vest 4-04

Uddannelses 

avisen 

Vest 

4. maj - 2. juni 2004 www.uddannelses-avisen.dk 12. årgang nr. 4. Pris kr. 29.75 

Multimediedesignere 

må slås om ledige job 

Til EU 

for at 

lære 

mere 

Men der er ikke mange 

penge i det,siger Jacob 

Svane. Foto Finn John Carlsson 

Læs side 14 

11 hold kæmpede om ære og anerkendelse på den årlige konkurrence mellem 

eleverne på multimediedesigner-uddannelsen Foto: Finn Svensson Læs side 15 - 16 

Frisører 

Dropper 

tekniske 

Se side 13 

Åben krig 

mellem GLO 

og DGS 

Læs side 23 

skoler 

Birthe Pedersen leder 

alternativ uddannelse 

i Kolding.Foto: Sven Christensen. 

Læs 

side 3 

og 7

2 

Udgivet af 

Forlaget KSI A/S 

Fændediget 1A, 2. sal 

Postbox 293 

DK-4600 Køge 

Tlf.: 56 27 64 44 

Fax: 56 27 65 29 

Ansvarshavende 

udgiver: 

Kim S. Ingwersen 

Redaktion: 

Ansvarshavende 

redaktør: Hans Bredahl 

Privat tlf.: 40 50 17 74 

E-mail: hans@ksi.dk 

Jylland/Fynredaktør: 

Morten Lund 

Fuglebakken 16 

DK- 9500 Hobro 

Tlf.: 98 51 16 47 

journalist@mortenlund.dk 

Annoncer: 

Forlaget KSI A/S 


Postbox 293, 

DK-4600 Køge 

Tlf.: 56 27 64 44 

Fax: 56 27 65 29 

Kim S. Ingwersen, 

Erik Nørager, 

Bodil Sø 

Homepage: www. 

uddannelses-avisen.dk 

e-mail: udd-avis@ksi.dk. 

Tryk: DAT 

Sats: FGM Repro 

Uddannelses-avisen er Danmarks 

største avis, der udelukkende 

beskæftiger sig 

med uddannelse, fra et niveau 

efter folkeskole og 

gymnasiet til erhvervsskole, 

universitet og videregående 

uddannelse. 

Uddannelses-avisen distribueres 

som klassesæt til afgangsklasser 

i folkeskoler, 

gymnasier og erhvervsskoler, 

samt til universiteter og 

videregående uddannelsessteder, 

højskoler og uddannelsessteder 

i øvrigt, til biblioteker, 

arbejdsformidlinger, 

stat, amter og kommuner 

og de politisk ansvarlige. 

De regionale vejledningscentre 

er nu kommet på plads. 

Syv centre skal vejlede om 

videregående uddannelse, medens 

46 kommunale vejledningscentre 

skal vejlede om 

ungdomsuddannelse og erhverv. 

De regionale vejledningscentre er hovedsageligt 

overtaget af de tidligeer ivu*C - kontorer 

eller i et samarbejde mellem lokale uddannelsesinstitutioner, 

bortset fra det sydvestsjællandske 

område, hvor et privat foretagende, Andersen 

& Bjørnskov, i samarbejde med cvu-syd skal 

varetage vejledningen. 

Den nye opdeling og organisering af vejledningen 

mødes med en vis skepsis i uddannelsesverdenen, 

og på RUC er man godt og grundigt 

arrige over at være forbigået, da der skulle vælges 

regional operatør. 

Direktør Erik Ebbe, RUC, siger: “Vi, som iøvrigt 

var tilfredse med det hidtidige system, var en 

del af et konsortium og bød også ind, men ministeriet 

valgte nogle andre.Vi forstår ikke baggrunden 

for dette valg og hvorfor vi ikke blev valgt. 

Men det er da spændende. De bliver nødt til at 

lave et system med fjernvejledning, måske et system 

med e-vejledning. Jeg tvivler på, at en student 

fra Nakskov vil rejse til Næstved for et kvarters 

vejledning. ... Det er vigtigt, at vejlederne er i 

løbende kontakt med institutionerne. Jeg går ud 

fra, at ministeriet er opmærksomme på, at de 

lever op til kravene, og tager konsekvenserne af 

det, hvis det ikke er tilfældet. Jeg tror ikke på, at 

der kommer monopol, men UVM må være 

opmærksomme på, at der ikke kommer “koks i 

kasketterne.” At der ikke sker noget utilstedeligt, 

en for tæt sammenknytning mellem deres messer, 

det at de skal tjene penge, og så deres vejledning. 

Sådan at de f.eks. siger, hvis du ikke deltager 

i messerne osv., giver vi ingen ordentlig vejledning 

om din institution. Der skal være synergi, 

men ingen utilstedelig sammenblanding. Hvis vi 

finder ud af, at de ikke har vejledt om os seriøst, 

så henvender vi os først til dem og derpå til 

ministeriet.” siger han. 

Den nye forenklede vejledning forekommer 

tynd og flere påpeger det underlige i at ivu*C 

Vejledning ?? 

AKTUEL KOMMENTAR 

(Vejledningscentre for Videregående Uddannelser), 

der opløses per 1. august, i mange tilfælde 

har lagt billet ind på udbuddet, men altså blevet 

afvist. Mange vejledere siger til Uddannelsesavisen, 

at vejledningen bør være i offentligt regi, 

og gør opmærksom på, at Andersen & Bjørnskov 

skal ansætte folk, studievejledere og samtidig tjene 

penge på det. Vejlederne frygter, at private 

virksomheder må skære i antallet af vejledere for 

at spare. 

I Nordjylland bliver der kun seks vejledere til 

22.000 uddannelsessøgende. 

Sagen er vel også den, at de ganske få vejledere, 

der er sat af til at vejlede om videregående 

uddannelse, i den ene ende bliver trådt forbi af 

de almindelige kommunale vejledere, der jo må 

svare, når de bliver spurgt, også når det drejer sig 

om videregående uddannelse, og i den anden 

ende bliver overhalet af de videregående uddannelsers 

direkte information og markedsføring. 

Vi her på Uddannelses-avisen blev også 

spurgt, om vi var interesseret i at indgå i et samarbejde 

om vejledningscentrene, men afslog. Vi 

kunne ikke se, hvordan vore nuværende kompetencer 

kunne være nyttige i vejledningssammenhæng, 

og indså, at vi i givet fald måtte etablere en 

aktivitet på et område, som vi reelt ikke vidste 

noget om. Vi kan lave aviser, og vi kan lave messer. 

Men vi lader vejledere om at vejlede. Det er 

deres opgave.Vores er blot at formidle. 

Vi er selvfølgelig ikke i tvivl om, at private 

aktører på vejledningsområdet kan være nyttigt. 

Præstationskravene vil formentlig blive strammet 

noget op, og der er en rel chance for, at produktiviteten 

bliver forbedret. Men når antallet af 

ansatte i sådanne virksomheder er under ti, og 

der skal være en almindelig administrativ ledelse, 

er det nu svært at se, hvor lønsomheden er. Det 

er vel ikke for meget at påstå, at mindst en tredjedel 

af personalet vil være optaget af administrative 

opgaver, hvilket selvfølgelig 

vil indebære et tilsvarende 

mindre antal vejledningstimer. 

Anderledes er det med de 

kommunale vejledninger, 

som med tiden vil blive stadigt 

mere professionelle og produktive. Den særlige 

vejlederuddannelse vil om få år slå igennem 

for fuld kraft, og selv om der intet kan siges de 

nuværende vejledere på, så er der for os at se ingen 

tvivl om, at den særlige uddannelse vil give 

bedre vejledere. Med den samtidige satsning på 

en vejledningsdatabase, som forhåbentlig ajourføres 

jævnligt, vil den kommunale vejledning blive 

slagkraftig, og formentlig i løbet af få år fjerne 

behovet for de regionale centre. 

Vejlederens formand, Flemming Christensen, 

er heller ikke tryg ved Næstved-modellen. “10. 

marts fik jeg den besked, at A & B vil have fire 

heltids- og fire deltidsansatte, ialt seks hele stillinger 

til tre sjællandske amter. Det er jeg meget 

nervøs for, meget betænkelig. Det kan give en 

ufatteligt dårlig kvalitet i vejledningen, hvilket 

igen kunne have sammenhæng med det kommercielle. 

Der kan opstå en monopolstruktur, og 

det vil være i strid med ånden i det hele. Vi vil 

holde øje med, om de opfylder betingelserne for 

at være neutrale og institutionsuafhængige. Den 

risiko vil vi påpege overfor ministeriet. Vi skal 

have præcise programmer og se, hvad de laver.Vi 

er bange for, at enkelte institutioner og vejlederne 

favoriserer deres eget område i forbindelse 

med en masse arrangementer. 

Vi er ikke trygge ved, at de ikke vil bruge de 

eksisterende vejledere, men hyre professionelle, 

der skal rejse rundt.Vi tror på, at elevorganisationerne 

og politikerne kommer op at stå i den her 

forbindelse”, siger vejlederformanden. 

Udkommer i 2004 

3. juni 

12. august 

28. oktober 

2. december 

Medlem af 

Oplagskontrolleret af 

?Skriv til 

hans@ksi.dk 

hvis du vil have 

noget at vide om 

uddannelse

3 

»Her 

skal 

man 

ville 

være 

frisør« 

Prisen er hårdt 

arbejde og små 

70.000 kroner, 

men der er rift 

om pladserne på 

Koldings private 

frisøruddannelse 

Af Morten Lund 

- Vi har ingen fredags- og 

mandagssyge elever. Vi har 

ingen frafald fra uddannelsen. 

Til gengæld brokker 

eleverne sig gevaldigt, hvis 

en lærer bliver forsinket til 

undervisningen, fortæller 

rektor for Kolding Internationale 

Frisør Akademi, Birte 

Pedersen. 

- Vi udvælger vores elever 

grundigt ved personlig samtaler, 

hvor vi først og fremmest 

lægger vægt på engagement 

og modenhed. Vores 

elever skal virkelig ville være 

frisører – ellers må de hellere 

finde noget andet at lave, 

siger hun. 

»Vi stiller store krav til motivation og modenhed, når vi udvælger vores elever,« siger rektor for Kolding Internationale Frisør Akademi, Birte Pedersen. Foto. Svend Christensen. 

Prisen for Den Internationale 

Diplomfrisør Uddannelse 

på det private frisørakademi 

er omkring 70.000 

kroner. Men køen for at 

komme ind på uddannelsen 

vokser støt. Første hold elever 

satte saksen i håret på 

deres første modeller i 

august sidste år. Skolen 

optager nye hold på 12-15 

elever hver tredje måned. 

Men allerede nu – midt i 

marts – må Birte Pedersen 

melde »alt udsolgt« på det 

hold, der starter i maj. 

- Oprindeligt havde vi talt 

om holdstørrelser på 20 elever. 

Men vi har nu valgt at 

holde os til 12-15 elever pr. 

hold. Som en garanti for, vi 

kan tage os tilstrækkeligt af 

hver enkelt, siger Birte 

Pedersen. 

Kort 

frisøruddannelse 

At den private frisøruddannelse 

har skåret sin læretid 

ned til 18 måneder har 

været årsag til en del debat – 

den almindelige danske frisøruddannelse 

varer således 

fire år. 

- Til gengæld arbejder 

vores elever 37 timer om 

ugen. Og med en gennemsnitsalder 

på 26-27 år, er det 

meget modne mennesker, vi 

uddanner. Det betyder også, 

at vi kan være meget effektive, 

siger Birte Pedersen. 

En oplevelse, 21-årige 

Britta Gade også har fået i 

løbet af sine foreløbig otte 

måneder på Frisør Akademiet. 

- Jeg ville have startet på 

den almindelige uddannelse. 

Men jeg kunne ikke få nogen 

elevplads – og da en af de 

saloner, jeg søgte, foreslog 

mig at kigge på den private 

uddannelse, blev det den, 

fortæller hun. 

- I dag er jeg glad for valget. 

Jeg snakker med andre, 

der er i gang med den fireårige 

uddannelse til frisør. 

Og så vidt jeg kan høre, at 

der er meget mere gang i den 

her. 

Mellem 700 og 900 hoveder 

når de kommende frisører 

på Frisør Akademiet at få 

under saksen i skolens egen 

salon, hvor al den praktiske 

undervisning foregår. 

- Med undtagelse af nogle 

uger sidst på uddannelsen, 

hvor eleverne kan vælge en 

praktik i udlandet, siger Birte 

Pedersen. 

Undervejs gennem uddannelsen 

skal eleverne bestå 

en stopprøve hver tredje 

måned – med risiko for 

beskeden om, at det seneste 

tre måneders modul skal 

tages om. Ligesom eleverne 

på den første måned af 

uddannelsen frit kan melde 

fra igen – og få deres penge 

tilbage. 

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 

CVU ESBJERG 

Vil du have en uddannelse der giver dig store personlige 

og faglige udfordringer og muligheder! 

Søg ind på sygeplejerskeuddannelsen ved CVU 

Esbjerg (Center for Videregående Uddannelser) 

inden den 1/7-04 for kvote 1 ansøgere. 

Vi kan på sygeplejerskeuddannelsen tilbyde et inspirende 

tværfagligt studiemiljø sammen med øvrige 

studerende fra Fysioterapeut-, Ergoterapeut- og 

Socialrådgiveruddannelsen. 

Adgangskravene er bestået studentereksamen, HF, 

HTX eller HHX. 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte 

vores studievejledere på tlf. 76 10 66 00 eller læse 

mere på www.sygeplejeskolen.ribeamt.dk 

Venlig hilsen 

CVU ESBJERG 

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 

Gjesinglund Allé 4 

6715 Esbjerg N

4 

Sundhedsuddannelser 

nu under samme tag 

Sundheds CVU Aalborg er flyttet ind i nybygget hus – designet efter 

pædagogiske ønsker og muligheder 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Store auditorier, masser af 

grupperum og en gennemsigtig 

arkitektur – alt sammen 

centreret omkring et 

stort, centralt atrium. 

- Vi har indrettet os efter, 

hvordan vi gerne vil have 

læringen til a foregå på 

Sundheds CVU Aalborg, 

siger CVU-direktør Michael 

Andersen. 

Det nordjyske center for 

videregående sundhedsuddannelser 

er netop flyttet ind 

på 12.000 nybyggede kvadratmeter 

– i et »bofællesskab« 

for kommende sygeplejersker, 

radiografer og 

jordemødre samt ergo- og 

fysioterapeuter. Men fællesskabet 

rækker langt videre 

end samme adresse. 

- Fremtidens uddannelse 

kommer til at foregå meget 

mere på tværs af fagene, end 

vi hidtil har set. Derfor har vi 

lagt så stor vægt på, at de 

studerende fra de enkelte 

uddannelser kommer til at 

have en fælles hverdag, siger 

Michael Andersen. 

Både når frokosten nydes i 

kantinen, og når underviserne 

stiller sig op i auditorierne. 

- Vi uddanner stadig sygeplejersker, 

jordemødre etc. 

Men de studerende kommer 

til at samarbejde på tværs af 

fagene i løbet af deres 

uddannelse. Målet er at skabe 

mere fleksible medarbejdere 

til sundhedssystemet - 

med et større kendskab til og 

respekt for hinandens faglighed, 

siger CVU-direktøren. 

- I virkeligheden – efter 

sidste eksamen – vil disse 

faggrupper jo i praksis alligevel 

skulle arbejde sammen. 

Det kan vi lige så godt tage 

med allerede i uddannelsen. 

Samtidig glæder Michael 

Knudsen sig over Sundheds 

CVU Aalborgs fysiske beliggenhed 

klos op ad Aalborg 

Universitet. 

- Som CVU tænker vi 

CVU-direktør Michael Andersen: »Arkitekturen i vores nybyggede institution 

er skræddersyet til en stor grad af tværfagligt samarbejde mellem 

vores fem sundhedsuddannelser.« Foto: Svend Christensen. 

også i forskning. Og vores 

samarbejde med Aalborg 

Universitet vil naturligvis 

nyde godt af det tætte naboskab, 

siger han. 

