TEGN PÃ… TRYGHED - primo

indledning
Hvordan ser trygge steder ud? Hvad gør, at man føler sig tryg, når man færdes blandt andre
på gader, i parker og på pladser? Hvad kan man selv gøre for at føle sig tryg?
Det har vi spurgt en række danskere med forskellig baggrund og bopæl om, og de har givet os
et indblik i, hvordan de oplever tryghed i deres lokalmiljø. Deres beretninger og eksempler danner
tilsammen et billede af mennesker, der generelt er trygge ved at færdes i det offentlige rum.
Kontakten til andre mennesker er helt central for følelsen af tryghed på gader og stræder.
Andre mennesker og deres tilstedeværelse er det mest gennemgående tegn på tryghed. Vi
skaber tryghed ved at aflæse hinandens adfærd og ved selv at signalere respekt og fredelige
hensigter.
Steders fysiske fremtoning giver indtryk af, hvad de er beregnet til, og steder bærer præg af,
hvordan de bliver brugt. Menneskers kontakt med fysiske steder har også betydning for trygheden.
Gadebelysning, lys i vinduerne, velholdte veje og pladser er typiske tegn på, at der er
mennesker i nærheden, at der er mennesker, som regelmæssigt drager omsorg for rummet,
og som samtidig gør steder indbydende og tilgængelige.
Tryghed
Ordet tryghed optræder hyppigt i den offentlige debat, det være sig politisk, i medierne eller
folk imellem. De fleste mener nok at vide, hvad vi taler om, når vi taler om tryghed.
Imidlertid finder man ikke nogen enkel og blot nogenlunde fælles definition af begrebet tryghed,
hverken blandt forskere eller i forbindelse med daglig tale. Spørger man til en definition
af begrebet i litteraturen eller i hverdagssproget, erfarer man hurtigt, at begrebet er både
uhåndgribeligt, flertydigt og meget afhængigt af den sammenhæng, det indgår i. Forvirrende,
som det kan være, peger dette forhold samtidig på, at vi har med et vigtigt og levende begreb
at gøre.
Begrebet tryghed minder om et begreb som sundhed. Det er den slags begreber, det kan
være nemmere at erfare og tale om, når vi beskæftiger os med dets fravær. Vi går ikke dagligt
og fornøjes over vores højre albues virke, men straks albuen ikke er eller gør som forventet,
rettes vores opmærksomhed uafladeligt på dens eksistens. på mange måder synes tryghed
således også fortrinsvis at dukke op som erfaring og samtaleemne i forbindelse med fravær
af tryghed. Det vil sige, når vi føler os utrygge.
7