Kulturarvsstyrelsen og museerne 2009 - 2010 Forord

Forskning i formidling
Som et led i formidlingsplanen er der i 2010 etableret en arbejdsgruppe af museumsfolk
og forskere, som skal arrangere en seminarrække om forskning i formidling
fra 2010. Formålet er blandt andet at styrke et dansk forskningsmiljø om museumsformidling,
at styrke samarbejde mellem museer og universiteter om forskning i
museumsformidling og at styrke forholdet mellem forskning i museumsformidling
og formidlingspraksis på museer.
Verdensarv
Kronborg, Roskilde domkirke, Jelling monumenterne og kirken og Ilulissat Isfjord i
Grønland har én meget væsentlig ting til fælles: De er alle erklæret af enestående
universel værdi for menneskeheden. De mest værdifulde dele af verdens kultur- og
naturarv optages på den internationale liste, World Heritage List (på dansk Verdensarvslisten).
Verdensarvslisten udspringer af UNESCO’s Verdensarvskonvention fra 1972, som i
alt 185 lande har tilsluttet sig. På verdensplan er der 890 steder på listen, og de danske
verdensarvssteder er i fornemt selskab med bl.a. Pyramiderne, Akropolis, Taj
Mahal og Den kinesiske Mur.
Det er Kulturarvsstyrelsen, der fremlægger nye forslag for UNESCO. Danmark og
Grønland har flere forslag til steder, der på et tidspunkt kan komme på Verdensarvslisten.
De står på den såkaldt "tentative liste". Den danske tentativliste ser for
tiden sådan ud:
• 1000 års landbrug i Arktis, Sydgrønland
• Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, Grønlandsk jagtområde (kulturemne)
• Christiansfeld (kulturemne)
• Frederiksstad med Amalienborg (kulturemne)
• Molerklinter ved Limfjorden (naturemne)
• Parforce jagtsystemet i Nordsjælland (kulturlandskab)
• Stevns Klint (naturemne)
• Vadehavet (kultur- og naturemne)
• Vikingetidens Trelleborge (kulturemne)
Publikationer
Publikationerne kan rekvireres ved at henvende sig til Kulturarvsstyrelsen
• Den nationale brugerundersøgelse
• Evaluering af e-museum
• Evaluering af støttede projekter
• Digital museumsformidling – i brugerperspektiv
• Museernes læringspotentialer
• God praksis
SIDE 12
Kulturarvsstyrelsen
og museerne 2009 - 2010
Forord
Vi har i år valgt at give jer en skriftlig orientering
om nogle af de væsentligste forhold og indsatser
på museumsområdet i det forgangne år.
Kvalitetsudviklingen af museerne er i disse år
højt prioriteret fra såvel stat som kommuner.
Derfor oplever vi også et stort fokus på alle
aspekter af museernes mange opgaver.
Tiden, der er gået siden sidste årsmøde, har været
præget af mange og spændende initiativer. Jeg
håber, denne beskrivelse af Kulturarvsstyrelsens
arbejde med at understøtte museernes udvikling
giver et dækkende indblik. Alle områderne er
vigtige, men det mest centrale i år er den igangsatte
museumsudredning. Derfor bliver årsmødet også
dedikeret til at sikre fremtiden et museumsvæsen,
der honorerer de forventninger og krav, der
stilles til museerne i det 21. århundrede.
Venlig hilsen
Steen Hvass
Direktør
KULTURARVSSTYRELSEN

Indhold
� Økonomi
� Museumsudredningen
� Museernes arbejdsplaner
� Danske museer i tal
� Kvalitetsvurderinger
� Forskning
� Den arkæologiske virksomhed
� Tilsyn med fredede fortidsminder
� Kommuner og museer
� Bygningskultur 2015
� Projekter i formidlingsplanen
Den nationale brugerundersøgelse
Undersøgelse af museernes netbrugere
Centre for museumsundervisning
Samarbejde mellem museerne og undervisningssektoren
Evaluering af e-museum
Museernes centrale registrering
Forskning i formidling
� Verdensarv
� Publikationer
SIDE 2
ne giver museerne mulighed for at målrette deres udstillinger, aktiviteter og arrangementer
i forhold til deres brugere.