Sundheds CVU Aalborg 

tæller omkring 1200 studerende 

på de fem uddannelser. 

Ligesom institutionen 

varetager videre- og 

efteruddannelse – blandt 

andet i form af en række 

diplomuddannelser. 

Bliv Flex-student på 2 år 

Aalborg Studenterkursus tilbyder dig en 2-årig uddannelse, hvor du skal 

gå i skole 3 dage om ugen, og studere hjemme 2 dage. 

Det giver dig mulighed for en mere selvstændig tilrettelæggelse af dit uddannelsesforløb, 

og giver en enestående frihed til dem der er i besiddelse 

af selvdiciplin, engagement og adgang til computer med internet! 

Uddannelsen giver de samme adgangsmuligheder til de videregående uddannelser 

som en “traditionel” studentereksamen - men på kun to år! 

Du kan stadig vælge at gå i skole 5 dage om ugen, og blive student på 2 år. 

Danmarksgade 11 • Aalborg • Tlf. 96 31 22 23 

www.aalborgstudenterkursus.dk 

Du får 

• Tværfaglighed, 

projektarbejde og 

fordybelse. 

• Et basisbånd med 

IT, sprog og kommunikation, 

samt 

tekster og kultur i 

forskellige teoretiske 

sammenhænge. 

• I gennemsnit 3 

dages traditionel 

skoletid og 2 

dages egentid med 

arbejde primært 

via computer. 

• Færre fag ad 

gangen.Visse fag 

afsluttes med 

eksamen efter blot 

et halvt år.

5 

Regnskaber bliver 

sjovere og sjovere 

Lene Hjort sendte uopfordret ansøgning om elevplads :»Mit bedste valg!« 


En fremtid som revisor 

stod ikke skrevet med flammeskrift 

øverst på Lene 

Hjorts ønskeliste, da hun 

blev færdig med sin HAuddannelse. 

- Jeg havde lyst til at arbejde 

med tal og økonomi. Men 

egentlig så jeg nok mest mig 

selv i økonomiafdelingen i 

en virksomhed, fortæller hun 

- Ansøgningerne gav imidlertid 

ikke i første omgang 

nogen elevplads. Men en 

dag blev jeg ringet op fra 

ND Revision. De ville gerne 

ansætte mig som revisorelev. 

Jeg sagde »ja tak«. Og er 

siden blevet fuldstændig 

overbevist om, at det var det 

helt rigtige valg, siger hun. 

ND Revision lidt udenfor 


Verden er ikke længere 

helt den samme som før vinterens 

store uddannelsesmesser 

i Aalborg, Fredericia 

og København – i hvert fald 

ikke for uddannelsesfolkene 

i Foreningen Registrerede 

Revisorer. 

- Vi oplevede en helt uventet 

stor og positiv interesse 

for den uddannelse, vi præsenterede 

på de tre messer, 

fortæller uddannelseskonsulent 

Sophia Okman. 

Kolding er en lille virksomhed 

med syv medarbejdere. 

Og netop den overskuelige 

størrelse betyder, at Lene 

Hjort får lov til at folde sig 

ud – med egne kunder og 

egne regnskaber i lommeregneren. 

- På den måde lærer jeg 

virkelig faget. Når jeg sidder 

med mit eget regnskab, kan 

jeg pludselig se, hvorfor det 

er så vigtigt, at få alle posteringer 

placeret korrekt. Det 

er et puslespil – og det er en 

stor tilfredsstillelse, når puslespillet 

går op, siger hun. 

Som elev har hun samtidig 

al den hjælp, hun har 

brug for, indenfor rækkevidde. 

Og hun behøver heller 

ikke have ondt i maven, når 

hun slipper regnemaskine og 

talkolonner. 

- Resultatet er i dag, at vi 

har kontakt med flere unge, 

der er interesserede i en revisor-elevplads, 

end vi har 

elevstillinger. Det er den 

omvendte verden for os – 

direkte udløst af vores deltagelse 

i årets tre messer, hvor 

vi ud over de mange unge 

også fik snakket med bl.a. en 

del studievejledere. 

Fordomme væltet 

Derudover »væltede« messedagene 

revisorernes egne 

- Selvfølgelig bliver mit 

arbejde tjekket ekstra grundigt. 

Ligesom jeg selv er med 

til at gennemgå de ting, jeg 

selv har lavet. 

Udadvendt 

kommunikation 

Samtidig har tiden på 

kontoret hos ND revision 

tvunget Lene Hjort til at blive 

mere udadvendt, fortæller 

hun: Kontakten til kunderne 

og arbejdet med at indsamle 

oplysninger fra forskellige 

kilder har været en god 

øvelse i at gribe telefonen – 

og få fat i de relevante personer 

og kontorer. 

- Det giver en større tryghed 

og en større sikkerhed. 

Og det bedste af det hele: Jeg 

har det sjovere nu, end da jeg 

fordomme omkring, hvilke 

fordomme de unge måtte 

have overfor branchen. De 

registrerede revisorer præsenterede 

sig blandt andet 

med en flot brochure med 

overskriften »Scener fra en 

Kedelig Branche« - et humoristisk 

opgør med forestillingerne 

om revisorer som 

ensomme, arbejdsbebyrdede, 

fyringstruede mænd i en 

gammeldags branche. 

med speciale i pengeinstitut 

»Kommunikation og kontakten til 

kunderne er en vigtig del af arbejdet 

som revisor,« fortæller revisorelev 

Lene Hjort. 

Foto: Svend Christensen. 

startede, siger hun. 

Målet for anstrengelserne 

er en titel og en karriere som 

registreret revisor – selv om 

sidste eksamen stadig ligger 

langt ude i fremtiden. 

- Oven på de tre års HA er 

jeg nu i gang med to år hos 

ND Revision. Derefter hedder 

det yderligere to år på 

handelshøjskolens cand. 

merc. aud.-uddannelse. 

Inden jeg kan gå op til de 

sidste prøver på Fondsbørsen 

for at opnå den endelige 

status som registreret revisor, 

fortæller Lene Hjort. 

Nye tider for revisorer 

Foreningen Registrerede Revisorer fik vendt op og ned på sit 

verdensbillede på uddannelsesmessen »Uddannelse Uden Grænser« 

- Men vi måtte se os overhalet 

af de unge. De mødte 

os slet ikke med de fordomme, 

vi havde forventet. 

Tværtimod vidste de godt, at 

revisorer i dag har meget 

afvekslende, ofte meget 

udadvendt arbejde med 

direkte kundekontakt og 

rådgivning, siger Sophia 

Okman. 

ErhversAkademiet Silkeborg Handelsskole 

Finansøkonom 

Som Finansøkonom, får du kvalificeret viden og opnår praktiske 

færdigheder indenfor jura, økonomi,markedsføring samt 

udvalgte funktioner i et pengeinstitut. Uddannelsen tager 2 år 

inklusive 3 måneders studieophold i et pengeinstitut. 

Uddannelsen er SU-berettiget og adgangsgivende til HD 2. del 

Kontakt: 

Uddannelsesleder Anders Hvirvelkær 

på tlf. 8722 1400 

Erhvervsakademiet Silkeborg Handelsskole godkender og 

optager ansøgere som studerende. Endelig optagelse foregår 

via den koordinerede tilmelding. 

Uddannelsen gennemføres i samarbejde med bl.a. : 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

www.kursuscenteret.net 

Bredhøjvej 18 - 8600 Silkeborg - Tlf. 8722 1400

6 

CVU-udbrydere sammen 

i alternativt samarbejde 

Tre østjyske seminarier etablerer deres eget netværkssamarbejde – i NVU Østjylland 


Det gik ikke rigtigt i første 

ægteskab for Silkeborg 

Seminarium, Peter Sabroe 

Seminariet og Jydsk Pædagog-Seminarium 

– men derfor 

skal man ikke give op. 

Alle tre seminarier er netop 

blevet skilt fra deres 

oprindelige CVU-partnere i 

henholdsvis CVU Midt-Vest 

og Jysk Center for Videregående 

Uddannelse. Til gengæld 

har de tre nyskilte institutioner 

nu fundet sammen 

og givet hinanden deres »ja« i 

NVU Østjylland – et Netværk 

for Videregående 

Uddannelse. 

- Forskellen mellem 

CVUérne og vores nye konstruktion 

er først og fremmest, 

at vi indretter os med 

Søger du information om uddannelse? 

- få Uddannelses-avisen tilsendt gratis! 

Få et personligt eksemplar! 

Har du som skole/studievejleder, uddannelsesleder 

eller i øvrigt gennem dit arbejde et 

behov for at holde dig orienteret om, hvad der 

rører sig på uddannelsesfronten, kan du 

udfylde og indsende nedenstående kupon. Så 

vil du fremover otte gange om året gratis 

modtage dit eget eksemplar af Uddannelsesavisen 

samt vores informations- og nyhedsbreve 

på din arbejdsadresse. 

Skolens navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Bestilt af: 

Ja tak! 

Jeg ønsker at få tilsendt antal stk.: 

Klassesæt til eleverne! 

Udover dit eget eksemplar har du som skole/studievejleder 

endvidere mulighed for gratis 

at få tilsendt det antal eksemplarer af avisen, 

som du har behov for i din vejledning. 

Modtager I allerede klassesæt af avisen, kan I 

ændre det nuværende fremsendte antal ved at 

udfylde og indsende kuponen. 

Kuponen faxes til: 

5627 6529 

eller sendes til: 

Uddannelses-avisen 


Postboks 293 

DK-4600 Køge 

Jørgen Østergaard er pr. 1. 

februar tiltrådt som ny rektor 

for Aalborg Universitet. 

Jørgen Østergaard er en 

erfaren universitetspolitiker, 

idet han bl.a. i otte år - fra 

1980 til 1988 - var dekan for 

AAU’s Teknisk-Naturvidenskabelige 

Fakultet. Siden 

1993 har han varetaget posten 

som AAU’s prorektor 

med særligt ansvar for økonomi 

og fysisk planlægning. 

I den mere muntre daglige 

tale har det således heddet 

sig, at Jørgen Østergaard var 

AAU’s økonomi- og finansminister. 

Den nye rektor har ikke 

umiddelbart tænkt sig nogen 

større paladsrevolution: 

- Mit udgangspunkt er, at 

AAU fungerer ganske godt 

selvom der altid er noget, der 

kan gøres bedre.Til gengæld 

et mindre bureaukrati – og at 

vores NVU-samarbejde i 

højere grad vil fokusere på 

konkrete projekter, siger rektor 

for Jydsk Pædagog-Seminarium, 

Søren K. Lauridsen. 

De tre seminarier, der tilsammen 

uddanner både lærere 

og pædagoger, lægger 

således, ligesom CVUérne, 

op til et større tværfagligt 

samarbejde på tværs af uddannelserne. 

Ligesom NVU 

Østjylland arbejder på aftaler 

om forskningstilknytning 

med Århus Universitet, 

Danmarks Pædagogiske U- 

niversitet og Syddansk Universitet. 

Og ønsker derudover 

at etablere en efterog 

videreuddannelsesenhed, 

der kan sikre koordinering 

og udbud af relevante efterog 

videreuddannelsestilbud 

til hele den østjyske region - 

herunder moduler inden for 

diplom- og masteruddannelser. 

Friere forhold 

- En af forskellene mellem 

os og CVUérne er, at vi sikrer 

hvert enkelt seminarium 

friere hænder til at fastholde 

vores egne identiteter. Vi 

arbejder således ikke med 

nogen NVU-rektor eller 

planlægger noget NVU-bofællesskab, 

siger Søren K. 

Lauridsen. 

Aftalen bag NVU Østjylland 

er tidsbegrænset frem 

til år 2006. Herefter står 

mulighederne åbne for, at 

seminarierne igen kan gå 

hvert til sit, kan vælge at 

fortsætte i NVU-regi – eller 

måske til den tid etablere sig 

som CVU. 

NVU Østjylland tæller 

omkring 3.500 studerende. 

Ny rektor for 

Aalborg Universitet 

er jeg bekymret over den stigende 

ledighed i Nordjylland, 

og der er næppe tvivl 

om, at AAU’s kompetence 

og viden bliver central i de 

løsningsmodeller, der kan 

stilles op for at afhjælpe situationen, 

siger han. 

- Vi skal overleve på at 

gøre tingene bedre end konkurrenterne 

og det enten via 

mere avancerede måder at 

producere på eller ved at tilføre 

produkterne ekstra kvalitet. 

I Nordjylland er vi 

kommet langt i samarbejdet 

mellem universitet og virksomheder, 

men vi skal have 

endnu flere med - både store, 

mellemstore og mindre 

virksomheder, fastslår Jørgen 

Østergaard, der også har 

en nordjysk lægeuddannelse 

- eller dele af den – højt på 

ønskeseddelen.

Frisører dropper 

tekniske skoler 

Landets største frisørforretninger 

har startet deres egne private 

uddannelser: »Frisør-eleverne fra 

teknisk skole er for unge og umodne 

– og derfor for dyre at uddan- 

hurtigt som overhovedet 

muligt. 

- Men så unge mennesker 

er ikke parate til at vælge 

erhverv for livet. De ved ofte 

ikke, hvad de vil – og har 

ikke sat sig ordentlig ind i 

uddannelserne – hvilket 

udløste et enormt frafald 

blandt vores elever. Helt 

banalt: De kunne blive overraskede 

over, at jobbet som 

frisør betød, at de skulle 

arbejde om lørdagen – og 

droppede så elevpladsen, 

siger Jens Bagger. 

Skoler for 

25 mio. kr. 

Økonomisk betød dette 

voksende frafald store 

omkostninger for frisørmestrene. 

- Eleverne er en udgift for 

os i starten af deres fire-årige 

erhvervsuddannelse, mens vi 

tjener på at have dem i salonerne 

i slutningen af uddannelsen. 

Men når frafaldet 

bliver stort, vokser vores 

7 

udgifter, mens indtægterne 

svigter. Det var ganske 

enkelt uholdbart, siger Jens 

Bagger. 

De seks frisørforretninger, 

der står bag de private skoler, 

har investeret omkring 

25 millioner kroner i den nye 

uddannelse. 

- Men det er langt billigere 

for os end at tumle videre 

med de helt unge, uafklarede 

frisørelever, siger Jens Bagger. 

- Samtidig med, at vi får 

bedre medarbejdere. De elever, 

vi uddanner selv, er i 

gennemsnit 26 år. De betaler 

68.000 kroner for deres 

uddannelse. Derfor kan vi 

være sikre på, de er motiverede 

– og faktisk gerne vil 

være frisører. 

De seks virksomheder, der 

står bag de private frisørskoler, 

dækker omkring 20 procent 

af markedet – og tog sig 

førhen af omkring 25 procent 

af landets frisørelever 

fra erhvervsuddannelserne 

på de tekniske skoler, oplyser 

Jens Bagger. 

Økonomi 

uddannelsen 

giver 

DIG en 

VERDEN af muligheder 

Drømmer du om 


Private frisørskoler har 

indenfor de seneste par år 

overtaget en stor del af 

uddannelsen af personale til 

de danske frisørsaloner. De 

seks største virksomheder 

indenfor branchen har åbnet 

i alt otte skoler og tilbyder i 

dag deres egen 18 måneders 

uddannelse til frisør. 

- Ikke fordi vi havde nogen 

speciel lyst til at drive 

uddannelse, men ganske 

enkelt af nød, siger direktør 

Jens Bagger fra IN-gruppen, 

der driver en række frisørforretninger 

i Jylland – og nu 

også skolen »Kolding Internationale 

Frisørgalleri«. 

