Hvem bestemmer i Danmark ? - Dansk Folkeparti
Hvem bestemmer i Danmark ? - Dansk Folkeparti
Hvem bestemmer i Danmark ? - Dansk Folkeparti
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
”Det danske forbehold for unionsborgerskabet<br />
skal respekteres. Hvis politikerne<br />
forstod dette, ville <strong>Danmark</strong> være<br />
styret af folkevalgte politikere – ikke<br />
udpegede dommere”, siger Morten<br />
Messerschmidt.<br />
Foto: Scanpix<br />
er et tydeligt bevis på. Der er ingen tvivl om,<br />
at folkeafstemninger om Lissabon-traktaten i<br />
de nye medlemsstater og næsten samt lige udviklede<br />
EU-lande ville føre til et nej, og den<br />
kendsgerning skræmmer magthaverne så meget,<br />
at de er ved at indse, at EU-staten aldrig<br />
vil kunne gennemføres med demokratiske<br />
midler.”<br />
Morten Messerschmidt<br />
peger på, at de<br />
enorme summer, som<br />
EU hvert år bruger på<br />
propaganda for EUprojektet,<br />
skal ses som<br />
et sygdomstegn, og at<br />
alle de gyldne løfter<br />
om, at EUs planøkonomi<br />
tilbagevises af<br />
tal fra OECD, som<br />
viser, at ud af de ti rigeste<br />
OECD-lande er<br />
kun fire lande medlem<br />
af EU; nemlig Luxembourg,<br />
Irland, Holland og Østrig. Ikke-EUlande<br />
som Norge, Schweiz og Island figurerer<br />
derimod alle på top-ti listen. <strong>Danmark</strong> bør<br />
derfor klart meddele EU, at vi under ingen<br />
omstændigheder ønsker at fortsætte forhandlinger<br />
om Lissabon-traktaten, og på kort sigt<br />
meddele EU, at vi betragter de politiske domme<br />
fra EF-domstolen som ubrugelige i <strong>Danmark</strong>,”<br />
mener Morten Messerschmidt.<br />
Foto: Scanpix<br />
EU sovset ind i politisk korrekthed<br />
Regeringen hidtidige initiativer rækker slet<br />
ikke. I stedet for at undersøge de juridiske<br />
aspekter i sagen og risikere at skulle vente<br />
i årevis, bør regeringen omgående sige fra<br />
og meddele, at <strong>Danmark</strong> naturligvis ikke vil<br />
følge domme fra en fremmed domstol, der<br />
undergraver den udlændingepolitik, som ved<br />
hele tre valg har haft et meget klart folkeligt<br />
mandat.<br />
”Det vil være hovedrystende naivt at tro, at<br />
man fra dansk side på nogen måde kan påvirke<br />
andre EU-lande. EU er sovset ind i politisk<br />
korrekthed fra top til tå, og ingen vil på afgørende<br />
vis anfægte EF-domstolens afgørelse, da<br />
det i disse landes optik vil rykke ved hele EUs<br />
fundament. Nej, hvis regeringen ellers havde<br />
mod og mandshjerte ville den stille og roligt<br />
erklære, at udlændingepolitikken aldrig kan<br />
tages bort fra Folketinget, uden at den danske<br />
befolkning ønsker det. Reglerne kan ikke bruges<br />
til noget, og det må regeringen sige klart<br />
og tydeligt”, siger Morten Messserschmidt.<br />
Et spørgsmål, der har beskæftiget mange i<br />
sagen om EF-domstolen, er, hvem der vidste<br />
hvad, og hvornår. Kort sagt, hvem har sovet<br />
i timen. Her peger Morten Messerschmidt på<br />
EF-traktaten fra 1993, hvor de grundprincipper,<br />
som siden har skabt den omfattende integration,<br />
blev traktatfæstet.<br />
”Vi stemte nej i 1992, men på trods af, at<br />
vi fik forbehold for unionsborgerskabet, er det<br />
præcis dette ekstra statsborgerskab, som har<br />
udgjort grundlaget for EF-domstolens politiske<br />
aktivisme. Politikerne har prøvet at bilde<br />
os ind, at unionsborgerskabet ikke betød noget,<br />
fordi det bare var et ”supplement” til vores<br />
danske statsborgerskab. Men politikerne<br />
forstod ikke, at dette supplerende statsborgerskab<br />
i virkeligheden er et alternativ, og hvem<br />
gider så bruge de regler, som Folketinget har<br />
vedtaget?”<br />
”I bedste fald har danske politikere siden<br />
1993 været uvidende om, at det danske forbehold<br />
over for unionsborgerskabet har været<br />
uden nogen effekt. I værste fald har de holdt<br />
det skjult og talt mod bedre vidende. Ikke desto<br />
mindre er det enkelt at placere ansvaret for<br />
den omfattende integration, vi i dag befinder<br />
os i. Ansvaret ligger i EU, ved EF-domstolen<br />
og blandt de danske politikere, som enten ikke<br />
har forstået, hvad der skete omkring dem, eller<br />
som har været ligeglade. Uanset hvem der<br />
bærer ansvaret, er tiden nu kommet til tage<br />
et opgør med EUs integration. Vi kræver, at<br />
forbeholdet for unionsborgerskabet bliver respekteret;<br />
at vores udlændingepolitik forbliver<br />
urørt af EU, og at vort land ledes af folkevalgte<br />
politikere – ikke af udpegede dommere”,<br />
fastslår Morten Messerschmidt.<br />
værne om lov og ret”, og det skal naturligvis<br />
forstås i retning af, at domstolen får et langt<br />
større spillerum, end domstolene har i den<br />
danske grundlov, hvoraf det fremgår, at domstolene<br />
skal rette sig efter loven. I Traktat-EU<br />
forholder det sig omvendt. Her skal politikerne<br />
danse efter dommernes pibe,” siger Morten<br />
Messerschmidt, der betegner udviklingen som<br />
en regulær trussel mod retsstaten.<br />
”EF-domstolens meget kreative fortolkning<br />
af EU-retten er i virkeligheden et bevis<br />
på, at EU vil begrænse de europæiske demokratier<br />
og erstatte dem med et embedsmandsog<br />
dommerstyre, som lige præcis træffer de<br />
beslutninger, som den herskende EU-elite<br />
ønsker. Beslutninger, som savner ethvert folkeligt,<br />
europæisk fundament, hvilket modstanden<br />
mod yderligere magtbeføjelser til EU<br />
<strong>Dansk</strong>erne stemte i 1992 nej til Maastricht-traktaten og fik senere et forbehold mod blandt<br />
andet unionsborgerskabet. Et forbehold som ikke respekteres i dag. Nu truer EF-domstolen<br />
hele det danske folkestyre.<br />
Foto: Scanpix