Nehemias' mur fundet - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk 

Nr. 1 | Marts 2008 | 19. årgang 

ET SpAdESTik dyBErE 

i BiBELEnS vErdEn 

Tiberias 

– den glemte bibelske by 

Side 3 | Tiberias – den glemte bibelske by 

Side 10 | på sporet af Goliat 

Side 13 | Besøg på Tell es-Safi 

Side 14 | Tugt og utugt 

Bagsiden | nehemias’ mur...

Årsmøde i SBA 

Lørdag den 12. april 2008 kl. 15.30-17.45 i Nazaret Kirke, Ryesgade 105 B på Østerbro i København 

Fra Josva til Nebukadnesar - Hvad ved vi historisk-arkæologisk om Israel? 

(… et spændende input til din bibellæsning) 

Nicolai Winther-Nielsen og Jens Bruun Kofoed giver en statusrapport over, hvordan arkæologien indtil nu har belyst perioden 

fra Israel erobrede Kana’ans land under Josva til Nebukadnesar førte folket i eksil i Babylon. 

Underviserne er begge lektorer i Gammel Testamente på Dansk Bibel-Institut. 

PRogRAM 

15.30 Velkomst ved formand for SBA, Klaus Vibe. 

1. undervisningsdel ved Nicolai Winther-Nielsen. 

16.30 Pause 

16.45 2. undervisningsdel ved Jens Bruun Kofoed. 

Nyt fra SBA. 

17.45 Årsmødet er slut. 

Der er efterfølgende mulighed for at spise pizza (40 kr.). 

Bestilling ved årsmødets start. 

Alle er meget velkomne, og årsmødet er gratis! 

MINdRe ABoNNeMeNTSSTIgNINg 

Selskab for Bibelsk Arkæologi 

Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding 

Tlf. 4826 3855 

E-Mail: info@bibelskarkaeologi.dk 

Internet: www.bibelskarkaeologi.dk 

Bank: Sydbank konto 7920-1014 846 

Norge: Den norske Bank 7877.06.93402 

Redaktion: 

Morten Hørning Jensen (ansv. red.), 

Hartvig Wagner (red. sekr.), 

Carsten Vang 

Forsidefoto: 

Fra udgravningen af Tiberias 2005. 

Foto: Morten Hørning Jensen. 

Links i TEL: 

De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, 

hvor der kan læses mere. Disse links er samlet 

på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. 

Layout: 

DANgrafik, Herning, dryp.dk 

Tryk: 

Økotryk, Videbæk 

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer 

af Selskab for Bibelsk Arkæologi. 

Kontingent: 

Danske kr. 155,- / norske kr. 170,- 

(For unge under 26 år: kr. 105,- / norske kr. 115,-). 

Kontingent opkræves via PBS først på året. 

Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA. 

Jens Bruun Kofoed 

Nicolai Winther-Nielsen 

Medlemskab af SBA indbefattet abonnement på TEL for 2008 stiger til kr. 155 (kr. 105 for unge u. 26 år). Stigningen skyldes 

ud over almindelig prisregulering især øgede forsendelsesomkostninger hos post danmark på næsten 30 procent. 

Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets 

tips- og lottobevilling. 

Selskabets bestyrelse: 

Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), 

tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk 

Postdoc, ph.d., cand.theol. 

Morten Hørning Jensen (redaktør), 

tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk 

Stud.theol. Christian Rasmussen, 

tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk 

Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), 

tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk 

Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller 

(webmaster), 

tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk 

© SBA og artiklernes forfattere. 

Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. 

ISSN 0905 - 5827 

Tiberias 

– den glemte bibelske by 

Under udgravningen af Tiberias i 2005 

fandt dette udgravningsteam resterne af en 

paladslignende bygning fra det første år- 

hundrede, som udgravningslederen, Yizhar 

Hirschfeld, foreslog kunne være Antipas’ pa- 

lads. Foto: Morten Hørning Jensen. 

Af ph.d., cand.theol., Morten Hørning Jensen 

Tiberias er en moderne israelsk by, nok mest kendt for 

sine Skt. Petersfisk, Jesusbåde og kvælende sommervar- 

me! Mindre kendt er det, at den et spadestik eller to un- 

der overfladen gemmer på en spændende historie, der ta- 

ger sin begyndelse samtidig med, at Jesus og hans disciple 

boede en kort sejlads derfra i Kapernaum. I denne artikel 

skal vi gå Tiberias’ historie efter i sømmene for at finde 

et svar på, hvorfor denne ’bibelske by’ trods dette ikke er 

nævnt i evangelierne. Undgik Jesus og hans disciple mon 

den nye storby grundlagt af Herodes Antipas? 

2 Selskab for Bibelsk Arkæologi www.bibelskarkaeologi.dk 

3

gRAVe og TVANgSFLyTNINgeR 

Mens mange byers ældste historie fortaber 

sig i tåge, kan vi takke den jødiske 

historieskriver Josefus for, at vi ved lidt om 

Tiberias’ omtumlede start på livet. 

Historien om Tiberias begynder ved 

Herodes den Stores død år 4 f.Kr. Som 

konge over hele Israel havde han lavet det 

ene store byggeri efter det andet overalt 

i riget – bare ikke i Galilæa. Et nyt kapitel 

i Galilæas lange historie begyndte derfor 

den dag, Herodes’ søn, Herodes Antipas, 

ankom til området som nyudnævnt fyrste 

over Galilæa. 

Antipas slog sig først ned i Sepforis, 

men da en ny kejser bliver indsat i Rom i 

år 14 e.Kr., Tiberius, besluttede han sig for 

at vinde denne kejsers gunst ved at anlægge 

en helt ny by til hans ære: Tiberias! 

Josefus fortæller, hvordan Antipas ”byggede 

den i det bedste område af Galilæa 

ved Genesaret sø”, et område med varme 

bade. 

Så langt så godt. Men det viste sig, at 

der var en grund til, at der ikke tidligere 

var blevet anlagt en by på dette fordelagtige 

sted: Der lå nemlig en gravplads i 

området og, som Josefus bemærker, så er 

et sådant område urent ifølge Moseloven. 