- Indenfor de seneste år er 

gennemsnitsalderen for de 

frisørelever, vi kan få fra de 

tekniske skoler, faldet med 

cirka to år – bl.a. som et 

resultat af erhvervsskolereformen 

i år 2000 og 

bestræbelserne på at få unge 

i gang med en uddannelse så 

DESIGN 

PROCESSER 

I TEXTILE FAG 

textilsem.dk 

en samfundsvidenskabelig 

oecon.uddannelse fra 

Aarhus Universitet 

giver dig: 

• faglig bredde og dybde 

• et spændende studiemiljø 

• en bred vifte af jobmuligheder 

– men meget mere om det på ... 

www.econ.au.dk/intro 

Kontakt studievejledningen: 

Tlf. 8942 1537 eller counsellor@econ.au.dk

8 

Det lønner sig at 

læse i udlandet 

Nu er det bevist, at det 

både er lettere at få arbejde, 

og at det giver højere løn, 

hvis man tager en del af sin 

uddannelse i udlandet. 

Ifølge Arbejdsmarkedspolitisk 

Agenda, et nyhedsma- 

uddannelsessøgende, 

gasin udgivet af Dansk 

Arbejdsgiverforening, afslører 

en norsk undersøgelse at 

som 

har taget 1-2 år i udlandet og 

afsluttet uddannelsen der, 

klarer sig bedre på arbejdsmarkedet 

end andre. 

Ifølge bladet, siger prorektor 

ved Handelshøsjkolen i 

Aarhus, Katren M. Lauridsen, 

at resultaterne i høj grad 

kan overføres til Danmark. 

En ny undersøgelse viser 

iøvrigt, at danske uddannelsessøgende 

er langt mindre 

interesserede i at uddanne 

sig i udlandet, end deres 

nordiske kammerater. En 

undersøgelse fortaget af 

Nordisk Ministerråd viser at 

kun omkring 4000 danskere 

tager hvert år ud for at 

uddanne sig. Det er omkring 

2. pct. af de studerende på 

de korte, mellemlange og 

lange videregående uddannelser. 

I Norge og Sverige er 

andelen omkring fire gange 

så høj. 

Til Arbejdsmarkedspolitisk 

Agenda siger Karen M. 

Lauridsen, at et studieophold 

i udlandet giver den 

studerende nogle sproglige 

og kulturelle kompetancer, 

der er uundværlige på dagens 

arbejdsmarked. Danske 

virksomheder handler og 

samarbejder i højere og højere 

grad med udenlandske 

parter, og det er derfor af 

vital betydning, at vi i Danmark 

har en mobil arbejdsstyrke, 

der er parat til at 

møde de internationale udfordringer, 

siger hun. 

Ifølge den norske rapport 

tjener fuldtidsbeskæftigede 

med en udenlandsk eksamen 

i gennemsnit 14,5 pct. mere 

end personer med en norsk 

eksamen. 

Du kan 

tjene 

500 kr. 

Skriv om din uddannelse til 


Uddannelses-avisen giver 

dig 500 kr. for din uddannelseshistorie. 

Det gør vi fordi 

vi mener, at der er brug for, 

at de mange, som har svært 

ved at beslutte sig for, hvilken 

uddannelse, de vil have, 

kan se, hvordan andre har 

oplevet det. 

Men nu skal du jo ikke 

tro, at det skal være alt for 

let. 

Din historie bliver sendt 

igennem vort redaktionelle 

filter, og vi forbeholder os ret 

til at mene, at det, du har 

skrevet, ikke er værd at 

offentliggøre. Dit indlæg skal 

være ledsaget af et rimeligt 

foto, gerne et, som du har 

fået taget med et elektronisk 

kamera. Foto taget med en 

kameratelefon er ikke godt 

nok. 

Vi vil gerne have historier 

om alle slags uddannelse. 

Både kort, mellemlangt og 

videregående. Og vi vil da 

også gerne se historier om, 

hvorfor du eventuelt slet ikke 

tog nogen uddannelse. For 

at få adgang til spalterne skal 

du være mellem 19 - 28 år. 

Send dit billede og din 

historie til hans@ksi.dk 

Studiestart september 2004 

TietgenSkolen og Odense Tekniske Skole 

63 12 68 06/mmd@ots.dk

9 

Propaganda for 

et velbetalt job 

Søgningen på aktuarstudiet på Københavns Universitet har været alt 

andet end voldsom de seneste år.En ny hjemmeside skal bidrage til at flere 

bliver informeret om studiet 

skadesforsikring. Langt de 

fleste aktuarer har da også 

hidtil fået job i forsikringsselskaber 

og pensionskasser, 

men da uddannelsen er blevet 

mere generel de senere 

år, får flere og flere aktuarer 

også job i andre brancher og 

i mange forskellige typer job. 

Karrieremulighederne afspejler 

sig også i den tætte 

kontakt til ledelsen, som 

aktuarerne løbende orienterer 

om forretningens sundhedstilstand 

ud fra de risici, 

som selskabet har påtaget sig 

over for kunderne. Derfor er 

det også normalt, at aktuarer 

ofte ender i lederstillinger og 

som topledere for hele selskabet. 

For at gøre opmærksom 

på hjemmesiden er der 

udsendt Go-cards til gymnasieskolerne. 

En ny hjemmeside skal 

sørge for at bl.a. forsikringsog 

pensionselskaberne får et 

større rekrutteringsgrundlag, 

når de skal ansætte forsikringsspecialister. 

Lokkemidler 

skorter det ikke på. 

Som uddannet aktuar kan 

man forvente at havne i job 

med gode karrieremuligheder 

og en attraktiv løn. 

Hjemmesidens målgruppe 

er studenter med matematik 

på højt niveau, og 

hjemmesiden gør ikke noget 

for at skjule, at en vis tæft for 

tal er nødvendig. Som aktuar-studerende 

lærer man 

bl.a. metoder til beregning af 

forsikringspræmier, men 

også metoder til at sikre et 

forsikringsselskabs økonomi, 

f.eks. hvor meget der 

skal hensættes, så der er råd 

Af de knap 46.000 studerende,der indledte en 

videregående uddannelse i efteråret 2003, 

påbegyndte blot 18 studiet på 

Forsikringsvidenskab på Institut for Matematiske 

fag på Københavns Universitet.Søgningen til 

studiet er gået ned ad bakke siden optagelsestallet 

toppede i 1984 med 67 optagne.I 1999 var tallet 

25 og de sidste par år har man kun haft 18 

ansøgere,som alle er optaget. 

til både erstatninger og 

administration. Det handler 

om risikostyring, og derfor 

bygger de forsikringsmatematiske 

metoder meget på 

statistik. Ca. en tredjedel af 

bacheloruddannelsen, der er 

normeret til tre år, er fælles 

med de øvrige studerende i 

anvendt matematik, dvs. statistik- 

og matematik-økonomi-studerende. 

Den nye hjemmeside giver 

et overblik over det faglige 

indhold på studiet og studiets 

opbygning, og de potentielle 

aktuar-studerende 

præsenteres ligeledes for et 

bredt udsnit af de mange 

forskellige karrieremuligheder, 

som titlen som cand. 

act. åbner. 

Mange muligheder 

Aktuaruddannelsen er en 

af de matematiske uddannelser, 

som er direkte rettet 

mod erhvervslivet. Aktuaruddannelsen 

uddanner hovedsageligt 

folk til forsikringsbranchen, 

og de studerende 

kan vælge at specialisere 

sig inden for livs- eller 

Kandidatuddannelser 

Pædagogiske uddannelser 

på universitetet 

Læs mere på: 

www.dpu.dk/kandidat 

DPU holder informationsmøder i Århus den 10. maj og i 

København den 11. maj. Der er ansøgningsfrist den 1. juli, 

studiestarten er i september 2004. 

Kandidatstudiekontoret 

T: 8888 9600 

E: kandidat@dpu.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

EJENDOMSSERVICETEKNIKER 

www.lindblad.biz 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IT 

MALER 

EL - VVS 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

est 

TØMRER 

GARTNER 

Glem alt om vicevært, varmemester, gårdmand, pedel, skolebetjent o.lign. 

Ejendomsserviceteknikeren er den professionelle håndværker der samler 

ovenstående funktioner og tilrettelægger, udfører og planlægger opgaverne. 

En ny multihåndværker med store uddannelses - og jobmuligheder. Vel at 

mærke job, som bliver ved med at være der og ikke slutter når byggeriet er 

færdigt. Gå ind på nettet, læs mere og tjek mulige praktikpladser eller læg dit 

CV i jobbanken. 

WWW.EJENDOMSSERVICETEKNIKER.DK

10 

Interesse for sproglig 

fjernundervisning 

Kolding var først med computerbaseret fjernundervisning til 

Erhvervssproglig Diplomprøve – og veteranen lever i bedste velgående 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Erhvervssproglige 

Diplomprøve (ED) som 

fjernundervisning kan for 

tiden fejre 15 års jubilæum. 

Uddannelsen startede i 

sin tid på Handelshøjskole 

Syd – som den første computerbaserede 


på en videregående 

uddannelse - og udbydes i 

dag af Syddansk Universitet 

i Kolding. Og i en tid, hvor 

sproguddannelserne generelt 

er under pres, kan den 

oprindelige idé-mand og 

fhv. rektor Gert Engel glæde 

sig over, at ED-fjernundervisningen 

holder fast: Små 

hundrede studerende er et 

nogenlunde stabilt antal 

studerende på uddannelsen. 

- Selv om hele den computerbaserede 


har gennemgået en 

rivende udvikling, siden vi 

startede med små computere, 

ingen internet og besværlig 

modem-adgang til skolens 

eget netværk, siger Gert 

Engel. 

Syddansk Universitet 

Kolding er ene om at udbyde 

ED som fjernundervisning 

– og samler i dag studerende 

fra både Danmark og 

udlandet. 

Erhvervsrettet 

sproguddannelse 

- ED er målrettet mod 

Kongerne valgte Jelling. 

Hvad vælger du? 

Lærer eller Pædagog? 

Tag din uddannelse 

i Jelling! 

Peter Lorenzen (tv) og Ole Buhl flankerer »opfinderen« af computerbaseret fjernundervisning på Handelshøjskole 

Syd, fhv. rektor Gert Engel. Erhvervssproglig Diplomprøve som fjernundervisning udbydes i dag af 

Syddansk Universitet Kolding. Foto: Svend Christensen. 

Bemærk 

– ny international linie 

på begge uddannelser!! 

Supplerende 

materiale kan rekvireres 

på WWW.CVUJELLING.DK eller pr. telefon. 

Se, hør og oplev CVU Jelling 

Kom til informationsmøde torsdag d. 

10. juni kl. 19.00 vedrørende: 

Læreruddannelsen 

Pædagoguddannelsen 

Meritpædagoguddannelsen (Web) 

erhvervslivet og mod folk i 

arbejde. Undervisningen er 

lagt til rette som deltidsundervisning. 

Principielt 

som halvtidsstudium 

over to gange fire semestre, 

men med mulighed for at 

strække studietiden yderligere, 

hvis arbejdspresset skal 

skrues yderligere ned, siger 

studieleder Peter Lorenzten. 

ED er erhverssprogenes 

svar på den mere kendte, 

økonomiske HD-uddannelse. 

En uddannelse, der 

falder i to dele, hvor første 

del handler om generelle 

sprogfærdigheder, mens anden 

del byder på mere specialiseret 

juridisk, teknisk og 

erhvervsøkonomisk sprogundervisning. 

- Nye opgaver i virksomheden, 

ønsket om et skub til 

karrieren, internationale 

muligheder eller ønsket om 

at lette vejen gennem et 

senere cand. linc. merc.-studium. 

Vores studerende har 

mange forskellige indgangsvinkler 

til ED-uddannelsen, 

siger lektor Ole Buhl. 

Adgangen til ED-studiet 

er en gymnasial uddannelse 

som billet til ED 1. del. 

Mens en bestået ED 1. del, 

en uddannelse som korrespondent 

eller en erhvervssproglig 

bacheloruddannelse 

giver adgang til ED 2. del.

Praktisk uddannelse i 

håndtering af atomer 

Aalborg Universitet åbner for tre-årig uddannelse af diplomingeniører i 

nanoteknologi 


Man tager en kasse legoklodser, 

sorterer de rigtige 

farver og størrelser fra – og 

bygger lige præcis den konstruktion, 

man havde i tankerne. 

Cirka sådan kommer 

fremtidens ingeniører til at 

arbejde, når de bevæger sig 

ind på nanoteknologiens 

område – bortset fra at legoklodserne 

er byttet ud med 

noget mindre byggesten. 

- Nanoteknologien handler 

om at opbygge konstruktioner 

med de mindst tænkelige 

elementer, nemlig atomer, 

forklarer leder af Aalborg 

Universitets Institut for 

Fysik og Nanoteknologi, 

Kjeld Pedersen. 

Universitetet har netop 

præsenteret sin nye uddannelse 

af diplomingeniører i 

nanoteknologi. En tre-årig 

uddannelse, der tager udgangspunkt 

i den helt praktiske 

anvendelse af teknologien. 

- Ind til videre har vi i 

Danmark langt overvejende 

arbejdet teoretisk med nanoteknologien. 

Men teknologien 

er på vej ud i industrielle 

produktionsvirksomheder. 

Derfor begynder erhvervslivet 

at kigge sig om efter folk, 

der kan arbejde med nanoteknologien 

i praksis, siger 

Kjeld Pedersen. 

Med atomer som byggeklodser 

kan man i princippet 

bygge hvad som helst. Men 

Kjeld Pedersen peger på 

elektronikindustrien og materialeudvikling 

som de første 

områder, hvor vi vil se 

nanoteknologien i praktisk 

arbejde. 

- Teknologien ligger som 

en naturlig forlængelse af 

den mikroteknologi, der har 

skabt stadig mindre, mere 

effektive chips og komponenter. 

Her vil nanoteknologien 

kunne bruges til at 

skrue yderligere ned for 

dimensionerne. 

- Og så er teknologien 

som skabt til fremstilling af 

nye materialer: Du kan bygge 

netop de egenskaber, du 

har brug for, ind i materialet. 

Også egenskaber, vi ikke 

nødvendigvis kender i dag, 

siger han. 

Samarbejde med 

erhvervslivet 

Helt konkret samarbejder 

Aalborg Universitet med 

virksomheden NanoNord 

A/S, der opbygger produktionsudstyr 

til arbejde med 

nanoteknologi. 

- Bare for at illustrere, 

hvor bredt anvendelsen af 

Nanoteknologi i 

sundhedens tjeneste 

Syddansk Universitet tilbyder ny uddannelse i 

nanobioscience 

En ny tværfaglig uddannelse 

er netop søsat fra Syddansk 

Universitet. Under 

overskriften »nanobioscience« 

placerer uddannelsen sig 

i feltet mellem kemi, biokemi 

og nanoteknologi. 

Bioteknologi og medicinalindustri 

er udnævnt til et 

af vækstområderne for Danmark, 

og her er nanoteknologi 

og nanovidenskab helt 

centrale uddannelses- og 

forskningsområder. 

- Nanoteknologi har kommercielt 

potentiale og mange 

anvendelsesmuligheder 

blandt andet i vores behandlingssystemer. 

Med nanoteknologi 

kan man for eksempel 

gå ind i menneskers blodbaner 

og helbrede uden at operere, 

siger videnskabsminister 

Helge Sander, der har 

godkendt den nye uddannelse. 

- Den nye uddannelse har 

et klart erhvervssigte, og den 

er tværfaglig med en fleksibel 

opbygning, som giver de 

studerende gode valgmuligheder. 

- De færdige kandidater 

inden for nano-bioscience 

forventes at gøre karriere 

som iværksættere eller forskere 

inden for højvækstområder 

som biomedicin, 

medicoteknik og bioteknologi, 

siger Helge Sander. 

»Nano« er den matematiske 

betegnelse for en tusindedel 

af en milliontedel - altså 

noget meget, meget småt. 

