Kennedy Arkaden - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

KennedyArkaden- HovedrapportAALBORG UNIVERSITETDet Teknisk-Naturvidenskablige FakultetByggeri & AnlægB6-Rapport, gruppe C103Maj 2004

stc0

Det Teknisk-Naturvidenskabelige FakultetAalborg UniversitetTEMATITELProjektering og udførelse af byggeoganlægskonstruktionerKennedy ArkadenPROJEKTPERIODEB62. februar - 19. maj, 2004PROJEKTGRUPPEC103GRUPPEMEDLEMMERBrian Jensen AagaardPeter FolkmarTina Nygaard JensenRikke Frejo JørgensenKenneth KnudsenIb NielsenMorten Wortzier NielsenVEJLEDEREWilly LundStaffan SvenssonWilly OlsenANTAL EKSEMPLARER 11HOVEDRAPPORT SIDEANTAL 139SYNOPSISRapporten tager udgangspunkt i udleveredetegninger af Kennedy Arkaden. Ud fra disse erder foretaget en vurdering af bygningens samlederumlige stabilitet, hvorefter en udvalgt delaf bygningen er udformet som en selvbærendekonstruktion. For denne del af KennedyArkaden er der ligeledes redegjort for denrumlige stabilitet ved nedregning af laster tilfundament. For at dokumentere at lasternekan føres til fundamentet, er der detailprojekteretudvalgte konstruktionselementer ogsamlinger. Yderligere er der for et udvalgtelement foretaget en brandteknisk dimensionering.Der er ved etablering af kælderensbyggegruben projekteret et grundvandssænkningsanlægog dimensioneret skråningsanlæg,spunsvægge og et pæleværk under en væg ien af Kennedy Arkadens stabiliserende kerner.Af anlægstekniske opgaver er der foretageten byggepladsindretning bl.a. omhandlendeplacering af depoter og byggekraner.Der er udført beregninger på omfanget afjordarbejdet ved etableringen af byggegruben,og materiale- og tidsforbrug ved støbningaf kælder og montage af tårnet. Ydermereer der lavet en tids- og bemandingsplan foropførelsen af den udvalgte Kennedy Arkadensamt en tilbudskalkulation for udvalgte dele afbyggeriet.BILAGRAPPORT SIDEANTAL 264TOTAL SIDEANTAL 403

ForordDenne rapport er udarbejdet af projektgruppe C103 på 6. semester ved Aalborg UniversitetsTeknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Temaet for projektperioden er "Projekteringog udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner". I rapporten behandles der tre overordnedefagområder, som til sammen udgør temaet for projektperioden.Fagområderne og vægtningen af disse er følgende.• Konstruktion - 35%• Fundering - 35%• Anlægsteknik - 30%For at lette overskueligheden er hovedrapporten inddelt i følgende overordnede dele.• Indledning• Konstruktion• Fundering• Anlægsteknik• KonklusionDerudover er der vedlagt en bilagsrapport til dokumentation for dimensioneringen samt entegningsmappe, og der er udarbejdet en hjemmeside for at fremme brugen af IT i byggeprocessen.Siden indeholder relevant projektmateriale og dokumentation for kurset Informationsteknologii byggeprocessen. Hjemmesiden findes på adressen:http://it.bt.aau.dk/it/education/sem6_2004/projects/group_c103/——————————————Brian Jensen Aagaard——————————————Peter Folkmar——————————————Tina Nygaard Jensen——————————————Rikke Frejo Jørgensen——————————————Kenneth Knudsen——————————————Ib Nielsen——————————————Morten Wortzier Nielsen

LæsevejledningHovedrapporten indeholder forudsætninger og resultater af beregninger, mens beregningermed dertil hørende teori er placeret i bilagsrapporten. Der er desuden vedlagt en tegningsmappeindeholdende tekniske tegninger, geotekniske rapport og rammejournal, der er henvisttil i rapporten. Ydermere er der i tegningsmappen vedlagt en cd-rom med dokumentationfor beregninger, der ikke er medtaget i bilagsrapporten.Kildehenvisninger til litteratur foregår ved Harvard metoden, hvor efternavn og årstal forudgivelsen er angivet, [Efternavn, Årstal]. Kildehenvisninger til internetsider er angivet medudbyder og årstal. Litteraturlisten er placeret bagest i hovedrapporten.Figurer og tabeller er angivet ved kapitel og fortløbende nummer, og tekniske tegningerangives ved fagområdets forbogstav og fortløbende nummer.

Indholdsfortegnelse1 Indledning 11.1 Bygningsbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Analyse af stabilitet 112.1 Stabiliserende kerner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112.1.1 Lodrette laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122.1.2 Vandrette laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142.1.3 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162.2 Stabiliserende vægge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162.2.1 Lodrette laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172.2.2 Vandrette laster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172.2.3 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182.3 Samlet vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Skitseprojektering 213.1 Valg af stabilitetsprincip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213.2 Placering af dækelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Robusthed 294.1 Baggrund for krav om robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294.2 Utilsigtede påvirkninger og defekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304.3 Forøget robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304.4 Ulykkeslast og robusthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304.5 Konkrete situationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 314.5.1 Robusthed gennem fuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 Stabiliserende vægelement 356 Samlinger mellem betonelementer 376.1 Fuge mellem to vægelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 376.2 Etagekryds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

INDHOLDSFORTEGNELSE7 Dækarmering 397.1 Armering i længdefuge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397.2 Randarmering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407.3 Hjørnearmering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418 Spændbeton 438.1 Materialedata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 448.2 Førspændt betonbjælke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 448.3 Efterspændt betonbjælke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 459 Brandsikring 499.1 Brandsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 499.2 Brandteknisk dimensionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5010 Geologisk oversigt 5510.1 Aflejringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5511 Behandling af geoteknisk rapport 5711.1 Boringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5711.2 Lagfølge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5811.3 Forudsætninger og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5911.3.1 Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5911.3.2 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5911.4 Prøvepumpning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6011.5 Funderingsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6212 Opbygning af kælder 6513 Grundvandssænkning 6913.1 Løftning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6913.2 Byggegrube . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7113.3 Metode til grundvandssænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7113.3.1 Sugespidsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7213.3.2 Filterboring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7413.3.3 Valg af grundvandssænkningsmetode . . . . . . . . . . . . . . . . 7413.4 Sikringsanlæg og tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7413.5 Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7513.6 Mindste sænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7513.6.1 Resultat og vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

