Selve Demokratikanonen - HistorieWeb.dk

More documents

Recommendations

Info

6 Den westfalske fred Identifikation Trediveårskrigen (1618-1648) havde involveret næsten alle europæiske lande, kostet utallige menneskeliv og lagt byer og store landområder øde. Krigen afsluttedes formelt med den westfalske fredstraktat, der under udfoldelse af stort ceremoniel blev underskrevet den 24. oktober 1648 i de to westfalske byer Münster og Osnabrück. Fredsaftalen var resultat af en flerårig international fredskonference mellem repræsentanter for alle de krigsførende magter, og den kom til at danne grundlag for en helt ny europæisk verdensorden. Den westfalske fred satte formelt punktum for en af de mest ødelæggende og langvarige krige i Europas historie. Trediveårskrigen var nok på over fladen et uforsonligt opgør mellem katolikker og protestanter, men i realiteten var den domineret af anarkistiske krigsherrer, der betragtede krig som en kilde til personlig berigelse og et mål i sig selv. Krigens langvarighed og grusomhed var et skræmmende udtryk for, at monopolet på brugen af væbnet magt var gledet statslederne af hænde. Fredstraktaten understregede stærkt det statslige suverænitetsprincip og statsledernes forpligtelse til at stræbe efter fredelige konfliktløsninger i stedet for krigsmæssige afgørelser. Det var et markant udtryk for, at de verdslige magthavere omsider havde held til at sætte statsræson og verdslig lov og orden over anarkistisk voldsanvendelse og religiøs fanatisme. Derefter blev krig i langt højere grad end tidligere et instrument i statspolitikkens tjeneste og et redskab, som kontrolleredes af ansvarlige politiske beslutningstagere. Fredskonferencen var i sig selv et sigende ud - tryk for en ny tid. Hidtil havde det været almindeligt, at pave og kejser som de ypperste jordiske repræsentanter for guddommelig retfærdighed 24 fungerede som opmænd i internationale konflikter. Fredstraktaten i Westfalen var derimod et produkt af ligeværdige forhandlinger mellem diplo matiske repræsentanter for samtlige stridende parter. Metoden fra Westfalen kom til at danne mønster for alle senere store fredskonferencer i Europas historie. Med fredstraktaten i 1648 introduceredes et vigtigt nyt princip i den europæiske politiske virkelighed, nemlig princippet om tolerance både på det religiøse område og med hensyn til styreformer. Traktaten fastslog, at stater, der bekendte sig til forskellige trosretninger, skulle kunne leve fredeligt side om side, ligesom forskellige statsformer (monar kier, republikker eller blandingsformer) ikke skulle være nogen hindring for fremtidigt fredeligt samkvem. Traktatens stærke understregning af respekt for mangfoldighed og forskellighed på det praktiske plan blev siden sat på filosofisk formel af Baruch Spinoza og John Locke. Især Lockes krav om tolerance blev en vigtig del af det tankegods, der siden formede de demokratiske ideer. “Det westfalske koncept, der skabte lovmæssigt grundlag for voksende autoritetsudøvelse på statsligt plan, har også leveret grundtrækkene til strukturer og processer i det internationale samfund helt frem til nutiden. Suveræne stater er fortsat de dominerende aktører i det internationale samfund, og indholdet af international lov i formel forstand er resultat af staters frivillige handlinger”. DEN AMERIKANSKE STATSRETSEKSPERT PROFESSOR RICHARD A. FALK I ARTIKLEN THE INTERPLAY OF WESTPHALIA AND CHARTER CONCEPTIONS OF INTERNATIONAL LEGAL ORDER (PRINCETON 1969), S. 43.
