4 Er registreringerne pengene værd? . . . . . 38 ... - Dansk Holstein

Kvierne som aldrig
blev til køer
Af Søs Ancher, Dansk Kvæg og Karen Helle Sloth samt Marlene Trinderup, AgroTech
Reproduktionsproblemer forklarer en stor andel af de 10 % kvier, der
slagtes af en årgang. Nogle af problemerne er givetvis biologisk betinget,
men analysen peger også på nogle managementmæssige indsatsområder.
Der bør være fokus på hvor stor en andel kvier, der har opnået løbestatus,
men som slet ikke kommer i gang reproduktionsmæssigt. Des -
uden om kvierne påbegyndes sent fordi de ikke viser brunst, eller om de
påbegyndes sent og derefter får problemer. I en del besætninger er der
god grund til at beslutte sig for, hvor længe man bliver ved med at ”kæmpe”
for at de bliver drægtige – hvad strategien er.
Kvieårgangen reduceres
med 10 %
I KvægInfo nr. 1847 omtales
blandt andet, at fra kvieårgangen
2002 kælvede 76 % af kvierne i en
dansk besætning, mens 3 % blev
eksporteret, 10 % blev slagtet og
11 % døde. Kvierne ”forsvandt” på
forskellige tidspunkter. Dødsfaldene
skete primært indenfor de
før ste måneder af opdrætstiden.
De eksporterede kvier forlod besætningerne
i alderen 20-30 må ne -
der, og slagtningerne foregik også
hovedsagelig i alderen 20-30 må -
ne der. I KvægInfo nr. 1847 konkluderes
det, at det er bemærkelsesværdigt,
at 10 % af en årgang
bliver slagtet, og at mange af kvierne
er over to år ved slagtning. Det
betyder, at der er relativt store omkostninger
forbundet med disse
kvier – omkostninger som ikke
dæk kes af slagteafregningen.
Ud fra et ønske om at redegøre for,
hvad der reproduktionsmæssigt
skete med disse kvier, er der i nærværende
dataanalyse på kvægdatabasen
taget udgangspunkt i kvie -
årgangen 2003. Af de 252.541
kvie kalve, som blev født i 2003, er
26.013 kvier (10,3 %) blevet slagtet
– altså et tilsvarende niveau
som for 2002 årgangen. I indevæ -
ren de KvægInfo tager alle resultater
udgangspunkt i de 26.013 kvier,
som er født i 2003 og som har
opnået løbestatus (12 mdr. for Jersey
og 15 mdr. for stor race). Alle
disse kvier er blevet slagtet inden
de nåede at kælve.
Halvdelen af kvierne kom
aldrig i gang
Opgørelsen viser, at kviernes alder
ved afgang fordeler sig som vist i
tabel 1. Den yngste kvie er slagtet
12,1 måned gammel og den ældste
62 måneder gammel.
I alt 48,8 % af de slagtede kvier
(11.674 kvier) er påbegyndt med
enten inseminering eller løbning,
og for 29,7 % af de slagtede kvier
(7.107 kvier) er der indberettet en
positiv drægtighed. Det betyder
tilsvarende, at cirka halvdelen af
de slagtede kvier – alle ældre end
12 mdr. – faktisk aldrig er kommet
i gang reproduktionsmæssigt!
Slagtet 7 måneder
efter sidste inseminering
Når man ser på tværs af de kvier
som kom i gang reproduk tions -
mæs sigt, har de i gennemsnit været
i besætningerne i 209 dage efter
sidste inseminering, inden de blev
slagtet. Det fremgår af tabel 2,
hvordan det fordeler sig. Nogle af
kvierne kan have aborteret og
eventuelt have fået forskellige reproduktionsmæssige
komplikationer,
som for eksempel cyster, eller
Tabel 1. Afgangsalder for kvier født i 2003, som opnåede løbestatus men blev slagtet inden kælvning.
Opgjort på den centrale Kvægdatabase. Eksempel: 10 % fraktilen viser, at 10 % af kvierne var
yngre end 18,7 mdr. ved afgang.
Nøgletal Gennemsnit 10 % 25 % 50 % 75 % 90 %
(antal kvier) (± std.) fraktil fraktil fraktil fraktil fraktil
Alder ved afgang (23.939) 26,3 (± 6,3) 18,7 21,9 25,8 29,8 34,4
58 · Dansk Holstein Nr. 1-2009