Nielsen, Henning Minder fra en svunden tid ... - Thisted Museum

En af mine store interesser er at male. Her harjeg foreviget en meget gammel gård fraSøndbjerg på Thyholm 1987. Samt en gammelSkånegård, malet 1979.gik turen brat op gennem Boddum bakker forbide mange gravhøje. Oppe på det højestepunkt standsede vi en stund så hestene kunnehvile lidt. Her var en bedårende udsigt overden smukke egn og ned gennem dalen modSkibsted fjord, herefter kørtes mod præstegården,nu var vi i Boddum og svingede østover ogderefter med en lang vej sydover forbi flere gårdeog sluttelig nåede vi målet for søndagsturen:Den gamle Færgegård. Her havde der væretfærge over Gravgård fjord (Skibsted fjord) tilThyholm. Færgen roedes ikke mere nu, de sidstesørgelige rester af den lå i nogle år nede påstranden (se en følgende artikel om Boddum.red.). Her var en pragtfuld gammel have medstore frugttræer og blomster. Hen mod aften,når vi børn havde soppet i fjorden og når hesteneog vi var blevet forplejede og Faster Anna,som var dameskrædder, havde taget mål tilmine søstres nye kjoler, blev hestene igenspændt for og så gik turen hjem over Doveroddedæmningen og Dover. Herfra kunne hesteneselv finde hjem, og hjemme ventede køernepå at blive malkede.Der gik en del år med skole og andet og jegvar blevet 13 år og gik til konfirmations forberedelse.Vi gik sammen med Dover og Flarupskoler i Ydby med pastor Alfred Christensensom lærer. En eftermiddag var vi på vej hjem,en flok drenge på cykel. Vi kørte naturligvis ien klynge med mig yderst, jeg var jo yngst ogder var en vis rangordning. Så i en kurve mødtevi en høj mand på cykel. Han forsøgte atundgå en kollision ved selv at køre i grøften.Efter en lille stund stak han hovedet op af grøftenog sagde: ”Unge Nielsen, så du mig ikke”?Det var mit første møde med forfatteren HansBakgaard. Men efter dette uventede møde varvi meget gode venner resten af livet. I mange årvar der en ganske livlig kontakt mellem HansBakgaard og min familie. – Jeg blev konfirmeretden 19. april 1936. Den dag blev det envoldsom sandstorm fra nordvest. Markerne vartilsåede og stod grønne og fine. Men det stormedeog føg med sandet så man knapt kunnevære udendørs, og mange måtte så markerneom det år. Min Far og hans nærmeste nabohavde sammen plantet en granhæk ca. 10 årfør, bestående af sibirisk sitkagran, og dendæmpede sandstormen en del og klarede alslags vejr.Da jeg var lidt over 20 år flyttede jeg fra Thy.Jeg var nogle år i Vejle og København, men dersyntes jeg husene lå alt for tætte. Jeg havde desudenværet på cykeltur i Norge og forelsket migi en norsk jente, og da vi senere mødtes i Sverige,blev det der, vi bosatte os. – Men hvadman i ungdommen nemmer, man ej i alderdommenglemmer. Så jeg har stadig interessefor arkæologi og har nogle gange været medved nogle udgravninger her i Sverige. For ca.25 år siden havde vi en stor blotlægning af NyVarberg. Det er jo en by, der har været megetstrid om mellem vore kære fædrelande. Byenhar været brændt og flyttet mange gange. I dagligger den bag den store fæstning ved havet og91