INDHOLDSFORTEGNELSE13.7 Defekte sugespidser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7613.7.1 Resultat og vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7613.8 Lavpunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7713.8.1 Resultat og vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7713.9 Jyllandsgade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7713.9.1 Resultat og vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7813.10Lokal sænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7913.10.1 Forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7913.10.2 Mindste sænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8013.10.3 Defekt sugespids . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8013.10.4 Lavpunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8113.11Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8114 Byggegrube 8314.1 Beskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8314.2 Skråningsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8414.3 Sydvendt spunsvæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8514.4 Østvendt spunsvæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8815 Pælefundering 9316 Organisering af byggeprocessen 9916.1 Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9916.2 Aftalegrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10016.3 Indhentning af tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10117 Byggepladsens indretning 10317.1 Forudsætning for byggepladsindretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10417.2 Indhegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10517.3 Byggepladsens kørselsarealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10517.4 Lagerplads og arbejdssteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10617.5 Skurby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10717.6 Byggekraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10817.7 Forsyninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11117.8 Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11217.9 Tilbudskalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

INDHOLDSFORTEGNELSE18 Jordarbejde 11318.1 Udførelse af byggegrube . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11418.2 Grundvandssænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11418.3 Skråninger og spunsvægge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11618.4 Jordarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11718.5 Byggemodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11818.6 Tilbudskalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11919 Opførelse af kælder 12119.1 Materialeforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12219.1.1 Forskalling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12219.1.2 Armering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12219.1.3 Beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12419.1.4 Drænmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12419.2 Opførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12419.3 Tilbudskalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12720 Montagearbejde 12920.1 Logistisk planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12920.2 Transport af betonelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13020.3 Modtagekontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13120.4 Afstivningsteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13120.5 Montagetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13220.6 Tilbudskalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13221 Økonomi og planlægning 13321.1 Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13321.2 Planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13322 Konklusion 135Litteraturliste 137

Del IIndledning

stc0

Kapitel 1IndledningI december 2001 underskrev Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning og Nordjyllands Trafikselskaben kontrakt, der gjorde Aalborg til en del af det internationale projekt VIVALDI, somer en forkortelse for VIsionary & Vibrant Actions through Local transport DemonstrationInitiatives. Projektets formål er at gøre den kollektive trafik til et mere realistisk alternativ tilprivatbilen i byerne. Dette skal ske ved bl.a. at forbedre den kollektive trafik ved introduktionaf nye typer køretøjer (metrobusser og nærbane) og bedre information til de rejsende.[Aalborg Kommune, 2002]Samtidigt havde det i en del år været et ønske fra kommunens side at renovere de eksisterendebygninger ved godsterminalen, som ligger umiddelbart syd-øst for Aalborg Banegård.Området med de eksisterende bygninger fremgår af figur 1.1.Figur 1.1: Området med eksisterende godsterminal1

KAPITEL 1. INDLEDNINGDe eksisterende bygninger var vurderet nedslidte og skæmmende for området omkring JohnF. Kennedys Plads, som ligger umiddelbart overfor banegården [Aalborg Byråd, 2001]. Ikraft af busterminalens placering nær ved banegården udgjorde området allerede et vigtigtknudepunkt for den kollektive trafik, og det blev derfor vedtaget, at VIVALDI-projektetbl.a. skulle føres ud i livet i form af opførelse af en ny regional- og bybusterminal på deteksisterende busterminalområde. Den nye terminal skal i modsætning til den eksisterendeogså udgøre et knudepunkt for bybustrafikken for at skabe størst mulig nærhed mellemtog, regional- og bybusser [Aalborg Kommune, 2001]. Kommunen har derfor udarbejdet etbyggeprojekt med TK-Development som bygherre. Dette byggeprojekt omfatter et centerindeholdende biograf, en dagligvarebutik, specialbutikker, ventefaciliteter for buspassagere,kontorer samt parkeringshus, og pga. placeringen blev det valgt at kalde det for "KennedyArkaden" [Aalborg Kommune, 2001]. En principskitse af det nye terminalområde ses påfigur 1.2.Figur 1.2: Principskitse af det nye terminalområde [Aalborg Kommune, 2003]Da området nu skal udgøre et knudepunkt for den kollektive trafik og pga. den øgedemængde trafik, som faciliteterne i centeret vil generere, øges trafikbelastningen i områdetomkring Jyllandsgade. Problemet med den kollektive trafik afhjælpes ved at skabe forbindelsetil Østre Allé Broen i form af en rampe fra området omkring centeret jf. 1.2. Rampenbevirker, at den regionale kollektive trafik føres ud af byen uden at skulle føres gennemmidtbyen. Områdets parkeringsfaciliteter er en integreret del af centeret, så selve bygningenforbindes til Østre Allé Broen med en bro. Dette bevirker, at biltrafikken kan ledes direktetil Kennedy Arkaden og uden om midtbyen. Både rampen og broen kan ses på figur 1.2.Formålet med at placere en dagligvarebutik i nærheden af knudepunktet for den kollektivetrafik er at fremme anvendelsen af denne trafikform i forbindelse med dagligvareindkøb.Dette vil bevirke, at den kollektive trafiks evne til at konkurrere med privatbilen øges.De øvrige faciliteter i Kennedy Arkaden er placeret med henblik på at skabe gåafstandmellem servicefunktioner og kulturattraktioner eksempelvis Aalborg Kongres- og Kulturcenter.[Aalborg Kommune, 2001]2

