Uddannelser står i vejen for hinanden på Holbæk Seminarium

2Udgivet afForlaget KSI A/SFændediget 1A, 2. salPostbox 293DK-4600 KøgeTlf.: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 29Ansvarshavendeudgiver:Kim S. IngwersenRedaktion:Ansvarshavenderedaktør: Hans BredahlPrivat tlf.: 40 13 59 51E-mail: hans@ksi.dkJylland/Fynredaktør:Morten LundFuglebakken 16DK- 9500 HobroTlf.: 98 51 16 47morten.lund@journalist.dkAnnoncer:Forlaget KSI A/SFændediget 1A, 2. salPostbox 293,DK-4600 KøgeTlf.: 56 27 64 44Fax: 56 27 65 29Kim S. Ingwersen,Erik Nørager,Jacob PorsePeter BosteenHomepage: www.uddannelses-avisen.dke-mail: udd-avis@ksi.dk.Tryk: DATSats: FGM ReproUddannelses-avisen er Danmarksstørste avis, der udelukkendebeskæftiger sigmed uddannelse, fra et niveauefter folkeskole oggymnasiet til erhvervsskole,universitet og videregåendeuddannelse.Uddannelses-avisen distribueressom klassesæt til afgangsklasseri folkeskoler,gymnasier og erhvervsskoler,samt til universiteter ogvideregående uddannelsessteder,højskoler og uddannelsesstederi øvrigt, til biblioteker,arbejdsformidlinger,stat, amter og kommunerog de politisk ansvarlige.En tur på kæphestenDet er ikke ofte i uddannelsesverdenen,at vi oplever undsigelser afkodesprog og hallelujaord. Derforvar det velgørende at læse etlæserbrev for nylig i lærernes fagblad “Folkeskolen”af Torben Thomsen, Aars, der kort tid før pensioneringenselv har valgt at tage sit gode tøj og gå....jeg var den, de andre ikke ville lege med. »Den privatpraktiserendelærer« sætter skoletasken i skammekrogen,for han har »ingen plads i det selvstyrende team«, skriverhan bl.a. og oplyser at:...Jeg fik aldrig lært at tale med glød i stemmen om projektorienteret,tværfagligt læringsforløb. Jeg blev ved medat snakke om undervisning i stedet for læring. Jeg haraldeles aldrig søgt at skabe læringsmiljøer, men fortsattemed undervisningsforløb med henblik på indlæring, hvisresultat jeg også ulejligede eleverne med at overhøre ogstille dem til ansvar over for.Videre skriver forhenværende lærer Thomsen:“Jeg vedkender mig min privatpraktiserende indsats.Uden den var det ikke lykkedes at skabe en internationaldimension i undervisningen med elevudveksling, lærerudveksling,fælles undervisningsprogrammer over internettetgennemført af danske og udenlandske elever. Detkræver energi at møde verden, at anbringe elever i udenlandskekultur- og undervisningssammenhænge. Isærnår det sker på trods”.Brevskriveren bruger juhuordenes hærgen som enraketaffyringsrampe mod “Kommunernes næstenkupagtige pædagogiske projekt” som “kræver krasbørstig,kyndig modstand”, men vi finder at det er enalt for stor begrænsning.For der har vel ikke tidligere været så meget gang iden sproglige “udvikling” som i de seneste tyve år,hvor ord har ændret betydning og andre er blevetskabt for bedre at kunne passe til den øvrige engelskprægedestil.Når ordet “læring” har vundet indpas, er det formentligfordi det næsten har den samme lyd som detengelske “learning”. Det er straks sværere med ordetAKTUEL KOMMENTAR“indtænke” som dukkede op for godt ti år siden.Hvor man tidligere skulle inkludere noget i sin planlægning,blev det nu til at man skulle “indtænke”det. Vi har en ubehagelig mistanke om, at denneudvikling mest har at gøre med, at man ikke kunneoverskue betydningen af hhv. inkludere og exkludere.Det svenske udtryk “på sikt” havde sit danske modstykkei to udtryk, som gav god mening; på langt sigteller på kort sigt, og meningen var klar. Disse udtryker næsten afskaffet, undtagen naturligvis i Uddannelses-avisen,hvor vi forsøger at fastholde, at alleord, også de gamle, er gyldige og brugbare.I dag kan man ikke mere give en besked eller enudtalelse. Man kommer med en udmelding! Menman kan så stadig uden at blive misforstået udmeldeen formand? Eller kan man fortsat udmelde sig af enforening? Og når man siger, at man udmelder sig,eller melder sig ud, er det så en udmelding? Mansiger heller ikke noget mere, man melder ud!!Og endelig er det vanskelig at få selv journalister tilat kende forskel på “ligge” og “lægge”, “studie” og“studium”, ”vende” og “vænne”, medens i alle kredseen begyndelse eller indledning er blevet til en“opstart”. Man kan heller ikke nøjes med at spørge.Man skal spørge “ind til”, og skal man diskutere etemne, skal man partout omkring det i stedet for indtil sagens kerne. Og så er det da utåleligt, at man harerstattet “man” med “du”.Man har en fornemmelse af, at mange af disse sprogligenyskabelser/begrænsninger hænger sammenmed den kolossale vækst af konsulentforetagendermed ansatte konsulenter om hvis uddannelse ogbaggrund man intet ved.Og når en af disse konsulenter vælger at forulempesin samtalepartner med udtrykket “det jeg hører digsige er...” burde man vise pågældende døren, fremfor at høre dette uforskammede menneske til ende.Det er så muligt at hanvælger at fremture medudtrykket “hav en fortsatgod dag” og dermeddemonstrere, at man gjordedet rette ved at vise ham ud.Tidligere folkeskolelærer Thomsen gad ikke høremere om “læringsmiljøer”, men insisterede påundervisning med henblik på indlæring. Han gadikke høre om “projektorienteret, tværfagligt læringsforløb”velsagtens fordi han opfattede det somsprogligt og faktuelt vrøvl og sludder.Nu spørger læseren selvfølgelig, og med god grund:Hvorfor roder Uddannelses-avisen rundt i Folkeskolen,som ellers ikke normalt er et emne for avisen?Vi svarer gerne, at det for det første er vor egen lillekæphest, og dernæst, at dette problem kendes allesteder hvor faglig inkompetance skjules bag kodesprog.Man fristes til at ty til Holbergs: “Tal dansk dinhund” ! Vel vidende at det er som at slå vand på engås!Lad så dette ridt på den berømte kæphest være inspirationtil det kommende semester på alle uddannelser,hvor man forhåbentlig lader sproget blomstre,og hvor de værste sproglige nyskabelser får afkrabasken inden de bliver ramt af en godkendelse fraDansk Sprognævn.I denne avis vil vi fortsat tale om livslang uddannelsei stedet for læring. Vore journalister har forbud modat starte op og melde ud, og vi anser det for en alvorligfejl, hvis man kan finde “hallelujaord” som ikke eroversat til dansk i denne avis.Vore annoncører kan vi imidlertid ikke styre. De vilfortsat have ret til at kalde et studium for et studie,vel vidende at et studie i den forstand er et lokale oget studium en uddannelse.Udkommer i 20045. januar27. januar26. februar4. maj3. juni12. august28. oktoberMedlem afOplagskontrolleret af?Skriv tilhans@ksi.dkhvis du vil havenoget at vide omuddannelse