Antipas måtte derfor tvangsflytte folk og 

frigive slaver for overhovedet at få fyldt 

sin nye by op! 

Men fyldt blev den, og for at fejre 

dette trykte Antipas en mønt-serie med 

indskriften, Tiberias. Det er første gang, vi 

har byens navn på skrift. 

PALAdSAFBRæNdINg og oPRØR 

Josefus fortæller os kun ganske lidt om 

Tiberias’ fortsatte skæbne i det første 

århundrede, men dog nok til, at vi aner, 

hvordan byen deltog i den dramatiske 

jødiske opstand, der førte til templets 

ødelæggelse i år 70 i Jerusalem. 

Flere forskellige fraktioner kæmpede 

under opstanden om magten i Tiberias, så 

byen var truet af en indre borgerkrig. Én 

fraktion, de særligt nidkære, havde f.eks. 

held til at brænde Herodes Antipas’ palads 

ned til grunden efter at have plyndret det 

for kostbarheder og sølvmønter. 

Påskuddet var, at Antipas havde smykket 

sit palads med billeder af levende 

dyr, som mange jøder på dette tidspunkt 

opfattede som et brud på det andet bud 

om ikke at lave sig et billede af noget 

levende væsen. 

Senere fik en mere moderat fraktion 

overhånd, og da den romerske general 

Vespasian stod foran Tiberias, lukkede de 

ham beredvilligt ind, og Tiberias undgik 

på den måde andre byers skæbne, som 

Gamla og Jotapata (Yodfat), der blev revet 

ned sten for sten. 

de SKRIFTLæRdeS By 

Da støvet havde lagt sig efter Jerusalems 

ødelæggelse år 70, begyndte en helt ny 

tid for jøderne i Israel, der efterhånden 

gjorde Galilæa til det nye centrum. 

Templets ødelæggelse var intet mindre 

end et chok, som kun én af de forskellige 

jødiske grupper på Jesu tid overlevede 

Antipas trykte denne mønt for at fejre grundlæggelsen af Tiberias. På den venstre side står der: 

Herodes landsfyrsten. På den anden side står der: Tiberias. © David Hendin. 

– nemlig den farisæiske retning. Det var 

ud fra den, at den rabbinske bevægelse 

voksede, der sikrede jødedommens overlevelse 

i en voldsom turbulent tid. 

Midlet til dette var frem for alt nedskrivningen 

af den mundtlige lov, først 

i skriftet Mishnah og senere i skriftet, vi 

kender som den Palæstinensiske Talmud. 

Disse to skrifter er de to vigtigste skrifter i 

moderne jødedom, og netop den Palæstinensiske 

Talmud er ifølge traditionen 

blevet nedskrevet i Tiberias. 

De rabbinske traditioner fortæller, 

hvordan ledelsen af det rabbinske patriarkat 

flyttede fra by til by i Galilæa, indtil 

Rabbi Johanan i 235 grundlagde den store 

rabbinerskole, bet midrash ha-gadol, i 

Tiberias. Her blev Talmud nedskrevet, og 

det gør Tiberias til en af de vigtigste byer i 

den jødiske historie! 

Dele af paladsbygningen fra det første 

århundrede efter endt udgravning. Foto: 

Morten Hørning Jensen. 

Rabbi Johanans rabbinerskole? 

Under udgravninger af Tiberias’ gamle bycentrum (lokaliseret lige syd for den moderne by) har arkæologer afdækket en stor 

basilika. Først troede man, det var en kristen kirke, men som udgravningerne skred frem, opdagede man, at flere af de normale 

kristne kendetegn ikke var til stede. den nu afdøde udgravningsleder, yizhar Hirschfeld, foreslog derfor, at denne store bygning 

på ca. 4.000 m 2 er intet mindre end rabbi Johanans store synagoge og rabbinerskole, der er nævnt mange gange i den palæstinensiske 

Talmud. rygtet om dette fund spredte sig hurtigt blandt religiøse jøder, der i dag besøger stedet i stort antal. 

Dele af det bygningskompleks, der udpeges som den store rabbinerskole i Tiberias, hvor den Palæstinensiske Talmud efter traditionen blev 

samlet. Foto: Morten Hørning Jensen. 


5

Korsfarernes bymur indgår stadig i Tiberias’ 

bybillede. Foto: Erik Hougaard. 

FRA JoRdSKæLV TIL ModeRNe By 

Tiberias vedblev at være et jødisk centrum nogle århundreder 

endnu, men kraftige jordskælv lagde ved flere lejligheder byen i 

ruiner. 

I det 7. århundrede overgik hele Palæstina til muslimsk herredømme, 

som rådede frem til korsfarerne erobrede landet i 1099. 

De kom også til Tiberias og fandt byen i ruin. Derfor genopbyggede 

de byen nord for den gamle romerske by. Det er ruinerne efter 

deres by, man som besøgende ser i dag ved ankomsten til byen 

fra syd. De gamle romerske ruiner fik derimod lov til at sande til 

og vente på den moderne arkæologis spade. 

Tiberias’ moderne historie tager sit udgangspunkt i 1912, hvor 

den første koloni blev etableret udenfor korsfarerbyens mure. 

I dag er Tiberias den 5. største by i Israel og har stadig en stor 

procentdel af skriftlærde jøder, opdelt i forskellige ortodokse og 

ultraortodokse fraktioner. 

TIBeRIAS PÅ JeSU TId – HVAd LæReR ARKæoLogIeN oS? 

Hvordan mon Herodes Antipas’ Tiberias så ud? Hvilket syn mødte 

Jesus og disciplene, når de kom igennem eller sejlede forbi Tibe- 

Læs mere... 

Mere om de igangværende udgravninger kan læses på hjemmesiden: 

http://www.tiberiasexcavation.com/ 

Mere om Tiberias’ historie kan findes i den fine guide udgivet 

af israel Antiquities Authorities, A Guide to Antiquity 

Sites in Tiberias. 

Mere om Herodes Antipas kan læses i TEL 2007-2. 

rias, som de trods alt boede kun en kort sejlads væk fra? 

Det er spørgsmål som disse, arkæologien kan besvare ud fra 

efterhånden mange års udgravninger. Der tegner sig et omrids af 

en mindre storby, der rummede nogle af de almindelige kendetegn 

på græsk-romerske handelsbyer, dog uden at være prangende 

og have samme størrelse som f.eks. Cæsarea ved Havet. 