1.1. BYGNINGSBESKRIVELSEEn af Arkadens funktioner at danne en ordentlig afslutning på den sydlige del af John F.Kennedys Plads. Derfor prioriteres det arkitektoniske udtryk højt, og det er blevet besluttetat facaderne, specielt i stueetagen, skal udføres i transparente butiksfacader. Den resterendedel af facaderne skal udføres i tegl eller beton. Et billede af den nord- og vestvendte facadeses på figur 1.3.Figur 1.3: Fotomontage af Kennedy Arkaden set fra Aalborg Banegård [Aalborg Kommune, 2003]1.1 BygningsbeskrivelseI dette afsnit beskrives bygningen og dens indretning mere detaljeret. Kennedy Arkadenudføres som en bygning i flere niveauer på hhv. tre, seks og otte etager samt en kælder.Bygningens ydre dimensioner er 96,8 × 87,8m med en højde ved 3. etager på 12,3m, 6.etager på 22,3m og ved 8. etager på 29,0m. Bygningens samlede etageareal er ca. 35000m 2 .På stueetagen, der ses på figur 1.4, er de serviceprægede lejemål placeret. Det drejer sigom mindre butikker, restaurationer og en dagligvarebutik. Adgangen til disse sikres ved tocentralt beliggende centergader.3

KAPITEL 1. INDLEDNINGFigur 1.4: Oversigt over Kennedy Arkadens stueetage.I den sydvestlige del er der indrettet ventefaciliteter for buspassagerer. I forbindelse meddagligvarebutikken, som er placeret i den sydøstlige del af Kennedy Arkaden, er der opretteten varekælder med tilhørende varegård. Varekælderen kan ses på figur 1.5.Figur 1.5: Oversigt over Kennedy Arkadens kælderetage4

1.1. BYGNINGSBESKRIVELSENordisk Film Biografer har indrettet sig med ti biografsale placeret i den nordlige del afbygningen, jf. figur 1.6 og 1.7. De ni af salene dækker to etageplaner, hhv. 1. og 2. etage,mens den store premierebiograf strækker sig fra stuen til 2. etage. Biografen udgør godt4000m 2 og har en samlet kapacitet på 1500 sæder. Imellem biografen og parkeringshusetskabes på 1. etages niveau, jf. figur 1.6, et gårdhavemiljø.Figur 1.6: Oversigt over Kennedy Arkadens 1. etage.Figur 1.7: Oversigt over Kennedy Arkadens 2. etage.5

KAPITEL 1. INDLEDNINGParkeringsfaciliteterne er sikret ved et indbygget parkeringshus, der er placeret i den sydligedel af bygningen, jf. figur 1.6 - 1.8. P-huset har en kapacitet på ca. 390 pladser. Parkeringsdækkeneer placeret på 1. og 2. etage samt en åben tagetage på 3. etages niveau. Dækkeneforbindes indbyrdes med ramper. Adgangen til P-huset etableres med en bro mellem ØstreAllé Broen og 2. etage, jf. figur 1.2. I forbindelse med denne bro opføres der, ligeledes fraØstre Allé Broen, yderligere to ramper ned til busterminalen, der er placeret ved KennedyArkadens sydlige side.På de resterende etager indrettes kontorarealer, som udgør ca. 13.000m 2 af det samledeetageareal. Disse er primært placeret på 3. til 5. etage og udformes som tre fløje, imellemhvilke, der udføres en taghave og parkeringsdæk.Lejemålsinddelingerne er ens på de tre etager, der kan ses på figurerne 1.8, 1.9 og 1.10.Blandt lejerne af disse lokaler er Aalborg Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning samtNordjyllands Trafikselskabs driftskontor.Figur 1.8: Oversigt over Kennedy Arkadens 3. etage.6

1.1. BYGNINGSBESKRIVELSEFigur 1.9: Oversigt over Kennedy Arkadens 4. etage.Figur 1.10: Oversigt over Kennedy Arkadens 5. etage.7

KAPITEL 1. INDLEDNINGI det nordvestlige hjørne ud mod Aalborg Banegård opføres yderligere to etager med kontorarealer,jf. figur 1.11 og 1.12, hvorved der skabes en tårnstruktur.Figur 1.11: Oversigt over Kennedy Arkadens 6. etage.Figur 1.12: Oversigt over Kennedy Arkadens 7. etage.8

Del IIKonstruktion

stc0

1.1. BYGNINGSBESKRIVELSEIndledningDenne del af rapporten omhandler projektering af en udvalgt del af Kennedy Arkadenssamlede konstruktion. Der foretages en vurdering af Kennedy Arkadens samlede stabilitet,hvorefter der redegøres for den rumlige stabilitet for den selvbærende del af Kennedy Arkaden.I denne redegørelse foretages en nedregning af de vandrette laster til fundamentet forhele den udvalgte bygning og en nedregning af de lodrette kræfter i tårnet. Robusthedenbehandles kort, og der detailprojekteres udvalgte konstruktionselementer og samlinger, somindgår i den samlede stabilitet. Af primære konstruktionsdele, som koncentrerer kræfternetil fundamenterne, dimensioneres et vægelement i en stabiliserende kerner. Af de sekundærekonstruktionselementer dimensioneres en spændbetonbjælke, både udført som før- og efterspændt.Herudover detailprojekteres to samlinger til overførsel af kræfter mellem to vægelementersamt længde- og randarmering i et dækelement. Endvidere sikres den forudsatte rumligestablilitet ved dimensionering af randarmeringen omkring dækelementerne og hjørnearmeringenved dækskivernes hjørner. Slutteligt foretages en brandteknisk dimensioneringaf et slapt armeret dækelement.9

