailhandelscentre i regionen,
og størrelsen af et
center i 'Ørestaden' bør begrænses
mest muligt.
- At detailhandel primært lokaliseres
stationsnært i
bymidterne.
- At der bliver mulighed for
regional detailhandel i
Høje Taastrup Fritidspark
for butikstyper der henvender
sig til fritidssektoren.
- At der udlægges et område
til regional detailhandel
ved IKEA.
- At Taastmp Bymidte - området
omkring Taastrup
station og Køgevej - udlægges
som kommunecenter.
- At indsatsen for at omdanne
og forny de ældre industriområder
prioriteres i de
stationsnære områder.
- At etablering af trafikskabende
aktiviteter som
kontor og serviceerhverv,
fritidsaktiviteter o. lign.,
der henvender sig til hele
regionen udenfor de stationsnare
områder standses.
- At en udvikling af arbejdspladser
indenfor kontor- og
servicevirksomhed fremmes
stationsnært i de regionale
trafikknudepunkter,
herunder i Høje Taastrup
BY *
- At Høje Taastrup Fritidspark
får regional status,
både planlægningsmæssigt
og i forhold til realisering,
og at amtsrådet medvirker
til at sikre, at ferie- og fritidsanlæg,
der kræver plads
og god tilgængelighed
etableres her.
På trafikområdet skal Regionplan
2001 sætte fokus på amtets
muligheder for at medvirke
til en bæredygtig trafikudvikling,
d.v.s.:
prioritere en stationsnær
placering i de regionale
knudepunkter af trafikskabende
aktiviteter
prioritere tværgående forbindelser
med udgangspunkt
i Høje-Taastmp som
regionalt trafikknudepunkt
prioritere et godt regionalt
stinet
fastholde og ikke begrænse
de overordnede radiale veje
(til og fra København)
sikre de nødvendige tværgående
trafikforbindelser
etableres og færdiggøres i
planperioden, herunder
Tværvejs forlængelse mod
nord og syd, samt etablering
af tilslutningsanlæg
ved Hveen Boulevard og
Vesterled
5

- prioritere anlæg af Blekinge
Boulevards forlængelse,
Trafiksanering af krydsene
Hveen Boulevard/Ishøj
Stationsvej/Sydvej/Køgevej
i planperioden,
samt planlægningen
af Sydvejs forlængelse
- sikre udvidelse af Holbækmotorvejen
med et
tredje spor mellem Hedehusene
og Roskilde Øst
- etablere tværgående kollektive
forbindelser, herunder
en let ringbane med
udgangspunkt i det regionale
knudepunkt Høje-
Taastrup
- prioritere etablering af specielle
busbaner
Indenfor Vandforsyning og
grundvandsbeskyttelse skal
regionplan 200 1 sikre:
- At den lokale selvforsyningsgrad
med lokalt indvundet
drikkevand kan
fastholdes, og at mulighederne
for at øge den lokale
selvforsyning bliver opprioriteret,
At der i samarbejde med
kommunen udarbejdes
handlingsplaner for at sikre
de fremtidige muligheder
for vandindvinding i de
områder i kommunen, hvor
indvindingen p.t. er indstillet
p.g.a. forureninger.
At der i samarbejde med
kommunen sættes fokus på
den mulige fremtidige arealanvendelse
i de råstofområder,
hvor der nu er forbud
mod opfyldning med
jord.
Udbygning af jernbanen
K~ibenhavn-Ringsted
I planperioden har Folketinget
og Trafikministeriet overvejet
mulighederne for at forbedre
jernbanekapaciteten på strækningen
København-Ringsted.
Strækningen er landets mest
befærdede og der er ofte forsinkelser.
Den 3. marts 1999 besluttede
trafikministeren, at der skal
arbejdes videre med projekteringen
af en dobbeltspor langs
den eksisterende jernbanelinie
mellem København og Ringsted.
Samtidig undersøges en
alternativ, sydligere linieføring
København-Høje
Taastrup By. Den alternative
mulighed indebærer, at banen
følger nordsiden af Holbækmotorvejen
til Vallensbæk Sø
og derefter i tunnel føres op til
den eksisterende jernbane
gennem St. Vejleådalen.
Uanset hvilken linieføring og
konkret løsning man til slut
vælger at udføre vil den få stor
betydning for levevilkår og
udvikling i kommunen. Byrådet
har derfor valgt at følge
udviklingen tæt, og byrådet
har deltaget aktivt i processen
ud fra følgende grundsynspunkter:
- Løsningen skal miljøsikres
optimalt - de nye spor skal
lægges i tunnel mellem
Hvidovre og Høje
Taas trup.
- Et nyt spor København-
Høje Taastrup er nødvendigt
og tilstrækkeligt.
6

KommuneDlantillæg og lokalplaner
(LokalplanlTillæg /Foreløbig IEndelig /Område
- vedtaget vedtaget
1 .Ol.I 1 1.32 19.03.96 27.08.96 Taastrup - city formal
1 A6.2.2
1.34 27.08.96 17.12.96 Dommerparken
1.22.2
27.08.96 17.12.96 Vandtarnsparken
I I I I
11.09.1 11.41 126.08.97 I Icenteromrade vlKøgevej Nord 1Afventer
1.25.1
1.51
21.04.98 Taastrup Stationscenter Afventer
I .31 15.12.98 Vejstykke ml. Køgevej/Hveen Boul. Omarbejdes
2.09.1 .I 1 15.03.94 22.05.94 Præstebolig- Torstorp Nørreby
2.09.1.12 27.05.97 26.08.97 Torstorp - sydøst
2.09.1 .I3
2.09.1 .I4
2.07.5
2.1 3.1 .I 7
2.13.1 .I 8
26.08.97 16.12.97 Torstorp - plejeboliger,
ældrecenter
26.08.97 27.01.98 Torstorp - parcelhuse
16.12.98 21.04.98 Frøgard Alle, Boinstitution
17.03.98 25.08.98 Det byøkologiske hus - BK 16
17.03.98 20.10.98 Handelsskole BK 5
2.09.1 .I 5 17.11.98 16.03.99 Torstorp - Basen
2.13.1.19
2.23.3
2.24
26.01.99 18.05.99 BK 1
1.42 25.08.98 Decathlon Afventer regionplantillæg
24.08.99 Kraghave Vest I. Etape
7

Lokalplan Tillæg
4.27.2
4.29
Foreløbig
vedtaget
15.03.94
21.11.95
4.15.1.2
1.36 22.10.96
18.03.97
Baldersbrønde - erhverv
4.16.6
17.06.97
17.02.98
Boligbebyg. i Hedehusene
4.07.4
25.08.98
15.12.98
Rockwool
4.1 8.13
16.06.98
17.1 1.98
Hedehusene station erhvervsejd
4.30
20.10.98
16.02.99
Hedehusene kro / Vesterkøb
5.1 1 19.09.95 23.01.96
5.07.1 23.01.96 18.02.97
Kallerup Renseanlæg
Marbjerg landsby
6.14 1.35 27.08.96 17.12.96
Tjørnehøj Mølle
7.17
7.02.1
7.18
20.02.96 18.06.96 Sengeløse - boligområde
1.40 28.01.97 24.08.99 Boliger-Vridsløsemagle
25.08.98 26.01.99 Sengeløse Landsby
7.19 1.44 16.06.98 16.02.99 Landbohøjskole
7.20 II .43 116.06.98 115.12.99 Ifrederiksholmsvej
Som forarbejde til lokalplaner er der udarbejdet registranter over bevaringsværdige bygninger
m.v. i Reerslev, Marbjerg og Sengelarse
8

4. Byrådets politikområder
Forslaget til ny kommuneplan
tager udgangspunkt i Byrådets
nuværende politik. Det vil sige
på de allerede vedtagne målsætninger
og planlagte initiativer
indenfor de enkelte
områder og forvaltningsgrene.
I det følgende vises en oversigt
over de vedtagne politikker
på en lang række områder.
En nærmere uddybning af de
enkelte politikområder kan ses
i de pågældende sektorplaner.
Politik for bæredygtig
udvikling (Agenda 21-
politik)
Planen er udarbejdet i 1996 og
beskriver Byrådets politik for
en lokal bæredygtig udvikling
- også kaldet lokal Agenda-2 1.
Det overordnede mål er i Samarbejde
med borgere og erhvervsliv
at fremme en bæredygtig
udvikling i kommunen.
Målet er at begrænse forurening
og ressourceforbrug.
Byrådet har udpeget 3 indsatsområder,
for de kommende år:
ressourceforbrug og
forurening,
samarbejde i
lokalsamfundet og
udvikling af det lokale
demokrati.
Konkrete projekter, der er
iværksat er:
Grønne institutioner med
økologiske fødevarer m.v.
Drift af kommunens grønne
områder uden sprøjte-
gifte og kunstgødning.
Varme, el og vand besparelser
på kommunale institutioner,
skoler m.v. 50%
af besparelsen kan frit
anvendes af institutionen
Agenda 21 Fond
Grønt Boligforum (Høje
Taastrup Miljø- og Energi
Center) for boligselskaber
og ej erforeninger.
Grøn guide (SPIR) for
kommunale institutioner.
Perspektivplan
En tværgående arbejdsgruppe
under direktørgruppen
afleverede primo 1997 et
udkast til "Perspektivplan
1998-2005".
Perspektivplanen skal give et
overblik over udviklingstræk,
som vil påvirke og sætte
rammerne for den fremtidige
opgaveløsning, samt inspirere
til en debat om, hvilke mål,
strategier og muligheder
kommunen kan/bør forfølge
fremover.
Erhvervspolitik
Kommunen har i samarbejde
med Erhvervsrådet vedtaget
en ny erhvervspolitik i 1997.
Til erhvervspolitikken hører
en handlingsplan, der beskriver
konkrete projekter og
initiativer indenfor 1 O indsatsområder.
Den erhvervspolitiske
handlingsplan tages op hvert
år på baggrund af en vurdering
af det forløbne år. Herefter
formuleres handlinger og
initiativer for den kommende
periode.
Kulturpolitik
Byrådet vedtog i 1993 en
overordnet kulturpolitik.
Kulturpolitikken skal øge
kommunens attraktion som
handels- og erhvervscenter
samt tiltrække nye borgere.
Indsatsområder:
0 et årligt "high-light"
arrangement i Arenaen i
Hedeland;
samarbejde mellem
kulturelle institutioner og
foreninger;
kulturhistorisk museum på
Kroppedal.
Bsrne- og ungepolitik
Byrådet vedtog i oktober 1997
en samlet børne- og ungepolitik.
Børne og unge politikken er
opdelt i følgende områder:
O
O
O
O
O
O
O
O
O
Familier og sundhed,
Børns og unges rolle og
indflydelse,
Forældres rolle og
indflydelse,
Lokale aktiviteter og
netværk,
Daginstitutions-, SFO- og
klubtilbud,
Rådgivning og vejledning
af unge,
Fritid og kultur,
Foreninger for børn og
unge,
Folkeskolen,
9

Andre uddannelsestilbud,
Integration.
Særlige indsatsområder:
O
O
O
O
O
O
O
O
O
O
O
O
O
Integration af tosprogede
småbørn,
Forbedring af skolernes
legepladser,
Intensivering af ITudviklingen
på
skoleområdet,
Forbedring af skolernes
fysiske rammer,
Udvidelse af Torstorp
Skole,
Fortsat pladsgaranti i
daginstitutioner, SFO og
klubber,
Udvidelse af timetallet til
undervisning i skolerne,
Udbygning af samarbejdet
mellem institutioner og
foreninger,
Opsøgende medarbejdere i
boligområderne,
Projekt "Barnet i
centrum".
Attraktive pædagogiske
tilbud;
At brugerne sikres
indflydelse;
At der tages miljøhensyn.
For at kunne opfylde folkeskolelovens
nye mål besluttede
byrådet i 1995 at afsætte
midler i en central udviklingspulje.
Midlerne skal bruges
til pædagogiske udviklingsprojekter
på skolerne og
en målrettet læreruddannelse
fra skoleåret 1996/97.
Ud over den nye lærerrolle er
der forebbigt fokuseret på
indsatsområder som læsning,
matematik, skole-hjemsamarbejde,
medier og integration
af den prak-
tisWmusiske dimension i undervisningen.
Planlægning, gennemførelse
og evaluering af udviklingsprojekterne
på skolerne sker i
samarbejde med Danmarks
Lærerhøjskole.
I 1998 besluttede byrådet at
afsætte penge til gennemførelsen
af en IT-handlingsplan
over 3 år. Det indebærer, at
kommunens folkeskoler i år
2000 vil være udstyret med
IT-udstyr svarende til 7 elever
pr. maskine. Byrådet har hermed
levet op til den handlingsplan
på IT-området, som
regeringen vedtog i 1995 om
kommunernes investering i
IS-udstyr til folkeskolerne.
Projekt Barnet i centrum er et
udviklingsarbejde, der skal
beskrive visioner til udviklingsmiljøer,
hvor barnet er i
fokus med det sigte at øge
helhedsopfattelsen i børns og
unges dagligdag
Integrationspolitik:
Høje-Taastrup Kommunes
integrationsindsats bygger på
et princip om gensidigt ansvar,
og omfatter rettigheder og
pligter for den enkelte.
Initiativerne handler om
sprogundervisning,
beskæftigelse samt initiativer
vedr. foreningsliv.
Ældre- og handicappolitik
Byrådet har vedtaget en ældreog
handicappolitik.
Målene er at sikre borgerne
tilstrækkelig og kvalificeret
hjælp.
Initiativer:
nyt plejecenter i Torstorp,
implementering af et
ressourcestyringss ystem,
distriktopdelt
hjemmepleje for at
komme tættere på
borgerne,
0 indførelse af et centralt
indkøbs- og
rengøringskorps
0 kvalitetssikring af
ydelserne
Aktiverings- og
sikringspolitik
Byrådet har vedtaget en
aktiverings- og sikringspolitik.
Målet er, at alle personer på
offentlig forsørgelse skal have
aktive tilbud frem for passiv
forsørgelse. Personer på sygedagpenge
skal hjælpes til at
bevare tilknytningen til
arbejdsmarkedet.
Det sikres ved:
0 straks-aktivering for alle,
0 etablering af
beskæftigelsesprojekter,
der henvender sig til alle
typer borgere,
0 etablering af
virksomhedskontakter
med henblik på aktiveringspladser
og opfølgning
på sygemeldinger.
0 tidlig opfølgning for
personer der modtager
sygedagpenge med evt.
tilbud om revalidering.
Trafik- og miljspolitik
Byrådet har vedtaget en trafikog
miljøhandlingsplan baseret
på en bæredygtig udvikling.
Trafik- og Miljøhandlingsplanen
og kommuneplanen
opstiller målsætninger for
kommunens trafiksystem
10