Under udgravninger i 1973-74 ikke langt fra det nuværende 

Holiday Inn hotel syd for den moderne by, fandt Gideon Foerster 

fundamentet af en stor monumental port med to runde tårne på 

hver 7 meter i diameter. Porten var oprindelig fritstående og blev 

ikke brugt til byens forsvar, men tjente til at signalere til rejsende, 

at nu kom man til en handelsby. Den er dateret til det første 

århundrede og kan have været en del af Antipas’ Tiberias. 

Det samme gælder den handelsgade, cardoen, der tog sit 

udgangspunkt ved indgangsporten og løb hele vejen igennem 

byen. En sådan handelsgade var et andet typisk træk ved en 

græsk-romersk storby, der til forskel fra mindre byer og landsbyer 

havde et marked. Vi ved også fra Josefus, at Antipas udpegede 

sin nevø, Herodes Agrippa, der senere blev konge (jf. ApG 12) til 

’markedsopsynsmanden’. Opgaven for en sådan var at holde øje 

med vægtene, så butiksejerne brugte korrekte blylodder til vejning 

af varerne. Han sad derfor inde med byens referencevægtlodder, 

og ganske sensationelt har ét af disse overlevet frem til i dag. 

Det er et lille fladt blylod med en indskrift, der siger, at blyloddet 

tilhører markedsopsynsmanden under Herodes Antipas. 

Som nævnt ovenfor, beskriver Josefus kun én af Antipas’ 

bygninger i Tiberias, nemlig hans palads. Moderne udgravere 

har derfor været ivrige efter at finde netop dette. I 2005 vakte 

det således opsigt, da arkæologen Yizhar Hirschfeld fandt et flot 

marmorgulv i en stil, der ellers stort set kun er fundet i Israel i 

andre bygninger fra Herodesdynastiet. Gulvet var dog ødelagt 

næsten fuldstændigt af senere bygninger og fundet i kælderen til 

et senere bygningskompleks. 

Sådan kan Tiberias have set ud, da den nåede sit klimaks i 3.-4. 

århundrede. Tegning: © Dov Porotsky. 


7

Under udgravninger i 1970’erne fandt man fundamentet til noget, som i sin tid dannede et imponerende indgangsparti til Tiberias fra syd. I dag er 

det (desværre) dækket til igen. Illustration: © Israel Antiquities Authority. 

Det eneste man kan sige med nogenlunde 

sikkerhed er, at der i det første århundrede 

lå en flot villa her med storslået 

udsigt ud over Genesaret sø. Om det var 

Antipas’ palads eller ej, og om det var her 

Herodias’ datter dansede for Antipas, som 

Hirschfeld foreslog, kan naturligvis ikke 

vides! 

Endelig blev der i 2002 og 2005 

fundet rester af, hvad der efter al sand- 

Under udgravninger i 2002 og 05 fandt man 

fundamentet til hvad, der efter al sandsyn- 

lighed var Tiberias’ stadion i det første år- 

hundrede. I dag er resterne dækket til igen. 

Foto: Jan Højland. 

synlighed var Tiberias’ stadion i det første 

århundrede, også omtalt hos Josefus. Det 

var anlagt lige nord for den antikke by helt 

ned til søbredden og anslås af udgraveren 

til at have haft en længde på ca. 100 m. 

Til sammenligning var Herodes den Stores 

stadion i Cæsarea hele 300 m langt. Her 

kunne Tiberias’ indbyggere fornøje sig 

med hestevæddeløb, atletiske konkurrencer 

og måske også de mere bestialske 

gladiator- og dyrekampe. 

TIBeRIAS – deN gLeMTe By? 

På den vestlige side af Genesaret Sø lå 

der således på Jesu tid en nyanlagt storby 

til ære for kejseren i Rom. Mens den kun 

var af mindre målestok i sammenligning 

med de herodianske storbyer som Cæsarea 

ved Havet, Sebaste i Samaria eller 

Jerusalem i Judæa, så var den bestemt en 

helt anden oplevelse end Galilæas små 

landsbyer som f.eks. Kapernaum, Korazin, 

Kana og Nazaret. 

I Tiberias kunne græsk-romersk livsstil 

opleves på første hånd i form af handelsgader, 

markeder, offentlige bade og 

underholdning på et stadion. Samtidig 

var byen som enhver anden regional 

hovedstad centrum for al trafik rundt om 

søen. Det er vanskeligt at forestille sig, 

at jøderne i dette område ikke med jævne 

mellemrum har haft et ærinde her. 

Det er derfor et ganske godt spørgsmål, 

hvorfor Tiberias ikke er nævnt i 

evangelierne! Selvom vi i Joh 6,23 læser, at 

der kom både fra Tiberias for at opsøge 

Jesus ved Kapernaum, og at Genesaret sø 

ét sted kaldes for ”Tiberias Sø” (Joh 6,1), 

så hører vi aldrig om, at Jesus skulle have 

besøgt Tiberias. Hvad kan det skyldes? 

JeSUS og ByeN 

Det er der givet flere forklaringer på. På 

den ene side kan man sige, at et sådant 

manglende besøg ikke skal tillægges 

den store betydning, for faktisk rummer 

Jesu forkyndelse en hel række billeder 

og metaforer fra bylivet: en bank (Luk 

19,23), brede gader og torve (f.eks. Matt 

6,5; 20,3, Luk 7,32), en port (Luk 13,24), 

en dommer, fangevogter og fængsel (Luk 

12,58) og andre. 

Vi læser også, at Jesus besøgte både 

”landsbyer og byer og gårde” (Mark 6,56), 

og hverken Tiberias eller Galilæas anden 

storby, Sepforis, fordømmes i modsætning 

til Kapernaum, Betsajda og Korazin (Luk 

10,13-16). Jesus var altså ikke vendt mod 

bylivet som sådan. 