10KAPITEL 1. INDLEDNING

Kapitel 2Analyse af stabilitetDette kapitel indeholder en analyse af den rumlige stabilitet af Kennedy Arkaden, dvs. hvorledeslasterne føres til fundamenterne. I analysen er det valgt at opfatte bygningen som enhelhed, og stabiliteten opnås derfor ved et sammenspil mellem de enkelte bygningsdele.Stabiliteten kan principielt opnås på to måder, hvor det i det første tilfælde primært er stabiliserendekerner, der optager lasterne, og i det andet tilfælde optages de af stabiliserendevægge. I det følgende beskrives og vurderes disse to principper, og herefter foretages envægtning af hvilket princip, der er mest hensigtsmæssigt for Kennedy Arkaden.2.1 Stabiliserende kernerNår kræfterne primært optages af stabiliserende kerner anvendes trappe- og elevatorskakter.For at skabe symmetri i bygningen er det undladt at medtage alle skakter, og en principskitseaf bygningen ses på figur 2.1.Figur 2.1: Principskitse af Kennedy Arkaden, når lasterne primært optages af stabiliserende kerner11

KAPITEL 2. ANALYSE AF STABILITETDe fremhævede firkanter på figur 2.1 symboliserer de valgte trappe- og elevatorskakter. Idet følgende redegøres for, hvorledes de forskellige lasttyper føres til kernerne og hereftertil fundamenterne.2.1.1 Lodrette lasterI dette afsnit beskrives hvorledes de lodrette laster føres til fundamenterne. Dette foregårefter samme princip overalt i bygningen, og det er derfor valgt at beskrive dette ved betragtningaf et etagedæk, hvorpå der virker en nyttelast.De lodrette laster, egen- og nyttelast, optages ved pladevirkning i etagedækket og fordeles tildettes understøtninger. De enkelte dækelementer understøttes kun ved enderne, og afhængigtaf hvilket etagedæk, der betragtes, er understøtningerne enten en stabiliserende kerne ogen bærende væg, en bærende væg ved begge elementets ender eller en konsolbjælke medunderstøttende søjle. På figur 2.2 ses et udsnit af et etagedæk i den nordlige fløj på 3. etageved den midterste kerne, hvor dækkets bæreretning fremgår.Figur 2.2: Udsnit af etagedæk i den nordlige fløjDækkets bæreretning bevirker, at en del af dækket mod nord understøttes af kernen og modsyd af en bærende ydervæg. På figur 2.2 er denne del fremhævet i forhold til den resterendedel af dækket, og kernen samt den bærende væg er markeret med sort. Etagedækket hviler påvæggen, og ved kernen fastgøres dækket i væggen ved indstøbning af bøjler. En principskitseaf denne samlinger ses på figur 2.3.12

2.1. STABILISERENDE KERNERFigur 2.3: Skitse af samling mellem dækelement og stabiliserende kerne i dækelementets længderetningDen indstøbte bøjlearmering, som ses på figur 2.3, placeres i fugerne mellem dækelementerne.Denne placering er nødvendig, da det ved fabrikationen af forspændte dækelementerikke er muligt at indstøbe bøjlearmeringen i selve elementet.Understøtningsforholdene betyder, at begge dækender er simpelt understøttet, men af hensyntil de vandrette laster, hvilket uddybes senere, regnes dækket fast simpelt understøttetved kernen og bevægelig simpel ved væggen. Det statiske system ser derfor ud, som detfremgår af figur 2.4.Figur 2.4: Statisk system for etagedækDækkets analogi med en simpelt understøttet bjælke fremgår af figur 2.4, og kræfterne fordelessåledes, at den ene halvdel optages af kernen og den anden af den bærende væg. Herefterføres kræfterne til fundamentet ved skivevirkning i både kernen og den bærende væg.Den resterende del af dækket understøttes i begge ender af bærende ydervægge, og kræfternefordeles også i dette tilfælde ligeligt mellem understøtningerne og føres herefter til fundamenterneved skivevirkning i væggene. Det skal dog bemærkes, at store dele af ydervæggeneudgøres af vinduespartier, hvorfor der anvendes søjler og konsolbjælker i stedet for væggetil nedførelse af de lodrette laster. Samlingen mellem dækket og konsolbjælken kan udføres,som ses på figur 2.5.13

KAPITEL 2. ANALYSE AF STABILITETFigur 2.5: Skitse af samling mellem dækelement og konsolbjælke2.1.2 Vandrette lasterDe vandrette laster optages indledningsvis ved pladevirkning i facadevæggene, hvorfra deoverføres til enten kernerne eller etagedækkene. Det statiske system for situationen, hvor detblæser på den østlige facade, ses på figur 2.6.Figur 2.6: Illustration af optagelse af vandret lastDet vurderes, at alle skakter i bygningen i større eller mindre grad vil bidrage til optagelseaf kræfterne. På figur 2.6 er understøtningerne symboliseret ved fjedre, da princippet foroptagelse af kræfterne bygger på eftergivelige understøtninger, hvilket bevirker, at lasternefordeles efter stivheder.14

2.1. STABILISERENDE KERNERVindlasten, som virker på et areal med en bagvedliggende kerne, optages direkte som tryk afkernen, hvorimod den del af lasten, som virker mellem kernerne, optages som skivevirkningi etagedækkene. Da dækkene består af mindre dækelementer, samles disse med betonfuger,og et eksempel på denne samling ses på figur 2.7.Figur 2.7: Skitse af fugesamling mellem dækelementerHerefter føres kræfterne som forskydningskræfter gennem dækkene til kernerne, hvortilarmeringen, som ses på figur 2.7, anvendes. Skivevirkningen i dækket opnås endvidere ved,at det udføres med randarmering hele vejen rundt i kanten. De bærende vægge i den modsatteende af dækket bidrager ikke til optagelse af de vandrette kræfter, da dækket regnesbevægeligt simpelt understøttet i denne ende, som det fremgår af figur 2.4. I det tilfælde,hvor dækket understøttes af vægge i begge ender, leder randarmeringen lasterne hen til kernerne,og dækket kan også i denne situation optage vandrette laster.Fra dækket overføres forskydningskræfter til kernerne via indstøbte bøjler mellem dækketog kernen. Bøjlen bevirker endvidere, at randarmeringen rundt om alle dækkene aktiveres.Denne samling kan eksempelvis udføres, som vist på figur 2.8.Figur 2.8: Skitse af samling mellem dækelement og stabiliserende kerne i dækelementets tværretningFra kernerne føres kræfterne til fundamenterne. Ved foden regnes kernerne fast indspændte,og det statiske system fremgår af figur 2.9.15

