Uddannelser står i vejen for hinanden på Holbæk Seminarium

UddannelsesavisenØst30. oktober 2003 - 4. januar 2004 www.uddannelses-avisen.dk 11. årgang nr. 7BrianvalgteatbliveredderLæs side15 - 16Uddannelserstår i vejenfor hinandenpå HolbækSeminariumGymnasieelevervil have ret til atbesøge messerLæs side 12Moderniserings-forvirring kalder formanden forDe studerende Råd,Charlie Ebbesen,problemerne,som overrasker rektor Ole Glahn.Rektor erklærerat det går godt,og at studierne er megetprofessionsorienterede.Charlie Ebbesen gøropmærksom på,at der er “bøvl”både i forbindelsemed forelæsninger og praktik.Læs side 3 og 6Charlie Ebbesen. Foto: Finn John CarlssonMangelpå elevpladserer enLæs side 8trusselmod PGUFor Anne-Mette Rimme er det denperfekte uddannelse,siger hun

2Udgivet afForlaget KSI A/SFændediget 1A, 2. salPostbox 293DK-4600 KøgeTlf.: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 29Ansvarshavendeudgiver:Kim S. IngwersenRedaktion:Ansvarshavenderedaktør: Hans BredahlPrivat tlf.: 40 13 59 51E-mail: hans@ksi.dkJylland/Fynredaktør:Morten LundFuglebakken 16DK- 9500 HobroTlf.: 98 51 16 47morten.lund@journalist.dkAnnoncer:Forlaget KSI A/SFændediget 1A, 2. salPostbox 293,DK-4600 KøgeTlf.: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 29Kim S. Ingwersen,Erik Nørager,Jacob PorsePeter BosteenHomepage: www.uddannelses-avisen.dke-mail: udd-avis@ksi.dk.Tryk: DATSats: FGM ReproUddannelses-avisen er Danmarksstørste avis, der udelukkendebeskæftiger sigmed uddannelse, fra et niveauefter folkeskole oggymnasiet til erhvervsskole,universitet og videregåendeuddannelse.Uddannelses-avisen distribueressom klassesæt til afgangsklasseri folkeskoler,gymnasier og erhvervsskoler,samt til universiteter ogvideregående uddannelsessteder,højskoler og uddannelsesstederi øvrigt, til biblioteker,arbejdsformidlinger,stat, amter og kommunerog de politisk ansvarlige.En tur på kæphestenDet er ikke ofte i uddannelsesverdenen,at vi oplever undsigelser afkodesprog og hallelujaord. Derforvar det velgørende at læse etlæserbrev for nylig i lærernes fagblad “Folkeskolen”af Torben Thomsen, Aars, der kort tid før pensioneringenselv har valgt at tage sit gode tøj og gå....jeg var den, de andre ikke ville lege med. »Den privatpraktiserendelærer« sætter skoletasken i skammekrogen,for han har »ingen plads i det selvstyrende team«, skriverhan bl.a. og oplyser at:...Jeg fik aldrig lært at tale med glød i stemmen om projektorienteret,tværfagligt læringsforløb. Jeg blev ved medat snakke om undervisning i stedet for læring. Jeg haraldeles aldrig søgt at skabe læringsmiljøer, men fortsattemed undervisningsforløb med henblik på indlæring, hvisresultat jeg også ulejligede eleverne med at overhøre ogstille dem til ansvar over for.Videre skriver forhenværende lærer Thomsen:“Jeg vedkender mig min privatpraktiserende indsats.Uden den var det ikke lykkedes at skabe en internationaldimension i undervisningen med elevudveksling, lærerudveksling,fælles undervisningsprogrammer over internettetgennemført af danske og udenlandske elever. Detkræver energi at møde verden, at anbringe elever i udenlandskekultur- og undervisningssammenhænge. Isærnår det sker på trods”.Brevskriveren bruger juhuordenes hærgen som enraketaffyringsrampe mod “Kommunernes næstenkupagtige pædagogiske projekt” som “kræver krasbørstig,kyndig modstand”, men vi finder at det er enalt for stor begrænsning.For der har vel ikke tidligere været så meget gang iden sproglige “udvikling” som i de seneste tyve år,hvor ord har ændret betydning og andre er blevetskabt for bedre at kunne passe til den øvrige engelskprægedestil.Når ordet “læring” har vundet indpas, er det formentligfordi det næsten har den samme lyd som detengelske “learning”. Det er straks sværere med ordetAKTUEL KOMMENTAR“indtænke” som dukkede op for godt ti år siden.Hvor man tidligere skulle inkludere noget i sin planlægning,blev det nu til at man skulle “indtænke”det. Vi har en ubehagelig mistanke om, at denneudvikling mest har at gøre med, at man ikke kunneoverskue betydningen af hhv. inkludere og exkludere.Det svenske udtryk “på sikt” havde sit danske modstykkei to udtryk, som gav god mening; på langt sigteller på kort sigt, og meningen var klar. Disse udtryker næsten afskaffet, undtagen naturligvis i Uddannelses-avisen,hvor vi forsøger at fastholde, at alleord, også de gamle, er gyldige og brugbare.I dag kan man ikke mere give en besked eller enudtalelse. Man kommer med en udmelding! Menman kan så stadig uden at blive misforstået udmeldeen formand? Eller kan man fortsat udmelde sig af enforening? Og når man siger, at man udmelder sig,eller melder sig ud, er det så en udmelding? Mansiger heller ikke noget mere, man melder ud!!Og endelig er det vanskelig at få selv journalister tilat kende forskel på “ligge” og “lægge”, “studie” og“studium”, ”vende” og “vænne”, medens i alle kredseen begyndelse eller indledning er blevet til en“opstart”. Man kan heller ikke nøjes med at spørge.Man skal spørge “ind til”, og skal man diskutere etemne, skal man partout omkring det i stedet for indtil sagens kerne. Og så er det da utåleligt, at man harerstattet “man” med “du”.Man har en fornemmelse af, at mange af disse sprogligenyskabelser/begrænsninger hænger sammenmed den kolossale vækst af konsulentforetagendermed ansatte konsulenter om hvis uddannelse ogbaggrund man intet ved.Og når en af disse konsulenter vælger at forulempesin samtalepartner med udtrykket “det jeg hører digsige er...” burde man vise pågældende døren, fremfor at høre dette uforskammede menneske til ende.Det er så muligt at hanvælger at fremture medudtrykket “hav en fortsatgod dag” og dermeddemonstrere, at man gjordedet rette ved at vise ham ud.Tidligere folkeskolelærer Thomsen gad ikke høremere om “læringsmiljøer”, men insisterede påundervisning med henblik på indlæring. Han gadikke høre om “projektorienteret, tværfagligt læringsforløb”velsagtens fordi han opfattede det somsprogligt og faktuelt vrøvl og sludder.Nu spørger læseren selvfølgelig, og med god grund:Hvorfor roder Uddannelses-avisen rundt i Folkeskolen,som ellers ikke normalt er et emne for avisen?Vi svarer gerne, at det for det første er vor egen lillekæphest, og dernæst, at dette problem kendes allesteder hvor faglig inkompetance skjules bag kodesprog.Man fristes til at ty til Holbergs: “Tal dansk dinhund” ! Vel vidende at det er som at slå vand på engås!Lad så dette ridt på den berømte kæphest være inspirationtil det kommende semester på alle uddannelser,hvor man forhåbentlig lader sproget blomstre,og hvor de værste sproglige nyskabelser får afkrabasken inden de bliver ramt af en godkendelse fraDansk Sprognævn.I denne avis vil vi fortsat tale om livslang uddannelsei stedet for læring. Vore journalister har forbud modat starte op og melde ud, og vi anser det for en alvorligfejl, hvis man kan finde “hallelujaord” som ikke eroversat til dansk i denne avis.Vore annoncører kan vi imidlertid ikke styre. De vilfortsat have ret til at kalde et studium for et studie,vel vidende at et studie i den forstand er et lokale oget studium en uddannelse.Udkommer i 20045. januar27. januar26. februar4. maj3. juni12. august28. oktoberMedlem afOplagskontrolleret af?Skriv tilhans@ksi.dkhvis du vil havenoget at vide omuddannelse

Utilfredse elever påHolbæk SeminariumMed fire forskellige studieordninger er der ikke noget at sige til,at der erproblemer på mange felter - nu vil de studerende finde en løsningAf G. F. RasmussenDen er helt gal. De studerendeer i oprør på HolbækSeminarium, undervisningener slap, usammenhængendeog ligegyldig! Sådanlød en melding, Uddannelses-avisenfik.Moderniserings-forvirring,sådan vil formandenfor De studerendes Råd påHolbæk Seminarium, CharlieEbbesen godt karakteriserede problemer, der plagerden daglige undervisning.Skåret ind til benet er problematikken,at undervisningener negativt berørt af,at der er for mange studieordninger.Derfor vil rådetselv samle oplysningerblandt alle de studerende forat finde en løsning.Fire forskelligeordningerHolbæk Seminarium har700 studerende på fire forskelligestudieordninger, enalmindelig for studerende,som dagligt møder op tilundervisningen, en ordningfor virtuelle studerende, dvs.fjernstuderende, der klarerdet meste derhjemme forancomputeren, men møder op,Formanden for De studerendesRåd på Holbæk Seminarium,Charlie Ebbesen: Det generer alleparter, også lærerne, at undervisningenskal tilpasses de virtuelle,når de endelig møder op. De følersig til gengæld svigtet af os, og dehar jo også deres problemer.når det er påkrævet, ensåkaldt turboordning forstuderende, der har andenuddannelse, men er blevetledige, og komprimerer studierne,samt endelig merituddannelsen,der også erkortere end de sædvanligefire år, uddannelsen normalttager.Charlie Ebbesen er altsånyvalgt formand for DSR,han er egentlig udlært isenkræmmer,men blev ledig, ogfik så lyst til læreruddannelsen,og han er altså en afde turbostuderende.Bøvl og bøvlOm situationen siger han:- Det er meget kompliceret,både omkring praktik ogomkring forelæsningerne erder bøvl. Det generer alleparter, også lærerne, atundervisningen skal tilpassesde virtuelle, når de endeligmøder op. De føler sig tilgengæld svigtet af os, og dehar jo også deres problemer.Generelt kan vi ikke følgemed i, hvad der sker. Der ermeget spændende igang,men vanskelighederne harfået lov at udvikle sig igennemto år, og det er nok.Seminarieledelsen burdehave gjort noget ved dem forlænge siden, og De studerendesRåd skulle også havereageret hurtigere. Der er formeget bøvl, og forskelligestudiegrupper har lagt sporud, der skærer hinanden,siger den nyvalgte formandfor DSR. - Det er bare nogleaf de udfordringer, vi ståroverfor, og som vi skal løse.3Skoler slårkludenesammenEfter mange års bofællesskabbesluttede Ringsted-Sorø Handelsskole ogTeknisk Skole Ringsted atslå kludene sammen og indgålovformeligt ægteskab ogskifte navn til EUC Ringsted.- Det betyderErhvervsuddannelsescenterRingsted, siger den tidligerehandelsskoleforstander, nuleder af den nye institution,Karsten Jacobsen.- Fusionen giver os enstørre slagkraft, og det er enfordel både for eleverne ogfor lokalområdet. Det vilkunne mærkes på undervisningenog på den service, vikan tilbyde.De to skoler, der nu er en,rummer ialt 700 elever og125 ansatte. Fusionen betyderingen fyringer, men frisættelseaf en masse energitil kvalitetsudvikling til“udvikling af en evalueringskultur.”Det sidste betyder ifølge Karsten Jacobsen, atskolen skal være bedre til atgive sig selv karakterer.For eleverne betyder detet styrket gymnasieniveau ogmere samarbejde mellemeleverne på de to før adskilteskoler.

4Mød flere end 50 universiteter ogcolleges fra 16 forskellige lande påRadisson SAS Royal Hotel vedHovedbanegården i København.Fredag den 7. og lørdag den 8.november fra kl. 10 – 16.GRATIS ADGANGVERDEN ER DINMesse om uddannelse i udlandetFor 5. år i træk kan du møde mereend 50 universiteter og colleges fra16 forskellige lande i København.Messen foregår fredag den 7. oglørdag den 8. november kl. 10-16på Radisson SAS hotellet lige vedHovedbanegården. Der er gratisadgang.Se udstillerne påwww.studyabroad.dkRadisson SAS Royal Hotel, Hammerichsgade 1, ved Hovedbanegården i København fredag den 7. og lørdag den 8. november kl. 10 - 16. Gratis adgang