generelt og for seks miljøfaktorer.
Planen er p.t. under revision
og en trafiksikkerhedsplan er
under udarbejdelse.
Initiativer
Af aktuelle initiativer kan
nævnes:
0 Ombygning af
uheldsbelastede kryds og
strækninger.
Forbedring af trafikmiljøerne
i landsbyerne.
Etablering af fartdæmpende
foranstaltninger.
Udarbejdelse af helhedsplan
for etablering af
et sammenhængende
stinet.
0 Revision af trafik- og
milj øhandlingsplanen,
herunder kortlægning af
sikkerhedsproblemer.
Skabe smukke vej- og
stimiljøer bl.a. med
udgangspunkt i vedtaget
designmanual.
0 Vej- og stivedligeholdelse
på baggrund af vedtaget
handlingsplan.
0 Etablering af Tværvej -
forventes åbnet i 1999.
0 Afklaring af de
overordnede trafikforhold
med amtet.
Politik for de grsnne og
rekreative områder
Byrådet har vedtaget mål for
de rekreative områder i 1996.
Der lægges vægt på en
bæredygtig udvikling, som
soges udmøntet gennem
særlige indsatsområder.
Af aktuelle initiativer kan
nævnes:
0 Fastlæggelse af en
overordnet grøn plan.
0 Sikre et klart, æstetisk og
funktionelt Høje Taastrup
design på basis af den
vedtagne designmanual.
0 Udvikling af Hakkemosen
som et attraktivt rekreativt
område.
Registrering af
bevaringsværdige træer.
0 Renovering af bytræer i
nødvendigt omfang.
0 Udbygge muligheden for
naturoplevelse ved anlæg
af cykel-, gang- og
naturstier.
Aktiviteterne skal foregå på et
bæredygtigt grundlag og uden
brug af pesticider.
Forsyningspolitik
Byrådet har vedtaget en
vandforsyningsplan i juni
1999 og en spildevandsplan i
1990.
Affalds- og genbrugspolitik
Byrådet har vedtaget en
affaldsplan i 1996. Planen er
under revision og ny plan
forventes udarbejdet til
årsskiftet 1999 -2000.
Milj spolitik
Byrådet har vedtaget mål for
miljøet i 1996.
Kommunens aktiviteter skal
medvirke til at skabe en
kommune, der er på forkant
med en forsvarlig
miljømæssig og bæredygtig
udvikling.
Efter miljøbeskyttelsesloven
fører Høje-Taastrup Kommune
tilsyn med virksomhedernes
miljøforhold i kommunen.
Kommunen er blandt de
kommuner, der har flest tilsynsenheder
i Københavns
Amt.
Tilsynet omfatter i 1999 bl.a.
følgende antal virksomheder
og anlæg:
0 37 virksomheder, der
kræver miljøgodkendelse
(listevirksomheder).
0 18 virksomheder, der
kræver miljøgodkendelse
fra amtet, men hvor kommunen
har tilsynsopgaver.
0 99 virksomheder, omfattet
af krav om anmeldelse til
kommunen.
0 55 virksomheder indenfor
bilbranchen (værksteder,
autolakerer, undervognsbehandling,
vaskehaller).
0 1 pelsdyrfarm
0 18 landbrug med dyrehold
(erhvervsmæssigt).
0 852 andre miljørelevante
og registrerede virksomheder
(landbrug uden
dyrehold, gartnerier,
handel og større butikscentre
m.fl.).
0 15 almene private vandværker.
0 379 private enkeltvandforsyningsanlæg.
0 32 1 spildevandsanlæg.
0 22 km vandløb.
Varme og energi
Byrådet har vedtaget en
varmeforsyningsplan i 1980.
Planen fastlægger, at kommunens
bysamfund i hovedsagen
skal forsynes med kollektiv
energi, mens ejendomme i det
åbne land skal forsynes
individuelt med olie, el, fast
brændsel, vedvarende energi
m.v.
Kommunens mål for energiområdet
er ændret siden 1980.
11

Nu retter indsatsen sig
primært mod at begrænse
udslip af C02.
Miljo- og energipolitik for
kommunens egne aktiviteter.
Miljø- og energipolitikken er
udformet indenfor rammerne
af kommunens Agenda 2 1 politik
om en bæredygtig udvikling.
Miljø- og energipolitikken indebærer,
at alle kommunens
institutioner, skoler, værksteder,
kantiner m.m. skal arbejde
efter en række vedtagne
miljø- og energimålsætninger.
Formålet er at begrænse og
reducere miljøbelastningen og
energiforbruget fra kommunens
egen virksomhed. Populært
sagt skal kommunen
feje for egen dør. Kommunen
er en stor arbejdsplads med
mange ressource- og energikrævende
aktiviteter og ønsker
at gå foran som et godt eksempel
i forhold til borgere og
virksomheder.
Status for kommunens arbejde
med sin egen miljø- og energipolitik
er første gang udgivet
i efteråret 1998 som et
grønt regnskab. Heri er nærmere
beskrevet følgende emner:
o Driften af kommunens
grønne områder uden brug
af kemikalier.
0 Omlægning af kommunens
boldbaner og landbrugsarealer
til økologisk
eller pesticidfri drift.
o Begrænsning af saltforbruget
ved glatførebekæmpelse
.
Kommunens energibank
og energisparebelønning.
0 Grønt regnskab for kommunens
bygninger vedrørende
el-, varme- og vandforbrug.
0 Kommunens grønne indkøb.
0 Omlægning af institutionernes
kostindkøb til
økologiske madvarer.
Et eksempel på miljø- og
energipolitikkens virkninger
i en vuggestue.
For at sikre sammenhæng
mellem miljø- og energipolitikken,
målsætningerne og den
enkelte aktivitet anvendes et
miljøledelsessystem. Rengøringsafsnittet
i Teknisk Forvaltning
er det første område,
hvor miljøledelse aktivt er taget
i brug.
12

Liste over vedtagne politikområder:
Politik
Ældre- og Handicappolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Integrationspolitik
Erhvervspolitik for Høje-Taastrup Kommune "Handlingsplan
1999-2000"
Børne- og ungepolitik:
I. Familier og sundhed
2. Boms og unges rolle og indflydelse
3. Forældres rolle og indflydelse
4. Miljø
5. Lokale aktiviteter og netværk
6. Daginstitutions-, SFO- og klubtilbud
7. Rådgivning og vejledning for unge
8. Fritid og kultur
9. Foreninger for børn og unge
1 O. Folkeskolen
1 1. Andre uddannelsestilbud
12. Integration.
Vandforsyning 1999-2003, Høje-Taastrup Kommune
Spildevandsplan 1990, Høje-Taastmp Kommune
Vedtaget (Ar)
I999
1993, senest revideret i 1998
1999
ipril 1997
ianuar 1999
1997
juni 1999
1990
Tillæg til spildevandsplanen
Indkøbspolitik for Høje-Taastmp Kommune
"Mål og regler forindkøb i Høje-TaastGp Kommune, indkøbsvejledning
til ansatte"
Høje-Taastrup Kommunes Miljøpolitik
Politik for en bæredygtig udvikling
~ ~~~~
Politik for de grønne og rekreative områder
Kulturpolitik
maj 1995
December 1995
Foråret 1996
1996
1996
1993
Trafik- og miljøhandlingsplan
Aktiverings- og sikringspolitik
Affaldsplan 1996, Høje-Taastrup Kommune
juni 1996
13

5.
Indledning
Københavns Amt har ladet
ICP foretage en vurdering af
detailhandelen med henblik på
at fastlægge rammer for nyudlæg
og placering af arealer
til butiksformål.
Undersøgelsen viser, at 7 1,9%
af det samlede etageareal i
kommunen eller 135.200 m2
etageareal henvender sig til
hele Hovedstadsregionen. For
udvalgsvarer udgør den regionale
handel 85,2% af etagearealet.
Kommunens rolle som
regionalt detailhandelscenter
afspejles tydeligt.
Undersøgelsen viser også, at
der i kommunen er en dagligvarebutik
med et bruttoetageareal
på over 3.000 m2 og 12
udvalgsvarebutikker med et
bruttoetageareal over 1 .O00
m'. To af udvalgsvarebutikkerne
er større end 5.000 m2.
Omkring halvdelen af den
samlede omsætning i kommunen
ligger i det regionale
detailhandelscenter i Høje
Taastrup By - området mellem
City 2 og banegården. Omkring
1/3 af omsætningen ligger
dels i lokalcentre, dels i
aflastningsområdet for store
regionale butikker ved Hveen
Boulevard-Roskildevej . Ca.
16% af den samlede omsætning
ligger i bymidterne i
Taastrup og Hedehusene.
Knap 40% af omsætningen
ligger indenfor dagligvarer,
mens henholdsvis 13%, 38%
og 11% ligger indenfor varegrupperne
beklædning, boligudstyr
og ovrige udvalgsvarer.
Undersøgelsen belyser også
butikkernes 'belastning' d.v.s.
omsætningen pr. m2 salgsareal.
Indenfor dagligvaresektoren
ligger den gennemsnitlige
belastning på et forholdsvis
normalt niveau. Dog er den i
bydelscentrene forholdsvis
lav. Belastningen af salgsarealerne
i udvalgsvarebutikkerne
ligger generelt i kommunen på
et relativt normalt niveau.
Undersøgelsen har analyseret
omsætningen i 1968, 1978 og i
dag og viser samlet for kommunen
en fremgang for detailhandelen
i perioden, dog
indgår IKEAs omsætning ikke
i 1978-tallene. Dækningen
med dagligvarer er tilsyneladende
faldet i perioden.
Detailhandel i Taastrup og
Hedehusene
Analysen sætter fokus på udviklingen
indenfor dagligvarehandelen.
I 1978 foregik ca.
90 % af dagligvarehandelen i
Taastrup i bymidten omkring
Køgevej. Det må vurderes, at
denne andel i dag er betydelig
lavere, og handelsmiljøet i
bymidten er presset dels af
den regionale detailhandelsudvikling,
dels af udviklingen
af detailhandel udenfor bymidten.
I Hedehusene/Fløng
foregik omkring 60% af byens
dagligvarehandel i bymidten
ved Hovedgaden. I perioden
har der ikke været en udvikling
af detailhandel udenfor
bymidten. Tilbagegangen
skyldes derfor presset fra den
regionale detailhandel i nabobyerne.
I både Taastrup og Hedehusene/Fløng
foretages en stadig
mindre del af borgernes indkøb
i byen herunder bymidten,
og bylivet lider under dette.
Det må vurderes, der er behov
for en særlig indsats for at sikre
handelsmiljøerne i bymidterne
i Taastrup og Hedehusene/Fløng.
Man kan overveje
en indsats indenfor to områder:
dels at muliggøre en dagligvareudvikling,
der gør det
attraktivt for flere borgere at
foretage deres daglige indkøb
i bymidten, dels at forbedre
bymiljøet i bymidten generelt
som mødestedet for byens
borgere.
14

Omsætningen i 1997 nio. kr. ink moms.
lag ligvarer Udvalgsvarer
i alt
Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer
Detailhandel
i
1
alt
Høje Taastrup, bymidte
441
883 300
1324
Hedehusene
98
37
135
TaastrupIKøgevej
216
113 D 33
31gll
329
I i
Rønnevangscentret
Fløngcentret
1079
Gadehavegårdscentret
335
743 45
183
Blåkildecentret
Center vl Ikea
896
9
Kommunen i øvrigt
Kommunen i alt I O90
1776 378 1079
2867
je-Taastrup Kommune, Insi ut for Centerplanlægning, j an.99.
I følge undersøgelsen var omsætningen i detailhandelen i Høje-Taastmp Kommune i 1997 på knap
2.900 mio. kr.
Bruttoetageareal til di
Taastrup, ialt
Bymidten, kom.center
Lokalcentre
Aflastningsomrade for
regional detailhandel
(IKEA mv.)
Høje Taastrup By i alt
Høje Taastrup By, bymidten
Lokalcentre
HedehusenelFløng i alt
Bymidtenlbydelscenter
Lokalcentre
Kommunen i øvrigt
Kommunen i alt
Dagligvarer
12.300
10.300
"5.800
3.900
3.100
800
4.400
Udvalgs- Beklædning Boligudstyr Øvrige ud- Detailhanvarer
i alt valgsvarer del i alt
8.500 2.100 2.800 3.600 20.800
8.400 2.000 2.800 3.600 18.700
I O0 1 O0 *5.900
1 27.500
50.400 1.800 46.300 2.300 50.400
I 59.400 800 86.900
25.400 59.400 31.500 800 84.800
2.100
193ii I 31.500 1
2.100 I O1 - 1 -I
2.300 600 900 800 6.200
2.300 600 900 800 5400
O 800
3.200 800 1.300 1.100 7.600
48.100 I 123.800 I 24.600 I 82.800 I 16.400 I 171.900
Kilde: Analyse af detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune, Institut for Centerplanlægning, jan.99.
* Kommentar: opgørelsen fra ICP er for lav. Der er tilføjet 3.800 m2.
Omsætning i forhold
til forbrug %
Høje-Taastrup Kommune
1968 *
Høje-Taastrup Kommune
1978 **
Høje-Taastrup Kommune
1997 ***
Dagligva- Udvalgs- Beklædning Boligudstyr Øvrige udrer
varer i alt valgsvarer
112 % 52% 54 %
140 % 106 % ikke opgjort 58 %
124 % 240 % 164 % 298 ?'o 2 1 6
Detail handel
87 %
112 %
177%1
15

Omsætning i forhold til Daglig-
Udvalgs-
forbrua I varer I varer i alt
HedehusenelFløng
1978*
1997**
Taastrup
1978 *
1997**
68 % 23 %
50 % 20 %
83 % 52 %
80 % 30 %
-
Beklædning Boligudstyr Øvrige ud- I Detailhandel i alt
va Ig sva re r
7-
29 %
20 % 48 %
50 %%
52 % 70 %
60 ?h
Udviklingen i detailhandelsforbruget.
Dette afsnit søger at vurdere behovet for at opføre eller indrette yderligere detailhandel i kommunen.
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Beklædning
Boligudstyr
Øvrige udvalgsvarer
Detailhandel i alt
Eks. omsætning Prognose, afdæmpet udvik- Prognose, optimistisk udvikling
ling
1997 2005 2013 2005 2013
876 927 982 965 1063
740 797 863 863 1010
230 243 258 263 302
362 398 439 431 514
148 156 166 169 194
1616 1724 1845 1828 2073
Under forudsætning af, at den samlede forbrugsstigning skal dækkes gennem tilførsel af nyt butiksareal,
bliver det samlede behov i Københavns Amt for nyt butiksareal (m2 brutto) ifølge "Analyse af
detailhandelen i Københavns Amt, januar 1999, ICP" vurderet således:
Behov Københavns Amt
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Afdæmpet forbrugsudvikling Optimistisk forbrugsudvikling
Ca.50.000 ca. 85.000
Ca. 85.000 Ca. 180.000
Analysen vurderer, at der generelt ikke er sket en koncentration af detailhandelen i de regionale detailhandelscentre
i Københavns Amt mellem 1978 og 1997. Hvis man forudsætter at detailhandelen
i Høje-Taastrup Kommune kan fastholde sin andel af den samlede detailhandel i amtet, vil der være
behov for at opføre følgende:
Behov Høje-Taastrup Kommune:
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Afdæmpet forbrugsudvikling
ca. 6.000 m2
ca. 17.400 m2
Optimistisk forbrugsudvikling
ca. 10.200 m2
Ca. 36.720 m2
16

