Siloas dam på Jesu tid - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | www.sba-dk.dk
Siloas dam
på Jesu tid
Side 3 | Sensationelt fund: Siloadammen i Jerusalem på Jesu tid
Side 8 | Historisk og arkæologisk sidelys på Bibelen
Side 12 | En tur langs “Kongevejen”, del 2
Nr. 1 | Marts 2006 | 17. årgang
E T S P A D E S T I K D Y B E R E
I B I B E L E N S V E R D E N
Bagsiden | Det nye TEL

Årsmøde i SBA
Lørdag den 22. april 2006 på Dansk Bibel-Institut, København, 16.30-20.00
Velkommen til SBA’s årsmøde 2006. I år vil hovedforedragsholderen
være redaktør af TEL, Morten Hørning Jensen, som
netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om Galilæa på Jesu
tid ved Det teologiske Fakultet, Århus Universitet. Morten vil
med to foredrag belyse, hvordan arkæologien kaster lys over
vores forståelse af evangelierne.
Programmet for årsmødet er som følger:
16.30
Velkomst ved SBAs formand, Klaus Vibe
16.45
Første foredrag ved Morten Hørning Jensen
17.30-18.30
Aftensmad (gratis for nye medlemmer af SBA)
18.30-19.30
Andet foredrag ved Morten Hørning Jensen
inkl. tid til spørgsmål
19.30-20.00
Nyt fra SBA og afslutning på årsmødet
Alle er meget velkomne, årsmødet er gratis!
Velkommen til årsmøde på Dansk Bibel-Institut,
Frederiksborggade 1 B 1, 1360 København K
Selskab for Bibelsk Arkæologi
Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø
Tlf. 7512 9021
E-Mail: adm@sba-dk.dk
Internet: www.sba-dk.dk
Bank: Sydbank konto 7920-1014 846
Norge: Den norske Bank 7877.06.93402
Redaktion:
Morten Hørning Jensen (ansv. red.),
Hartvig Wagner (red. sekr.)
Knud W. Skov, Carsten Vang
Forsidefoto:
Trapperne ned til Siloas dam, som den så ud på
Jesu tid. Disse er fundet for nylig som beskrevet i
artiklen af Hershel Shanks.
Foto: Hershel Shanks
Layout:
DANgrafik, Herning, dryp.dk
Tryk:
Økotryk, Videbæk
Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens
eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer
af Selskab for Bibelsk Arkæologi.
Kontingent:
Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-
(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).
Kontingent opkræves via PBS først på året.
Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.
Morten Hørning Jensen har de seneste 3 år
deltaget i udgravningen af Tiberias’ gamle
by ved Genesaret Sø.
Selskabets bestyrelse:
Cand.theol. Klaus Vibe (formand),
tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk
Postdoc, ph.d., cand.theol.
Morten Hørning Jensen (redaktør),
tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk
Overlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer),
tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk
Stud.theol. Jacob Bank Møller,
tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk
Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller
(webmaster),
tlf.: 8612 0037 · tbm@sba-dk.dk
© SBA og artiklernes forfattere.
Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde
angives.
ISSN 0905 - 5827
Sensationelt fund:
Siloadammen i Jerusalem fra Jesu tid
Af redaktør for Biblical Archaeological
Review, Hershel Shanks
For nylig gjorde to israelske arkæolo-
ger et sensationelt fund i Jerusalem i
forbindelse med noget kloakarbejde.
Artiklen her beskriver dette vigtige
fund, der kaster lys over beretningen
om Jesu helbredelse af den blindfød-
te (Joh 9)
SILOADAMMEN OG HIZKIJAS TUNNEL
Davidsbyen, den ældst beboede del af Jerusalem,
illustrerer bedre end næsten alle
andre steder de forskellige lag i historien,
som arkæologien afdækker. Spadestik
efter spadestik er der boret ned gennem
århundrederne, og for at fortælle historien
om Siloadammen, hvor Jesus helbredte
den blindfødte, må vi gå 700 år længere
tilbage, til den assyriske monark Sankerib
og hans belejring af Jerusalem.
Siloa dam,
byzantinsk tid
Siloa dam,
Jesu tid
Kongens
Have
Davids By
Gihon
kilden
Kedrondalen
Ezekiels Tunnel
Siloa kanalen
0 100 m
Kort over Davidsbyen, der viser placeringen
af den nyligt fundne Siloas dam i forhold
til den kendte dam fra byzantisk tid.
Kort: © Biblical Archaeological Review.
Hizkija var på den tid konge i Juda. Da
han kunne se, at den assyriske belejring
ville komme, tog han visse forholdsregler
for at beskytte Jerusalems vandforsyning.
Gihonkilden var nemlig byens eneste kilde
med frisk vand. Den havde sit udspring
uden for byen nær bunden af den dybereliggende
Kedrondal.
Dér lå den i åbent og ubeskyttet land,
og Hizkija besluttede sig derfor for et
større ingeniørprojekt. Han ville bygge en
tunnel under den højderyg, som Davidsbyen
lå på, for at bringe kildens vand
til den anden og mindre sårbare side af
Jerusalem. Den blev gravet af to hold
tunnelarbejdere, som arbejdede fra hver
sin ende. Hvordan det lykkedes dem at
mødes på midten, er stadig en gåde.
Der blev indhugget en mindeplade i
tunnelen til minde om bedriften – den
berømte Siloa inskription, som nu befinder
sig i Istanbuls Museum. Vandet flød nu
frit gennem tunnelen fra kilden og ned
til Siloadammen. Den kendes stadig som
Hizkijas Tunnel, og det er den dag i dag
spændende for turister at gå gennem den
næsten 600 meter lange lavloftede passage
(for mere herom, se TEL 4/2003).
