ØsterbyNyt 01-13 (1) - Esbjerg IF 92

More documents

Recommendations

Info

Side 2 ØSTERBY NYT 2013 Drengeliv i Kvaglund Drenge er drenge og drenge er fyldt med energi. Det er sådan et bundt energifyldte drenge, der møder Mona Kjær Ditlevsen, da hun første gang præsenteres for den gruppe af unge drenge mellem 14 og 16 år, der mødes i ”Kvaglund Indenom”. Kvaglund Indenom er et forebyggelsesprojekt etableret gennem Bydelsprojekt 3i1 i Kvaglund, hvor unge med blandet etnicitet mødes til forskellige aktiviteter en gang ugentligt. Mona Kjær Ditlevsen har deltaget i en del af gruppens ugentlige aktiviteter gennem ca. et års tid. Det har hun gjort som led i et lektorkvalificeringsforløb som underviser på University College Syddanmark. Og i den forbindelse har hun gennemført et udviklingsprojekt, der er udmundet i en rapport med titlen ”Giv drenge i Kvaglund stemme”, som ØsterbyNyt har fået lov at læse. Målet med udviklingsprojektet har været at finde ud af, hvordan drenge i Kvaglund lever et hverdagsliv i bydelen, hvilke ønsker de har for et godt liv og hvilke muligheder og begrænsninger, de oplever at have ved at bo, hvor de gør. Rapporten redegør for, hvordan drengene fremstår som en gruppe, der er livlige. Hvor omgangstonen bærer præg af god- LÆS OM: Drengeliv i Kvaglund 6000 landsstævnedeltagere i Skibhøj Tandproteseklinikken ved Henrik Kirkeby Skoleparken Familiens Hus VM Håndbold for Herrer 2013 Telefonnøgle Høfeberen starter Natteravnene i Esbjerg Nytårskur Team Motion Business og marketingslinje Medaljer til Esbjerg Taekwondo Klub Kunstudstilling på Ribe Jernstøberi Kegleklubben Esbjerg Skibhøjs fremtid? FDF 3. kreds Jerne Nyt fra Østerbycentret Sclerosepatienter indtager Christiansborg Jerne Dyreklinik IF Kræmmermarked 2013 Det sker i Grundtvigskirken Fastelavnsspaghettigudstjenesten Nyt menighedsråd i Grundtvigskirken Koncerter i Grundtvigskirken Årets Breddeklub Jyllandsserien Skakken i Esbjerg Esbjerg Hurricanes ØSTERBY NYT Avisen distribueres til alle husstande i hele Østerbyen. (Oplag: 10.000) Udgiver: IF92 Fodbold Ansvarshavende: Bjarne Petersen Fotos: Richard Lassen m. fl. Montage: PORS TRYK ApS · Esbjerg Tryk: Løndorf, Vojens Distribution: IF92 Fodbold modigt drilleri og hvordan de fysisk er meget aktive. Det vil sige, langt de fleste af de drenge, der kommer i Kvaglund Indenom er slanke drenge, der spiller fodbold, cykler, går og opholder sig i det hele taget en stor del af deres fritidsliv udendørs specielt i sommerhalvåret. Det betyder også, at de udendørs aktivitetsmuligheder er nogen, drengene benytter sig flittigt af. Fx var den tidligere multibane en, der kunne trække op til omkring 50 børn og unge fra lokalområdet. Her ”chiller” de, dvs. her slapper de af og hygger sig med hinanden, spiller bold, går til kiosken og kommer tilbage og nyder det indkøbte. Men drenge er drenge og de ved godt, de nogen gange kan larme så meget, så det kan virke skræmmende for andre, fx når de færdes i flok inde i midtbyen. De prøver at være opmærksom på adfærden og er optaget af, hvordan de kan være med til at forandre de negative rygter, der florerer om Kvaglund. Noget af det, de ofte fremhæver, er, at ”Kvaglund skal være et sted for alle”.Drengene overrasker ved deres engagement for området. ”Jeg vil bo her, når jeg selv bliver voksen og får familie” siger de fleste af dem. Kvaglund betyder meget for dem, det er her, de lever og elsker at bo. Det er her, de kender naboerne og hinanden. Og det er her, de er optaget af, at det skal være et godt sted at leve, og har mange idéer for området. De nævner f.eks. at torvet kunne forskønnes med buske og andet, så den blev smuk at se på og færdes i, og at der bag boldbanen er et stort tomt areal, som kunne indrettes til en park med bænke, grillpladser m.m, og drengene er villige til selv at smøge ærmerne op og gå i gang, men de ved ikke, hvem de skal tale med for at noget sådant kan ske. De kunne også godt tænke sig at blive taget med på råd, når der sker forandringer i de udearealer, som betyder så meget for dem. Blandt andet brugte de sammen med en stor del af områdets børn og unge megen af deres fritid på en multibane, der nu er væk. Når man som forsker som i dette tilfælde følger en række drenge, er det svært ikke at blive knyttet for tæt til dem og dermed solidarisere sig med dem, det er et fokus, man hele tiden skal være opmærksom på, fortæller Mona Ditlevsen i et interview med