6. Befolknings-, erhvervs- og bebyggelsesforhold.
Arealanvendelse 1997
Boligområder
Centerområder
Erhvervsområder
Offentlige formål
Fritidsomrader
Jordbrugsområder
Vadomrader
Samlet areal
ha %
1.201 153
95 12
568 7,3
429 53
549 7,o
4.502 57,4
494 6,3
7.839 ha 100,o
Hele Kommunen
Grundareal (ha) Boliger (antal) Sommerhuse (antal) Erhvervsetageareal (1.000m2)
652,7* 4.540* 77* 1.863,1*
1174** 1325,7**
Boligrummelighed
(antal)
Hele Kommunen
byfornyelse fortætning ubebygget I alt parcelhus- tæt-lav bolig- etageboligareal
områder områder områder
23* 1.054* 3.463* 4.540* 1.267* 1.424* 1.849*
1174**
Kilde: *Hovedstadens Statistikkontor, Arealundersøgelse 1996
**Høje-Taastrup Kommune I999
Erhvervs-rummelig hed
(I .000m2)
Hele Kommunen
byfornyelse/ fortætning
514,5*
ubebygget areal
1.348,6*
I alt
1.863,1*
1325.7**
Kilde: *Hovedstadens Statistikkontor, Arealundersøgelse 1996
**H@je-Taastrup Kommune 1999
Husstandsstørrelser 1997
HedehusenelFløng
Taastrup
Reerslev
Sengeløse
Høje Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Københavns Amt
antal boliger antal personer
beboere pr.
beboet bolia
464 1 11858 2,6,
9574 21768 23
274 777 2,8
836 2357 2,8
4148 8610 2,1
19474 45472 2,3
283.559 609.123 2.1
17

Skemaet nederst på forrige side viser variationer i husstandsstørrelsen fra 2,l i de forholdsvis små
boliger i Høje Taastrup By til 2,8 i Sengeløse - landsbyen og de omliggende landområder.
Den gennemsnitlige husstandstørrelse for hele kommunen er uændret i forhold til opgørelsen i
1992.
For Københavns Amt som helhed er den gennemsnitlige husstandsstørrelse 2,l beboer pr. bolig,
imod 2,3 i Høje-Taastrup Kommune.
Hele kommunen
6354 6253 31 O9 2559 1198 19473
32,6% 32,1% 16,0% 13,1% 6,2% 1 OO,O%
Taastrup
% -forde I i n a
Høje Taastrup
%-fordeling
HedehusenelFløng
%-fordeling
Høje-Taastrup Kommune
%-fordeling
Københavns Amt %-fordeling
1-2 værelser 3-4 værelser 5+ værelser I alt
2357 5082 2161 9600
24.6% 52.9% 22.5% 100.0%
1805 2135 170 4110
43,9% 51,9% 4,1% 100,0%
684 2744 1208 4636
14,8% 59,2% 26,1% 1 OO,O%
4909 10478 4027 19414
25,3% 54,0% 20,7% 1 OO,O%
24,9% 54,4% 20,7% 1 OO,O%
dene imellem.
I Taastrup og Hedehusene ligger vægten på boliger med 3 og især 4 værelser - i alt 52,9% og
59,2%%, mens Høje Taastrup har en stor andel af boliger med 1 og 2 værelser - i alt 43,9%.
Udenfor de tre byer er andelen af store boliger større.
Fordelingen for kommunen som helhed svarer nøje til fordelingen for amtet.
18

I alle områder - bortset fra Sengeløse - er de fleste boliger på 80 og 119 m2. I Taastrup og i Høje
Taastrup By er der desuden mange boliger med mellem 40 og 79 m2, mens der i Reerslev og især i
Sengeløse er forholdsvis mange store boliger.
En gennemsnitsbolig i Høje-Taastrup Kommune er på 96,4 m2, mod 97,2 m2 for amtet som helhed.
Aben -lav Tæt-lav etageboliger I alt
Taastrup
%-fordeling
HedehusenelFløng
%-fordeling
2095
21,8%
2338
50,6%
3018
31,4%
747
16,2%
4478
46,6%
1531
33,2%
9600
1 OO,O%
4616
100,0%
Høje Taastrup
%-fordelha
115
2.8%
846
20.6%
3148
76.6%
4110
100.0%
Høie-Taastru~ Kommune I 54801 47001 91671 194141
%-fordeling
28,2% 24,2% 47,2% 100,0%
KøbenhavncAmt%-
28,8% 18,0% 53,2% 1 OO,O%
fordeling
Taastrup
%-fordelina
Aben-lav Tæt-lav etageboliger I alt
5563 7944 8330 21837
25.5% 36.4% 38.1% 100.0%
I HedehusenelFløna I 6663 1 2052 I 31651 118801
%-ford e I i n g
Høje-Taastrup
%-fordeling
Høje-Taactrup Kommune
%-fordeling
Københavns Amt
56,1% 17,3% 26,6% 1 OO,O%
333 2071 6171 8575
3,9% 24,2% 72,0% 100,0%
15289 12344 17792 45425
33,7% 27,2% 39,2% 1 OO,O%
35,9% 21 ,O% 43,1% 1 OO,O%
I Taastrup og Hedehusene/Fløng bor langt de fleste i haveboliger, mens de fleste i Høje Taastrup By
bor i etageboliger.
I forhold til amtets gennemsnit præges kommunen af at mange bor i tæt/lave boliger.
19

Taastrup
HedehusenelFløng
Høje-Taastrup
Hele kommunen
Leje - heraf almen Ejer Total
3952 2514 5422 9374
42,2% 26,8% 57,8% 100,0%
1518 1038 3066 4584
33,1% 22,6% 66,9% 1 OO,O%
2769 2139 1265 4034
68,6% %,o% 31,4% 1 OO,O%
8372 5700 10672 19044
44,0% 29,9% 56,0% 1 OO,O%
Sengeløse
Reerslev
Hele Kommunen
812 4 540 67 126 50 25
0,5% 66,5% 8,3% 15,5% 6,2% 3,1%
283 O 161 7 93 12 10
56,9% 2,5% 32,9% 4,2% 3,5%
19592 13412 3495 756 1590 188 151
68,5% 17,8% 3,9% 8,1% 1 ,O% 0,8%
Den overvejende del af boligerne - ca. 70% - opvarmes med fjernvarme. Det afspejles i at kommunen
er den 3. største kunde hos VEKS. Fjernvarmen er primært spildvarme fra elproduktionen i
Avedøre.
Skemaet viser dog, at det i høj grad er Taastrup og Høje Taastrup, der præger dette billede.
Der er en bemærkelsesværdig høj andel af elopvarmede boliger i Reerslev (33%) og i Hedehusene
(22%).
20

\%-fordeling 1997
87,5%1 1,5%1 4,5%1 6,4%1 100,0%1
I Taastmp har situationen været stabil, mens der har været en øget andel af udenlandske statsborgere
i Hedehusene/Fløng og især i Høje Taastmp By.
Kommunetotal 1997
Københavns Amt
For Høje-Taastmp Kommune som helhed er andelen af udenlandske statsborgere steget. Andelen
ligger højere end for amtet og for Hovedstadsregionen som helhed.
21

7. Beskæftigelse og erhverv
Uoplyst
Høje-Taastrup Kommune
27 7 20 233%
26238 2106 24132 29076 +20,5%
1 Taastrup er der balance mellem antallet af beskæftigede og antallet afjobs. I Hedehusene/Fløng er
der underskud, mens der i Høje Taastrup By er et markant overskud.
For kommunen som helhed er der overskud af arbejdspladser i forhold antallet af beskæftigede og i
forhold til den samlede arbejdsstyrke (inkl. arbejdsløse). Det samlede antal arbejdspladser blev i
1980 opgjort til ca. 17.000 og i 1997 var tallet steget til 29.076.
Andelen af selvstændige og funktionærer er 53,2% mod 58% i amtet. Andelen af faglærte og ufaglærte
er 26,9% mod amtets 22,3%. Arbejdsløshedsprocenten er 8,O mod amtets 7,3.
Taastrup er præget af en højere andel af overordnede funktionærer, mens der i HedehuseneiFløng er
en højere andel af faglærte og ufaglærte. I Høje Taastnip By er gruppen 'funktionærer i øvrigt' stor.
22

Dagbefolkning Selvstændige Overordnede Funktionærer i Faglærte
funktionærer
øvrigt
TaastruP 596 3275 3160 1407
Ufaglærte Uoplyst I alt
1538 1562 11538
I kommunen som helhed er der en høj andel af funktionærarbejdspladser - især i Høje Taastrup By.
I Hedehusene findes en høj andel af arbejdspladser for ufaglærte.
I forhold til antallet af bosatte beskæftigede er der i Taastrup færre jobs for ufaglærte, i HedehusenelFløng
færre jobs for funktionærer og flere jobs for ufaglærte, mens der i Høje Taastrup By generelt
er overskud af jobs.
Andelen af beskæftigede indenfor handel og service er høj.
23

Landsbyer/ 1 2071 1831 1181 1221 771 1021 304) 101 1123
aben land
Rest
98 7 26 377 531 1039
Hele kommu- 333 3433 1305 6480 3519 8678 5260 68 29076
Vægten på jobs indenfor handel og service er endnu mere udpræget end blandt de bosatte beskæftigede.
Antal virksomheder m. 1.1.94 fordelt efter områder 09 antal ansatte
Antal ansatte:
1-4 5-19 20-49 50-99 100 og flere I alt
Taastrup
617 299 83 33 14 1046
HedehusenelFløng
373 148 30 10 6 567
Høie Taastrua
140 105 26 10 15 296
Sengeløse
159 27 8 1 O 195
Reerslev
41 13 2 O O 56
Hele kommunen
1330 592 149 54 35 2160
Erhvervsetageareal efter bygningens anvendelse, bymæssige formål 1997
Fabrik, værksted Kontor, handel Off. Inst. Øvrige I alt
Høje-Taastrup Kommune
%
Københavns Amt
361.000
20,2
4.513.000 941 .O00
52,8
6.683.000
310.000
17,4
4.500.000
171.000
9,6
2.330.000
1.783.000
100,o
18.026.000
25,O 37,l 25,O 12,9 100,o
%
Vægten ligger på lokaler til kontor og handel, inens andelen til fabriklværksted er lavere end for
amtet som helhed.
24

8. Indkomster
Dette afsnit belyser forhold omkring de personlige indkomstforhold belyst i forhold til brancher,
familier og enkeltpersoner.
Husstandsindkomst familier
0-50.000 kr. 1 o1
0,s
50-100.000 kr. 1778
92
100-150.000 kr. 2161 I 11,2
150-200.000 kr.
1781 I 9.2
200-300.000 kr.
300-400.000 kr.
400-500.000 kr.
500.000 kr. og mer 4194
Familier i alt 19351 100.0
I Gns.ind komst I 347.3481 I
%
Kilde Danmarks statistik(KÅS)
Mens indtægterne og fradrag er højere i landsbyerne og på landet er de skattepligtige indtægter i de
tre byer næsten ens. Fradragene er mindst i Høje Taastrup By.
Høje-Taastrup Kommune
Københavns Amt
Hovedstadsregionen
bruttoindkomst, gnsn. skattepligtig indkomst, gnsn.
løn, gnsn.
194.000 154.900 140.200
209.600 169.000
139.000
196.400 158.900 130.800
Indkomsterne i Høj e-Taastrup Kommune ligger på niveau med Hovedstadsregionen men lavere end
amtets gennemsnit. En større andel af indkomsterne stammer fra lønindtægter.
25

9. Sociale forhold
Landsbyer og åbent
land
%
Hele Kommunen
Y0
613 47 458 396 3 1507
40,7% 3,1% 30,4% 26,3% 0,2% 100,0%
10980 1365 6248 4908 70 23571
46,6% 5,8% 26,5% 2O,8% 0,3% 100,0%
Taastrup og Høje Taastrup præges i højere grad af husstande med enlige end Hedehusene/Fløng og
landsbyerne. Omvendt er andelen af par med eller uden børn højere i Hedehusene/Fløng og på landet.
Bsrn efter familietvDe OP familiens tilknvtninp til arbeidsmarkedet 1997
Sum af enlig i Sum af enlige Sum af par Sum af par i Sum af ude- Sum af børn
erhverv udenfor er- begge i er- øvrigt boende børn med forældre
hverv hverv
TaastruD
Hedehusene/Fløng
Høje Taastrup
Landsbyer +
åbent land
I alt
578 243 2924 1119 40 4864
41,9% 38,1% 45,1% 53,1% 45,8%
270 168 2019 496 17 2953
19.6% 26.4% 31.1% 23.5% 27.8%
471 219 94 8 427 10 2065
34,2?'0 34,4% 14,6% 20,2% 19,5%
60 7 598 67 3 732
8,2% 1 ,O% 81,7% 9,2% 0,4% 100,0%
1379 637 6489 2109 70 10614
100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
26

H øje-Taastru p
Boligsikring
Boligydelse
17-24 år 25-39 år 40-49 år 50-59 ar 60-66 år 67+ ar
8,6% 16,6% 12,3% 5,6% 7,9% 0,4%
1,1% 3,7% 7,4% 13,7% 25,1% 52,2%
(Hele kommunen I I I I I I I
Boligsikring
Boligydelse
4,3% 8,8% 5,7% 2,5% 3,3% 0,2%
0,4% I ,6% 4,0% 5,6% 11,3% 31,4%
Både andelen af modtagere af boligsikring og af boligydelse er hiajest i Hiaje Taastrup By.
Taastrur,
Fripladser i daginstitution
Ekstraordinært børnetilskud
Bidragsberettigede
HedehusenelFløng
Fripladser i daginstitution
Ekstraordinært børnetilskud
Bidragsberettigede
Høje-Taastrup
Fripladser i daginstitution
Ekstraordinært børnetilskud
Bidragsberettigede
Andel modtagere
17-24 år1 25-39 ar1 40-49 år1 50-59 ar1 60-66 år1 67+ ar
1,1% 5,4% 2,0% 0,2% 0,1% O,O%
1 ,O% 5,0% 5,7% 0,8% O,O% O,O%
0,7% 6,3% 5,3% 0,7% 0,7% o, 1 Y0
17-24 ar 25-39 ar 40-49 ar 50-59 ar 60-66 ar 67+ ar
1,2% 5,5% 2,7% 0,3% 0,1% 0,1%
1,2% 5,4% 3,7% 0,9% 0,1% O,O%
0,8% 7,0% 4,8% 0,9% O,O% o, 1 Y0
17-24 ar 25-39 ar 40-49 ar 50-59 ar 60-66 ar 67+ ar
3,4% 8,9% 2,6% O,6% 0,2% O,O%
2,7% 11,5% 8,4% 1,6% 0,2% O,O%
2,0% 11 ,O% 7,2% 1,7% O,O% O,O%
Hele kommunen
Fripladser i daginstitution
Ekstraordinært børnetilskud
Bidragsberettigede
1,6% 6,1% 2,2% 0,3% 0,1% O,O%
1,3% 6,4% 5,3% 0,9% 0,1% O,O%
1 ,O% 7,3% 5,4% 0,8% 0,4% 0,1%
Andelen af modtagere er størst i Høje Taastrup By.
27