KAPITEL 2. ANALYSE AF STABILITETFigur 2.9: Statisk system for en kerne ved optagelse af vandret lastPå figur 2.9 er delen af vindlasten, der overføres ved trykkræfter, symboliseret ved en linielast,og delen, der overføres ved forskydningskræfter, symboliseret ved pile, der placeres ietagedækkenes niveau. Kræfterne resulterer i et moment og en forskydningskraft ved fundamentet,og på figuren vises reaktionerne med pile.Nedførelsen af de vandrette masselaster, som har angrebspunkt i tyngdepunkterne for detilhørende lodrette laster, fungerer på samme måde som nedførelsen af vindlaster.2.1.3 VurderingNår kræfterne primært optages af kernerne, betyder dette en stor koncentration af kræfter,hvilket stiller krav til disse konstruktionselementers stivhed og bæreevne. Den store kraftkoncentrationstiller også store krav til samlingerne i bygningen. Her tænkes specielt på samlingernemellem kerner og etagedæk. Derudover medfører det også, at fundamenterne underkernerne skal optage væsentlige kræfter både fra vandret og lodret last, hvorimod fundamenterneunder ydervæggene blot skal optage lodrette laster. Dette har stor indvirkningpå fundamentsudformningen i form af store fundamenter under kernerne og mindre undervæggene.2.2 Stabiliserende væggeKræfterne kan også optages ved anvendelse af stabiliserende vægge, og i det følgende redegøresfor, hvorledes lodrette og vandrette laster optages i dette tilfælde.16

2.2. STABILISERENDE VÆGGE2.2.1 Lodrette lasterDe lodrette laster optages efter samme princip, som når der anvendes stabiliserende kerner,derfor henvises til afsnit 2.1.1.2.2.2 Vandrette lasterTil optagelse af de vandrette laster benyttes vægge, der står parallelt med vindretningen,således at der er størst mulig bøjningsstivhed i kraftoptagelsesretningen. Dette betyder,at betragtes tilfældet, hvor det blæser på den østlige facade, anvendes ydervæggene i deøvrige fløje samt de indvendige tværvægge i den østlige og vestlige fløj. Det er en fordel, attværvæggene er gennemgående lodret i bygningen, men ikke en nødvendighed, hvilket derredegøres for senere. Det statiske system ses på figur 2.10.Figur 2.10: Statisk system for stabiliserende vægge ved optagelse af vandret last fra østPå figur 2.10 er understøtningerne også symboliseret ved fjedre, da der ligesom for kernerneer tale om eftergivelige understøtninger. Dette betyder, at kræfterne også her fordeles eftervæggenes stivheder.Indledningsvis optages vindlasten ved pladevirkning i facadevæggene. Herefter overføreskræfter til de stabiliserende vægge, hvor de optages ved skivevirkning. Understøtningerne1,3,5 og 6 symboliserer facadevægge, og som tidligere nævnt udgør vinduespartier en stordel af facaderne. Da væggene optager kræfter efter samme princip som illustreret på figur2.9, dog med større udstrækning i vandret retning, betyder det, at stivheden pga. de storevinduespartier mindskes væsentligt, og understøtning 1,3,5 og 6 kan derfor ikke optage ret17

KAPITEL 2. ANALYSE AF STABILITETstore kræfter. Understøtning 4 indeholder ingen vinduespartier, og denne vægs stivhed erderfor væsentligt større end de øvriges.Understøtning 2 repræsenterer en gennemgående tværvæg i den vestlige fløj, og kræfterneoptages derfor som vist på figur 2.9.Understøtning 7 udgøres af en indvendig tværvæg i den østlige fløj. Det vælges ikke atregne understøtning 4 og 7 som sammenhængende. Dette skyldes, at de to vægge ikke harsamme højde, og det er desuden på den sikre side, da det reducerer stivheden. Væggen, derer symboliseret ved 7, er ikke gennemgående, men understøttes af søjler i stueetagen, mendet er dog stadigt muligt at optage forskydningskræfterne. På figur 2.11 ses en principskitseaf det statiske system set hhv. vinkelret på vindretningen og langs med denne samt de kræfterog reaktioner, som opstår.Figur 2.11: Til venstre ses statisk system vinkelret på vindretning og til højre langs med denneSom det ses til venstre på figur 2.11 kan momentet optages i form af tryk og træk i søjlerne.Det er dog ikke muligt, at optage forskydningskraften i søjlerne, og denne skal derfor føresgennem det nederste etagedæk til en bærende væg ved siden af. Forskydningskraften føresbåde til etagedækket og til væggen gennem de indstøbte bøjler, som det ses på den højre delaf figuren. Herefter optages den som forskydning ved fundamentet under væggen.2.2.3 VurderingSom beskrevet er der kun få vægge, der kan anvendes til optagelse af de vandrette laster,som virker øst-vest, og dette er også gældende for de øvrige vindretninger. Årsagen til, atder kun er få gennemgående tværvægge, er, at rummene i bygningen er relativt store, hvilketskyldes deres anvendelse. Som nævnt er facadevæggene heller ikke anvendelige til optagelseaf de vandrette laster, og det konkluderes derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt, at anvendestabiliserende vægge til optagelse af de vandrette laster.18

2.3. SAMLET VURDERING2.3 Samlet vurderingTidligere blev det belyst, at de lodrette laster optages efter samme princip uanset om deranvendes stabiliserende kerner eller vægge. Endvidere findes ikke mange gennemgåendetværvægge til optagelse af de vandrette laster. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at anvendestabiliserende kerner til optagelse af lasterne. Det skal dog bemærkes, at såfremt det ikke ermuligt at opnå tilstrækkelig stabilitet ved anvendelse af udelukkende det ene princip, er detmuligt at kombinere de to.I dette kapitel blev redegjort for bygningens stabilitet, når denne betragtes som en helhed,hvilket bevirker, at de enkelte bygningsdeles stabilitet er afhængige af de øvriges. Dettevurderes dog uhensigtsmæssigt i tilfælde af, at bygningens anvendelse ønskes ændret. Derforvælges at skabe stabilitet af de enkelte fløje uden anvendelse af de øvrige.19

