Repertoiret 2010 - DATS

Han har i hvert fald lært lektien: Han er lykkelig som marionetdirektør med et personale
der ikke diskuterer hans dømmekraft, så hellere undvære ånden.
Er det så alt han har lært? Er det hele pointen? Nej, for han må have fået en fornyet respekt
for dukkernes og teatrets kraft. I hvert fald sætter han sig tungt på marionetkassens låg –
som for at sikre sig at dukkerne ikke slipper ud, slipper fri. Og får kroværten til at skaffe
sig en forsvarlig hængelås at sætte på kassen.
Har mødet med studenten og mareridtet om lykken så kuet ham? Slet ikke. Han er blevet
hjulpet igennem, er på vej mod noget nyt, og skal ud og have fingrene i ”impulsen over
alle impulser!” Spørgsmålet er så om det kan lade sig gøre med det gamle, begrænsede
marionetensemble – når der ”nu skal ganske andre boller på fortællesuppen”.
”Marionetspilleren” er et stykke med mange bunde og lag. Om, som forfatteren selv siger,
den hårfine grænse mellem menneske og dukke. Om kunstnerisk – ”guddommelig”‐
skaben og den absolutte beherskelses grænser.
Og om kunstens, inspirationens kilder og den pris kunsten kan kræve af sine udøvere når
kravet er at skabe ”Kunst for konger – mindre kan ikke gøre det”.
I sin kompleksitet, er det er også et krævende stykke, der kræver tid, fordybelse og omhu.
Ordene er ofte dobbelte og drilske og der skal arbejdes bevidst og præcist med dem, for at
yde de mange lag retfærdighed.
Scenisk er kravene enkle. Men lyset spiller en væsentlig rolle.
Endelig skal der også lægges omhu i paralleliteten mellem marionet‐ og
skuespillerensemble ‐ i karaktertegningen ‐ både hvad angår kostumer og kropssprog.
DATS - Landsforeningen for dramatisk virksomhed Repertoiret 2010