5Udstiller Stand nr. Udstiller Stand nr. Udstiller Stand nr. Udstiller Stand nr.AustraliaGreat BritainItalyTU Delft, Faculty of AerospaceAustralian School of Tourism & Hotel Birmingham College of FoodIstituto Europeo di Design 33 Engineering 42Management 2 and Tourism 21 Design, fashion, visual artsBSc and MSc in Aerospace EngineeringEnglish language, hotel management, culinary arts Hospitality, Tourism & Sports ManagementGriffith University 37ELICOS, Pathway, Undergraduate, Postgraduate andResearch studiesLa Trobe University 35University studies in AustraliaLe Cordon Bleu 8Hotel Management, English Language,Culinary Arts, Bachelor Degrees, MBA’sUniversity of Tasmania 4Science, Commerce, English Language, ArtsCanadaConcordia University 27Arts & Science: Humanities, Social Science,Natural ScienceCyprusIntercollege – Cyprus 7A wide range of studiesFranceCondè International 48Applied art, Restauration & conservation ofworks of art, Tourism, French as forreign langugeEDHEC Lille 13Business studiesInstitut Francais 49Education oppoturnities in FranceThe American Business School Paris 45Business studiesThe American University in Paris 12International Communication, International Affairs,International Business Adm.,International Finance, Art History, Film Studies,French StudiesGermanyThe International University of AppliedSciences, Bad Honef, Bonn 18Aviation, Tourism, Hospitality, InternationalHospitality & Tourism,Business Administration, ManagementUdstillerlisteCass Business School, City University 6Business, Management, Finance, Banking,Insurance, Actuarial ScienceCoventry University 26Art & design, Business engineering, math &information, science & environment, social sciencesCumbria Institute of the Art 14Art, Design, Media, Performing Arts, MusicGoldsmiths College,University of London 51Art, Humanitites, Social, Behavioral,Computing ScienceImperial College London +London School of Economics 31Engineering, life sciences, physical sciences,medicine, management(Imperial; Social sciences (LSE))King´s College London 30Humanities, law, physical sciences & engineering,health, life & biomedical sciences, medicine,dentistry, nursing, psychiatryManchester Metropolitan University 47University – Undergraduate & PostgraduateThe British Council 29Education oppoturnities in UKThe London Institute 54Art, Design & CommunicationsUniversity of Westminster 25Communication, law, biosciences, architecture,business & management, computer scienceUniversity of Newcastle upon Tyne 23Higher Education including arts, social sciences,physical sciences and engineeringIrelandDublin Institute of Technology 50Applied Arts, Built Environment, Business,Engineering, Science + Tourism + FoodMIP Politecnico di Milano 46MBA, Liberal Arts, Sciences, Business, EducationMonacoInternational University of Monaco 10Business studiesNorwayNorwegian School of Management 32Business, Management, Finance, MarketingSouth AfricaStudy South Africa –University of Port Elizabeth &Stellenbosch University 28Undergraduate and Graduate DegreesSpainEAE Business School – Barcelona 9Study Abroad International BusinessManagement StudiesSwitzerlandEcole Hoteliere de Lausanne 5Hotel Business ManagementHIM Hotel Institute Montreux 20Hotel ManagementIHTTI School of Hotel Management 17Hotel & Tourisme, undergrad. & postgrad.,IT & Hotel ManagementSwiss School of Tourism andHospitality, Chur 53Hotel and Tourism ManagementThe NetherlandsCHN University ofProfessional Education 3Hospitality, Hotel, Tourism, Office, Retail,Business and Management StudiesErasmus University Rotterdam 16International Business AdministrationHan/Arnhem Business School 22Business StudiesUniversiteit van Amsterdam 15Economics & Business, Humanities andSocial Science, LawUtrecht University 24A wide range of bachelor and master degreesUSACalifornia State University, Hayward 1Bachelors and masters degrees, English LanguageProgram, short-term study programsCLU Graduate School of Business 19IMBAHawaii Pacific University 34Business, Travel, Marine Science, Communication,Nursing, Liberal Arts and SciencesPacific Lutheran University 40Business, Nursing, Music, Computer scienceRamapo College 41Business, communications, international business,social sciences, sciences, artsSouth Seattle Community College 39Hotel Management, Business, Engineering, Art,Music, Education, AviationSpokane Community College 44Associate of Arts Transfer Degree; Professional /Technical Programs; CertificatePrograms and Intensive EnglishUniversity of California, Irvine 11English + Certificate ProgramsAgents/OtherCIRIUS / SU 38Centre for International Cooperation and Mobilityin Education and TrainingEDU Danmark 36University degrees, Australia and USA

Levnedsmiddeluddannelsentiltrækker mange flere eleverAf Lone SandstrømLandbohøjskolen kanmelde om en samlet fremgangi antal ansøgninger i2003. I alt er der seks procentflere ansøgere med 1.prioritet sammenlignet med2002. Et af de studier vedLandbohøjskolen, der i århar tiltrukket markant flereansøgninger end sidste år, erlevnedsmiddeluddannelsen,hvor der meldes om enfremgang på op mod 50procent sammenlignet med2002.På Landbohøjskolen notererstudiechef Agnete Vibholtfremgangen med stortilfredshed.- Sidste år havde vi et faldi kurven på ansøgere til levnedsmiddeluddannelsen,men nu er vi tilbage på detKnap tolv kroner omdagen, mere bør sygeplejestuderendeikke betale, nårde skal rejse på arbejde ideres praktiktid, mener StorstrømsAmt. Derfor haramtet en støtteordning, som27 studerende benyttede sigaf i fjor .Det kostede amtet en klatskillingpå 37.000 kr., menfor de studerende betød deten god besparelse; nogle afdem havde ellers haft transportudgifterpå over 1000kr. om måneden.OgsåkilometerpengeOrdningen gælder fortransport mellem bopæl ogpraktiksted for sygeplejestuderende,der bor i amtet. Fordem, der bor uden for amtet,gælder den mellem skolenog praktikstedet.I begge tilfælde kan de studerendei stedet vælge at få ettilskud på 40 øre pr. kilometer,hvis de kører i egen bil.Her skal den daglige egenbetalingogså trækkes fra.ansøgerantal vi plejer athave, siger hun.Baggrunden for stigningenvil Agnete Vibholt doghelst ikke give et bud på.- Der har været forskelligetiltag, herunder at uddannelsenhar været nævnt påmælkekartoner. Vi har ogsådeltaget i Naturvidensskabsfestivalen.Hvad der er årsagentil udsving i ansøgerantallenede enkelte år, kanvære svært at sige noget konkretom.- Jeg tror dog på at denmegen medieomtale afemner, der har med fødevarerat gøre, vækker interessenfor uddannelsen og serman på det faktum at manaltid kan få job inden forfaget, kan det også være enmedvirkende årsag.Thomas Hansen, der sidsteår læste på levnedsmiddelkandidatuddannelsen,har et bud på hvorfor der varfald i ansøgerantallet i 2002.- Selvom jeg synes, det eret rigtigt godt studium meden god kombination af kemi,biologi og tekniske processeri maden, tror jeg det hængersammen med, at udbudet afnaturvidenskabelige uddannelservokser og vokser. Detbetyder at med de små ungdomsårgange,stjæler studierneså og sige fra hinanden.Vind i sejleneOgså veterinæruddannelsenhar vind i sejlene. Landbohøjskolenoptager også iår 140 veterinærstuderende.Fremgangen i antal ansøgningerskyldes især at fleresvenskere og nordmænd harAmtet betaler detmeste af billettenOrdningen er seks år gammel,og amtet har netopbesluttet sig for at fortsættemed den for at holde på deunge studerende.Datafagteknikersøgt i år. Også den engelsksprogedehortonomuddannelsepå LandbohøjskolenTeknik & Designhar tiltrukket mange ansøgerefra udlandet. Uddannelsersom biologi-bioteknologi ogGrundforløbLigger dine interesser inden for beklædning, keramik,metal og teknik, kan du vælge et grundforløb i Håndværkog teknik. I hele grundforløbet arbejder du pratisk ogkreativt med fokus på håndværksmæssigt godt design.Skolen har følgende værksteder:• Beklædnings- og tekstilværkstedet• Design- og tegneværkstedet• Keramik- og glasværkstedet• Metal- og glasværkstedet• TandteknikerværkstedetGrundforløb i Håndværk og teknik kan være et springbrættil mange uddannelser og karrierer, hvor der lægges vægtpå, design, kreativitet og håndværk. Derfor er der ogsåmulighed for at vælge mellem flere forskellige tilbud omspændende og udfordrende valgfri undervisning.Kongedybet 252300 København Stlf 3586 30 86 fax 3586 30 87www.kts.dk7agronomuddannelsen, derbegge er nogle af Landbohøjskolenskerneområder, erinde i en stabil periode. Derer ikke en fremgang at spore,men det betragtes som positivt,at der til stadighed findesinteresse for disse fag.Åbent HusGrundforløbet kan vare fra 20 til 60 uger.Grundforløbet er SU-berettiget. 4. november 2003Vi lægger vægt på et positivt samarbejde mellem aktive elever og engagerede lærereIT-supporterVi tilbyder:Pædagoguddannelsen - 3 1 / år med studiestart21. februar 2004• Er du i besiddelse af mod, fantasi og menneskelighed?• Opfylder du adgangskravene?Så er pædagoguddannelsen en mulighed for digDu er velkommen til at henvende dig til seminariet, hvisdu vil vide mere om:• uddannelsen • adgangskrav• studieforløb • studievilkårVi skal helst have din ansøgning senest den 14.november 2003.Vi har stadig ledige pladser.Henvend dig evt. til seminariets kontor påtlf. 39 62 87 76 eller se på seminariets hjemmeside:www.gentoftesem.dkDu kan rekvirere brochure og ansøgningsskema viaseminariets e-mail adresse: info@gentoftesem.dkGentofte Seminarium er medstifter af CVU København & NordsjællandAutomatikfagteknikerDin IT-uddannelse i BallerupDu har afsluttet folkeskolen, gymnasiet eller anden uddannelse og brænder for en fremtid somprofessionel IT-ekspert.Grundforløbet Teknologi og Kommunikation er vejen til din IT-uddannelseGrundforløbet varer 10-60 uger afhængigt af dine forudsætninger og mål og giver dig faglig ogpersonlig kompetence til uddannelsen som datafagtekniker, IT-supporter, automatikfagtekniker– eller en af de andre uddannelser inden for Teknologi og Kommunikation.Nyt grundforløb starter den 12. januar 2004Nyt grundforløb - og igen i februar starter 2004 mandag den 7 . maj 2003– og igen den 28. juli 2003.Du kontakter studievejledningen på tlf. 38 17 78 06 eller besøger os på Telegrafvej 9 i Ballerupog får en snak med en uddannelses- og erhvervsvejleder.Tilmeldingsskema rekvirerer du på tlf. 38 17 77 89.TEC – Teknisk Erhvervsskole Center – er en fusion af FagHøjskolen, Luftfartsskolen, Lyngby Tekniske Skoleog Metalindustriens Fagskole med afdelinger i Ballerup, Dragør, Frederiksberg, Gladsaxe og Lyngby.Telegrafvej 9 • 2750 BallerupTlf. 38 17 70 00 • www.tec.dkwww.ef.dk

8PGU-uddannelsengisper efter vejretMasser af unge søger den pædagogiske grunduddannelse,men manglenpå elevpladser truer uddannelsen på livetAf Morten LundDen pædagogiske grunduddannelse– PGU – ermange steder i landet bleveten uddannelse for de få ogde heldige. Adgangsbillettentil den godt halvandet årlange pædagogiske uddannelseer en elevplads ved enkommune eller et amt. Mender oprettes alt for få pladseri forhold til, hvor mangeunge, der søger.- Hos os må vi afviseomkring tre fjerdedele afPGU-ansøgerne. Simpelthenfordi kommunerne ikkeAf Morten Lund- For mig har det væretperfekt hele tiden at afprøveteorien fra skolen udevil ansætte eleverne, fortællerstudievejleder ved CVUVest i Esbjerg, MarianneKeldorff.- Og det er da paradoksalt.PGU retter sig blandt andetmod den gruppe unge, derikke lige finder sig til rette påde traditionelle, mere bogligeungdomsuddannelser –men som gerne vil have enuddannelse, siger hun.PGU-uddannelsen sigterpå medhjælperjobs i daginstitutionerog døgninstitutionersamt dagpleje.- Derfor kan det undre, atinteressen for at uddannemellem børnene i institutionen.Jeg har lært en masse påkort tid. Jeg har fundet ud af,at det lige er mig at arbejdemed børn. Og jeg er ikke iPGU´ere ikke er større. Deter jobs, som i dag udprægetklares af uuddannet arbejdskraft.Svært at få jobEt af problemerne erimidlertid, at de færdiguddannedePGU´ere har sværtved at bide sig fast påarbejdsmarkedet.- Næppe på grund af økonomien.En PGU´er er stortset ikke dyrere at ansætteend en pædagogmedhjælperuden uddannelse.- Men PGU-uddannelsenhar haft en temmelig sværfødsel. Uddannelsen kom tilverden midt i 90´erne – ogvar i begyndelsen megetupopulær blandt de uddannedepædagoger. Det billedeer vendt for flere år siden.Men selvfølgelig er der en visreaktionstid, før en overordnetholdningsændring ipædagogernes fagforening,BUPL, slår igennem ude iinstitutionerne, hvorPGU´erne gerne skal ansættes,siger Marianne Keldorff.Hvor klemt, PGU-uddannelsener, varierer temmeligmeget fra amt til amt. Mentvivl om, at jeg vil læse videretil pædagog, så snart jeg kan,siger Anne-Mette Rimme.For øjeblikket er det børnenei den integrerede institutioni Fyrparken i Esbjerg,Studievejleder Marianne Keldorff, CVU Vest:det generelle billede er ikkesærligt opmuntrende forhåbefulde PGU-ansøgere,fortæller Marianne Keldorff.- I enkelte amter er PGUuddanelsenreelt nedlagt. Ogder nyder godt af Anne-Mettesengagement. Her er huner godt i gang med denanden af de to pratikperioder,der er indbygget i PGUuddannelsen.Til martsafslutter hun sin uddannelse– og kommer så til at venteutålmodigt på at kommevidere med pædagoguddannelsenefter sommerferien.- Indtil da vil jeg gernefortsætte med at arbejdemed børn. Som pædagogmedhjælpereller vikar, sigerhun.PGU-eleverne bruger cirkaen tredjedel af deres studietid– to gange tre måneder– på praktik, typisk i børnehavereller vuggestuer.Undervejs i praktikken skalde udarbejde en projektopgave.Med uddannedepædagoger i institutionensom vejledere.- Jeg får en times vejledningom ugen, så helt slippevi er da også særdelesspændte på, om vi får såmange elevpladser næste år,at vi kan oprette et hold. Jeger bange for, det hænger i entynd tråd, siger hun.Perfekt at veksle mellem børn og bøgersiger hun. Jeg ved, at jeg var»For mig var det et pletskud at begynde at arbejde med børn,« siger Anne-Mette Rimme, der efter sin PGU regnermed at starte på pædagoguddannelsen. Foto: Svend Christensen Center for Erhvervsrettet Uddannelse teorien gør jeg ikke, selv omjeg er i praktik. Men jegoplever hverdagen sammenmed børn, kollegaer og forældre.Jeg får mulighed for atudvikle mine kreative sider.Og jeg kan hele tiden få stilletmin nysgerrighed, fortællerAnne-Mette Rimme, dernæsten synligt sprudler afbegejstring, når hun fortællerom sin uddannelse.Mange læser videreheldig at få en elevplads. Oghvor er det synd, det skalvære så svært.Anne-Mette Rimme bliveri øvrigt næppe den eneste fraPGU-klassen, der møder oppå pædagoguddannelsennæste efterår.- Omkring 40 procent afPGU´erne benytter sig af, atgrunduddannelsen giveradgang til pædagogstudiet,fortæller Marianne Keldorff,der er studievejleder vedCVU Vest i Esbjerg.- Mange vælger PGUfrem for en anden ung-Med sig i bagagen tilPGU-uddannelsen havdeAnne-Mette Rimme en domsuddannelse, fordi degrunduddannelse fra handelsskolen.Men da tankenom måske at uddanne sig tilpædagog dukkede op, stodhun med valget mellem atkvalificere sig via en HF ellerden pædagogiske grunduddannelse.ikke har de bedste erfaringermed skolegang og bøger.Men undervejs finder de såofte ud af, at det alligevelikke er så slemt at læse. At defaktisk klarer sig fint, sigerhun.- Og jeg valgte helt rigtig,