HeRodeS ANTIPAS’ RæVeHULe 

Men på den anden side tyder noget på, 

at Jesus havde én god grund til at undgå 

netop Tiberias i hvert fald til sidst i sit 

liv, efterhånden som rygtet om ham blev 

stærkere og stærkere, nemlig ’ræven’ 

Herodes Antipas (Luk 13,32)! Antipas var 

ellers meget interesseret i at møde Jesus 

i Galilæa (jf. Luk 9,9), og da det endelig 

skete i Jerusalem, blev han ”meget glad” 

(Luk 23,8). 

Men i Galilæa søgte Jesus at undgå 

et møde med Antipas. En fra Jesu familie, 

Johannes Døberen havde allerede været i 

audiens, og det kostede ham hovedet (Matt 

14,1-12)! Matthæus understreger ligefrem, 

at da Jesus fik det at vide, gik han ombord i en båd og søgte væk til 

andre egne (14,13). 

Ifølge farisæerne var Antipas i virkeligheden ude på at slå 

Jesus ihjel (Luk 13,31)! Det kunne der være god grund til, for som 

klienthersker, var det Antipas’ fornemste opgave at holde ro og 

orden i sit område på romernes vegne, og den største trussel 

mod det var netop store folkemængder samlet omkring en religiøs 

leder (jf. ApG 5,36-37). 

Så var Jesus nogensinde på marked eller sightseeing i Tiberias? 

Ja, et godt gæt synes at være, at det er meget muligt, især 

i perioden før Døberen blev henrettet, også selvom det som så 

meget andet fra Jesu liv ikke er nedskrevet (jf. Joh 21,25). Fra 

evangelierne ved vi, at Jesus mødtes med personer af enhver 

status, og i Luk 8,3 nævnes det endda i forbifarten, at selv en 

Johanna, gift med én af Antipas’ højeste embedsmænd, Kuza, var 

discipel af ham. Kuza må i sagens natur have boet og arbejdet i 

Tiberias. 

RIgdoM og dØVe ØReN 

Selvom Jesus på den måde var kendt med høj og lav i sit samfund, 

advarer han gentagne gange om faren ved rigdom, magt 

og ære. I dette bliver Tiberias med dens fornemme bygninger og 

Antipas med sine fornemme klæder en påmindelse til os med 

endnu mere prangende rigdom om, at det for en kamel er lettere 

at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Himmeriget 

(Matt 19,24). 

Da Antipas til sidst møder Jesus i Jerusalem og gerne vil se 

ham gøre et mirakel, da er Jesus tavs (Luk 23,8-12). Faktisk er det 

det eneste sted i evangelierne, at Jesus nægter at tale med en 

person! På den måde bliver Antipas et eksempel på, hvordan man 

kan både se og høre uden at forstå og fatte (Mark 4,12), hvis der 

er noget i vores liv, som f.eks. rigdom, der hindrer os i at tro og 

tage Jesus på ordet! 

Ny BALLAde oM TALPIoT-gRAVeN 

Sivet, Tiberias og Antipas 

Ud over Luk 13,32, hvor Jesus 

kalder Antipas for en ræv, 

er der ét sted mere, hvor han 

efter al sandsynlighed udtaler 

sig direkte om ham, nemlig 

i Matt 11,7-8 (jf. Luk 7,24-25). 

Jesus modstiller her Johannes 

døberen med folk i fornemme 

klæder, der bor i kongeslotte. 

Set i sin historiske sammenhæng 

er Jesus meget tæt på 

en direkte kritik af Antipas i 

hans fine palads i Tiberias. At 

det var Antipas, Jesus havde i 

tanke, stod sikkert helt klart for 

de første tilhørere, da han kalder 

Johannes’ modpart for ”et 

siv, der svajer for vinden”. Sivet 

var nemlig det symbol, som 

Antipas havde prydet sin første 

Tiberias-mønt med! det var et 

stolt symbol, der sendte et signal 

om, at byen var grundlagt 

et frugtbart sted med masser af 

ferskvand. Så selvom sivet for 

moderne mennesker minder 

om noget svagt og ustabilt, så 

var pointen tydelig for en galilæer: 

Antipas er sivet. 

Sivet var et kendt symbol 

for Galilæas sø. Ud over 

at pryde Antipas’ første 

Tiberias-mønt findes det 

også i en mosaik fra det 

4. århundrede i Tabgha. 

Foto: Morten Hørning 

Jensen. 

For nyligt blev der afholdt en tre dages konference i Jerusalem om den såkaldte ’Jesusgrav’ i Talpiot i Jerusalems sydlige 

bydel. Over 50 af verdens førende arkæologer og historikere søgte her at vende detaljerne i denne spegede historie for 

at se, om enighed kunne nås. Som tidligere omtalt i TEL 2007-2 (s.16) drejer sagen 

sig i al sin korthed om et fund gjort i 1980 af en række benkister, hvorpå der 

er indgraveret nogle navne, herunder Josef og Jesus. dette fik en kendt Hollywoodinstruktør 

allieret med en bibelforsker til sidste år at lave en film, der hævder, at 

graven tilhørte Jesu familie, og at én af kisterne er selve Jesu kiste! 

Hvis denne konference skulle afklare dette spørgsmål, blev den årets første 

store fiasko! Efterfølgende har avisspalterne glødet mellem, hvad der viser sig at 

være en lille gruppe af tilhængere, og så det store flertal af konferencens deltagere, 

der følte sig snydt og taget til indtægt for en efterfølgende udlægning i 

pressen gående på, at kisten måske er Jesu kiste. 17 af dem underskrev ligefrem 

en erklæring mod denne udlægning i pressen med en afvisning af, at det på nogen 

måde er sandsynliggjort, at Jesu grav er fundet. 

Læs mere om hele denne debat via linkene på TELs linkside på 

www.bibelskarkaeologi.dk. 

Fra præsentationen af Talpiot- 

benkisterne. Foto: Polfoto. 


9

Af prof. Aren M. Maeir, Bar-Ilan Universitetet, Tel Aviv 

Middelhavet 

På sporet af goliat 

Udgravningerne af Tell es-Safi/gat 

Den store tel, Tell es-Safi, set fra syd. Efter de fleste sagkyndiges mening gemmer tellen på resterne af filisterbyen Gat, Goliats hjemby. 