Mens »bioscience« har en 

lang række grænseoverskridende 

anvendelser, som for 

eksempel elektriske kredsløb 

i nanoskala, nanocomputere, 

miljøvenlige »kemiske 

fabrikker« i nano-skala, 

forbedret sygdomsdiagnostik 

og »intelligente« lægemidler 

uden bivirkninger. 

Den nye uddannelse i 

nanobioscience supplerer 

udbuddet af bachelor- og 

kandidatuddannelser i nanoteknologi 

ved universiteterne 

i København, Århus og 

Aalborg. 

nanoteknologi kan spænde: 

NanoNords to første projekter 

handler dels om at udvikle 

en ny højttalermembran – 

dels om at konstruere en 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

»Nanoteknologien er en naturlig forlængelse af den mikroteknologi, der 

har skabt stadig mindre og mere effektive chips,« siger leder af Aalborg 

Universitets Institut for Fysik og Nanoteknologi, Kjeld Pedersen. 


avanceret medico-teknisk 

sensor til overvågning af 

patienter, siger Kjeld Pedersen. 

De kommende praktisk 

orienterede nano-ingeniører 

kommer således til at dele 

nybyggede faciliteter med 

NanoNord. I løbet af foråret 

færdiggøres opbygningen af 

et stort ren-rums laboratorium, 

hvor studerende og produktionsfolk 

kan arbejde 

med deres små byggeklodser. 

Laboratoriet bygges som 

et hus-i-huset – med total 

styring af fugt, varme, lys – 

og ikke mindst støv. 

- En meget avanceret 

udsugning skal sikre, at luften 

ikke er fyldt med støvfnug. 

Selv ganske almindelige 

støvpartikler vil ofte være 

meget større end de nanokontruktioner, 

vi gerne vil 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11 

arbejde med, siger Kjeld 

Pedersen. 

The International Business Academy 

Læs markedsføringsøkonom og vælg mellem 4 stærke linier 

International linie 

Du skal vælge linien, hvis du er interesseret i sprog, 

kultur, international handel, import/eksport. Du kommer 

på virksomhedsophold i op til 6 måneder i en udenlandsk 

eller dansk virksomhed. 

ADvisor linie 

Denne linie er for dig, der er interesseret i design og 

reklame og har kreativ sans. Du arbejder bl.a. med 

markedskommunikation, konceptudvikling, multimediedesign. 

Managementlinie 

Linien henvender sig til dig, der har lyst til ledelse, HRM og 

virksomhedsstrategi. Du lærer bl.a. at håndtere forskellige 

ledelsesværktøjer. 

Kommunikationslinie 

Du skal vælge linien, hvis du er interesseret i markedsføring 

og ekstern/intern kommunikation. Du arbejder med Layout 

og Briefing og Markedskommunikation og lærer bl.a. at fastlægge 

en virksomheds kommunikationsstrategi. 

Videreuddannelser 

Bachelor, MBA, HA, HD – i Danmark eller udlandet. 

IBA – en anderledes videregående uddannelse 

Skamlingvejen 32 . DK-6000 Kolding . Tlf. +45 72 24 18 00 . Fax +45 72 24 18 08 

iba@iba.dk . www.iba.dk 

IBA – en del af Erhvervsakademi Syd

12 

Man kan vælge at 

blive iværksætter 

Danmark får et iværksætterakademi til efteråret 

Af G. F. Rasmussen 

Allerede i løbet af i år får 

Danmark sit eget iværksætterakademi, 

og i år 2010 vil 

Danmark være med i toppen 

af den europæiske elite på 

iværksætterområdet. Sådan 

lød meldingen fra Videnskabsministeriet, 

da de for 

kort tid siden havde et rundbordsmøde 

med repræsentanter 

fra universiteter, 

CVUer og erhvervsakademier 

fra hele landet. 

Første del af erklæringen 

er sand, ministeriet har netop 

sammen med undervisnings- 

samt økonomi og 

erhvervsministeriet udskrevet 

en ansøgningsrunde om 

det bedste forslag til et 

iværksætterakademi, som 

skal være klar i år; om sidste 

del kommer til at holde stik, 

vil afhænge af projektets vellykkethed. 

Danmark halter 

nemlig bagud på iværksætterområdet. 

Tværfaglighed 

Vi har en forestilling om 

iværksætteren som en slags 

Ole Opfinder med en lys ide, 

som bare skal føres ud i virkeligheden. 

Men Georg 

Gearløs-talentet er slet ikke 

nok; der skal også Joakim 

von And-smartness ind i billedet, 

og så behøver iværksætteren 

slet ikke være en 

halvgammel enspænder, der 

søger ly i sit cykelskur. 

Iværksætter, det er noget 

man skal beslutte sig til at 

ville være, allerede som 

uddannelsessøgende. Og det 

er det, der er tanken bag det 

kommende akademi. 

- Målet er at få de studerende 

til at overveje og måske 

vælge iværksætteri som 

en mulig karrierevej. Derfor 

skal der udvikles en særlig 

tværfaglig undervisning i de 

eksisterende fags regi på universiteterne, 

erhvervsakademierne 

og CVUerne, som er 

projektbaseret og giver de 

nødvendige kompetencer til 

at drive egen virksomhed, 

fortæller fuldmægtig, cand. 

scient. pol., Henrik Mahncke, 

Videnskabsministeriet til 

Uddannelses-avisen. 

Meget at lære 

Han er leder af den arbejdsgruppe 

for de tre ministerier, 

der står bag konkurrencen, 

og han peger på 

AFRIKASTUDIET 

KØBENHAVNS UNIVERSITET 

Et tværfagligt studium der giver indsigt i Afrikas 

samfundsmæssige, udviklingsmæssige og kulturelle-religiøse 

forhold. 

Center for Afrikastudier optager nye studerende 

på det ét-årige fleksible Masterstudium (under 

bek. nr. 1206). 

Studiestart: 1. September 2004 

Ansøgningsfrist: 15. Juni 2004 

Rekvirer ansøgningsskema og informationsmateriale 

på www.teol.ku.dk/cas 

Center for Afrikastudier 

Købmagergade 46, 4., 1150 Kbh. K. 

tel. 35322585, fax. 35322590 

Professionsbachelor i 

Ernæring og sundhed 

En 3 1 /2 årig videregående uddannelse 

Med speciale i: 

• Human ernæring • Sundhedskommunikation 

• Klinisk diætetik • Produktudvikling 

• Cateringledelse • Serviceledelse 

Studiestart september 2004 og februar 2005. Ansøgning via KOT 

Der holdes orienteringsmøde: 

Den 12. juni 2004 kl. 13.00 

Hvis du vil vide mere kan du kontakte os på tlf. 57 83 01 38 eller 

info@ankerhussem.dk 

Ankerhus Seminarium 

Slagelsevej 70-74 • 4180 Sorø 

tlf. 57 83 01 38 • www.ankerhussem.dk 

Snart kan man komme på skole for at lære at starte sin egen virksomhed 

områder som Nakskov (med 

vores første multimedieuddannelse 

IMMA), Herning 

(med sin handels- og ingeniøruddannelse) 

samt Kolding 

(der i fællesskab med Syddansk 

Universitet har skabt 

et stærkt miljø) som steder, 

der har haft held med et eller 

flere iværksætterprojekter. - 

De tre klassiske universitetsbyer 

København, Århus og 

Aalborg er også værd at nævne, 

men Danmark har meget 

at lære, af Sverige og Frankrig 

f.eks. Det håber vi at 

indhente med det nye iværksætterakademi. 

Vi indbyder 

konsortier bestående af 

mindst et universitet, et akademi 

og et CVU til at deltage, 

og det bedste forslag 

vinder, det som giver de fleste 

kompetencer. Vi kan i 

den her sammenhæng ikke 

tage regionale hensyn til 

områder, der har brug for 

arbejdspladser. 

Konkurrencens vinderforslag 

offentliggøres til september, 

og fra oktober træder 

en godkendelse i kraft, 

dvs. åbner det ny akademi. 

Start den 9. august

13 

Nyhed! Nu også med 

EFTERUDDANNELSE·KURSER·JOB 

Kom i direkte dialog med tusindevis 

af job- og uddannelsessøgende 

Kontakt en af vores projektledere for flere informationer, råd og vejledning. 

Arrangør: Uddannelses-avisen · Tlf. 56 27 64 44 · uug@ksi.dk 

Danmarks største uddannelsesmesse 

FREDERICIA 

13.-15. januar 2005 

Dronning Margrethe Hallen 

AALBORG 

27.-29. januar 2005 

Aalborg Kongres & Kultur Center 

KØBENHAVN 

3.-5. februar 2005 

Forum

14 

Studenterjob hos Europas 

tunge drenge og piger 

Hårdt men spændende at knokle for de danske politikere i Europaparlamentet - og man kan 

selv ende med at blive valgt 


Kan man gå i lære som 

politiker og få svendebrev 

som parlamentariker? Det 

kan man faktisk godt, ikke 

på papiret altså, men i virkelighedens 

verden. Adskillige 

af de praktikanter eller “stagiaires,” 

som de studerende 

hedder, der arbejder som 

hjælpere for medlemmer af 

EU-parlamentet, nærer 

åbenlyse politikerdrømme, 

og nogle af dem stiller ligefrem 

op under eller efter 

læretidens udståen. 

F. eks. er Claus Sømod, 

der har knoklet for venstres 

Ole Andreassen i flere år, i 

den tid er blevet færdig som 

cand. scient. adm., og nu, 

hvor bossen takker af som 

parlamentariker, stiller op til 

EU-valget, for samme parti 

og i samme kreds. 

Taburetkløe 

Chancerne er små, men 

han gør det alligevel. Det 

samme gør de tre assistenter 

for Junibevægelsens Jens 

Peter Bonde, historiestuderende 

Bjarke Lyster, administrationsstuderende 

Iben 

Søndergård og Charlotte 

Gjellerup, der læser samfundsfag 

og fransk. 

Så er det op til vælgerne 

ved det kommende EU-valg 

i juni, om de fire skal have 

“svendebrev,” altså vælges. 

Statsborgerskab 

Jakob Svane studerer historie 

i Århus og arbejder for 

venstres Anne E. Jensen, og 

er vildt optaget af sit arbejde 

i parlamentet, men hans 

ambition går i retning af at 

undervise i historie, og helst 

på en højere- eller videregående 

uddannelse. - Jeg vil 

gerne undervise, hvis det 

drejer sig om at undervise 

nogen, der virkelig har valgt 

faget, og ikke bare er tilstede 

i timerne, fordi de skal være 

det, fortæller den 26-årige 

stagiaire, der kun mangler et 

speciale, før han er færdig. - 

Jeg skriver speciale om statsborgerskab; 

noget der stadig 

er et meget aktuelt emne. 

Iben (med telefonen) Charlotte og Bjarke på arbejde i parlamentet. De to første stiller op til det kommende 

valg. Foto: Finn John Carlsson 

Også i EU-sammenhæng, så 

jeg lærer meget, også til specialet, 

af at være hernede. 

Blækspruttearme 

Som stagiaire skal man 

have blækspruttearme og 

kunne lave alt lige fra at 

brygge kaffe til at støvsuge 

tunge rapporter, gå til 

udvalgsmøder, o.m.a. Opgaven 

er i essensen at støtte 

den parlamentariker, man er 

“altmuligmand” for. - Jeg 

finder frem til det, der er 

særlig interessant og gavnligt 

for Anne. F.eks. er der et nyt 

lovforslag om fri bevægelighed 

og adgang til sociale 

ydelser inden for EU. Det er 

noget, der interesserer hende. 

Jeg læser mange, mange 

sider, som jeg så skal forenkle. 

Med sidefag i samfundsfag 

har jeg nemt ved stoffet, 

men jeg har især haft gavn af 

historiefaget og den metode, 

vi lærer der, siger Jakob. 

Næste istid 

Han fandt jobbet via et 

opslag på universitetet, han 

så, søgte og fik det. 

Det er ikke noget, der er 

mange penge i, til gengæld er 

der oplevelser og erfaring. På 

den måde er og bliver det en 

meget priviligeret tjans, stagiairerne 

har. Og den slags 

studenterjobs vil der sandsynligvis 

være lige så længe 

EU eksisterer. Og hvor 

længe er så det? Den snart 

færdiguddannede historiker 

Jakob Svane grunder lidt på 

spørgsmålet, rokker i stolen 

og svarer så:Til næste istid. 

Særtilbud til Uddannelses-avisens læsere og annoncører 

30 pct. rabat på 4-ugers intensivt italienskkursus 

Normalpris 1070 € 

Uddannelses-avisens pris 749 €, 

eller kr. 5617,50 inclusive logi. 

Kurset finder sted på “Centro de lingua e cultura 

Giacomo Leopardi” i Belforte all’Isauro. 

Du skal selv betale rejsen til kursusstedet. 

Vælger du fly til nærmeste lufthavn (Rimini), vil du 

blive afhentet af skolen. 

Kører du selv, sender vi dig en kørselsanvisning. 

Kurset omfatter fire timers forelæsninger/overhøringer 

og mindst fire timers forberedelse hver dag. 

Kulturelle arrangementer og ekskursioner i weekends. 

Belforte all’Isauro ligger i Marche ikke langt fra Urbino. 

Der er gode udflugtsmuligheder med bus, bil eller cykel til 

de omkringliggende landsbyer. 

Kursisterne bor på Castelloet eller i Borgoen. Kurserne er 

tilpasset den enkeltes færdigheder helt ned til begynderstadiet. 

Tillæg for enkeltværelse eller lejlighed med køkken 

Mad på Castelloet (frokost og aftensmad) koster 

ca. 80 (600 kr) om ugen pr. person (frivilligt). 

Ja tak, jeg vil gerne på 4 ugers kursus i Italien med 30 pct. rabat 

Navn: 

Find skolen og kursuskalenderen her: http://www.italian.org 

Adresse: 

Tlf: 

e-mail 

Fændediget 1 A, 2., 4600 Køge 

Att: Redaktionen

Kamp til stregen på Net Working Camp 

Multimediedesignelever i hård konkurrence om at vise talent for digital kommunikation, design og interaktion 

Af Lone Sandstrøm 

11 teams fra multimediedesigner-uddannelserne 

i 

Danmark konkurrerede i en 

fem døgns konkurrence på 

Københavns Tekniske Skole. 

2000 studerende bakkede 

dem op og Erhvervsakademiet 

E55, som indbefatter 

handelsskolen i Køge, blev 

kåret som Danmarks bedste 

multimediedesignere. 

Fokus på design 

Konkurrencen drejede sig 


Intensitet og manglende 

nattesøvn prægede de fem 

dage, hvor Net Working 

Camp - NWC - AWARDS 

udspillede sig på Københavns 

Tekniske Skole. I 

grupperummene sad de 11 

forskellige teams og arbejdede 

på højtryk - stort set i 

døgndrift. 

Med til at holde de studerende 

oppe var der sørget for 

diverse kalorie- og koffeinforsyninger. 

Og ellers stod 

den udelukkende på hårdt 

arbejde med et enkelt hvil en 

sjælden gang imellem på det 

nærliggende vandrehjem. 

om at producere den bedste 

digitale internetløsning til 

den internationale, danske 

designorganisation, Index. 

- Under overskriften 

“Design to improve human 

life” blev der, og vil der fortsat 

blive sat fokus på design 

og innovation verden over 

ved en række store begivenheder 

i København fra næste 

år, heriblandt på Net Working 

Camp - NWC - 

AWARDS, som har taget 

forskud på begivenhederne, 

fortæller inspektør for multimediedesigner-uddannelsen 

Design for 

fuld skrue 

Ingen vej tilbage 

En af deltagerne fra 

Københavns Tekniske Skole 

var Christian Asmussen på 

26 år, som går på fjerde 

semester på multimediedesigns 

dansklinie. 

Da Uddannelses-avisen 

mødte Christian på fjerde 

døgn - kørte han på de sidste 

reserver, men var alligevel 

godt tilfreds med hele 

NWC-konkurrencen. 