SILOADAMMEN I BIBELEN
Siloa nævnes af Hizkijas samtidige, profeten
Esajas, der taler om
SE PROGRAM OM HERODES
SOM BYGMESTER PÅ NETTET
Se en spændende 30 minutters video
om Herodes den Store som bygmester.
Det er ’The Archaeology Channel’, der
har produceret udsendelsen og stiller
den til frit gennemsyn. Programmet er
engelsk speaket.
>>> kortlink.dk/2e5r
2 3

“Siloas sagte rindende strømme” (Shiloa på hebraisk. Es 8,6). Da
de landflygtige vendte hjem fra Babylon og genopbyggede Jerusalems
mure, fortæller Nehemias, at en vis Shallun genopbyggede
“muren ved Shela-dammen nær ved kongens have” (Neh 3,15).
På Jesu tid optræder Siloadammen i beretningen om helbredelsen
af en mand, der havde været blind fra fødslen. Jesus
spytter på jorden og laver dynd med spyttet, som han smører på
den blinde mands øjne. Til manden siger han derefter: “Gå hen og
vask dig i Siloadammen!” (Joh 9,1-7).
TIDLIGERE ARKÆOLOGISKE
UDGRAVNINGER
Vi har stadig ikke fundet Siloadammen fra Esajas’ og Hizkijas tid
(700 f.Kr.). Vi er ikke engang sikre på, hvor den lå. Det samme
gælder dammen på Nehemias’ tid (ca. 450 f.Kr.). I den senere
byzantinske periode byggede den romerske kejserinde Eudoxia
(ca. 400-460 e.Kr.) en kirke og en dam, hvor vandet fra Hizkijas
Tunnel vælder ud, for at mindes den underfulde helbredelse af
den blinde. Tidligt i sidste århundrede fandt arkæologer resterne
Arkæologerne fandt et bassin med tre grupper af trapper med hver fem trin. Længden af trapperne er ca. 80 meter. Foto: Hershel Shanks.
Siloadammen, som den kunne have set ud på Jesu tid ifølge en kunstner.
© Biblical Archaeological Review.
af den kirke, hvorover der i dag ligger en
moske. Kirken og dammen omtales i adskillige
skildringer af pilgrimsrejser. Indtil
for nylig var det denne dam, man havde i
tanke, når man talte om Siloadammen.
NYT SENSATIONELT FUND
Men nu er der fundet en anden og ældre
dam. Alt tyder på, at vi har at gøre med
den dam, som Jesus kendte i Jerusalem.
Som så ofte med arkæologi, var det
noget, man opdagede ved et tilfælde og
ikke i forbindelse med en planlagt udgravning.
Syd for den byzantiske Siloadam,
mellem enden af den klippeformation,
som udgør Davidsbyen, og en frodig grøn
Vinklen på et af de fundne
hjørner er større end 90
grader, hvilket indikerer en
trapezformet firkant.
Foto: Hershel Shanks.
frugthave, der ofte identificeres med den
bibelske “kongens have”, er der nemlig en
smal passage, hvorigennem der løber et
kloakrør, som fører spildevand fra dalen
vest for Davidsbyen til Kedrondalen øst for
Davidsbyen. Denne kloak skulle for nyligt
repareres eller udskiftes, og derfor sendte
byens tekniske forvaltning arbejdere og
gravemaskiner derned.
Eli Shukron, der tidligere havde
forestået en udgravning ved Gihonkildens
udspring, fulgte opmærksomt gravearbejdet,
og en dag så han to trin komme til
syne. Han fik øjeblikkelig arbejdet standset
og tilkaldte sin kollega fra de tidligere
udgravninger, Ronny Reich. Så snart
RENSELSESBAD FRA JESU TID
FUNDET VED GRÆDEMUREN
Ca. 70 meter fra Grædemuren har arkæologer
fundet et renselsesbad fra
Jesu tid. I denne periode var rituel
renselse af stor betydning og en skik
brugt af alle jøder. Renselsesbadet er
nu åbnet for offentligheden.
Renselsesbad ved den
sydlige indgang til Tempelpladsen.
denne så trinene, udbrød han: “Det må
være trin, der går ned til Siloadammen, fra
det andet tempels periode.”
Nu skulle der reageres hurtigt, for
vinterens regntid stod for døren, og
kloakrøret skulle repareres eller udskiftes
inden.
4 5

Reich og Shukron blev bemyndigt til at udgrave området. Jo mere
de gravede, jo flere trin fandt de, og jo bredere blev trinene.
ET STORSLÅET SYN PÅ JESU TID
De har nu udgravet trinene i hele deres længde på den side, der
støder op til Davidsbyens klippeformation. Der er faktisk tre korte
trappeafsnit på hver fem trin. Det første fører ned til en smal
afsats. Det andet fører til endnu en afsats, og det tredje fører
ned til det (foreløbig) sidste niveau. Størrelsen af selve dammen
ændrede sig i takt med vandstanden. Når den var fuld, dækkede
vandet sandsynligvis alle trinene. Afsatserne tjente som en slags
esplanade, som man kunne stå på, når trinene stod under vand.
Arkæologerne fandt også de to trappeformede hjørner ved
hver ende af trinene. Vi ved derfor, hvor bred dammen var på det
punkt: mere end 75 meter. Vi ved også, at der var trin på mindst
tre sider af dammen. Hjørnerne er imidlertid ikke fuldstændig
i vinkel; de er lidt mere end 90 grader. Dammen synes at have
haft facon som en trapez, der som et forklæde blev bredere, jo
længere ned i dalen man kommer. Hvor langt ned i dalen dammen
strakte sig, er arkæologerne ikke sikre på. Reich gætter på, at det
er omkring det samme som bredden af dammen på den side, som
de har udgravet.