Hedehusene/Fløng
A-kassedag penge
Efterløn
Bistand/aktiveringsydelse
Rådgivning og vejledning
Førtidspension
17-24 ar 25-39 år 40-49 ar 50-59 ar 60-66 år 67+ ar
3,9% 7,4% 6,1% 7,1% 4,3% O,O%
38,4% 0,6%
8,0% 6,9% 5,5% 2,3% 0,4% 0,2%
9,0% 6,4% 5,6% 2,2% 0,9% 0,2%
0,7% 1,4% 6,1% 10,9% 20,4% 0,1%
1 Høie-Taastrur, I 17-24 årl 25-39 årl 40-49 ar1 50-59 år1 60-66 år1 67+ ar1
A-kassedagpenge
Efterløn
Bistand/a ktiveringsydelse
Rådgivning og vejledning
Førtidspension
4,6% 7,7% 7,7% 7,5% 2,8% O,O%
35,8% 0,7%
11,8% 11,7% 7,2% 3,4% 3,3% 0,9%
14,9% 12,6% 8,6% 3,0% 2,6% 0,4%
1,3% 4,0% 10,5% 20,5% 36,2% 0,1%
Hele kommunen
A-kassedagpenge
Efterløn
Bistandlaktiveringsydelse
Rådgivning og vejledning
Førtidspension
3,5% 7,8% 6,1% 7,8% 4,0% O,O%
35,8% 0,8%
7,9% 8,2% 5,3% 2,3% 1,1% 0,4%
9,7% 8,6% 5,7% 2,1% 1,2% 0,2%
0,7% 2,3% 7,0% 11,4% 22,7% 0,1%
Niveauet for a-kassedagpenge er nogenlunde ens i de tre byer; mens de øvrige ydelser generelt ligger
på et højere niveau i Høje Taastmp By.
28

10. Trafik
Høje-Taastrup
Kommune
Kommuner i
Københavns Amt
Indpendlere i % af antal arbejdspladser Udpendlere i OLo af beskæftigede
1.1.90 1.1.93 1 .I.96 1 .I.90 1.1.93 1.1.96
63,2% 67,8% 68,9% 63,6% 62,1% 62,5%
70% 70,8% 72,2% 69,OYo 6a,9% 69,4%
pendling 1990-1997
30000
25000
20000
15000
1 O000
5000
0-
-
I nd pend le re
Ud pendlere
I Høje-Taastmp Kommune ligger
både ud- og indpendling markant
lavere end for amtets kommuner
generelt. Det antyder, at udviklingen
i Høje Taastrup - på grund af
det store overskud i antallet af arbejdspladser
- bidrager til at
mindske bolig- arbej dsstedstrafikken.
Af dem, der pendler til arbejdspladserne
i Høje-Taastrup Kommune,
kommer størstedelen enten
fra nabokommunerne eller fra
kommunerne langs jernbanen
mellem København og Roskilde
(inkl. Københavns kommune).
29

Husstande med bil. (1.1.1994)
Antal husstande med bil pr. 1 .I.94 fordelt pa områder.
IAntal husstande Ihusstande i alt IAndel af husstan- lantal biler pr. hus- I
Imed bil
Ide med bil Istand m. bil
Taastrup
45971 95331 48,2%1
Hedehusene/Fløng - 1 27591 45701 60,4%/
Høje Taastrup
1443 4115 35,1%
Sengeløse
639 812 78,7%
Reerslev
23 1 284 81,3%
Hele Kommunen
9669 19314 50,1% 1,3
I
I
I 1994 havde halvdelen af husstandene i kommunen bil. Selvom bilhyppigheden er høj i Sengeløse,
Reerslev og Hedehusene, er det bemærkelsesværdigt hvor mange familier, der ikke har bil. Husstande
med bil havde i gennemsnit 1,3 bil.
Fra 1.1. 1995 til 1.1. 1998 er antallet af personbiler i Høje-Taastrup Kommune steget fra 12.473
ti114.498 svarende til 16%. I Københavns Amt steg antallet med 11%.
Torsdag 25.10.1990 Torsdag 4.11.1993 Torsdag 30.10.97
Høie Taastruo
3210 3461 3628
Taastrup I5175 I4947 I4863
Høje Taastrup 5241 5498
Hedehusene 1131 854
5636
588
Skemaet afspejler en jævn stigningstakt for Høje Taastrup Station. Målt efter antallet af passagerer
er banegården nummer 8. i Hovedstadsregionen og i Danmark.
Tilbagegangen i Hedehusene afspejler den dårlige betjening af stationen.
Passagertallet for Taastrup Station er svagt faldende. Målt efter passagertal er stationen nummer 18
ud af de 80 S-togstationer.
Tallene skal i øvrigt ses på baggrund af den generelle tilbagegang for den kollektive trafik.
30

11. Tids- og rækkefølgen for udbygning i kommunen
Bolig byggeprognose
Den forventede boligudvikling i Høje-Taastrup kommune i perioden 1999-2012
I999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 201;
Type Antal boliger.
dandtårns- tæt-lav 34
]arken
ngernannsvejl tæt-lav 5
ividest
ngernannsvejl parcel 5
ividest
I Mølleholmen tæt-lav 15
1 Taastruo: 34 15 10
Kraghave Vest parcel 1515 6 8 4 7 7 5 5 5 5 5
tæt-lav 18 17 16 13 13 15 15 15 15 15
B K6 etage 30
Etape 2 etage 50 30 40 20
Etape 3 etage 60 70 40 39 45 2t
Torstorp parcel 10
Vesterby
Torstorp etage 50
piejeboliger
Høie Taastruo: 10 65 45 74 55 20 60 40 ao 90 60 59 65 2f
Vesterkøb 8 etage 12
Stenalderen parcel 2
Hedehuse- 2 12
ne:
M W. Gjøesvej tæt-lav 6
Nordtoften parcel 3 2
Reerslev: 3 2 6
Nord f pleje- tæt-lav 2 2 4 4 4 2 2
hiem
1Nord f. pleje- parcel 2 2 4 4 4 2 2
I senaeløse: 4 4 8 8 8 4 4
I alt 53 71 68 88 85 24 64 40 80 90 60 59 65 ?E
a/;!.pr. år
87
152
30
140
280
10
501
61
2ol
201
F
873 62,1
Boligprognosen er en oversigt over rummeligheden i kommunens forskellige udbygningsområder
og et skøn over tidspunktet for udbygningen. Boligprognosen danner baggrund for udarbejdelse af
befolkningsprognosen.
31

I alt Sengeløse og Vridsløsemagle ) 23301 23121 23111 23001 2266) 22131 21591 2104
I alt ] 459101 458031 457121 454461 45089) 447401 44682) 44495
Kilde: Høje Taastnip Kommune 1999.
På side 34 vises graf over befolkningsudviklingen i kommunens byområder.
32

12. Tidsfølgeplanens økonomiske forudsætninger
0get udgiftspres på serviceområderne.
Ud fra befolkningsprognosen
kan der udledes en række krav
om forandring til kommunens
virksomhed over de kommende
år. De kommunale udgifter
kan knyttes sammen med befolkningsudviklingen
ved en
simpel beregningsmæssig
sammenhæng mellem udgifter
og de relevante befolkningsgruppers
størrelse. I nedenstående
tabel er vist de budgetmæssige
konsekvenser i år
2005 og 2013, hvis dagens
normer for ressourceforbrug
pr. bruger skal holdes uændret.
Denne simple fremskrivning
viser, at driftsudgifterne alene
vil vokse med 2,4 pct. frem til
år 2005, og hvis der anlægges
en længere tidshorisont frem
til 20 13 er udviklingen i
driftsudgifterne på omkring
0,9 pct. Hertil skal så lægges
den almindelige pris- og lønstigning.
Folkeskole- og fritidsklubområdeme
vil være i betydelig
vækst indtil år 2005, mens befolkningsudviklingen
herefter
betyder, at der over perioden
1998 til 2013 vil være en reduktion
i fastprisudgifteme.
Biarnepasningsområdet er det
område (og i sagens natur mere
usikre område) med størst
fald i udgiftsbehovet, både på
kort og lang sigt. Den mest
dramatiske udvikling kan findes
i driftsudgifterne relateret
til ældregruppen. Her vil udgifterne
til hjemmepleje, plejehjem
m.v. stige med 16,4
pct. indtil 2005, mens udgifterne
set over hele perioden vil
stige med hen ved 60 pct. Endelig
kan andre, helt særlige
udgiftsbehov, som ikke di-
rekte følger af befolkningens
størrelse, gøre sig gældende.
Dette gælder f.eks. udgiften til
visse overførselsindkomster,
hvor den kommunale finansieringsandel
er jævnt, stærkt stigende.
De senere års budgetter har
endvidere været karakteriserede
ved et forholdsvist lavt
anlægs- og renoveringsniveau.
Det kan blive nødvendigt på et
tidspunkt at øge budgetterne
væsentligt for at bevare de
værdier, som ligger i de fysiske
anlæg (veje, bygninger
m.v.).
Af aktuelle anlægsprojekter
kan nævnes Torstorp Skoleog
Plejecenter. Disse projekter
lånefinansieres, men det
betyder så også en ekstra udgiftsbyrde
i årene fremover.
Netto driftsudgifter 1998-2013, skattefinansierede område. Faste 1998-priser. 1000 kr.
RI 998 82005 82013 Vækst til Vækst til
2005 2013
Veje arealer og ejendomme 58.540 58.540 58.540
Folkeskolen m.v. 312.710 344.425 295.150 10,14 % -5,62 %
Fritids- og ungdomsklubber 37.197 44.263 36.399 19,OO % -2,15 %
Biblioteker, kultur, fritid og folkeoplysning 66.170 66.059 63.653 -0,17 % -3,80 %
Dagpleje os daginstitutioner 193.982 162.799 150.126 -16,08 % -22,61 %
Hjemmepleje, plejehjem m.v. 148.774 173.098 237.959 16,35 % 59,95 %
Døgnpleje for børn og unge 26.986 26.892 24.006 -0,35 % -11,04 %
Kontanthjælp, førtidspension og boligstøtte 156.775 156.775 156.775
Beskæftigelsesforanstaltninger 7.696 7.696 7.696
Andre social- og sundhedsopgaver 85.264 85.121 82.021 -0,17 % -3,80 %
Administration m.v. 185.924 185.614 178.852 -0,17 Yo -3,80 %
I alt skattefinansieret driftsvirksomhed 1.280.018 1.311.282 1.291.175 2,44 % 0,87 %
33

Bkonomiske vækstmuligheder
Som beskrevet vil den demografiske
udvikling betyde en
stigning i driftsudgifterne. En
fremtidig stigning i udskrivningsgrundlaget
vil i rette
størrelsesorden kunne dække
det stigende udgiftsbehov. En
hel eller delvis udeblivelse af
vækst i udskrivningsgrundlaget
vil nødvendiggøre en stigning
i udskrivningsprocenten.
Hvis en stigning i udskrivningsgrundlaget
alene (altså
ved uændret udskrivningsprocent
på 19,s) skal finansiere
det stigende udgiftsbehov fra
1998 til 2005, kræver det en
vækst på 5-6 pct. i udskrivningsgrundlaget
pr. person i
den erhvervsaktive alder (20-
65 år). Hvis tidshorisonten
derimod er år 201 3 må væksten
i udskrivningsgrundlaget
pr. 20-65-årige være på 13-14
pct., for at kunne dække det
stigende udgiftsbehov. Så
mens selve udgiftsbehovet
indtil 201 3 kun stiger med
0,87 pct., vil det kræve en betydelig
stigning i udskrivningsgrundlaget
pr. 20-65
årig, da denne persongruppe
over perioden forventes at blive
reduceret i antal. En del af
det fremtidige pres skyldes
altså en forskydning i aldersstrukturen
hen imod færre personer
til at oppebærehdvide
udskrivningsgrundlaget .
Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget
pr. 20-65 årig
derimod forbliver på 1998-
niveau, nødvendiggør disse
simple befolkningsmæssige
fremskrivninger en stigning i
udskrivningsprocenten på ca.
1,l procentpoint frem til år
2005, blot for at sikre fortsat
økonomisk balance. Stigningen
i udskrivningsprocenten
indtil år 20 13 må ved uændret
udskrivningsgrundlag pr. 20-
65 årige være på 2,7 procentpoint
således, at udskrivningsprocenten
i år 201 3 vil komme
op på 22,5 mod 19,s i dag.
Udgiftsniveauet pr. borger kan
altså kun opretholdes, hvis
enten den økonomiske vækstrate
eller skatteprocenten stiger
mærkbart.
Er der grundlag for at tro, at
en fortsat eller fornyet vækst i
hovedstadsområdet i særlig
grad vil komme Høje-Taastrup
Kommune til gode? Det er
nævnt andre steder, at der er
en række muligheder i den regionale
udvikling, som peger i
den retning, hvis de kan udnyttes
rigtigt.
Det er imidlertid vigtigt at
skelne mellem den økonomiske
udvikling, som borgerne
Graf, befolkningsprognose, hele kommunen, fordelt på byområder
25000
20000
15000
1 O000
5000
O
-Taastrup
by
- - - -Fløng, Hedehusene
og landsbyer
- - Høje-Taastrupl
Torstorp
Sengeløse og
Vridsløsemagle
34

og virksomhederne vil kunne
opleve, og så den udvikling
"virksomheden Høj e-Taastrup
Kommune" vil opleve. Borgerne
oplever en vis indkomstudjævning
i skattesystemet,
som også virker dæmpende
på den enkeltes indkomstfremgang
eller -
tilbagegang. Kommunen
mærker det samme i de mellemkommunale
udligningsordninger,
blot endnu mere.
Her er "marginalskatten" (udligningsniveauet)
nemlig
90%!
Høj e-Taastrup Kommune skal
derfor ikke blot håbe på vækst
i egen kommune, men på
vækst i hele hovedstadsområdet
og i landet som helhed. Af
den vækst, som kommer, skal
der forlods tages fra til de demografiske
udgiftsbehov -
d.v.s. den stigende ældrebefolkning
m.v. - før der kan
blive noget til generelle service
forbedringer.
Der er således næppe megen
tvivl om, at de mange "klemmer",
som ligger på kommunens
økonomi i årene fremover,
også fortsat vil stille stigende
krav om effektiviseringer
i kommunens serviceproduktion
m.v.
Væksten i hele landets økonomi,
den økonomiske vækst i
hovedstadsområdet og endeligt
den økonomiske vækst i
vores egen kommune betinger
- i den nævnte rækkefølge -
Høje-Taastmp Kommunes
økonomiske muligheder fremover.
Hele landets økonomi
nævnes først, bl.a. fordi kommunerne
i stigende grad underlægges
regeringens og Folketingets
nationaløkonomiske
politikker. Fra Økonomisk
oversigt (Økonomiministeriet),
maj 1999 citeres:
35