- Du lærer virkeligt at 

arbejde koncentreret, fokusere 

på opgaven, tage valg, 

finde løsninger, være kreativ 

osv. under pres, fortæller 

Christian. 

- Processen er meget 

anderledes end det klassiske 

opgaveforløb, der normalt 

varer fem til seks uger, og 

hvor man har mulighed for 

at justere sine dispositioner 

løbende. Her skal du hele 

tiden tage nogle beslutninger 

på meget kort tid og der er 

sjældent nogen vej tilbage. 

En udfordring 

Christian har set utroligt 

meget frem til NWC. 

- Jeg var blandt de, der 

blev udvalgt til at deltage - 

og det har hele tiden været 

mit mål. 

- NWC er den størst tænkelige 

udfordring og jeg 

betragter det som et skulderklap, 

at folk har lagt mærke 

til mine kompetencer. 

- Som programmør i min 

gruppe arbejder jeg sammen 

med de bedste designere, 

projektledere og kommunikationsspecialister 

inden for 

multimediedesigner-uddannelsen, 

fortæller Christian, 

der ikke vil lægge skjul på, at 

det pynter på et CV at have 

deltaget. 

- Men det ville selvfølgelig 

pynte endnu mere, om vi 

havde vundet en af priserne. 

- Sådan gik det ikke, men 

den faglighed, vi har udvekslet 

mellem semestrene, og 

det at vi har prøvet denne 

her arbejdsform, tror jeg 

åbner såvel min som de 

andres verden en del. Og det 

er jo også værd at tage med! 

på Københavns Tekniske 

Skole, Louise Harder Fischer. 

- Og NWC handler om 

alt, lige fra filosofien bag 

NWC handler om alt, lige fra 

filosofien bag processerne til de 

færdige resultater fra brugskunst 

til tendenser, inden for digitalt 

grafisk design, siger Louise Harder 

Fischer. Foto Finn Svensson. 

processerne til de færdige 

resultater fra brugskunst til 

tendenser inden for digitalt 

grafisk design. 

- De studerende havde en 

stram deadline, og konkurrenceelementet 

i sig selv satte 

sine kvalitetskrav. 

- Konkurrencen var interessant, 

fordi alle elementer i 

en moderne digital designproces 

er sat på spidsen. 

- Det foregik i en digital 

Laborant • Datamatiker • Multimediedesigner 

Jordbrugsteknolog • Produktionsteknolog 

Installatør 

2-årige korte videregående uddannelser 

med gode jobmuligheder. 

Du kan stadig nå det! 

Ring til Marianne Juel på 

tlf. 58 56 75 22 

15 

buisiness context, hvor kravene 

til de 11 teams var fagligt 

overblik, teamspirit og 

gå-på-mod. Og ikke mindst 

talent for digital kommunikation, 

markedsføring, design 

og interaktion. 

- Det var en minimodel af 

multimediedesigner-uddannelsen, 

slutter Louise Harder 

Fischer. 

Selandia – Center for Erhvervsrettet 

Uddannelse er et af Danmarks største 

uddannelsescentre med mere end 50 

uddannelser. Fordelen ved et stort center 

er bredden i uddannelserne, der giver 

dig mulighed for at vælge det forløb, der 

passer til dig. Samtidig prioriterer vi 

det nære faglige miljø højt. Du vil altid 

føle dig hjemme på Selandia, hvor du er 

med til at præge dagligdagen på enten 

Erhvervsskolen, ErhvervsAkademiet, 

Erhvervsgymnasiet eller Erhvervskursuscentret. 

www.selandia-ceu.dk 

2 fluer med ét smæk 

På Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø kombinerer vi den almindelige 

landmandsuddannelse med en bred viden om økologisk produktion. 

Vi deler lokaler med en sproghøjskole, og kan tilbyde et højt 

aktivitetsudbud i fritiden indenfor f.eks. musik, sport, foredrag og kunst. 

Vi tilbyder bl.a. • økologisk produktion, i teori og praksis 

• individuel tilpasset undervisning 

• mulighed for løn under uddannelsen 

• uddannelsen kan tages på engelsk med 

praktikophold i udlandet 

Interesseret? – se mere på www.kalo.dk 

Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø 

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66, adm@kalo.dk, www.kalo.dk 

Her rykker vi...

16 

Vil selv 

Kun 30 pct af multimediedesignerne 

kan regne med at få 

arbejde efter uddannelsen 

Stylist / Make-up artist 

Professionel erhvervsuddannelse 

www.artofmakeup.dk 

Make-up artist skolen på Kgs. Nytorv i 

København tilbyder dig en fremtidig uddannelse 

som professionel Stylist eller 

Make-up artist med karrieremuligheder 

indenfor TV, film, teater, modelbureauer, 

mode og make-up firmaer 

o.s.v. 

8 til 12 mdr. uddannelse på 

dag- eller aftenhold med 

eksamensafslutning og overrækkelse 

af internationalt certifikat. 

På skolen tilbydes yderligere et 6 

til 10 ugers effektivt kursus i 

Negleteknik, Hårstyling samt 

make-up lære. 

www.artofmakeup.dk • • Uddannelse til: tlf.: makeup-artist •• stylist • negletekniker • hårstylist 

Kgs. Nytorv i København • telefon 4466 6030 / 2162 6430 •• mail: artofmakeupaps@ofir.dk 

www.vestmedia.dk 

Sine Rishede vil være selvstændig straks, hun er færdig med uddannelsen. 

Foto Finn Svensson. 


man Ressourcegruppen på 

Net Working Camp og sørger 

Kun 30 procent kommer i 

for at de enkelte grupper 

direkte beskæftigelse som får den support, de skal 

multimediedesigner efter have. Til dagligt går hun på 

endt uddannelse. Men det 

bekymrer ikke 22-årige Sine 

Rishede, som stiler mod en 

3. semester på multimediedesigns 

dansklinie og er vild 

med det. 

cand. mag.- grad i kommunikation 

- Multimediedesignuddannelsen 

for at nå sit mål: 

egen virksomhed, der sælger er et rigtigt godt 

tværfagligt springbræt, siger 

totalløsninger inden for hun. 

mediebranchen. 

Sine er blandt de 40 procent, 

der vil læse videre efter 

Godt tværfagligt endt multimediedesigneruddannelse 

på Københavns 

springbræt 

Tekniske Skole. Uddannelsen 

Sine er koordinator i Hu- 

giver merit på bachelorstudierne. 

- Men det betyder ikke, at 

man ikke bruger den. Grunden 

til, at jeg skal på universitetet 

er, at jeg vil tilegne 

mig endnu mere viden om 

kommunikation, end jeg har 

i forvejen. Og bagefter står 

den på egen virksomhed 

med totalløsninger inden for 

blandt andet kampagner, 

siger hun. 

Tæt kontakt til 

virksomheder 

Sine ryster ikke på hånden 

ved tanken om at blive 

virksomhedsejer. 

- Vi har jo et fantastisk 

grundlag med uddannelsen 

her, hvor vi hele tiden er i 

kontakt med virksomheder 

og dermed virkeligheden. 

Når vi får en opgave, sætter 

vi os ikke bare ned og kigger 

i bøger, men går selv ud og 

kontakter virksomheder, 

som vi løser opgaver for. 

- Vi har, om man så må 

sige, begge ben på jorden og 

er vant til at arbejde fra idé 

til koncept til at sælge det i 

praksis. Så det skræmmer 

mig ikke, at der kun er 30 

procent, der får job. For min 

helt klare erfaring er, at virksomhederne 

ikke rigtigt ved, 

hvad vi kan. Men når vi 

kommer ud, så siger de 

WAUW - og så er der i al 

fald en virksomhed mere, 

som ved, hvad uddannelsen 

går ud på. 

- Og hvis du virkelig vil 

det her, og der ikke lige er et 

job, skaber vi det selv via 

vores gennem uddannelsen 

meget veludviklede netværk. 

Fra Hviderusland 

til Danmark 


For et år siden drog Veronica 

Kosheleva Skotte på 28 

fra Hviderusland til Danmark 

for at lære multimediedesign. 

Et fag der ikke findes 

i Hviderusland. Veronica, 

der har gået 10 år på kunstskole 

i Rusland og undervist 

i engelsk de sidste seks år på 

kunstskolen, vil nemlig producere 

TV. Og kombinationen 

engelsk og multimediedesign 

skal lægge grundlaget 

for Veronicas videre færden 

inden for mediebranchen. 

Mere sikker levevej 

Veronica er ligesom Sine i 

Human Ressourcegruppen. 

Som international studerende 

hjælper Veronica et af 

teamsńe samt de andre 

udenlandske studerende på 

Net Working Camp - NWC. 

- Før jeg kom på Københavns 

Tekniske Skole, var jeg 

10 år på en international 

kunstskole i Hviderusland 

og har samtidig læst engelsk, 

fortæller Veronica. På et tidspunkt 

følte jeg, at jeg skulle 

vælge mellem design eller 

engelsk samt tænke over, 

hvad der var god økonomi i. 

Derfor faldt mit valg på engelsk 

kombineret med multimediedesign, 

da jeg kan se 

en levevej i den kombination. 

- Desværre er man i 

Hviderusland ikke nået så 

langt som til at have udviklet 

en multimediedesignuddannelse 

- og så rykkede jeg teltpælene 

op og tog til Danmark. 

Tv-producent in spe 

Selvom Veronica kun er på 

2. semester ved hun allerede 

nu, at hun vil lave TV. 

- Her på uddannelsen får 

jeg grundfag som kommunikation, 

marketing, form & 

farve, programmering, markedsøkonomi 

med videre. 

- Men jeg er godt klar over 

at det kræver en overbygning 

på multimediedesign-uddannelsen 

at nå mit mål. 

Hvilket fag jeg vælger at specialisere 

mig i bagefter, ved 

jeg ikke helt endnu. 

- Jeg har dog gjort mig 

tanker om studier i 3D, men 

de er meget tidskrævende. 

Men da jeg ikke kan trylle, så 

må jeg putte al min fokus på 

netop 3D og så bruge min 

tid på det, til jeg når det 

niveau jeg skal. 

I Veronicas ører lyder 30 

procents beskæftigelse inden 

for multimediedesign som 

meget. 

- Der er fag, hvor man 

aldrig finder beskæftigelse, 

siger Veronica, der kender de 

hviderussiske beskæftigelsesforhold. 

- Så 30 procent, der kommer 

direkte i arbejde kombineret 

med 40 procent, som 

læser videre, synes jeg er 

højt. 

- Jeg ved godt, at det kræver 

en hel del af en selv for at 

rydde sig en plads i samfundet, 

men jeg er parat til at go 

for it. 

Veronica Kosheleva Skotte har 

gået 10 år på kunstskole i Rusland 

og undervist i engelsk de sidste 

seks år på kunstskolen 

Oplag Øst for Storebælt 56.000 

mm-pris kr. 15,00 

Maritim karriere forude! 

Med en maritim uddannelse, 

kan du få hele verden som 

din arbejdsplads. 

- så til søs! 

Der er et hav af muligheder og adgang til 

mange attraktive jobs til søs og på land. 

Uanset hvilken uddannelse du vælger, kan du 

bygge videre på den. 

Læs mere på www.muv.dk 

eller ring til Mona Jensen på 76 11 04 58 

Nye hold i august og januar! 

Maritimt Uddannelsescenter Vest er en sammenlægning af 

Danish Offshore School, Esbjerg Maskinmesterskole, 

Fanø Navigationsskole og Fanø Søfartsskole. 

Vi tilbyder alle maritime uddannelser indenfor søfart, offshore, 

fiskeri - og udvikler kompetencer til den maritime industri. 

• Skibsofficer 

• Maskinmester 

• Skibsfører 

• Skibsmekaniker 

• Skibsassistent 

• Fiskeskipper 

• Sætteskipper 

• Kystskipper 

• HF-Søfart 

• Shippingassistent 

• Skibsmægler 

• Voksenstyrmand 

Og Vest for Storebælt 72.000 

mm-pris kr. 17,00 

Mm-pris hele landet kr. 26,00 

Næste nummer udkommer 

den 3. juni 2004 

Deadline for annoncebestilling 

den 24. maj 2004 


Tlf. 56 27 64 44, Fax. 56 27 65 29 

E-mail udd-avis@ksi.dk

Uddannelse internationaliseres 

Uddannelsessamarbejdet 

over grænserne skal styrkes, 

både med europæiske lande 

og med lande i resten af verden. 

IT skal spille en væsentlig 

rolle i internationaliseringen. 

Og vi skal have mere 

undervisning på engelsk. 

Det fremgår af undervisningsministerens 

og videnskabsministerens 

redegørelse 

til Folketinget om styrket 

internationalisering af 

uddannelserne. 

15 mill kr. afsat 

Strategien er beskrevet i 

seks overskrifter med i alt 33 

handlingsforslag: 

Der er afsat 15 mio kr til 

særlige initiativer, og herudover 

er udgifterne kun 

berørt i forbindelse med IT 

og stipendier til udlændinge. 

Forslagene spænder fra konkrete 

handlinger, som regeringen 

’vil tage initiativ til’, 

Strandboulevarden 47 C 

DK-2100 København Ø 

Tel/fax: +45 33124677 

info@k-ta.dk 

kta@mobilix 

www.k-ta.dk 

til ideer, som man blot vil 

’opfordre’ uddannelsesinstitutionerne 

til at gøre noget 

ved. Andre ideer bliver 

’understøttet’, og andre igen 

vil blive ’sikret’. 

Brugerbetaling, 

Der vil knytte sig stor 

interesse til redegørelsens 

forslag om, at udlændinge 

uden for EU skal betale for 

uddannelse i Danmark. Man 

bryder her med princippet 

om, at uddannelse er et gratis 

gode, som ikke skal 

underlægges kommercielle 

vilkår. 

Gevinsten er at Danmark 

kan tiltrække flere udenlandske 

studerende, og dermed i 

lighed med andre lande 

komme til at spille en rolle 

på det internationale uddannelsesmarked, 

således at 

kvaliteten af dansk uddannelse 

løftes. 

100 års Jubilæum 

Lær 

1904 - 2004 

tilskæring 

Dame-, herre-, 

børnegarderobe 

Corsage 

Syteknik 

Drapering m.m. 

Sommerkurser 

Nye dagkurser 

hver måned 

Også korte kurser 

og aftenkurser . 

Ring efter brochure! 

Også tilsagnet om, at de 

korte videregående uddannelser 

og erhvervsuddannelserne 

kan få taxametertilskud 

til udvekslingsstuderende, 

vil få stor betydning. 

IT og sprog - og alt 

det andet 

Regeringen vil fokusere på 

øget brug af IT på alle klassetrin 

i folkeskolen via efteruddannelse 

og indkøb af 

computere til 3. klassetrin. 

Derudover skal der arbejdes 

mere med forskellige former 

for e-learning og udnyttelse 

af de muligheder der ligger 

heri. Regeringen vil opfordre 

uddannelsesinstitutionerne 

til alene eller i konsortier at 

engagere sig på markedet for 

elektronisk formidlede 

uddannelsestilskud, og det 

nævnes også at man vil 

undersøge mulighederne for 

at etablere en elektronisk 

PROFESSIONSBACHELOR 

I ERNÆRING OG SUNDHED 

undervisnings- og uddannelsesplatform 

for danske elever, 

studerende og borgere, 

der opholder sig i udlandet. 

Fremmedsprog spiller også 

en stor rolle i internationaliseringen, 

og redegørelsen 

lægger op til, at vi får 

mere undervisning på engelsk. 

Og lærernes engelskkundskaber 

skal styrkes, så 

de kan klare denne undervisning. 

Det anbefales, at alle 

skoler og institutioner formulerer 

en politik for sprog 

og kommunikation. 