20KAPITEL 2. ANALYSE AF STABILITET

Kapitel 3SkitseprojekteringI dette kapitel foretages en skitseprojektering af en alternativ udførelse af Kennedy Arkaden.Der udformes kun et skitseprojekt for en udvalgt del af Kennedy Arkadens samlede konstruktion.Selve skitseprojekteringen er delt op i to dele, hvor den første del omhandler udførelsenaf konstruktionens rumlige stabilitet og anden del omhandler placeringen af dækelementernemellem de forskellige etager, og derved de bærende elementer i konstruktionen.3.1 Valg af stabilitetsprincipSom det kort blev beskrevet i foregående kapitel, vælges det at opstille en alternativ udformningaf Kennedy Arkadens rumlige stabilitet. Som alternativ udformning af KennedyArkadens stabilitet er det valgt at udføre en del af den samlede bygning som en selvbærendekonstruktion. På figur 3.1 ses en skitse af den udvalgte del af Kennedy Arkaden.Figur 3.1: Skitse af den udvalgte del21

KAPITEL 3. SKITSEPROJEKTERINGVed udførelse af den udvalgte bygnings stabilitet er der samme muligheder som beskrevetfor Kennedy Arkadens samlede stabilitet i kapitel 2. Dette betyder, at det enten kan vælgesat benytte trappe- og elevatorskakte som stabiliserende kerner eller bygningens vægge somstabiliserende.Til opfyldelse af den rumlige stabilitet for en udvalgte del vælges det at kombinerer de to stabilitetsprincipper,da dette vurderes mest hensigtsmæssig til en konstruktion som KennedyArkaden. Dette valg betyder, at de fire stabiliserende kerner i den udvalgte bygningsdelsamt bagmuren i den sydlige ydervæg benyttes til at overføre de vandrette kræfter til fundamenterne.Grunden til at det benytte den sydlige væg som stabiliserende er, at der ikke erplaceret stabiliserende kerner i den sydlige del af konstruktionen. Dette betyder, at der vilopstå store vridninger i de stabiliserende kerner i del nordlige del af bygningen, hvis disseskal optage alle de vandrette kræfter. De lodrette kræfter på konstruktionen optages af deelementer, der understøtter dækelementerne i deres bæreretning, og derfra føres kræfternevidere ned gennem konstruktionen til fundamenterne.3.2 Placering af dækelementerI dette afsnit beskrives placeringen og bæreretningen af dækelementerne mellem de forskelligeetager. Denne redegørelse er vigtig for at kunne bestemme størrelsen af lasterne påde forskellige konstruktionsdele, da det er dækelementernes bæreretning, der afgør hvilkekonstruktionselementer, der belastes.Placeringen af dækelementerne er forskellig for hver etage, hvorfor der i det efterfølgendelaves en særskilt beskrivelse for hver af etagerne startende med bygningens øverste etage.Dækelementerne understøttes på tre forskellige måder, som alle har til opgave at føre kræfternened gennem konstruktionen til fundamentet. Til nedførelse af udelukkende lodrettekræfter til fundamenterne findes to understøtningsformer, enten med bagmuren udført afbetonelementer eller konsolbjælker understøttet af betonsøjler. Den sidste understøtningaf dækelementerne er de stabiliserende kerner, som både nedfører de lodrette og de vandrettekræfter til fundamenterne. De stabiliserende kerner udføres ligesom dæk- og vægelementerneaf præfabrikerede betonelementer. Af fordele ved at benytte præfabrikerede betonelementertil opførelsen af konstruktionen kan nævnes en kortere opførelsestid, da derikke skal udføres forskallingsarbejde og der ikke er nogen ventetid for at betonen skal hærdetil en tilstrækkelig styrke. Derudover er det ligeledes lettere at udføre samlingerne mellemde forskellige konstruktionsdele ved præfabrikerede elementer.På figur 3.2 ses et plan af dækelementerne mellem 6. og 7. etage med de påtegnede bæreretninger.Denne placering af dækelementer gælder ligeledes for tagelementerne på tårntaget,der udgør tårnets tagkonstruktion, hvorfor der kun vises en tegning for dækelementernemellem 6. og 7. etage.22

3.2. PLACERING AF DÆKELEMENTERFigur 3.2: Skitse for placering af dækelementer mellem 6. og 7. etageSom vist på figur 3.2 er bæreretningen øst-vest for alle dækelementerne mellem disse toetager.23

KAPITEL 3. SKITSEPROJEKTERINGOplægningen af dækelementerne mellem 5. og 6., 4. og 5., 3. og 4. etage er alle den samme,derfor beskrives i det følgende kun hvordan dækket mellem 5. og 6. etage placeres. Figur3.3 viser et plan af 5. etage med påtegnede dækelementer og bæreretninger. Mellem 5. og6. etage oplægges der dækelementer i det nordvestlige hjørne, hvor tårnet placeres, og påfløjene er der oplagt tagelementer, da 5. etage er det øverste.Figur 3.3: Skitse for placering af dækelementer mellem 5. og 6. etageSom det ses på figur 3.3 er bæreretningen i de to gavlbygninger øst-vest og i facadebygnin-24

3.2. PLACERING AF DÆKELEMENTERgen nord-syd.Placeringen af dækelementer mellem 2. og 3. etage ses på figur 3.4, hvor også bæreretningenaf dækelementerne er påtegnet. På den del af bygningen der kun strækker sig til og med 2.etage er der ligeledes oplagt dækelementer, da der på dette tag opføres en taghave, hvilketmedfører, at lasterne bliver større end på de resterende tage.Figur 3.4: Skitse for placering af dækelementer mellem 2. og 3. etageUd fra figur 3.4 ses det, at dækelementerne i den vestlige ende og den sydlige del alle har en25

