TEGN PÃ… TRYGHED - primo

Tegn på Tryghed
ForTællinger om Tryghed på gader og sTræder i danmark
1

Tegn på Tryghed
Fortællinger om tryghed på gader og stræder i Danmark
Forfattere:
Lise Lundme Funch, Bernadette Maria Hammann og Signe Andrea Mucha Munck
Udgivet af Den Trygge Kommune og European Institute for Risk Management
Rapporten kan bestilles hos:
Den Trygge Kommunes sekretariat
European Institute for Risk Management (EIRM)
Skt. Gertruds Stræde 5
1129 København K
Telefon 70 25 25 45
E-mail: info@dentryggekommune.dk
Rapporten kan også hentes på www.dentryggekommune.dk
Fotos:
Forfatterne, Jesper H. Jensen, Jan K. Madsen, Emily Salomon, Københavns Kommune,
Skive Kommune
Sats og layout: eKvator
Oplag: 2.000 stk.
Første udgave, maj 2010
© Alle rettigheder indehaves af forfatterne, EIRM og Gjensidige Forsikring.
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af undersøgelsen eller dele heraf
er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes.
Rapporten er udgivet med støtte fra Gjensidige Forsikring

Tegn på Tryghed
FORTæLLInGER OM TRyGHED på GADER OG STRæDER I DAnMARK
Af
Lise Lundme Funch
Bernadette Maria Hammann
Signe Andrea Mucha Munck
DEn TRyGGE KOMMUnE
OG EUROpEAn InSTITUTE FOR RISK MAnAGEMEnT
www.dentryggekommune.dk

indhold
Forord ................................................................................................................................................................................... 5
Indledning .......................................................................................................................................................................
• Tryghed .......................................................................................................................................................................
• En tryghedsvandring ...........................................................................................................................................
Menneskelighed ........................................................................................................................................................... 9
• Mennesker i kontakt .............................................................................................................................................. 9
• Mennesker i nærheden ........................................................................................................................................ 10
• når mennesker ikke skaber tryghed ................................................................................................................ 11
Jeg kender det jo ........................................................................................................................................................... 13
• At kende de andre .............................................................................................................................................. 13
• At kende vejen ........................................................................................................................................................... 15
• Den positive erfaring ............................................................................................................................................ 15
Frem i lyset ....................................................................................................................................................................... 17
• Overblik ....................................................................................................................................................................... 17
• Lys og liv ....................................................................................................................................................................... 18
• Den lyse tid ........................................................................................................................................................... 19
• Lys og lygte ........................................................................................................................................................... 20
Byens åbne arme ........................................................................................................................................................... 23
• natur i byen ........................................................................................................................................................... 23
• Byens åbenhed ........................................................................................................................................................... 24
• Omsorg for rummet ................................................................................................................................................. 26
• Tryghed i gadeplan .................................................................................................................................................. 27
nøglen i lommen ........................................................................................................................................................... 29
• Forestillinger og virkelighed .............................................................................................................................. 29
• Det man viser ........................................................................................................................................................... 30
• Det man ser ........................................................................................................................................................... 31
• Det man gør ........................................................................................................................................................... 32
Konklusion: Viljen til samfund ................................................................................................................................ 34
7
7
8

Forord
Vi producerer alle sammen hver evige eneste dag tryghed. Tryghed for os selv og tryghed
for hinanden. Og vi producerer langt mere tryghed end utryghed. Det er, hvad denne undersøgelse
blandt andet peger på.
Undersøgelsen udtømmer naturligvis på ingen måde danskernes opfattelse af tryghed, og
hvordan de skaber tryghed i deres eget liv. Der er alene tale om en række eksemplificerende
nedslag i danskeres dagligliv. Undersøgelsen har set på det, der skaber tryghed for danskere
på steder, som vi deler med hinanden, og som findes i enhver by, nemlig veje, stier, pladser
og parker. Det er de dele af den danske dagligdag, der er i fokus, ikke finanskrise, terrortrusler
og klimaforandringer.
Undersøgelsen viser, at tryghed på det niveau opstår eller retter skabes i et trekantet samspil
mellem menneskers opfattelser og følelser (det mentale), mennesker gøren og laden (det
sociale) og steders indretning (det fysiske). Tryghed er en følelse, som vi er sammen om at
skabe, og noget, som byens rum kan skabe gode eller dårlige rammer for.
Måske vil meget af det, som danskere har fortalt om deres tryghedsfølelse, og hvorfra den
måtte hidrøre, fremstå som såre selvfølgeligt for mange læsere. Men der kan være god
grund til at minde hinanden om, at en sådan grundlæggende tryghedsfølelse på ingen måde
er naturgiven. Den skal netop produceres dagligt, i tillid og i fællesskab. Og den vidner om,
som også undersøgelsen i al stilhed peger på, at vi herigennem faktisk udtrykker en vilje til at
være samfund. Hvilket man godt kan glemme i en tid, hvor utryghed og usikkerhed uafladeligt
er på dagsordenen.
Tryghed er en central følelse i en dansk kontekst. Det ved enhver politiker. Indimellem kan man
ligefrem efterlades med et indtryk af, at danskerne ikke kan få tryghed nok. Det er formentlig
derfor nødvendigt at få nuanceret tryghedsbegrebet, at få beskrevet og analyseret dette altfavnende
og varme begreb nærmere: Hvad er det præcis, folk mener med det? Hvad er det
præcis, folk opfatter som trygt? Og – kunne man fristes til at tilføje – hvor er det præcis, at vi har
brug for (stor)byens produktive utryghed, dens anonymitet, kølighed og forviklingsmuligheder
for at undgå det, digteren Søren Ulrik Thomsen har kaldt ”hyggehelvedet”?
Denne undersøgelse har ikke som mål at udrede disse spørgsmål. Den har som sagt alene
haft som mål at finde eksemplificerende nedslag – tegn på tryghed, hvis dette var muligt. Det er
blevet til tegn på tryghed på tre måder. Først og fremmest er undersøgelsen kun tegngivende,
det er ikke en omfattende videnskabelig undersøgelse. Dernæst får vi nogle konkrete udsagn
om, hvorledes danskere aflæser eller giver tegn på tryghed. Endelig er en hovedkonklusion
i undersøgelsen som nævnt, at der er et generelt tegn på tryghed i de danske lokalsamfund.
God læselyst
Finn Kjær Jensen, adm. direktør, European Institute for Risk Management
5

indledning
Hvordan ser trygge steder ud? Hvad gør, at man føler sig tryg, når man færdes blandt andre
på gader, i parker og på pladser? Hvad kan man selv gøre for at føle sig tryg?
Det har vi spurgt en række danskere med forskellig baggrund og bopæl om, og de har givet os
et indblik i, hvordan de oplever tryghed i deres lokalmiljø. Deres beretninger og eksempler danner
tilsammen et billede af mennesker, der generelt er trygge ved at færdes i det offentlige rum.
Kontakten til andre mennesker er helt central for følelsen af tryghed på gader og stræder.
Andre mennesker og deres tilstedeværelse er det mest gennemgående tegn på tryghed. Vi
skaber tryghed ved at aflæse hinandens adfærd og ved selv at signalere respekt og fredelige
hensigter.
Steders fysiske fremtoning giver indtryk af, hvad de er beregnet til, og steder bærer præg af,
hvordan de bliver brugt. Menneskers kontakt med fysiske steder har også betydning for trygheden.
Gadebelysning, lys i vinduerne, velholdte veje og pladser er typiske tegn på, at der er
mennesker i nærheden, at der er mennesker, som regelmæssigt drager omsorg for rummet,
og som samtidig gør steder indbydende og tilgængelige.
Tryghed
Ordet tryghed optræder hyppigt i den offentlige debat, det være sig politisk, i medierne eller
folk imellem. De fleste mener nok at vide, hvad vi taler om, når vi taler om tryghed.
Imidlertid finder man ikke nogen enkel og blot nogenlunde fælles definition af begrebet tryghed,
hverken blandt forskere eller i forbindelse med daglig tale. Spørger man til en definition
af begrebet i litteraturen eller i hverdagssproget, erfarer man hurtigt, at begrebet er både
uhåndgribeligt, flertydigt og meget afhængigt af den sammenhæng, det indgår i. Forvirrende,
som det kan være, peger dette forhold samtidig på, at vi har med et vigtigt og levende begreb
at gøre.
Begrebet tryghed minder om et begreb som sundhed. Det er den slags begreber, det kan
være nemmere at erfare og tale om, når vi beskæftiger os med dets fravær. Vi går ikke dagligt
og fornøjes over vores højre albues virke, men straks albuen ikke er eller gør som forventet,
rettes vores opmærksomhed uafladeligt på dens eksistens. på mange måder synes tryghed
således også fortrinsvis at dukke op som erfaring og samtaleemne i forbindelse med fravær
af tryghed. Det vil sige, når vi føler os utrygge.
7