DATERING VIA MØNTER
En af arkæologerne bag udgravningen,
Ronny Reich. Foto: Hershel Shanks.
Ofte er arkæologer usikre på alderen af det, de finder. Men i
dette tilfælde er der ingen tvivl. Ideelt set ønsker arkæologer to
tidspunkter: tidspunktet for byggeriet og det tidspunkt, da man
holdt op med at bruge faciliteten. Her er arkæologerne så heldige
at have begge. Dammen havde to faser. Stentrinene hører til
den anden fase. Under stentrinene og på steder, hvor stenene
mangler, har arkæologerne været i stand til at se, at trinene i
den første fase var pudsede med kalk. Først i den anden fase fik
trinene en overflade af sten.
Arkæologerne undersøgte de tidlige trin med en metaldetektor,
og fire steder bippede den og afslørede fire mønter i det
pudsede lag. Disse mønter kunne datere dammens første fase.
Det var alle mønter med Alexander Jannæus (103-76 f.Kr.), en
af de senere hasmonæiske (jødiske) konger, som i 37 f.Kr. blev
efterfulgt af Herodes den Store. Arkæologerne er ikke sikre på,
nøjagtig hvor længe disse mønter var i omløb, før de blev indlejret
i pudslaget i Siloadammens første fase. Men de kan sige med en
vis sikkerhed, at dammen blev bygget i den sene hasmonæiske
periode eller tidlige herodianske periode. De kan formentlig sige
det mere præcist, hvis de graver under trinene og finder en mønt
fra Herodes’ tid. Så ville dammen være herodiansk.
Fra mønter ved vi også, hvor længe dammen var i brug. I
nærheden af det ene hjørne udgravede de en del af en plads eller
terrasse og fandt udelukkende keramik fra det andet tempels tid,
som endte med romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e.Kr.
Det var af stor betydning, at de fandt en halv snes mønter fra
tiden for den første jødiske opstand mod Rom, som varede fra 66
til 70 e.Kr. De udgravede mønter stammer fra opstandens 2. og 3.
og 4. år. Dammen blev derfor brugt indtil afslutningen på denne
opstand, hvorefter den blev opgivet.
SILOADAMMENS SENERE SKÆBNE
Dette område, det laveste sted i hele Jerusalem, blev ikke beboet
igen før den byzantinske periode. Hvert år flød vinterregnen ned
gennem dalen og aflejrede endnu et lag dynd i dammen. Og efter
den romerske ødelæggelse af byen blev dammen ikke længere
renset. I århundredernes løb samlede der sig et tykt lag dynd, og
dammen forsvandt gradvis. Da arkæologerne fandt den, var den
visse steder dækket af næsten 3 meter dynd.
Da byzantinske kristne kom til området i det fjerde århundrede,
antog de, at den Siloadam, der omtales i Det Nye Testa-
Et udkig over den byzantiske Siloa dam. Mange turister har endt en
tur gennem Hizkijas tunnel netop her. Foto: Hershel Shanks.
ANDRE NYE SPEKTAKULÆRE FUND I JERUSALEM
Ved siden af det uventede fund af Siloadammen fra Jesu tid
har man gjort andre overraskende opdagelser i det ældste
Jerusalem. Sidste år fandt man i området omkring Gihon
kilden et lager på over 60 seglaftryk og 6 segl. Seglaftryk er
de små klumper af ler, hvor seglet blev presset ned i og efterlod
et aftryk. Aftrykkene dateres til 850-800 f.Kr., altså til
kong Joash’ tid. De er over 100 år ældre end de hidtil kendte
aftryk. Fundet viser, at Jerusalem allerede omkr. 850 må have
været et vigtigt administrativt centrum. Det spændende bliver
at se, hvilke navne, der optræder på seglaftrykkene. Er der
måske navne fra Bibelen?
Længere oppe, på toppen af Davidsbyen, gjorde en
mente, lå for enden af Hizkijas Tunnel,
og derfor byggede de en kirke til minde
om dammen, hvor tunnelen kommer ud
af klippen. Denne dam figurerer i talrige
graveringer fra det nittende århundrede.
Så sent som i 1970’erne vaskede arabiske
kvinder stadig tøj i denne dam. Den er et
besøg værd.
SILOADAMMENS BRUG PÅ JESU TID
Hvilken funktion Siloadammen havde på
Jesu tid, er stadig ikke helt klart. Uden
tvivl kom der tusindvis af pilgrimme til
Jerusalem til de tre bibelsk foreskrevne
valfartsfester – påskefesten, pinsefesten
og løvhyttefesten. Det er meget tænkeligt,
at de slog lejr i den tilstødende Kedrondal
og blev forsynet med vand fra dammen
både til at drikke og til madlavning.
Vandet i dammen ville også kunne
bruges som rituelt bad (mikveh), påpeger
Reich, som er en førende ekspert på
rituelle bade (mikver). Ja, dens naturligt
rindende kildevand var så helligt, som
man kunne få det. Vandet i en mikveh er
sædvanligvis stillestående vand, selv om
det kræves, at det flyder naturligt ind i
badet. Men her flød kilden konstant og
fornyede vandet. Imidlertid må badning i
en mikveh ske i nøgen tilstand. Måske var
der en foranstaltning, som sikrede en vis
diskretion.
EN ENDNU ÆLDRE HISTORIE?