HOj e-Taastrup Kommune
Teknisk Forvaltning
Jour. nr.: 1 109’34-O00 1
Dato: 03.12.200 1
Rettelsesblad til Kommuneplan 2000 for H~ie-Taastrup Kommune for område 314.
Indledning
I forbindelse med udviklingen i område 3 14, sydvest for Hedehusene, er
der opdaget en fejl i kommuneplanens rammebestemmelser. Fejlen er
opstået i redigeringen efter Byrådets endelige vedtagelse af planen. I
modstrid med Byrådets vedtagelse og aftale med Gbenhavns Amt,
fremgår det af Kommuneplan 2000, at området er udlagt til ”lettere
fremstillingsvirksomhed”. Derfor fremsendes nedenstående
rammebestemmelser, der erstatter de fejlagtige rammebestemmelser i
Kommuneplan 2000, hæfte 2, ”Arealanvendelse”, side 88.
Oiwådet omfatter område 3 14 jf. bilag 1 og indeholder følgende matr.nr.:
78, 79, 80, 81 samt del af 76 alle Marbjerg By
21 an, 21 am, 19 h, 21 c, 21 y, 21 al, samt del af 18 b og del af 18 g alle
Reerslev By
3a, 3 f, 3c, 2 b, 3 e, 2 g, 2 k, 2 1, 8 alle Fløng Hede
umatrikuleret vej areal ”Beredskabsvej”
Områdets anvendelse
Området anvendes til industri o.l., herunder også visse virksomhedstyper,
som er omfattet af milj ølovgivningens regler for særligt forurenende
virksomheder. Der kan således etableres virksomheder, der giver
anledning til støj- og luftforurening, og virksomheder med større til- og
frakørsel af tunge køretøjer.
Der kan ikke etableres Virksomheder, der udleder større mængder
spildevand eller virksomheder, der indebærer risiko for
grundvandsforurening ved nedsivning af forurenende stoffer.
Der må ikke etableres boliger
Der kan ikke etableres detailhandel.
Ingen grund må vme mindre end 2.000 m2.
Bebyggelsens rumfang pr. m2 grundareal må ikke overstige 2,5 m3.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende til mindst 25% af
etagearealet.
Til parkeringsformål skal der minimum udkgges et areal svarende til en
parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal.

Hsje-Taastrup Kommune
Teknisk Forvaltning
Jour. nr.: 1 105134-O00 1
Dato: 03.12.200 1
Områdets afgrænsning til område 3 1 O fastlægges endeligt i lokalplan.
Delområde a:
Indenfor delområde a kan der ikke etableres virksomheder, der indebærer
en risiko for grundvandsforurening ved nedsivning af forurenende stoffer.
Hensynet til, at området er meget følsomt overfor forurening af
grundvandet og har direkte forbindelse til Solhøj Kildeplads, vægter
tungt.
Indenfor delområde a kan i øvrigt kun etableres virksomheder, hvis
aktiviteter og fremtræden efter byrådets skøn er foreneligt med
naboskabet til det regionale rekreative område Hedeland.
Høje-Taastrup Kommune
r
Teknisk direktsr I ‘Klaus T. Mølld /
Afdelingschef

Haj e-Taas t ru p Kommune
Plan-, Bygge- og Miljøafdelingen
Jour. nr.: 1105134-0002
Brevnr. 60038
Dato: 3 1. oktober 2000
Tillæg nr. 2000.1 til Kommuneplan 2000 for Hsie-Taastrup Kommune
Indledning
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtg. nr. 518 af 11. juni 2000
med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for lokalplaner,
der tilvejebringes indenfor det på kortbilaget viste område.
Området er beliggende i Taastrup afgrænset af Køgevej, Ingemannsvej og
Kingosvej og omfatter matriklerne nr. 4 ag, 4 az, 4 bk og 4 ca alle
Taastrup-Valby By, Taastrup-Nykirke samt parceller, der efter den 24.
februar 2000 udstykkes fra nævnte ejendomme
Nedennævnte bestemmelser afløser bestemmelserne i Kommuneplan
2000, ramme 119A
Områdets anvendelse
I områdets vestlige del kan opfsres seniorboliger med fælleshus.
I områdets nordlige del kan etableres erhvervsbebyggelse til kontorer,
administration og kursusvirksomhed.
I områdets sydøstlige del udlægges et område på mindst 3600 m2 til
friareal med parkkarakter
Zonestatus
Området er beliggende i byzone
Bebyggelsens omfang
Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 30 %.
Der kan opføres i alt 2000 etagemeter boligbebyggelse incl.
fælles funktioner.
Der kan opføres i alt 2600 etagemeter erhverv.
Bebyggelsen må opføres i køjst 2 etager.
Der skal anlægges mindst 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til erhverv og 1
p-plads pr. 100 m2 etageareal til bolig.
Vedtagelsespåtegning
I henhold til lov om planlægning $ 11 stk. 3 vedtages tilkg nr. 2000.1 til
Kommuneplan 2000 for Høje-Taastrup Kommune .
Høje-Taastrup Byråd den 24. oktober 2000.
Anders Bak
borgmester
I
Peter B. Zahlekjar
teknisk direktør

1
I
l
-*
I
a l
9
ol
3 '
I
Områdegrcense
Biiag I
JWRNRd
iiQV34

H~ije-Taastrup Kommune
Plan-, Bygge- og Miljøafdelingen
Jour. nr.: 1105/34-O003
Dato: 7. maj 2001
Tillæg nr. 2000.2 til Kommuneplan 2000 for Hsie-Taastrup Kommune
Indledning
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30 juni
1997 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for
lokalplaner, der tilvejebringes indenfor det på kortbilaget viste område.
Området er beliggende i Høje Taastrup afgrænset af Helgeshøj
AlWGregersensvej og et industriområde mod øst, af Roskildevej mod
syd, af Ring 5 mod vest og Holbækmotorvejen mod nord og omfatter
matr. nr.e 2 IJ, 2 c, 2 e, del af matr.nr.e 3 4, 3 b og 4 3 alle Kragehave By,
Høje Taastrup samt
matr.nr.eli,lk,lA, la, l ~,l]r,ly,l~, lie,lg,laa,l~~b,lae, laf,
1 gk, 1 _ai, 1 -m, 1 _a, 1 ao, 1 gq, 1 g, 1 gz 1 au , litra "b" alle Høje
Taastrup by, Høje Taastrup,
matr. nr.e 13 i, 39 b, 39 g, del af 40 b, 41 b, 41 c, 41 e, 42 3, 43 b, 44 3,
45 3, 45 c, 45 d, 45 e, 45 f, 45 g, 48 b, 48 c, 49 3, 49 b, 49 c, 49 c-l, 49 e,
50 g, 50 b og 51 3, samt litra "d", "h"og "k" alle Sengeløse By, Sengeløse
samt parceller, der eRer den 16. juni 2000 udstykkes fra nævnte
ej endomme.
Nedennævnte bestemmelser afløser bestemmelserne i Kommuneplan
2000, ramme 240.
Områdets anvendelse
Området udlægges til fritids-og kulturelle formål samt park. Området
opdeles i 7 delområder.
Delområde A, B, C og D kan anvendes til fiitids-og kulturelle aktiviteter
med tilhørende butikker og administration som eksempelvis:
Hoteller/møde-og kongresfaciliteter
0 Vandland med svømmehal
0 Sommerland/temalande
Bowling
Skøjtehal
Cirkus/dyrepark
Nyttehaver
0 Campingplads med plads op til 650 enheder, hvoraf op til 30% kan
udgøres af hytter.
0 Ferieby/motel
0 Vandrehjem
Delområde E kan anvendes til
Multi anvendelig arena til sport, kultur, møde-og
koncertarrangementer
Fritidsanlæg til biografer, underholdningsfaciliteter inden for sport og
kultur, health-fitness center, butikker for udvalgsvarer. Det samlede
butiksareal må højst udgøre 1 1.750 m2. Cafeer og restauranter m.m.
Hoteller

Hsje-Taastrup Kommune
Plan-, Bygge- og Miljøafdelingen
Jour. nr.: 11OY34-O003
Dato: 7. maj 2001
Delområde F kan anvendes til:
Møde-og kongresfaciliteter, sportscenter
Fritids-og kulturelle samt viden baserede aktiviteter af mere intensiv
karakter,
Delområde G udlægges til offentlig park
I til knytning til områdets aktiviteter kan etableres restauranter, kiosker,
souvenirbutikker, servicebutikker m.m. i et omfang tilpasset områdets
karakter, og som i øvrigt ligger indenfor regionplanens rammer for
detailhandel.
Indpasning af støjfølsomme funktioner kan kun ske i det omfang, det er
foreneligt med aktiviteterne i delområde 205 (kommunale depoter og
oplag samt kommunale og fælleskommunale affaldshåndteringsaktiviteter
med tilknyttet administration og eventuelle mindre reparationsværksteder)
Indenfor området findes vådområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens
8 3. Disse skal sammen med eksisterende bevaringsværdig beplantning
f.eks. levende hegn så vidt muligt bevares.
De overordnede vej- og stiforløb - herunder områdets hovedstrøg -
fastlægges i princippet som vist på tegningen.
Hovedindgange for aktiviteter langs hovedstrøget - promenaden - skal
orienteres mod denne.
Til parkeringsformål skal mindst udlægges 1 parkeringsplads pr. 50
m2 etageareal samt 1 bilplads pr. beregnede 6
tilskuere/tilhørere/gæster. I avrigt skal de - efter Byrådets skøn - til
områdets aktiviteter nødvendige parkeringspladser anlægges indenfor
området. Byrådet kan om nladvendigt kræve supplerende
parkeringspladser anlagt.
Etablering af afskærmning og beplantning herunder udformning skal ske
efter en samlet landskabsplan, der fastlægger hovedretningslinier for
afskærmning og beplantning m.v.
Udbygning af området skal ske efter en samlet plan.
Mod Holbækmotorvejen, Roskildevej, Bondehøjvej, rammeområde 205
(VEGA og drifisby for kommunalt vej- og parkvæsen) samt mellem de
enkelte aktivitetsområder skal udlægges afskærmningsbælter.
Detaillokalplaner, der muliggør etablering af enkeltaktiviteter, skal
dokumentere om der er behov for yderligere støjafskærmende
foranstaltninger.
Zonestatus
Området er beliggende dels i byzone og dels i landzone. Følgende
ejendomme er beliggende i landzone: Matr.nr. 2 b, 2 c, 2 e, del af 3 g, del
af 3 b og del af 4 4 alle Kragehave By, Høje Taastnip, samt matr.nr. 13 i,
del af 40 i, 41 IJ, 42 a,43 b, 44 a,45 a, 45 g, 45 &45 e, 45 f, 45 g, 48 c,
50 g, 50 b og 51 samt del af nr. 40 b, alle Sengeløse By, Sengeløse.
Matr. nr. 2 b og 2 samt del af matr.nr. 2 alle Kragehave By, Høje-
Taastrup overføres ved lokalplan 2.23.4's endelige vedtagelse til byzone.

Haje-Taastrup Kommune
Plan-, Bygge- og Miljøafdelingen
Jour. nr.: 1 105134-0003
Dato: 7. maj 2001
Bebyggelsens omfang
Bebyggelsesprocenterne må for delområderne
- A, B og D ikke overstige 20,
C ikke overstige 30
- E ikke overstige 40, samt for
- F ikke overstige 60
Indenfor område G kan der kun opføres bygninger, der naturligt knytter
sig til anvendelsen som park.
Vedtagelsespåtegning I henhold til lov om planlægning 0 1 1 stk. 3 vedtages tillæg nr. 2000.2 til
Kommuneplan 2000 for Høje-Taastnip Kommune.
Høje-Taastnip Byråd den 7. maj 2001
Anders Bak
Borgmester
I
Peter B. Zahlekjær
Teknisk direktør

Principper for trafik
- Veje overdnede
1.1.11 Stier
-.- Promenade
Arealandvendelse
-I Grænse for delområder
Bilag I
Tlllceg 20002 til kommuneplanen
Hø /e Taastrup
DATO 4. nwj. 2031
Mk
I, 1m
JWRHRa IIOS/J4ooO3

Tillæg nr. 2000.3
Detailhandel
i Høje-Taastrup Kommune
KOMMUNEPLAN 2000

KOMMUNEPLAN 2000
Tillæg nr. 2000.3
Detailhandel
i Høje-Taastrup Kommune

INDHOLD
I . REDEGØRELSE 4
Indledning ...................................................................................................................................................... 4
Formålet med detailhandelsplanlægningen .................................................................................................... 4
Regionplantillæg nr . 8 om detailhandel ......................................................................................................... 4
Byrådets politik for detailhandel .................................................................................................................... 5
Taastrup .......................................................................................................................................................... 5
Høje Taastrup By ........................................................................................................................................... 6
Hedehusene/Fløng .......................................................................................................................................... 6
Landsbyerne ................................................................................................................................................... 7
Detailhandelsanalyse ...................................................................................................................................... 8
Detailhandel i Taastrup og Hedehusene ......................................................................................................... 8
2 . HOVEDSTRUKTUR li
Centerstru ktur 11
1 Det regionale center ................................................................................................................................. 11
2 . Overordnede centre .................................................................................................................................. 11
3 Lokale centre ............................................................................................................................................ 12
4 . Detailhandel udenfor centerstrukturen ..................................................................................................... 12
5 . Gældende lokalplaner ............................................................................................................................... 12
3 . RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING 13
1 . Regionalt center. Bymidten i Høje Taastrup By udlægges som regionalt center ..................................... 13
2 . Overordnede centre . Bymidterne i Taastrup og Hedehusene ................................................................... 13
3 . Lokale centre . Fløngcentret. Rmnevangscentret. Gadehavecentret og Blåkildecentret .......................... 14
4 . Udenfor centerstrukturen .......................................................................................................................... 15
5 . Diverse forhold ......................................................................................................................................... 16
3

