2006 studieordning - Center for Medicinsk Uddannelse

2006-studieordning for Uddannelsen til Bachelor i Medicin10. august 2006Godkendt i Akademisk Råd den 10. august 2006 og af dekanatet den 27. oktober 2006.Ændringerne godkendt af dekanen juli 2007 træder i kraft den 1. september 2007.Yderligere ændringer til studieordningen er godkendt af studienævnet den 23. oktober 2007 oggodkendt af dekanen december 2007. Ændringerne træder i kraft pr. 1. september 2007 bortset frareglerne om reeksamen, der først træder i kraft for de eksamener, der afholdes efter den 1. februar2008. Ændringer vedr. 6. semester samt bachelorprojekt og kursus i almen farmakologi ogtoksikologi er godkendt af dekanen den 30. juni 2008 og træder i kraft pr. 1. september 2008.Kapitel 3-4 udgår pr. 1. september 2009 og erstattes af ny fællesdel.Kapitel 1 Formål§ 1 FormålUddannelsen til bachelor i medicin (BSc i medicin) har til formål på videnskabeligt grundlag at givede studerende en bred indføring i medicin, omfattende hovedparten af det teoretiske grundlag såvelinden for naturvidenskaberne som adfærds- og samfundsvidenskaberne, dele af de parakliniske fagsamt udvalgte og centrale dele af de kliniske fag. 1Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til anvende titlen bachelor i medicinog Bachelor of Science in Medicine. 2Stk. 3. Bacheloruddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-point. 3Kapitel 2 Tidsgrænser, aktivitetskrav, undervisningsaktiviteter ogeksamensaktiviteter§ 2 TidsgrænserInden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage ide prøver, der efter denne studieordning er en del af førsteårsprøven. Disse prøver er eksamen itidlig patientkontakt, eksamen i basal humanbiologi samt eksamen i medicinsk celle- ogvævsbiologi. 4Stk. 2. Prøverne efter første studieår, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieårefter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke beståetprøverne på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. 5Stk. 3. Senest seks år efter studiestart skal den studerende bestå bacheloreksamen. 6 Orlovsperiodermedregnes i den samlede studietid.Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7§ 3 Aktivitetskrav1 Uddannelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 2, nr. 3, litra a og c. Teksten er hentet fra Indstilling om ny studie- ogeksamensordning for medicin", afgivet af Studieplansudvalget i juni 1998, pkt. 82 Uddannelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 2, nr. 13 Uddannelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 2, nr. 24 Eksamensbekendtgørelsens § 225 Eksamensbekendtgørelsens § 236 Uddannelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 2, nr. 97 Eksamensbekendtgørelsens § 25- 1 -

Ved studieaktivitet forstås, at den studerende skal deltage i mindst én prøve hvert studieår og beståmindst én prøve hvert andet studieår, jf. dog reglen om førsteårsprøven i § 3, stk. 2.Stk. 2. Studerende, som ikke har været studieaktive i et år, tilbydes vejledning.Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i ensammenhængende periode på mindst 2 år. 8Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanligeforhold.§ 4 KursusbeskrivelserUddannelsen til bachelor i medicin indeholder følgende kurser:1. semester:IntroduktionskursusNavn på engelsk: Introduction to the StudyMålsætning: Kurset er en almen introduktion til medicinstudiet, undervisningsmetoderne på studietog de studieadministrative redskaber, den studerende fremover skal benytte sig af. Kursetindeholder desuden den første indledende kommunikationsundervisning, som følges op gennemhele studiet.Placering: 1. semesterIndgangskrav: IngenObligatoriske elementer: IngenOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisningBeståelsesfrist: Ikke obligatoriskKursus i basal humanbiologi og medicinsk kemiNavn på engelsk: Course in Basic Human BiologyMålsætning: Kurset skal give en grundlæggende forståelse af den menneskelige organismesopbygning, struktur og funktion. Den studerende skal med enkle ord kunne forklare de enkelteorganers/organsystemers funktion og disses indbyrdes sammenhæng. Den studerende skal over forpatienter være i stand til på en enkel måde at redegøre for organfunktioner, og hvad et eventueltsvigt i denne kan betyde. Kurset omfatter desuden undervisningen i medicinsk kemi, hvor denstuderende skal kunne redegøre for molekylers struktur, organiske stofgrupper, nomenklatur,uorganiske og organiske forbindelser, syre/baseforhold, opløselighedsforhold, redox forhold,termodynamik, osmotiske forhold, organiske reaktionstyper, kinetik og spektrofotometri.Formål med delkursus i medicinsk kemi er, at den studerende efter endt kursus kan:• Demonstrere almen kemisk viden, herunder kvantitativt kan behandle energetiske og kinetiskeforhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), og f.eks. kvantitativtkan behandle syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer.• Anvende en basal viden om organisk og uorganisk kemi, og herunder beskrive kemiske ogfysiske egenskaber af et molekyle (inklusive lægemidler og biomolekyler) ud fra enstrukturformel (eller et systematisk navn), blandt andet med hensyn til opløselighed, ladningsogsyre/base-forhold, stereokemi, molekylære vekselvirkninger og mulige kemiske reaktionerPlacering: 1. semesterIndgangskrav: Ingen8 Adgangsbekendtgørelsen § 31, stk. 1- 2 -

Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne i medicinskkemiOmfang i ECTS-point: 8Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning med øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i basal humanbiologiKursus i tidlig patientkontaktNavn på engelsk: Introduction to the PatientMålsætning: Kurset har til formål at introducere og forklare den bio-psyko-sociale sygdomsmodel,at give en oversigt over de forskellige organers almindelige sygdomme samt at give den studerendeindsigt i og forståelse for læge-patient forholdet, lægens 7 roller og betydningen af læge-patientkommunikationen for optimering af udrednings- og behandlingsforløb. Kurset indeholderundervisning i førstehjælp, hvor den studerende skal lære at vurdere en patients bevidsthedsniveauog almentilstand, samt at give livreddende 1. hjælp.Formålet med kursus i tidlig patientkontakt (TPK) er, at den studerende efter endt kursuskan:• Forklare mødet med patienten (beskrivelse, analyse og diskussion) ved at:o Beskrive og forstå helhedsperspektivet på sundhed og sygdomo Beskrive og forstå patienters perspektiv på sundhed og sygdomo Forstå og analysere betydningen af det enkelte menneskes livsforløb for sundhed og sygdomo Beskrive og forstå lægens rolle og funktion samt lægepatientforholdet• Anvende basale kommunikationsteknikker og analyseredskaber• Anvende de gennemgåede teorier og teknikker til at beskrive og analysere patientens samledesituation i skriftlig og mundtlig form• Beskrive egne reaktioner og oplevelser ved patientsamtalerne• Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.)Placering: 1. semesterIndgangskrav: IngenObligatoriske elementer: Deltagelse i holdundervisningen vedrørende tavshedspligt, deltagelse itutorlægeundervisningen, godkendelse af rapport i tidlig patientkontakt og godkendt kursus iførstehjælpOmfang i ECTS-point: 3Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt undervisning hostutorlægen i dennes praksisBeståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i tidlig patientkontakt2. semester:Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologiNavn på engelsk: Course in Medical Cell and Tissue BiologyMålsætning: Den studerende skal gennem kurset opnå solid viden om celler og opnå forståelse formekanismer, der fører til differentiering af væv. Kurset skal endvidere give den studerendekundskaber om og forståelse for genetisk information og anvendt genteknologi. Den studerendeskal kunne identificere de forskellige væv og deres organisation ved lysmikroskopi, identificereekstra- og intracellulære strukturer ved elektronmikroskopi, samt beskrive og tolke resultater fraelektroforetisk analyse af proteiner og nukleinsyrer.Formålet med kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi er, at den studerende efter endt kursuskan:• Redegøre for cellers strukturer og funktioner- 3 -