Undersøgelsen kortlægger, hvem museernes brugere er, brugernes tilfredshed med
museernes kerneydelser samt brugernes besøgsmønstre. Kulturarvsstyrelsen supplerer
i 2010 undersøgelsen med en ikke-brugerundersøgelse og en netbrugerundersøgelse.
Resultaterne af den nationale brugerundersøgelse præsenteres i en national
rapport og i form af individuelle rapporter til hvert af de deltagende museer.
Undersøgelse af museernes netbrugere
Kulturarvsstyrelsen iværksætter i 2010 en undersøgelse af brugerne af museernes digitale
formidling på internettet. Undersøgelsen skal gøre rede for, hvordan brugerne
benytter og oplever den digitale formidling. I forbindelse med undersøgelsen støtter
styrelsen også et Ph.d.-projekt på It-Universitetet, som blandt andet skal inddrage
og perspektivere netbrugerundersøgelsens resultater.
Centre for museumsundervisning
Der er på Kulturarvsstyrelsens initiativ oprettet to nye centre for museumsundervisning
i 2009. Det ene center dækker region Syddanmark, mens det andet dækker
region Midtjylland og region Nordjylland. Centrene har ansvar for at opbygge netværk
for museumsundervisning imellem museer og for at udvikle samarbejde mellem
museerne og uddannelsesinstitutionerne i tilknytning til netværkene.
Begge centre er i færd med at etablere sig, blandt andet med møder og seminarer for
museer og undervisningsinstitutioner. Efter aftale med og støtte fra Kulturarvsstyrelsen
udvikler Skoletjenesten på Sjælland sit netværk, så det dækker museerne på
Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. Tilsammen udgør centrene og skoletjenesten
et nationalt netværk for museumsundervisning.
Seminar om museerne og undervisningssektoren
I 2009 var Kulturarvsstyrelsen vært for et seminar, der satte fokus på at udvikle samarbejdsrelationerne
mellem museer og uddannelsesinstitutioner. Deltagerne udarbejdede
en række anbefalinger til at styrke området, så museernes mange læringsressourcer
i højere grad anvendes af skoler og ungdomsuddannelser. Anbefalingerne
indgår i den aktuelle museumsudredning.
Evaluering af e-museum
Portalen e-museum og 36 støttede digitale projekter blev evalueret i 2009. Portalen
blev evalueret af brugervenlighedsfirmaet Snitker og Co sammen med et udvalg af
portalens brugere. To forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU)
har foretaget en grundig vurdering af de 36 digitale projekter, som er udviklet med
støtte fra Undervisningsministeriet og Kulturarvsstyrelsen i 2006 og 2007. Resultaterne
danner grundlag for at gøre portalen mere brugervenlig og hæve niveauet i nye
projekter.
SIDE 11

Bygningskultur 2015
Bygningskultur 2015 består af to hovedindsatser. En indsats målrettet Danmarks
cirka 9.000 fredede bygninger og en indsats for de ca. 300.000 bevaringsværdige
bygninger og kulturmiljøer i by og på land. Projektet skal understøtte og kvalificere
ejernes, kommunernes, myndighedernes og eksperternes arbejde med bygningsarv.
Ejere af historiske huse vil få fuld klarhed over, hvilke kvaliteter deres unikke ejendomme
har, og som ligger til grund for, at de kan betegnes som enten fredede eller
bevaringsværdige. Samtidig skal ”Bygningskultur 2015” give myndighederne opdateret
viden om bygningerne og nye værktøjer til at inddrage den byggede kulturarv og
kulturmiljøer i planlægning, bevaring og tidssvarende brug.
Det koordinerede løft har et samlet budget på 78,5 mio. kr. og er dermed det største
og mest omfattende siden vedtagelsen af Bygningfredningsloven i 1918. På Finansloven
for 2010 er netop afsat godt 16 mio. kr. over fem år til håndteringen af fredede
bygninger. Oven i det beløb lægger Realdania 27 mio. kr., så håndsrækningen
udbygges til også at omfatte landets ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger.