Mange vilvære lærermed meritFrygt for at ny lærer-uddannelseoverhaler den gamleAf Søren SchovsboInteressen for at blivemeritlærer overstiger endnuengang alle forventninger.2160 studerende har søgtind på studiet, hvilket erknap 1000 flere end i fjor.- Allerede sidste år syntesvi, at søgningen var overvældende,og vi troede måske, atuddannelsen ville få et slagNu er der skabt en rækkemuligheder for, at det ikkebehøver at være dyrt at købebøger hjem til studiet.Mindst fire hjemmesiderkan slås op, hvis man vilkøbe, og en del af dem tilbyderendvidere, at man kansælge sine bøger, eller byttedem, når studiet er entenoverstået, eller skal fortsættespå næste trin.tilbage i år, fordi den ikkelængere har nyhedens interesse.Vi er meget overraskede.Det er en ganske og aldelesovervældende søgning,siger formanden for LærerseminariernesRektorforsamling,Nils-Georg Lundberg.Han er rektor på HjørringSeminarium og glæder sig iførste omgang over den storeKøb bøgerpå nettetwww.pensum.dk rummermuligheder for både atkøbe og sælge, og har desudenen meget effektiv søgefunktion.For at optrædesom sælger, skal man registreressom bruger, men deter gratis. På www.studieboeger.dkkan man skaffe sigbøger fra det engelske TheInternet Bookshop. Det eraltså udelukkende engelsksprogetlitteratur, der kanhjemkøbes, men prisforskellener markant fra det danskebogmarked, og også lavereend amazon.com.På www.so/dk/boger ogwww.bogbutikken.dk er desamme dicipliner mulige,idet dog bogbutikken mestformidler bøger mellem brugerne.Men for dem alle gælder,at man indenfor relativt korttid kan skaffe sig de bøger,man har brug for til sit studium.interesse, som han gætter på,skyldes behovet for flerelærere på folkeskolerne.- Det er en attraktivmulighed for dem, som haren anden uddannelse ellernoget erhvervserfaring, mensom synes, at det er lidt voldsomtat begynde på en nyfire-årig uddannelse. Samtidigviser det, at der stadig eren stor interesse for at blivelærer trods en meget negativomtale i pressen. Det, synesjeg, er glædeligt, siger han.UroMen der gemmer sig ogsålidt uro i hans stemme. Forhvad sker der med denalmindelige fire-årige læreruddannelse,hvis interessenfor den nye to-årige uddannelsevokser sig for stor.- Der kan komme et tidspunkt,hvor det er nok. Hvorder er for mange, som vælgerden alternative vej. Så tegnerder sig et helt andet billedeaf, hvad læreruddannelsener. Jeg vil ikke afvise, at tilstrømningenkan blive forovervældende, så det påvirkerattraktiviteten af denfire-årige læreruddannelse.Det er et spørgsmål om værdienaf vores fire-årigeuddannelse, og det er altsåstadig den, der er flagskibet,siger han.Også på politisk planmøder den nye uddannelsekritiske røster. Både de radikaleog de konservative seruddannelsen som en nødløsning,der midlertidigt skalafhjælpe lærermanglen i folkeskolen.På den anden sidestår Venstre og SF, der gerneser uddannelsen som et permanenttilbud - et supplementtil den almindeligelæreruddannelse.- Jeg vil ikke vurdere, hvilketperspektiv der er rigtigt.Men vi er overraskede overden kolossale søgning, ogmå nu spørge os selv:Var detdet, vi ville? siger Nils-GeorgLundberg.Efter al sandsynlighedoverlever uddannelsen dogfrem til år 2005, hvor denførste gang skal evalueres.Husk optagelsesprøverTil klassiske og rytmiske uddannelser.Tilmelding senest 1. december 2003Brochure medstudieorientering og optagelseskravfindes på vores hjemmesidewww.nordkons.dkeller kan rekvireres påTlf. 9631 3162 eller 9631 3166Indvandrere kommerikke i uddannelseIfølge Dansk Arbejdsgiverforeningsugebrev, ArbejdsmarkedsPolitiskAgenda,kommer fire ud af ti indvandrerefra ikke vestligelande ikke i uddannelse. Tilgengæld viser det sig, at hverfjerde iraner havde entenfuldført eller var igang meden lang videregående uddannelse,langt flere end det ertilfældet for den tilsvarendegruppe danske uddannelsessøgende.Undersøgelsen viser at detFå ledige pladser9især står sløjt til med ungefra Somalia, hvor 75 pct. afen årgang hverken var i gangmed eller har fuldført enkompetancegivende uddannelse.Næsten lige så galt erdet med unge, der har Tyrkietsom oprindelsesland, oggodt er det heller ikke forunge fra det tidligere Jugoslavien,hvor omkring 50pct. ikke er kommet igangmed, eller har fået en uddannelse.Creative Nail DesignNy uddannelse i DanmarkØnsker du en professionel uddannelse.Dette er et omfattende kursus som sætter dig istand til at starte din karriere som negledesignermed et solidt fundament.Er du negledesigner ogønsker at blive bedre,findes der ogsåopdaterings kurser.SpaManicure- &SpaPedicure kurser.Få tilsendt kursusprogramTlf.: 97156428Mail: verasoegaard@stagecolor.dkVera Søgaard Cosmetics

10Uigennemtænkt ideat afskaffe kvote 2Af G. F. RasmussenLivserfaring og socialefærdigheder, det er “fag,”man har bedst udbytte af atstudere uden for skoler oguddannelsesinstitutioner,men de tæller åbenbart ikkeså meget, som de har gjort. Ihvert fald ikke set gennemden nuværende regeringsbriller.BekymringSådan tolkes den omsiggribendeafskaffelse af kvote2 på mange studier af ledererundt omkring på institutionerne.Udviklingen begyndtei fjor, og der er sandsynligvisved at blive sat turbo påSkolens navn:Adresse:Postnr./by:Bestilt af:den af politikerne. Det bekymrermange, f.eks. indenfor sundhedsuddannelserne.Uigennemtænkt- Mon det er så gennemtænkt.Jeg vil tillade mig atgå ud fra, at det ikke er særligvelovervejet, for det er enrigtig dårlig ide at afskaffekvote 2, siger studierektorNini Krag fra sygeplejerskeskolerneog fysioterapeut- &ergoterapeutuddannelserne iStorstrøms Amt til Uddannelses-avisen.NåleøjetKvote 2 betyder jo, atf.eks. erhvervserfaring ogBegge muligheder- Jeg tror, at regeringenforestiller sig, at uddannelsernebliver bedre, hvisman afskaffer kvote 2, menjeg er ikke enig. Den vigtigeerfaring, som nogle hentersig ved at rejse, arbejde osv.,før de kommer ind på et studium,den skal de andre, derer gået direkte fra f.eks. gymnasietog ind på uddannelsen,først ud og hente sig,når de er færdige. Hvorformå vi ikke have begge muligheder,spørger Nini Krag?rejseerfaring tæller med, nårunge søger ind på studiermed adgangsbegrænsningog ikke har opnået det eksamenskarakter-gennemsnit,der skal til for at kommedirekte ind (kvote 1). Kvote2 er altså en chance mere forde unge til at slippe igennemnåleøjet, men den er mereend det. Den er sandelig Randområderogså en chance for personligudvikling.Søger du information om uddannelse?- få Uddannelses-avisen tilsendt gratis!Få et personligt eksemplar!Har du som skole/studievejleder, uddannelsesledereller i øvrigt gennem dit arbejde etbehov for at holde dig orienteret om, hvadder rører sig på uddannelsesfronten, kan duudfylde og indsende nedenstående kupon. Såvil du fremover otte gange om året gratismodtage dit eget eksemplar af Uddannelses-avisensamt vores informations- ognyhedsbreve på din arbejdsadresse.Ja tak!Jeg ønsker at få tilsendt antal stk.:Modtager I allerede klassesæt af avisen, kan Iændre det nuværende fremsendte antal ved atudfylde og indsende kuponen.Kuponen faxes til:5627 6529eller sendes til:Uddannelses-avisenFændediget 1A, 2. salPostboks 293DK-4600 KøgeDet ville iøvrigt også værebedst for uddannelsesinstitutionerne,ikke mindstdem, der ligger uden for destore byområder i Danmark.På ergoterapeutskolen iNæstved var der i år stadigledige pladser ved fristensudløb for kvote 1 ansøgninger,men de blev så senereudfyldt af kvote 2-ansøgere.Det er ganske afgørende foren egn, at der er unge underuddannelse, og randområdersom Lolland-Falster er sårbarefor udsving.TværfaglighedI år har der været drastiskefald i uddannelser til multimediedesignerei Nakskov,til datamatiker i NykøbingFalster, og også Sygeplejerskeskoleni Nykøbing harmærket et fald. Det er engenerel tendes, at de ungesøger de store byer, men denkan modvirkes ved at manude omkring skaber godestudiemiljøer med mulighedfor tværfaglighed.Tror på storkenDerfor overvejes det bl.a.at flytte de sygeplejerske-studerendebort fra sygehusetog ind under samme tag somde pædagogstuderende påStorstrøms Seminarium. -Det er under stærk overvejelse,siger Nini Krag, deriøvrigt håber på, at “storken”også allerede er ved athave løst nogle af problemerne.- Fra 2005 er vi ovre dehelt små årgange, der bliverflere unge, der skal studere,og det vil kunne mærkes overalti landet.Tidligere uddannelseøger arbejdsstyrkenKlassesæt til eleverne!Udover dit eget eksemplar har du somskole/studievejleder endvidere mulighed forgratis at få tilsendt det antal eksemplarer afavisen, som du har behov for i din vejledning.Dansk Arbejdsgiverforeninghar nu sat tal på, hvaddet betyder, hvis Danmarksuddannelsessøgende får sigsnøvlet færdige med uddannelsenet år tidligere. Detbetyder en potentiel arbejdsstyrkegevinstpå ca. 20.000.Det betyder imidlertid ikke,at arbejdsstyrkekrisen heltbliver afblæst, skiver ArbejdsmarkedsPolitiskAgenda,organ for DA.Fald iarbejdstyrkenFrem til år 2010 vil derværet et fald i arbejdsstyrkenpå 35.000 personer. Korterman de uddannelsessøgendesuddannelsestid med etår, betyder det at omkring50.000 springer ud påarbejdsmarkedet. Men30.000 af dem har alleredeværet på arbejdsmarkedetsom ufaglært arbejdskraft, sådem kan man ikke tage medi regnestykket. Men til gengældkommer der 17.000som har fået et højereuddannelsesniveau, så hvisalt går som DA ønsker, kanman lukke hullerne i geleddernefrem til 2010.ArbejdsmarkedsPolitiskAgenda gør opmærksom på,at arbejdsstyrken i det heletaget er vokset med over160.000 de seneste 20 år,altså siden 1983.