• Redegøre for overførsel af genetisk information• Forklare anvendelsen af genteknologiske metoder i medicinske sammenhænge• Redegøre for cellecyklus og apoptotiske processer• Forklare cellens kommunikation• Redegøre for vævs 3D strukturerPlacering: 2. semesterIndgangskrav: IngenObligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne i biofysikog i biokemi, for biokemis vedkommende endvidere deltagelse i øvelsesplanlægningenOmfang i ECTS-point: 10Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i celle- og vævsbiologiKursus i medicinsk genetikNavn på engelsk: Course in Medical GeneticsMålsætning: Den studerende skal gennem kurset opnå viden om kortlægning af gener og genetiskbetingede sygdomme, samt efter kurset kunne redegøre for klassiske nedarvningsmønstre samt forden sygdomsmæssige betydning af ændringer i gener og kromosomer.Formålet med kursus i medicinsk genetik er, at den studerende efter endt kursus kan:Forstå basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhæng med andre fag• Forstå sammenhænge mellem genotyper og fænotyper• Forstå forskellige typer af mutationer, deres opståen og betydning for personen selv ogpersonens børn• Redegøre for arvegange, herunder beregning af risikoen for at sygdommen gives videre til næstegeneration• Forstå samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer, der påvirkerfænotypen og derved modificerer arvegange• Forstå betydningen af genetisk variation• Redegøre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlægning af gener for genetiskesygdommePlacering: 2. semesterIndgangskrav: IngenObligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterneOmfang i ECTS-point: 2Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning samt øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i medicinsk genetikKursus i sundhedspsykologiNavn på engelsk: Course in Health PsychologyMålsætning: Kurset skal give den studerende de nødvendige kundskaber inden for lægefagligtrelevante psykologiske emner herunder perception, kognition og indlæring, motivation ogemotioner, menneskets udvikling, personlighed og intelligens, social psykologi, smerte- og stressteori samt basal indsigt i psykologisk metodik.Formål med kursus i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi er, at den studerende efterendt kursus kan:• Beskrive psykologiens metodologiske udvikling og hovedtrækkene i de forskelligepsykologiske skoledannelser- 4 -

• Redegøre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke(hjerne) og soma (krop)• Diskutere sundhedsadfærd og sygdomsperception, herunder socialkognitive modeller,smerteteori, placebo, begreber og modeller knyttet til psykosomatik og somatisering, samtpsykiske egenskaber som risikofaktorer• Beskrive lægefagligt relevante emner inden for perception, indlæringsteori, hukommelse ogkognition• Definere drifts-modeller• Redegøre for emotioner, herunder forståelse af angst og depression i relation til sygdom i øvrigt• Redegøre for væsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori• Diskutere lægefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljøs betydning forpsykiske egenskaber• Definere begrebet stress• Genkende stress-mediatorer• Beskrive kriseteori• Redegøre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom• Beskrive lægefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforløb perspektiv• Redegøre for relevante socialpsykologiske forhold• Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontaktPlacering: 2. semesterIndgangskrav: IngenObligatoriske elementer: IngenOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisningBeståelsesfrist: Ikke obligatorisk3. semester:Kursus i bevægeapparatet og nervesystemetNavn på engelsk: Course in the Locomotor System and the Nervous SystemMålsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for bevægeappartatetognervesystemets biologiske processer på molekylært-, cellulært-, organ- og helkropsniveau.Undervisningen skal give de studerende en viden, en terminologi og en beskriveteknik, som kananvendes ved patientundersøgelse og kommunikation med patienter og andre behandlere. Denneviden skal være baseret på et grundigt kendskab til de anatomiske strukturers morfologi, indbyrdesrelationer og funktion. I kurset indgår desuden undervisning i embryologi.Formål med kursus i bevægeapparatet og nervesystemet er, at den studerende efter endtkursus kan:• Beskrive den anatomiske opbygning af bevægeapparatet• Forklare disse strukturers funktion ved almindeligt forekommende bevægelser• Beskrive den anatomiske opbygning af centralnervesystemet og sanseorganerne• Redegøre for disse organers funktion (fysiologi) og betydning for opretholdelse af normalelivsfunktioner, herunder kognitive funktioner• Beskrive de vigtigste neurotransmitteres syntese, metabolisme og virkninger i nervesystemetssynapser• Angive korrekte, såvel danske som internationalt vedtagne fagudtryk for strukturer, funktionerog begreber• Anvende disse termer til at give entydige fremstillinger af viden og iagttagelser- 5 -

• Anvende den anatomiske og funktionelle viden ved udførelse af klinisk relevante, almindeligeundersøgelser af bevægeapparatets og nervesystemets funktioner på tredje person• Anvende den anatomiske viden ved tolkning af klinisk, billeddiagnostiske undersøgelser• Forklare udførelse og tolkning af et antal almindelige klinisk neurofysiologiske undersøgelser• Redegøre for den embryologiske udvikling af de i kurset behandlede organsystemer• Forklare de mere almindelige og klinisk betydende medfødte misdannelser i disseorgansystemer• Diskutere de anatomiske, embryologiske og neurofysiologiske forhold, der kan ligge til grundfor en funktionsforstyrrelse i de i kurset behandlede organsystemerPlacering: 3. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologiObligatoriske elementer: Godkendt deltagelse i dissektionskursus. Aflevering og godkendelse aføvelsesrapport i fysiologiOmfang i ECTS-point: 7,5Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning samt øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i bevægeapparatet og nervesystemetTidligt klinisk opholdNavn på engelsk: Course in Early Clinical TrainingMålsætning: Den studerende skal efter kurset have kendskab til lægens daglige arbejde på etsygehus, til lægens funktion i samarbejdet med sygeplejersker og andre personalegrupper samt tilhospitalslægens rolle overfor patienten.Formål med kursus i tidligt klinisk ophold er, at den studerende efter endt kursus kan:• Forstå de forskellige sider af lægearbejdet i et hospital, herunder:o Samarbejdet med andre faggruppero Samspillet mellem forskellige specialero Kommunikationen mellem lægen og patientenPlacering: 3. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontaktObligatoriske elementer: Godkendelse af udfyldt logbogOmfang i ECTS-point: 5Undervisnings- og arbejdsformer: To ugers ophold på en klinisk afdeling, hvor den studerendeskal stifte bekendtskab med lægens arbejde i den sekundære sektor ved at følge en læge i dennesarbejde. Den studerende skal også følge andre personalegrupper, som lægen samarbejder medBeståelsesfrist: Inden holdsætning på 6. semester4. semester:Kursus i hjerte og lungerNavn på engelsk: Course in the Heart and the LungsMålsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for hjerte, lungerne ogrespirationsvejenes biologiske processer på molekylært-, cellulært-, organ- og helkropsniveau.Kurset skal desuden give kundskaber om og forståelse for kredsløbets struktur og funktion.Formålet med kursus i hjerte og lunger er, at den studerende efter endt kursus kan:• Beskrive hjertet, lungerne og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi, denembryonale udvikling samt de mest almindelige udviklingsanomalier• Forklare blodets betydning for transport af ilt og kuldioksid- 6 -