8
Tryghed kan være vanskeligere at tale om end utryghed. Som mennesker hæfter vi os af
flere gode grunde mere ved fravær end ved nærvær. Ved manglen snarere end ved tilstedeværelsen.
Hvor angst og frygt er stærkt italesat for alle mennesker, peger meget på, at
tryghed er tavs.
Trygheden er for de danskere, vi har talt med, så grundlæggende en del af livsvilkårene i
Danmark, at den ikke er særlig bemærkelsesværdig. Man taler ikke om det selvfølgelige. Men
trygheden kan synliggøres, når der insisterende spørges til den.
Hvis vi ikke blot lidt fattigt skal efterlades med at konstatere, at tryghed er lig med fraværet af
utryghed, i lighed med at sundhed er lig med fraværet af sygdom, må det undersøges, hvilke
positive aspekter der indgår i begrebet, således som det opfattes, diskuteres og udleves
blandt såkaldt almindelige danskere. Det er denne undersøgelse et bidrag til.
en Tryghedsvandring
Vi har i januar 2010 gennemført en antropologisk undersøgelse af danskeres opfattelse af
tryghed. Vi har lavet nedslag i provinsen og storbyen og har talt med mennesker i Skive, på
Amager, på Indre nørrebro og i andre dele af København. Vi har talt med unge og gamle,
kvinder og mænd, skolelærere og parkeringsvagter, pensionister og tømrere, studerende og
taxachauffører, pædagoger og ejendomsmæglere, forældre og børn, løbere og ”natteravne”
(voksne, der lokalt prøver at skabe tryghed for unge).
Vi har gået med vores informanter rundt i deres lokalområde, vi har kigget på bykort og fotos
sammen, og vi har bedt dem udpege de forhold, som er med til at skabe tryghed for dem. Vi
har gennemført gruppediskussioner på deres arbejdspladser og længerevarende individuelle
interviews i deres hjem og på den måde forsøgt at få et indblik i deres opfattelse af tryghed og
deres adfærd i hverdagslivet. Vi har talt om både personlige, sociale og materielle aspekter af
tryghed. Vi har talt om, hvordan følelsen af tryghed opleves af den enkelte, og hvordan den
skabes og påvirkes i samspil med andre mennesker og de fysiske omgivelser, af land og by,
tidspunkt på døgnet, årstiden osv.
Der er tale om en kortvarig kvalitativ undersøgelse med nedslag på forskellige lokaliteter.
Målet har ikke været at tale med så mange som muligt eller at opnå en statistisk repræsentativitet
i materialet. Målet har i stedet være få uddybet eksempler og fortællinger fra forskellige
mennesker og steder. Deraf følger, at rapporten primært er beskrivende frem for analytisk og
teoretisk.
Rapporten er opbygget som en gennemgang af den række af forhold og temaer, som vores
informanters eksempler og fortællinger grupperer sig omkring. Vores informanter har fortalt
og vist os, hvad de opfatter som trygt, og hvorledes de færdes i deres lokalsamfund. Det er
os, der på analytisk vis har samlet det, de har fortalt, gjort og peget på, i rapportens hovedkategorier.
Og det er os, der i konklusionen foreslår én samlende metafor for de pågældende
danskeres opfattelse af tryghed.
Vi vil gerne takke alle de mennesker i København og Skive, der tog sig tid til at tale med os og
vise deres by og område frem. Ligeledes tak til Skive Kommune, Skive Folkeblad og Københavns
Kommune for velvillig medvirken i undersøgelsen.

menneskelighed
Omdrejningspunktet for alle samtaler og udsagn om tryghed i det offentlige rum er mennesker.
når vi spurgte om tryghed, samlede svarene sig i første omgang om mennesker.
Mennesker er afgørende for følelsen af tryghed, og menneskers tilstedeværelse er det mest
gennemgående tegn på tryghed.
I virkeligheden har andre mennesker jo stor betydning for, hvor tryg man
føler sig. Det er jo meget en social ting at føle sig tryg, tror jeg (kvinde, 24,
København).
Det er helt gennemgående, at danskere som udgangspunkt har tillid til hinanden, tillid til, at
de andre ikke vil gøre dem noget.
Andre mennesker gør mig ikke noget (ældre kvinde, København).
Mennesker færdes blandt hinanden i byen og er i forskellige former for kontakt. når mennesker,
der er ikke kender hinanden personligt, hilser på hinanden, understreger de noget
fælles i stedet for at markere forskelle. Man er sociale væsener, der omgås hinanden på en
socialt acceptabel måde.
Det fælles kan også være mere specifikt, for eksempel at man er løbere eller forældre med
barnevogn, lufter hund eller står og venter på bussen det samme sted og derfor deler blot lidt
mere med hinanden. Man har et såkaldt midlertidigt fællesskab. Deri ligger en fælles forståelse
af, hvordan man opfører sig, både over for hinanden og det fælles sted, man opholder sig.
mennesker i konTakT
At der er mennesker i byen, skaber liv, og det opfattes generelt som trygt. når butikker er
åbne, og folk kommer og går, når der er mennesker på pladser og i parker, og livet udfolder
sig igennem store og små gøremål.
Jeg har det godt med at have mennesker omkring mig. Også at kunne se
mennesker på afstand, det kan man også altid her eller se lys i husene
(kvinde, 53, Skive).
Jeg har boet mange år i udlandet, og en af de ting, jeg godt kan lide ved
Danmark, er, at folk ikke er bange for at kigge hinanden i øjnene på gaden.
Den tryghed, der er i, at vi ikke er bange for mennesker. Man kan sige hej til
en på gaden, og så kigger de en i øjnene og siger hej, og så går man videre
… (kvinde, 41, Amager).
9