Sprogpolitik på vejEn gang talte danskerne fransk med deres nærmeste,tysk til deres tjenere og dansk til hundenG. F. RasmussenDe nordiske lande erigang med at formulere ensprogpolitik. I løbet af fåmåneder ventes den danskeregering at barsle med etsprogpolitisk initiativ, Sverigehar gjort det, Norge er påvej. Årsagen: den voksendepåvirkning fra engelsk. Dener ikke i sig selv nogen fare,men kan tværtimod blive enberigelse, hvis vi tackler denrigtigt. Og vi har brug forden, men holdningen erafgørende, siger sprogforskerne.Med formand forDansk Sprognævn, professorErik Hansens ord: - Den storefare er, at vi opgiver atgøre dansk til et kompletsprog, et sprog der kan brugestil alt.At opgive fører til det,forskerne kalder domænetab.Næstformanden i nævnet,professor i engelsk vedHandelshøjskolen Niels DavidsenNielsen kalder detligefrem sproglig selvkolonisering.- Er vi villige til det?spørger han.Hvad hedder vovpå engelsk?Der var engang, hedderdet sig, at de danske kongertalte fransk med deres nærmeste,tysk til deres tjenereog dansk til hunden! Bortsetfra at det er fremragende atkunne flere sprog, var detmåske en smule nedladendeover for flertallet af undersåtternesmodersmål.Holberg var den førsteherhjemme til at gå tilangreb på sprogsnobberiet,f.eks. med komedier omstudenterne Rasmus Berg,der pludselig blev til ErasmusMontanus, og Jean deFrance, tidligere HansFrandsen. Snart kunne deikke tale med deres egenfamilie, af lutter ubehag vedat have dansk i munden.Nordmanden Holberggjorde dem grundigt til grinpå scenen, og han var denførste, der viste at danskkunne bruges til alt, ogsåsom videnskabssprog, ogskrev foruden komedierneog epistlerne, bl.a. historiskeværker på dansk. Og en afverdens første sciencefiction- romaner, Niels Klims forunderligeRejse, på latin.Senere kom sprogforskeren,Rasmus Rask, grundlæggerenaf den modernesprogvidenskab og demonstrerededet samme. Danskdur.Har brug for det nyeEr der så nogen som helstgrund til at bekymres overde haglbyger af engelsk/amerikansk,der stormer ind overdansk, og alle andre sprog, idisse år? Næh, siger sprogforskerne,men man kanvære bekymret over holdningentil den engelskepåvirkning. Tendensen til, atfolk på bedste Montanus-visfravælger danske ord ogudtryk, der dækker det sammesom indkomne engelske,den er farlig. Den kan betydedomænetab, dvs. at danskinden for flere og flere områdererstattes af engelsk.- Efter Holberg begyndteman at skrive historie, lægevidenskab,filosofi, teologiosv. på dansk, siger ErikHansen, og han og kollegerneunderstreger, at brugbarhedenaf dansk også holderfor naturvidenskaben og denyeste teknologier, f.eks. IT.Seniorforsker ved DanskSprognævn, Ole Ravnholt: -Jeg tror ikke, der findes envidenskab, hvor det ikke kanbruges som videnskabeligtProfessionsbachelor iErnæring og Sundhed!Kommunikation, undervisning, behandling og ledelseEn 3 1 /2 årig mellemlang videregående uddannelsemed 6 specialer:Human ernæring • Klinisk diætetikCateringledelse • ServiceledelseSundhedskommunikation • ProduktudviklingStudiestart: September 2004 og februar 2005Ansøgning via KOTInformationsmøde:Fredag den 21. november 2003 kl. 16:00Fredag den 27. februar 2004 kl. 16:00Lørdag den 28. februar 2004 kl. 14:00Fredag den 30. april 2004 kl. 16:00Fredag den 11. juni 2004 kl. 16:00Suhr’s SeminariumPustervig 81126 København K☎ 3332 1170www.suhrs.dksprog. Indflydelsen fra engelskhar vi brug for, fordi dersimpelthen sker så meget påteknologi- og videnskabsområdet,at der kræves nye ord,forklarer han.- Men begynder vi pludseligat tro, at dansk ikkedur, er fattigt, ikke kanudtrykke så meget somandre sprog og sådan nogetsludder, så er den først gal,siger han.Et sprog attænke påJean de France og ErasmusMontanus lever i bedstevelgående. Både i forskermiljøerne,på de højere læreanstanterog på ethvert gymnasium,ja alle vegne. Et parfortrinlige fyre med sprogbegavelseog åbenhed, menkomedien om dem skullenødig ende som en tragedie.Og som sprogfolkene siger,danskerne er ikke nær sågode til engelsk som de tror.Niels Davidsen Nielsen: Enklog mand har sagt: “Et nødtørftigtbehandlet linguafranca er ikke et godt sprogat tænke på.”11Det er som sagt ikke bareen dansk problemstilling.Unge danskere kan baresnakke med andre unge iNorden om det; hvis altså dekan.Professor Erik Hansen: -Da jeg spurgte mit sidstehold af nye studerende pådansk-studiet, hvor mangeder ikke havde haft svensk ognorsk i gymnasiet, rakte entredjedel af dem hånden ivejret. De havde aldrig stiftetbekendtskab med norsk ogsvensk. Det er forkasteligt, atdet får lov at passere i gymnasiet,hvordan ser det såikke ud i folkeskolen?

12Messer en god kilde til informationAf Lone Sandstrøm og GormRasmussen og Morten LundGymnasieelever skal havelovligt fri til at gå på uddannelsesmesse.Det menerblandt andre formand forGymnasieelevernes Landsorganisation,Morten E. G.Jørgensen.- Jeg har et rigtig godt indtrykaf de uddannelsesmesser,som Uddannelses-avisener arrangør af, siger han. Ifortjener stor ros for messerne,som jeg er overbevist omhjælper mange tvivlendeuddannelsessøgende hvertår med at træffe de rigtigebeslutninger angående fremtidigestudier.- Jeg mener, at studievejledninger meget essentiel ogføler derfor også, at det ernødvendigt at gymnasieeleverfår mulighed for at blivefritaget fra undervisningen,hvis det drejer sig om noget,der har relevans i forhold tilstudievejledning. Det manglerda bare, siger hanMorten Jørgensen gøropmærksom på at brobygningsforløbpå diverseuddannelsesinstitutionerogså er med lovligt fravær.Så det bør uddannelsesmessernaturligvis også være,mener han.Tæt kontakt ervigtig- Det er grundlæggendenødvendigt, at der etablereset bedre samarbejde og kontaktimellem gymnasiet ogaftagerne af studenterne.Siger Morten Jørgensen ogfastslår at gymnasiet kunnehave stor glæde af et størresamarbejde med aftagerne afeleverne; f.eks. erhvervslivetog de forskellige uddannelses-institutioner,fordiman opnår, at gymnasietved, hvad aftagerne af eleverneforventer af de, derkommer ud fra gymnasiet.Han mener at den tættekontakt med omverden ervigtig at udvikle igennemstudievejlednings-relateredearrangementer såsom uddannelsesmesser,brobygningsforløbpå de videregåendeuddannelser osv.Indbydelse til gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler,højskoler, afgangsklasser i folkeskolen samt øvrige relevanteuddannelsesinstitutioner:Ideel situationPå mange måder etablerermesserne den ideelle vejleder-situation:På vejlederstandenkan de unge henteobjektiv viden og vejledningom uddannelsessystemet.Og i den udtrækning de konkreteuddannelser er repræsenteretpå messen, vil vi påstedet kunne henvise dem tilen snak med den eller deuddannelser, der har denunges interesse, mener formandenfor Danmarks Vejlederforening,Uffe TvedeHansen.Uffe Tvede Hansen understregeri samme åndedrag,at nogle timer påuddannelsesmesse selvfølgeligikke alene gør det ud foren dækkende studievejledning.Valg af uddannelse eret meget længere forløb.- Men de oplevelser oginformationer, de unge fårmed hjem fra en veludnyttetdag på uddannelsesmesse,kan være vigtige brikker i detuddannelsesmæssige puslespil,gymnasieeleven skalhave til at gå op, siger han.Besøg Danmarks største uddannelsesmesseForum, Julius Thomsens Plads, København, 5. - 7. februar 2004ForhåndstilmeldingSom forhåndstilmeldte:• Får elever fra ungdomsuddannelser på gymnasier, handelsskoler og tekniske skolertilskud til transport, indgangen er gratis• Får elever fra grundskolens 9. og 10. klasser gratis adgang• Modtager I en informationspakke inkl. en messeavis til hver elev 14 dage før messen• Får I gratis adgang til messens konferencer og modtager programmet herfor• Modtager I messens nyhedsbrevJa tak, send os skema om forhåndstilmelding til uddannelsesmessenUddannelse Uden Grænser:Dialog og kemi- Messerne har altid væretet vigtigt element i voreskommunikation, siger VillyOlesen, en af de tidligere trechefer på IMMA, nu PRansvarligfor hele EUC-Lollandog “menig” forelæser påIMMA.IMMA har været med iforreste linie da uddannelsesmesserneblev introducereti Danmark, ligesom manhar været aktiv på flereudenlandske messer. Og VillyOlesen fastslår at:- På messerne får vi dendirekte dialog med de unge,og det er til fordel for beggeparter. Her finder man udaf, om “kemien passer.”Vigtig informationFormand for Gymnasieelevernes Landsorganisation, Morten E. G. Jørgensener begejstret for uddannelsesmesserne.Uddannelsesmessen »UddannelseUden Grænser«byder på et møde med hundredvisaf videregåendeuddannelser. Dermed ermessen også et attraktivt tilbudtil de unge, der skalbeslutte, hvad de vil, når studenterhuener hjemme.- Derfor er vigtigt, at gymnasieelevernei endnu højeregrad får lejlighed til at henteinformationer på messerne iAalborg, Fredericia ellerKøbenhavn, siger messearrangørog direktør forUddannelses-avisen, KimIngwersen.- Vi vil gerne ind i et tætsamarbejde med gymnasierneom elevernes besøg påmessen og så håber jeg, atgymnasierne vil acceptere atf.eks. en halv dag på uddannelsesmesseanerkendes som»lovligt fravær«, der ikketages med i regnestykket, nårde almindelige fraværsprocenterregnes ud.Modellen kan være enkvittering fra messekontoret,som den enkelte gymnasieelevkan få med hjem fra sitbesøg på »Uddannelse UdenGrænser«.- På den måde kan gymnasiernesikre sig, at dereselever ikke bare har snuppetsig en gratis pjækkedag, menreelt har brugt tiden på atsøge seriøs vejledning, sigerKim Ingwersen.Se vores nye hjemmesidewww.uug.dkInstitutionens navnAdressePostnr./ByKontaktpersonTlf.FaxE-mailSendes til Uddannelses-avisen, Fændediget 1A, 4600 Køge eller på fax 56 27 65 29Yderligere information: tlf. 56 27 64 44Forhåndstilmelding kan også ske på www.uug.dk

Kom og besøg Danmarks største uddannelsesmesseUDDANNELSEUDEN GRÆNSERForeløbig udstillerliste pr. 24. oktober 2003Forum, Julius Thomsens Plads, København 5. - 7. februar 2004Videregående uddannelserAnkerhus SeminariumBioanalytikeruddannelsen i KøbenhavnBioanalytikeruddannelsen i Næstved- CVU SydBlaagaard SeminariumCenter for Erhverv ogUddannelse StorstrømCopenhagen Business School -HandelshøjskolenCVU København og NordsjællandCVU SjællandCVU StorkøbenhavnCVU SydCVU ØresundDanmarks BiblioteksskoleDanmarks Farmaceutiske UniversitetDanmarks ForvaltningshøjskoleDanmarks JournalisthøjskoleDanmarks RederiforeningDannerseminarietDansk Laborant-Forening/HKDansk SløjdlærerskoleDen frie LærerskoleDen Grafiske HøjskoleDen Kgl. Veterinære LandbohøjskoleDen Sociale Højskole i EsbjergDen Sociale Højskole i KøbenhavnDen Sociale Højskole i OdenseDen Sociale Højskole i ÅrhusErgo- og Fysioterapeutskolen i Næstved -CVU SydErgoterapeutskolen i KøbenhavnErhvervsakademi RoskildeErhvervsakademi StorstrømEUC LollandForeningen til Søfartens FremmeFrederiksberg SeminariumFrederiksborg Amts SygeplejeskoleFysioterapeutskolen i KøbenhavnGentofte SeminariumGladsaxeseminarietH:S SygeplejeskeuddannelsenHaslev SeminariumHillerød PædagogseminariumHindholm SocialpædagogiskeSeminariumHolbæk SeminariumHovedstadens PædagogseminariumIMMA - Interactive Media &Marketing AcademyIndustri- og HåndværkerskolenIngeniørhøjskolen i KøbenhavnJordemoderuddannelsen i KøbenhavnKøbenhavns Dag- og AftenseminariumKøbenhavns Maskinmesterskole ogEl-InstallatørskoleKøbenhavns PædagogseminariumKøbenhavns Tekniske Skole- Erhvervsakademiet for Byggeriog ProduktionKøbenhavns Tekniske Skole, EIKKøbenhavns UniversitetKøge HandelsskoleLaborantskolen i KøbenhavnLærerseminarierne Øst for StorebæltMaritimt Uddannelsescenter Vestmerkur-centret.N. Zahles SeminariumNiels Brock -Copenhagen Business CollegeNæsgaard AgerbrugsskoleRoskilde HandelsskoleRoskilde Tekniske SkoleRoskilde Universitetscenter RUCSelandia Slagelse -Center for ErhvervsuddannelseSilkeborg SeminariumSIMAC - SvendborgInternational Maritime AcademySkodsborg FysioterapiskoleSkovtofte SocialpædagogiskeSeminariumSlagelse SeminarietSlagelse Seminariet NordSlagteriskolen i RoskildeStorstrømsseminariet - CVU SydSuhrs SeminariumSyddansk UniversitetSygeplejeskolen i Næstved - CVU SydSygeplejeskolen i SlagelseSygeplejeskolen i Storstrøms Amt -CVU SydTEKO Center DanmarkVordingborg SeminariumUngdomsuddannelserFOA - Forbundet af Offentligt ansatteHF SøfartIT-College DenmarkMaritim College DenmarkMarstal NavigationsskoleØernes VUCErhvervsfaglige uddannelser,Elevstillinger og KarriereDansk El-ForbundDansk Frisør og Kosmetiker ForbundDansk Metal KøbenhavnDen Danske FrisørskoleForeningen Registrerede RevisorerFrisørskolen For StorkøbenhavnFVR - Forsvarets Værnepligt ogRekrutteringHK UngdomHotel- & RestaurantskolenRigspolitietSID - Specialarbejderforbundet iDanmarkSkolen for Klinikassistenter ogTandplejereTeknisk skole IshøjTop Toy A/STopdanmark Forsikring A/SVVS-Branchens UddannelsesnævnHøjskoler, Kreative uddannelserBorups HøjskoleDesign Skolen Nykøbing F.Gerlev IdrætshøjskoleMake-Up Artist SkolenMedieSkolen LyngbyRønde HøjskoleSorø HusholdningsskoleSuhrs HusholdningsskoleTextilskolen -Håndarbejdets Fremmes SkoleVallekilde HøjskoleRejser og UdlandsopholdDansk StudiecenterEF EducationGoethe InstituttetInterSprogService og Co GuideskoleInternationale udstillereBI Norwegian School of Management - NCavilam - FCCI Renaissance School in Italy - ICIRIUSEuropean Commision - EUHotelschool the Hague - NLHøgskolen i Stavanger - NMBA Maastricht Hotel ManagementSchool - NLNHTV Breda University of ProfessionalEducation - NLwww.uug.dkArrangør: Uddannelses-avisen – Telefon 56 27 64 44 – E-mail: uug@ksi.dk