• Redegøre for hjertets elektriske aktivitet på det cellulære niveau, det molekylære niveau oghelkropsniveau og for de mest almindelige rytmeforstyrrelser• Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber, arteriesystemet, vene- og lymfesystemetsfunktioner, hjertets pumpefunktion og perfusion, hjertets arbejde og den neurohumorale kontrol• Redegøre for stoftransporten over kapillærendotelet samt for dettes aktive funktioner• Redegøre for elektrokardiografi, herunder det patologiske ekg i hovedtræk• Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, kompensatoriske mekanismer ved blødning,de enkelte organers perfusion, kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og chok• Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold, bevægelser i respirationssystemet samt ikredsløb og væv• Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse ogkuldioksidudskillelse, inklusiv beregning af disse størrelser• Redegøre for respirationens mekanik, perfusion samt for diffusionen af respirationsgasser ilunger og væv, transporten af ilt og kuldioxid i blodet, respirationens regulering• Redegøre for væsentlige patofysiologiske forhold, herunder restriktive og obstruktivelungelidelser, lungefunktionsprøver, hypoksi• Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og kvalitativt og kvantitativt for devigtigste syre-base forstyrrelser og respirationsorganernes medvirkenPlacering: 4. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået eksamen i sundhedspsykologiObligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne er en forudsætning for godkendelse aføvelsesrapporter og godkendelse af kurset.Omfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning samt øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i integreret eksamen i hjerte, lunger og energiomsætning samtmave, tarm og lever.Kursus i mave, tarm og leverNavn på engelsk: Course in the Stomach, the Intestines and the LiverPlacering: 4. semesterMålsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for mavens, tarmenesog leverens struktur og funktion, herunder fordøjelse og absorption. Den studerende skal desudengives forståelse for det intracellulære og det anabole stofskifte samt for stofskiftets regulering.Indgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt sundhedspsykologiFormålet med kursus i mave, tarm og lever er, at den studerende efter endt kursus kan:• Beskrive fordøjelseskanalens makroskopiske og mikroskopiske anatomi og embryonaleudvikling• Redegøre for den enzymatiske fordøjelse af makronæringsstofferne samt for de øvrigeprocesser, der indgår i fordøjelse og absorption• Forklare den videre transport af de optagne stoffer til de forskellige organer• Redegøre for transport i blodet af substrater, metabolitter, hormoner etc.• Redegøre for hovedtrækkene af det intracellulære stofskifte• Redegøre for hovedtrækkene af det anabole stofskifte• Redegøre for mekanismerne for stofskifteregulering• Forklare xenobiotikas omsætning og udskillelse- 7 -

• Tilrettelægge en fuldgyldig kost• Redegøre for styringen af mavetarmkanalens funktioner• Redegøre for mavetarmkanalens motoriske funktioner• Redegøre for molekylære og energetiske forhold vedrørende den epiteliale transport af vand,salte og næringsstoffer• Redegøre for spytsekretion, ventrikelsekretion, galdesekretion og pankreassekretion på cellulærtog organniveauObligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse herier en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporterOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i hjerte, lunger, energiomsætning samtmave, tarm og leverKursus i energiomsætning og musklerNavn på engelsk: Course in Metabolism and the MusclesMålsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for energiomsætningen,dens regulering og stofskifteveje, herunder neutralitets- og varmereguleringsmekanismer.Formålet med kursus i energiomsætning og muskler er, at den studerende efter endt kursuskan:• Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen ogdens regulering under forskellige forhold• Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde• Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje• Redegøre for neutralitetsreguleringen under muskelarbejde• Redegøre for temperaturreguleringen• Redegøre for organismens varmetab• Redegøre for varmetransporten fra kernen til skallen• Redegøre for reguleringen af varmebalancen• Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermiPlacering: 4. semesterIndgangskrav Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontakt samt bestået eksamen i sundhedspsykologiObligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse herier en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporterOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i integreret eksamen i hjerte, lunge og energiomsætning samtmave, tarm og leverKursus i metodelæreNavn på engelsk: Course in MethodologyMålsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber til at forstå og forklare metodemæssigeog statistiske aspekter af medicinsk litteratur, samt kritisk at kunne vurdere anvendelsen afforskningsmetoder. Kurset skal give basalt kendskab til fagene epidemiologi, statistik, medicinskvidenskabsteori, medicinsk etik og medicinsk sociologisk metode.Formålet med kursus i metodelære er, at den studerende efter endt kursus kan:- 8 -

• Analysere en medicinsk tekst, hvor der indgår statistiske eller epidemiologiske aspekter• Bedømme statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer• Foretage simple statistiske operationer og følge en statistisk tankegang• Anvende og herunder forklare begreberne rater, incidens og prævalens• Beskrive principper for gennemførelse af kohorte- og case-kontrol-undersøgelser• Analysere en naturvidenskabelig argumentation• Analysere de sæt af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i løbet af kurset• Analysere videnskabelige problemstillinger• Formulere videnskaben som en proces• Formulere at lægevidenskaben er både en naturvidenskabelig og humanistisk disciplin• Diskutere etiske grundbegreber og væsentlige etiske problemer• Angive hovedprincipper for konstruktion af spørgeskema• Overveje resultaterne af spørgeskemaundersøgelser om sociale forhold, adfærd og helbredPlacering: 4. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patient kontakt samt bestået eksamen i sundhedspsykologiObligatoriske elementer: Aflevering og godkendelse af skriftlige opgaverOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, eksaminatorier og holdundervisningBeståelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i metodelære.5. semester:BachelorprojektNavn på engelsk: Bachelor ThesisMålsætning: Bachelorprojektet skal give den studerende erfaring med litteratursøgning,problemformulering, skriftlig sammenstilling, fremlæggelse og forsvar af eget projektarbejde indenfor det sundhedsvidenskabelige emneområdeFormål med kurset er, at den studerende efter udarbejdelsen af bachelorprojektet kan:• Arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt, der er indenfor det sundhedsvidenskabelige emneområde.• Formidle projektet såvel skriftligt som mundtligt.• Diskutere indholdet i projektet på et indledende videnskabeligt niveauPlacering: 5. – 6. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået eksamen i sundhedspsykologi samt bestået eksameni metodelæreObligatoriske elementer: IngenOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Selvstændigt arbejde under individuel vejledning,forelæsninger og holdundervisningBeståelsesfrist: Ikke obligatoriskKursus i immunologiNavn på engelsk: Course in ImmunologyMålsætning: Kurset skal give den studerende kendskab til antistoffernes – og det lymfatiskesystems opbygning, samt til immunsystemets struktur og funktion. Den studerende skal efter kurset- 9 -