Suhr’s Seminarium 

Pustervig 8, 

DK -1126 København K 

tlf. 3332 1170, 

www.suhrs.dk 

Kommunikation, undervisning, behandling og ledelse 

inden for ernæring, fødevarer, forbrug og service 

En 31/2 årig videregående uddannelse med 6 specialer: 

Human ernæring | Klinisk diætetik | Cateringledelse 

Serviceledelse|Sundhedskommunikation | 

Produktudvikling 

Studiestart: 

september 2004 og februar 2005, Ansøgning via KOT 

Informationsmøde: 

Fredag den 11. Juni 2004 kl. 16:00 

Regeringen vil sikre, at 

den internationale dimension 

kommer til at indgå, når 

lovgrundlaget for en uddannelse 

ændres, og samtidig 

opfordres institutionerne og 

amter og kommuner til at 

medtænke de internationale 

forhold i planlægning og 

målsætninger, og at synliggøre 

det internationale arbejde. 

Regeringen vil også fastholde 

muligheden for at tage 

SU med til studier i udlandet 

i indtil fire år. 

Ny international 

enhed 

GEOGRAFISK INSTITUT 

KØBENHAVNS UNIVERSITET 

Læs mere om uddannelsen på 

www.geogr.ku.dk 

Redegørelsen bebuder også 

organisatoriske forandringer, 

idet undervisningsministeren 

vil sammenlægge 

Cirius, CVUU samt andre 

opgaver i en særlig forvaltningsenhed 

i Undervisningsministeriet. 

Til enheden 

knyttes en rådgivningsstruktur 

således, at eksisterende 

udvalg kan videreføres. 

Forstå din verden... 

Er du interesseret i at vide noget om den verden, du lever i? Og 

vil du gerne arbejde med temaer som f.eks. klimaforandringer, 

miljøpolitik, globalisering, planlægning eller natur- ressourceforvaltning? 

Så er geografi & geoinformatik noget for dig! 

Geografi & geoinformatik er et moderne, tværfagligt 

universitetsstudium, hvor du lærer at forholde dig til 

problemstillinger, der kræver, at du kan kombinere viden om 

samfund, natur, miljø og teknik. 

Som geograf & geoinformatiker har du: 

> Mange og varierede jobmuligheder 

> Både bred og specialiseret viden, som du kan anvende i 

praksis 

> Specialiserede og efterspurgte IT-kompetencer 

Vi kan tilbyde: 

> Et godt studiemiljø centralt i København 

> Projektarbejde & praktikophold 

> Stor valgfrihed 

> Feltarbejde i hele verden 

Studiet er opbygget som en 3-årig 

bacheloruddannelse efterfulgt af en 

2-årig kandidatuddannelse. Du kan 

også læse et sidefag på 1½ år eller 

en 2-årig masteruddannelse i 

Integreret Planlægning. 

17 

Tiger Woods på Møn 

...er måske ikke så sandsynligt. Men med en international Professionsbachelor 

i Leisure Management fra Handelshøjskolecenter Storstrøm for Leisure Management eller specialiser dig inden for Tourism 

og international økonomi. Vælg mellem en generel uddannelse inden 

får du et unikt springbræt til en fremtidig karriere som leder inden for Management, Sports Management eller Arts & Culture Management. 

oplevelses- og fritidsindustrien, den hurtigst voksende sektor i dansk Læs mere på www.leisuremanagement.dk. 

HandelshøjskolecenterStorstrøm 

En del af Handelshøjskolecentret - CVU 

Vestensborg Allé 78 DK - 4800 Nykøbing Falster Tlf. +45 54 888 222 Fax. +45 54 888 288 info@hasto.dk www.leisuremanagement.dk 

e t w a s a n d e r s . d k 

Her rykker vi også...

18 

Husk at fodre din søhest 

Informationsforurening 


Søhesten er et organ i 

hjernen, som er meget vigtigt 

for indlæring og hukommelse. 

Man kan også kalde 

den for hippocampus i stedet 

for, hvis man vil lyde 

lærd. Dens velbefindende er 

afgørende for, hvor meget 

man får ud af undervisning. 

SU-godkendt 

EFTERÅRET 

2004 

ivu*C ‘erne i Danmark 

www.ivuc.dk 

ivu*C Aalborg - tlf. 98101911 

ivu*C Århus - tlf. 89422424 

ivu*C Kolding- tlf. 65501060 

ivu*C Odense - tlf. 65501060 

ivu*C København - tlf. 35322914 

Undervisningsministeriet 

www.gskdanmark.dk 

Keder man sig, keder den sig 

også, er man stresset, taber 

den sig, og hukommelsen 

begynder at svigte. 

Der er masser af pligt forbundet 

med uddannelse, 

anderledes kan det ikke 

være, men motivation er helt 

nødvendig. Det er lysten, der 

driver værket. 

Det er altsammen noget, 

moderne hjerneforskning er både næringsfattigt og 

har påvist, og som moderne 

pædagogik har taget til sig. 

Perspektivløst terperi dur 

fedmende. Det skisma er 

uhyre vigtigt i forbindelse 

med projektet Fremtidens 

ikke, stoffet ender i glemmebogen. 

Uddannelser. Ikke mindst 

På den anden side 

kan man heller ikke undervise 

efter et menukort, hvor de 

studerende bare vælger livretter. 

Så ender man hurtigt 

i fast food, der som bekendt 

fordi, der aldrig har været så 

mange tilbud som nu, og 

fordi informationsteknologien 

er blevet så central.Vi har 

stillet en række spørgsmål til 

en ekspert, Bo Steffensen, 

lektor. dr. pæd. med speciale 

i didaktik, dvs. læring ved 

CVU Storkøbenhavn. 

Fjumreår 

1) Hvordan undgår vi, at 

de uddannelsessøgende farer 

vild i tilbud? 

Svar: Der er en teori, der 

siger, at “den ny ungdom er 

understruktureret” - der er 

ikke så meget hoved og hale 

på deres viden. De skammer 

sig på den anden side ikke 

over det, men den store frihed, 

de har fået, føler de lidt 

som en byrde. For nu at 

være grov kan man sige, at 

de går i gymnasiet på grund 

af festerne, de tager et sabatår 

og rejser, og så tager de på 

højskole for at finde ud af 

det. Hele tiden udskyder de 

valget. De “fjumreår” er lidt 

af et problem. Hovedsvaret 

må være, at de skal vælge 

den uddannelse, de har lyst 

til. 

Har du alle brikkerne? 

-til at starte på en uddannelse 

Mangler du et fag, eller har du brug for et højere niveau eller en bestemt 

karakter i et fag for at komme ind på en videregående uddannelse, er GSK 

den brik, du savner. 

ADGANGSKRAV: 

Afsluttet gymnasial uddannelse (studentereksamen, HF, HTX, HHX, GIF). 

GSK FAGRÆKKEN: 

FAG NIVEAU FAG NIVEAU 

Matematik A, B og C Fransk B og C 

Kemi A, B og C Spansk B og C 

Fysik A og B Russisk B og C 

Engelsk A og B Latin C 

Tysk B og C Biologi C 

GSK-TILBUDDET: 

Brochure og ansøgningsskema fås ved henvendelse til GSK-koordinatorerne eller 

ivu*C . Klik ind på www.gskdanmark.dk. Kurserne varer normalt et halvt år. 

Enkelte turbokurser med start i juni, august, oktober eller marts 2005. 

TILMELDINGSFRIST: 

15. august 2004 for efterårshold 2004 

1. december 2004 for forårshold 2005 

ANDET: 

Deltagelse i GSK-kurserne er gratis, og der kan søges SU ved mindst 16 ugentlige 

GSK-timer. 

Yderligere information om undervisningssteder og ansøgningsskema kan du få 

ved henvendelse til: 

GSK-koordinatorerne i Danmark: www.gskdanmark.dk 

Aalborg Studenterkursus - tlf. 96312222 - www.aalborgstudenterkursus.dk 

VUC Århus - tlf. 87322500 - www.vucaarhus.dk 

Mulernes Legatskole, Odense - tlf. 66102642 - www.mulerne-gym.dk 

KVUC København - tlf 38383377 - www.kvuc.dk 

Gentofte HF - tlf. 38383377 - www.gentofte-hf.dk 

2) Hvordan undgår vi, at 

fremtidens studerende på 

grund af IT bliver omvandrende 

fragmentationsbomber 

af viden? 

Svar: Det er et centralt 

problem. IT er fantastisk, 

men man skal også kende 

grænserne for, hvad det kan 

bruges til. Det er et formidabelt 

kontakt- og underholdningsmiddel, 

men ikke særlig 

smart i forhold til viden 

og uddannelse.Viden er at få 

skabt sammenhæng i hovedet. 

Man kan nemt blive 

overinformeret via IT. Bunker 

af oplysninger, man ikke 

kan samle og ordne, er ikke 

viden. Undervisningen skal 

give dem baggrund for at 

sætte alle de mange data i 

relation til eget personligt liv 

og samfundet. At have 

mange data og informationer 

er ikke det samme som 

at have viden og være klog. 

De skal lære kilde-kritik gennem 

undervisningen og gennem 

brug af andre medier. 

Gentagelse 

4) Har vi i opgøret med 

gammeldags terperi og slavepædagogik 

også glemt 

gammeldags dyder, der har 

med basale træk i vores indlæringsevners 

natur at gøre? 

Svar: Det at lære noget 

betyder at huske noget. Og 

menneskets hukommelse er 

ERHVERVS- 

ØKONOMI 

i kombination 

med et andet fag 

f.eks.: 

ikke som en database. Det, 

man har i sin hukommelse, 

skal frem engang imellem, 

ellers forsvinder det langsomt. 

Det skal frem og så 

gemmes igen. Sådan som 

små børn gør, når de leger. 

Gentager og gentager. Eller 

som alle, der brænder for at 

blive et eller andet, at blive 

popstjerne eller sportsstjerne 

osv.. Gentagelse, gentagelse 

... er opskriften. 

Tidens bevægelse 

5) Hvordan vil, efter din 

mening, historiens dom 

være over den såkaldte historieløshed? 

Svar: Det er vigtigt, at 

man får en fornemmelse af, 

at tiden går, at der sker et 

forløb. Unge lever i nuet hele 

tiden, og det er meget vigtigt, 

at de får en fornemmelse 

af tidens gang. Den 

må man have for at kunne 

forstå og rumme forandringer. 

Og her er historie vigtig, 

og det gør ikke noget, at den 

formidles, sådan som man 

fortæller historier. Man skal 

lære at se, at der findes et før, 

et nu og et efter, at tiden er 

en bevægelse, og at vi er 

med. Livet er ikke kun en 

række af nuer, slutter Bo 

Steffensen. 

Altså husk at give søhesten 

havre! Slå den op på nettet, 

eller find den i en bog og 

sørg for ikke at glemme den! 

engelsk, fransk, tysk, fysik, 

kemi, matematik, idræt, dansk, 

filosofi, historie, film og tv, 

japansk, samfundsfag 

eller psykologi 

Yderligere oplysninger: 

www.econ.au.dk/intro 

Det er nemlig 

den der sørger 

for at du kan 

lære noget 

eller tlf. 8942 1537 (mellem 12 og 14) 

eller counsellor@econ.au.dk 

En BA- og kandidatuddannelse på 

AARHUS UNIVERSITET

19 

Højskole forbereder elever 

til optagelse hos politiet 

Eleverne på Hadsten Højskole kan målrette deres fag efter optagelsesprøven til Politiskolen 


- Jeg kunne ikke forstille 

mig nogen bedre forberedelse, 

inden jeg til efteråret 

søger ind på Politiskolen, 

siger Kristian Hansen, elev 

på Hadsten Højskole. 

- Jeg havde brug for at 

koncentrere mig om optagelsesprøven 

til politiet – i en 

hverdag, hvor det almindelige 

job ikke forstyrrede. Det 

har jeg fundet her på højskolen. 

»De teoretiske fag på Hadsten 

Højskole matcher perfekt de 

krav, jeg skal opfylde, når jeg 

søger ind på Politiskolen. Ligesom 

holdet af politi-elever har 

stor glæde af hinanden – især 

når de fysiske udfoldelser skal 

organiseres,« siger Kristian Hansen, 

der her garanterer sikkerheden 

på højskolens klatrevæg. 


Sammen med en snes undervisning skruet sammen 

andre højskoleelever, som 

af »gammeldags« refe- 

også har blikket fast rettet ratstile, diktater og retskrivning. 

mod en politi-karriere. 

Ligesom højskolens 

- Højskolefagene er perfekt 

rettet ind mod optagelsesprøve. 

Og fordi vi er en 

større gruppe elever, med 

jura, samfundsfag og politik 

er tonet i retning med den 

almene viden, politiet kræver 

af sine ansøgere. 

samme mål, får vi sammen 

organiseret yderligere relevante 

aktiviteter: Morgen- 

samvær 

Psykologi og 

svømning, selvforsvarshold 

etc., siger Kristian Hansen. - Det er imidlertid vigtigt 

Hadsten Højskole har at understrege, at Hadsten 

siden slutningen af 70érne 

tilbudt sig med forberedelse 

til optag hos politiet. Og selv 

om politi-aspiranterne gerne 

Højskole er en traditionel 

grundtvigiansk skole – og at 

et ophold hos os først og 

fremmest er et højskoleophold, 

spiller med musklerne i 

siger Ole Brunsbjerg. 

idrætsfagene, er det faktisk 

de stillesiddende, teoretiske 

fag, forstander Ole Brunsbjerg 

fremhæver som de vigtigste 

for ansøgere til Politiskolen. 

- Vi ved, at måske 90 procent 

Sociale færdigheder, samarbejde 

og respekt for andre 

fylder lige så meget i dagligdagen 

i Hadsten som på 

andre traditionelle højskoler. 

- Hvilket i øvrigt også 

rimer fortræffeligt med de 

af de ansøgere, der kvaliteter, politiet kigger 

dumper til optagelsesprøven, 

kikser dansk-prøven. Et 

korrekt danske med kommaer 

efter hos nye ansøgere. Jeg 

kan citere en nuværende 

betjent for, at hos politiet er 

og uden stavefejl er faktisk »psykologi langt vigtigere 

afgørende for, om man kan end at lære at skyde«. 

slippe ind på politi-uddannelsen. 

Og det kniber altså 

gevaldigt for mange unge, 

siger han. 

Derfor er skolens dansk- 

Derfor skaber det heller 

ingen interne problemer på 

højskolen, at en fjerdedel af 

eleverne kommer med samme 

mål og ønsker til fremtiden. 

- Selvfølgelig kan vi mærke, 

at vi har så stor en gruppe 

– ikke klike - i flokken af elever. 

Men politi-eleverne er 

typisk meget aktive og meget 

klar til at »være på«. Og dermed 

også gode til at sætte 

skub i diskussionerne, siger 

Ole Brunsbjerg. 

Samtidig får Hadsten 

Højskole en sidegevinst på 

kønsfordelingen på skolen, 

når de politi-interesserede 

elever melder sig. 

- Generelt er pigerne i 

markant overtal på de danske 

højskoler. Sådan er det 

også hos os – men fordi to 

tredjedele af politi-eleverne 

er drenge, retter det noget 

op på den skæve fordeling på 

Hadsten Højskole, siger forstanderen. 

Bornholms Kunsthøjskole 

Glas, Keramik, Billedkunst, Smykke- og Metalkunst 

Desuden fællesfag og mange valgfag 

På højskole ved Skagen 

3 studieforberedende linier: 

Natur/friluftsliv 

Kunst - Sundhed/ 

forberedelse til sundhedsuddannelser. 

8 eller 16 uger 

fra 2/9-04. 

+ studieforberedende valgfag med 

f.eks førstehjælpskursus, pc-studiekørekort, 

psykologi m.fl. 

Se mere på: 

www.sundhedshojskolen.dk eller 

ring efter brochure på tlf. 9848 9011. 