14Redderuddannelsener et hit for BrianBlå blink og trangen til at hjælpe andre.Det var det,der fik BrianChristoffersen på 27 år til sidste år at vælge at blive falckredderelev.Et valg han ikke har fortrudt et sekundProfessionsbachelor iErnæring og sundhedEn 3 1 /2 årig videregående uddannelseOrienteringsmøde holdes:27. november 2003 kl. 19.30 i Multisalen på Ankerhus SeminariumStudiestart februar 2004 og september 2004. Ansøgning via KOTHvis du vil vide mere kan du kontakte os på tlf. 57 83 01 38 ellerinfo@ankerhussem.dkAnkerhus SeminariumSlagelsevej 70-744180 Sorøtlf. 57 83 01 38www.ankerhussem.dkMød os påAf Lone SandstrømPå falckredderuddannelsener der aldrig to dage,som er ens. Dagene kan skiftefra eksempelvis ambulancekørseltil kranføring overautohjælp, når eleven er påstationen. Og det kræver sinmand.Desuden går teori ogpraksis hånd i hånd, menalsidigheden gør at man ikkenår at gå død i selv de tungesteteoretiske udfordringer.Den omskiftelighed kombineretmed trangen til athjælpe andre gør, at BrianChristoffersen er vild med atvære falckredderelev.VEUD-elev med lønRedderjobbet omfatter patientbefordring,sygetransport,ambulancetjeneste ogligtransport frigørelse affastklemte personer, dyreredningog kyst/sø redningbrandslukning og forureningsbekæmpelse,autohjælp,starthjælp, bjærgningaf havarerede køretøjer ogbugsering, afdækningsopgaverog vandskadebekæmpelse,vagttjeneste,alarm og patruljekørsel- Jeg har altid følt mig fascineretaf blå blink og medtiden er interessen for athjælpe andre vokset og vokset,siger Brian.Brian begyndte somVEUD-elev, det vil sige VoksenErhvervsUDdannelseselevhos Falck i Ballerup iapril sidste år.- Jeg havde rundet de 25år, så derfor blev det VEUDog ikke EUD - ErhvervsUDdannelse.VEUD tager to årog ni måneder - som er ethalvt år kortere endEUD´en, indholdet i uddannelsener den samme, menman får elevløn mens manuddanner sig.Elevuddannelsen vekslermellem skoleperioder ogpraktisk uddannelse påFalckstationen.- Da jeg startede var jegtre uger på stationen, derefterhalvanden måned påLandtransportskolen i Avedøreog på BeredskabsstyrelsensTekniske Skole i Tinglev- og sådan skifter det heletiden, fortsætter Brian, dernetop er blevet færdig medsin hospitalspraktik på HerlevAmtssygehus.- Hospitalspraktikkenstrækker sig over to gangesyv uger, hvor man får lov tilat pleje patienter på forskelligeafdelinger. Det giver enlidt anden indstilling til patienterneat være tættere pådem over en længere periode,end når vi kører meddem, siger Brian, der godtkan lide bredden i uddannelsensom redder.- Jeg mener det er vigtigt,at vi kommer rundt om såmeget som muligt for atvære godt rustet som redder.Robusthed et mustDet kræver en vis portionrobusthed at være redder.- Jeg havde for eksempelaldrig været ude for nogenulykke endsige set en dødperson før og var derforfinddinuddannelse.dkivu•C viser vej til videregående uddannelserwww.finddinuddannelse.dk er Danmarks største uddannelsesportal, men du kan også tale med en vejleder på centreneNoget medsundhed?Noget medpsykologi?Noget meddesign?Noget medmiljø?Noget medteknik?Noget medkultur?Noget medsamfund?Noget medsprog?CENTER FOR INFORMATION OM VIDEREGÅENDE UDDANNELSERAalborg Kolding København Odense ÅrhusSlotsgade 27 Jernbanegade 33 Fiolstræde 22 Munkemøllestræde 20 Vestergade 24Tlf.: 98 10 19 11 Tlf.: 65 50 10 60 Tlf.: 35 32 29 14 Tlf.: 65 50 10 60 Tlf.: 89 42 24 24

Uddannelsesavisen15Brian Christoffersen har aldrigfortrudt at han gik i gang medredderuddannelsen.er noget teoretiske, fortællerBrian, der blandt andet harværet på Social- og Sundhedsskoleni Hillerød og haftanatomi, sygdomslære, hygiejnemed videre.- Men fordelen er jo, atbredden i uddannelsen gørat man tit skifter mellem teoriog praktisk arbejde, såman når ikke at gå død i selvde tungeste teoretiske udfordringer.Og så er Brian som nævntglad for det kollegiale sammenhold:- Jeg tror, at det, at vi titstår i tilspidsede situationer,bringer os tættere sammen.Nytårsaften år 2004 erBrian færdiguddannet redder- og håber på at kunneblive på stationen i Ballerup.Teknik og søfartpå alle niveauerMARITIMTUDDANNELSESCENTERVESTNye hold januar og august:• Skibsofficer• Maskinmester• Skibsfører• Skibsmekaniker• Skibsassistent•Fiskeskipper af1. og 3. grad• Sætteskipper•Kystskipper• Skibsmaskinist• HF-Søfart• Shippingassistent• Skibsmægler• Voksenstyrmandspændt på, hvordan det villepåvirke mig.- Men med den opbakning,der er fra kolleger,som man altid kan snakkeom det man har oplevetmed, har det ikke skræmtmig at blive udsat for lidt afhvert.- Som elev er man tredjemand på bilen, altså en ekstramand, og bliver lært op afde ældre i gårde. Man får lovtil at køre med på alle dele afFalcks kørsel og deltage i altdet man mener, man kanklare. Samtidig er det somelev tilladt at sætte sine egnegrænser, hvis man står overfor en opgave, man ikke erklar til endnu.- Autohjælp, som er i denlidt lettere ende, får manrimelig hurtigt lov til at køreselv.Aldrig to dage derer ensStørstedelen af uddannelsenforegår i det virkeligeliv på stationen.Og Brian er en mand, dergår glad på arbejde hver dagved tanken om, at han kankomme ud og hjælpe andre.- Det, at man kan se, atman gør gavn, er med til atopveje lønnen, der jo ikkeligefrem er fyrstelig, sigerBrian.Eleverne begynder medalmindelige dagvagter, nårde ikke lige er i en af skoleperioderne,der fortsætter heleuddannelsen igennem.- Men i dag efter et år harvi tre dages arbejde og tredages fri. I de tre dage er deraltid aften eller nattevagt.- et anderledes skoleår!fra 16 år10. klasse• Gastronomilinien• Musiklinien• Idrætslinien• Mode & DesignMusiker på 1 år!• Bandsammenspil• Musikteori• Aflytning af numre• På turné• I studieAu-pair &• ImprovisationGastronomi• Gastronomi• Ernæringslære• Råvarerkendskab• Kreativ køkken• Fremmed madkultur• Mad & vinEt år på højskole - en oplevelse for livetSkolen for Gastronomi, Musik & DesignHøjskolevej 9, 7100 Vejlewww.skolenfor.dkTlf. 75858012Fordelen ved det er, at mankan følge et fast hold kollegerog blive fortrolig med dethold.- Ambulancen kan i løbetaf dagen blive skiftet ud meden kran, og den omskiftelighed,og det at to dage aldriger ens, kan jeg vældig godtlide.Brian har ikke fortrudt detat blive redder et sekund.- Det er en stor udfordring,og uddannelsen harindtil videre budt på alt det.jeg havde håbet på.- Skoleperioderne ogpraktikkerne er ret gode,også selvom man lige skalvænne sig til at nogle af demO P T A G E L S EFølgende uddannelser tilbydes• Musik- og bevægelseslærer (MBL)• Musiklærer (ML)• Musiker/Sanger (MS)• Lydtekniker (LT)• Music Management (MM)Uddybende information om de enkelte uddannelserog optagelsesprøverne på vores hjemmeside.Optagelsesprøver finder sted i januar-februar2004.InformationsmøderMandag, 10. november kl. 19.00 (MBL, ML, MS)Tirsdag, 11. november kl. 19.00 (LT)Onsdag, 12. november kl. 19.00 (MM)Ansøgningsfrist til optagelseMandag 1. december 2003, kl. 12.00Ansøgningsblanket kan udskrives fra voreshjemmeside, eller du kan få den tilsendt vedhenvendelse til konservatoriet.Vi uddanner professionellebranchefolk til den rytmiskemusikverden på højtinternationalt niveau, og ercentralt placeret i arbejdetfor udviklingen af musikkultureni Danmark.Rytmisk MusikkonservatoriumLeo Mathisens Vej 1, Holmen,1437 København KTlf: 32 68 67 00, mail: rmc@rmc.dkwww.rmc.dkAlle maritime uddannelser på ét stedAlle uddannelserne giver mulighed for en karriere iden maritime industri.Kontakt Mona Jensen på 76 11 04 58 ellerwww.muv.dk for flere informationer.Maritimt Uddannelsescenter Vest Niels Bohrs Vej 36700 Esbjerg Tlf. 76 11 04 50 www.muv.dk

16Fleksibilitet efterlysesAf Søren SchovsboErhvervsuddannelserneindenfor handel og kontor eralt for firkantet tilrettelagt.Idéen om, at alle elever skal100 års Jubilæum1904 - 2004Bredgade 4DK-1260 København KTel/fax: +45 33124677info@k-ta.dkkta@mobilixwww.k-ta.dkgennemgå nøjagtigt det sammeuddannelsesforløb, ergammeldags og tager unødvendiglang tid. I stedet burdeuddannelserne bestå af etbestemt antal moduler, og såLærtilskæringDame-, herre-,børnegarderobeCorsageSyteknikDrapering mm.Nye dagkurserhver månedOgså korte kurserog aftenkurser.Ring efter brochure!kunne hver enkelt elev vælgesig ind på netop de moduler,som en arbejdsgiver efterspørger.På den måde villemange elever kunne skærebåde hele og halve år af deresuddannelse, mens virksomhederneville være megetmere positivt indstillet overforat ansætte elever.Det mener personalechefJeanette Stenrøgl, fra en afDanmarks største stålleverandørerLMG Stål A/S.Hun ansætter årligt mellem10 og 15 elever, og vi badhende give sit bud på fremtidenserhvervsuddannelser.- Det er slet ikke alle elever,der har brug for en toåriguddannelse ude på virksomhederne.Der er forskelpå, hvad man skal kunne i deforskellige jobs, og man burdespørge: Hvad har de forskelligevirksomheder behovfor? Jeg har kolleger, dermener, at to år er meget langtid at have en elev. Det kande ikke håndtere. De kanikke beskæftige en elev i toår. Derfor ville der væremange flere muligheder, hvisuddannelsen blev modulopbygget.Man kunne foreksempel sige, at uddannelsenbestår af 10 moduler,og at nogle virksomhederUddannelsesmesser i Sverige og NorgeMed en stand kan du møde de nordiske studerende på nogle afSkandinaviens førende uddannelsesmesserDanmark er et af de mest populære studielande for vores skandinaviske naboer.Det er studerende med et solidt fundament, som kan være med til at bringe nyinspiration og diversitet på de danske uddannelsesinstitutioner. Mød dem påvore messer i Sverige og Norge.Vi hører flere elever sige, at det er spild af tid at gå på skolen, og så vil vihellere beholde dem her på virksomheden, siger Jeanette Stenrøgl.kan tilbyde fem. De kan altsåtilbyde en elev et års uddannelseog mulighed foreksempelvis at blive ansatsom salgsassistent. Andreelever kan fortsætte deresuddannelse et andet sted,tage de resterende modulerog blive salgskonsulenter.Der er ikke behov for, at alleskal uddannes i alt, sigerJeanette Stenrøgl.Hun er selv opmærksompå risikoen for at komme tilat udvande uddannelserne:viKurser:Start:og vender sig også skarptmod udtrykket: “at noglekun tager en halv uddannelse”.Idéen er at give flereunge mulighed for at begyndederes karriere på arbejdsmarkedeti stedet for at skullestarte i skolepraktik.- Det er meget vigtigt at fåfoden indenfor på virksomheden.Så er det altid nemmereat komme videre - uansethvem du er. Man fårchancen for at komme indad døren og sige: Nu tagerønsker at give dig holdninger duogså senere i livet har glæde af10. klasse (engelsk – dansk – matematik)10. klasse / hestelinien10. klasse / bliv ven med vægtenMad – mode – billedkunst – motionMad – mode – motion / hestelinienBliv ven med vægten (også for overvægtige)EfteruddannelseModul 1: 20 uger fra augustModul 2: 24 uger fra januar10. klasse både modul 1 og 2jeg de her moduler, og så harjeg en mulighed for at bliveansat her. I dag er der ingenmulighed for den korte løsning,siger personalechefen.Spilder tidenDer er stor forskel på deelever, som begynder i praktikpå stålvirksomheden.Nogle har en HG2-uddannelse,andre HH og andreigen er markedsøkonomer.Også her burde uddannelsessystemetvise mere fleksibilitetog vurdere eleverneskompetencer mere individuelt.- Det er klart, at en markedsøkonomhar mere med irygsækken, end en 18-årig,der ikke rigtig har prøvetnoget endnu. Markedsøkonomenburde være mindretid på skolen, men det kanman ikke. Alle skal gennemdet samme. Man burde vurderehver enkelt elev og sige:Hvad skal vi have puttet pådig.Vi hører flere elever sige,at det er spild af tid at gå påskolen, og så vil vi hellerebeholde dem her på virksomheden,siger JeanetteStenrøgl.Tronsø Parkvej 407200 Grindstedt· 75 32 07 22f· 75 31 04 34www.hushold.comhushold@hushold.comEducation Without BordersOslo, NorwayOct. 31 st - Nov. 1 st 2003Gothenburg, SwedenNovember 11-13 th 2003Education Without BordersStockholm, SwedenFebruary 13 - 14 th 2004En messe, som udelukkende henvender sig til norske studerende,der ønsker at studere uden for Norges grænser.Messen arrangeres af Uddannelses-avisens internationalesøsteravis, Study Abroad.UDSOLGTSveriges største uddannelsesmesse. Sidste år blev messenbesøgt af 12.000 studiesøgende. For en studerende iGøteborg er springet til Danmark ikke langt.En messe, som udelukkende henvender sig til svenske studerende,der ønsker at studere uden for Sveriges grænser.Messen arrangeres af Uddannelses-avisens internationalesøsteravis, Study AbroadFor mere information, kontakt Uddannelses-avisen påTlf. 56 27 64 44 E-mail: study-abroad@ksi.dkSU-godkendt