kunne beskrive den inflammatoriske proces og anvendelsen af immunologiske principper iforebyggelse og behandling.Placering: 5. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontaktObligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementerOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisningBeståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsenKursus i nyrer og urinvejeNavn på engelsk: Course in the Renal SystemMålsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for nyrerne ogurinvejenes struktur og funktion, herunder regulering af nyrens gennemblødning, glomerulærfiltration og tubulær reabsorption. Den studerende skal desuden kunne redegøre for nyrens rolle ivitamin D-syntesen, kalciumstofskiftet, neutralitetsreguleringen og volumenreguleringen.Formålet med kursus i nyrer og urinveje er, at den studerende efter endt kursus kan:• Redegøre for nyrens generelle opbygning (anatomi)• Redegøre for nyrens generelle funktion (fysiologi), herunder nyrens behandling af salt, vand ognonelektrolytter samt dannelse af urin, inklusiv under visse sygdomme• Redegøre for den hormonale regulering af nyrefunktionen samt nyrens egen rolle ihormonproduktion• Redegøre for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug• Redegøre for osmotisk diurese, herunder polyuri ved diabetes mellitus• Redegøre for nyrens rolle (og samspillet med lungerne) i neutralitetsreguleringen• Redegøre for nyrens rolle i osmolalitetsreguleringen og volumenreguleringen, herunder denhormonale og nervøse regulering af nyren samt legemets væskefaser• Redegøre for de fraførende urinvejes anatomi og funktion, herunder miktionsmekanismenPlacering: 5. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontaktObligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse herier en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporterOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning samt øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i nyrer, endokrinologi og blodKursus i endokrinologi, reproduktion og blodNavn på engelsk: Course in Endocrinology, the Reproduction System and BloodMålsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for de endokrineorganer og blodet, samt de mandlige og kvindelige kønsorganers makro- og mikroskopiske strukturog funktion. De studerende skal desuden efter kurset kunne beskrive de endokrine organershormonale virkningsmekanismer, herunder deres regulerings- og feedbackmekanismer.Formålet med kursus i endokrinologi, reproduktion og blod er at den studerende efter endtkursus kan• Beskrive bækkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og de mandlige og kvindeligegenitalorganers makro- og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling• Redegøre for spermiogenese og ovulation samt forklare mekanismen ved reproduktion- 10 -

• Beskrive strukturelle forandringer i de kvindelige genitalorganer under menstruationscyklus ogunder graviditet, herunder placentas og brystkirtlernes funktioner• Redegøre for hormonernes generelle virkningsmekanismer med fokus på receptorer ogsignaltransduktionsmekanismer• Redegøre for steroidhormonernes biokemi og virkningsmekanisme• Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og iforbindelse hermed beskrive de vigtigste patologiske fund ved endokrine sygdomme• Redegøre for de vigtigste kvantitative endokrinologiske forhold• Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne• Redegøre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deresbetydningen for stofskiftet• Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte,betydningen af calcitonin, vitamin D og parathyreoidea• Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organ-specifikt substrat-flow• Redegøre for fedtvævets endokrine funktioner• Redegøre for sukkerstofskiftet og reguleringen af blodsukkeret, herunder glukosetolerance,insulinresistens, og sukkersygeudvikling• Redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme• Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner, deres relation til hypofyse oghypothalamus samt fundamentale endokrinologiske aspekter af graviditeten• Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi• Redegøre for blodets indhold af proteiner og metabolitter, erythrocyttens stofskifte ogmekanismerne bag trombolyse og trombogenesePlacering: 5. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontaktObligatoriske elementer: Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer. Deltagelse herier en forudsætning for godkendelse af øvelsesrapporterOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelserBeståelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i nyrer, endokrinologi og blodKursus i almen patologiNavn på engelsk: Basic Course in PathologyMålsætning: Den studerende skal efter kurset kunne genkende celle- og vævsforandringer indenfor inflammation, kredsløbsforstyrrelser, cellebeskadigelse og neoplasier.Placering: 5. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontaktObligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementerOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisningBeståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsenKursus i almen farmakologi og toksikologiNavn på engelsk: Basic Course in Pharmacology and Toxicology- 11 -

Målsætning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for grundlæggendefarmakologiske og toksikologiske begreber, herunder farmakodynamiske og farmakokinetiskebegreber. Den studerende skal desuden kunne redegøre for det molekylære grundlag for lægemiddelvirkning, dosis-virkningsforhold samt med udgangspunkt i større lægemiddelgrupper forklarevirkning, anvendelse, bivirkninger og lægemiddelinteraktioner.Formålet med kursus i almen farmakologi og toksikologi er, at den studerende efter endtkursus kan:• Forklare basale farmakologiske grundbegreber, herunder bl.a. receptorbegrebet, agonisme,antagonisme, affinitet og dosis-virkning sammenhænge• Forklare basale principper inden for lægemiddelopdagelse og -udvikling• Beskrive farmokodynamiske og farmakokinetiske grundbegreber• Redegøre for lægemiddeloptagelse, molekylære virkningsmekanismer, virkning i kroppen,metabolisering og udskillelse samt betydning af genetisk variation for disse processer• Redegøre på et molekylært grundlag for interaktioner mellem lægemidler og biomolekyler• Beskrive toksikologiske grundbegreber inden for almen toksikologi• Forklare virkningsmekanismer, anvendelse, bivirkninger og interaktioner for udvalgte størrelægemiddelgrupperPlacering: 5. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen i celle- og vævsbiologi,bestået eksamen i tidlig patientkontaktObligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementerOmfang i ECTS-point: 0Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisningBeståelsesfrist: Ikke obligatorisk6. semester:Mikrobiologisk øvelseskursusNavn på engelsk: Course in microbiologyMålsætning: Opnå et grundlæggende kendskab til sygdomsfremkaldende mikroorganismer.Herunder: Mikroorganismers forekomst og klassifikation, metoder til påvisning afmikroorganismer, principper til forebyggelse af infektioner samt principper for behandling afinfektioner med antibiotika.Formålet med mikrobiologisk øvelseskursus er, at den studerende efter endt kursus kan:• Redegøre for metoder, der anvendes til direkte påvisning af sygdomsfremkaldendemikroorganismer ved mikroskopi, dyrkning, antigen- og nukleinsyrepåvisning, samt formetoder, der anvendes til direkte påvisning af mikroorganismerne ved antistofundersøgelser• Angive de vigtigste sygdomsfremkaldende mikroorganismer, deres forekomst og klassifikation• Redegøre for deres biologiske og patogene egenskaber og immunitetsforholdene ved deinfektioner, de kan forårsage, samt mulighederne for forebyggelse og behandling• Beskrive principper, metoder (samt de anvendte stoffer) til forebyggelse af infektioner(herunder sygehusinfektioner) ved hjælp af sterilisation, desinfektion og aseptisk teknik• Beskrive antibiotikas virkning på mikroorganismer, forklare resistensudvikling samt redegørefor principperne for behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunderantiviral behandlingPlacering: 6. semesterIndgangskrav: Bestået eksamen i bevægeapparatet og nervesystemet, bestået eksamen i hjerte,lunger, energiomsætning samt mave, tarm og lever, godkendt tidligt klinisk ophold- 12 -