ØsterbyNyt. Nogle af hendes overvejelser inden starten på projektet, afviste drengene, men til gengæld havde de selv gjort sig tanker om, hvordan de kan vise, hvad der er godt og skidt ved at bo og leve i Kvaglund. Som et eksempel kan nævnes en mindmap, hvor drengene illustrerer handlemuligheder og barrierer i Kvaglund. Et andet eksempel er en netop udgivet fotobog med titlen ”Drengeliv i Kvaglund”, som snart kan ses på de lokale biblioteker. Her har drengene med egne mobiltelefoner taget billeder af deres hverdagsliv i bydelen og skrevet kommentarer dertil. Således kan andre ved selvsyn se og forholde sig til, hvordan drengene lever livet i boligområdet. Mona Ditlevsen understreger, at man ikke må gøre drengene til ”engle”, men huske at de er ganske almindelige drenge med normale teenageovervejelser omkring fremtiden. At de er drenge, der er i gang med at finde en identitet på vej til et voksent liv og i lyset af det identitetsskabende arbejde, har rapporten et vigtigt budskab, nemlig den, at andres billede af mig, kan blive til sandheden om, hvem jeg er. De historier, vi fortæller om hinanden, er med til at skabe de muligheder, vi får for at blive til som mennesker. Historier er ikke uskyldige fortællinger, men kan være med til at marginalisere og udstøde den anden. For at hindre at negative historier eller dårlige rygter bliver til negative selvforståelser, så det har faktisk ret stor betydning at ikke blot disse drenge, men alle unge gennem deres opvækst bliver beskrevet nuanceret og ikke kun bliver omtalt og fremhævet i negativer termer, som der kan være en vis fare for, når man er ung og bor i en nyudnævnt ghetto. Dertil har vi alle et vigtigt og fælles ansvar, så de unge kan udvikle sig i positiv retning. En ligeså vigtig pointe fra rapporten er, spørgsmålet om, hvordan de unge kan inddrages i demokratiske beslutningsprocesser, så de unges mange ressourcer kan sættes i spil til glæde og gavn for de unge, for bydelen, og for samfundet i det hele taget? Her er der sommerstemning fra en midlertidig campingplads til landsstævnet i Holbæk 2009. Til sommer er det plænen i Skibhøj, der bliver forvandlet til cirka 6000 sovepladser. Foto: DGI 6000 landsstævnedeltagere flytter ind på camp i Skibhøj Der skal bruges omkring 25.000 sovepladser i Esbjerg, når DGIs landsstævne løber af stablen den 4. – 7. juli 2013. Her skal de cirka 6000 af deltagerne bo på en midlertidig campingplads, der bliver oprettet på plænen i Skibhøj. Af Sabrina Ejstrup Vig, Landsstævnesekretariatet Det grønne område i Skibhøj, der før har lagt græs til Grøn Koncert og været cirkusplads, vil til sommer fungere som en stor campingplads for cirka 6000 af landsstævnets deltagere. Der vil blive opstillet midlertidige toiletter og badefaciliteter. Lige nu er landsstævnesekretariatet i gang med at lave opmålinger af området og tegne ind, hvordan campingvogne og telte kan opstilles. Der vil udover campen i Skibhøj blive oprettet en camp i Guldager. Desuden vil de fleste af byens skoler og uddannelsesinstitutioner også blive taget i brug til midlertidige sovepladser for de mange tusinde landsstævedeltagere. Hjemmeværnet passer pladsen Til at holde styr på den store camp i Skibhøj vil Hjemmeværnet stille op med en del frivillige, der skal lede folk på plads, passe pladsen og ellers sørge for, at der er god ro og orden. Fra åbningen af landsstævnet 2009 i Holbæk. Støt vore annoncører! – de støtter os Der vil på campen også blive opstillet et stort telt, hvor deltagerne kan spise morgenmad og får udleveret ”lunch to go” madpakker. Det er også frivillige, der udleverer mad og madpakker, og her er det er Ribe Gymnastikforening, der er hovedansvarlige. I det hele taget er der rigtig mange foreninger i hele byen og i nabokommunerne, der har meldt sig som frivillige. I alt skal der bruges 3-4000 frivillige. Fakta om landsstævnet: • Landsstævnet starter 4. juli med åbningsfest med en indmarch, der starter i midtbyen og bevæger sig gennem byen og ud til Blue Water Arena. Landsstævnet slutter 7. juli med afslutningsceremoni • Der er over 20 forskellige idrætter med til landsstævnet • Lige nu er der over 17.000 tilmeldte deltagere • Sidste tilmeldingsfrist er 15. april 2013 • Landsstævnet afholdes hvert fjerde år. Landsstævnet i Esbjerg er det 26. i rækken. I 2017 er det Aalborg, der er vært. • Det er anden gang Esbjerg er vært for DGIs landsstævne. Første gang var i 1976.