10
Mennesker, der smiler eller hilser, viser hinanden venlighed og tillid. De deler noget, og det
understreger eller skaber tryghed. Man forventer ikke ubehageligheder fra mennesker, man
deler smil eller hilsen med.
Jeg bilder mig ind, at der er sådan en uskreven regel om, at man passer på
hinanden. Jeg ville for eksempel aldrig være bange for at sende min søn
på 12 alene over i Fælledparken. Det er ikke, fordi der er sådan et super
sammenhold, men alligevel passer man på hinanden (mand, 53, Nørrebro).
Jeg er meget tryg her, hvor jeg bor. Her hilser alle på hinanden, det gjorde
de ikke der, hvor jeg boede før (mand, 25, Skive).
Jeg hilser på alle, jeg kommer forbi, når jeg løber, ikke kun på andre løbere.
Jeg føler mig frisk og glad, og det giver nok også tryghed (kvinde, 53, Skive).
Ud over at hilse og på den måde få en lille, midlertidig kontakt kan man også sætte sig spor
eller mærker. Man er blevet set af nogen, og det bidrager til trygheden.
Løbere her i Skive hilser på hinanden – altid. Det er rart. Det giver også en
tryghed, at man registrerer hinanden på den måde. Hvis jeg for eksempel falder
og ikke kommer hjem, så er der nogen, der har set mig (kvinde, 41, Skive)
mennesker i nærheden
Trygge steder er typisk steder, hvor der enten er andre mennesker, eller der er nogen i nærheden.
Det kan være områder, som folk bruger rigtig meget, for eksempel til at motionere, og
hvor man derfor altid møder nogen, der løber eller cykler. Det kan være veje eller stier, hvor
der kommer biler forbi. Eller det kan være steder, hvor der ikke er langt til huse og dermed
andre mennesker.
Hvis der er mennesker de steder, man færdes, kan man få hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Jeg hjælper selv folk på gaden, hvis de har brug for det. Og jeg har en klar
forventning om, at folk også vil hjælpe mig. Jeg har ikke haft brug for det
endnu, men jeg tror på det (kvinde, 53, Skive).
Det eneste, man bør være bange for, er, at der ikke er nogen mennesker
på gaden. Hvis man får hjertestop, er der ikke nogen til at hjælpe én. Før i
tiden var der altid mennesker på gaden i København, det er der ikke mere
(mand, 55, Amager).
Jeg kan godt gå hjem fra stationen om aftenen uden at møde et eneste menneske.
Hvis der var flere mennesker … altså, hvis man råbte om hjælp, så
ville der være nogen, der hørte én … det synes jeg er trygt, at der er mennesker,
i byen, omkring én (kvinde, 38, København).
når der er flere mennesker på et sted, kan det afholde ”andre” fra at gøre en noget.
Jeg har nok sådan en tro på, at folk ville gribe ind, hvis der skete noget. Eller
at folk ikke vil gøre noget, når de ved, at der er andre mennesker (kvinde,
33, Skive).
Hvis man har valget mellem flere veje, kan man vælge sin rute efter situation og tidspunkt.
Er kl. 4, og der har været en masse bøvl oppe i gågaden, og man har set nogen,
der er godt gang i, så vil jeg nok gå en anden vej. På den her vej har jeg
mulighed for at se, hvis der er nogen, der laver ballade (kvinde, 37, Skive).
når mennesker ikke skaber Tryghed
Mennesker er dog ikke altid tegn på tryghed. Det er ikke overraskende også mennesker, der
kan skabe en følelse af utryghed. Det er mennesker, som viser tegn på at ville bryde de sagte
eller usagte fælles normer for fredelig adfærd.
Jeg er tryg blandt mennesker … men selvfølgelig, hvis der er nogen, der
gør noget, er det mennesker, det ved jeg godt. Hvis der ikke er andre mennesker,
så sker der jo ikke noget (kvinde, 37, Skive).
Der er forskel på, hvor mange eller hvor få mennesker der skal være, for at man oplever et
sted som trygt. Og der er forskel på, hvornår på døgnet og hvor man møder mennesker.
Det kommer også an på, hvor mange mennesker der er. Jeg er jo aldrig
nervøs, hvis jeg møder tre personer, jeg ved ikke rigtig med to, men i hvert
fald er man måske mest nervøs, hvis man møder én person (kvinde, 37,
Skive).
Der er naturligvis steder, hvor man helst ikke vil møde ét menneske alene,
for eksempel på en øde skovsti midt om natten (mand, 55, København).
Der er mennesker, der skiller sig særligt ud i talen om tryghed. De, som er fremmede og ukendte,
de ”utilpassede unge”, de fulde og de stofpåvirkede, de voldelige og kriminelle. Legende
børn på en plads eller foran skolen er et billede på tryghed, mens grupper af for eksempel
unge, der står på gaden, kan gøre nogle mennesker utrygge.
11

12
Hjemløse og alkoholikere på bænken, psykisk syge, der råber eller taler med sig selv, kan
måske virke skræmmende på især børn, men de betragtes ikke som farlige.
Bumserne og de psykisk syge er ikke truende, de er mere … stakkels mennesker.
Folk, der er på stoffer, er altid lidt svære at have med at gøre, de er
sådan lidt mere uberegnelige (kvinde, 44, Amager).
I samtalerne med vores informanter var det oftest bylivet om natten, der blev givet som eksempel
på, at mennesker ikke altid bidrager til andres tryghed.
Jeg kan være bange for spontaniteten i midtbyen, man aner simpelthen
ikke, hvad folk kan finde på (mand, 33, Skive).
Bylivet er dog også præget af mange mennesker, der bevæger sig rundt mellem hinanden
med det samme formål – at have det sjovt.
Nede ved krydset, ved diskotekerne … det var et sted, hvor mange unge
mennesker gik hjem … så følte jeg mig rigtig tryg (mand, 19, Skive).
Man føler sig mest tryg, når man er i stand til at aflæse, hvad andre har i sinde, og dermed
kunne forudsige, hvad der eventuelt kan ske.
Jeg er ikke utryg i byen om natten, men jeg er opmærksom, lurer stemningen,
så jeg kan liste af, hvis noget er under optræk (mand, 44, København).

Jeg kender deT Jo
Det har afgørende betydning for følelsen af tryghed, at man kender et sted eller område og
kender til de mennesker, som færdes eller bor der. Entydigt har vores informanter udpeget
deres eget område som trygt og har kunnet udpege andre – for dem ukendte – områder som
mindre trygge eller utrygge.
Jeg er tryg her, men jeg kender det jo også.
Sådan har alle informanter sagt til os. Det kendskab, de taler om, handler både om at kende
veje og pladser og at kende mennesker. Om at kende steder, stemninger, aktiviteter, andres
bevægelser og adfærd.
Førstehåndskendskabet er centralt. Det står ofte i kontrast til andre menneskers forestillinger
og mediers billeder.
Jeg bor jo på Nørrebro, så det image Nørrebro har, kan jeg ikke genkende
(mand, 55, Nørrebro).
nørrebro er et af de områder, som i mange sammenhænge opfattes som utrygt, hvilket også
har vist sig i samtalerne med vores informanter, uanset hvor de bor.
aT kende de andre
At kende eller kende til de mennesker, der omgiver en, er ikke overraskende centralt for trygheden.
Som vi har erfaret, kan midlertidige fællesskaber med mennesker, man møder på sin
vej, fremme trygheden. Tættere fællesskaber med mennesker, man dagligt deler et sted eller
et område med, spiller ikke overraskende ligeledes en stor rolle for følelsen af tryghed.
Jeg kender de fleste heromkring, og vi hilser på hinanden. Kioskmanden,
rundt om hjørnet, kender jeg rigtig godt. Han er begyndt at sælge sødmælk,
fordi jeg vil have sødmælk i min te. Jeg kender personalet i Aldi derovre.
Og jeg kender selvfølgelig alle mine naboer, også dem i de andre opgange
(kvinde, 44, Amager).
Vi skulle evakueres en nat på grund af brand, og politiet kom, og det hele gik
meget stærkt. Det var selvfølgelig lidt ubehageligt, men det var også bare så
fantastisk. Da vi kom ud på gaden klokken tre om natten, så var min datter
bare helt rolig, fordi hun kendte de andre som stod på gaden. Hun var bare
helt tryg, fordi det var mennesker, hun havde set før (kvinde, 35, Nørrebro).
13

14
Jeg tror, at de der gutter, der står dernede, har sådan ret meget styr på,
hvem man er, når man bor her, og de gør jo ikke mig noget (kvinde, 28,
Amager).
når det gælder mennesker, der foretager sig handlinger, der for de fleste mennesker skaber
utryghed, kan kendskab til dem begrænse utrygheden.
En fordel i Skive er, at man kender folk, også de suspekte typer. Man ved,
hvad de hedder, eller har en idé om, hvem de er. Man har hørt alle historierne
om dem, og så er jeg lidt mere tryg ved dem. For eksempel ham, der
lavede et bankrøveri med en papkasse over hovedet, det kan vi jo grine af
… Nåh, det er bare ham der! Det er mere trygt, end hvis det var i en stor by,
hvor jeg aldrig havde set eller hørt om personerne (kvinde, 37, Skive).
Der er dog en balance imellem det at kende folk eller vide, hvem de er, og at kunne være i fred
og foretage sig noget, uden at alle følger med.
En rigtig god ting ved Skive er, at den ikke er større, end at man kender folk.
Du kan ikke gå igennem gågaden uden at møde nogen, du kender og får en
snak med. Men den er også så stor, at du ikke føler dig omklamret, du kan
godt gøre nogle ting, uden at alle 28.000 ved det (kvinde, 63, Skive).
Jeg føler, at jeg bor i en landsby midt i byen, og det er super trygt for mig
og min familie. Hvis der skulle ske mig noget, så er chancen for, at der er
nogen, som ved, hvem jeg er, virkelig stor. Man holder øje med hinanden og
ikke på den dårlige måde, men man sørger for at hjælpe hinanden (kvinde,
35, Nørrebro).