Foto: © www.bibleplaces.com 

I løbet af de sidste 30 år har arkæologiske udgravninger 

givet os mange oplysninger om filistrene i bibelsk tid. Ja, 

man har faktisk udgravet tre af filistrenes byer, og fa- 

scinerende sider af deres kultur er kommet for dagen. I 

denne artikel præsenteres en ny udgravning af filister- 

byen gat, hvor kæmpen goliat kom fra. dette giver os 

mulighed for at fornemme noget af den virkelighed, der lå 

bag israelitternes langvarige og seje kamp for overlevelse 

mod filistrene. 

Gaza 

Ashdod 

Ashkalon 

0 10 

km 

Ekron Jerusalem 

Gat 

20 

Betlehem 

Hebron Dødehavet 

Gat og de fire andre filisterbyer. Kortskitse: Hartvig Wagner 

HVeM eR BANge FoR goLIAT FRA gAT? 

Selvom der tidligere er foretaget grundige udgravninger af de tre 

store filisterbyer, Ashkalon, Ashdod og Ekron, så vidste man ikke 

meget om Goliats hjemby, Gat, før vi påbegyndte vores projekt. 

Ud fra den bibelske tekst kunne det se ud, som om Gat var 

den vigtigste af filistrenes byer i den tidlige periode af deres 

historie. Det var fra Gat, filistrenes berømmelige kæmpe Goliat 

kom, som David havde held til at nedlægge med sin slangebøsse. 

Ligeledes var det kongen af Gat, Akish, som den unge David flere 

gange søgte tilflugt hos, da han flygtede for kong Sauls vrede 

(1 Sam 21,11-15; kap. 27-29). 

Selv om forskerne engang var uenige om Gats nøjagtige beliggenhed, 

mener de fleste i dag, at den lå på det sted, der kendes 

som Tell es-Safi. Tellen, der ligger ca. halvvejs mellem Jerusalem 

og Ashkalon, er et af de største udgravningssteder i Israel på ca. 

50 ha. Stedet har været kontinuerligt beboet fra kalkolitisk tid 

(5. årtusind f.Kr.) og indtil vor tid. Det rummer derfor et væld af 

arkæologisk materiale fra alle perioder. 

Selv om højens imponerende størrelse og arkæologiske potentiale 

blev bemærket i forrige århundrede, er der indtil for nylig 

ikke foregået ret meget arkæologisk forskning på stedet. Bortset 

fra et kort, to-ugers udgravningsarbejde i 1899 udført af Bliss og 

Macalister, har der kun været kortvarige besøg og ulovlige udgravninger 

på højen. 

NyT SToRT PRoJeKT INdLedT 

For at råde bod på denne situation begyndte der under min 

ledelse et arkæologisk projekt på stedet i 1996. Efter en indledende 

overfladeundersøgelse, der havde til formål at definere og 

planlægge det fremtidige arbejde, begyndte de egentlige udgravninger 

i 1997. 

Siden da (1997-2007) har man gjort forbløffende righoldige 

fund, som tyder på, at udgravningerne, der efter al sandsynlighed 

vil fortsætte i adskillige årtier, vil blive blandt de mest betydningsfulde 

i den sydlige Nærorient. I projektets første fase har vi gjort 

bemærkelsesværdige opdagelser, som uden tvivl vil fortsætte i 

årene fremover. 

SeNSATIoNeLT FUNd 

Allerede ved begyndelsen af vort feltarbejde gjorde vi et usædvanligt 

fund. Ved hjælp af luftfotografier opdagede vi eksistensen 

af en hidtil ukendt, menneskeskabt rende, en “voldgrav”, 

der omgiver udgravningsstedet. Denne grav, der er 2,5 km lang, 

godt 8 meter bred og mere end 5 meter dyb, omgiver højen på 

tre sider. Det antages, at dette unikke fænomen er en del af et 

belejringssystem, som den belejrende hær har brugt for at hindre 

de indespærrede i at flygte fra den belejrede by. 

I 2001 kunne vi med sikkerhed datere dette fænomen til den 

yngre jernalder (o. år 800 f.Kr.). Det forekommer nu sandsynligt, 

at det kan stamme fra aramæernes belejring af Gat (2 Kong 

12,18). 

VeLBeVARede geNSTANde 

Et andet fund af stor betydning blev gjort i 1998. På det centrale 

udgravningsområde, umiddelbart under jordoverfladen, udgravede 

vi et lag, der var fuldstændig tilintetgjort af flammer. I dette lag 

fandt vi huse, der var faldet sammen under ødelæggelsen. Derved 

blev alle de oprindelige genstande, som lå i dem, forseglet. 

Laget indeholdt usædvanlig mange velbevarede genstande, bl.a. 

flere hundrede lerkar af forskellige arter, størrelser og funktioner, 

hvoraf nogle har været til opbevaring, andre til tilberedning 

og servering af mad, og andre igen til kultiske formål. 

Desuden var der forskellige andre genstande så som 

elfenbensdekorationer og metalvåben. Alt i alt kaster 

disse fund et lys over dagliglivet i Israel i den bibelske 

periode. Denne ødelæggelse kan forbindes med det 

To arbejdere står i den grav, som har omgivet byen Gat. Voldgraven 

skulle ikke holde fjenden ude; men den var tværtom bygget af en 

fjendtlig hær for at spærre byens indbyggere inde. © BAR 2001/6 

Et lille udvalg af de mange typer lertøj, som er fundet. Dette er ke- 

ramik til hverdagsbrug, fra store forrådskar til små kander. © BAR 

2001/6 

ovenfor nævnte belejringssystem og har forbindelse med den aramaiske 

belejring og erobring af stedet. Interessant nok er denne 

begivenhed kun lige akkurat omtalt i den bibelske tekst (2 Kong 

12,18 og Amos 6,2). 

LyS oVeR VIgTIge BIBeLSKe BeReTNINgeR 

Det er interessant, at disse fund kan dateres til en meget vigtig 

periode, nemlig det 9. årh. f.Kr. Dette er tiden umiddelbart efter, 

at Davids og Salomos “forenede kongerige” blev delt i Nordriget, 

Israel, og Sydriget, Juda. Nogle forskere har for nylig sat 

spørgsmålstegn ved pålideligheden af oplysningerne 

om denne periodes begivenheder, som de skildres 

i Bibelen. Man har således hævdet, at der ikke er 

meget – om overhovedet noget – materiale med 

tilknytning til denne periode. 

