KOMFORT HUSENE - Aalborg Universitet

Bygningens udformning- bygningskroppenVinduesplaceringer i passivhuse – ikke så enkeltAf Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, Aalborg Universitet,Institut for Byggeri & Anlæg.I Tyskland er der bygget tusinder af passivhuse, som er megetvelisolerede, enormt tætte, har store 3­lags lavenergivinduerorienteret mod syd og har ventilationssystem med varmegenvinding.Passivhuse har en varmeregning på omkring 1000 kr.om året.I Danmark er vi først lige for alvor begyndt at interessere os forbygningskonceptet passivhuse. For at få ideen med passivhusetintroduceret og markedsført i Danmark skal der udviklesdanske passivhuse. Det tyske passivhuskoncept kan ikkeanvendes direkte, fordi både de krav som stilles fra brugerenog de byggetekniske traditioner, vi har i Danmark, er forskelligefra de tyske.Projektet KOMFORT HUSENE, som er ti forskellige huse tegnetaf ti forskellige danske konsortier, bliver nogle af de førstecertifi cerede passivhuse efter den tyske standard i Danmark.Husene tager netop højde for danskernes stigende bevidsthedom komfort, kvalitet og æstetik samtidig med at den danskebyggetradition er i centrum.I passivhuse med meget velisolerede bygningskonstruktionerfår kuldebroer i samlinger og omkring vinduer og døre, detsåkaldte linietab, forholdsvis stor betydning for varmetabet. Etvindue placeret i en murstensvæg med en traditionel vinduesfalshar et linjetab på omkring 0,1 W/mK, hvilket er et for storttab. I et passivhus ønskes der ”kuldebrofrie” løsninger, som haret linjetab mindre end 0,01 W/mK. For at så lave værdier kanopnås, vil de sædvanlige metoder til indbygningen af vinduetændre sig og vil derfor også få konsekvenser for det arkitektoniskeudtryk.Forskellige vinduesplaceringerRegneeksemplerne der præsenteres i denne artikel tagerudgangspunkt i et af KOMFORT HUSENE, som er lavet som ettraditionelt dansk murstenshus med saddeltag. Derfor er derfokuseret på at placere vinduet yderst i facaden, som der ofteer tradition for i Danmark. På den måde opleves facaden somén plan flade, hvor vinduerne kun artikulerer sig svagt i facaden.Dog er der en markant udtryksmæssig forskel omkringden dybe lysning, som de fleste passivhuse får pga. den øgedeisoleringstykkelse, som er uundgåelig for at opnå de lave U­værdier.I dette eksempel fra KOMFORT HUSENE er indbygningen afvinduet løst på en anderledes måde end den man kender fratraditionelle murstenshuse. Ydermuren i KOMFORT HUSETer forskudt i forhold til bagmuren og vinduet er monteret påindersiden af ydermuren, se Forslaget.Dette betyder, at vinduet åbner indad og er placeret i isoleringen,for at minimerer linje tabet. Samtidig resulterer deti, at det er muligt at dække de ofte meget større og bredererammer, som er karakteristiske for tyske passivhusvinduer,som er anvendt i dette hus. Udefra ligner huset det traditionellehus, hvorimod der indvendigt er et væsentligt anderledesudtryk pga. den dybe lysning og bredde eksponerede rammer.Linjetabet for denne løsning er på 0,02 W/mK, hvilket liggerlidt højere end det foretrukne i et passivhus.I mange tyske passivhuse trækker man vinduet længere tilbagei facaden og lader vinduet åbne indad. Begge dele er der meretradition for i Tyskland generelt, men det giver også mulighedfor at lade isoleringen gå indover rammen og derved forbedrelinjetabet. Dette giver imidlertid et andet arkitektonisk udtrykfor bygningen, som bevæger sig væk fra det traditionelle danskeudtryk, se Alternativ 1 og 2.Ved at trække vinduerne længere tilbage i facaden artikuleresvæggen og den udtrykkes mere som en masse, hvori der er”udgravet” huller til vinduerne. Des længere vinduerne er placerettilbage i facaden des mere understreges massen.Dette udtryk giver imidlertid associationer til arkitekturenunder varme himmelstrøg , hvor vinduerne typisk trækkes tilbagei konstruktionen for at minimere solindfaldet og dervedminimere kølebehovet, hvilket ikke stemmer helt overens medmålet i Danmark. Her er målet netop at udnytte solens varmetil opvarmning.Side 154