Netop nu forbereder Kulturarvsstyrelsen en systematisk gennemgang af alle fredede
bygninger, så der bliver klarhed over, hvad der ligger til grund for fredningen. Bygningsgennemgangen
vil foregå kommunevis, og når en kommune påbegyndes, vil
Kulturarvsstyrelsen invitere det lokale museum til at deltage i gennemgangen og bidrage
med sin viden. Museerne kan kvalificere de nye fredningsbeskrivelser ved at
bidrage med korte beskrivelser om de fredede bygningers bygningshistorie.
Samtlige bygninger får et eftersyn af styrelsens arkitekter og som en service overfor
ejerne, vil disse blive tilbudt en vejledende individuel handlingsplan over, hvilke arbejder
der i en periode bør udføres på ejendommen for at fastholde eller genskabe
fredningsværdier. Gennemgangen forventes afsluttet efter fem år.
Indsatsen for de bevaringsværdige bygninger løftes i fællesskab af Realdania, Kulturarvsstyrelsen
og KL med Dansk Bygningsarv som sekretariat.
Projekter i formidlingsplanen
Den nationale brugerundersøgelse
Kulturarvsstyrelsen gennemfører for første gang en national brugerundersøgelse på
de statslige og statsanerkendte museer. Undersøgelsen finder sted i perioden 2009-
2011. Den første del af undersøgelsen blev offentliggjort den 19. april og kan findes
på Kulturarvsstyrrelsens hjemmeside.
Undersøgelsen giver museerne et værktøj til at arbejde professionelt og strategisk
med formidling baseret på systematisk indsamlet viden om brugerne. Resultater-
SIDE 10
Økonomi
I 2010 er der 8 statslige museer og 116 statsanerkendte museer.
I 2009 fik museerne
• 577 mio. kr. fra kommunerne
• 440 mio. kr. fra staten
Et § 15 museum modtog i 2010 maximalt 773.365,25 kr.
Et § 15 museum modtog i 2009 maximalt 833.856,11 kr.
Et § 15 museum modtog i 2008 maximalt 746.002 kr.
Et § 15 museum modtog i 2007 maximalt 753.021 kr.
Et § 15 museum modtog i 2006 maximalt 746.034 kr.
Det ekstraordinært høje beløb i 2009 på 833.856,11 kr. skyldtes et engangsbeløb som følge af de
nye overenskomster på arbejdsmarkedet.
Kulturarvsstyrelsen uddelte fra puljer og summer i 2009:
Elektronisk registrering af samlinger 5,1 mio. kr.
Udvikling af museernes formidling 7,1 mio. kr.
Forskning i formidling 1,1 mio. kr.
Uddannelse og kompetenceudvikling 1,7 mio. kr.
Museer og undervisning 6,1 mio. kr.
Brugerundersøgelser 1 mio. kr.
Arkæologiske undersøgelser 13,2 mio. kr.
Tilskud til konserveringscentre 12,7 mio. kr.
Rådighedssum 15,9 mio. kr.
Udviklingspulje 4,1 mio. kr.
Forbedring af bevaringsforhold 1,9 mio. kr.
I alt blev der uddelt 64,7 mio. kr.
SIDE 3

Museumsudredningen
Den 14. januar 2010 igangsatte kulturministeren et udredningsarbejde, der skal
komme med anbefalinger og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Udredningens
anbefalinger skal dels inspirere de mange aktører på området og samtidig
danne grundlag for en eventuel revision af museumsloven.
Udredningen, der i sin endelige form præsenteres primo 2011, skal gøre status over
museernes udfordringer, tegne omridset af fremtidige udviklingsmuligheder og
komme med anbefalinger til et fremtidigt museumslandskab.
Udredningsarbejdet er forankret i en arbejdsgruppe nedsat af kulturministeren. Arbejdsgruppen
består af:
• Karsten Ohrt, direktør for Statens Museums for Kunst
• Per Kristian Madsen, Nationalmuseets direktør,
• Steen Hvass, direktør i Kulturarvsstyrelsen
• Steen Kyed, afdelingschef i Kulturministeriets departement.