Om Siloadammen fra Hizkijas og Esajas’
tid lå samme sted som på Jesu tid, er et
ubesvaret spørgsmål. Men selv om den
lå samme sted, har den muligvis haft en
anden størrelse. Reich og Shukron kunne
godt tænke sig at foretage et snit under
trinene, hvilket ville kunne give et fingerpeg
om en tidligere dam. Hvis de finder
jernalder-keramik (10.-6. årh. f.Kr.), kan de
konkludere, at Siloadammen fra Hizkijas
og Esajas’ tid lå på samme sted. Reich og
Shukron ønsker imidlertid ikke at grave i
den frodige frugthave, som nu fylder den
uudgravede del af Siloadammen fra Det
Nye Testamentes tid. Desuden tilhører
haven den græsk-ortodokse kirke, der
ligesom Reich og Shukron ikke ønsker at
se frugthaven ødelagt. Men de ville gerne
lave en lille udgravning mellem træerne for
at se, hvor dyb dammen er, og finde ud
af, om der er jernalder-rester nedenunder.
Måske vil kirken forstå betydningen af
dette og gå med til det. Kirkens frugthave
har pludselig fået stor betydning for dens
tros historie.
anden arkæolog et endnu mere spektakulært fund: Hun
har udgravet et stort palads, som hun ud fra potteskårene
daterer til Davids tid. Hvis det er rigtigt, er det intet mindre
end sensationelt, fordi kong Davids periode i Jerusalem kun
har efterladt ganske få fund. Bygningen er meget stor og har
mange rum og kraftige mure.
Alle er enige om, at fundet er virkelig bemærkelsesværdigt.
Men flere arkæologer siger, at hendes datering skyldes
ønsketænkning. Bygningen kunne lige så vel være 100 år
efter Davids tid. Dateringen bliver heftigt debatteret blandt
fagfolk. Læs mere på adressen:
>>> www.kortlink.dk/2fgg
Oversættelse: Birger Petterson.
Bearbejdelse: mhj.
»ORDET OG ISRAEL«
• Aktuelle nyheder fra Israel
• De bibelske profetier
• Messianske jøder
• Bibelens jødiske baggrund
• Nyt fra Ordet og Israel
i Jerusalem og Tiberias
Resten af 2006 for kun 150 kr.
For unge: gratis indtil du fylder 26 år!
(oplys fødselsår ved bestilling)
kontor@ordetogisrael.dk · 86 98 79 12
www.ordetogisrael.dk
6 7

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN
Den, der tørster,
skal komme til mig
og drikke
Af postdoc, ph.d., cand.theol.
Morten Hørning Jensen
På Jesu tid fandt der under løvhyt-
tefesten en speciel ’vandøsnings-
ceremoni’ sted, hvor en festklædt
procession hentede vand i skåle fra
Siloadammen for at tømme dem ud i
et kar ved brændofferalteret i temp-
let. Denne ceremoni kaster lys over
Jesu opråb i Joh 7,37.
Grædemuren er i denne uge ikke helt sig
selv. Folk er ekstra glade. Der smiles og
synges. De fleste er festklædte med bedesjal
om hovedet og har et bundt grene og
en citron i hånden. Rundt om i Jerusalem
ser man den ene hytte efter den anden på
altaner og tage. Der fejres nemlig løvhyttefest,
og der er stadig et gran af sandhed
i de gamle rabbineres vurdering: den, der
ikke har oplevet glæden i Jerusalem under
løvhyttefesten, kender slet ikke til glæde.
I GT’s forskrifter er der et direkte påbud
om at være glad (5 Mos 16,14), for med
denne fest afsluttes årets takkefester for
den afgrøde, Gud havde ladet vokse på
markerne. Nu er alt i hus, og en ny regntid
står for døren.
VANDØSNINGSCEREMONIEN
PÅ JESU TID
På Jesu tid, da templet endnu stod i
Jerusalem, blev den forestående regntid
og vandets betydning markeret på en
særlig måde. Det jødiske skrift Mishnah fra
ca. 200 e.Kr. beskriver, hvordan en særlig
procession fandt sted på løvhyttefestens
sidste dag. Med en præst i spidsen forlod
en festklædt forsamling af mennesker
templet og banede sig vej ned gennem
den gamle Davidsby til Siloadammen. Her
fyldte de gyldne kar med vand og gik tilbage
mod templet og ind på tempelplad-
En af de mange altanløvhytter i det ultraortodokse
kvarter i Jerusalem.
Foto: Hartvig Wagner.
sen gennem de sydvendte trappeopgange
under den kongelige søjlehal. Men frem
for at gå ind i selve tempelkomplekset ad
den normale vej gennem Den gyldne Port,
der ledte ind i kvindernes forgård, valgte
processionen denne ene dag om året at
benytte en særlig port, der havde fået sit
SJÆLDEN VIDEO FRA BESØG
UNDER TEMPELPLADSEN
For nylig lykkedes det en besøgende i
den nye moske under Tempelpladsen
at optage en videofilm af, hvad han så.
Filmen vises gratis på nettet og giver et
godt indtryk af de berømte ”Salomos
stalde”. Se hele filmen på adressen:
>>> kortlink.dk/2e5s
navn efter denne begivenhed, Vandporten. Den førte direkte ind i
præsternes forgård, og at dømme ud fra den jødiske historieskriver
Josefus og fra Mishnah, bestod processionen af repræsentanter
fra hele folket: Mænd, kvinder og børn.
Denne ene dag om året var der altså vendt op og ned på den
normale orden, og alle befandt sig nu i præsternes forgård frem
for bagved afskærmningerne mellem hhv. kvindernes og mændenes
forgård (Ant. 13.372 og m. Sukkah 4,9). Vandet fra karrene
blev nu hældt i et sølvkar ved foden af brændofferalteret, mens
folket tiljublende råbte til præsten, at han skulle løfte sine hænder,
så alle kunne se, at karrene virkelig var blevet tømt.