I lyset af de overordentlig rige fund, der er 

gjort ved Tell es-Safi, ser det imidlertid ud til, at 

denne periode – i det mindste fra en arkæologisk 

synsvinkel – er ganske godt repræsenteret 

ved denne udgravning. Hertil kan man føje, at 

de rige fund ser ud til at støtte det synspunkt, 

at Gat faktisk spillede en fremtrædende 

rolle blandt filistrenes byer i de tidligste 

stadier af deres historie. 

goLIAT – eT KeNdT NAVN 

Udgravningens resultater har 

kastet lys over et fascinerende 

emne, nemlig hvordan, 

hvornår og hvorfor filistrenes 

kultur ændrede sig. 

Lerfigur af en kvinde, som holder 

sine bryster (10.-9. årh. f.Kr.). Disse 

figurer var meget udbredte, også i 

Juda. En tolkning er, at de repræ- 

senterer gudinden Ashera. © BAR 


11 

2001/6

Filistrene kom oprindelig fra det ægæiske 

område, men slog sig ned i Kana’an i begyndelsen 

af jernalderen (ca. 1200 f.Kr.). 

Efter at de havde bosat sig i området, 

gennemgik de en gradvis kulturel ændring, 

idet de på den ene side fastholdt nogle af 

deres oprindelige kulturelle træk. På den 

anden side indoptog de også meget af 

den lokale kultur, bl.a. det lokale semitiske 

sprog, hvilket man har fundet spor af i 

udgravningerne. 

Som eksempel kan nævnes, at vi i 

2005 fandt den til dato tidligst kendte 

filistæiske inskription skrevet med alfabetskrift. 

Som man har kunnet læse i verdenspressen, 

er denne inskription et ganske 

spændende fund, idet den omtaler to 

navne (alwt og wlt), der etymologisk set 

svarer til den oprindelige, ikke-semitiske 

form af navnet Goliat! Eftersom inskriptionen 

stammer fra ca. 950 f.Kr., kommer 

den kun få årtier efter tvekampen mellem 

David og Goliat! 

LyS oVeR MANge PeRIodeR 

I de seneste sæsoner har vi kunnet 

blotlægge væsentlige dele af det imponerende 

ødelæggelseslag. Andre arkæologiske 

lag, der har relation til perioderne før 

og efter dette ødelæggelseslag, er blevet 

på potteskåret ses to navne ridset 

ind med et hårdt instrument. det 

første af navnene (læst fra højre) 

består af de fire bogstaver: e -L-W-T, 

som if. Maeir ligger tæt op af navnet 

Goliat. navnet er i sig selv ikke 

kana’anæisk, men snarere indoeuropæisk. 

Hvis Maeir har ret i sin tolkning, 

som stadig er noget omdiskuteret, 

viser fundet, at navnet Goliat 

var et almindeligt navn i Gat i perioden 

10.-9. årh. f.kr. 

På dette potteskår er skrevet to navne, hvoraf 

det ene minder om navnet ”Goliat”. © Aren 

Maeir og BAR 2006/2 

Dette lertøj fra filistrenes første fase på tell es-Safi (1200-1000 f.Kr.) er typisk. Lertøjet er malet 

i røde og sorte farver, ofte med fugle som dekoration. © BAR 2001/6 

opdaget, hvilket igen understreger det 

store potentiale og den store betydning, 

som fremtidige udgravninger vil have. Vi 

har nu en næsten komplet stratigrafisk 

(lagdelt) sekvens, der strækker sig fra 

Senbronze II (13. årh. f.Kr.) til den sene 

jernalder (ca. slutningen af det 8. årh. 

f.Kr.), og derudover lag fra Tidligbronze III 

(ca. 2800-2200 f.Kr.). 

Blandt de spændende fund fra 

2006-sæsonen kan vi nævne fundet af 

et imponerende fæstningsværk fra Mellembronze 

II (ca. 17.-16. årh. f.Kr.), en 

kort egyptisk inskription fra slutningen af 

Senbronzen (ca. 1200 f.Kr.), et værksted 

med ben-redskaber fra jernalderen, en 

filistæisk grav og forskellige andre spændende 

fund. 

SPæNdeNde oPdAgeLSeR I VeNTe 

I de kommende sæsoner har vi planer 

om at forsætte udgravningen af lag, der 

stammer fra disse forskellige faser, med 

Besøg på Tell es-Safi 

særlig vægt på Mellembronzen, Senbronzen 

og den tidlige jernalder. Derudover 

vil vi fortsætte med at studere resterne af 

set fra nord. denne store tell gemmer efter alt at 

belejringsgraven og relaterede elementer, 

dømme på resterne af byen Gat. © Hartvig Wagner 

gatTellen 

idet vi håber at finde andre komponenter 

så som lejre, fæstningsværker, osv. 

Vi vil også fortsætte med at udgrave 

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning 

yngste tegn på højens store strategiske betydning gennem mange 

område F, et relativt nyt område, der er 

århundreder. 

blevet åbnet nær toppen af tellen (hvor vi 

Fra toppen kunne man i tellens østlige ende se frem mod 

allerede er kommet til lag fra Mellembron- 

stedet, hvor de vigtigste udgravninger nu finder sted. Her er gjort 

ze II, fra jernalder II og fra korsfarertiden). 

fund fra Tidligbronze, Mellembronze, Senbronze og fra Jernalde- 

Arkæologer, frivillige og studerende fra 

ren, som bekræfter, at tellen må være filisteren Goliats berømte 

hele verden deltager i udgravningen og 

hjemsted Gat. Jeg kan unde enhver, der gæster Israel, et besøg på 

gør den derved til en tværreligiøs, multikulturel 

og international begivenhed, hvor 

man får en førstehåndsoplevelse med at 

fremdrage den bibelske verden. Kom og 

vær med! I år graves der fra 6. juli til 1. 

august. 

Tell es-Safi. 