Lysten skaldrive værketGymnasieeleverne deler ikke politikernes bekymringover den tid,der går,fra man får sin studentereksamentil man går i gang med en uddannelse-Det skal være lysten, derdriver værket, siger man iDanske Studerende Fællesrådom politikernes bekymringover uddannelsessøgendes”fjumreår”.UndervisningsministerUlla Tørnæs fra Venstre harnetop sendt sin forgænger,den radikale Marianne Vestager,tal, der viser, at mereend hver femte venter fem åreller længere fra den dag studenterhuenblev sat på hovedet,og til de vælger uddannelse.Det bekymrer og ærgreri følge dagspressen beggeto, og tallene og ærgrelsen vilindgå i overvejelserne omkringden nye gymnasiereform.I Danske StuderendesFællesråd bekymrer man sigikke.Drømmestudiet- Der er to grunde til, atFørst erman bydrengKim Hansen fra Nysted tog denhelt store chance - og det gav bonushos ZentropaAf G. F. RasmussenVejen til succes i filmverdenener brolagt med knustedrømme ...For det er ikke nok at havestore forhåbninger, man skalogså være offervillig, realistiskog virkelig stædig.Det har Kim Hansen fraNysted på Lolland været, ognu ser det ud til at give resultat.Han er netop kommet ilære på vores verdensberømteZentropa Film i Hvidovre.Hos selveste Ålen, alias PeterAalbæk.Forud er gået et HF-studiumforladt i utide, fri ung-Kim overvejer selv at søgeind på Filmskolens producerlinjeefter endt læretid,dvs. de tre år der fører til tit-domsuddannelse (afskaffetfor godt et år siden), praktik lenpå reklamebureau oglokalTV, ophold på mediedaghøjskoleog en engelskfotoskole - samt ikke mindstseks måneders arbejde påZentropa - uden fastarbejdstid (det vil som regelsige hele tiden) og uden løn!Vær realistiskDet hedder at være “runner,”på dansk løber eller stiki-i-rend-dreng,og så slogchancen til. Kim vil væreproducer, dvs. være en filmproduktionsadministrerendedirektør, ham der kenderU D D A N N E L S E S C E N T R E TLYNGBY LANDBRUGSSKOLE– her kan du tage hele landbrugsuddannelsen…Lyngby LandbrugsskoleLedreborg Allé 50 • 4000 RoskildeTlf. 46 36 44 11 • ll@lyngbylandbrugsskole.dkwww.lyngbylandbrugsskole.dktil kasseapparatet og en helmasse praktiske forhold. Ifølge fordommen er producerenofte den, der af kommerciellehensyn slår enfilms kunstneriske side ihjelog klistrer en happy end på,men det er amerikansk ogikke dansk virkelighed, understregerhan. - Jeg elskerfilm, og er også interesseret iden kreative side, fotografi,manuskriptarbejde, instruktion,men jeg er også realistisk.Der er 250 instruktøreri Danmark.Hvor mange kender du?Klø påproduktionsassistent,men han er ikke sikker. Måskehar han fået nok erfaring,og ikke mindst nok afde kontakter, der er så vigtigei filmverdenen, til bare atfortsætte. Alligevel har hanet vigtigt råd til andre ungemed drømme om at søge enprofession indenfor et kreativtfag: Lad være med atdroppe skolen, som jeg gjorde.Klø på, arbejde bare gratis,hvis I brænder for det, oglad jer ikke gå på af afslag,dem kommer der nemligmange af!de unge vælger så sent ogskifter så tit. Den ene er problemetmed adgangsgangsbegrænsningen,der betyder,at de færreste straks ellernogensinde kommer ind påderes drømmestudium. Denanden grund er slet ikkenoget problem, nemlig denat de unge bruger tid på atskaffe sig en masse erfaringerog færdigheder i livet ogved erhvervsarbejde. Detkan for nogles vedkommendebetyde, at de træffer etbedre valg, end de ellers villehave gjort, når de endeligbeslutter sig for en uddannelse,siger uddannelsespolitiskordfører Trine Ingemansentil Uddannelses-avisen.Nul styringOm politikernes mangetanker med hensyn til gymnasiereformensiger hun: -Det er godt at de vil gøredem mere kvalificerede til atstudere, men jeg er enormttræt af, at de vil prøve at styrederes uddannelsesvalg.Det skal være lysten, der driverværket, siger hun.DSF er en paraplyorganisationfor organisationer afunge, der allerede er igangmed videregående uddannelse.Uddannelses-avisenhar tidligere bragt udtalelserfra Danske GymnasieeleversSammenslutning om gymnasiereformen,og her tagerman også afstand fra forsøgpå styring af uddannelsesvalgallerede i gymnasiet.Efter mange års bofællesskabbesluttede Ringsted-SorøHandelsskole ogTeknisk Skole Ringsted atslå kludene sammen ogindgå lovformeligt ægteskabog skifte navn til EUCRingsted. - Det betyderErhvervsuddannelsescenterRingsted, siger den tidligerehandelsskoleforstander,nu leder af den nyeSædvanligvis er det gratisat blive student i Danmark,men sådan var det ikke foren 20-årig 2.g´er på NykøbingKatedralskole. Årsag:Vildana Kastrati var serber,og skulle efter fire år i landetpå kort tid skaffe 50.000 kr.for at få opholdstilladelse,ellers var det ud, før studenterhuensad på plads.Det var selvfølgelig enumulig opgave for en tyveårig,og derover blev Vildanaskammerater så fortørnede,at de startede en indsamling,og det gav pote, ja enddaoverskud på 40.000, ogErhvervsakademiet for Byggeri og ProduktionStevnsgade 172200 København NPRODUKTIONSTEKNOLOGKORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKERBYGGETEKNIKERBYGNINGSKONSTRUKTØRHar du lyst til at arbejde med byggeri eller produktion i fremtiden, så erErhvervsakademiet for Byggeri og Produktion det rette valg.PRODUKTIONSTEKNOLOG — 2 årDu designer, producerer og markedsfører fremtidens industrielle produkter.KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER — 2 årDu indsamler, bearbejder og formidler geografiske data.BYGGETEKNIKER — 2 årDu deltager i produktion af byggekomponenter samt udførelse på byggepladser.BYGNINGSKONSTRUKTØR — 3½ årDu arbejder med bygherrerådgivning, projektering, planlægning og byggeproduktion.På Erhvervsakademiet for Byggeri og Produktion bliver du en del af et innovativtog udviklende studiemiljø og har valgt en uddannelse der er fremtidsorienteret.Vil du vide mere om uddannelserne, så klik ind på www.kts.dk/stevnsgade,mail på: studvejl@eba-cph.dk eller ring til vore studievejledere påtlf: 35 86 37 00 / 35 86 37 86.Ansøgningsfristen til ovennævnte uddannelser er den 1. december 2003,med studiestart den 15. januar 2004.Vi afholder Åbent Hus torsdag den 4. november 2003, kl. 16 på adressenStevnsgade 17 — indgang fra Prs. Charlottesgade 38.17de penge er nu sat i enfond,Vildanafonden.I fundatsen for den står, atfondens midler skal brugestil at hjælpe flygtninge ogindvandrere, der har brugfor støtte til deres uddannelse.Gymnasieeleverlaverhjælpefondinstitution, Karsten Jacobsen.- Fusionen giver os enstørre slagkraft, og det er enfordel både for eleverne ogNykøbing Katedralskolekan findes på nettet, ellerman kan ringe til dem på 54849000, hvis man vil bidragetil fonden eller ønsker denshjælp.Slår kludene sammen i Ringstedfor lokalområdet. Det vilkunne mærkes på undervisningenog på den service, vikan tilbyde.De to skoler, der nu er en,rummer ialt 700 elever og125 ansatte. Fusionen betyderingen fyringer, men frisættelseaf en masse energitil kvalitetsudvikling til“udvikling af en evalueringskultur.”Det sidste betyder ifølge Karsten Jacobsen, atskolen skal være bedre til atgive sig selv karakterer.

18I de gode gamle dage…..!I gamle dage varmesterlæren(2.del)Mor villenoget andetJeg var søn af en sådanselvstændig arbejdsgiver.Han var bagermester, og detville derfor have væretoplagt, og iøvrigt anset forhelt naturligt, at jeg gik ibagerlære, og førte slægtensvirksomhed videre.Men min mor ville detanderledes. “Bagerfaget er ethelvede”, sagde hun, og jegkunne jo med mine egneøjne se, hvor hårdt mine forældreknoklede for at holdeforretningen i gang.Dårlig ideI de gode gamle dage vardet ikke velset at skifte læreplads.Dengang i begyndelsenaf tresserne var detstadigvæk sådan i de flestemindre byer på landet, atmange kvinder var hjemmegående,og at manden kom Lang daghjem til frokost. Det var ogsåret almindeligt, at sønnerfulgte i faderens udtrådtefodspor, og var far blikkenslager,så var sønnen detogså. Og var det sådan, atfaderen var selvstændigerhvervsdrivende, så var deten selvfølge, at sønnenvidereførte forretningen. Atvælge en anden fremtid varutænkeligt.Jeg kom altså i Lære iMagasin du Nord, men dadet viste sig at være en dårligide, fandt min mor en lærepladstil mig hos en landtømrerpå Holmsland på denjyske vestkyst, så langt vækfra Århus som tænkes kunne.Og selvom jeg var opvokseti købstaden kun fem kilometervæk, kunne jeg kunmed største vanskelighedforstå sproget derude på landet.Mødetiden var kl. 7.00.Der var “frokost” kl. 9.00,middag fra 12.00 til 13.00,kaffe kl. 15.00 og fyraften kl.17.00.Jeg var 18 år, havde kørekort,men der var ikke midlertil noget andet køretøj enden cykel, hvorfor turen til ogfra arbejde, sommer og vinter,foregik med dette køretøjindtil jeg fik fat i de nødvendige500 kr. til at købe enbrugt Vespa-scooter.Den første arbejdsdag varen kold forårsdag med regn.Efter cykelturen på de femkilometer var jeg gennemblødt.Jeg havde ikke fåetnoget regntøj med. Ankommettil lærepladsen blev jegmødt af mester, AndersAndersen også kaldet “Træsbjerg”,som satte mig i gangmed at sortere bøjede søm.Han havde dagen i forvejenfejret sølvbryllup, og havdeikke kræfter til at gå på arbejde.Min første dag som tømrerlærlinggik altså med,drivvåd på et koldt værksted,at sortere søm.Kunne altEn tømrer på landet lavedealting. Der blev repareretmøbler, bygget huse og lagtgulv. Man var også glarmester,og skulle lære at kittevinduer og at skære glas.Gang på gang blev lærlingensendt afsted på sin cykelmed en dynge glas og værktøjpå bagagebæreren, og såtilbragte man ofte en hel dagude på en landbrugsejendom,vadende rundt i svineekskrementermedens mansatte nyt glas i staldvinduerne.BeskidtPå den tid skulle mange afgårdene have nyt tag. Degamle stråtag var slidt op, ogder skulle lægges nyt eternittag.Stråtag fjerner man vedat skære alle de snore over,der holder det fast til lægterne.Man gør det indefra, ognår snorene er skåret over,løfter man stråene lidt opindtil taget begynder at glidened af sig selv. Lærlingen,som altid får den tjans, erfuldstændig dækket af skidtnår processen er overstået.Og når taget skulle lægges,lå der en svend på taget ogskruede pladerne fast. Ensvend på jorden skar dem til,og lærlingen løb op og ned afstigen med pladerne på nakken,-i dagevis.Syv år i skoleTømreruddannelsen bestodaf skoleophold og praktiksom i dag. Dengang meden tre-måneders forskole,hvor fagets basale kundskaberskulle etableres. Denteoretiske undervisning fylderikke meget i erindringenbortset fra den nødvendige Skideballerundervisning i geometri. Detkunne også være svært nokfor mange, der kun havdegået syv år i skole. Det var påværkstedet, det foregik, ogdet var her, det skulle visesig, om hænderne var rigtigtanbragt på skafterne. Derskulle saves lige, høvlesplant, hugges huller og skærestapper. Man skulle brugefagets værktøj, heriblandt etinfamt redskab, kaldet enstikøkse, som man erfaringsmæssigtvidste, at en elev pr.hold nødvendigvis måttestikke ind i låret. Ham derramte sig selv på mit holdhavde skolens tyndeste lår,og det var da et mirakel, atbenet blev hængende påham.Ingen grund tilMan skulle medbringe sit at gå i skoleeget værktøj, og man skullesom det allerførste selv værei stand til at vedligeholdedet. Det vil sige at stemmejernog høvle skulle slibes,hamre skaftes og save files.UdtalelseEfter tre måneder fik mesteren udtalelse om sin lærling,og så kunne man håbepå, at den udtalelse var sådan,at mester kunne knytteforhåbninger til sin lærling.Det var ikke tilfældet medmig.Jeg kunne ikke save lige.Jeg kunne ikke styre en høvl.Den var helt gal. Jeg kunnejo ikke uden videre skiftelæreplads igen, og hvad skullejeg dog tage mig til?Jeg måtte altså tage et parår som tømrerlærling, indtilet eller andet dukkede op. Iden tid stod det på skideballeefter skideballe. “Han harværet os en dyr mand i dag”,yndede mester at sige, nårjeg havde kvajet mig. I middagspauserneskete det ikkesjældent, at tårerne fik lov atstrømme.Og meget hjælp havdeman jo ikke af svendene somtraditionen tro forlystede sigmed lærlingene uden synderligfinfølelse eller sans forfinesser. De havde altid ret,og Gud nåde trøste den, dersatte sig op imod dem.Dengang var det ikke heltualmindeligt, at man gik ilære efter syv års skolegang,og altså mødte op påarbejdspladsen som 14-årig.Holdningen i mange familiervar, at der ikke var nogengrund til at gå i skole sålænge, når man alligevel kunskulle ud og bruge sine hænder.Disse 14-årige måtte ståmodel til mange “morsomheder”som helt sikkertsendte dem grædende i sengom aftenen. Men de hærdedesig, dem der tålte det, oghuskede det når de efteruddannelsens afslutningmødte nye lærlinge. Nu vardet deres tur!Efter to år, hvor der ikkevar mange faglige fremskridt,måtte jeg til at se migom efter noget nyt. Det gikikke at sende mig ud ogarbejde for folk som alleandre lærlinge. Mester måttejo ud og lave det om.Løftet stemningEn aften, hvor min farkom hjem efter en runde påbyens hoteller med regninger,og stemningen derfor varlettere løftet, og mor iøvrigtikke var hjemme, fik han sagtdet, der længe havde liggetham på sinde.” Hvad med atkomme i lære i bageriet”,spurgte han, og jeg grebhalmstrået. Måske lå her løsningenpå mine faglige problemer.I sin lettere løftedestemning ringede min farstraks til mester og forklaredeham sagen. Og mester varbegejstret for at slippe for sinlærling. En uge senerebegyndte jeg så på min tredielæreplads -hjemme hosfar.Nu kunne det vel ikke gågalt??Men min mor blev sur!Læs videre i næste nummer afUddannelses-avisen.bager