EN NY KILDE
SKAL SPRINGE FRA TEMPLET
Selvom denne tradition ikke er foreskrevet direkte i Moseloven, så
knytter to steder i GT en forbindelse mellem templet og kildevand,
det levende vand (jf. de tre artikler om levende vand i TEL 2002-
2, 3, 4). Ez 47,1-12 og Zak 14,8 beskriver, hvordan en kilde en
dag skal springe fra templet med en sådan styrke, at der vil blive
vendt op og ned på de kendte livsvilkår - præcis som der denne
dag er vendt op og ned på hvem, der må befinde sig i præsternes
forgård. Vandet skal strømme ud fra templet, så selv Det døde
Hav bliver levende og fyldt med fisk, og alle folkeslag skal drage til
Jerusalem for at fejre løvhyttefesten (Zak 14,16). Netop Zakarias 14
blev ifølge den babylonske Talmud læst under løvhyttefesten.
LEVENDE MESSIASFORVENTNINGER
På den måde var løvhyttefesten spækket med Messiasforventninger.
Hvert år drog folk op til Jerusalem og mange sikkert med et
håb om, at det netop var i år, at Gud ville gribe ind.
Ikke underligt var folk derfor yderst interesserede i at finde
ud af, om Jesus ville dukke op i templet til løvhyttefesten. Var det
nu, han vil vise sig som Messias i templet, eller ville han fortsætte
med at gøre sine gerninger i det afsidesliggende Galilæa (jf. Jesu
brødres kommentar i Joh 7,3-4)?
I Johannesevangeliets beretning får vi en fornemmelse af,
hvordan luften nærmest summede af forventninger, mens man
ledte efter ham: ”Jøderne ledte nu efter ham under festen og
sagde: ’Hvor er han?’ Og blandt folk var der megen snak om ham.
Nogle sagde: ’Han er en god mand.’ Andre sagde: ’Nej, han fører
folket vild.’” (Joh 7,11-12). Da Jesus endelig trådte frem på tempelpladsen
og begyndte at undervise, blev der med det samme
splittelse. Nogle kom til tro på ham som Messias. Andre sendte
vagter ud for at gribe ham.
Festklædte jøder foran
Grædemuren under løvhyttefesten.
Foto: Todd Bolen,
www.bibleplaces.com.
8 9

FESTENS SIDSTE OG STØRSTE DAG
Da festens sidste og største dag er kommet, står Jesus frem og
råber: ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der
tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ’Fra hans indre skal
der rinde strømme af levende vand’” (Joh 7,37-38).
Set på baggrund af samme dags vandøsningsceremoni med
levende vand fra Siloadammen bliver dette udsagn af Jesus sat i
relief. Det er et yderst provokerende udsagn ind i sin sammenhæng.
Netop denne dag mindes jøderne Guds løfte om den kilde,
der skal springe fra templet. I stedet siger Jesus, at kilden skal
springe fra dem, der tror på ham.
Sådan tale kalder på en reaktion. Enten må man bekende ham
som Guds udvalgte, som Messias, eller også må man afvise ham
som en gudsbespotter, der sætter sig selv i Guds sted og faktisk
nyfortolker løftet fra skrifterne. Det levende vand som tegnet på
Guds indgriben skal nu ikke længere forventes fra templet, men
fra den, der tror på ham. Ikke underligt, at mens nogle sagde:
”Han er sandelig Profeten... Han er Kristus” (7,40-41), så ville
andre ”af dem gribe ham” (7,44).
DET SANDE LYS
Og så er Jesus ikke færdig med at provokere. Løvhyttefesten var
også særlig på den måde, at fire kæmpe lysestager placeret i kvindernes
forgård, hver nat lyste op over Jerusalem. Rabbinerne siger
ligefrem, at der ikke var en forgård i Jerusalem, der ikke var oplyst
som under højlys dag. Igen var dette ment som et tegn, der skulle
Rekonstruktion af præsternes forgård med alteret i midten. ’Vandporten’
er øverst i billedet. © Robert Backhouse, Temple Guide, Korskær.
Skitse over templet på Jesu
tid. © Robert Backhouse,
Tempel Guide, Korskær.
minde om Guds endetidsløfter. Zak 14,7 taler om, den dag skal
være som én lang dag, ”selv ved aftenstid skal det være lyst”. De
fire lysestager gjorde dette løfte synligt og nærværende, præcis
som også vandøsningsceremonien.
Det er derfor lige så slående, når Jesus i Joh 8,12 står frem og
siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre
i mørket, men have livets lys”. Løsrevet fra sin sammenhæng kan
det umiddelbart virke som almindelig symbolsk tale. Men set i
lyset af løvhyttefesten på Jesu tid kan det ikke siges mere klart, at
Jesus ser sig selv som opfyldelsen af Guds løfter.
ORD I GERNING
Men Jesus blev afvist af folket på tempelpladsen. Det førte ikke til
fred som også beskrevet i Zak 14. I stedet beskyldte jøderne ham
for at være en samaritaner, besat af en dæmon (Joh 8,48). Jesus
gik derfor væk fra tempelpladsen, og på sin vej så han en mand,
der var født blind. Som født handikappet blev han af sin samtid
regnet for uren (jf. 9,2). Han måtte ikke komme i templet og
havde ikke været med i vandøsningsceremonien. På ham viste Jesus
nu i gerning, hvad han lige havde sagt i ord. Selv en blindfødt
mand er ikke udelukket fra rækkevidden af Jesu løfte om aldrig at
vandre i mørket. Jesus gav ham synet tilbage og sendte ham ned
for at rense sig i Siloadammens levende vand. Da han kom tilbage
bekendte han sig – som den eneste den dag under løvhyttefesten
– til Jesus: ”Jeg tror, Herre.” Og han tilbad ham (9,38).