Begrundelse Uanset at den westfalske fredskonference fandt sted i en tid, hvor demokrati endnu var et fremmedord i europæisk sammenhæng, er den alligevel en vigtig trædesten på Europas vej mod demokrati – af tre grunde: For det første brød fredsaftalen afgørende med det ældre ideal om kirke- og trosenhed i den kristne verden. I stedet satte den et fællesskab af suveræne territorialstater, hvis indbyrdes forhold reguleredes af verdslig folkeret. For det andet fastslog traktaten med stor klarhed den verdslige politiks forrang i forhold til det religiøse. For det tredje gjorde den klart, at fredelig sameksistens og problemløsning uden krig var et politisk mål i sig selv. Disse bestemmelser var alle vigtige forudsætninger for senere tiders udvikling i retning af demokrati. Ratifikationen af fredstraktaten på rådhuset i Münster den 24. oktober 1648. 25
Page 1 and 2: Demokrati kanon Udvalget til udarbe
Page 3: Demokratikanon Udvalget til udarbej
Page 6 and 7: Indhold Forord ved Anders Fogh Rasm
Page 8 and 9: Demokrati og demokratikanon Den 31.
Page 10 and 11: ■ Alexis de Tocqueville ■ John
Page 12 and 13: med juridisk gennemgang af relevant
Page 14 and 15: 1 Demokratiets rødder Identifikati
Page 16 and 17: 2 Lighedstanken Identifikation Med
Page 18 and 19: 3 Magna Carta og Bill of Rights Ide
Page 20 and 21: 4 Jyske Lov og Erik Klippings hånd
Page 22 and 23: 5 Reformationen Identifikation De k
Page 26 and 27: 7 Baruch Spinoza Identifikation Den
Page 28 and 29: 8 John Locke Identifikation John Lo
Page 30 and 31: 9 Oplysningstiden Identifikation Me
Page 32 and 33: 10 Charles de Montesquieu Identifik
Page 34 and 35: 11 Jean-Jacques Rousseau Identifika
Page 36 and 37: 12 Den amerikanske forfatning Ident
Page 38 and 39: 13 Statsborgerskab og medborgerskab
Page 40 and 41: 14 Trykkefrihed og samfundsdebat Id
Page 42 and 43: 15 Den franske revolution Identifik
Page 44 and 45: 16 N.F.S. Grundtvig Identifikation
Page 46 and 47: 17 Rådgivende stænderforsamlinger
Page 48 and 49: 18 Alexis de Tocqueville Identifika
Page 50 and 51: 19 John Stuart Mill Identifikation
Page 52 and 53: 20 Grundloven Identifikation Danmar
Page 54 and 55: 21 Den nationalliberale bevægelse
Page 56 and 57: 22 Bonde- og højskolebevægelsen I
Page 58 and 59: 23 Arbejderbevægelsen Identifikati
Page 60 and 61: 24 Den kulturradikale bevægelse Id
Page 62 and 63: 25 Kvindebevægelsen Identifikation
Page 64 and 65: 26 Systemskiftet Identifikation Val
Page 66 and 67: 27 Kanslergadeforliget Identifikati
Page 68 and 69: 28 Demokrati mod totalitarisme i me
Page 70 and 71: 29 Demokrati under anden verdenskri
Page 72 and 73: 30 Hal Koch og Alf Ross Identifikat
Page 74 and 75:
31 Identifikation I 1949 blev Europ
Page 76 and 77:
32 Folkeafstemningen om EF Identifi
Page 78 and 79:
33 Salman Rushdie-sagen Identifikat
Page 80 and 81:
34 Murens fald Identifikation Om af
Page 82 and 83:
35 Europatraktaterne Identifikation
Page 84 and 85:
Præsentation og formidling Udvalge
Page 86 and 87:
4. Demokratikanon som inspirationsk
Page 88 and 89:
es offentligt, og alle kan selv sig
Page 90 and 91:
Folkeafstemning som beslutningsproc
Page 92 and 93:
FN’s Generalforsamling i New York
Page 94 and 95:
ler politikere over for en udfordri
Page 96 and 97:
Kanonoversigt 1 Demokratiets rødde
Page 98 and 99:
Liste over illustrationer 4: Keld N
Page 100 and 101:
Demokratikanon Forfattere: Udvalget
show all

Selve Demokratikanonen - HistorieWeb.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?