Snoghøj forbereder tilmusical-uddannelseHøjskolen Snoghøj samarbejder med Det Danske Musicalakademi omny linieAf Morten LundHøjskolen Snoghøj byderop til sang, dansk og drama –i tæt samarbejde med naboernefra Det Danske Musicalakademii Fredericia.- Vi har netop taget modde første syv kursister påvores nye musical-linie.Underviserne låner vi hosMusicalakademiet for atsikre et højt professioneltniveau. Og kurset er direktemålrettet mod optagelsesprøvenpå akademiet – ellerpå tilsvarende uddannelser,Den første august starterJørgen Ørnskov som forstanderpå Sdr. Felding Højskole.Jørgen Ørnskov eruddannet lærer fra Th.Langs Seminarium. Han harværet ansat 13 år på Th.Langs Skole i Silkeborg ogværet tilknyttet Firmaet PoulBilledkov Jansen, som tilbyderkurser til erhvervslivet.Ungdomshøjskolen vedRibe har fra 1. august 2003ansat den 32 årige SørenLüdeking Ernst, som i syv århar været ansat som højskolelærerpå Egå Ungdoms-Højskole. Han har på deltidværet ansat som PR-medarbejderpå Egå Ungdoms-Højskole i fem år.Michael Willemar Svanøeer blevet forstander påIdrætshøjskolen i Sønderborg.Den nye forstander er36 år, og han er professionelsoldat og kaptajn i hæren.Han har en bred erfaringfortæller højskolens forstanderTorben Egeris.Kurset er også timet og tilrettelagtmed blikket påMusicalakademiets kalender:Højskoleforløbet varerpræcis frem til den 1. marts –som også er dagen, hvoroptagelsesprøverne starterpå Det Danske Musicalakademi.Tæt påteaterfolkenemed idræt bladt andet somkursusleder på HærensIdrætsinstitut.Andebølle Ungdomshøjskolehar fået ny forstander.Den 48 årige Lars Morell,Ud over at pusle om musical-talentetkommer desang-og-danseglade højskoleeleverogså til at arbejdemed de mere traditionellehøjskolefag. Musical-delenfylder cirka halvdelen af højskoletiden.- Samtidig med, at musical-elevernekommer til atarbejde sammen med kursisterfra andre af skolens linier– blandt andet er de for øjeblikketi gang med at sætteen forestilling op sammenmed folk fra teater & musiklinien,fortæller Torben Egeris.Nye forstandereÆRØ FOLKEHØJSKOLEHer har du muligheden for et 17 - 20 ugers kursusmed højt fagligt niveau, intens højskoleoplevelse ogtid til fordybelse.Vælg mellem 4 linier:SANGEnsemblesang, kor, soloundervisning, musikteori,sammenspil, lead sang...TEATERSkuespilteknik, karakterarbejde, improvisation...JAZZ & ROCKSammenspil, instrumentalundervisning, musikteori,studie...ELEKTRONISK–MUSIKLoops, virtuelle instrumenter, CD-produktion,komposition...www.aero.dk • Tlf. 6252 1021musikpædagog og troubadour.Sammen med bl.a. sinkone, Ruth Morell, startedehan 1988 Gøglerskolen iÅrhus.Knud-Erik Therkelsen,der sammen med sin ægtefælleBirthe Therkelsen harværet forstander for HøjskolenØstersøens siden skolensoprettelse i 1993, skifter pr.1. januar 2004 forstanderjobbetud med stillingensom generalsekretær forGrænseforeningen.Ryslinge Højskole · 2003 - 2004Vælg mellem op til 40 fag og mød 80 - 100 andre unge!Kursusstart: August - oktober - januar - martsVælg og kombinér:Medielinien: Film og TV-produktion:Filmmagister Jesper SkovlundJournalistik og Fotojournalistik: Journalist Carsten HarbøllFoto: Fotograf Thomas ThomsenLydstudie og Musiklinien:Musiklærer og lydtekniker Ole SvendsenBilledkunst og Designlinien: BilledkunstnerKeld Jensenius og tekstildesigner Jette NielsenDanselinien: Danseinstruktør Hanne KlintIdrætslinien: Cand. scient Jesper BrokmoseTeaterlinien: Dramaturg Ellen LomholtInternational linie: Samfundsfagslærer Rex O. Schade PD.Sang, dansk og drama skal gå opi en større enhed, hvis en musicalskal lykkes.Højskolenpå MidtfynHøjskolen 1 · 5856 Ryslingewww.ryslinge-hojskole.dkmail@ryslinge-hojskole.dkTlf. 62 67 10 20JournalistikMediekundskabFilmproduktionFilmskuespillerManuskriptskrivningDansk sprog og kulturKulturernes EuropaKunst og design04.01. - 24.04. 200425.04. - 19.06. 2004(Perioderne kan kombineres)Særlige legater!www.askov-hojskole.dk76 96 18 0019Din fremtidigeuddannelse kan begyndehelt “på toppen”- nemlig på højskoleved Skagen!Hovedfag:Krop - sundhed - kost -natur og friluftsliv -psykologi- pædagogik - filosofi- og mange andre valgfag!Oplev Skagens berømte miljø.Det stærke lys og den eneståendenatur med 65 kmhvid strand og Råbjerg Mile.Du kan stifte bekendtskabmed kunsten at skabe i samværmed andre. Du får enrække gode sunde vaner, som er værd at bygge videre på.Kurser oktober, november og december, 1-3 måneder.Kursusstart 2003: 29.09. - 26.10. - 22.11. Kurser 2004:04.01 - 31.01 og 27.02, 1-3 måneder. Få brochurer tilsendt!Bestil på e-mail: diget@sundhedshojskolen.dk- eller klik ind på www.sundhedshojskolen.dkHvideklitvej 15 · 9982 Aalbæk · Telefon 98 48 90 11

20Naturfag påhøjskoleskemaNordsøhøjskolen i Hirtshals vil hente de naturfagligeemner tilbage til højskolerneAf Morten Lund- Gennem de seneste 30-40 år har højskolerne væretfuldstændig præget af dehumanistiske fag. Det vil vigerne lave om på. samfundethar brug for unge med interessefor de naturfagligeemneområder – derfor et detogså naturligt, at højskolerneigen begynder at interesseresig for disse sider af virkeligheden,siger forstander forNordsøhøjskolen, AnniSloth.Nordsøhøjskolen ligger ifirskeribyen Hirtshals vedden jyske Vestkyst. Og dettætte naboskab til havet, fiskerietog dele af den maritimeforskning sætter sit tydeligepræg på højskolens tilbudtil naturfgligt interesserdeelever.- Vi tager udgangspunkt idet maritime område medoverskrifter som havbiologiog økologi. Men det er selvearbejdet indenfor det naturfagligeområde, vi sætter ifokus, siger Anni Sloth.Således bliver sammenhængenmellem de traditionellenaturvidenskabeligediscipliner og den praktiskevirkelighed et af de vigtigsteomdrejningspunkter.- Blandt andet i samarbejdemed Nordsøcentret,der huser både forskning ogerhvervsliv. Og Nordsømuseet,der formidler en masseviden om livsbetingelsernei havet, siger hun.De gode spørgsmålFor de kommende naturfagligehøjskoleelever iHirtshals vil biologien,kemien, fysikken og andrenaturfaglige områder kommetil at fylde tæt ved halvdelenaf højskoledagen. MenAnni Sloth lægger også vægtpå, at hendes skole ikkeglemmer sit eget udgangspunkt:At være en dansk,grundtvigdiansk folkehøjskole.- Selv om vi med vores nyegrenfag griber fat om denaturvidenskabelige discipliner,har vi ikke tænkt os atgive eleverne en masse svar.»Nordsømuseet bliver med sin levende formidling af naturvidenskabelige emner en af tumlepladserne for dekommende naturfaglige elever på Nordsøhøjskolen,« fortæller højskoleforstander Anni Sloth.Foto: Svend Christensen.Tværtimod – vi vil megethellere hjælpe dem i stand tilselv at stille de rigtigespørgsmål. Derfor er videnskabsteoriogså sat på somen af overskrifterne for voresnaturvidenskabelige efterår,siger hun.Ligesom de mere traditionellesider af et højskoleopholdheller ikke svigtes. Fællesfageneer stadig kunst,politik, samfund og andre»bløde« fag.Højskole-bro til universitetet»Spar os for mere snak om fjumreår,« siger højskoleforstander Anni Sloth – som gerne vil klæde unge på tilkommende universitetesstudierAf Morten LundHolstebro Højskole23 uger fra 4/1 2004Klassisk musiklinie, Rytmisk musiklinie,Kunstlinie og TeaterlinieFællesfag, fællesarrangementer, emnedage og ekskursioner.Studierejse til udlandet, turné m.m.Ring, mail eller skriv efter brochureHOLSTEBRO HØJSKOLEBisgårdmark 18, 7500 Holstebro, Tlf. 97 42 48 22www.holstebrohojskole.dk - holsthoj@holsthoj.dkBliv studieklar på Rønde Højskole• Journalistik: orbered dig til optagelsesprøve påDanmarks Journalisthøjskole og SDU, Odense• Sygepleje: Anatomi, fysiologi, biokemi, mikrobiologi,psykologi• Pædagogisk linie: Pædagogik, psykologi, musikpædagogik,kreativt• Livstolkning: Kristendom, religion, etik, kultur,psykologi og samfundsfag• Projekt Pilgrim: rivilligt arbejde verden rundt;børnehjem, handicappede, miljø og naturDu kan også vælge friluftsliv og idræt, kunst ogdesign, musik og teater, ITStudierejser: Forår ‘04 Indien eller Tyrkiet• www.rhe.dk • 8637 1955Kombinationen af højskoleog naturvidenskab vil kunnevære den helt rigtige indgangtil et videregående studiumindenfor det naturfagligeområde, mener AnniSloth, der er forstander forNordsøhøjskolenHøjskolen tilbyder fra detteefterår forløb med fokuspå naturvidenskabelige fagindenfor det maritime område– men med hele dennaturvidenskabelige arbejdsmetodesom tumleplads.- Vi samarbejder bl.a. medNordsøcentret, der huser endel meget specialiseretforskning indenfor f.eks.havbiologi. Vores elever vilhave adgang til et af verdensbedste forskningsbibliotekerindenfor dette felt. Ligesomvi vil kunne trække særdeleskompetente gæstelærere tilhøjskolen, siger hun.Dermed vil Nordsøhøjskolenkunne tilbyde sinenaturfaglige elever et megethøjt fagligt niveau.- Eventuelt som tilløb til atlæse videre på universitetet.Vi lægger stor vægt på denpraktiske anvendelse afnaturvidenskaben, hvilketmange unge helt sikkert harsavnet i deres gymnasietid.Ligesom vi kan hjælpe voreselever til at finde ud af, omde skal supplere deres studentereksameneller HFmed andre fag, før de eventueltsøger en videregåendenaturfaglig uddannelse, sigerAnni Sloth.Værdifuld afklaringSamtidig vil Hirtshals-forstanderengerne ramme entyk pæl gennem snakkenom, at de unge spilder tiden,hvis de vælger at bruge et årefter gymnasiet udenfor dettraditionelle uddannelsessystem.- En fornuftig forberedelsetil et kommende studiumvil være godt givet ud –en del af vores naturfagligeelever kunne jo også finde udaf, at interessen for områdetslet ikke holder. Så har højskoleopholdetformentligsparet dem for et forkert valgaf studium, siger hun.- Og det viser sig jo også,at de unge, der fra gymnasieteller HF starter direkte på envideregående uddannelse,har sværere ved at hænge på.Så spar os nu for mere snakom »fjumreår« - og giv i stedetplads til gode og kvalificerede»afklaringsår«.Rønde HøjskoleMusik- Teater- FilosofiogSkrivelinjeAktiv Medborger