Der er desuden sammensat en referencegruppe på 33 medlemmer fra kommuner,
universiteter, museums- og erhvervsliv med flere. Arbejds- og referencegruppen har
holdt de første indledende møder, hvor aktuelle problemstillinger og udfordringer
for et fremtidigt museumslandskab er blevet debatteret i store træk.
Der er også afholdt og planlagt en række temamøder i 2010, i hele landet, hvor museer,
kommuner, vidensinstitutioner og andre interessenter inviteres til at deltage.
Det første temamøde om ”Museets funktion” blev afholdt den 15. april, det andet
temamøde ”Forankring og samarbejde” blev holdt den 4. maj og det sidste temamøde
inden sommerferie om ”Kvalitet og bæredygtighed” bliver afholdt den 11. juni.
I efteråret vil der blive afholdt flere temamøder. Midtvejsrapporten vil danne udgangspunkt
for temadrøftelserne i efteråret.
Efter sommerferien 2010 offentliggøres en midtvejsrapport om udredningens foreløbige
resultater. Midtvejsrapporten vil bl.a. indeholde en gennemgang af de strømninger
og tendenser, der kan udledes af forårets drøftelser i referencegruppen og på
temamøderne.
Når den endelige udredning offentliggøres i 2011, vil der blive afholdt en bred, offentlig
høring om anbefalingerne i udredningen. Det er således intentionen med udredningen,
at den er forankret i en grundig og omfattende offentlig debat blandt aktørerne
på alle niveauer i det danske museumslandskab.
SIDE 4
som blev gennemført i 2005 forud for kommunalreformen. Undersøgelsen viste, at
der er et stort potentiale i kulturarven, og at den med fordel kan inddrages i kommunernes
udvikling. Museerne i de respektive kulturarvskommuner har været involveret
i udviklingen af projekterne.
1001 fortællinger om Danmark
Kulturarvsstyrelsen lancerede den 5. maj 2010 ”1001 fortællinger om Danmark”.
Projektet formidler Danmarks historie med udgangspunkt i 1001 steder, som er
knyttet sammen på tværs af 50 tematekster om perioder og væsentlige temaer for
eksempel jernalder og industri.
Der er udviklet et website og en mobilløsning med 1001 fortællinger om Danmarks
kulturarv – bygninger, fortidsminder, monumenter, kulturmiljøer og kulturlandskaber.
I udarbejdelsen af teksterne har ca. 70 personer fra museer bidraget. Formidlingen
er primært rettet mod danske og udenlandske turister. Derfor er alle tekster blevet
oversat til engelsk. Samtlige fortællinger og tematekster er desuden speaket for
at øge brugervenligheden og oplevelsen.
Kortlægning af kommunernes bebyggelse
FBB (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger) i kommunerne er et pilotprojekt
som skal give eksempler på, hvordan man kan videreføre og udvikle anvendelsen af
SAVE-metoden. I stedet for at kortlægge hele kommuner afprøves en tematisk
kortlægning og vurdering af udvalgte bebyggelsestyper. Kulturarvsstyrelsen samarbejder
med fire kommuner:
Lolland: Herregårde Vejen: Stationsbyer
Roskilde: Landsbyer (nær hovedstaden) Thisted: Landsbyer (i yderområder)
Museerne i disse kommuner er blevet inddraget som lokalhistoriske vidensressourcer
og har haft mulighed for at bidrage til SAVE-undersøgelserne.
Danmarks Oldtid i landskabet
Projektet skal ses i forlængelse af Nationalmuseets nye oldtidsudstilling som en
formidling af den kulturarv, der hører hjemme i landskabet, og som udvider og nuancerer
vores samlede fortælling om Danmarks oldtid. En donation fra A.P. Møller
& Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har muliggjort projektets
realisering. Danmarks Oldtid i Landskabet er det første delprojekt i denne nationale
formidling af kulturarv i landet.
