10.07.2015 Views

KOMFORT HUSENE - Aalborg Universitet

KOMFORT HUSENE - Aalborg Universitet

KOMFORT HUSENE - Aalborg Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Designprocessen- artikelErfaringer med designprocessen i <strong>KOMFORT</strong> <strong>HUSENE</strong>Af Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>, Institut for Byggeri & Anlæg.Det generelle mål i en designproces er som oftest at designeflotte æstetiske bygninger, der samtidig opfylder vores komfortogenergikrav. Dette resulterer ofte i en kompleks designproces,hvor mange parametre skal tages i betragtning samtidig for atfå designet til at ”gå op i en højere enhed”.Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan designprocessenog samarbejdet gribes an. Erfaringerne fra KOM-FORT <strong>HUSENE</strong> viser, at processen kan forbedres og optimeresved at arbejde med den Integrerede Designproces.Bygherre}ArkitektIngeniørEntreprenør…ProgramSkitseringKoncept designProjekteringUdførelse”Da <strong>KOMFORT</strong> <strong>HUSENE</strong> skulle ramme noget, som både er standardi forhold til danske typehuse og samtidig noget, som entreprenørenkunne deltage i konkurrencen med - og endvidere en lav pris,var der mange bindinger i forhold til det arkitektoniske. ... Den tekniskedel er den tungeste ved et enfamiliehus i et plan, synes jegsom arkitekt. Den betyder, at man ikke bare sætter sig ned og tegnermed en løs hånd. Man tegner et rektangel og sender tegningentil ingeniøren og spørger: ”Er det bedre nu?” Men det er der jo ikkemeget arkitektur i. ”Skal det være lidt lavere?” ”Åh, ja, 20 cm lavereloftshøjde” ... Det har været en udfordring at tænke arkitektursamtidig med, at man tænker passivhus i et plan ...” En arkitekt.Alle konsortier siger at de arbejdede tætsammen fra starten … men der var megetforskellige tolkninger af dette.Type 1Type 2 Type 3Den integrerede Designproces – en iterativ procesAlle konsortier udtaler, at de har haft et tættere samarbejde frastarten, end de plejer, men måden, man har arbejdet sammenpå, har varieret meget. I nogle konsortier har der været inddragetén aktør mere i starten, i andre flere aktører, for eksempelbåde arkitekt, ingeniør og entreprenør, og i nogle tilfælde ogsåleverandører.Derudover har det været forskelligt, hvor meget indflydelse, deenkelte aktører har haft på udviklingen af designet - og hvornåri processen.Senere+Arkitekt og ingeniører samlet fra start,men den ene har stadigstørre indflydelsepå designet end denanden. Senere bliverflere aktører inddraget.Udgangspunktet erdet interdisciplinæresamarbejde, men designeter stadig primærtpåvirket af énaktør.Løbende+Alle aktører arbejdersammen om alleaspekter fra starten iet interdisciplinærtsamarbejde. Løbendeinddrages specialisterog underleverandøreri processen.Konsortierne har erfaret, at det er vigtigt, at alle faggrupperinddrages fra de første idéer, så de kan opnå den mest optimalevidensdeling. Ellers kan der opstå frustrationer hos aktører, somikke føler, de kan få deres faglighed tilstrækkeligt indarbejdet.Dette kan eksemplificeres ved følgende citater:”Jeg synes, det var lidt ærgerligt, at vi fra starten havde bundetos til, hvordan huset skulle se ud, hvilke installationer, der skullevære, og hvad det skulle koste. For det var inden, vi havde nået atregne på noget og på et tidspunkt, da vi ikke vidste så meget ompassivhuse. Havde vi haft den viden, vi sidder med i dag, kunne vihave ændret lidt ved vinduerne. Men nu havde vi jo bundet os tilden arkitektoniske idé.” En ingeniør.Svært at tilgodese alt- men det kan lade sig gøreCitaterne viser fint, at det i designprocessen med passivhuse kanvære svært at tilgodese alle aspekter samtidig. De arkitektoniskekvaliteter kan nemt bliver elimineret af de hårde tekniske krav,men på den anden side er det også svært at integrere de tekniskeaspekter, hvis arkitekten har frihed til at designe, hvad han/hun lyster, og ingeniør og eventuelt entreprenør først inddragesi projekteringsfasen. Et konsortium, som synes, de har haft engod proces, beskriver deres tilgang således:”Vi tænkte ikke først på arkitektur, for dernæst at eftervise, atenergiberegningen kunne holde. Vi lavede nogle skitseringer ogregnede og tænkte teknik. Så lavede vi ændringer og tænkte teknikigen og regnede energi og kiggede på, hvordan vi praktiskkunne udføre byggeriet ... Det gjorde vi sådan lidt i nogle trin heleSide 142

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!