Carpe Diem, foråret 2015

ehov for at give eller få gaver. For dem var gaderne i centrum bare et sted hvor alle de der mærkelige mennesker gik
frem og tilbage, pakket ind i pels, uld og dun. Duerne kan sikkert fange hvorfor mennesker plukker deres vinger og
fylde deres jakker med fjererne, i stedet for at bruge dem til at flyve med. Eller også var de bare dumme duer der ikke
anede noget om noget som helst. Han vidste ikke helt hvad han foretrak.
Duen var vist blevet træt af at trænge igennem til ham, for den var fløjet videre, sammen med resten af
flokken. Der var vist en ældre mand der havde bestilt et halvt franskbrød, så der var i hvert fald noget til duerne. Det
er også kun forståeligt at de smutter, når nu han ikke fatter idéen.
Han tog om sin dunjakke og låste den fast, så kulden ikke kunne mærkes, drak den sidste kolde te og
rejste sig. Det var de gaver han kom fra. En cardigan til søster, far havde behov for nogle pænere pander og mor ville
så gerne have den nye Chanel. Måske ville han endda købe sig et kandiseret æble, bare fordi han nu skulle ud og
hygge sig.
mængden.
Som han trådte ud i kulden, fløj duerne op i luften, op mod årets sidste lys, mens han forsvandt i
Jakob Møller Hansen, 3.e