Obligatoriske elementer: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporterne.Øvelsesforberedelse, øvelser og efterbehandlingstimer.Omfang i ECTS-point: 7,5Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og øvelserBeståelsesfrist: Inden integreret eksamen i infektionssygdomme, lungesygdomme, endokrinologiog bevægeapparatets sygdomme§ 5 EksamensbeskrivelserUddannelsen til bachelor i medicin indeholder følgende eksamener:1. semester:Eksamen i basal humanbiologi og medicinsk kemiNavn på engelsk: Exam in Basic Human BiologyFormål med eksamen er med udgangspunkt i en simpel, fælles medicinsk case at afprøve, omden studerende kan:• Anvende en tilstrækkelig bred, grundlæggende viden om den raske humane organismes struktur,mikroskopisk samt makroskopisk• Anvende en tilstrækkelig bred, grundlæggende viden om den raske humane organismesfunktionelle grundtræk, derunder hovedtræk ved et fysiologisk samspil mellem forskelligeorgansystemer• Fortolke simple afvigelser fra normaltilstanden, i det omfang dette kan forventes med baggrundi en basal viden om de enkelte organismedeles normale struktur, funktion og samspilMed udgangspunkt i samme fælles case afprøves det, om den studerende kan:• Demonstrere almen kemisk viden, herunder kvantitativt kan behandle energetiske og kinetiskeforhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), og kvantitativt kanbehandle syre/base-forhold af opløsninger, herunder biologiske buffersystemer• Anvende en basal viden om organisk og uorganisk kemi, herunder beskrive kemiske og fysiskeegenskaber af et molekyle (inklusive lægemidler og biomolekyler) ud fra en strukturformel(eller et systematisk navn), blandt andet med hensyn til opløselighed, ladnings- og syre/baseforhold,stereokemi, molekylære vekselvirkninger og mulige kemiske reaktionerPlacering: Efter 1. semesterOmfang i ECTS-point: 17Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendelse af øvelser i medicinsk kemiPrøveform: 4 timers skriftlig prøveTilladte hjælpemidler: ”Kemiske data og oversigter” af J. og M.R. Christoffersen, 2003-udgavensamt egen lommeregner uden lagrede dataCensurform: InternKarakterskala: Bestået/ikke beståetAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semesterEksamen i tidlig patientkontaktNavn på engelsk: Exam in Introduction to the PatientFormål med den skriftlige del af eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Diskutere mødet med patienten på baggrund af en samlet skriftlig fremstilling, der baseres påo En beskrivelse og analyse af patientens livshistorie- 13 -

o En beskrivelse og analyse af kommunikationen med patienten og udviklingen ikommunikationen gennem samtaleforløbeto En analyse af udvalgte passager ved hjælp af båndudskrifto En beskrivelse af egne oplevelser i forløbetFormål med den mundtlige del af eksamen er med udgangspunkt i den godkendte, skriftligerapport at afprøve, at den studerende kan:• Forklare patientperspektivet og læge-patient forholdet• Beskrive de gennemgåede teorier og deres anvendelse på den konkrete patients historie• Beskrive kommunikationsredskaber anvendt i et konkret patientsamtaleforløb• Redegøre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.)Placering: 1. semesterOmfang i ECTS-point: 2Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i holdundervisningen vedrørende tavshedspligt,deltagelse i tutorlægeundervisningen, godkendelse af rapport i tidlig patientkontakt og godkendtkursus i førstehjælpPrøveform: Mundtlig prøve på baggrund af den godkendte rapportTilladte hjælpemidler: IngenCensurform: EksternKarakterskala: Bestået/ikke beståetAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semester2. semester:Eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologiNavn på engelsk: Exam in Medical Cell and Tissue BiologyFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Redegøre for cellers strukturer og funktioner• Redegøre for overførsel af genetisk information• Forklare anvendelsen af genteknologiske metoder i medicinske sammenhænge• Redegøre for cellecyklus og apoptotiske processer• Forklare cellens kommunikation• Redegøre for vævs 3D strukturerPlacering: 2. semesterOmfang i ECTS-point: 10Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporternepå kurset i medicinsk celle- og vævsbiologi, for biokemidelens vedkommende endvidere deltagelsei øvelsesplanlægningen samt i efterbehandlingenPrøveform: 4 timers skriftlig eksamen samt en 30 minutters spotprøveTilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Documenta Physiologica etBiochemica omdelesCensurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaenAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden holdsætning på 3. semesterEksamen i medicinsk genetikNavn på engelsk: Exam in Medical GeneticsFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:- 14 -

• Forstå basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhæng med andre fag• Forstå sammenhænge mellem genotyper og fænotyper• Forstå forskellige typer af mutationer, deres opståen og betydning for personen selv ogpersonens børn• Redegøre for arvegange, herunder beregning af risikoen for, at sygdommen gives videre tilnæste generation• Forstå samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer, der påvirkerfænotypen og derved modificerer arvegange• Forstå betydningen af genetisk variation• Redegøre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlægning af gener for genetiskesygdommePlacering: 2. semesterOmfang i ECTS-point: 3Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i øvelserne og godkendelse af øvelsesrapporternepå kurset i medicinsk genetikPrøveform: 2 timers skriftlig eksamenTilladte hjælpemidler: IngenCensurform: EksternKarakterskala: Bestået/ikke beståetAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsenEksamen i sundhedspsykologiNavn på engelsk: Exam in Health PsychologyFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Beskrive psykologiens metodologiske udvikling• Redegøre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke(hjerne) og soma (krop)• Diskutere sundhedsadfærd og sygdomsperception• Beskrive lægefagligt relevante emner inden for perception, indlæringsteori, hukommelse ogkognition• Definere drifts-modeller• Redegøre for emotioner• Redegøre for væsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori• Diskutere lægefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljøs betydning forpsykiske egenskaber• Definere begrebet stress• Genkende stress-mediatorer• Beskrive kriseteori• Redegøre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom• Beskrive lægefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforløb perspektiv• Redegøre for relevante socialpsykologiske forhold• Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontaktPlacering: 2. semesterOmfang i ECTS-point: 5Indtegningsbetingelser til eksamen: IngenPrøveform: 3 timers skriftlig eksamen med essayopgaver og spotspørgsmål- 15 -

Tilladte hjælpemidler: Alle, dog ikke apparater der muliggør ekstern kommunikationCensurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden holdsætning på 4. semester3. semester:Integreret eksamen i bevægeapparatet og nervesystemetNavn på engelsk: Exam in the Locomotor System and the Nervous SystemFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Besvare tilfredsstillende to spørgsmål, der trækkes fra en i forvejen offentliggjort liste,omfattende ca. 145 spørgsmål, der til sammen omfatter anatomiske beskrivelser, redegørelserfor normale funktioner i bevægeapparatet og nervesystemet, redegørelser for embryologiskeudviklingsforløb, redegørelser for klinisk neurofysiologiske undersøgelser og objektivundersøgelse af tredje person (figurant)Placering: 3. semesterOmfang i ECTS-point: 17,5Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af øvelsesrapport i fysiologi samtgennemført og godkendt dissektionskursusPrøveform: Mundtlig prøve, inkl. praktisk prøve (spotprøve)Tilladte hjælpemidler: IngenCensurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaenAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden holdsætning på 6. semester4. semester:Integreret eksamen i hjerte, lunger, energiomsætning samt mave, tarm og leverNavn på engelsk: Exam in the Heart, the Lungs, the Stomach, Intestines and the LiverFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Redegøre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrører de organer ogorgansystemer, som indgår i det integrerede kursus• Redegøre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgår i de anførte organer ogorgansystemer• Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgår/foregår i de anførte organer ogorgansystemer• Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiskeforholdPlacering: 4. semesterOmfang i ECTS-point: 17,5Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af øvelsesrapporterne i kursus ihjerte og lunger, kursus i energiomsætning og muskler samt kursus i mave, tarm og leverPrøveform: 6 timers skriftlig prøve, evt. inkl. praktisk prøve (spotprøve)Tilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Metaboliske kort, biokemiskformelsamling og Documenta Physiologica omdelesCensurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaenAfholdes syge/reeksamen: Ja- 16 -