Kommuneplantillæg nr. 2000.3 til Kommuneplan 2000. Detailhandel.
J.nr. 1 105/34-O002
Brevnr. 58528
Dato: 24. januar 2001
1. REDEGØRELSE
Indledning
Efter den seneste ændring af Planloven, skal alle landets amter og kommuner planlægge for detailhandelens
udvikling indenfor deres område.
Formålet med detailhandelsplanlægningen.
De nationale mål for planlægningen af detailhandelsudviklingen er beskrevet i Planloven.
Planlægningen skal
1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer,
2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder
især den gående, cyklende og kollektive trafik, og
3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse
med indkøb er begrænsede.
Regionplantillæg nr. 8 om detailhandel.
Københavns Amtsråd vedtog på sit møde den 21. juni 2000 Regionplantillæg nr. 8 om detailhandel endeligt
og dermed foreligger grundlaget for dette kommuneplantillæg.
Som grundlag for amtets plan er udarbejdet en undersøgelse af detailhandelen. Undersøgelsen, der blev
foretaget i samarbejde med kommunerne og omfattede de eksisterende forhold, forventningerne til
samfundsudviklingen og de mulige konsekvenser for detailhandelen. Den del af undersøgelsen, der direkte
berører Høje-Taastrup Kommune, er anvendt som grundlag for en analyse af forholdene i Høje-Taastnip
Kommune, som indgår i denne redegørelse.
Regionplantillægget opstiller følgende mål for centerstrukturen:
- Centerstrukturen skal sikre gode indkøbsmuligheder overalt i amtet, og butikkernes størrelse skal svare
til befolkningsunderlaget i centrenes oplande.
- Indkøbsmiljøet i amtets detailhandelscentre skal bevares. Derfor skal nye butiksiyper indpasses i de
eksisterende centre.
- De største butikker med store geografiske oplande skal placeres i centre, som har den bedste
tilgængelighed med både kollektiv og individuel trafik for at modvirke, at fremtidens indkøbsvaner alene
baseres på privatbilisme.
Derfor bygger regionplanen på følgende centerstruktur:
- De regionale centre Høje Taastrup og Kgs. Lyngby
- 1 O Knudepunktscentre
- 23 overordnede centre, herunder Taastrup og Hedehusene bymidte
- lokale center, herunder Fløng-, Gadehave-, Rønnevang- og Blåkildecentrene, samt
- 2 decentrale centerdannelser, herunder Ikea mv. ved Hveen Boulevard.
4

Regionplantillægget fastlægger følgende rammer for nybyggeri eller omdannelse i Høje-Taastrup Kommune:
- Det regionale center i Høje Taastrup By får mulighed for at indrette eller nyopføre 18.000 m2 (heraf er
11.750 m2 bundet til en Multi Arena med udvalgsvarebutikker på max. 1 .O00 m2 hver)
- De 'overordnede centre', bymidterne i Taastrup og Hedehusene, får mulighed for at indrette eller
nyopføre hver 5.000 m2,, samt
- Lokale centre, Fløng-, Gadehavegårds-, Rønnevangs- og Blåkildecentrene, med til sammen 500 m2.
Samtidig fastlægger regionplantillægget maksimale butiksstørrelser og den @siske afgrænsning af de
forskellige centertyper.
Byrådets politik for detailhandel
I kommuneplan 2000, som blev vedtaget af i februar 2000, vedtog Byrådet en række langsigtede politikker
for kommunens udvikling, herunder, at de 3 hovedbyer - Taastrup, Hedehusene/Fløng og Høje Taastrup By
- skal udvikles som gode, levede og selvstændige byer i Høje-Taastrup Kommune. Byerne skal udvikle en
attraktiv bymidte som byens centrale mødested.
For detailhandelens udvikling er det et tnål at kunne tilfredsstille en større andel af borgernes indkøbsbehov i
den by borgerne bor i.
Regionplantillæggets afgrænsning af det regionale center og de to overordnede centre i kommunen afviger
delvis fra de bymidter byrådet har udpeget i Kommuneplan 2000. Kommuneplanens bymidter afgrænses som
det område, der skal fungere som byens mødested, en levende og varieret bydel med butikker, restauranter,
cafeer, værtshuse, boliger. Liberale erhverv osv. Regionplantillæggets mål er udelukkende, at afgrænse det
område hvor butikker, og især store butikker, kan placeres.
Taastrup
Målsætninger:
o
o
o
o
Taastrup skal kunne tilbyde sine borgere, at alle væsentlige indkøb kan foretages i byen.
Handelslivet i Bymidten ved Køgevej skal siyrkes.
Området ved IKEA anvendes som område for detailhandel af regional betydning. Det ligger udenfor
centerstrukturen. Der kan ikke etableres dagligvarehandel.
Blåkildecentret og bnnevangscentret søges fastholdt som lokalcentre.
Baggrund
Bymidten langs Køgevej er kommunens gamle handelsgade. Det er her lykkedes at fastholde en høj andel af
Taastrupborgernes indkøb af udvalgsvarer, mens indkøb af dagligvarer i stigende grad foretages udenfor
byen og bymidten. Denne udvikling kan på længere sigt true bymidtens fremtid.
I den fremtidige planlægning for bymidten er det derfor vigtigt at sikre mulighed for at en større del af
borgernes indkøb af dagligvarer kan tilfredsstilles i byen, især i bymidten. Oplandet for handelen i bymidten
er primært de omkring 50% af kommunens indbyggere, der bor i Taastrup.
Blåkildecentret er et velfungerende lokalcenter. Det meste af butiksarealet i Rønnevangscentret er p.t. lukket;
men reservationen til detailhandelsformål opretholdes indtil videre. Oplandet for Blåkildecentret er Taastrup
sydøst. Oplandet for detailhandel i Rønnevangscentret vil være Taastrup Vest mellem Høje Taastrup Vej og
Husmandsvej,
I Taastrup bymidte vurderes behovet for udvidelse af etageareal til dagligvarehandel at udgøre ca. 3.000
2
m.
5

Det eksisterende område med regional detailhandel ved Hveen Boulevard-Roskildevej, IKEAElectric City,
som aflastningsområde for detailhandel. Området er udlagt til butikstyper, der af arealmæssige og andre
grunde ikke kan indpasses i bymidten.
Opgaver 2000-2004:
Byrådet vil i planperioden arbejde for:
En helhedsplan for bymidten, der åbner mulighed for at borgerne kan købe en større del af deres
forbrugsvarer i bymidten.
En gradvis realisering af helhedsplan for bymidten som opfølgning på arkitektkonkurrencen om
Køgevejs fremtid
Høje Taastrup By
Høje Taastrup By skal:
på en gang være regionalt udviklingscenter og en by i sig selv
på en gang være et moderne sidestykke til København City/Ørestaden og byrådets bud på fremtidens by
Målsætninger for detailhandel:
0 Høje Taastrup By skal fastholde og udvikle sin stilling som regionalt detailhandelscenter.
0 Det skal tilstræbes, at der kan tilvejebringes den nødvendige tilpasning til strukturudviklingen indenfor
detailhandelen. Dette skal ske på en måde, så det regionale detailhandelscenter integreres i bymidten.
0 Udviklingen af den regionale detailhandel skal ske på en måde, der bidrager til bylivet.
Baggrund
I starten af 1970’erne åbnede IKEA og i 1974-75 åbnede City 2. Siden har området langs Hveen Boulevard
på kanten af Taastrup og Høje Taastrup fungeret som et område med detailhandel henvendt til hele regionen.
Den regionale detailhandel har i høj grad påvirket betingelserne for detailhandel i bymidten i kommunens tre
byer. I Høje Taastrup By har butikslivet vanskeligt ved at fungere i bymidten omkring stationen og området
ved City 2 har i ringe udstrækning fungeret som en del af byen.
Det foreslås derfor, at udviklingen af regional detailhandel sker på en måde der gør City 2 til en del af
bymidten. Dette kan ske i området mellem City 2 og banegården langs Høje Taastrup Boulevard.
Udviklingen kan samtidig bidrage til mere liv i bymidten specielt langs hovedgaden - Høje Taastrup
Boulevard. Samtidig udvides bymidten til at omfatte den tætte, bymæssige del af Høje Taastrup Fritidspark
med multiarena, hotel og andre kultur- og fritidsaktiviteter. Her kan etableres op til 11.750 m2 detailhandel
med udvalgsvarer.
Hede husene/F tø ng
Målsætninger:
Hedehusenes status som en selvstændig og overskuelig stationsby skal styrkes
Målsætninger for detailhandel:
0 Udviklingen mod et mere indbydende handelsmiljø skal fortsætte.
0 Hedehusborgerne skal kunne foretage en større del af deres indkøb lokalt.
0 Antallet af butikskvadratmeter udvides så udbuddet af varer, specielt udvalgsvarer, bliver større og mere
attraktivt.
0 Der skal gives mulighed for fortætning med en højere bebyggelsesprocent omkring de centrale deIe af
Hovedgaden og Vesterkøb.
6

Detailhandelsanalysen viser at hedehusborgerne lægger en stor del af deres indkøb udenfor området.
Omsætningen af dagligvarer er på 50% af forbruget mens omsætningen af udvalgsvarer er helt nede på 20%
af forbruget.
Den lokale handel er en vigtig faktor i bestræbelserne på at skabe en velfungerende by. Den nuværende
situation, hvor hedehusborgerne kun lægger en beskeden del af deres indkøb lokalt, gør det aktuelt med en
udbygning af butiksfaciliteterne i Hedehusene.
Nøglen til at øge den lokale handel kan være at forbedre tilbuddene indenfor dagligvarehandelen. Der vil
dermed blive grundlag for at etablere mere attraktive udvalgsvarebutikker.
Opgaver 2000-2004:
Byrådet vil arbejde for en helhedsplan for centerområdet blandt andet med henblik på at styrke og udbygge
detailhandelstilbudene. Denne plan skal bl.a. vurderer mulighederne for at:
H Hotelvej føres igennem til Hedevolden, så Hovedgaden kan aflastes for parkering.
Parkeringspladserne bag Hovedgadens bebyggelse gøres mere indbydende, m. pladsdannelser og
beplantning.
Etablere direkte adgang fra centerområdet til Fritidscenteret.
Der indrettes flere boliger i selve centerområdet. Det tilfører liv, og gør området mere trygt.
Landsbyerne
Målsætninger:
En helhedsorienteret planlægning skal de enkelte landsbysamfunds kulturmi~ø, som er en mosaik bestående
af bymiljø, bystruktur, bygninger og landskabstræk
Må1 for detailhandel:
o At styrke det lokale tilhørsforhold i landsbyerne Reerslev/ Stærkende og Sengeløse så der handles lokalt.
o At tilføre dagligvarebutikkerne i landsbyerne servicefunktioner som posthus og apotekerudsalg.
Baggrund
ReerslevEtærkende og Sengeløse har i dag dagligvarebutikker. Inden for de to landsbyers hovedområder og
inden for byzone skal der fortsat være mulighed for at drive detailhandel.
Opgaver 2000-2004:
Byrådet vil arbejde for:
At indhente ideer og forslag til hvordan landsbyernes dagligvarebutikker bevares, eksempelvis i forbindelse
med Projekt Bedre Bymiljø
7

Detail handelsanalyse
Indledning
Københavns Amt har ladet ICP foretage en vurdering af detailhandelen med henblik på at fastlægge rammer
for nyudlæg og placering af arealer til butiksformål.
Undersøgelsen viser, at 71,9% af det samlede etageareal i kommunen eller 135.200 m2 etageareal henvender
sig til hele Hovedstadsregionen. For udvalgsvarer udgør den regionale handel 85,2% af etagearealet.
Kommunens rolle som regionalt detailhandelscenter afspejles tydeligt.
Undersøgelsen viser også, at der i kommunen er en dagligvarebutik med et bruttoetageareal på over 3.000 m2
og 12 udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal over 1 .O00 m2. To af udvalgsvarebutikkerne er større end
5.000 m2.
Omkring halvdelen af den samlede omsætning i kommunen ligger i det regionale detailhandelscenter i Høje
Taastrup By. Omkring 1/3 af omsætningen ligger dels i lokalcentre, dels i aflastningsområdet for store
regionale butikker ved Hveen Boulevard-Roskildevej. Ca. 16% af den samlede omsætning ligger i
bymidterne i Taastrup og Hedehusene.
Knap 40% af omsætningen ligger indenfor dagligvarer, mens henholdsvis i WO, 38% og 11 % ligger indenfor
varegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer.
Undersøgelsen belyser også butikkernes belastning' d.vs. omsætningen pr. m2 salgsareal. Indenfor
dagligvaresektoren ligger den gennemsnitlige belastning på et forholdsvis normalt niveau. Dog er den i
bydelscentrene forholdsvis lav. Belastningen af salgsarealerne i udvalgsvarebutikkerne ligger generelt i
kommunen på et relativt normalt niveau.
Undersøgelsen har analyseret omsætningen i 1968, 1978 og i dag og viser samlet for kommunen en
fremgang for detailhandelen i perioden, dog indgår IKEAs omsætning ikke i 1978-tallene. Dækningen med
dagligvarer er tilsyneladende faldet i perioden.
Detailhandel i Taastrup og Hedehusene
Analysen sætter fokus på udviklingen indenfor dagligvarehandelen. I 1978 foregik ca. 90 'YO af
dagligvarehandelen i Taastrup i bymidten omkring Køgevej. Det må vurderes, at denne andel i dag er
betydelig lavere, og handelsmiijeret i bymidten er presset dels af den regionale detailhandelsudvikling, dels af
udviklingen af detailhandel udenfor bymidten. I HedehuseneFløng foregik omkring 60% af byens
dagligvarehandel i bymidten ved Hovedgaden. I perioden har der ikke været en udvikling af detailhandel
udenfor bymidten. Tilbagegangen skyldes derfor presset fra den regionale detailhandel i nabobyerne.
I både Taastrup og HedehuseneFløng foretages en stadig mindre del af borgernes indkøb i byen herunder
bymidten, og bylivet lider under dette.
Det må vurderes, der er behov for en særlig indsats for at sikre handelsmiljøerne i bymidterne i Taastrup og
HedehuseneFløng. Man kan overveje en indsats indenfor to områder: dels at muliggøre en
dagligvareudvikling, der gør det attraktivt for flere borgere at foretage deres daglige indkøb i bymidten, dels
at forbedre bymiljøet i bymidten generelt som mødestedet for byens borgere.
8