aT kende veJen
Det er vigtigt at have overblik og kunne orientere sig der, hvor man færdes. når man kender
et område tilstrækkelig godt til med sikre skridt at indtage det, undgår man at fare vild og at
ende på usikker grund.
Jeg kender jo vejen, jeg har gået den så mange gange, at jeg ville kunne
finde vej med bind for øjnene, så det må siges at være trygt for mig (mand,
55, Nørrebro).
Nu hvor jeg bor her og er kendt her, så vil jeg hellere færdes her, når det
er mørkt end derude [i omegnen], hvor jeg ikke kender det så godt. Hvis
jeg skulle gå forkert derude, kommer jeg hurtigt et sted hen, som jeg ikke
kender, så der er jeg selvfølgelig ikke så tryg (mand, 19, Skive).
At kunne finde vej giver en følelse af at have overblik og være i kontrol. Det tryghedsfremmende
i at vide, hvad der kommer rundt om næste hjørne, og ubesværet navigere rundt er
ikke til at tage fejl af.
Når jeg kommer et sted hen, jeg ikke kender, kan jeg godt føle mig lidt utryg.
Ikke fordi der sker noget, men overskueligheden, det der med at vide, hvor
man er, den har jeg ikke. Derfor løber jeg for eksempel ikke, når jeg besøger
min datter i København (kvinde, 53, Skive).
Det faktum, at de adspurgte taler om trygheden som det at kende et område tilstrækkelig godt
til at finde rundt og ligeledes at kende de ansigter, de støder på, betyder, at alle områder rummer
potentiale til at blive trygt for de fleste mennesker. At lære området og dets mennesker at
kende, at få førstehåndskendskab, kan gøre utrygt trygt eller trygt endnu tryggere.
15

16
den posiTive erFaring
Tryghed opstår også over tid, hvor positive erfaringer er med til at skabe billedet af et område
som trygt. Egne erfaringer med tryg færden i hverdagen og byen fortrænger forestillinger og
historier om ubehageligheder og utryghed.
Nu har jeg arbejdet på Nørrebro i 20 år, boet i området, handlet i området,
og jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt eller voldsomt (mand, 55, Nørrebro).
Jeg føler mig frygtelig tryg, vil jeg sige. Det hænger måske sammen med, at
jeg aldrig rigtig har haft en erfaring med noget, der er utrygt, så jeg går bare
ud fra, at det er trygt (mand, 18, København).
Mine svigerforældre syntes, det var forfærdeligt, at jeg arbejdede på Nørrebro,
men det var, fordi de slet ikke kendte det. Jo længere væk man kommer
fra tingene, jo farligere bliver de (mand, 55, Nørrebro).

Frem i lyseT
Lys er et element, der skaber tryghed, og danskere indretter i vidt omfang deres færden efter
lyse og mørke områder og tidspunkter.
Jeg har en kort og en lang løberute. Den lange rute er på veje med gadelys,
så den kan jeg godt løbe, når det er mørkt. Den korte rute er på stierne i
området, og jeg KAN også godt løbe den, når det er mørkt, men så løber
jeg den altid i den retning, hvor jeg ikke rigtig ser det mørke område. Der er
især én sti, hvor der slet ikke er huse i nærheden, og hvis jeg løber den i den
rigtige retning, har jeg ligesom ryggen til krattet og alt det mørke (kvinde,
19, Skive).
At det lyse er trygt, handler om at kunne se og at kunne blive set. på den ene side skaber
det tryghed, at man har ”overblik” over sine omgivelser. Her hjælper belysning og åbenhed i
omgivelserne. på den anden side er lys tegn på liv, det vil sige tegn på, at der er mennesker
i nærheden.
Lys hænger sammen med den tryghed, som både kendskab og tilstedeværelsen af andre
mennesker giver. Et velkendt område kan ændre karakter, når mørket falder på, både fordi
det ser anderledes ud, og fordi der ikke længere er mennesker.
overblik
Tryghed i bybilledet for mig er, når der er oplyst. Når der er god gadebelysning,
er tingene oplyste, og jeg kan se, hvor jeg skal hen (kvinde, 38,
København).
Lys har den helt konkrete effekt, at man kan finde vej, og at man kan se, hvor man sætter
fødderne. Samtidig er lys en forudsætning for, at man kan bevæge sig trygt mellem hinanden
i trafikken.
Jeg synes, man skal løbe steder, hvor der er oplyst, og hvor man kan være
nogenlunde sikker for trafik. Så hvis man løber et sted, hvor der ikke er
cykelsti eller fortov, skal man sørge for, at man rent faktisk kan blive set af
biler, cyklister og andre mennesker (kvinde, 25, København).
Overblik giver tryghed. Både i trafikken, hvor man er opmærksom på andre trafikanter, og når
man færdes alene på gader og pladser og ikke ved, om der er noget eller nogen, man bør
være opmærksom på.
17

18
Man føler sig måske lidt mere tryg, når man kan overskue forholdene. Det
tror jeg. Og så tror jeg, det er vigtigt, at der kommer noget lys på vejene,
frem for at der er dårlig belysning (mand, 55, Amager).
Lys og overblik gør, at man kan se, hvad der er på færde, og dermed kan man undgå den
utryghed, der kan opstå, når man er alene i mørket.
Mennesker har en ganske nyttig evne til at være på vagt over for det, de ikke kan se. Ligesom
mørke kan hække, hjørner og parkerede biler hindre udsynet. Derfor kan åbenhed i det
fysiske rum sammen med god belysning skabe tryghed. En stor åben plads er et eksempel
på et trygt sted:
Her har jeg mulighed for at se, hvis der er nogen, der laver ballade. Det er jo
sådan en meget firkantet plads. Og så er der meget belysning på. Der er jo
ikke mange gemmesteder her … (kvinde, 37, Skive).
lys og liv
Mennesker og lys hænger sammen, for folk færdes oftest, hvor der er lys. En bred landevej i
Skive udpeges som eksempel på et trygt sted:
Den er rigtig godt oplyst. Der er gadelamper. Og det er sted, som folk også
bruger rigtig meget til at løbe og cykle på. Så der synes jeg også altid, man
møder nogen (kvinde, 37, Skive).
Man færdes helst, hvor der er lyst og åbent, fordi man bedre kan se og blive set af andre.
God gadebelysning tiltrækker mennesker og dermed liv, og det giver tryghed, at der er andre
mennesker i nærheden.
Når der er lyst, og der kommer folk, så sker der ikke noget. Det er sjældent,
de gør noget midt på torvet, hvor der er belysning, og hvor der er mennesker
(”Natteravn”, Skive).
Lys og liv giver en følelse af, at der er nogen, der er opmærksomme, og derfor kan man
færdes uden frygt for at blive antastet. Man kan også parkere sit køretøj uden frygt for, at det
bliver stjålet eller beskadiget.
Mens jeg kørte meget motorcykel, satte jeg den bare oppe på hovedgaden,
under en lygtepæl, hvor der kom masser af folk. Der skete aldrig noget. To
gange kørte jeg den ind i en baggård, og så stjal de et eller andet fra den
(mand, 38, Skive).
Mennesker aflæser deres omgivelser og føler sig trygge, hvis der ikke er for langt til beboelse,
hvis de kan se lys i vinduerne, og hvis der er rigeligt med gadelamper.
Det betyder noget, at der er liv og lys på stierne. Det er vel altid godt, at stier
ligger tæt ved noget beboelse, at man kan se, der er lys i husene, når man
færdes der. Det tror jeg, de fleste foretrækker (ejendomsmægler, Skive).
Jeg synes, gågaden er et trygt sted. Den er jo også oplyst. Det er ikke, fordi
der er så mange mennesker, men der er trods alt lejligheder, der har vinduer
ud til den (kvinde, 33, Skive).