Formidlingen af de udvalgte lokaliteter realiseres i samarbejde med det lokale museum,
den relevante kommune, lodsejere samt andre interessenter. Det lokale museum
er en vigtig faglig partner, som opfordres til at levere tekstforslag, ideer til temaer,
nye undersøgelsesresultater, illustrationer mv. Kommunen er ligeledes en væsentlig
partner, som kan fremtidssikre de investerede ressourcer i lokaliteten gennem
aftalte plejeplaner mv.
SIDE 9

450.000.000
400.000.000
350.000.000
300.000.000
250.000.000
200.000.000
150.000.000
100.000.000
50.000.000
0
Godkendte budgetbeløb
2005 2006 2007 2008 2009
Tilsyn med fredede fortidsminder
I foråret 2009 blev det klart, at det for at sikre et stabilt og dynamisk arbejdsflow var
nødvendigt at udskifte tilsynsdatabasen. Udviklingen af den nye tilsynsapplikation
skete inden for aftalt tid, men afhængigheden af Fund og Fortidsminder betød, at
museerne ikke kunne indberette data, og målet for tilsynsåret 2009 er derfor ikke
opfyldt. I 1. halvår 2009 er der gennemført ca. 2.800 ordinære tilsyn. Ad hoc-tilsyn
er derimod gennemført i hele perioden. Der vil blive iværksat en evaluering af tilsynet,
og med udgangspunkt i denne vil der blive truffet beslutning om den videre
proces.
Kommuner og museer
I Kulturarvsstyrelsen har enheden ”Fysisk planlægning og oplevelsesøkonomi”
igangsat adskillige projekter, hvor kommuner og museer samarbejder. De følgende
projekter er eksempler på dette samarbejde.
Kulturarvskommuneprojektet
Kulturarvsstyrelsen og Realdania udpegede fire nye kulturarvskommuner 2008-10:
Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem Faaborg-
Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner), Halsnæs Kommune og Vordingborg
Kommune.
Det første kulturarvskommuneprojekt blev sat i gang i 2005 af Kulturarvsstyrelsen
og Realdania på baggrund af en undersøgelse af danskernes holdning til kulturarven,
Tilskud KUAS
Godkendte budgetter
SIDE 8
Danske Museer i tal
I 2009 gennemførte Kulturarvsstyrelsen en pilottest på ”Danske museer i tal”. Testen
forløb fint, og derfor er det besluttet at udvide konceptet til at omfatte hovedparten
af museernes arbejde, så vi fremover får en række nøgletal om museumsområdet.
Til grund for statistikken ligger en række oplysninger, som museerne i forvejen indberetter
til styrelsen samt besvarelsen af et spørgeskema, der er afprøvet på en række
udvalgte museer.
Det endelige spørgeskema udsendes til alle museer i maj 2010 og skal være indsendt
senest den 15. juni. Publikationen af de indsamlede data finder sted senere på året
på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.
”Danske museer i tal” er en del af Kulturarvsstyrelsens opfølgning på Folketingets
kulturbevaringsplan fra 2004. Planen skal sikre en god varetagelse af den danske
kulturarv, og Kulturarvsstyrelsen har siden planens vedtagelse arbejdet på at skabe
et samlet overblik over museernes virksomhed.
Museernes arbejdsplaner
Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en ny skabelon til indberetning af museernes 4årige
arbejdsplaner i samarbejde med en række museer, og konceptet har været drøftet
på rådsmøderne og i ODM. Hensigten har været at opdatere den tidligere skabelon
fra 1982.
Spørgsmålene i arbejdsplanerne lægger op til, at museerne i arbejdsplanerne forholder
sig overordnet strategisk til museets virke og medtænker museets vision i de
fremadrettede planer. Desuden vil planerne omfatte museumsarbejdets 5 søjler:
Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Kulturarvsstyrelsen opfordrer
museerne til at udfolde arbejdsplanen i egne, interne handle- og tidsplaner.
Skabelonen skal udfyldes direkte på styrelsens hjemmeside. Dato for indberetning af
arbejdsplanerne er 15. december 2010. Dermed er arbejdsplanerne forskudt et år til
at omfatte perioden 2011-14. Denne forskydning skal ses på baggrund af de nye bestyrelser,
der dermed vil få mulighed for at kende museets arbejdsfelt, før arbejdsplanerne
godkendes.