~ ~
Omsætningen i 1997
Taastrup, i alt
Bymidten, kom.center
Lokalcentre
Aflastningsområde for
regional detailhandel
(IKEA mv.)
Heje Taastrup By i alt
Høje Taastrup By,
bymidten
Lokalcentre
HedehusenelFleng i alt
Bymidtenhydelscenter
Lokalcentre
Kommunen i øvrigt
mio. kr. ink
Dagligvarer
Moms.
Udvalgsvarer
i alt
~ _ _ _ _ ~ ~ _ _
12.300 8.500
10.300 8.400
*5.800 1 O0
50.400
27.500 59.400
25.400 59.400
2.100 O
3.900 2.300
3.100 2.300
800 O
4.400 3.200
1 Kommunen i alt 48.100 I 123.800
3eklædning
Boligudstyr
2.800
2.800
46.300
31 300
31 300
Øvrige Detailhand
udvalgsvare el i alt
r
3.600 20.800
3.600 18.700
*5.900
2.300 50.400
800 86.900
800 84.800
800
800
Detailhan
Høje Taastrup, bymidte 441
883 300
i
1324
1 I
Hedehusene
98
37
135
Taastru plKøgevej
21 6
113 D 33
329
Rønnevangscentret
Fløngcentret
} 10791 319
Gadehavegårdscentret 335
743 45
183
Blåkildecentret
Center vl Ikea
896
Kommunen i øvrigt
Kommunen i alt
1 O90 1776 I 378 1079 I 319 I 2867
Kilde: Analyse af detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune, Institut for Centerplanlægning, jan.99.
I følge undersøgelsen var omsætningen i detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune i 1997 på knap 2.900
mio. kr.
Bruttoetageareal til detailhandel i mz fordelt p . beliggenht
Dagligvarer
Udvalgsvarer
i alt
Beklædning
2.100
2.000
1 O0
1.800
19.300
19.300
600
600
900
900
-I -I 2*1001
6.200
5400
800
800 1.300 1.100 7.600
24.600 82.800 16.400 171.900
Lommune, Institut for Centerplanlægning, jan.99.
1. Kommentar: opgørelsen fra ICP er for lav. Der er tilføjet 3.800 m2.
Omsætning i forhold Dagligvar
til forbrug %
er
Heje-Taastrup 112 %
Kommune 1968 *
Høje-Taastrup 140 %
Udvalgsva
rer i alt
Beklædning Boligudstyr Øvrige Detailhandel
udvalgsvarer
i alt
52% 54 % 87 %
106 % ikke opgjort 58 % 112 %
Heje-Taastrup 124 %
Kommune 1997 ***
1. Kilde: ICP, ** Kilde: økoconsu
240 %
Alle benytter materiale fra Danmarks Statistik.
164 % 298 % 216 % 177 %
9

Omsætning i forhold til
forbrug
HedehusenelFlsng
1978*
1997**
Taastrup
1978 *
1997**
Kilder: * - Økoconsult, ** - ICP
68 % 23 %
52 %
80 % 30 %
1
Beklædning Boligudstyr Øvrige Detailhandel i alt
udvalgsvar
er
29 %
50 %%
20 %
52 %
48 %
30 7'0
70 %
60 Yo
Udviklingen i detailhandelsforbruget.
Dette afsnit søger at vurdere behovet for at opføre eller indrette yderligere detailhandel i kommunen.
Eks.
Omsætning
1997
Dagligvarer 876
Udvalgsvarer 740
Beklædning 230
Boligudstyr 362
Øvrige udvalgsvarer 148
Detailhandel i alt 1616
Prognose, afdæmpet Prognose, optimistisk udvikling
udvikling
2005 2013 2005 2013
927 982 965 1063
797 863 863 1010
243 258 263 302
398 439 431 514
156 166 169 194
1724 1845 1828 2073
Under forudsætning af, at den samlede forbrugsstigning skal dækkes gennem tilførsel af nyt butiksareal,
bliver det samlede behov i Københavns Amt for nyt butiksareal (m2 brutto) ifølge "Analyse af detailhandelen
i Københavns Amt, januar 1999, ICP" vurderet således:
I 3
Behov Ksbenhavns Amt
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Afdæmpet forbrugsudvikling Optimistisk forbrugsudvikling
Ca.50.000 ca. 85.000
Ca. 85.000 Ca. 180.000
Analysen vurderer, at der generelt ikke er sket en koncentration af detailhandelen i de regionale
detailhandelscentre i Københavns Amt mellem 1978 og 1997. Hvis man forudsætter at detailhandelen i Høje-
Taastrup Kommune kan fastholde sin andel af den samlede detailhandel i amtet, vil der være behov for at
opføre følgende:
Behov Hcije-Taastrup Kommune:
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Afdæmpet forbrugsudvikling
ca. 6.000 m2
ca. 17.400 m2
Optimistisk forbrugsudvikling
ca. 10.200 m2
Ca. 36.720 m2
10

2. HOVEDSTRUKTUR
Centerstrukturen udgør kommuneplanens overordnede retningslinier for detailhandelens udvikling i
kommunen. Strukturen fastlægges ud fra ønskerne til den måde det enkelte centers samspil med det
omgivende samfund. Detailhandelen er en vigtig aktivitet for borgernes liv i kommunen; men det er Byrådets
mål for byens miljø og udvikling, der bestemmer om det enkelte center skal udvikles ud fra samspillet med
lokalområdet, byen eller hele regionen. På den anden side er det enkelte centers opland afgørende for
udviklingen af butiksstørrelser og butikstyper.
Cen terstruktur
Centrene indeles i tre kategorier:
Det regionale center
Overordnede centre
Lokale centre
Desuden er der muligheder visse muligheder for at placere butikker udenfor centerstrukturen.
Centerstrukturen for Høje-Taastrup Kommune ses på kortbilag 1.
1. Det regionale center
Bymidten i Høje Taastrup By udgør - sammen med Kgs. Lyngby - de to regionale centre i amtet. Bymidten i
Høje Taastrup By skal udvikles indenfor det område, der vises på kortbilag 2. Det regionale center dækker
City 2, området langs Høje Taastrup Boulevard og ved banegården og området omkring den kommende
Multi Arena i Høje Taastrup Fritidspark. Området skal altså både være et regionalt center med detailhandel,
arbejdspladser, kultur- og fritidsaktiviteter m.v. og samtidig bymidte i den ny Høje Taastrup By.
Regionplantillæg nr. 8 for Københavns Amt giver en ramme for etablering af ny detailhandel i det regionale
center på 18.000 m2, Heraf er 1 1.750 m2 bundet til udvalgsvarebutikker i forbindelse med Multi Arena.
Byrådet ønsker med fordelingen af mulighederne for nybyggeri og detailhandel, at give mulighed for dels at
projektet for multiarena kan realiseres, dels at City 2 knyttes sammen med bymidten ved Høje Taastrup
Boulevard og endelig at Høje Taastrup Boulevard kan udvikles til en attraktiv og levende hovedgade.
Samtidig er det afgørende, at søge at sikre muligheder for at bymidten i Høje Taastrup By kan udvikle sig på
en måde så den kan fastholde sin position som et velfungerende og attraktivt regionalt center i konkurrence
med de øvrige regionale centre i Hovedstads- og Øresundsregionen.
2. Overordnede centre
Bymidterne i Taastrup og Hedehusene er de overordnede centre i kommunen. De er centre for både udvalgsog
dagligvarehandel. Det er målet at bymidterne skal fungere som stedet hvor byens borgere mødes.
Bymidten skal have et levende og attraktivt bymiljø med mange forskellige aktiviteter - butikker, boliger,
kontorerhverv, restaurationer, cafeer, værtshuse og kultur- og fritidsaktiviteter.
Taastrup.
Bymidten i Taastrup består af stationsbyens traditionelle butiksstrøg langs Køgevej samt Taastrup
Stationscenter. Det er Byrådets mål, at byens borgere - hvis de ønsker det - skal sikres mulighed for at
foretage alle indkøb - både dagligvarer og udvalgsvarer - i bymidten. Der skal skabes mulighed for en
tidssvarende udvikling især indenfor dagligvarehandelen. Bymidtens opland udgøres primært af Taastrup.
I bymidten kan der ved nyindretning eller byggeri etableres 5.000 m2 detailhandel.
Hedehusene.
11

Bymidten i Hedehusene består af butiksstrøget langs Hovedgaden. Bymidten kan - udenfor planperioden
udvikles i området syd for banen. Denne udvikling kan først ske i sammenhæng med en ny byudvikling
sydøst for byen, ved Gammelsø, og når vej- og stibetjeningen forbedres.
Bymidtens opland udgøres af Hedehusene/Fløng.
Det er målet at bysamfundets borgere i højere grad skal kunne foretage deres indkøb lokalt.
I bymidten kan der ved nyindretning eller byggeri etableres 5.000 m2 detailhandel.
3. Lokale centre
Fløngcentret, Gadehavecentret, Rønnevangscentret og Blåkildecentret er lokale centre.
De lokale centre er mindre centre, der gør det muligt for borgerne at gøre mange af sine daglige indkøb i den
bydel, hvor man bor. Lokalcentret fungerer ofte som et vigtigt mødested i bydelen. Det er målet at
opretholde lokalcentrene og sikre en begrænset udvikling, der tilgodeser behovet for indkøb i lokalområdet.
I lokalcentrene kan der samlet set ved nybyggeri eller indretning etableres 500 m2 detailhandel.
4. Deta i I handel udenfor cen te rst ru kt u ren
Decentral centerdannelse
Området ved IKEA m.v. benævnes en ”decentral centerdannelse” (IKEA, Jysk Sengetøjslager, Toys’R Us,
Super Radio, Electric City m.v.). Områderne huser store butikker med udvalgsvarer, tiltrukket af den gode
tilgængelighed for biler.
Detailhandel kan opretholdes i det nuværende omfang; men der kan ikke indrettes eller opføres lokaler til ny
detailhandel. Der kan ikke etableres dagligvarehandel. De nuværende butiksstørrelser kan opretholdes.
Lokale detailhandelsbutikker udenfor centerstrukturen
Mindre butikker til lokal forsyning kan etableres udenfor centerstrukturen i eller i direkte tilknytning til det
område eller den funktion, butikken skal betjene, dagligvarebutikker på op til 500 m2. og
udvalgsvarebutikker på op til 100 m2.
I tilknytning til produktionsvirksomheder kan der etableres et salgslokale til salg af egne produkter af
udvalgsvarer på op til 100 m2 .
I tilknytning til jordbrug, gartneri eller fremstilling af dagligvarer kan der etableres et salgslokale til salg af
egne produkter på indtil 200 m2.
Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper
Særligt arealkrævende varer omfatter biler, campingvogne, lystbåde, trælast- og byggevarer.
Virksomhederne kræver normalt en de! udendørs oplag, og de kan derfor vanskeligt indpasses i
centerområderne. Sådanne butikker kan indpasses i erhvervsområder under forudsætning af, at det ikke
medfører uheldige åvirkninger af bymiljøet, at der er god trafikal tilgængelighed, at den enkelte butik ikke
overstiger 5.000 m
?.
5. Gældende lokalplaner
De nye rammer for butiksarealer gælder for ubebyggede arealer og for omdannelse af bebyggede arealer. I
visse lokalplaner er rummeligheden større end i de foreslåede rammer ligesom rummelighed i enkelte
tilfælde i lokalplaner er placeret uden for den nye centerstruktur Disse lokalplaner skal med tiden ændres for
at reducere rummeligheden til butiksformål. Der er således lokalplaner, hvor den lokalplanlagte
rummelighed til butiksformål ikke længere kan påregnes udnyttet i fuldt omfang ligesom rummelighed i
enkelte lokalplaner helt vil skulle udgå.
12

3. RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING
Generelt
Nedenstående rammer dels erstatter og dels supplerer eksisterende rammer vedrørende etablering af
detailhandel.
Eksisterende bestemmelser vedrørende øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser samt bestemmelser
vedrørende parkering og friarealer fastsat i Kommuneplan 2000 gælder fortsat.
1. Regionalt center. Bymidten i Høje Taastrup By udlægges som regionalt center.
Det regionale center i Høje Taastrup By afgrænses som vist på kortbilag nr. 2.
Der gælder falgende rammer for udbygning og indretning af detailhandel i Høje-Taastrup By
-
-
Hsje Taastrup Bymidte i alt
Område 228 (City 2)
Nybyggeri og omdannelse
inklusiv eksisterende lokalplaner
18.000 m2 heraf 1 1.750 m2 i
Multi Arena)
O m2, idet rummeligheden er fuldt
udnyttet.
Maksimale butiksstørrelser
Dagligvarer: 3.000m2
Udvalgsvarer: 3x1 .500m2
/i .o00 m2
De eksisterende store butikker kan
bevares
Område 223(banegårdsområdet)
og 227(Vest for City 2)
Område 240 (HC Andersen Arena)
6.250 m2
1 1 .750m2 til udvalgsvarer
Dagligvarebutikker: 3.000 m2
Udvalgsvarebutikker:
1 .O00 m2 dog
1 på 1.500 m2
Udvalgsvarer: 1 .O00 m2, dog 2 på
1 .500m2
Dagligvarer: 3.000 m2
i .O00 mL
til udvalgsvarer
I
I
2. Overordnede centre. Bymidterne i Taastrup og Hedehusene.
Bymidterne i Taastrup og Hedehusene afgrænses som vist på kortbilag 3 og 4.
Taastrup Bymidte
Udvalgsvarer: 1,000 m
13

Reviderede rammebestemmelser for område 130b, Taastrup nordlige stationsforplads:
(Ændringer er vist med understregning)
Område 130 b (Taastrup Stationscenter)
Lokalplaner og byplanvedtægter: Del af byplanvedtægt 1-25
Området kan anvendes til butikker, kontorer og liberale erhverv. Der kan kun etableres detailhandel i
stueetagen og øverste kælderplan.
I området kan der etableres et bibliotek.
Der kan ikke opføres yderligere bebyggelse.
Hedehusene Bymidte i alt
Område 3 5 9
Område 376
Område: 379,377 og 360a
Nybyggeri og omdannelse
inklusiv muligheder i eksist.
Lokaldaner
I
5.000 m2
5.000 m2
O m2
Om2, indenfor planperioden
Maksimale butiksstørrelser
Dagligvarer: 3 .O00 m2
I Udvalesvarer: 1.000 m2
Dagligvarer: 3 .O00 m2
Udvalgsvarer: 1 .O00 m2
I
3. Lokale cent re. FIø ng cent ret, Røn nevang ccen tret , Gade havecen tret og BIå kildecen t ret.
De lokale centre afgrænses som vist på kortbilag 2,3 og 4.
Der gælder følgende rammer for udbygning og indretning af detailhandel i lokale centre, idet den samlede
ramme udgør 500 m2:
Område 16 1 : Blåkildecentret og
Høj gårdscentret
Område 324: Fløngcentret
Område 220: Gadehavecentret
Område 142: Rønnevangscentret
Nybyggeri og omdannelse Maksimale butiksstørrelser
inklusiv muligheder i eksist.
Lokalplaner
O m2
Dagligvarer: 1.200 m2
Udvalgsvarer: 500m2
200 m2 Dagligvarer: 1 .200m2
Udvalgsvarer: 500 m2
O m2 eksisterende butik kan Dagligvarer: 1.200 m2
bevares
Udvalgsvarer: 500 m2
3 O0 m2 Dagligvarer: 1200 m2
Udvalgsvarer: 500 m2
14