Stier og passager, som er øde, behøver dog ikke at være utrygge. De kan fungere som trygge
smutveje, når bare de ikke er for langt fra beboede eller befærdede steder.
Den der lille sti i midtbyen er tryg, for den er ikke så lang, jeg kan se enden.
Jeg er super tryg her, og du skal jo ikke mange meter hen ad den, før du er
i gågaden. Du kan jo se derhen (kvinde, 37, Skive).
den lyse Tid
netop fordi lys tiltrækker liv, er de lyse timer tryggest. Trygheden i byens rum handler om
steder og de mennesker, der bruger dem, men også af forskellige tider: Både døgnets tider,
ugedage, årstider og butikkernes åbningstider spiller en rolle for lys, liv og tryghed.
Alle lyse timer er der trygt i Skive. Der er liv alle vegne. Man møder andre. I
de mørke timer møder man ingen (mand, 33, Skive).
Steder kan ændre karakter, alt efter om der er lys og liv. En by har steder, der om dagen er
livlige, men om aftenen pludselig er øde og opfattes utrygge. En parkeringsplads kan være et
trygt sted om dagen, men når supermarkedet er lukket, og der ikke kommer mennesker, fordi
der ikke er beboelse i nærheden, forekommer den at ”ligge afsides”.
Steder, man kender godt fra sin færden på lyse tidspunkter, kan virke ukendte i mørke. Omvendt
kan man også kende steder så godt, at man færdes lige trygt i lys og mørke.
Når jeg cykler hjem fra byen om natten, skyder jeg genvej på den lille sti ved åen,
også selv om der er bælgravende mørkt. Jeg har cyklet der så mange gange, at
jeg kender den. Jeg kender hvert eneste hul og bump (mand, 25, Skive).
Døgnets mørke timer kan ”lyses op”, både med mennesker og lys. Gader med butikker og
cafeer, der har længe åbent, eller veje med trafik er ”livlige steder”. Ved særlige begivenheder,
for eksempel festival i Skive eller kulturnat i København, er der folk ”alle steder”, og det er rart
og trygt at færdes.
19

20
Der kan sættes belysning op og for eksempel beskæres eller fjernes buskads, så der skabes
udsyn.
På den her plads har det hjulpet meget, at man har ryddet op og sat de
fancy lamper op. De giver en masse lys. Og det er blevet mere åbent ...
man føler sig nok lidt mere tryg, når man kan overskue forholdene (mand,
55, Amager).
Jeg går ikke igennem parken om natten. Jeg tror bare, det er belysning, der
skal til, så kunne jeg sagtens gå der. Der er simpelthen alt for lidt lys, og der
er kun lys lige på den sti, man går på. Det store stykke på højre side med
en masse buske, det er jo helt mørkelagt, der kan man overhovedet ikke
se noget. Det bryder jeg mig ikke om, der skulle nok også være oplyst der
(mand, 19, Skive).
lys og lygTe
Lys og åbenhed kendetegner trygge steder, og det skal være den rigtige belysning. En gruppe
mennesker i Skive havde følgende kommentarer til et fotografi af Israels plads i København,
og de illustrerer, hvilke elementer der kan betyde noget i aflæsningen af omgivelserne:
Det er en stor åben plads, og der er lejligheder rundt om. Man kan kigge ned
på den (kvinde, 37).
Den er ikke utryg. Den er åben, og der er flugtveje (mand, 52).
Den er godt belyst (kvinde, 60).
Men der er lave gadelygter. Sådan nogen kan kaste mærkelige skygger.
Jeg tror ikke, at man om aftenen kan se oppefra, hvad der sker på pladsen
(mand, 33).

Der skal være god belysning på stier og pladser, i gangtunneller og parkanlæg, og den skal
selvfølgelig også være tændt og fungere.
Der er kun fire lamper i hele parken, og der er som regel kun to, der virker
(mand, 19, Skive).
For nogle år siden slukkede kommunen hver anden gadelygte for at spare.
Men det gik ikke, der blev simpelthen klaget. Folk begyndte at føle sig utrygge,
for der var steder, hvor der var alt for lidt lys. De blev ret hurtigt tændt
igen (kvinde, 61, Skive).
På p-pladsen ved børnenes skole er der ingen lys. Det er misforstået, synes
jeg, at et af de mørkeste steder i kommunen er p-pladsen foran en skole. Ellers
er her godt med lys i vores område, og gadelamperne virker altid, ellers
bliver pæren hurtigt skiftet (mand, 53, København).
Lysets form har også betydning. Belysning på gader, stier og pladser skal lyse området op,
gøre det muligt at se.
Der er godt nok lamper her [på parkeringspladsen], men de lyser nedad,
ligesom i en kegle, lige ned omkring sig selv. De lyser jo ikke op, så man kan
se pladsen (kvinde 33, Skive).
21

22
byens åbne arme
At et sted er indbydende, fremmer trygheden. Føler man sig velkommen og godt tilpas, er
man tryg. Ordet ”rart” bruges ofte som synonym for tryghed:
Se den her gade, den er dejlig bred, der er udsyn og luft, og det gør bare, at
den er rarere (mand, 55, Nørrebro).
Mennesker kan føle sig ”inviteret indenfor” på steder i byen. nogle fokuserer på det grønne i
bybilledet, andre på rummets æstetiske udtryk og andre igen på tilgængeligheden.
Det er gennemgående, at steders indbydenhed forbindes med en form for åbenhed. Det
gælder helt konkret – at et sted ikke er snævert eller tillukket. Og det gælder i overført betydning
– at mennesker føler sig velkomne, at der er plads til mennesker og deres aktiviteter, at
stedet så at sige ”inviterer indenfor”.
Samtidig er byrum indbydende og trygge, når de enten associeres med eller bærer præg af, at
de regelmæssigt bliver brugt af mennesker, som er omsorgsfulde over for deres omgivelser.
Ligesom mennesker med et åbent udtryk fremmer trygheden, gør et byrum med samme åbne
karakter det også.
naTur i byen
natur er for langt de fleste forbundet med noget positivt. Dette gør sig ikke mindst gældende,
når den er at finde i byen.
Jeg synes generelt, at grønne områder er godt … natur, det er tommelfingeren
opad, og inde i byen er der virkelig brug for det (mand, 59, København).
Vi boede i det indre København, før vi flyttede til Frederiksberg, og her føler
jeg mig mere tryg, fordi der er mere grønt i bybilledet (mand, 28, København).
Grønne områder bliver tegn på tryghed, fordi de så at sige inviterer mennesker til at opholde
sig der, for eksempel for hyggens skyld. Grønne områder bruges ofte til rare og trygge aktiviteter
og bliver associeret med liv og mulighed for kontakt med andre mennesker.
Sådan nogle steder som Frederiksberg Have, Assistenskirkegården, Amager
Strandpark, Kastrup Fort og Søndermarken er trygge. Det er jo, fordi der
er grønt, men også fordi det er steder, hvor folk går hen for at have det sjovt,
hvor man er sammen. Man kommer jo i kontakt med sine medmennesker
(kvinde, 41, København).

Steder, som ikke indbyder til eller viser tegn på liv, kan fremkalde utryghed.
Hvis man skulle føle sig utryg et sted, så var det i sådan en gade som her,
fordi her er så trist og kedeligt. Se den her facade, den signalerer ingenting,
intet liv (mand, 55, Nørrebro).
At trygge grønne områder forbindes med liv, betyder også, at disse områder kan ændre karakter
og forekomme utrygge, når dette liv forsvinder. Dette sker ikke overraskende, når mørket
bryder frem, og de mennesker, som i løbet af dagen benytter områderne, fortrækker.
Om natten kan parker og sådan godt blive utrygge, for så er der netop ikke
så mange mennesker. Der er ikke børn ude og lege, og folk går ikke længere
ture, som når det er lyst. Når der ikke er mennesker, bliver det utrygt (kvinde,
38, København).
åbenhed i byen
åbenhed i byen er både konkret og abstrakt. åbne steder lukker ikke mennesker inde eller
ude, men byder velkommen og ”inviterer indenfor”.
Jo mere indbydende man får gjort byen, jo mere vil den invitere folk til at gå ud og
deltage og bruge den. Og så møder man også hinanden og får måske nedbrudt
mange af de der forestillinger, der kan gøre en utryg (kvinde, 41, København).
åbne steder er for eksempel pladser og parker, der via deres udformning og indretning opfordrer
til liv og aktivitet og dermed tiltrækker mennesker.
Den plads [Folkets Park, Nørrebro] ser simpelthen så fed ud, for der er plads til
kreativitet. Der er et hjørne, hvor man kan lave bål, og så er der en legeplads
og områder, hvor man bare kan være. Den er ikke så fastlåst, og alligevel er
der også nogle ting at gøre godt med. Beplantningen ser lidt tilfældig ud … det
gør stedet mere afslappet, hyggeligt på sin egen måde (mand, 45, København).
23