Litteratur:
Andreas J. Köstenberger. 2002. John. I Zondervan Illustrated
Bible Backgrounds Commentary. Grand Rapids.
Alfred Edersheim. 1994 (genoptryk). The Temple: Its Ministry
and Services as They Were at the Time of Jesus Christ. Grand
Rapids. Kan også findes på adressen: www.kortlink.dk/2dh3
Henvisninger til Mishnah og Josefus i artiklen er for Mishnahs
vedkommende, Sukkah 4,9-10 og Middoth 1.6, og for Josefus,
Antiquitates 13.372.
SOFTWAREANMELDELSE
Gratis flybillet til Israel
Titel: Google Earth
Download: earth.google.com
Pris: Gratis
I TEL har vi fra tid til anden anmeldt nyt elektronisk
materiale, der kan belyse Bibelens samtid og bruges i
fx undervisnings øjemed. Et sådant er nu leveret kvit og
frit af internettjenesten, Google, og har navnet Google
Earth. Ved at downloade et program på adressen ovenfor
kan man med få klik med musen tage på en fascinerende
flyvetur fra Danmark, ned over Europa og lande i Israel.
Programmet indeholder nemlig en komplet jordklode sat
sammen af tusinder af satellitfotos. De fleste områder
findes i en forholdsvis lav opløsning, sådan at man ikke
kan zoome helt ned på gadeniveau, men enkelte områder
er så detaljerede, at man næsten kan se pølsevognen på
gadehjørnet. For Israels vedkommende må man dog endnu
tage til takke med den lave opløsning, der heldigvis også
er rigelig til at give en fornemmelse for de forskellige geografiske
og topologiske forhold i Israel. Fx kan man tage
sig en tur ned gennem den Syro-afrikanske dalsænkning.
Man kan passende starte nord for Hermonbjerget, i Bekadalen,
der adskiller Libanon og Syrien, og derfra flyve ned
over Hula-dalen og Genesaret sø, inden man tager turen
ned gennem Jordandalen til Det døde Hav. Det giver en
fantastisk fornemmelse af de geografiske forhold i Israel.
Programmet kræver opkobling til internettet.
Morten Hørning Jensen
10 11

En tur langs ”Kongevejen” | Del 2
Tel Dibon set fra sydvest. I det sydøstlige hjørne findes murrester fra Meshas tid. Der findes tillige senere rester fra babylonisk, nabatæisk,
romersk, byzantinsk og arabisk tid. Foto: Hartvig Wagner.
Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning
I den første artikel nåede vi et styk-
ke sydpå ad den gamle ”Kongevej” i
Jordan kendt tilbage fra bibelsk tid.
Næste stop er Dhiban ca. 65 km syd
for Amman.
Mosaik i Sankt Stefans Kirke i Umm ar Rasas.
Tv. den hellige by = Jerusalem. Th. Ne-
apolis (Nablus). Foto: Hartvig Wagner.
DHIBAN (DIBON)
Umiddelbart før man når den moderne
landsby Dhiban, ses th. for vejen en
ubeboet høj med ruinerne af den bibelske
by Dibon, omtalt 11 gange i GT. På højen
fandt den tyske missionær F.A. Klein i
1868 den berømte Mesha-stele, en 1 m
høj og 60 cm bred sten af basalt, med en
34 linier lang indskrift fra ca. 850 f.Kr. Her
skildrer Moabs konge Mesha sin version
af krigen mod Judas konge, som også
omtales i 2 Kong 3. Læs mere herom i TEL
3/2000, som er et særnummer med fokus
på Mesha-stelen og dens dramatiske
historie.
Dibon tilhørte oprindelig Moab, men
blev erobret af amoritterkongen Sihon. På
vej mod det forjættede land indtog israelitterne
byen (Jos 13,9). Senere mistede
israelitterne Dibon, men ifølge Meshastelen
underlagde kong Omri af Israel
(882-871 f.Kr.) sig Moab. Også dennes søn
Akab (871-852) herskede over Moab, indtil
Mesha ifølge stelen slog Akab, befriede
landet og genopbyggede Dibon og gjorde
den til landets hovedstad for en tid.
At Israel en tid havde herredømmet
over Moab, stemmer med 2 Kong 3,4. Her
berettes, at kong Mesha måtte betale
tribut til Israels konge. Men ifølge den
bibelske skildring gør Mesha først oprør
under Akabs søn Joram (851-842 f.Kr.),
som sammen med Judas konge Joshafat
og Edoms konge slår Mesha tilbage til
Kir-Hareset, den nuværende by Karak,
hvor han ofrede sin førstefødte søn som
brændoffer på bymuren. Det fyldte israelitterne
med en sådan afsky, at de trak sig
tilbage (2 Kong 3,27).
UMM AR RASAS
Ca. 16 km øst for Dhiban ligger Umm ar
Rasas, det bibelske Mefa’at (Jer 48,21).
Stedet er berømt for sine mange kirkeruiner.
Fire kirkeruiner findes inden for et
ødelagt fæstningsanlæg omgivet af en
NY KRISTEN TEMAPARK
VED GENESARET SØ?
Ifølge Israelske aviser arbejdes der i
øjeblikket på at bygge en kristen temapark
tæt ved Kapernaum finansieret af
amerikanske kirker. Parken skal ifølge
planen indeholde en ’bibelsk have’ med
planter og træer nævnt i de bibelske
skrifter, et amfiteater med udsigt over
søen til større møder, et multimediecenter
med digital videofremvisning.