Beståelsesfrist: Inden holdsætning på 6. semesterEksamen i metodelæreNavn på engelsk: Exam in MethodologyFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Analysere en medicinsk tekst, hvor der indgår statistiske eller epidemiologiske aspekter• Bedømme statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer• Foretage simple statistiske operationer og følge en statistisk tankegang• Anvende, herunder forklare, begreberne rater, incidens og prævalens• Beskrive principper for gennemførelse af kohorte- og case-kontrol-undersøgelser• Analysere en naturvidenskabelig argumentation• Analysere de sæt af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i løbet af kurset• Analysere videnskabelige problemstillinger• Formulere videnskaben som en proces• Formulere at lægevidenskaben er både en naturvidenskabelig og humanistisk disciplin• Diskutere etiske grundbegreber og væsentlige etiske problemer• Angive hovedprincipper for konstruktion af spørgeskema• Overveje resultaterne af spørgeskemaundersøgelser om sociale forhold, adfærd og helbredPlacering: 4. semesterOmfang i ECTS-point: 7,5Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af hjemmeopgave i MetodelærePrøveform: 48 timers skriftlig hjemmeopgaveTilladte hjælpemidler: AlleCensurform: InternKarakterskala: Bestået/ikke beståetAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden eksamen i bachelorprojekt5. semester:Eksamen i bachelorprojektNavn på engelsk: Exam in Bachelor ThesisFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Formidle arbejdet mundtligt såvel som skriftligt• Diskutere indholdet i projektet og demonstrere forståelse på et indledende videnskabeligt niveauPlacering: 5./ 6. semesterOmfang i ECTS-point: 10Indtegningsbetingelser til eksamen: Bestået eksamen i basal humanbiologi, bestået eksamen icelle- og vævsbiologi, bestået eksamen i tidlig patientkontakt, bestået eksamen i sundhedspsykologisamt bestået eksamen i metodelærePrøveform: 30 minutter fordelt på 10 minutters mundtlig fremlæggelse af opgaven med anvendelseaf AV-udstyr og 15 minutters mundtlig overhøring med vægt på forståelse af videnskabeligeproblemstillinger rejst i opgaven, 5 minutters votering.Tilladte hjælpemidler: IngenCensurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaenAfholdes syge/reeksamen: Der afholdes syge/reeksamen efter nærmere aftaleBeståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen- 17 -

Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blodNavn på engelsk: Exam in the Renal System, Endocrinology and BloodFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Redegøre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrører de organer ogorgansystemer, som indgår i det integrerede kursus• Redegøre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgår i de anførte organer ogorgansystemer• Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgår/foregår i de anførte organer ogorgansystemer• Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiskeforholdPlacering: 5. semesterOmfang i ECTS-point: 17,5Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af øvelsesrapporterne i kurset inyrer og urinveje og i kurset i endokrinologi, reproduktion og blod.Prøveform: 4 timers skriftlig prøve, evt. inkl. praktisk prøve (spotprøve)Tilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Metaboliske kort, biokemiskformelsamling, Documenta Physiologica og oversigt over koagulationsveje omdeles.Censurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaenAfholdes syge/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsenEksamen i immunologi, almen patologi samt almen farmakologi og toksikologiNavn på engelsk: Exam in Immunology, Basic Pathology, and Basic Pharmacology andToxicologyFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Forklare immunsystemets opbygning og reaktioner, herunder mulige mekanismer bagimmunologiske reaktioner• Forklare immunitet mod infektiøse agens og cancer• Bedømme betydningen af immunologiske reaktioner (defekter såvel som hypersensibilitet ogautoimmunitet) for sundhed og sygdom• Analysere anvendelsen af immunologiske faktorer (som fx antistoffer, cytokiner, vacciner) idiagnose, forebyggelse og behandling af sygdomme• Beskrive og ved mikroskopi genkende celle- og vævsforandringer inden for:o Inflammation & infektionspatologio Kredsløbsforstyrrelsero Adaptation og cellebeskadigelseo Almene patologiske reaktioner i centralnervesystemeto Neoplasier og øvrige vækstforstyrrelser• Forklare basale farmakologiske grundbegreber, herunder bl.a. receptorbegrebet, agonisme,antagonisme, affinitet og dosis-virkning sammenhænge.• Forklare basale principper inden for lægemiddelopdagelse og -udvikling• Beskrive farmokodynamiske og farmakokinetiske grundbegreber- 18 -

• Redegøre for lægemiddeloptagelse, molekylære virkningsmekanismer, virkning i kroppen,metabolisering og udskillelse, samt betydning af genetisk variation for disse processer• Redegøre på et molekylært grundlag for interaktioner mellem lægemidler og biomolekyler• Beskrive toksikologiske grundbegreber inden for almen toksikologi• Forklare principper inden for lægemiddeltoksikologi, herunder beskrivelse af bivirkninger• Forklare virkningsmekanismer, anvendelse, bivirkninger og interaktioner for udvalgte størrelægemiddelgrupperPlacering: 5. semesterOmfang i ECTS-point: 10Indtegningsbetingelser til eksamen: IngenPrøveform: 3 timers skriftlig prøveTilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data.Censurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaAfholdes syge-/ reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen6. semester:Integreret eksamen i infektionsmedicin, lungesygdomme, endokrinologi og bevægeapparatetssygdommeNavn på engelsk: Exam in Infectious diseases, Pulmunary diseases, Endocrinology andRheumatologyFormål med eksamen er at afprøve, om den studerende kan:• Diskutere symptomer og diagnostik• Forklare behandling af almindelige tilstande inden for de enkelte medicinske områder• Redegøre for symptomer og diagnostik af sjældnere tilstande inden for de samme områder• Forklare patofysiologiske processer på organ-, celle- og molekylærniveau• Beskrive de pato-anatomiske forandringer, der danner diagnostisk grundlag inden for desygdomme, der behandles i kurset, med fagets terminologi• Formulere de videnskabelige principper for udforskning af årsager, forebyggelse og behandlingaf de almindeligt forekommende sygdommePlacering: 6. semesterOmfang i ECTS: 20Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i mikrobiologisk øvelseskursusPrøveform: 6 timers skriftlig prøveTilladte hjælpemidler: Egen lommeregner uden lagrede dataCensurform: EksternKarakterskala: 7-trinsskalaAfholdes syge-/reeksamen: JaBeståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen§ 6 Valgfag og bachelorprojektPå uddannelsen til bachelor i medicin udbydes ikke valgfag. 99 Uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3 og 4- 19 -