Se mere på TELs linkside på www.bibelskarkæologi.dk 

eller besøg udgravningens 

hjemmeside på www.dig-gath.org 

Udgravningslegat 

SBA udbyder igen i 2008 to udgravningslegater. Hvert legat er på kr. 4.000, 

hvilket dækker ca. halvdelen af prisen for to ugers udgravning i sommerferien. 

En udgravning i Israel er en enestående oplevelse. Skriv til SBAs formand, 

Klaus Vibe for yderligere oplysninger: kv@bibelskarkaeologi.dk. 

ANSØgNINgSFRISTeN eR 1. APRIL 2008. 

Professor ved Bar-Ilan Universitetet i Tel Aviv, Aren M. Maeir havde 

i februar 2007 venligst sat mig stævne på Tell es-Safi, hvor han siden 

1996 har stået i spidsen for nogle meget lovende udgravninger, 

jævnfør hans artikel i dette nummer. I sidste øjeblik glippede 

aftalen; men jeg fortrød på ingen måde, at jeg på egen hånd 

besøgte ruinhøjen – dog uden professorens kyndige vejledning, 

som han har lovet ved en senere lejlighed. 

I taxa fra Jerusalem nåede jeg ad vejen til Ashkalon og videre 

ad vej nr. 383 og en smal bivej frem til en frugtplantage. Bag denne 

dukkede mod syd den imponerende tel frem i den vestligste 

del af den berømte Terebintedal (Elah dalen), hvor kampen stod 

mellem David og Goliat længere mod øst i retning mod Betlehem. 

Tellens fulde udstrækning er ca. 50 hektar, og den når en højde 

på 214 m o.h. 

eN MegeT SToR TeL 

Taxaen måtte gøre holdt ved tellens nordvestre hjørne. Det tog 

sin tid at vandre ad den stenede og snoede vej til toppen. Men 

sikken en flot udsigt, der var ud over et frodigt landskab befolket 

af beduiner, hvis får græssede op ad tellens skråninger. På 

toppen sås spredte rester af korsfarernes befæstning, som det 

ARKæoLogIeNS ToP-TI LISTe 

Udsigt mod øst fra toppen af Tell es-Safi. I forgrunden ses ruiner fra 

korsfarertiden. På afstand midt i billedet er stedet, hvor de vigtigste 

udgravninger finder sted. © Hartvig Wagner 

Tidsskriftet Archaeology skriver om arkæologiske fund fra hele verden. i januarnummeret 2008 har tidsskriftet en liste 

over de ti mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i verden i 2007, som udgiverne mener, der vil blive talt om i de næste 

mange år. på denne top-ti liste finder vi også et bibelarkæologisk fund, nemlig nebu-Sarsekim tavlen. denne lertavle 

omtaler en af de højtstående babyloniske embedsmænd, som bliver nævnt i Jer 39,3. 

TEL har berettet om dette enestående fund i nr. 3, 2007. Se listen over dette og de andre ni fund på linksiden på 

www.bibelskarkaeologi.dk. 


13

HISToRISK og ARKæoLogISK SIdeLyS PÅ BIBeLeN 

Tugt og utugt 

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning 

et hold turister i Tyrkiet er nået frem til de imponerende 

ruiner af oldtidens efesos, engang Romerrigets 4. største 

by. I Marmorgaden, som fører hen til det mægtige teater, 

hvor Paulus nær var blevet lynchet (Apg 19,29f), standser 

den tyrkiske guide ved en flise i gaden, som er beskyt- 

tet mod slitage af et jernrækværk. I flisen er indhugget 

nogle figurer. ”gæt hvad det forestiller,” siger guiden. In- 

tet svar. 

– arkæologiske udgravninger kaster lys over Paulus’ formaning i ef 5,3 

Guiden kan så oplyse, at der er tale om en vejviser til nærmeste 

bordel, et af de mange i datidens Efesos. Foden skal sige: Det er 

denne vej, mine herrer! Pigeansigtet gør det klart, hvor retningen 

fører hen. Hjertet signalerer, at varen er elskov. Men besøgende 

skal lige mindes om, at nydelsen koster. Hjertet er fyldt med 

penge. Flisen har uden tvivl fristet bl.a. søfolk, når de fra den 

daværende havn var på vej videre ind i byen ad Marmorgaden. 

Rejselederen fandt det på sin plads her ved flisen at læse 

Paulus’ formaning i Ef 5,3: ”Men utugt og al slags urenhed og 

griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for 

hellige.” Et besøg på museet i Efesos gør det yderligere klart, at 

Paulus har haft grund til at sende sin menighed i byen en advarsel 

mod utugt, som på græsk hedder porneia, hvoraf ordet porno 

kommer. 

I museet finder vi en statue af frugtbarhedsguden Priapos. 

Under en kurv fyldt med forskellige frugter rager hans forlængede 

penis frem. Museet gemmer også på en 15,5 cm høj terrakottafigur 

af samme guddom – igen med en overdreven stor penis. 

Figuren er fundet i et af de mange bordeller i Efesos. 

ogSÅ I ANdRe ByeR 

Ikke bare i Efesos, men overalt i den græske verden har Paulus 

stødt på pornografiske symboler og tilsvarende holdninger. Sin 

unge menighed i Thessalonika opmuntrer han til at gøre yderligere 

fremgang i at leve, som han havde lært den. Han skriver til 

den: ”I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. For dette 

er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt” (1 Thess 

4,1-3). 

Tilsvarende advarer Paulus sin menighed i Korinth, der var 

Flisen, som viser vej til bordellet i Marmorgaden i Efesos. Foto: Hartvig Wagner 

Statue af frugtbarhedsguddommen Pria- 

pos, også kaldet Bes, i Efesos’ Museum. 

Foto: Hartvig Wagner 

kendt i samtiden for sædernes forfald. ”At 

korinte” var ligefrem et gængs udtryk for 

at føre et utugtigt liv. Paulus går strengt 

i rette med et grelt tilfælde af utugt i 

menigheden (1 Kor 5). En generel advarsel 

mod utugt læser vi i 1 Kor 6,12-20. Måske 

hænger de seksuelle udskejelser i Korinth 

sammen med dyrkelsen af Afrodite/Venus, 

som tidligere havde haft et tempel på toppen 

af byens Akropolis, der husede 1000 

tempelskøger. 