21Krogerup på rejseAf Lone SandstrømKrogerup Højskole harintroduceret et nyt højskoleforløbsom de kalder “Verdenbrænder”. Det er sket itæt samarbejde med OperationDagsværk og viceforstanderpå Krogerup Højskole,Jens Jensen fortæller atkurset retter sig mod engageredeelever og har fokus påoplevet globalisering, medrejser ud i verden, koncentreretom arbejdet med formidling.- I første omgang handlededet om studiestart og rejsetil Asien: vi kom i gearhjemmefra under Images ofAsia og rejste derefter femuger afsted til Cambodja ogThailand - for siden at slutteaf med seks ugers intensivtprojektarbejde, fortællerhan.Images of Asia- I forbindelse med denstore festival Images of Asia iaugust flød landet over medtilbud og aktiviteter medAsien som omdrejningspunkt.Det gav os en unikmulighed for at danne os etpolitisk, kulturelt, historiskog geografisk billede afregionen, fortsætter JensJensen. Han fortæller at manpå rejsen, lagde hårdt udmed studier af Cambodjasprostituerede. FolkekirkensNødhjælp har en række partnere,der på forskellig visarbejder for at sikre ungepiger et alternativ til prostitutionen,eller - hvis de alleredeer fanget dér - hjælpedem ud af kløerne på bordelejerne.- Operation Dagsværksætter fokus på netop detteemne, og årets indsamlingskal støtte FolkekirkensNødhjælps projekter i bl.a.de egne vi skal besøge, fortællerJens Jensen.Videreformidleroplevelser- Efter rejsen til Cambodjaog Thailand har vi seks ugertil at omsætte og formidle demange indtryk, oplevelser ogideer, vi har høstet gennemhele forløbet. Under rejsenhar eleverne arbejdet med etprojekt, som det så er tid tilat realisere.- Eksempelvis skal videoholdeti gang med at klippederes mange timers båndsammen til en samlet video,mens skrive/journalist-holdetskal afgøre, hvordanderes arbejde skal omsætteseksempelvis som artiklereller som en hjemmeside,hvor det hele kan formidles.Det vil vi godt giveen chance- Hele idéen med projektVerden brænder, er at afsøgeen verden i forandring, for atsige det lidt flot. Og fordi vihar mærket en stor vilje fravores elever til at beskæftigesig med verden på en mereaktiv og direkte måde, forklarerJens Jensen.- Det er et utraditioneltsamarbejde, men for beggeparter virker det også oplagt:begge institutioner er opståetaf en politisk nødvendighed- Operation Dagsværksom en fortsættelse af DagHammerskjölds arbejdeførst i 60’erne og KrogerupHøjskole efter krigen for athindre en gentagelse af dennazistiske og antidemokratiskebevægelse.Så da Operation Dagsværkrettede henvendelse tilos for et halvt års tid siden,skulle vi ikke bruge så langeovervejelser, før vi sagde“det vil vi godt give en chance!”.Gratis InternetbrochureserviceBrug Uddannelses-avisens brochureservicepå Internettet til at bestille brochurer oginformation fra universiteter, uddannelsesinstitutionerog virksomhederwww.uddannelses-avisen.dkHar du ikke adgang til Internettet?Benyt nedenstående kupon!Brochurebestilling✄Marker det/de steder som du ønsker at modtage mereinformation fra med et X i nedenstående kupon, og send ellerfax den til Uddannelses-avisen.I løbet af den nærmeste fremtid vil du modtage materialet.■■■■■■■■■■Videregående uddannelserErhvervsuddannelser,handelsskoler og tekniske skolerElevstillinger, praktikpladser ogtranieestillingerUddannelser indenfor IT-områdetUngdomsuddannelserEfterskoler, friskoler, privat- ogkostskolerFolkehøjskolerUddannelser i social- ogsundhedssektorenKreative-, design-, kosmetolog-,kunstneriske uddannelserSprog, rejser, udlandsophold oginternationale uddannelser■■■■■■■■■■■■■■Andebølle HøjskoleAnkerhus SeminariumAskov HøjskoleBilledskolenByhøjskolenCidesco KosmetologskolenDanmarks FiskeriforeningDansk Laborant-Forening/HKDesign Instituttet i ÅrhusFagskolen for Dekorativ KosmetikForsvarets Værnepligt & RekrutteringGrenaa Tekniske Skole - IT CollegeGrenaa Tekniske Skole- Maritimt CollegeGrindsted Landbo- &Husholdningsskole■■■■■■■■■■■■■■Hadsten HøjskoleHolstebro HøjskoleIT-folkehøjskolen SnoghøjJCVU Jysk Center forVideregående UddannelserKøbenhavns Tilskærer-AkademiMaritimt Uddannelsescenter VestNordjysk MusikkonservatoriumRyslinge HøjskoleRytmisk MusikkonservatoriumRønde HøjskoleSkolen for Gastronomi,Musik & DesignSuhrs SeminariumSundhedshøjskolen DigetSyddansk Universitet■■■■■■■■■Testrup HøjskoleUddannelse i Fredericia KommuneUngdomsskolen LægårdenVera Søgaard CosmeticsÆrø FolkehøjskoleAalborg Tekniske skoleAalborg UniversitetAalborg Universitet NaturvidenskabÅrhus UniversitetInformationsmaterialet sendes til:Personnavn:Adresse:Postnr.:E-mail:Telefon:By:Fax på 56 27 65 29eller indsend kuponen til:Uddannelses-avisenFændediget 1A., 2. sal • Postboks 293 • DK-4600 Køge

22Danske gymnasieelever bedstEn undersøgelse blandtunge fra 16 lande viser, atdanske gymnasieelever harstørst indsigt i politik ogøkonomi.Efter at en test blandt 150gymnasieelever viste storemangler i elevernes geografiforståelse,har gymnasieelevernesfaglige niveau værettil diskussion. En undersøgelseblandt 45.000 gymnasieeleveri 16 lande tegnerimidlertid et andet og merepositivt billede af gymnasieungdommensfaglige niveau- i hvert fald når detgælder indsigt i politiske,demokratiske og samfundsøkonomiskeforhold.Sammenlignet med vesteuropæiskelande som Norge,Sverige og Schweiz ogøsteuropæiske lande somTjekkiet, Polen og Slovenienindtager de danske gymnasieeleveren klar førsteplads.Det er projektleder JensBruun, lektor Jens Johansenog professor Peter Allerupfra Danmarks PædagogiskeUniversitet, der har stået forden danske del af undersøgelsen,som indgår i detsåkaldte Civic EducationStudy under The internationalAssociation for the Evaluationof Educational Achievement(IEA).I Danmark blev undersøgelsen af gymnasieungdommenspolitiske dannelse gennemført i marts-april 2000. Ialt blev 200 tilfældigt udvalgte klasser fra det almenegymnasium, hf, hhx og htx inviteret til at deltage. Derindkom besvarelser fra 2761 elever fra 141 klasser. I forholdtil Danmarks størrelse er antallet af respondenterblandt de højeste. De unge blev blandt andet stillet 43spørgsmål, der tester deres viden om demokratiet, deresevne til at fortolke politisk kommunikation og deres økonomiskekundskaber og færdigheder.Eleverne blev også spurgt om holdninger til det demokratiskesystem og den demokratiske kultur. Blandt andetom deres tillid til samfundsinstitutioner, holdninger tilborgerrettigheder, og hvordan de definerer en god borger.ver indtager førstepladsenviser besvarelserne at:Danmark er det land, hvorder er størst kønsforskelmellem drenge og piger.Drengene klarer sig bedreend pigerne. Men de danskepiger klarer sig dog bedst afalle piger i undersøgelsens16 lande.Sammenlignet med isærøsteuropæiske lande - menogså Norge og Sverige -opfatter unge i Danmark deti mindre grad som en borgerpligt,at involvere sig sam-43 faktuellespørgsmålUndersøgelsen rummerbesvarelser fra knap 2.800elever i det almene gymnasium,hf, hhx og htx. Gruppenaf elever er blevet stillet 43faktuelle spørgsmål om samfundetsøkonomiske, politiskeog demokratiske indretning.Desuden er eleverneblevet stillet en række holdningsspørgsmålom blandt fundspolitisk.andet borgerrettigheder, internationaltsamarbejde, oghvordan man karakterisereren god borger.Ud over, at de danske ele-Undersøgelsenviser dog også, at de ungeer parate til at engagerersig, hvis de finder det nødvendigt.De danske unge har enudbredt tillid til at det ermuligt at påvirke den demokratiskebeslutningsproces.I lighed med jævnaldrendei Sverige og Norge læggerdanske unge vægt på internationaltsamarbejde ved atfor eksempel EU fremmerhumanistiske værdier. Tilsammenligning lægger ungei Østeuropa større vægt påpatriotisme og respekt forautoriteter.Et samtidsbilledeIfølge projektleder JensBruun fra Danmarks PædagogiskeUniversitet er undersøgelseni lige så høj gradet samtidsbillede af ungdommensom en evalueringaf gymnasiernes undervisning.Derfor har forfatterneheller ikke valgt at kaldebogen for ”gymnasieskolernespolitiske dannelse”, mengivet rapporten den nogetbredere titel ”gymnasieungdommenspolitiske dannelse””Det er klart, at undervisningeni gymnasierne spilleren rolle. Men det spiller ogsåen rolle, at de unge lever i etsamfund, hvor forberedelsentil deltagelse i demokratiet -sammenlignet med for eksempelde østeuropæiskelande - foregår på mangeimplicitte måder, fordi elementeraf demokratisk organiseringer en del af hverdagenfra vuggestuer til børnehaver,skoler, boligforeninger,arbejdspladser og fritidsklubber.Den demokratiskediskurs er således alle vegne idet danske samfund, og detbetyder, at unge i Danmarkhar et mangfoldigt demokratiskerfaringsgrundlag, mensunge i mange andre landesvarer ud fra andre forudsætninger,”siger Jens Bruunog peger på, at den socialekontekst både smitter af påde unges faktuelle indsigt idemokratiets principper ogderes personlige holdninger.✂BrochurebestillingFændediget 1A., 2.sal+++ 0409 +++DK-4600 Køge

Postbesørgetblad(0900 KHC)51076www.blivsygeplejerske.dkÅBENT HUStirsdag den 18. november 2003 kl. 19-21 i Næstvedtorsdag den 20. november 2003 kl. 19-21 i Nykøbing F.Førstkommende studiestart: 1. februar 2004Sygeplejeskolen i Storstrøms Amtwww.cvusyd.dkNykøbing F. Fjordvej 17-19 . Telefon 54 82 46 47Næstved . Parkvej 190 . Telefon 55 75 70 00IT-kraftcenter i ØrestadAf Lone SandstrømDet ønske næres både af Samarbejde på indgå i det faglige netværk afStig Skelboe og forskningschefkryds og tværs private og offentlige virksomhederEt nyt stort IT-kraftcenterer ved at tage form i Ørestad.Københavns Universitet vilflytte Datalogisk Institut indi universitetets nye bygningeri Ørestad, hvor det bliveren integreret del af en ITforskerpark,der skal tagekonkurrencen op med destørste IT-centre i Europa.De videnskabelige medarbejdereog studerende påDatalogisk Institut kommerpå IT-højskolen, JørgenStaunstrup.- Det kan kun være en fordelfor vores studerende atde får bedre studiemulighederblandt andet ved at deinden for visse grænser kanskifte mellem de to institutioner,siger Jørgen Staunstrup.- Som det er nu er voresstudium mere fokuseret påkerneaktiviteterne i datalogi,I Ørestad kommer DatalogiskInstitut til at bo sammenmed Det HumanistiskeFakultet. Dermed får instituttetbåde bedre fysiskerammer, tættere kontakt tilandre forskere og mulighedfor tæt samarbejde med nyefagområder, f.eks. kommunikationsfageneog de æstetiskefag på Det HumanistiskeFakultet.i Ørestad somhedder Crossroads Copenhagen.Crossroads Copenhagenfokuserer på udviklinginden for kultur, medier ogkommunikations-teknologi.- En af planerne er at laveet trådløst, tredimensionaltnetværk i bydelen. Det trådløsenetværk vil blive eneståendei verden på grund af sinstørrelse. Det vil med tidenkomme til at dække entil at samarbejde med forskeremens IT-højskolens udbud - Flytningen handler i høj befolkning på op modog studerende på IT-Høj-af fag er mere bredt, supple-grad også om at styrke det 20.000 mennesker, to uni-skolen, der også flytter til rer Stig Skelboe. Men sammenfaglige IT-miljø på universiversiteter,en forskerpark,Ørestad. Samtidig vil dekan vi håbe på at vi tetet og om at udvide selve Danmarks Radio og en afde-kunne bidrage med idéer og udover at kunne tilbyde en IT-begrebet, siger rektor ved ling af landets nationalearbejdskraft til de virksomheder,lang række fælles arrange-Københavns Universitet, bibliotek, slutter Jørgender får til huse i formenterogså kan skabe en Linda Nielsen.Staunstrup.skerparken.kritisk masse af studerendeUdvekslingen af studerendemellem Datalogisk Insti-eftertragtede af virksomhe-netværkog færdiguddannede, som er Kæmpe trådløsttut og IT-højskolen bliver derne.større.De to institutioner vil