2013 ØSTERBY NYT Side 3 Firmaportræt Tandproteseklinikken ved Henrik Kirkeby Henrik Kirkeby har haft Tandproteseklinikken i Storegade 43 siden 1999. Han overtog klinikken efter Eitel Petersens død. Henrik er udlært på Tandlægehøjskolen i Århus, og efter endt uddannelse, arbejdede han i Nak - skov og Vejle, inden han vendte tilbage til Esbjerg, hvor han oprindeligt kommer fra. Han arbejdede ved en tandklinik i Esbjerg inden han fik muligheden for at overtage klinikken i Storegade. Siden 2010 har han sammen med tandtekniker Thomas E. Pedersen også en klinik i Torvegade i Varde. Der er vel ikke mange, der selv har haft en tandprotese til at overnatte i et vandglas, men mange har måske set deres forældre eller bedsteforældre have det. Der har været en rivende udvikling omkring tandproteser i de senere år, og et af de nye produkter, der er kommet frem, er implantatproteser, som fjerner de ulemper, som nogle har oplevet ved de traditionelle tandproteser, som f.eks. at de ikke sad ordentlig fast. Ved at bruge enten patientens egne tandrødder eller ved at implantere kunstige tandrødder, kan protesen klikkes fast. Så kan man tale, smile og tygge sin mad ganske som med et almindeligt tandsæt, og ingen vil opdage, at man har en protese, forklarer Henrik Kirkeby. Ved hjælp af en del-protese kan man erstatte en eller flere tænder, eller man kan få en immediat-protese, som erstatter de dårlige ”resttænder”. Man regner med, at omkring en million danskere i dag har en eller flere kunstige tænder. Nu om dage kan man få protesen sat i så snart at tandlægen har fjernet de dårlige tænder, så patienten undgår at gå rundt i en periode med en mund, hvor der mangler en eller flere tænder. Et af de nye produkter på markedet, er et amerikansk system, der kaldes Flexite proteser, hvor proteserne er bøjelige, og derfor nemt kan formes, så de passer til gummerne. Proteserne er også nemme at reparere, hvis der skulle blive behov for det. Der lægges også stor vægt på, at protesen matcher det oprindelige tandsæt til forveksling m.h.t. farve og øvrige detaljer. Lige som naturlige tænder, skal også kunstige tænder ses efter og vedligeholdes, så derfor indkalder Henrik Kirkeby til et årligt eftersyn, hvor protesen kigges efter, og rettes til, hvis nødvendigt. De øvrige tænder samt mundhule ses også efter, som ved et almindeligt tandeftersyn. God livskvalitet er for nogen ikke kun at de har et pænt tandsæt. Nogen vil gerne gøre lidt mere ud af det, og de ønsker måske at få smilet til at skinne lidt ekstra, ved at få monteret en lille smykkesten eller andet tandpynt. Det er især kvinder, der har ønskerne i den retning. Det kan også lade sig gøre ved Henrik Kirkeby, og som han siger, det er ikke kun for de unge. Han har også haft kvinder i den mere modne aldersgruppe, der har fået lidt ekstra at smile med. Et andet område, hvor klinisk tandtekniker Henrik Kirkeby har mulighed for at hjælpe, er på snorken. Man regner med at omkring 40% af befolkningen i en eller anden udstrækning snorker, og de fleste ved nok, hvordan det kan påvirke ikke blot den der snorker, men også partneren, man deler soveværelse med. Snorken opstår ved at drøbelen falder tilbage, og mindsker passagen mellem næse og svælg. Det får bløddele i munden til at vibrere og det høres. En af de muligheder der er kommet frem, er Silencior-SL, der er en skinne, der sættes på tænderne i munden. Et hængsel i hver side binder over- og underdel sammen, og forhindrer underkæben i at falde ned, og snorkeriet i at opstå. Henrik Kirkeby fortæller, at un - dersøgelser har vist, at mere end 80% af brugerne oplever en betydelig reduktion af deres snorken. Derudover har produktet vist sig, også at kunne hjælpe patienter med søvnapnø, som er en lidelse, hvor en patient har en kraftig snorken afbrudt af perioder med åndedrætsstop, der kan vare i flere sekunder. Denne lidelse er meget trættende for patienterne, da de får en dårlig nattesøvn. Gør din virksomhed synlig - få dit budskab ud ! Annoncer i Østerby Nyt SKOLEparKEN Som det sikkert er de fleste bekendt, har Bydelsprojekt 3i1 arbejdet med boligsocial indsats gennem årene i Kvaglund og Østerbyen samt på Stengårdsvej. Samtidig med den