På toppen af dette bjerg havde Korinth et tempel for Afrodite, skønhedens og kærlighedens 

gudinde. © www.bibleplaces.com 

Det græske ord porneia omfatter alt, hvad 

der strider imod Guds klare bud i Det 

gamle Testamente vedrørende seksuallivet. 

Hvor alvorligt Paulus så på et liv levet 

i utugt, siger han sådan: ”For det skal I 

vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk 

– det er det samme som en afgudsdyrker 

– har lod og del i Kristi og Guds rige. Lad 

ingen føre jer bag lyset med tomme ord; 

for det er den slags, der nedkalder Gud 

vrede over ulydighedens børn. Gør derfor 

ikke fælles sag med dem!” (Ef 5,5-7). 

eT ModeRNe eFeSoS 

Et besøg i Efesos giver dermed en overraskende 

fornemmelse af ’samtidighed’ 

mellem vores verden og Paulus’. Paulus 

rejste ud i en verden, der var lige så kulørt 

og broget som vores. Hans formaninger til 

de nye menigheder midt i denne virkelighed 

kommer derfor til at stå ekstra stærkt. 

De nye menigheder blev kaldet til at leve 

på ny måde og være et lys i en på visse 

områder mørk verden. 

Evangeliets overgang fra Israel, der var 

præget af det Gamle Testamentes seksuallove, 

til en græsk-romersk verden, der var 

præget af helt andre traditioner, fik altså 

ikke Paulus til at tilpasse den tradition, 

han havde modtaget fra Jesus. Også i 

evangelierne møder vi nemlig et alvorsord 

mod porno/utugt: ”Indefra, fra menneskenes 

hjerte kommer de onde tanker, utugt 

(gr. porneia), tyveri, mord, ægteskabsbrud, 

griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, 

bespottelse, hovmod, tåbelighed. 

Alt dette onde kommer indefra og gør et 

menneske urent” (Mark 7,21-23). 

Et besøg i Efesos gør det således 

tydeligt, at formaningerne i NT hos både 

Jesus og Paulus ikke er ’antikke’ og upassende 

for en moderne vestlig verden, 

hvor vi bryster os af at have en ’fri moral.’ 

Disse formaninger blev sagt ind i en tid, 

der på disse områder sagtens kan måle 

sig med vores. Ikke desto mindre blev 

disse nye menigheder kaldet til at gå 

imod strømmen og på den måde være et 

lys for verden. 

14 www.bibelskarkaeologi.dk 

15

Afsender: 

Jacob Bank Møller 

Lykkegårdsvej 26 

6000 Kolding 

Adresseændring 

meddeles til: 

jbm@bibelskarkaeologi.dk 

Af lektor Carsten Vang 

Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B 

Nehemias’ mur fundet 

I Neh 3-4 fortælles detaljeret, hvordan det jødiske folk 

anført af Nehemias genopbyggede Jerusalems nedbrænd- 

te mure trods modstand udefra og tøven indadtil. Hele 

projektet blev gennemført på 52 dage (Neh 6,15). Vi er i 

året 445 f.Kr., midt i den persiske periode. 

Mens dele af Kongetidens bymur i Jerusalem længe har været 

kendt, har man været usikker på, hvor Nehemias’ bymur egentlig 

gik. Denne bymur får langt mere omtale i Bibelen end Jerusalems 

andre bymure. Alligevel har forskerne ikke været i stand til at finde 

klare spor efter den. Nu siger den israelske arkæolog Eilat Mazar, 

at hun har fundet noget af den. 

eN SToR BygNINg 

E. Mazar fandt i 2005 resterne af en meget stor bygning ved 

østsiden af Davidsbyen oven for Gihon kilden. Hun hævder, at 

bygningen stammer fra 10.-11. årh. f.Kr., og at den kan være resterne 

af kong Davids palads (jfr. TEL 2006-3, side 3-11). Dette er 

dog meget omdiskuteret. 

Lidt nede ad skråningen ligger resterne af to tårne. De har 

været kendt i mange år, og nogle forskere har gættet på, at de 

måske kunne dateres til Nehemias’ tid. Sikker viden havde man 

dog ikke, og andre har dateret dem væsentlig senere, til det 2. 

årh. f.Kr. 

eN MUR FRA PeRSISK TId 

Da skråningen mellem Mazars udgravning foroven og tårnene 

begyndte at skride, blev en udgravning af området sat i værk. 

Hun fandt ca. 30 m af en mur mellem de to tårne med masser af 

lertøj og pilespidser nedenunder muren. Potteskårene kan dateres 

til persisk tid (539-330 f.Kr.). Desuden fandt man flere segl og 

seglaftryk samt skeletter af hunde under muren. Hundebegravel- 

Muren (under trætrappen), som Mazar fandt i efteråret 2007. 

© www.bibleplaces.com 

ser er typisk for persisk tid. Derimod kunne udgraverne ikke spore 

materiale under muren (potteskår, mønter, seglaftryk, m.m.), som 

er yngre end persisk tid. 

Dette får Mazar til at konkludere, at muren med de to kendte 

tårne må være bygget midt i den persiske periode og opført af 

Nehemias. Arkæologen E. Stern, der er ekspert i keramik fra persisk 

tid, siger, at lertøjet helt klart stammer fra denne periode. 

Blandt fundene var et segl med et billede af to personer, der 

ofrer til måneguden, og med et navn, der kan tydes som ”Shelomot”. 

Om det er den samme person, som nævnes i Ezra 8,10, er 

dog yderst usikkert, da det var et almindeligt navn efter eksilet. 

Mange har formodet, at Nehemias’ bymur skulle findes et 

eller andet sted tæt på toppen af Davidsbyen. Fundet af bymuren 

kommer derfor ikke som en stor overraskelse, men bekræfter en 

teori, man har haft. Spændende er det, at det nu er muligt at se 

noget af den bymur, som Bibelen bruger så megen spalteplads på 

at fortælle om. 

Flere nyheder 

Se flere nyheder og læs mere om denne mur på 

www.bibelskarkaeologi.dk.

Nehemias' mur fundet - Selskab for Bibelsk Arkæologi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?