KAPITEL 3. SKITSEPROJEKTERINGøst-vest bæreretning, hvorimod bæreretningen i nordsiden af bygningen er nord-syd.Figur 3.5 viser hvordan dækelementerne placeres mellem 1. og 2. etage samt deres bæreretning.Figur 3.5: Skitse for placering af dækelementer mellem 1. og 2. etageSom det ses på figur 3.5 har dækelementerne i den vestlige ende, lige som mellem de andre26

3.2. PLACERING AF DÆKELEMENTERetager, en bæreretning der er øst-vest. I den resterende del af bygningen er bæreretningenhovedsagelig nord-syd. Derudover ses det, at der er store åbninger i dækket, der skyldes, atde forskellige biografsale samt foyeren strækker sig over flere etager.Dækelementernes placering og deres bæreretninger mellem stueetagen og 1. etage kan sespå figur 3.6.Figur 3.6: Skitse for placering af dækelementer mellem stueetage og 1. etageSom det ses på figur 3.6, understøttes mange af dækelementerne af konsolbjælker og søjler.Dette er tilfældet, da der ikke er så mange bærende indervægge i stueetagen. Dækele-27

KAPITEL 3. SKITSEPROJEKTERINGmenternes bæreretning er for den nordlige del af bygningen hovedsagelig nord-syd, mensbæreretningen i resten af bygningen er øst-vest, dog med undtagelse af en åbning i den enebiografsal, da denne strækker sig over tre etager.28

Kapitel 4RobusthedFormålet med dette kapitel er at beskrive principperne i bygningens robusthed i henholdtil [DS/INF 146, 2003]. Først gennemgås kort baggrunden for det nye fokus på kravet omrobusthed. Derefter gennemgås generelle eksempler på utilsigtede påvirkninger og defekter,samt hvorledes robustheden kan forøges. Ydermere redegøres for forskellen mellemulykkeslast og robusthed, hvorefter der beskrives nogle konkrete situationer, hvor robusthedenskal sikre, at kun begrænsede dele af Kennedy Arkaden kollapser.4.1 Baggrund for krav om robusthedKrav om tilstrækkelig robusthed for konstruktioner grunder i utilsigtede og uforudsete påvirkningerog defekter, hvad enten de stammer fra projekteringen, udførelsen eller under driften.DS/INF 146 definerer, at en konstruktion er robust• når de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme overfor utilsigtede påvirkninger og defekter• når der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionensvigterRobusthed må ikke forveksles med begrebet systemsikkerhed, som dækker over sikkerhedensom helhed (indenfor almindelige projekteringsforudsætninger) for et konstruktivt system,der består af flere delkomponenter. Robusthed har til formål at formindske konstruktionensfølsomhed overfor utilsigtede påvirkninger og defekter, der ligger "udenfor" de almindeligeprojekteringsforudsætninger.29

KAPITEL 4. ROBUSTHED4.2 Utilsigtede påvirkninger og defekterI dette afsnit gennemgås eksempler på utilsigtede påvirkninger og defekter, der kræver robusthedaf konstruktionen.De fleste konstruktioner er behæftet med fejl i større eller mindre omfang, men normaltligger disse fejl indenfor rammerne af acceptable unøjagtigheder, som dækkes af sikkerhederneved brug af partialkoefficientmetoden i DS 409. En række utilsigtede påvirkninger ogdefekter, som kræver robusthed af konstruktionen, nævnes på punktform i det følgende.• Grove/alvorlige menneskelige fejl• Ændrede/uforudsete laststituationer• Fejlagtige/mangelfulde beregningsmodeller• Fejlagtige EDB programmer og fejlagtigt brug af EDB programmer• Udførelsesmæssige fejl• Uforudsete sætninger af fundamenter4.3 Forøget robusthedRobustheden af en konstruktion kan på de tre følgende måder forøges.Ved at udforme konstruktionen således, at det statiske system er statisk ubestemt. I statiskubestemte systemer vil der i større eller mindre grad kunne foregå en omlejring af snitkræfterneved lokalt brud. Konstruktioner, som betegnes statiske bestemte, er ofte statiskubestemte i virkeligheden, da bl.a. charnierer og simple understøtninger aldrig er ideelle,men altid vil yde nogen momentmæssig modstand.Ved at dimensionere konstruktionen således at bortfald af et bærende element medfører etacceptabelt kollapsomfang, dvs. rimelige grænser for størrelsen af de arealer, der kollapser.Sidste mulighed er ved overdimensionering af nøgleelementer, dog bør det undgås at storedele af konstruktionen overdimensioneres, hvorved resultatet i sidste ende bliver en dyr oggenerel overdimensioneret konstruktion.4.4 Ulykkeslast og robusthedBegreberne ulykkeslast og robusthed bør skelnes skarpt fra hinanden, da ulykkeslasten eren last, som konstruktionen kan udformes og dimensioneres til at modstå. Robusthed erderimod en egenskab som gør, at konstruktionen er mindre følsom over for utilsigtedepåvirkninger og defekter samt bortfald af elementer. At en konstruktion er dimensioneret30