Skemaerne kan downloades fra Kulturarvsstyrelsens hjemmeside ultimo maj.
SIDE 5

Kvalitetsvurderinger
Kulturarvsstyrelsen gennemfører løbende kvalitetsvurderinger af museerne. Kvalitetsvurderingerne
er led i tilsyn med og rådgivning af museerne.
Kvalitetsvurderingerne giver tillige mulighed for at orientere museernes hovedtilskudsydere
om museernes virksomhed.
Følgende museer blev kvalitetsvurderet i 2009
• Holstebro Museum
• Horsens Museum
• Kalundborg Museum
• Københavns Bymuseum
• Museerne i Fredericia
• Museet for Thy og Vester Hanherred
• Nordjyllands Historiske Museum
• Næstved Museum
• Roskilde Museum
• Museet for Samtidskunst
• Skagens Museum
I efteråret 2010 vil der blive gennemført 10 kvalitetsvurderinger på udvalgte museer.
Kvalitetsvurderingerne vil blive gennemført på baggrund af nye skemaer, som er
opdelt i moduler. Museerne skal derfor ikke længere udfylde et kvalitetsvurderingsskema,
men skal forholde sig til de moduler i skemaet, der er relevante for museet.
Museerne vil blive udvalgt blandt andet på baggrund af ”Danske Museer i tal”, og
de udvalgte museer vil blive informeret i juni.
Forskning
Med Kulturministeriets forskningsstrategi er der sat fokus på spørgsmålet om, hvorledes
vi kan styrke forskningen på de statsanerkendte museer. I den forbindelse har
kulturministeren afsat 3 mio. kr. til at fremme processen. Beløbet vil primært blive
anvendt til implementering af et digitalt forskningsregistreringssystem PURE (PUblication
and Research Platform).
PURE er et nyttigt og effektivt redskab til synliggørelse og vidensdeling af forskningsresultater
på en samlet platform, som alle museer vil kunne tilgå. I dag bliver
IT-systemet PURE benyttet på de fleste universiteter.
Kulturarvsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at udarbejde en strategi for, hvordan
PURE skal implementeres.
Museernes centrale registrering
Kulturarvsstyrelsen understøtter, at museerne opfylder den indberetningspligt til de
centrale kulturarvsregistre, som loven foreskriver. Museerne arbejder målrettet på at
SIDE 6
indberette. Det kan bl.a. ses ud fra, hvor mange værker og genstande, der i årets løb
er blevet indberettet. Antallet af værker i Kunstindeks Danmark er steget fra godt
83.000 ved begyndelsen af 2009 til 96.000 ved udgangen af året. Tilsvarende steg
tallet af genstande i Museernes Samlinger fra 700.000 til godt 1,1 mio. ved årets slutning.
Der er dog et stykke vej endnu, og hvert enkelt museum har afleveret en plan for
hvordan - og ikke mindst hvornår - de vil indhente deres indberetningsefterslæb.
Den arkæologiske virksomhed
Den faldende tendens i antallet af arkæologiske undersøgelser, der kunne spores i
perioden 2007-2008, blev yderligere forstærket i 2009. Faldet i undersøgelser må tilskrives
den generelle nedgang i bygge- og anlægsbranchen. Med udgangspunkt i tallene
for de første fire måneder af 2010 vurderes nedgangen at blive endnu mere
markant for indeværende år.
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Godkendte undersøgelser (antal)
2005 2006 2007 2008 2009
Udviklingen i godkendte budgetbeløb viser en kraftig stigning frem til 2007. Stigningen
i beløbene fra 2006 til 2007 på i alt 49 % skyldes delvist, at de arkæologiske
undersøgelser fra dette år blev momsbelagt. Årsagen til, at faldet i antallet af godkendte
undersøgelser i 2009 ikke umiddelbart modsvares af et tilsvarende fald i
godkendte budgetbeløb, er forårsaget af to meget store udgravninger på hhv. ca. 75
mio. og ca. 30 mio.
Egtl. undersøgelser
Forundersøgelser
SIDE 7