■ Alexis de Tocqueville ■ John Stuart Mill Det er værd at bemærke, at ordet demokrati helt frem til 1800-tallets begyndelse i almindelighed havde en overvejende negativ klang, nærmest i retning af “pøbelvælde”. Den nuværende ubetinget positive betydning som signalord for idealer som frihed, lighed og tolerance fik ordet først for alvor i forbindelse med de store borgerlige revolutioner i 1800-tallets første halvdel. Demokrati som styreform Ovenstående markeringer af den vestlige civilisations vej mod demokratiet som bærende ideologi er den brede baggrund for det, som er kommissoriets andet hovedpunkt, nemlig udpegning af nogle vigtige milepæle i den særlige danske ud gave af demokrati som politisk system og styre- og samværsform. For at kunne opfylde dette krav er det nødvendigt at forsøge en omtrentlig in<strong>dk</strong>redsning af, hvad der særligt karakteriserer den danske udgave af demokratisk styre i forhold til andre demokratiformer. I den politiske teori skelnes der mellem tre idealformer for demokratisk styre, nemlig 1) del tagelsesdemokrati, hvor alle borgere ideelt set deltager direkte i alle beslutningsprocesser og løbende udøver medbestemmelsesret, 2) repræsentationsdemokrati, hvor borgernes medbestemmelse er indirekte og væsentligst udøves gennem valgte repræsentanter, der risikerer ikke at blive genvalgt, hvis de handler i modstrid med vælgergrundlaget og 3) beskyttelsesdemokrati, hvor statsmagtens rolle er indskrænket til at virke som overordnet be skytter af borgernes rettigheder i forhold til hinanden og til staten (natvægterstaten). I lighed med de øvrige vestlige demokratier er det danske folkestyre et repræsentationsdemokrati, hvori fælles beslutninger træffes af de folke - valgte repræsentanter i Folketinget, som i hvert 10 fald hvert fjerde år skal stå til regnskab for deres handlinger over for vælgerne. I sin grundform adskiller det sig således ikke fra andre vestlige demokratier, selvom der naturligvis kan være be - ty delige indbyrdes variationer i de konkrete ud - formninger af landenes demokratiske institutioner. Den historiske udvikling har imidlertid ført til, at det danske folkestyre i tidens løb har udviklet en række særlige kendetegn, som tilsammen tegner omridset af den danske demokratimodel. Blandt disse kendetegn er en stærk og velfungerende statsmagt, der i reglen af borgerne op leves som ubestikkelig og borgernes beskytter. Desuden har det danske demokrati udviklet sig til et konsensus - demokrati i den forstand, at store politiske beslutninger ofte træffes i bred enighed, og hvor målestokken for godt politisk håndværk er evnen til at samle bred enighed om vigtige afgørelser. Endelig er det moderne danske demokrati tæt sammenknyttet med den danske velfærdsmodel, som i sit væsen er inklusiv i den forstand, at der er spændt et omfattende socialt sikkerhedsnet ud under samfundets svageste. Dette finansieres ved hjælp af et af verdens højeste skatte tryk, hvilket accepteres, fordi borgerne generelt har tillid til statsmagtens evne og vilje til at sikre social retfærdighed og rimelig fordeling af goderne. Denne overordnede forståelse af det danske demo kratis indretning og virkemåde har været vejledende for ud valgets udpegning af de “danske” kanonpunkter. Kanonarbejdet I perioden fra den 27. juni 2007 til den 30. januar 2008 har udvalget mødtes 10 gange. Undervejs i processen meddelte udvalgets juridiske medlem, professor Henning Koch, at han ønskede at trække sig fra arbejdet. Udvalget har i stedet sikret sig juridisk bistand fra professor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet. Claus Haagen Jensen har hverken deltaget i udvalgets møder eller i udvælgelsen af kanonpunkterne, men bistået udvalget
Demokrati i form af stemmeafgivning ved valg af repræsentanter til “folkets styre”. 11