24
Blågårds Plads er en fed plads, den er indrammet med statuer, og det viser
ligesom, at det her er et samlingssted, det ånder af stemning for mig (mand,
55, Nørrebro).
Jeg synes, det er helt vildt dejligt, at de har lukket lidt af på Elmegade. Det
betyder, at man kan bruge uderummet, og lige pludselig bliver der rykket
borde og bænke ud, og det gør altså, at man indtager byen på en helt anden
måde. Det kan jeg virkelig godt lide (kvinde, 35, Nørrebro).
I en børnehave i Skive er man bevidst om betydningen af åbenheden.
Vores legeplads er åben for alle, når børnehaven er lukket. Alle kan bruge
den, og områdets beboere bruger den ofte. Jeg tror på, at når noget er åbent
for alle og er fælles, så passer folk også på det (børnehavepædagog, Skive).
Børnehaven ”byder indenfor” og deler sin legeplads med andre. Man skaber på den måde
noget fælles i tillid til, at andre føler ansvar for at passe på området og tingene. Legepladsen
skaber forbindelser mellem mennesker, selv om de ikke er på stedet på samme tid. Det fremmer
trygheden.
Den fysiske åbenhed vægtes højt, og det handler både om plads, udsyn, overblik og ”luft”.
De bysaneringer, der har været … de gader, som måske var lidt skumle for
25 år siden, de er faktisk pæne og ordentlige i dag. Man har revet de gamle
gårde ned og ryddet ud i de der, ja, snuskede miljøer inde bagi. Det har givet
luft ... og gårdhygge (mand, 55, Amager).
Det er bare ikke så rart at være her, lidt skummelt, ligesom en baggård, det
ville helt klart være rarere, hvis det var lidt mere åbent og nogle træer eller
noget, så man ligesom kunne få vejret (kvinde, 35, Nørrebro).

når steder i byen lukker (sig), kan områder, som ellers forbindes med tryghed, ændre karakter.
Gågaden med de lukkede butikker er næppe fremmed for ret mange, og en bymidte
forvandles ofte til et af byens utrygge områder efter lukketid.
På gågaden i Odense er der gitre foran butikkernes vinduer og døre om aftenen.
Det skulle være sådan et handelscentrum og sprudle af liv og aktivitet
og kreativitet, og så er det bare sådan et gitterhelvede, simpelthen, lukket,
slukket – bare så ubehageligt (kvinde, 41, København).
omsorg For rummeT
Man kan se på steder, om og hvordan de bliver brugt. Hvis steder er velholdte, er de indbydende,
og det er samtidig tegn på, at mennesker behandler dem godt.
Jeg tror, det betyder noget, at der er pænt, rent og ordentligt. At der ikke er
så meget graffiti. At du ikke har møg og skidt, der ligger og flyder, og gamle
biler og containere. Jo, det tror jeg betyder rigtig meget. Fordi det er sådan
virkelig velordnet, der er sådan rimelig pænt over det hele (mand, 55, Amager).
At mennesker drager omsorg for steder og ting, er for de fleste informanter tegn på, at de
samme mennesker sandsynligvis også behandler andre mennesker godt.
Et trygt sted … det er for eksempel det villakvarter. Der er stille og roligt, der
sker ikke noget. Husene er pæne og velholdte, folk passer deres haver og
deres ting, det ser ordentligt ud (kvinde, 28, Amager).
Et utrygt sted, det er sådan et sted, som man ikke passer på, så der sker en
hurtig nedslidning, og det er altså ikke sådan nogle steder, jeg synes, det er
rart at være (mand, 55, Nørrebro).
25

26
Steder, der ikke bliver taget hånd om, forbindes med noget utrygt. Der er ikke opsyn med stedet,
der bliver ikke passet på det, og der kommer øjensynligt mennesker, der ikke respekterer
det fælles og det private.
Hvis man ikke tager hensyn til og bekymrer sig om sine omgivelser, tager man måske heller
ikke hensyn til andre mennesker. pæne velholdte haver og huse er derimod tegn på, at folk
passer på deres ting og er ordentlige mennesker, som tager hensyn til andre.
Lige heromkring har jeg ikke følt mig så tryg, fordi det her sted, synes jeg,
er sådan lidt tæt, og der er sådan nogle buske og skure, som ikke er så velholdte,
det er sådan ude af kontrol (mand, 19, Skive).
De der offentlige toiletter her, dem kunne jeg aldrig finde på at gå ind på, det
ville jeg være bange for, det tror jeg. Det er også et sted, jeg forbinder med
graffiti og tegninger og skraben med knive i dørene (kvinde, 33, Skive).
Alle steder skal ikke være lige velholdte og bære præg af at være under kontrol og opsyn. Der
skal også være plads til, at den enkelte kan udfolde sig kreativt og bruge rummet på sin egen
måde. Men decideret misligholdelse kan give utryghed.
Tryghed i gadeplan
At færdes trygt i byen forudsætter, at man kan færdes – det vil sige, at der er plads, at man kan
komme til og rundt, hvor man gerne vil, at der tages højde for forskellige behov. Byen og dens
steder skal være tilgængelige for flest muligt, og det stiller krav til udformning og indretning.
nogle mennesker bevæger sig mere eller mindre ubesværet rundt i byen. Andre har brug for,
at der er gjort noget særligt, før de kan færdes trygt.
Steder, der er (gjort) tilgængelige for forskellige mennesker, såsom cyklister, børnehaver på
tur, ældre eller handicappede med hjælpemidler, byder også velkommen. Det er tegn på, at
der er tænkt på dem, og det bidrager til trygheden, alles tryghed.

Brede fortove og cykelstier, lyskryds og fodgængerfelter, belysning og gangtunneller gør det
nemmere og tryggere for mange at færdes i byen.
For børnefamilier og daginstitutioner er forhold i trafik og færdsel af betydning for opfattelsen
af tryghed.
Børnefamilier vil gerne have blinde veje og trygge kvarterer, for eksempel
områder med hyggelige stier og mindre, rolige villaveje (ejendomsmægler,
Skive).
På den store gennemgående vej i vores kvarter er der en god bred cykelsti,
hvor man godt må køre i modsat retning. Der vil jeg være tryg ved at lade
mine børn cykle. Og der er bump på vejen, så bilerne kører langsommere
(mand, 33, Skive).
Jeg bruger Nørrebrogade meget mere nu, efter den er blevet lukket af, fordi
jeg ved, at jeg uden problemer kan have ungerne med (kvinde, 35, Nørrebro).
Fortovets bredde er noget, som især personalet i børnehaver tænker over, når de planlægger
ruten for en gåtur. De bedste fortove har to rækker fliser, for så er der plads til, at børnene kan
gå to og to med hinanden i hånden, uden at den, der går yderst, kommer for tæt på vej eller
cykelsti.
Vi forsøger at lære børnene, at den inderste altså skal gå på den inderste
flise, for ellers kan de godt komme til at gå helt ude på kanten, og så lige
pludselig, ups, så strinter man ned af den der kantsten, og der kan jo godt
komme en bil forbi. Eller måske er der en cykelsti eller en bus, der åbner
dørene. Det betyder især meget på en vej med meget trafik (børnehavepædagog,
Skive).
For ældre mennesker og gangbesværede kan små detaljer i gadeplan have stor betydning og
være helt afgørende for, hvilke veje man kan færdes på.
Det værste, det er faktisk kantstenen. Hvis der ikke er skrå op- og nedkørsler,
så kan man simpelthen ikke komme op og ned med elscooteren.
Det kan jeg heller ikke, hvis nedkørslen på et højt fortov er meget stejl. De
gader kan jeg slet ikke komme i (kvinde, 85, Amager).
27