4. Udenfor centerstru kturen.
Område 109 (IKEA mv.)
Område 124 (Eiectric City)
Nybyggeri og omdannelse
inklusiv muligheder i eksist.
Lokalplaner
O m2
O m2
Maksimale butiksstørreiser
40.000 m2, svarende til det
eksisterende møbelvarehus
4.000 m2 svarende til den
eksisterende butik
Lokale butikker
Der gælder følgende rammer for u(
i byområder udenfor centrene
3mråde 5 1 1 og 5 12 Reersiev
3mråde 4 1 1 Sengeløse
3mråde 168 (Valbyvej/Dorphs
411e)
3mråde 341(Brugsen i
Kedehusene)
ygning og indretning af lokale butii
Nybyggeri og omdannelse
inklusiv muligheder i eksist.
Lokaiulaner
200 m2 eksisterende butik kan
bevares
3 m2 eksisterende butikker kan
bevares
3 m2 eksisterende butik kan
Sevares

Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper
Særlige Udvalgsvarebutikker med tilknyttede værkstedsfunktioner og med behov for meget store
oplagsarealer, som f.eks. Bilforhandlere, forhandlere af campingvogne, trailere og byggematerialer (ikke
isenkram 0.1.) kan også lokaliseres i erhvervsområder m.v. uden for centerstrukturen.
Definition af særligt pladskrævende varegruppe:
Ved særligt pladskrævende varegrupper forstås biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner,
tømmerhandler samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tammerhandel, og som udgør en
integreret del af tømmerhandelen. Varegrupper som fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, tv, radio, edb, foto,
hårde hvidevarer, køkkener, møbler, tæpper, boligtilbehør og isenkram er ikke omfattet af begrebet
pladskrævende varer.
Der gælder følgende rammer for udbygning og indretning af lokale butikker:
Område 104 a (Klovtoftekrydset nordøst)
Område 1 13 (Klovtoftekrydset sydøst)
Område 107 a (Klovtofte vest)
Område 123 (Taastrupgårdsvej)
Område 145 (Husmandsvej mv.)
Maksimal butiksstørrelse
Eksisterende butikker kan videreføres
Eksisterende butikker kan videreføres
Eksisterende butikker kan videreføres
5.000 m2
5.000 m2
Område 3 5 1 (tidligere fabrik)
Område 345 (ved motorvejstilslutning i Fløng)
5.000 m2
Eksisterende butikker kan videreføres
Regionplantillæg nr. 8 til Regionplan 1997 fastlægger en samlet ramme på 10.000 m2 for hele Københavns
Amt samlet til detailhandel "udenfor centrene", "Salgslokaler" samt "særligt pladskrævende varer".
5. Diverse forhold
Definition af bruttoetagearealer til butiksformål:
Bruttoetagearealer til butiksformål består af det samlede areal, der medgår til butikkens drift. Der medregnes
salgsarealer, der omfatter de arealer, hvor kunderne færdes og bliver betjent, samt arealer til personalerum,
lagre og kældre samt overdækkede arealer og andel i fællesarealer i butikscentre. Derimod indgår
overdækkede parkeringsarealer ikke i bruttoetagearealet. Alle etagearealer er angivet i bruttoetagearealer.
Vedtagelsespåtegning
I henhold til Lov om Planlægning § 11 stk. 3 vedtages tillæg nr. 2000.3 til Kommuneplan 2000 for Høje-
Taastrup Kommune.
Høje-Taastrup Byråd den 20. februar 2001-03-01
Anders Bak I Peter B. Zahlekjær
Borgmester
teknisk direktør
16

Koribilag 1
O
Lokalcenter
Overordnet center
Regionalt center
I
O 1500 3000 4500 6000 7500m

Kortbilag 2 - Haje Taastnip by
rrA Lokalcenter - Gadehavecentret
o
500 1500 2000 25UUm

Kortbilag 3 = Taastrup
Bymidte
Overordenet center - detailhandel i bymidte
O 500 1500 2000 2500m

Kortbilag 4 - Hedehusene / Rang
--- Det stationsnEre omrdde
.._.----. Bymidte
Lokolcenter - Fløng centeret
Overordenst center - deTailhondel i byrnldte
U 600 J2UU 1800 2400 3000m

I ”
Udarbejdet af Hmije-Taastrup Kommune,
Plan-, bygge- og Miljmrafdelingen
Bygade 2
2630 Taastrup

Hsje-Taastrup Kommune
Plan-, Bygge- og Miljøafdelingen
Jour. m.: I 1 OS/34-0003
Dato: 28. marts 2001
Tillæg nr. 2000.5 til Kommuneplan 2000 for Hsie-Taastrup Kommune
Indledning
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni
2000 med senere ændringer) fastsættes falgende bestemmelser for
lokalplaner, der tilvejebringes indenfor det på kortbilaget viste område.
Området er beliggende i Hedehusene mellem Brandhøjgårdsvej, S tenbuen
og Reerslewej.
Området omfatter matriklerne nr. 13 d, 13 e, 13 o, 33 a samt del af litra
"e" alle af Reerslev by og sogn, samt alle matrikler, der efter den 28.
marts 200 1 udstykkes fra de nævnte ej endomme.
Nedennævnt e bestemmelser afløs er bestemmelserne i Kommunepl an
2000, ramme 363a.
Områdets anvendelse
Området udlægges til boligformål. Der kan indenfor området opfsres
tæt/lav boligbebyggelse samt ældreboliger og ungdomsboliger.
Der kan desuden etableres servicefunktioner til områdets betjening.
Zonestatus
Området er beliggende i byzone
Bebyggelsens omfang
Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 20 Oh.
Bebyggelsen opføres generelt i køjst 2 etager.
Der skal anlægges mindst 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal til bolig.
Vedtagelsespåtegning
I henhold til lov om planlægning 9 11 stk. 3 vedtages tillæg nr. 2000.5 til
Kommuneplan 2000 for Høje-Taastmp Kommune .
Høje-Taastnip Byråd den 18. september 2001.
Anders Bak
borgmester
I
Peter B. Zahlekjær
teknisk direkterr

-
Omrddegrznse
Bilag I
~~
Hele-taartrup Kommune
Bygadan 2,2630 Toartrup, Portbox 14.
-Ild@
Tillæg 2000.5 til kommunepianen
Hedehusene
Talefon: 43 59 1 O O0
w: 1981 UBO
I
DATO 12. Okt. 2000
MIL I: 4000
JOUR.NR.: 1105/34-0002

Heje-Taastrup Kommune Jour. nr.: 1 105134-O00 1
Plan-, Bygge- og Miljmfdelingen Dato: 24. november 2000
Tillæg nr. 2000.6 til Kommuneplan 2000 for Hriie-Taastrup Kommune
Indledning
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 5 18 af 11 juni
2000 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for lokalplaner
der tilvejebringes indenfor delområde 125 vist på vedhæftede kortbilag
1.
Området ligger i Taastrup by og afgrænses som vist på bilag 1. Det omfatter
matr. nre. l l by og litra "af" Høje Taastrup by, Taastrup Nykirke og
4 gs Taastrup Valby by, Taastrup Nykirke.
Områdets anvendelse
Området anvendes primært til etageboligbebyggelse.
Herudover kan der opføres eller indrettes bebyggelse til betjening af området,
såsom: Klublokaler og lignende, personalefaciliteter, ejendomskontor
og materialerum, mindre butikker og værkstedsbutikker, restaurant,
liberalt erhverv og offentlige servicefunktioner der i væsentlig grad
betjener bebyggelsen.
Indenfor området må det samlede bruttoareal for butikker ikke overstige
1000 m2. Der må være 1 dagligvarebutik med et bruttoetageareal på max.
300 m2. Herudover må der etableres daglig- og udvalgsvarebutikker på op
til 100 m2 bruttoetageareal.
Zo nes t a tus
Området ligger i byzone
Bebyggelsens omfang
Der kan ikke bygges yderligere til boligformål. Der kan i mindre omfang,
efter fastlæggelse i lokalplan, opføres ny bebyggelse til service- og erhvervsfunktioner
.
Trafik og parkering
Der kan etableres 3 overkørsler til Taastrupgårdsvej.
Der skal mindst udlægges areal til 580 parkeringspladser.
Vedtagelsespåtegning
I henhold til 5 11 i lov om planlægning vedtages tillæg nr. 2000.6 til
Kommuneplan 2000 for Høje-Taastrup Kommune .
Høje-Taastrup Byråd den 28. august 2001
Anders Bak
borgmester
I
Peter B. Zahlekjær
teknisk direktm

H B j e-Taas tr u p Kommune
Plan-, Bygge- og Miljsafdelingen
Jour. nr.: 1 105/34-0OO3
Dato: 19. juni 3001
Tilhg nr. 2000.1 1 til Kommuneplan 2000 for Huje-Taastrup Kommune
Indledning
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgsrelse nr. 5 18 af 1 1 juni
2000 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser om
afgrænsning af hovedområdet Sengeløse landsby.
Hovedområdet Sengeløse landsby udvides med matr.nr. 9a, samt del af
matr.nr. 3a, 8a og 1 Oa - alle Sengeløse By, Sengelsse.
Tillægget erstatter bestemmelserne i Kommuneplan 2000 om afgrænsning
af hovedområde Sengeløse.
Afgrænsning Hovedområdets afgrænsning fremgår af kortbilag 1
Zonestatus
Området forbliver uændret landzone. Høje-Taastrup Kommune er
zonemyndighed for Sengeløse landsby og bliver tillige zonemyndighed
for de inddragne arealer
Vedtagelsespåtegning
I henhold til 3 1 1 i lov om planlaegning vedtages tillæg nr. 2000.1 1 til
Kommuneplan 2000 for Høje-Taastrup Kommune .
Høje-Taastrup Byråd den 19. juni 200 1
Anders Bak
borgmester
I
Peter B. Zahlekjær
Teknisk direktør

e --
-
0
-
.- W
m
0
ln
L
al
Ln
al
V
Q
o1

Hsje-Taastrup Kommune
Plan-, Bygge- og Miljoafdelingen
Jour. nr.: 1105/34 - 0002
Dato: 27.1 1.2001
Brevnr. 66402
Tillæg nr. 2000.12 til Kommuneplan 2000 for Haie-Taastrup Kommune
Indledning I henhold til lov om planlægning (lovbekendtg. nr. 5 18 af 1 1. juni 2000
med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for lokalplaner,
der tilvejebringes indenfor det på kortbilaget viste område.
Området er beliggende i beliggende i det åbne land nord for
Holbækmotorvejen og vest for Nordparken på Snubbekorsvej 18 og
omfatter del af matrikel nr. 18 g Sengeløse by, Sengeløse samt alle
parceller, der efter 1. november 2001 udstykkes fra nævnte ejendomme.
Området får rammebetegnelsen 6 16.
Områdets anvendelse 0 Området udlægges til jordbrugsformål.
0
Området kan her ud over anvendes til offentlige formål,
produktionsskole, med landbrugsmæssig tilknytning.
Der kan højst opføres en bolig til en person med tilknytning til
ejendommens drift.
Zonestatus
Området er beliggende i landzo
Bebyggelsens omfang
er til jordbrugsdrift kan der kun opføres bebyggelse til
0
0
Der må bjst opfmes 3500 m2 bebyggelse ud over bygninger til
landbrugs- og gartneridrifi
Der kan højst opfiares en bolig på 200 m2.
Vedtagelsespåtegning
I henhold til lov om planlægning 0 1 1 stk. 3 vedtages tillæg nr. 2000.12 til
Kommuneplan 2000 for Høje-Taastrup Kommune.
Høje-Taastrup Byråd den 27. november 2001.
Anders Bak
borgmester
I
Peter B. Zahiekjær
teknisk direkterr

18O
\
\
\
- Ornrddegrense
Sengeløse
MIL II 2000
JOUR.NR.:
1105/34-O002

Hicrje-Taastrup Kommune
Plan-, Bygge- og Miljøafdelingen
Jour. nr.: llOY34-O001
Dato: 29.1 1.200 1
Tillæg nr. 2000.13 til Kommuneplan 2000 for Heie-Taastrup Kommune
Indledning
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 5 18 af 1 1 juni
2000 med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for
lokalplaner der tilvejebringes indenfor delområde 104% 107a og 108 vist
på vedhæftede kortbilag 1.
Området er beliggende i Taastrup nord for Roskildevej og omfatter
Område 108:
matr.nre. lOc, log, 10h, lom, 10n, lOp, lOq, lOai,lOak, 10a1,del
umatrikuleret vejareal litra "r", "p", Helgeshøj Alle, Mårkærvej og litra
"æ" alle Høje Taastrup By
Område 107 a:
3 b, 3 p, 3 q, 3 ae, 3af, 3 ag alle Ta Valby By
O af alle Taastrup Valby By,
,5 bm, alle Klovtofte By
s, 30 u, 30 x, 30 ad, 30 ac, del af 30 v, alle
Område 104 a:
30 f, 30 k, 16 g, 16 h, del af 16 a
Del af umatrikuleret vejareal litra "a?' og Østengen. Taastrup Valby By.
Området, der omfattes af tillægget, ligger stationsnært i forhold til
Taastrup Station. Hensigten med dette tillæg er derfor at muliggøre en
mere intensiv erhvervsmæssig anvendelse af området.
Områdets anvendelse
Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller
indrettes bebyggelse til eller udøves lettere produktions- og
værkstedsvirksomhed, service- og reparationsvirksomhed med tilhørende
engroshandel og administration eller til erhverv som efter Byrådets skm
naturligt finder plads i området. Der kan ikke etableres
oplagsvirksomheder og detailhandel. Der kan etableres enkelte boliger til
tjenesteformål, portner 0.1.
Zonestatus
Bebyggelsens omfang
Området ligger i byzone.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige
- 70 i Område 107a og 108 og

Hsje-Taastrup Kommune
Plan-, Bygge- og Miljøafdelingen
Jour. nr.: 1105/34-O001
Dato: 29.1 1.2001
- 50 i område 104 a.
Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og mere end 8,5 m
over det omgivende terræn.
Der skal tilvejebringes et opholdsareal svarende til 1 O % af etagearealet til
kontor- eller kontorlignende lokaler og 5% af etageareal til andre formål.
Til parkeringsformål skal der som minimum udlægges et areal svarende
til 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal til kontor- eller kontorlignende lokaler
og 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal til andre formål.
Eksisterende bebyggelse med tilkørende anvendelse på matr.nr. 3 b
Taastrup Valby By kan bevares og opretholdes i lokalplan (område 107
4.
Eksisterende lovligt indrettede automobilforretninger kan bevares.
Vedtagelsespåtegning
I henhold til 0 11 i lov om
edtages tillæg nr. 2000.13 til
Kommuneplan 2000 fo ommune .
8. december 200 1
borgmester
I
Peter B. Zahlekjær
teknisk direktør