Hvideklitvej 15 · DK-9982 Aalbæk · Tlf. +45 9848 9011 · Fax +45 9848 8356 

www.sundhedshojskolen.dk · diget@sundhedshojskolen.dk 

9 uger: 19. oktober - 19. december 

25 uger: 19. oktober - 27. april 

16 uger: 6. januar - 27. april 

Se hjemmeside: www.bornholmshojskole.dk 

eller ring efter brochure: 56974077 

E-mail: adm@bornholmshojskole.dk 

Journalistik 

Mediekundskab 

Filmproduktion 

Filmskuespiller 

Manuskriptskrivning 

Dansk sprog og kultur 

Danmark 

i Europa 

Kunst og design 

 

 

 

29.09. - 21.12. 2004 

06.01. - 26.04. 2005 

(Perioderne kan kombineres) 

Særlige legater! 

www.askov-hojskole.dk 

76 96 18 00 

gerlev@gerlev.dk 

MED TILSKUD PÅ 50%

20 

Højskole-ledelse angrebet af 

tidligere informationschef 

 

 

[ ready for take off? ] 

Bestyrelsen af Folkehøjskolernes 

forening er kommet 

under skarp beskydning 

fra en tidligere topmand i 

organisation, tidligere informationschef 

Erik Lindsøe. 

Han mener at den nuværende 

bestyrelse er inkompetent, 

og at fraktioner i bestyrelsen 

konspirerer. 

Erik Lindsøe sætter indgrebet 

ind i hjertet af organisationen, 

Højskolebladet, 

men får straks svar på tiltale 

af foreningens formand, 

Louis Mogensen, der heller 

ikke lægger fingrene imellem. 

Erik Lindsøe skriver bl.a. 

“Det er på tide, at det 

siges højt og tydeligt, at den 

danske højskole ikke kan 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vælg mellem op til 40 fag og mød 80 - 100 andre unge! 

Kursusstart: August - oktober - januar - marts 

Vælg og kombinér: 

Medielinien: Film og TV-produktion: 

Filmmagister Jesper Skovlund 

Journalistik og Fotojournalistik: Journalist Carsten Harbøll 

Foto: Fotograf Thomas Thomsen 

Lydstudie og Musiklinien: 

Musiklærer og lydtekniker Ole Svendsen 

Billedkunst og Designlinien: Billedkunstner 

Keld Jensenius og designer Lone Holm 

Danselinien: Danseinstruktør Hanne Klindt 

Idræt: Cand. scient Jesper Brokmose 

Teaterlinien: Dramaturg Ellen Lomholt 

International linie: Samfundsfagslærer Rex O. Schade PD. 

være tjent med sammensætningen 

i FFD’s bestyrelse 

(Folkehøjskolernes Forening 

iDanmark). Og højskolefolk 

må tage konsekvensen og 

mande sig op, når kandidater 

skal opstilles.” 

“Når FFD’s nye PR-kampagne 

på grund af tre modeord 

kan rydde forsider og få 

pressen i selvsving, så er det 

jo ganske enkelt fordi kampagnen 

er hovedsagen. Hvor 

er den sag, som kampagnen 

skulle have været et appendiks 

til? Den findes ikke. 

Hvorfor? Fordi bestyrelsen 

er for dårlig”, skriver den 

tidligere informationschef. 

Erik Lindsø skriver om to 

navngivne medlemmer af 

bestyrelsen, at de har siddet 

så længe, at de er gået i selvsving, 

og foreslår nyvalg i 

stedet for to andre, idet han 

skriver at “Når bestyrelsesmedlemmer 

ikke kender 

deres besøgelsestid, så må 

generalforsamlingen hjælpe 

dem. 

Sdr. Felding Højskole 

havde ellers fået gang i forretningen 

igen efter nogle 

hårde år. En ny forstander 

havde fået sat skik på tingene, 

men en overtrædelse af 

Sdr. Felding højskole i 

Vestjylland eksisterer ikke 

mere. 19. marts indgav 

bestyrelsen konkursbegæring 

og de ca. 40 elever fik 

samme dag kun et par timer 

til at pakke deres ting. tilskudsreglerne 

Ryslinge Højskole - 2004 - 2005 

Tredie 

lukning 

Højskolen 

på Midtfyn 

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge 

www.ryslinge-hojskole.dk 

mail@ryslinge-hojskole.dk 

Tlf. 62 67 10 20 

tidligere 

udløste et krav om tilbagebetaling 

på kr. 2,3 millioner, og 

det væltede læsset. Højskolens 

bestyrelse lægger en stor 

polarisering 

tidligere informationschef 

Erik Lindsø skriver, at der om sine gamle kollegaer. 

i folkehøjskoleforeningens I sit svar i sammen blad, 

bestyrelse er en “polarisering, 

som er dræbende for 

skriver formanden, 

Mogensen i sit svar: 

Louis 

arbejdet”, og at der eksiste- 

“Jeg søger at undgå situa- 

rer en “såkaldt grundtvigsk 

fløj” som handler sagerne af 

indbyrdes, og så fastslår han 

at man har et “håbløst formandsskab 

bestående af 

Louis Mogensen(formand), 

Jens Christiansen, Anders 

Lyng og med informationschef 

Kim Hjerrild som 

sekretær. 

“Ånden flyver lavt hen 

over bordet, når det firkløver 

holder møde”, skriver den 

Vild med 

idræt? 

Mød nye mennesker og 

få venner for livet! 

Har du brug for en 

pause før resten af livet 

starter, er Vejle Idrætshøjskole 

noget for dig. 

del af ansvaret for lukningen 

på en tidligere forstander, 

som man mener burde have 

undgået den overtrædelse af 

reglerne, som nu kom til at 

koste skolen livet. 

Sdr. Felding Højskole satsede 

på undervisning af ordblinde 

og havde allerede haft 

en vis succces med projektet. 

Nu er disse elever henvist til 

familiehøjskolen Skærgården 

ved Herning. 

Formanden for Folkehøjskolernes 

Forening, Louis 

Mogensen, er ikke overrasket 

over, at 2004 allerede har 

kostet tre højskoler livet. 

Han siger til Højskolebladet, 

at skolernes økonomi er så 

presset, at der simpelthen 

ikke er noget at stå imod 

med. 

Formanden siger til bladet, 

at omkostningerne ved 

at drive højskolerne er steget 

drastisk de seneste ti år, og 

han mener, at kun højskoler 

med store renteindtægter 

eller skoler, der har mulighed 

for at udvide, vil overleve. 

tioner, der fastlåses i retorik, 

som kun tilfredsstiller retorikerne 

selv. Det betyder ikke 

“lavest fællesnævner”, men 

et forsøg på at finde nye 

måder at beskrive højskolernes 

opgaver på. Jeg tror det 

er det, der gør, at vi i bestyrelsen 

har opbakning fra kolleger 

på skolerne. Og 

opbakningen er stor. På 

trods af uenigheder er jeg 

ikke i tvivl om det ambitiøse 

mandat, jeg er udstyret med 

i højskoleudvalget”. 

Tabte 

lysten 

til 

jobbet 

Højskolen Østersøen skal 

igen ud og lede efter en ny 

forstander. Afløseren for 

Knud Erik Therkelsen holdt 

kun tre måneder i stolen 

inden han opgav at lede skolen. 

Skolens bestyrelsen har 

taget opsigelsen til efterretning, 

og siger at skolen har 

mange gode og stærke medarbejder, 

der kan føre skolen 

videre indtil man har fundet 

en ny forstander. 

Musik- Teater- Filosofiog 

Skrivelinje 

Aktiv Medborger 

Vi kendes på vores rummelighed. 

Ikke blot rent menneskeligt. Vi kendes 

også på vores fantastiske faciliteter 

- vores rum, vores grej, vores undervisning 

og vores høje standard gennem mange, 

mange år. 

Det er blevet et begreb “At gå på Ollerup”. 

Du udvikles og får greb om resten af dit liv. 

Nye hold starter op 

d. 15/8 og d. 26/9 2004. 

Idræt som hovedfag 

Dyrk din favorit idrætsgren 

hver eneste dag! 

Rejselinie 

Tag på idrætshøjskole og 

derefter 4 mdr. til Afrika. 

Se meget mere på 

www.vih.dk eller kontakt 

os for brochure! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det tør vi godt love ...! 

4, 5 og 9 mdr. højskolekursus - gode støttemuligheder 

Lærerkursus med masser af idræt - skær 1 år af din læreruddannelse 

Forberedelse til politiskolen - 14 uger i efteråret 

Ollerup 

62 24 12 30 

www.ollerup.dk 

Tlf. 75 82 08 11 

Mail: kontor@vih.dk

Ambitiøst 

program i 

Toftlund 

Der er lagt et ambitiøst 

program for den kommende 

sæson på Musik & Teaterhøjskolen 

i Toftlund. I foråret 

har man besøg af Natural 

Born Hippies, Miria Carmen 

Koppel, Arne Würgler 

og Dissing familien. Og i 

efteråret bydes der bla. på 

engelske Leo Sayer, Kaya 

Brüel, Jens Arentzen og 

Søren Pilmark. 

Musik & Teaterhøjskolen 

har i de seneste år haft rimeligt 

let ved at fylde kurserne, 

men nu føler man alligevel, 

at nettet strammes. Skolen 

søger nu ny forstander, og i 

stillingsopslaget gøres der 

klart, at der skal nye ideer på 

bordet, hvis skolen fortsat 

skal have elever nok. 

Skolen står iøvrigt bag et 

muntert løb i begyndelsen af 

maj. 

Shakespeare Stafetten 

sættes igang af borgmester 

Ole Østvig Nissen iført Shakespeare-kostume 

og digterhat. 

Stafetten går til København. 

I alt ca. 30 løbere vil, 

med borgmesteren som den 

første, tilbagelægge stafettens 

første etape, som går fra 

Musik og Teaterhøjskolen i 

Toftlund til Højskolen Snoghøj 

ved Fredericia. 

Nordsøhøjskolen lukkede 

Det er marginalerne, der 

er skyld i, at Nordsøhøjskolen 

ved Hirtshals nu er lukket. 

Skolens bestyrelse retter 

vreden mod Undervisningsministeriet, 

som har afvist at 

give dispensation. For at få 

tilskud skal en højskole over 

tre år have et gennemsnit på 

24 årselever. Men Nordsøhøjskolen 

nåede kun 23,8. 

Derfor har Undervisningsministeriet 

stoppet statstilskuddet, 

og højskolen har 

indgivet konkursbegæring. 

Alle 10 medarbejdere på 

skolen har fået fyresedlen, da 

der ikke var penge til februar-lønningerne, 

og eleverne 

har forladt skolen. 

Brochurebestilling 

Lørdag aften kulminerer 

dette mærkværdige Skakespeare-højskole-stafetløb 

i en 

kæmpe fest i Kulturhuset på 

Nørrebro i København. 

VIL DU 

ARBEJDE 

MED MEDIER 

Mediehøjskolen, Esbjerg Højskole 

Vinterhold: 5.9.2004 - 5.2.2005 5 

Tlf. 79 13 74 00 

eh@eh.dk, www.medieskole.dk 

Gratis Internet 

brochureservice 

Brug Uddannelses-avisens brochureservice 

på Internettet til at bestille brochurer og 

information fra universiteter, uddannelsesinstitutioner 

og virksomheder 

www.uddannelses-avisen.dk 

Har du ikke adgang til Internettet? 

Benyt nedenstående kupon! 

✄ 

Marker det/de steder som du ønsker at modtage mere 

information fra med et X i nedenstående kupon, og send eller 

fax den til Uddannelses-avisen. 

I løbet af den nærmeste fremtid vil du modtage materialet. 

21 

Lange og mellemlange 

videregående uddannelser 

❏ Ankerhus Seminarium 

❏ CVU Esbjerg 

Sygeplejerskeuddannelsen 

❏ CVU Midt-Vest 

❏ Danmarks Pædagogiske Universitet 

❏ Dansk Laborant-Forening/HK 

❏ Forsvarets Værnepligt & Rekruttering 

❏ Gedved Seminarium 

❏ Handelshøjskolecentret 

❏ Jelling Seminarium 

❏ Jydsk Pædagog-Seminarium 

❏ Københavns Tilskærer-Akademi 

❏ Københavns Universitet 

- Center for Afrikastudier 

❏ Københavns Universitet 

- Geografisk Institut 

❏ Nørre Nissum Seminarium 

❏ Skals Fagseminarium 

❏ Suhrs Seminarium 

❏ Aalborg Socialpædagogiske 

Seminarium 

❏ Århus Universitet - Erhvervsøkonomi 

❏ Århus Universitet - Økonomi 

Erhvervsuddannelser, erhvervsskoler 

og KVU-uddannelser 

❏ Akademiet for Finansøkonomer 

❏ Beredskabsstyrelsen 

❏ Dalum-Korinth Landbrugsskoler 

❏ DCJ, Beder Gartnerskole, 

Vejlby Landbrugsskole, Selandia, 

TietgenSkolen/Dalum Landbrugsskole 

❏ Den Økologiske Landbrugsskole 

på Kalø 

❏ Det Danske Erhvervsakademi 

❏ Ejendomsservicetekniker 

❏ International Business College 

❏ Maritimt Uddannelsescenter Vest 

❏ Odense tekniske Skole 

❏ Silkeborg Handelsskole 

❏ Skov & Landskab 

❏ TietgenSkolen 

❏ Århus Købmandsskole, 

Erhvervsakademiet, Datamatikker 

❏ Århus Købmandsskole, 

Erhvervsakademiet, Multimediedesigner 

Ungdomsuddannelser, efterskoler 

og produktionsskoler 

❏ GSK - Gymnasiale Suppleringskurser 

❏ HF i Gedved 

❏ Ungdomsskolen Lægården 

❏ Aalborg Studenterkursus 

Folkehøjskoler 

og husholdningsskoler 

❏ Andebølle Ungdomshøjskole 

❏ Askov Højskole 

❏ Bornholms Højskole 

❏ Brandbjerg Højskole 

❏ Esbjerg Højskole, Mediehøjskolen 

❏ Gerlev Idrætshøjskole 

❏ Gymnastikhøjskolen i Ollerup 

❏ Hadsten Højskole 

❏ Højskolen Østersøen 

❏ Krogerup Højskole 

❏ Ryslinge Højskole 

❏ Sundhedshøjskolen Diget 

❏ Testrup Højskole 

❏ Vejle Idrætshøjskole 

Private uddannelser, kreative 

og designuddannelser 

❏ Billedskolen 

❏ Byhøjskolen 

❏ Cidesco Kosmetologskolen 

❏ Design Instituttet i Århus 

❏ Make-Up Artist Skolen - Art of Make Up 

Sprog, rejser, udlandsophold og 

internationale uddannelser 

❏ Ingen annoncører 

Job, elevstillinger, praktikpladser og 

tranieestillinger 


Organisationer, voksen- / 

efteruddannelser og private kurser 


Informationsmaterialet sendes til: 

Personnavn: 

Adresse: 

Postnr.: 

E-mail: 

Telefon: 

By: 

Fax på 56 27 65 29 

eller indsend kuponen til: 


Fændediget 1A., 2. sal • Postboks 293 • DK-4600 Køge

22 

Grøn ingeniør 

Skov– og landskabsingeniør 

for dig som ønsker 

● 

● 

● 

en jobprofil som driftsleder, formidler, 

konsulent eller specialist 

et afvekslende job inden for 

skovbrug, park- eller landskabsforvaltning 

en videregående uddannelse, 

som kombinerer teoretisk og 

praktisk viden inden for økologi, 

ledelse, naturforvaltning, teknik 

og økonomi 

Skov & Landskab 

Nødebovej 77A 

3480 Fredensborg 

Tlf. 35 28 15 05 

www.SL.kvl.dk 

Vejen til de 

skrå brædder 

Er lang og vanskelig,men en ung fejøbo er rede 


Tre adgangsprøver 

De er fra Euripides tragedie, 

Medea om den svigtede 

kvinde, der dræber sine børn 

for at hævne sig på børnenes 

far. - Det er opgaven ved første 

prøve, en klassisk monolog. 