Stk. 2. På studiets 5. eller 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt, jf. §§ 4 og5. Opgaven skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere ogbearbejde videnskabelige problemstillinger inden for et relevant, afgrænset sundhedsvidenskabeligtemne. 10 Opgaven skal være udfærdiget i overensstemmelse med den godkendte projektplan og haveet omfang svarende til ca. 10 A4 sider i skrifttypen Times New Roman, skriftstørrelse 12, ekskl.litteraturliste, figurer og noter. 11 Opgaven skal indledes med et resume på dansk på højst 250 ord,der sammenfatter problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og enkonklusion.Stk. 3. Efter aflevering af opgaven skal den studerende fremlægge og forsvare denne i forbindelsemed eksaminationen. Stk. 4. Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det fagligeindhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skalvægtes tungest.Kapitel 3 Semesteropbygning og obligatoriske studieelementer§ 7 Undervisningens tilrettelæggelse og fristerUndervisningsåret er inddelt i to semestre, som begynder henholdsvis 1. september(efterårssemestret) og 1. februar (forårssemestret). Et semester har en varighed af 20 uger, hvorafder undervises i de 18.Stk. 2. Hver undervisningsuge omfatter ca. 15 skematimer. Under de kliniske ophold deltager denstuderende i det normale arbejde i dagarbejdstiden samt i dele af vagtarbejdet.Stk. 3. Studienævnet godkender planer for undervisningen, herunder mål og indhold. 12Stk. 4. En studerende kan kun blive holdsat til deltagelse i et semesters undervisning én gang.Stk. 5. Forud for hvert semester skal den studerende tilmelde sig det kommende semestersundervisning, dog ikke undervisningen på 1. semester. Fristen for tilmelding til undervisning på 2.-5. semester er den 10. januar (forårssemestret) og 10. juni (efterårssemestret) og for 6. semester den1. december (forårssemestret) og den 1. juni (efterårssemestret).Stk. 6. Ønsker en studerende ikke at benytte en tildelt holdplads, skal undervisningsdeltagelsenafmeldes senest 10. januar (forårssemestret) og 1. august (efterårssemestret). Hvis den studerendeikke består en eksamen, som er indtegningsbetingelse til den tilmeldte undervisning kan afmeldingskal ske skriftligt og senest 5 hverdage før den fastsatte eksamensdag, idet selve eksamensdagenikke medregnes.Stk. 7. Studienævnet kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-2 og 4-6, når der foreliggerusædvanlige forhold.§ 8 Obligatoriske undervisningselementerUddannelsen til bachelor i medicin indeholder følgende obligatoriske elementer:Naturvidenskabelige fag:Laboratorieøvelser med rapportaflevering i medicinsk kemi, 1. semesterLaboratorieøvelser med rapportaflevering i forbindelse med celle- og vævsbiologi, medicinsk genetik ogintegrerede kurser, 2., og 3. - 5. semesterDissektionskurser i anatomi, 3. semester10 Uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 511 Omskrivning af tekst fra SIS12 Universitetslovens § 18, stk. 6- 20 -

Adfærds- og samfundsvidenskabelige fag:Skriftlige opgaver i metodelære: statistik, 4. semesterKliniske fag:Kursus i førstehjælp, 1. semester.Holdundervisning i tidlig patientkontakt, 1. semesterTidligt klinisk ophold, 3. semester.Andre fag:Skriftlige opgaver i metodelære: Videnskabsteori, 4. semesterBachelorprojektKapitel 4 Eksamen§ 9 TerminerOrdinære eksamener afholdes normalt i eksamensperioderne december/januar og maj/juni.Reeksamen, finder normalt sted i juli/august eller i januar/februar.Stk. 2. Studienævnet godkender en eksamensplan inden tilmeldingsperiodens start. Studienævnetkan i ekstraordinære tilfælde godkende ændringer i en vedtagen eksamensplan. Studienævnet kanendvidere godkende, at eksamen i særlige tilfælde afholdes uden for eksamensperioderne.Stk. 3. I eksamensplanen fastsættes tidspunkterne for offentliggørelse af de opnåede karakterer.§ 10 Eksamenstilmelding 13Tilmelding til eksamen skal ske inden for tilmeldingsperioden. En studerende kan tilmelde sig tildet kommende semesters eksamener i perioden 15. august – 15. september (vintereksamen) og iperioden 15. januar – 15. februar (sommereksamen). Tilmelding sker over internettet påuniversitetets selvbetjeningssystem på adressen www.punkt.ku.dk. Den sidste hverdag itilmeldingsperioden kan tilmelding endvidere ske ved almindelig papirblanket.§ 11 Afmelding af eksamensdeltagelse 14En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske skriftligt og senest 5hverdage før den fastsatte eksamensdag, idet selve eksamensdagen ikke medregnes. Afmeldeseksamen ikke inden for den fastsatte frist, tæller den pågældende eksamen som et eksamensforsøgog giver ikke adgang til evt. reeksamen.§ 12 Sygdom og udeblivelseEr den studerende syg til eksamen, skal den studerende meddele dette til Eksamenskontoret snarestog senest kl. 9.00 på eksamensdagen. Hvis en studerende, som var sygemeldt til ordinær eksamen,ønsker at deltage i sygeeksamen, skal den studerende tilmelde sig sygeeksamen, hvis den udbydes.Dette sker ved udfyldelse af tilmeldingsblanket, der afleveres til Ekspeditionen eller ved at skrivedet på lægeerklæringen.Stk. 2. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring fra den studerendes egen læge. Erklæringenskal være påført lægens stempel og ydernummer. Lægeerklæring skal være Ekspeditionen i hænde13 Eksamensbekendtgørelsens § 2714 Eksamensbekendtgørelsens § 27, stk. 1 og 3- 21 -

senest 3 hverdage efter sygemeldingen. Modtages sygemelding og lægeattest, tæller denpågældende eksamen ikke som eksamensforsøg, og den studerende er berettiget til at deltage isygeeksamen.Stk. 3. Ved mundtlige og ved kliniske eksamener gælder, at den studerende skal afgive sygemeldingså hurtigt som muligt til både afdelingen/instituttet og til Ekspeditionen. Ved akut sygdom før enklinisk eksamen skal den studerende afgive telefonisk sygemelding til den kliniske afdeling senestet kvarter før mødetidspunktet - dog senest kl. 9.00 på eksamensdagen.Stk. 4. Udebliver den studerende fra eksamen uden at melde sig syg eller uden, at en rettidigsygemelding efterfølgende dokumenteres ved lægeerklæring, jf. stk. 2, vil eksamen tælle som eteksamensforsøg.§ 13 Sygdom under eksamen 15Rammes en studerende under eksamen af akut opstået sygdom, tilkaldes den tilsynsførende.Opgavesættet og den studerendes besvarelsen skal afleveres. Den studerende og den tilsynsførendeunderskriver en erklæring om, at den studerende har forladt eksamen på grund af sygdom.Stk. 2. Den studerende skal omgående søge læge og fremsende en lægeerklæring, der skal væreEkspeditionen i hænde senest 3 hverdage efter den pågældende eksamen. Besvarelsen bedømmesikke, når den studerende har forladt eksamen på grund af sygdom.Stk. 3. Fremsendes lægeerklæring inden for fristen i stk. 2, tæller eksamen ikke som forsøg.§ 14 Forlænget tid til eksamen 16Studienævnet kan ved centrale skriftlige eksamener efter ansøgning give en studerende 25 %forlænget tid til besvarelse i følgende tilfælde:1) ved ordblindhed, når denne er dokumenteret ved udtalelse fra relevant myndighed,2) ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener erdokumenteret ved lægeerklæring3) når den studerende skal amme et barn, som er under 6 måneder gammelt4) i andre tilfælde, hvor behovet for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring.Stk. 2. Ved graviditet, hvor den studerende er i graviditetens tredje trimester, kan forlænget tidmeddeles uden ansøgning ved forevisning af vandrejournal på Eksamenskontoret senest 14 dage føreksamen.Stk. 3. Forlænget tid til besvarelse kan kun meddeles, hvis den ordinære eksamens varighed er påmindst 2 timer og 30 minutter.§ 15 Brug af computer 17Ved de skriftlige eksamener anvendes computer, der stilles til rådighed af fakultetet.§ 16 Eksamenssprog 18Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i oversigten over eksamensbeskrivelser.Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog.15 Eksamensbekendtgørelsens § 916 Eksamensbekendtgørelsens § 3217 Eksamensbekendtgørelsens § 4, stk. 318 Eksamensbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3- 22 -