indsats er der foretaget en lignende indsats i Skoleparken. Skoleparken blev bygget i 1969/70, og var fra start et attraktivt sted at bo, da boligselskabet tilbød forholdsvis store lejligheder til fornuftige huslejer. Man kunne stå på venteliste i op til 2 år for at få en stuelejlighed. Efterhånden ville flere og flere af de oprindelige beboere dog ud og have jord under neglene, så de fraflyttede lejlighederne til fordel for parcelhuse, og stille og roligt blev Skoleparken et mangfoldigt boligområde med mange nye tilflyttere af anden etnisk herkomst sammen med de oprindelige beboere, som ikke følte, at de havde noget til fælles, og derfor ikke blandede sig. I området havde der i de første mange år været klubber med mange fritidsaktiviteter, som efterhånden forsvandt, og boligforeningen følte derfor behov for at gøre en indsats for at gøre det til en god oplevelse at bo i Skoleparken. Man igangsatte derfor et projekt, hvor en ansat medarbejder, der skulle være tovholder, sammen med viceværterne og beboerne skulle finde frivillige til at forestå arrangementer og klubber. Alex Krupa, der startede som vicevært i 1997 og i 2000 blev ejendomsmester, samt har boet i Skoleparken i siden 1979, fortæller, at projektet har igangsat mange klubber, hvor frivillige står for f.eks. sangaftener, krolf og maleklub, som faktisk i den nærmeste fremtid skal udstille på den nye Falckstation. Der er også igen klubber for piger, drenge, børn og ældre. Der bliver også holdt madaften en gang i måneden, hvor der bestilles mad udefra, så ingen skal stå med ansvaret for at lave mad til de 40 til 60 personer, der plejer at deltage i fællesspisningen. Alex fortæller også om deres Skt. Hans fester, hvor de har 2 bål. Først tændes et for børnene, hvor de kan lave snobrød, når det er brændt ned, og et for de voksne. Der stilles telte og grill op, så alle selv kan lave deres mad. Der tages hensyn til, at nogle af beboerne medbringer halal-slagtet kød. Boligforeningen forestår også udflugter og forskellige fester til eksempelvis fastelavn og jul. Hvert andet år er der en tur til Legoland. I boligforeningen oplever man nu, at mange af ”det grå guld” nu fravælger parcelhuset, og ønsker at flytte i lejlighed, hvilket – sammen med de mange aktiviteter - giver et godt sammenhold i afdelingen på tværs af alder, køn og baggrund. Alex fortæller, at der er en voksende interesse for livet i afdelingen, hvilket har resulteret i, at for første gang, mens han har været ansat i afdelingen, har der været kampvalg til bestyrelsen. EAB har fået stor ros for deres boligsociale indsats af bl.a. Landsbyggefonden, som opfordrede dem til at blive en del af Bydelsprojekt 3i1, da de ikke kunne støtte projektet i Skoleparken som et individuelt projekt. Derfor er EAB og Skoleparken fra 1. oktober 2012 en del af 3i1. Det giver et gunstigt samarbejde, hvor der også mulighed for at trække på deres bydelsmedarbejdere og rådgivere, som især kan hjælpe med vejledning om sundhed, økonomi, job/uddannelse og kontakt til det offentlige system samt hjælpe med at støtte nye ideer og aktiviteter, der kan bidrage til fællesskab, nærhed og trivsel. Bydelshusets medarbejdere, Gitte A. Sørensen og Ozana Pehlic, holder til i kælderen i Skoleparken 29, hvor de, udover Skoleparken, også har ansvaret for Bydelsprojekt 3i1s arbejde i Lykkegårdsparken. EAB har atid været optaget af at skabe et godt udemiljø, så beboerne kan bruge de grønne områder, og har valgt stadig at støtte de arrangementer, som Bydelsrådet ikke kan dække, så der vil stadig finde mange arrangementer sted i Skoleparken. Regnskabs- og Bogføringshjælp Har du brug for hjælp til den daglige bogføring, momsregnskab, debitor- og kreditorregnskab eller lignende, er du meget velkommen til at kontakte mig til en uformel snak om opgaven. Ring eller skriv til: APM-bogføring Darumvej 106 - 6700 Esbjerg Tlf. 40 18 24 14 Mail: apm-bogforing@mail.dk
Page 1: Nr. 1 22. årg. 2013 oplag: 9.500 L
Page 5 and 6: 2013 ØSTERBY NYT Side 5 Nu Er DET
Page 7 and 8: 2013 ØSTERBY NYT Side 7 Business o
Page 9 and 10: 2013 ØSTERBY NYT Side 9 3 Guld, 1

ØsterbyNyt 01-13 (1) - Esbjerg IF 92

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?