28
nøglen i lommen
Der er både holdning og handling i trygheden. Man kan så at sige beslutte sig for at være
tryg, og man kan gøre noget for egen og andres følelse af tryghed. Vores informanters mange
beretninger om tryghed peger både på den enkeltes og det fælles ansvar for trygheden.
Jeg skænker ikke en tanke, at jeg skulle være utryg. Jeg tror, det er derfor,
der aldrig sker mig noget. Jeg forestiller mig ikke, at der skulle ske mig noget.
Jeg tror ikke, det er så skidefarligt. Jeg tror, det farlige tit er inde i folks
hoveder, så ser de også alt muligt, og så skal der ikke ret meget til, så skal
de bare gå forbi de drenge, der taler højt til hinanden, før de føler sig antastet.
Man skal lære at styre sin skræk, hvis man har sådan en, og stole lidt
mere på andre mennesker (kvinde, 44, Amager).
ForesTillinger og virkelighed
Hvordan man ser på verden og sine medmennesker og det at færdes blandt hinanden, har
betydning for, om man føler sig tryg. Man kan selv sørge for at føle sig tryg, og det handler
blandt andet om, hvilke forventninger man møder andre med. Om man har tillid til, at langt de
fleste mennesker er som en selv – at de behandler andre mennesker ordentligt.
Det er en udbredt opfattelse blandt vores informanter, at virkeligheden på vej og gade er
meget mere tryg, end for eksempel medierne fremstiller den – eller rygterne vil vide. Trygheden
overgår langt historier og forestillinger om utryghed.
Jeg fornemmer meget mindre vold i hverdagen i dag, end der var før i tiden.
Meget mindre. Ked af at sige det, men jeg tror, at aviserne står for 80 procent
af den voldspropaganda, som jeg vil kalde den. Som farer hen over
samfundet og gør, at folk bliver bange. Desværre skaber de mere frygt, end
godt er (mand, 55, Amager).
Folk er klar over, at der kan ske noget, og de kender også til utryghed, men det præger ikke
deres hverdag og færden negativt. De fleste føler sig trygge ved at gå ud i by og natur, og de
opfatter deres by eller lokalområde som trygge steder.
Jeg føler mig altid tryg, jeg har aldrig haft dårlige oplevelser, så der er ingen
grund til at være utryg. Vi bor også i et trygt område, der er ikke noget, man
kan være bange for – eller bør være bange for. Der er ingen steder, jeg ikke
kommer på grund af utryghed, jeg har ikke sagt nej til noget (mand, 18,
København).

De fleste af vores informanter sætter så at sige trygheden forrest. De lader egne erfaringer
med tryghed fylde mere i deres hverdag og deres tanker end historier og forestillinger om
utryghed formidlet af medierne. De vil ikke lade sig påvirke af skræmmebilleder, der kan
skabe afstand – afstand mellem dem og andre mennesker og mellem dem og steder, hvor de
gerne vil færdes. De vil ikke begrænses i deres omgang med verden.
deT man viser
I sin færden i byen og blandt andre mennesker kan man gøre noget, for at andre føler sig
trygge. Vi ”sender” altid signaler til hinanden, bevidst og ubevidst. Vi kommunikerer via vores
optræden, udseende og konkrete handlinger. At vise venlighed, fredsommelighed og respekt
bliver af alle informanter udpeget som tegn på tryghed.
Man kan jo vise det i sit udtryk, i sin måde at møde folk på. Der er ingen
grund til at have en hætte hen over hovedet, hvis man for eksempel skal gå
et sted, hvor der er mørkt … Jeg tror, det er noget med at gå ud med åben
pande, så folk ligesom føler, at det, de møder, er noget, de ved, hvad er …
Man kan sgu da bare smile lidt mere, se at komme i gang. Jeg synes i virkeligheden,
det er så lidt, der skal til (mand, 35, Skive).
Jeg gik en aften alene på Amager Strand og så en mand komme gående
imod mig. Han havde jo også set mig, og han smilede og smilede, hele hans
kropssprog viste på lang afstand, at jeg kunne være helt tryg, at han bestemt
ikke ville gøre mig noget (kvinde, 44, Amager).
Man kan også tage helt konkrete forholdsregler af hensyn til sig selv og andre.
Løbere tager for eksempel refleksveste og lys på, så de kan ses i mørket. Og dem, der ikke
gør det, er flove over at være så sjuskede og ikke tage hensyn til bilister og cyklister. Løber
man mange sammen, har man interne regler og signaler for at advare andre og undgå at løbe
ind i gående, cyklister, skilte osv.
29

30
Det er vigtigt at prøve at få øjenkontakt med bilister og også med cyklister
… så man lige kan spotte, okay, vi har set hinanden. Eller nogen gange råbe
’bare cykl videre’, eller ’jeg kommer nu’ (kvinde, 47, København).
Man kan gøre noget mod en utryghed, der kan opstå, når man er alene af sted. Man kan
sende signaler til sig selv og eventuelle andre om, at her går man trygt.
Hvis jeg kommer løbende, og der kommer to mænd, og jeg tænker, nå, nu
skal jeg lige forbi dem, så kigger jeg dem dybt i øjnene og siger hej-hej. Jeg
føler mig nok vældig kraftfuld, når jeg løber (kvinde, 53, Skive).
Hvis jeg en sjælden gang bliver bange på gaden, tager jeg mobilen frem
og lader, som om jeg taler med nogen. Så kan jeg godt gå med sådan en
udstråling af tryghed (kvinde, 33, Skive).
deT man ser
Tryghed handler også om at være i stand til at aflæse sine omgivelser. Man orienterer sig og
er opmærksom på tegn, der viser, hvor, hvordan og blandt hvem man kan færdes trygt. Evnen
til at forstå, hvad der sker omkring os, og at kunne handle i forhold til det, er afgørende for,
om vi føler os trygge.
Forældre har en naturlig bekymring for deres børn, som kan imødegås på mange måder. Ved
at lære sine børn at færdes trygt kan man selv føle sig tryggere.
Jeg prøver at lære mine børn at aflæse, hvad der sker omkring dem, for
eksempel når de er i byen om natten. Jeg snakker med dem om, at de ikke
behøver blande sig i en gruppe, der er ved at komme i slagsmål, at det ikke
er fejt at løbe sin vej og lade være med at blande sig eller tilkalde nogle andre
i stedet for at tro, at man selv kan gøre noget (kvinde, 53, Skive).
Vi diskuterer også, hvor meget vi skal sige til vores børn, for at de kan klare
ubehagelige og måske farlige situationer. Hvordan vi både kan forberede
dem på at kunne klare sig uden samtidig at skræmme dem. De er jo trygge
og skal ikke gøres utrygge, men det hele er jo ikke trygt altid (kvinde, 53,
København).
Børn lærer at færdes i trafikken, at være opmærksomme på andre, at få øjenkontakt med
bilister, inden de går eller cykler ud foran dem. Man finder ruter med cykelstier, fodgængerfelter,
lyskryds, skolepatruljer, stier uden biler, tunneller osv. Man sørger for lys på cyklen,
cykelhjelme og reflekser på tøjet.
Vi går altid på fortovet, og kantsten betyder simpelthen stop. Og man går
ikke, før der er en voksen, der giver lov. I skoven må børnene godt løbe
foran, men når vejen deler sig, betyder det stop. De har selvfølgelig lært, at
de skal kigge sig tilbage, og at de altid skal kunne se en voksen. Og hvis jeg
råber stop og rækker min hånd op, så ved de, at de skal stoppe og stå stille,
indtil der kommer en voksen (børnehavepædagog, Skive).

Man aflæser andre mennesker og situationer og kan handle derefter. Så længe man ikke
blander sig i situationer, der virker utrygge, sker der ikke noget, mener de fleste. Meget kan
afværges ved at gå over på den anden side af gaden eller lade som ingenting, hvis man kommer
forbi nogen, der er opsat på ballade.
Jeg føler mig tryg, for jeg har måske menneskekendskab nok til at vide,
hvornår jeg skal gå over på den anden side af gaden (mand, 35, Skive).
Vi har aldrig været bange for at sende vores børn af sted i byen. Vi har
spurgt dem, om der er megen uro i byen, stoffer og sådan noget. Det kan da
godt være, siger den yngste, men vi opsøger det jo ikke. De ved godt, hvor
det er, men de holder sig væk og er ikke bange for at gå i byen (kvinde, 61,
Skive).
deT man gør
Mennesker handler for trygheden. De gør noget for sig selv.
Jeg putter altid min nøgle i lommen, hvis nogen nu skulle rende med tasken.
Jeg tror såmænd ikke, det forekommer så tit, men jeg har det godt med at
vide, at jeg i hvert fald kan komme ind (kvinde, 79, Skive).
Den ældre dame færdes trygt både dag og aften. Men noget kan jo ske, og der ligger en ekstra
tryghed i lommen sammen med nøglen – hun kan miste sin taske, men hun ved, at hun
alligevel kan komme ind derhjemme.
Man sørger for, at andre ved, hvor man er:
Når jeg går hjem om aftenen, ringer jeg til min mand, så han ved, at jeg er på
vej. Han ved altid, hvilket tog jeg er med (kvinde, 38, København).
31

