2005 - Hjerneskadeforeningen

Jesper Mogensen, Leder af the Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) ved Københavns Universitet ogDirektør for Research Centre for Brain Injury Rehabilitation (ReCBIR)På vej mod en styrkelse af den tværfaglige forskningi hjerneskaderehabilitering – oprettelsen af ReCBIR(Research Centre for Brain Injury Rehabilitation)I efteråret 2003 blev der oprettet en nyinternational forskningsorganisation indenfor hjerneskaderehabiliteringsområdet.Denne organisation har sit hovedsædeog primære aktiviteter i Danmark,men rummer også afdelinger i en rækkeandre (primært europæiske) lande. Organisationensnavn er Research Centrefor Brain Injury Rehabilitation (Forskningscenterfor Hjerneskaderehabilitering),og normalt benyttes forkortelsenReCBIR. Men hvorfor oprette en nyforskningsorganisation inden for detteområde? Fandtes der ikke allerede føroprettelsen af ReCBIR et tilstrækkeligtantal danske og internationale forskningsstrukturerpå feltet?I Danmark såvel som i resten af verdenudføres der inden for en række forskelligevidenskabsområder, lægevidenskab,psykologi, biokemi og biologi for blotat nævne nogle få, en omfattendeforskning. Dennes fælles formål er atmindske det oprindelige omfang samtkonsekvenser af hjerneskader og derudoverøge kvaliteten af den efterfølgenderehabiliteringsproces. En sådan forskningrummer bl.a. grundforskning, vedhvilken man f.eks. belyser nogle af debasale biokemiske processer, som spillerafgørende roller i forbindelse med hjerneskadensopståen, eller i dyremodellerundersøger de neurale og kognitive(”psykologiske”) mekanismer, som muliggøren funktionel genopretning – altsåreduktion eller fjernelse af symptomer– og rehabilitering efter en hjerneskade.Den rummer også forskning på et mereklinisk plan, ved hvilken man f.eks. hospatientgrupper afprøver og vurderernye behandlingsformer – eksempelvisvurderer virkningen af diverse formerfor sansemæssig og motorisk stimulation,effekten af bestemte neuropsykologiskegenoptræningsmetoder ellerafprøver nye medicineringsformer, somkan begrænse hjerneskadens omfangog/eller fremme den senere genoptræningsproces.Alle forskningens dimensionerer af væsentlig betydning. Ingenaf dem kan udelades, og hver for sig harde allerede på mange områder bidragettil væsentlige fremskridt for denhjerneskadede patient og vedkommendesnærmeste (samt for samfundet i alalmindelighed – herunder ikke mindstsamfundsøkonomien).Men på baggrund af dette i princippetpositive billede af en såvel nationalsom global forskningsindsats, der pegerfrem imod en bedre fremtid indenfor hjerneskadeområdet, melder sigspørgsmålet om, hvorvidt denne indsatsikke kunne gøres endnu bedre? Om derikke i den nuværende forskningsstrukturfindes begrænsninger, som, hvis de blevafhjulpet, kunne muliggøre et hurtigereog bedre fremskridt inden for et såvelmenneskeligt som samfundsmæssigt såafgørende område?God forskning udføres altid inden for etglobalt net af samarbejde, som minimaltbestår i, at den enkelte forsker henterinspiration og baggrundsviden i helesit områdes videnskabelige litteratur(samt oftest også gennem personligekontakter til andre forskere) og løbendelægger sine resultater ud til den samledevidenskabelige verden i form af nyepublikationer. Uden denne konstanteudveksling af viden og ideer ville selvden bedste forskningsindsats kun formåat bidrage langt mere marginalt ogsjældent med samme originalitet, somdet i dag er tilfældet. Dette net af samarbejdeog inspiration er imidlertid forde fleste af hjerneskadeområdets delebegrænset til en kontakt mellem grupper,der arbejder med næsten identiskeforskningsområder og arbejdsmetoder.Således vil biokemisk arbejdende laboratoriertypisk have en intensiv kontakttil andre biokemiske forskningsenheder,men kun en langt mere begrænset (hvisoverhovedet eksisterende) samarbejdsfladetil f.eks. klinisk arbejdendeneuropsykologer. Hvor landegrænserefterhånden kun spiller en minimal rollesom barrierer for forskningssamarbejde,er faggrænser til gengæld fortsat en tiltider næsten uoverstigelig barriere.Det er med udgangspunkt i netop disseproblemer og i en tiltro til, at en højeregrad af tværfaglig kontakt og forskningssamarbejdevil gavne alle inden forhjerneskaderehabiliteringsområdet, atReCBIR er blevet oprettet.Aktuelt udgøres ReCBIRs danske afdelingeraf fire enheder (samt associeredeenkeltforskere). På det grundforskningsmæssigeområde er disse afdelingerthe Unit for Cognitive Neuroscience(UCN) på Københavns Universitet(UCN er en grundforskningsenhedspecialiseret i dyremodelbaseret hjerneforskninginkluderende funktionelle undersøgelser)og NeuroanæstesiologiskForskningsenhed på Rigshospitalet ogKøbenhavns Universitet (denne afdelingarbejder med grundforskning inden for∆15