§ 17 Prøveformer 19Prøveformerne på uddannelsen til bachelor i medicin er følgende:1) skriftlig eksamen2) mundtlig eksamen3) praktisk prøve (spotprøve)4) deltagelse i undervisning dokumenteret ved kursusattest5) hjemmeopgave og6) projektopgave.Den konkrete prøveform fremgår af oversigterne over undervisningsbeskrivelser ogeksamensbeskrivelser.§ 18 Bedømmelse 20Bedømmelsen af eksamen sker som bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen.Stk. 2. 7-trinsskalaen skal anvendes ved et antal prøver, der tilsammen dækker mindst 2/3 af deECTS-point, der indgå i uddannelsen. Dette gælder dog kun for den del af uddannelsen, som liggerud over eventuelt meritoverførte points. Det fremgår af oversigten over eksamensbeskrivelser,hvilken bedømmelsesform der anvendes.Stk. 3. Prøverne bedømmes under medvirken af enten intern eller ekstern censur. Mindst 1/3 afuddannelsen skal dokumenteres med eksterne prøver. Ved intern censur bedømmes prøverne afeksaminator(erne) alene, eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er udpeget afstudielederen blandt underviserne på Københavns Universitet. Ved ekstern censur bedømmesprøverne af eksaminator(erne) og en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling. 21§ 19 Klage over eksamen 22Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende tilEksamenskontoret og stiles til dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal væreskriftlig og begrundet.Stk. 2. En studerende kan klage over1) retlige spørgsmål2) eksaminationsgrundlaget3) eksamensforløbet eller4) bedømmelsenStk. 3. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dogtidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen.Stk. 4. Dekanen kan dispensere fra stk. 3, hvis der foreligger usædvanlige forhold.§ 20 Antal eksamensforsøg 23En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade et fjerdeog et femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om derforeligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.19 Eksamensbekendtgørelsens § 420 Eksamensbekendtgørelsens § 1021 Eksamensbekendtgørelsens § 622 Eksamensbekendtgørelsens §§ 37 og 3823 Eksamensbekendtgørelsens § 26- 23 -

Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvist give tilladelse til mere end fem eksamensforsøg, især nården studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at gennemføre uddannelsen.Kapitel 5 Øvrige bestemmelser§ 21 Merit 24Studienævnet kan efter ansøgning meddele fritagelse for fagelementer på uddannelsen til bachelor imedicin på baggrund af uddannelseselementer gennemført ved andre videregåendeuddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet 25 .Stk. 2. Der kan ikke meddeles fritagelse på baggrund af fagelementer, hvor der er forløbet mere endfem år fra gennemførelsen af det pågældende uddannelseselement til det tidspunkt, hvor denstuderende efter denne studieordning er berettiget til at gennemføre det uddannelseselement, forhvilket der søges merit. 26Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra reglen i stk. 2, hvis den studerende har vedligeholdt sinfaglige viden ved erhvervsarbejde, forskning eller tilsvarende aktiviteter. 27§ 22 AfløsningsopgaverDer er ikke mulighed for at skrive afløsningsopgaver på uddannelsen til bachelor i medicin.§ 23 EvalueringStudienævnet tager initiativ til og gennemfører evalueringer med henblik på at kvalitetssikre ogkvalitetsudvikle undervisningen på og uddannelsen til bacheloruddannelsen i medicin.Studienævnet påser opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer. 28§ 24 Klager over undervisning og undervisereKlager over undervisningen rettes til studielederen for medicin. Klager over undervisere indgives tilden pågældende undervisers institutleder, for deltidsansatte underviseres vedkommende dog tilstudielederen. 29§ 25 Overflytning fra andre universiteter og studieskiftOverflytning af studerende, som er indskrevet på uddannelsen til bachelor i medicin ved andredanske universiteter, kan meddeles, når den studerende har gennemført de prøver, der i henhold tilstudieordningen er placeret på 1. studieår. Overflytning forudsætter, at der er plads på detpågældende studietrin og sker i øvrigt efter regler fastsat at studienævnet/fakultetet. Hvis der erflere ansøgere, end der er ledige studiepladser, kan der anvendes lodtrækning. 3024 Uddannelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 2, nr. 6, og § 72 samt eksamensbekendtgørelsens § 3525 Se uddannelsesbekendtgørelsens § 72, stk. 1, hvorefter den anden uddannelse skal være på samme niveau26 Bestemmelsen er en kodifikation af studienævnets praksis27 Som note 1528 Universitetslovens § 1829 Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med reglerne i universitetets personalepolitik, jf.http://www.ku.dk/default2.asp?src=http://www.ku.dk/pers/Personalepolitik2001.htm30 Adgangsbekendtgørelsens § 38- 24 -

Stk. 2. Skift til uddannelsen i bachelor i medicin ved Københavns Universitet for studerende, som erindskrevet på en anden bachelor- eller kandidatuddannelse, kan kun ske gennem ny optagelsegennem Den Koordinerede Tilmelding. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren har beståetstudieelementer, som ækvivalerer første studieår på uddannelsen til bachelor i medicin, idet sådannestuderende skal søge om administrativ indskrivning. Sådan indskrivning forudsætter, at der er pladspå det pågældende studietrin. Hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser, vil derblive trukket lod blandt ansøgerne. 31§ 26 Udskrivning fra studietIndskrivningen bringes til ophør, når den studerende1) har gennemført uddannelsen til bachelor i medicin2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende har opbrugt sineeksamensforsøg eller ikke har bestået 1. årsprøven, jf. § 3, stk. 23) er afskåret fra at forsætte uddannelsen som følge af overskridelse af tidsfristerne i § 3, stk. 1eller på grund af aktivitetskravet i § 4, eller4) melder sig ud af uddannelsen§ 27 KlagevejledningStudienævnets afgørelser efter denne studieordning kan indbringes for rektor for KøbenhavnsUniversitet. Klagen, som kun kan vedrøre retlige forhold og ikke studienævnets skøn og fagligevurderinger, skal være begrundet og skal være modtaget senest to uger efter afgørelsen er kommetfrem til modtageren.§ 28 IkrafttrædenDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold tilstuderende, som optages fra og med denne termin. Endvidere gælder studieordningen også forstuderende, der er optaget med studiestart pr. 1. februar 2006.Ændringerne godkendt af dekanen juli 2007 træder i kraft den 1. september 2007.Yderligere ændringer til studieordningen er godkendt af studienævnet den 23. oktober 2007 oggodkendt af dekanen december 2007. Ændringerne træder i kraft pr. 1. september 2007 bortset frareglerne om reeksamen, der først træder i kraft for de eksamener, der afholdes efter den 1. februar2008. Ændringer vedr. 6. semester samt bachelorprojekt og kursus i almen farmakologi ogtoksikologi er godkendt af dekanen den 30. juni 2008 og træder i kraft pr. 1. september 2008.31 Adgangsbekendtgørelsens § 37- 25 -