Selve Demokratikanonen - HistorieWeb.dk

7 Baruch Spinoza
Identifikation
Den første ansats til en moderne teori om demokratiet
findes hos den hollandske filosof Baruch
Spinoza (1632-1677). Hans forældre var jøder,
som var flygtet fra den spanske inkvisition, og han
levede i Amsterdam, dengang den mest liberale by
i Europa. Foruden sit store værk Etikken skrev
Spinoza flere bøger om politiske emner, hvor han
argumenterede for, at frihedsrettigheder til det
oplyste borgerskab ikke vil svække, men tværtimod
styrke staten.
Baruch Spinoza (1632-1677).
26
Spinozas vej til demokratiet gik gennem den
mekaniske fysik, som på hans tid blev udviklet af
Galilei (1564-1642) og senere af Newton (1642-
1727). De beskrev solsystemet som et fysisk
system af kræfter i ligevægt, og den model ville
Spinoza afprøve på det sociale område. Han ville
beskrive samfundet nøgternt: Ikke som det burde
være, men som det var. Han hævdede, at “magt
er ret” – en tilsyneladende brutal tese, som dog
kun sagde, at det afgørende i et samfund ikke er,
hvad mennesker holder for sandt, men hvad der
har social kraft til at virke. Den vigtigste opgave
for en politisk ledelse er at sikre, at samfundets
forskellige kræfter ikke modarbejder og udsletter
hinanden, men at alle kræfter arbejder harmonisk
sammen. Selvom Spinoza accepterer, at alle parter
har irrationelle lidenskaber, søger han at finde et
ligevægtsprincip, der kan sætte lidenskaberne i et
rationelt og fredeligt forhold til hinanden.
Da ingen kraft er mere sand end andre kræfter,
fik Spinoza gennem fysikken et godt argument for
tolerance. Der er brug for alle kræfter, og mindretal
er ofte særlig kraftfulde, fordi de slås for at vinde
anerkendelse. At bekæmpe dem er et tredobbelt
spild: Spild af kræfter på at bekæmpe dem, spild
af deres kræfter og endelig skabelse af martyrer,
altså negative kræfter. Derfor er det ødelæggende
at knæsætte én Sandhed og stemple alle andre
sandheder som kætteri. Ikke Sandheden, men flertallet
må afgøre ret og uret. Flertallet er den største
kraft i samfundet, men gør klogt i ikke at spilde
kræfter på at bekæmpe mindretal. Så længe de
bidrager til samfundets rigdom og overholder
loven, er mindretal positive kræfter. En retsorden
skal ikke blande politik og religion.
Via en kuldslået analyse af samfundet som et
system af kræfter nåede Spinoza frem til to vigtige
grundsætninger for det moderne demokrati:
Tolerance og ytringsfrihed. Der er ikke én, men
mange sandheder, og alle skal have ret til at ud -
trykke sig inden for lovens rammer. Hvad der er