Israel er altid et nyt besøg værd...
mur på ca. 100x150 m. Nord for dette
anlæg findes 11 kirkeruiner. Blandt dem
er ruinerne af Sankt Stefans Kirke særlig
bemærkelsesværdige. Dens pragtfulde,
velbevarede mosaikgulv, der bl.a. viser 15
vigtige samtidige, navngivne byer, stammer
fra 785 e.Kr. og beviser dermed, at
kristendommen også havde fodfæste efter
den muslimske erobring.
ARNONDALEN (WADI MUJIB)
Tilbage på ”Kongevejen” i Dhiban gøres
holdt ved et udsigtspunkt ca. 4 km syd
for byen. Herfra er der et enestående
udsyn over Arnondalen, måske den mest
dramatiske geologiske formation i Jordan,
som ikke uden grund er blevet kaldt
Jordans ”Grand Canyon”. Dalen er ca. 400
m dyb og 4 km bred for oven. Man må
køre 9 km ned ad den slyngede vej for
at nå bunden, hvor vejen nu er lagt hen
over en ny dæmning. Ved vejsiden ligger
væltede romerske milesten, som vidner
om, at vejen ”Via Trajana” anlagt 106 e.Kr
har fulgt omtrent samme linie som den
moderne vej.
Fra bunden er der 11 km op til ”Trajan
Rest House” på toppen med udsigt den
modsatte vej. Her kan man passende gøre
sig sine forestillinger om, hvilke anstrengelser
oldtidens rejsende og tropper har
haft for at komme over Arnonfloden.
Stedets betydning i bibelsk tid fremgår af
omtale hele 23 gange i GT.
TO STOP
Med dalen bag sig er man nået ind i det
bibelske land Moab, som omfatter den
frugtbare højslette mellem floderne Arnon
og Zeredbækken (arabisk Wadi Hasa), der
ligesom Arnon flyder ud i Dødehavet ca.
65 km længere mod syd. Efter 15 km nås
byen Qasr er Rabba med ruinerne af et
nabatæisk tempel fra begyndelsen af 2.
årh. e.Kr., som det er værd at kigge på.
Især imponerer resterne af fire kolossale
korintiske søjler.
5 km længere fremme kommer byen
Rabba Moab, som antagelig er identisk
med Ar Moab (4 Mos 21,28; 22,36; 5 Mos
2,9.18; Es 15,1). Byen var en vigtig station
på ”Via Trajana”. Det viser en række gamle
genrejste søjler og en stump romersk
brolægning langs vejen ind i byen. Th. for
vejen ses en velbevaret ruin af et tempel
viet til kejserne Diocletian og Maximian
(286-305 e.Kr.) og en mindre
Arnondalen set fra udsigtspunkt
syd for Dibon.
Herfra er der 9 km
til dalens bund.
Foto: Hartvig Wagner.
Nabatæisk tempel i
Qasr er Rabba. Store
korintiske søjletromler
findes på den anden
side af denne mur.
Foto: Hartvig Wagner.
Romerske milesten i
bunden af Arnondalen.
Foto: Hartvig Wagner.
12 13

kirkeruin fra byzantinsk tid, da byen husede
et vigtigt bispesæde.
KARAK
Efter yderligere ca. 17 km’s kørsel ser man
den imponerende korsfarerborg fra 1142
knejse over den ret store by Karak i 900
meters højde. Lige siden bibelsk tid har
byen været et vigtigt knudepunkt på vejen
mellem Egypten og Syrien. I GT optræder
byen med tre forskellige navne: Kir-Moab
(Es 15,1), Kir-Hareset (2 Kong 3,25; Es
16,7) og Kir-Heres (Es 16,11; Jer 48,31.36).
Ifølge 2 Kong 3 forskanser kong Mesha sig
i byen, som det ikke lykkedes israelitterne
at indtage. Hos profeterne omtales Moab
og byen under eet. Den kan derfor betragtes
som Moabs hovedstad. I 1961 fandt
man en moabitisk inskription, som nævner
Mesha og Kemosh, moabitternes gud.
SYD FOR ZEREDBÆKKEN
Ca. 25 km syd for Karak dukker igen et
storslået landskab op, som kan minde om
Arnondalen blot i mindre målestok. I bunden
af en frugtbar dal flyder Zeredbækken
(arabisk Wadi Hasa) i retning mod Dødehavet.
Dalen og floden er nævnt i 4 Mos
21,12; 5 Mos 2,13-14 i forbindelse med
israelitternes vandring mod Det forjættede
Land. Det storslåede landskab syd for
Zeredbækken er det bibelske Edom. Langs
denne del af ”Kongevejen” findes tydelige
brudstykker af ”Via Trajana” med tilhørende
romerske milesten. Det vidner om
egnens trafikale betydning i oldtiden.
SELA
Om Judas konge Amasja (798-769 f.Kr.)
Karak. Tv. i billedet ses den store Korsfarerborg. Foto: Hartvig Wagner. Klippeformation i Sela. Foto: Hartvig Wagner.
berettes: ”Det var ham, der slog Edom
i Saltdalen, ti tusind mand, og indtog
Sela, som han gav navnet Jokte’el, hvad
den hedder den dag i dag” (2 Kong 14,7).
Samme slag er også skildret i 2 Krøn
25,11f, hvor det fortælles, at ti tusinde
overlevende fanger blev styrtet ned fra
toppen af en klippe. Hvor fandt denne
dramatiske begivenhed sted?
Sela betyder ”klippe” på hebraisk.