32
Man kan sætte sig i kontakt med andre og på den måde installere noget kendt, hjemligt og
trygt på det sted, man er:
Hvis jeg pludselig bliver nervøs i mørket, ringer jeg til min kæreste, og så
snakker vi sammen, mens jeg går af sted. Det hjælper (kvinde, 19, Skive).
Man kan også forkorte afstanden til det trygge, så man hurtigere når frem:
Hvis jeg er utryg på vejen alene om aftenen, går jeg hurtigt (kvinde, 38, København).
Mennesker gør også noget for andre.
Forældre laver aftaler med deres unge: Send lige en sms, når du er nået frem. Gå ikke alene
hjem fra byen om natten. I skal altid følges med nogen, I kender.
En del forældre henter deres unge hjem fra byen om natten, en tjans, der kan gå på skift mellem
forældre. Eller de unge ved, at de altid kan ringe hjem. Forældrene mener, at de nok er
mere bekymrede, end de unge selv er. At det mest handler om forældrenes tryghed ved at
vide, hvor de unge er, blandet med lidt forkælelse, de unges magelighed og nogle steder det
rent praktiske i at komme hjem, når busser og tog ikke kører.
Detaljerede rutiner for færden i det offentlige rum finder man i børnehaver. De har helt faste
regler for, hvordan man går rundt i byen sammen, alle kender reglerne, og de overholdes altid.
Det giver tryghed for både børnene og de voksne, der har ansvaret.
-
Børnene går to og to på række, en stor og en lille, der holder i hånd, den
store går ud mod gaden eller cykelstien, den lille ind mod husene. Forrest
og bagerst går en voksen. Man standser altid ved udkørsler og kantsten.
Før trappen på Nørreport Station bytter man hånd, så de store kan bruge
gelænderet, som de mindste ikke kan nå. Nede på perronen venter man
sammen og står med ryggen op ad en væg eller søjle, langt fra kanten til
sporet (børnehavepædagog, København).

vilJen Til samFund
Med en kort undersøgelse af et stort emne tilskyndes man til at være forsigtig i sine konklusioner.
Vi vil derfor alene antyde et par af dem, som undersøgelsen især peger på.
Vigtigst af alt lægger undersøgelsen op til den blotte konstatering af, at danskere føler sig
trygge – hvis vel at mærke det udsnit, som vi har talt med, repræsenterer danskere i bred
almindelighed. Og det er der gode grunde til at mene, at de gør.
Vi har bedt folk fortælle os om tryghed frem for utryghed, og ved at tematisere samtalerne og
vandringerne således, ja, så taler folk primært om tryghed og trygge steder. Imidlertid er vi
overbeviste om, at den selvfølgelighed, hvormed vores informanter generelt talte om tryghed
og om områder i deres nærmiljø, peger på en grundlæggende tryghedsfølelse. Direkte adspurgt
siger langt de fleste da også, at de føler sig trygge, at deres lokalsamfund er trygt, og
at Danmark er et trygt land. Sammenlignet med mange af de steder i verden, som vi dagligt
får beretninger fra, er det svært ikke at være enig. Hvilket vel at mærke ikke betyder, at vi ikke
samtidig må tage den utryghedsfølelse, der også udtrykkes, alvorligt. Blot tyder meget på, at
vi somme tider får talt for meget om utryghed, hvormed grundstemningen af tryghed fortaber
sig, og proportionerne i debat og tiltag til tider kan komme lidt ud af facon.
Og nemmest er det jo at tale om det utrygge. Det er menneskeligt at hæfte sig ved manglen,
fraværet. Det givne er sjældent nemt at sætte på ord, og sjældent er det interessant at lytte til.
Som så tit sagt er det ikke specielt interessant at høre om, at der i dag torsdag ingen ulykker
er sket på Frederikssundsvejen. Det sætter ikke rigtigt eksistensen i spil.
I Danmark har vi tilsyneladende en så stor selvfølgelighed i forhold til tryghed, at vi helt synes
at glemme, at tryghed ikke kommer af sig selv. Men man kan, viser undersøgelsen, godt få
folk til at tale om tryghed og pege på tryghedens kilder, hvis man vil det og giver sig tid.
på tværs af alder, køn, beskæftigelse og geografi har vores informanter peget på en række
forhold, som de opfatter som trygge. Det gælder først og fremmest betydningen af andre menneskers
tilstedeværelse – mennesker har brug for mennesker for at føle sig trygge. Men det
gælder også nødvendigheden af eksempelvis lys og åbenhed, forhold, der kan gøres noget
ved i udviklingen af lokale miljøer – også uden at oplyse og udglatte (stor)byens attraktive
mørke, makværk og mystik.
Undersøgelsen indikerer et andet interessant forhold, nemlig et iøjnefaldende fravær af referencer
til politi, vagter, kontrol, overvågningsapparater etc. Ingen af vores informanter har
nævnt disse foranstaltninger, som så ofte fremhæves i den offentlige debat om tryghed. Vi
skal heraf ikke konkludere, at disse institutioner og tiltag er overflødige – de kan have stor
konkret og symbolsk betydning. Vi skal her blot konstatere, at det er påfaldende fraværende,
selv når man eksplicit taler om, hvad der gør folk trygge. Enkelte har nævnt disse foranstaltninger,
men da som kilde til utryghed, idet deres tilstedeværelse blev læst som tegn på, at et
sted var potentielt farligt.
Et andet gennemgående træk i undersøgelsen er, at tryghed er noget, man skaber. Det vil
sige, at nok tages tryghed langt hen ad vejen for givet i det danske samfund, men der er samtidig
en bevidsthed om, at man selv skal bidrage til at skabe tryghed, og at tryghed er noget,
der opstår sammen med andre mennesker. Det vil sige en bevidsthed om, at tryghed er social
i sit væsen. Man kan se denne bevidsthed som en understregning af, at tryghed netop ikke
blot er noget, ”instanser” skal sørge for. Tryghed er noget, vi alle dagligt må bidrage til at pro-
33

34
ducere. Der kan gives fysiske rammebetingelser i form af for eksempel lys, tilgængelighed og
åbenhed, men det er op til os alle hver dag at bidrage til trygheden.
Kan undersøgelsen således bidrage til indkredsning af det ”noget”, der gør, at tryghed er mere
end fraværet af utryghed, må det være, at tryghed synes at fordre, at vi kan se og mærke en
menneskelig viljesakt til det at være samfund, en dragen omsorg for det, der er fælles. Undersøgelsens
lidenhed til trods synes den at antyde, at vores daglige fælles tryghedsarbejde
beror på stor tillid og viljen til samfund, når man ser det hele lidt fra oven. Dette kommer blandt
andet til udtryk gennem den stolthed, hvormed flere af vores informanter har talt om og fremvist
deres lokalområde. Der skal nok ”store forhold” til at binde et samfund sammen, men der
skal også en mængde små og dagligdags forhold til. I en tid, hvor usikkerhed og manglende
sammenhængskraft ofte er på dagsordenen, er det ikke noget dårligt tegn.
Tegn kunne der – for antropologer – også være på, at ritualiseret adfærd og magiske objekter
også i en dansk kontekst bidrager til tryghedsskabelsen. Men viden herom må afvente yderligere
undersøgelser.

apporTen er udgiveT aF
Den Trygge Kommune og
European Institute for Risk Management
www.dentryggekommune.dk
Tegn på Tryghed
Hvordan ser trygge steder ud? Hvad gør, at man føler
sig tryg, når man færdes blandt andre på gader, i parker
og på pladser? Og hvad kan man selv gøre for at føle
sig tryg?
Det har vi spurgt en række danskere med forskellig
baggrund og bopæl om, og de har givet os et indblik i,
hvordan de oplever tryghed i deres lokalsamfund. Rapporten
rummer en række eksemplificerende nedslag i
det danske hverdagsliv, der giver os bud på, hvor danskere
føler sig trygge, og, hvad de selv gør for at skabe
tryghed. Det tegner et billede af, at danskere generelt
føler sig ganske trygge – og med en vis selvfølgelighed.
De er dagligt selv med til at skabe denne tryghed.