Består man, skal man op 

en gang til senere med samme 

monolog og en ny. Kommer 

man også igennem der, 

er der en tredje og sidste 

prøve, hvor man skal gentage 

begge monologer og synge 

en sang. Dumper man så 

ikke, ja så er man optaget på 

Statens Teaterskole, og det 

håber jeg at blive, siger 19- 

årige Ditte Mortensen fra 

Fejø midt i Smålandshavet. 

Fredag den 16. januar 

klokken 8 om morgenen gik 

en rystende nervøs ung fejøbo 

op på Århus Teaters store 

scene og fremsagde tre 

minutter af en monolog fra 

en klassisk græsk tragedie. 

De skulle gerne betyde de 

første skridt mod opfyldelsen 

af hendes livsdrøm, at 

blive teaterskuespiller. Så 

derfor må man ikke håbe, at Korpigen Ditte 

de passer på hendes skæbne, 

åbningsordene lyder nemlig: 

“Jeg møder modgang overalt.” 

Det var her på den lille ø 

ud for Lollands nordkyst, at 

hun havde sin første sceneoptræden 

som 12-årig. Hun 

spillede korpige i øens årlige 

revy. En begivenhed forældrene 

også plejer at deltage i, 

så hun er “arveligt” belastet. 

Siden har hun spillet på et 

lille professionelt teater i 

Maribo, spillet dilettant i 

Horslunde og været med i 

musicalen “Guatemala” på 

Nakskov Gymnasium. Lysten 

har været der i mange år, 

så efter studentereksamen i 

august tog hun først på Rødkilde 

Teaterhøjskole på 

Møn. Fantastisk skole, lyder 

hendes dom. 

Også musicals 

Siden begyndte hun så at 

tage timer hos en professionel 

kvindelig skuespiller i 

København en gang om 

ugen. Forældrene kører hende 

trofast. Det er kostbart at 

ville opfylde sine drømme, så 

derfor arbejder hun dagligt 

på en Statoil-tankstation i 

Nakskov, men kommer hun 

ind på fireårige uddannelse, 

så er SUén at trække på. 

Hun vil gerne kunne leve af 

at være skuespiller, og det er 

kun et fåtal, der kan. Og kan 

hun ikke, så vil hun alligevel 

gå den vej. -Fordi jeg elsker 

det, som hun siger. Og så er 

Ditte realist, hun spiller på 

flere heste. Hun søger også 

ind på Musical Akademiet til 

februar. 

✂ 

Brochurebestilling 

Fændediget 1A., Postboks 293 

+++ 0409 +++ 

DK-4600 Køge

Det er ikke nok at 

kunne lave biler 

Mekanikerne skal have en bedre uddannelse 


Hastigheden i den teknologiske 

udvikling inden for 

auto- og lastvognsbranchen 

er stadigt stigende. Og den 

teknologiske udvikling medfører 

ændrede arbejdsopgaver 

for mekanikeren i forhold 

til tidligere. Gennem 

længere tid har der derfor 

været efterspørgsel på en 

opdateret udgave af automekanikeruddannelsen 

for den 

stigende mængde af højteknologi 

udstyr og kompliceret 

elektronik, stiller langt 

større krav om mekanikernes 

kendskab til computerteknik 

og kredsløb, end de 

har i dag. Derfor forsøger 

man at indføre en ny mekanikeruddannelse. 

Uddannelsen, 

der skal vare ca. 3,5 

år, hvis den bliver godkendt 

af Undervisningsministeriet, 

vil være klar i 2005. 

Fremtiden byder højt 

sandsynligt på fire eller fem 

typer mekanikere. 

De senere års optøning af 

kuldefronterne mellem landets 

to gymnasieelevorganisationer 

er blevet forvandlet 

til hård frost efter et angiveligt 

kupforsøg mod GLO, 

den ene af de to organisationer. 

Mange års forsøg på at 

samle gymnasieleverne i en 

enkelt organisation, ser ud til 

at være stødt på grund, og 

tilliden bliver ifølge GLO’s 

nye landsledelse svær at genoprette. 

Årsagen er ifølge GLO’s 

medlemsavis “Gymnasieeleven”, 

at den konkurrerende 

organisation, DGS, forsøgte 

at kuppe sig til magten i 

GLO på organisationens 

landsmøde i marts. 

Under påskud af at ville 

støtte samarbejdsprocessen 

- Men det skal slås fast, at 

lige meget hvilken vej, der 

vælges gennem uddannelsesforløbet, 

vil alle, der gennemgår 

en mekanikeruddannelse, 

have en landskompetence 

afsluttende med et 

svendebrev, siger Bendt Egelund 

fra uddannelsessekretariatet 

i Dansk Metal. 

- Systemet vil også indebære, 

at der fortsat uddannes 

traditionelle mekanikere, 

der er skrappe til at fejlfinde 

på ældre biler, skifte 

diverse sliddele og sågar 

reparere motorer. 

- Begreberne personvogns- 

og lastvognsmekanikere 

vil dog forsvinde, fordi 

comfor- og fejlmeldingssystemer, 

dvs. diagnosticeringen, 

bliver mere og mere lig 

hinanden. 

Eksplosion inden 

for elektronik 

- I dag er der langt mere 

elektronik i de nye biler. De 

mellem de to organisationer, 

stillede et par DGS-medlemmer 

til landsmødet med, 

viste det sig, en skjult 

dagsorden. Da landsmødet 

skulle begynde, viste det sig 

yderligere, at DGS-medlemmer 

var mødt op i stort tal 

og havde erobret flertallet på 

landsmødet. For GLO-ledelsen 

var der ingen tvivl 

om, at et kupforsøg var under 

opsejling. Dette bestyrkedes 

af, at en tidligere DGS 

formand pludselig meddelte, 

at han var kandidat til formandsposten. 

Under landsmødefesten 

lørdag aften forsøgte oprørerne 

at få genoptaget landsmødet, 

hvilket blev forpurret 

af dirigenten, men da det nu 

stod klart, at man stod overfor 

en fjendtlig overtagelse, 

indeholder f.eks. Global 

Positioning System - GPS, 

aircondition, fejlmeldingssystemer 

for brændstofstilførelse, 

bremsere osv. 

- Det betyder, at lærlingene 

under deres uddannelse 

også skal have mulighed for 

at “specialisere” sig i den retning, 

siger Bendt Egelund. 

Derudover kan specialiseringen 

være mod comforanlæg, 

diesel eller benzinmotorer 

osv. 

- Men det kommer oveni 

den føromtalte grundlæggende 

viden for alle mekanikere, 

så de får “landskompetence”. 

IT - et must 

Al den nye elektronik gør 

at IT er blevet en integreret 

del af teknologien i nutidens 

biler. 

Derfor synes leder af 

Dansk Metals uddannelsesafdeling, 

Per H. Madsen 

også, at det er en rigtig god 

Kold krig mellem 

gymnasielevernes 

organisationer 

fandt bestyrelsen anledning 

til at trække i nødbremsen - 

den paragraf i vedtægterne, 

der muliggør eksklusion af 

medlemmer, som har modarbejdet 

organisationens 

interesser. 

28 medlemmer af GLO 

bliver vist døren, hvorefter 

GLO’s folk igen havde overtaget 

flertallet på landsmødet. 

Ny formand blev Christoffer 

Aastrup Ovesen, og 

som tingene ser ud, vil der gå 

lang tid før han kommer på 

talefod med “vennerne” i 

DGS. Samtidig kan det vel 

siges, at han ved sit valg fik 

en sand opvisning i praktisk 

politik! 

idé med en ny uddannelse. 

- Mange har taget efteruddannelse, 

men med den 

eksplosive markedsføring af 

elektronik, der er i øjeblikket, 

tror jeg, der bliver behov 

for auto-IT-supportere, fortæller 

Forbundssekretær Per 

H. Madsen fra Dansk Metal. 

- Det her skal jo komme, 

og mekanikerne har også 

efterspurgt det selv. Jo flere 

biler, der har avanceret 

udstyr, jo større behov kommer 

der for at lære det her, 

vurderer han. 

Fremtidens 

mekaniker 

En evalueringsrapport er 

da også for længst blevet færdiggjort. 

- Det faglige udvalg fik i 

2002 udarbejdet en rapport 

- “Fremtidens mekaniker” - i 

samarbejde med Teknologisk 

Institut. Rapporten, der 

blev finansieret af Industriens 

Uddannelsesfond, gav et 

meget komplekst billede af 

branchen, fortsætter Bendt 

Egelund. Men følgende 

hovedkonklusion kan blandt 

andet uddrages: 

•Erhvervsskolerne kan i 

denne meget komplekse 

branche kun med besvær 

følge med den teknologiske 

udvikling inden for faget. 

•Kundernes krav til såvel 

auto- som lastvognsmekanikere 

skærpes med fokus på 

kvalitet, pris og præcision. 

Udviklingen i branchen i 

Danmark medfører, at konkurrencen 

mellem værkstederne 

skærpes blandt andet 

pga. EU’s konkurrencelovgivning. 

- Derfor vil uddannelsen 

muligvis tiltrække en ny type 

lærling, der ikke kun er praktisk 

anlagt, men vil arbejde 

som problemløser i komplekse 

systemer. 

Det kan være såvel studenter 

som teknisk mindede. 

Og det er klart, at den 

enkelte skal tilskrives merit i 

forhold til viden, men en 

generel studenterrabat er 

ikke besluttet på nuværende 

tidspunkt. 

- Der vil desuden være 

mulighed for at læse videre 

bagefter, enten som udvikler, 

eller man vil få adgang til 

uddannelser på universitetsniveau 

afhængig af specialisering. 

23 

Bagere 

i strid 

Fire tekniske skoler er blevet 

dumpet af Det Faglige 

Fællesudvalg for Bager- og 

Konditor. De er blevet frataget 

retten til at gennemføre 

svendeprøver. Det drejer sig 

om Aalborg Tekniske Skole, 

EUC Syd i Tønder, Vejle 

Tekniske Skole og Erhvervsskolen 

Hamlet i Hillerød. 

Ifølge udvalget er begrundelsen 

for dumpningen af de 

fire skoler, at undervisningen 

ikke er god nok. Dette har 

blandt andet været beskrevet 

i artikler i svendenes fagblad 

“NNF-Arbejderen”. Baggrunden 

er ikke mindst, at 

bagerfaget fortsat lider 

under en meget voldsom frafaldsprocent. 

De dumpede 

skoler forstår ikke rigtigt, 

hvorfor de skal bære ansvaret, 

og faglærernes forening 

er gået til ministeren i protest 

mod Det Faglige Fælledsudvalgs 

“selvtægt”. 

Det Faglige Fællesudvalg 

stiller krav om, at faglærerne 

skal gøres til de dygtigste i 

landet, de skal have mere 

efteruddannelse. 

Rykker du med? 

Det statslige redningsberedskab søger kvindelige værnepligtige 

til en uddannelse med spænding og perspektiv. 

Læs mere på www.virykker.dk

Maskinel 

magasinpost 

Forlaget KSI 

Fændediget 1 A, 2. 

4600 Køge 

42156 

Returneres ved varig adresseændring 

B 

Handelshøjskole vil 

lette vejen til job 

Det skal være lettere for 

de studerende møde 

erhvervslivet allerede i løbet 

SERVICEØKONOM 

HA 

MARKEDSFØRINGS- 

ØKONOM 

HANDELSØKONOM 

af studiet. Mens virksomhederne 

skal have mulighed for 

at komme i kontakt med studerende. 

Det er baggrunden for et 

initiativ, som Handelshøj- 

Tænk fremtid 

– tag din uddannelse på Det Danske Erhvervsakademi 

med speciale i: 

Turisme Management 

Hotel & Restaurant Management 

Service Management 

– Sport & Event 

–Fitness & Wellness 

International Linie 

Overbygning til Serviceøkonom: 

HA i Service Management 


Reklame & Multimedier 

Driftsøkonomi & Statistik 

Salg & Salgspsykologi 

Indkøb & Import 

International linie 


Ledelse i detailsektoren 

Salg & Salgsledelse 

Indkøb & Indkøbsledelse 

skolen i Århus har sat i værk 

under overskriften »Erhvervskontakten«. 

-Erhvervskontakten består 

af en række aktiviteter, der 

skal hjælpe vores studerende 

ud på jobmarkedet – blandt 

andet med vores job- og CVbank 

som et helt centralt element, 

siger kommunikationschef 

Pernille Kallehave 

fra Handelshøjskolen i 

Århus. 

Og anstrengelserne bærer 

frugt, konkluderer hun ud 

fra en dugfrisk brugerundersøgelse. 

- Der er stor tilfredshed 

blandt de virksomheder, der 


CVU Vita i Holstebro kan 

dette efterår byde velkommen 

til sit første hold kommende 

socialrådgivere. 

Uddannelsen har ikke tidligere 

været udbudt i Holstebro, 

men den matcher fuldkommen 

det studiemiljø, der 

er blevet bygget omkring det 

vestjyske CVU. 

- Vi samler i forvejen 

uddannelserne af sygeplejersker, 

ergo- og fysioterapeuter 

og pædagoger. Og satser 

stærkt på, at vi permanent 

kan føje socialrådgiver til listen, 

siger Thorbjørn Strunk 

fra CVU Vita. 

har benyttet sig af Erhvervskontakten. 

Det gælder både 

tilfredshed med Erhvervskontakten 

og med vores studerende, 

som virksomhederne 

har rekrutteret igennem 

den. I snart et år har virksomhederne 

selv kunnet 

oprette sig som brugere og 

lægge opslag ind om studiejob, 

faste job, praktik og projekter 

- og der kommer flere 

og flere jobopslag og CV’er 

på, siger Pernille Kallehave. 

Socialrådgivere 

til Holstebro 

I forrige udgave af Uddannelses-avisen 

nævnte vi, at et 

nyt adgangskursus til ingeniøruddannelserne, 

som Syddansk 

Universitet netop har 

De første tre år er den nye 

uddannelse i Holstebro 

administreret fra CVU Vest i 

Esbjerg. Og ud over at glæde 

sig over have fået en ny 

uddannelse på programmet, 

ser Thorbjørn Strunk også 

spændende perspektiver i 

samarbejdet med Esbjerginstitutionen. 

- Og helt generelt er den 

nye mulighed for at læse til 

socialrådgiver i Holstebro en 

styrkelse af uddannelsesmiljøet 

i hele vores nordvestjyske 

region, siger han. 

CVU Vita har plads til at 

optage op til 32 studerende 

på uddannelsen til socialrådgiver. 

Esbjerg ingeniører 

oprettet i Kolding, giver 

mulighed for at »søge optagelse 

på ingeniørstudiet i 

København, Aalborg, Århus, 

Horsens, Herning, Odense 

og Sønderborg.« 

Aalborg Universitet Esbjerg 

tilbyder imidlertid også 

ingeniøruddannelser – såvel 

tre-årige uddannelser til 

diplomingeniører som den 

fem-årige civilingeniøruddannelse. 

Og Esbjerg huser 

også sit eget adgangskursus 

til ingeniøruddannelserne. 

1-ÅRIG HH 

Højere Handelseksamen 

Tag HH på kun ét år, hvis du allerede 

har studentereksamen, HF eller lign. 

ÅBENT HUS – LØRDAG 19. JUNI KL. 10-14 

Det Danske Erhvervsakademi holder Åbent Hus for alle interesserede. 

Mød studerende og undervisere, se faciliteterne og hør alt om uddannelserne. 

Kontakt os og rekvirer materiale om uddannelserne på Det Danske Erhvervsakademi. 

DET DANSKE ERHVERVSAKADEMI • MINERVAVEJ 63 • 8900 RANDERS 

www.ddea.dk • infodea@hsranders.dk • Telefon 87 11 44 00 

Næste studiestart den 4. august 2004

vest 4-04

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?