Nogle mener derfor, at der er tale om
den stejle dominerende klippeformation
Umm al-Biyara i nabatæernes berømte
hovedby Petra. Her er der imidlertid ikke
fundet edomittisk bebyggelse fra den
pågældende tid. Derfor antager andre, at
skuepladsen for Amasjas sejr over edomitterne
skal findes i Khirbet es-Sela, en lille
landsby 4 km vest for ”Kongevejen”. Fra
landsbyen fører en dårlig og stejl vej til
nogle fantastiske klippeformationer, der
meget betegnende er blevet kaldt ”Lille
Petra”.
Keramikfund godtgør, at stedet har
været beboet fra tidlig bronze (3000 f.Kr.)
helt frem til 14.-15. årh. e.Kr. Man finder
huse, trapper og vandledninger hugget i
klipperne. På to toppe findes offerpladser
i stil med nabatæernes i Petra. Meget tyder
på, at stedet har været et sikkert skjulested
både for edomitterne og senere for
nabatæerne, når ufred hærgede området.
Den omstændighed, at dette Sela kun
ligger få km nord for Edoms gamle hovedstad
Bosra og ganske tæt ved karavanevejen
til Syrien, vejer til fordel for, at det
drejer sig om det bibelske Sela.
Udsigt mod øst over Zereddalen
set fra ”Kongevejen”.
Foto: Hartvig Wagner.
BOSRA
Ca. 6 km sydvest for Sela ligger landsbyen Buseirah. Nordligst i
landsbyen ligger skolen og umiddelbart bag denne et udstrakt
højdedrag oversået med ruiner fra forskellige perioder. Særligt bemærkes
rester af et tempel og en administrativ bygning i assyrisk
stil, hvilket svarer til, at kong Adad-Nirari III (810-783 f.Kr.) hævder,
at Edom har underkastet sig ham.
Selv om der har været rejst tvivl om bebyggelse før begyndelsen
af det 8. årh. f.Kr., taler meget dog for, at Edoms gamle
hovedstad Bosra har ligget her. Stedet har haft stor strategisk betydning
omgivet af dale mod vest, nord og øst. 15 km mod sydøst
lå de vigtige kobberminer i Wadi Feinan, det bibelske Punon (4
Mos 33,42), hvis betydning også har smittet af på Bosra. I 1 Mos
36,33 nævnes kong Jobab fra Bosra, og profeterne udtaler Herrens
strenge dom over Edom (Es 34,6; 63,1; Jer 49,13.22; Am 1,12).
Næste stop på ”Kongevejen” ville være Petra, ”Den rosenrøde
by”. Dette sted er imidlertid så enestående, at det fortjener et
helt særnummer af TEL. Derfor er Bosra sidste station på denne
rejse.
Bosra. Udsigt mod sydøst
fra tellen. Billedet
giver indtryk af Bosras
enestående strategiske
beliggenhed.
Foto: Hartvig Wagner.
ISRAEL
Det døde Hav
Delvis udtørret
Sela
Bosra
Zeredbækken
JORDAN
Kongevejen
Makæus
(Wadi Mujib)
Karak
Arnon
Kongevejen
Dibon
Qasr er Rabba
Rabba Moab
(Wadi Hasa)
Umm ar Rasas
0 25 km
I Sela findes ligesom i Petra vandkanaler hugget ind i klippesiden.
Foto: Hartvig Wagner.
14 15

Afsender:
Vagn Juhl Jensen
Paghs Allé 5
6705 Esbjerg Ø
Adresseændring
meddeles til:
vjj@sba-dk.dk
Du sidder netop nu med det første nummer af den nye
version af TEL i hånden!
TEL udkom første gang i august 1990. Fra 1992 blev der satset på
et professionelt layout designet af grafikeren Dan Møller. Siden
blev bladet layoutet af andre, men med dette nummer vender vi
tilbage til Dan Møller som layouter – og med et helt nyt design fra
hans hånd. Hovedtankerne bag dette er:
MERE STIL OG MERE LUFT!
TEL har som et solidt fagblad meget at sige. Vi har med dette design
ønsket at skabe et mere indbydende TEL, med mere luft og
flere overraskende elementer. Læg fx mærke til, hvordan siderne
skifter mellem to og tre spalter. Bladet er også blevet større. Du
får ganske enkelt mere for samme pris.
FLERE NYHEDER!
Arkæologi har aldrig været mere hot, end det er nu. Og der er
heller aldrig blevet fundet så mange spændende ting i så hurtigt
et tempo. I det nye TEL vil vi bringe langt flere korte nyheder med
links til internetsteder, hvor der kan læses yderligere.
SOLIDE ARTIKLER!
TELs ene hovedkendemærke er – som det eneste blad i Norden
– at levere solide artikler om bibel-arkæologiske emner. Vi vil fortsat
præsentere vores læsere for en lang række artikler af internationalt
førende arkæologer og deres nyeste opdagelser.
HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS!
Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B
Velkommen til et nyt TEL
TELs andet hovedkendemærke er at vise – gennem mindst én
artikel hver gang – hvordan historisk og arkæologisk viden hjælper
os til at se bibelske tekster i et nyt lys.
Med et løbende abonnement på TEL er du på den måde sikret
opdatering på, hvad der sker inden for arkæologiens verden, dybdeborende
artikler og ikke mindst stof til eftertanke i forbindelse
med læsning af de bibelske skrifter!
Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt!
Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed
for at vinde en flot gave.
Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i
en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på
5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser).
Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder!
Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års
avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig
trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth
Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag.
Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye
medlem til Vagn Juul Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller
på email: vjj@sba-dk.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev
til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement.
Prisen for ét års abonnement er fortsat
145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under
26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud
tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på
Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr.
for unge) for bog og ét års abonnement.
Grav et spadestik dybere i Bibelens
verden!
SPONSORER:
Tegn og Vind
www.felixrejser.dk
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger:
www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud
www.credo.dk