Interview <strong>med</strong>Claus Xavier NielsenAf Frederik Mellentin, projekt<strong>med</strong>arbejder i HovedHuset– <strong>med</strong>lem i HovedHusetClaus har været <strong>med</strong>lem i HovedHusetsiden marts 2006. Claus fik enblødning i hjernen i 2001 og har somfølge heraf en halvsidig lammelse ogafasi.Fortæl lidt om dit liv inden hjerneskadenJeg var ansat som køkkenchef påSkjoldenæsholm gods igennem ni år.Seks måneder inden min blødning, varjeg skiftet til en stilling som butikscheffor en dagligvarekæde. I løbet af de seksmåneder nåede jeg at starte tre nye butikkerop. Generelt har jeg levet <strong>med</strong> ethøjt stressniveau, men i denne periodevar det endnu mere udtalt end normalt.Jeg har været gift og levet sammen<strong>med</strong> en mand igennem 17 år. Vi blevskilt i år 2000. Min ex-mand har væreten fantastisk støtte for mig igennem mitsygdomsforløb. I det hele taget har mitnærmeste netværk virkelig trådt i karakter,da jeg havde mest brug for det.Fortæl lidt om dit liv efter hjerneskadenJeg har måttet erkende, at jeg ikke hartilnærmelsesvis det samme overskudsom tidligere. Da jeg på grund af minafasi bruger rigtig mange ressourcer på”bare” at tale, har jeg også brug for afog til at trække mig lidt tilbage og værealene.Min hverdag er nu struktureret sådan,at jeg går til sprogundervisning på CSVén gang ugentligt, går til fysioterapi tregange ugentligt og kommer i HovedHusettre gange ugentligt.Jeg er stadig et socialt menneske ognyder at gå på caféer og udstillinger<strong>med</strong> mine venner. Samtidig er jeg megetfokuseret på ikke at stresse mig selv, dajeg efterhånden har lært, at jeg blivermeget hurtigere træt og har et væsentligtstørre behov for hvile end tidligere.Hvordan kom du i kontakt<strong>med</strong> HovedHuset?Jeg søgte på nettet for at se, hvad dervar af tilbud for hjerneskadede, ogHovedHusets tilbud lød til at passe miggodt. Specielt tiltalte det mig, at jeg selvkunne være <strong>med</strong> til at skabe min egenhverdag og ikke skulle indpasses i en faststruktur. Via min sproglærer på CSVkom jeg i kontakt <strong>med</strong> Torben Pehrssonfra Handicapidrættens Videnscenter,og sammen tog vi til en samtale i HovedHuset.Efter en samtale <strong>med</strong> Anne-Sofie (projekt<strong>med</strong>arbejder, red.) og Lise(jobkonsulent, red.) startede jeg som etaf de første <strong>med</strong>lemmer i marts 2006.Hvad er dine op<strong>gaver</strong> i HovedHuset?Jeg deltager i de praktiske op<strong>gaver</strong> pålige fod <strong>med</strong> de andre <strong>med</strong>lemmer. Inogle af de praktiske op<strong>gaver</strong> skal dertages hensyn til min lammelse, men detfungerer godt. Alle er meget hjælpsommeoverfor hinanden!Desuden er jeg <strong>med</strong> i den gruppe, derlaver informationsmateriale om Hoved-Huset. Og så er jeg begyndt at holde endel foredrag de sidste måneder. Foredrageneeller fortællingerne, som jegkalder det er noget der virkelig tændermig, og jeg håber at kunne udbredemine fortællinger fremover.Hvorfor er det så vigtigt for dig atunderstrege, at du giver fortællingerog ikke holder foredrag?Jeg kan lide at fortælle min historie ifabellignende vendinger. Det gør, atpublikum lytter mere intenst. For miger fortællinger mere nærværende endforedrag.Hvor har du indtil nugivet fortællinger?Sammen <strong>med</strong> Anne-Sofie og to andre<strong>med</strong>lemmer i HovedHuset har jeg givetmin fortælling til CVU i forbindelse <strong>med</strong>et efteruddannelsesforløb for behandlereog lærere i Københavns amt.Og sammen <strong>med</strong> Frederik (projekt<strong>med</strong>arbejder,red.) har jeg været på Kurhusto gange og talt for henholdsvis Kurhus’klienter samt til et pårørendekursus.Desuden har vi været på Ergoterapeutskolen,hvor vi talte for ca. 50 ergoterapeutstuderendesom en indledningtil et kursus om neurorehabilitering.Her skulle jeg tale i mikrofon og stå opi 30 minutter, hvad der i sig selv var en4
Claus træner sin fortælling for HovedHusets andre <strong>med</strong>lemmer.udfordring. Det gik rigtig godt, og detføltes som en sejr at gøre det.Desuden har jeg givet min fortællingfor mindre grupper, som har været påbesøg i HovedHuset.Er du ikke nervøs, når du står foranen forsamling?I starten, da jeg skulle stå foran en forsamlingog give min fortælling, rystedejeg som et espeløv, men efterhånden erjeg blevet mere fortrolig <strong>med</strong> at ”værepå”. Jeg tror, det betyder rigtig meget,at jeg ikke er nervøs for at lave fejl, ogdet fornemmer jeg giver en bedre stemningblandt publikum.Har din tid i HovedHuset haft indflydelsepå dit sprog?HovedHuset emmer af tale, og da jegikke er bange for at kvaje mig, får jegtrænet rigtig meget i HovedHuset. Jegoplever selv, at mit sprog hele tidenbliver bedre, og det er også den feedback,jeg får i HovedHuset.Hvad er dit mål <strong>med</strong> fortællingerne?Frederik og jeg er <strong>alle</strong>rede blevet bookettil at komme på Kurhus igennem hele2007, både til pårørendekurser, klientaftenerog som noget nyt også til en<strong>med</strong>arbejderdag. Desuden skal vi påergoterapeutskolen igen i foråret, nårde starter et nyt kursus om neurorehablitering.Mit håb er, at jeg kan udbrede minefortællinger til andre steder i løbet af dekommende måneder. Jeg vil gerne givemin fortælling til andre hjerneskadede,til pårørende og til behandlere.I HovedHuset arbejder vi <strong>med</strong> begrebet”meningsfuld beskæftigelse”. Og formig er det meningsfuld beskæftigelse,at give mine erfaringer videre gennemmine fortællinger.5