4.5. KONKRETE SITUATIONERtil at kunne modstå mulige ulykkeslaster, er således ikke nogen garanti for, at konstruktionener robust.4.5 Konkrete situationerI dette afsnit beskrives nogle konkrete situationer, hvor robustheden skal sikre, at KennedyArkaden ikke kollapser totalt.Etageadskillelsen mellem stueetagen og 1. etage bæres primært af søjler, og i tilfælde af atet køretøj skulle påkøre en af disse, skal robustheden af konstruktionen sikre at kun et ringeareal, hvis noget kollapser, såfremt den bærende konstruktion er dimensioneret for bortfaldaf element.Den stabiliserende kerne i tårnet består bl.a. af en elevatorskakt og tænkes det, at der skulleske en eksplosion i denne, skal den bærende konstruktion i denne kerne udformes således,at kernen ikke kollapser, da kernen udgør en vigtig del af bygningens total stabilitet. Situationen,hvor der sker en eksplosion i elevatorskakten, vil formodentlig ikke ødelægge debærende vægge, da trykket fra eksplosionen vil forplante sig i hele skakten og eventuel løftetagkonstruktionen, da dette er lettere for de frigivne kræfter. Armeringsanordninger, somsikrer stabilitet ved ovenfor beskrevne lokalbrud, ses i afsnit 4.5.1.4.5.1 Robusthed gennem fugerI DS 411/Ret.1:2002 er der angivet fire konstruktive forhold, som normalt sikrer robusthedenfor bygninger i høj sikkerhedsklasse, hvor hovedkonstruktionen består af sammenhængendevægge og dæk. Derved opnås en konstruktion, der efter svigt af det i DS 409 angivneomfang, kan forudsættes at udgøre et stabilt statisk system. De fire konstruktive forholdomfatter følgende.• Etageadskillelser skal være armerede svarende til en karakteristisk vandret last på30kN/m i hver retning.• Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal der anordnes en randarmering, som eri stand til at optage en karakteristisk vandret last på minimum 80kN. Randarmeringenskal være forankret til etageadskillelsen, således at forskydende kræfter kan overføres.• I vægge, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres gennemgående lodrettetrækforbindelser, som er i stand til at optage en karakteristisk last på 30kN/m.• I top og bund af vægge, der indgår i det konstruktive system, skal der etableres horisontaletrækforbindelser anordnet på en sådan måde, at hver enkelt væg kan fungeresom en bjælke, der er udkraget over et tænkt lokalbrud i den underliggende etage.Trækforbindelserne skal kunne optage en karakteristisk last på 150kN og tillades udførtsom armering i etagekrydsene.31

KAPITEL 4. ROBUSTHEDDisse fire konstruktive forhold er ikke undersøgt i detaljer, derfor udarbejdes i det følgendeforslag til udformning af disse på skitseniveau.En skitse af en etageadskillelse påvirket af 30kN/m i hver retning fremgår på figur 4.1.Figur 4.1: Etageadskillelse påvirket af 30kN/m i hver retningEn skitse af et udsnit af randarmeringen omkring en etageadskillelse, som er forankret tildenne, ses på figur 4.2.Figur 4.2: Principskitse af den forankrede randarmering [Jensen, 1991]32

4.5. KONKRETE SITUATIONEREn skitse af en væg med gennemgående trækforbindelse fremgår på figur 4.3.Figur 4.3: Væg med gennemgående trækforbindelsePå figur 4.4 illustreres de horisontale trækforbindelser i toppen og bunden af vægelementerne,som sikrer et stabilt statisk system efter lokalbrud.Figur 4.4: Horisontalt trækarmering i top og bund af vægelementer33

34KAPITEL 4. ROBUSTHED

Kapitel 5Stabiliserende vægelementI dette kapitel dimensioneres et af vægelementerne i tårnets stabiliserende kerne. Vægfeltsplacering kan ses på figur 5.1.Figur 5.1: Det udvalgte vægfelts placering35

KAPITEL 5. STABILISERENDE VÆGELEMENTDer tages udgangspunkt i væggen placeret i stueetagen, da denne er 4,74m høj, og optagerden største lodrette belastning. Vægfeltet er excentrisk belastet, pga. opbygningen meddækelementer hvilkende på den ene side af væggen. Væggens bredde er 3,2m og der tagesudgangspunkt i at væggen har tykkelsen på 180mm. Ved vandret belastning på væggen, erdet i bilag B.4 fundet, at de yderste 1,8m af vægfeltet belastes af tryk. Væggen forudsættesudført af beton med en karakteristisk trykstyrke f ck på 25MPa.Det er regnet usandsynligt at udføre væggen uarmeret, da den påvirkes excentrisk med lasterfra syv ovenstående etager, hvorfor væggen regnes armeret.Til dimensionering benyttes DS 411’s metode II da vægelementet er armeret. Ved dennemetode beregnes en excentricitet, der kan regnes på den sikre side. Vægtykkelsen fastholdestil 180mm og som længdearmering i væggen benyttes 2 rækker à 45 stk. Ø12 ribbestål istyrkeklasse B500. Armeringens placering i væggen ses på figur 5.2. En detailtegning afvæggen findes på Tegning K 2.Figur 5.2: Tværsnit i væggen med armeringsfordelingMed denne armeringsmængde er væggens brudbæreevne bestemt, og sammenholdt med detstørste snitmoment findes, at denne er tilstrækkelig, hvilket er beregnet i bilag C.Længdearmeringen skal fastholdes med en bøjlearmering, dog vælges det ikke at dimensioneredenne.Som angivet i DS 411 undersøges væggen også som en centralt belastet væg for udbøjningi farligste retning. Resultatet af denne undersøgelse viser, at væggen også har tilstrækkeligbæreevne. Ved samme undersøgelse kontrolleres, at den valgte armeringsmængde overholderDS 411’s minimumskrav til armeringarealet.I forbindelse med spændingsbestemmelsen ved bunden af væggene i kerne K1, jf. bilag B.4,er det undersøgt hvorvidt betonen knuses. Udføres alle væggene i kerne K1 i armeret betonmed karakteristisk trykstyrke f ck = 25MPa er knusning ikke er dimensionsgivende.36

Kapitel 6Samlinger mellem betonelementerI dette kapitel dimensioneres fugen mellem to vægelementer i tårnets stabiliserende kerne.6.1 Fuge mellem to vægelementerI bilag D er forskydningsarmeringen i den lodrette fuge mellem to vægelementer i den påfigur 6.1 markerede stabiliserende væg dimensioneret.Figur 6.1: Den udvalgte væg i tårnets stabiliserende kerneFugerne i væggen bliver belastet dels af en lodret last stammende fra egen- og nyttelastensamt en vandret last i form af den vandrette masselast. Den vandrette masselast benyttes,da denne er større end vindlasten. Den lodrette last overføres via selve vægelementerne tilfundamenterne og videre ned i jorden uden at påvirke fugerne. Derimod giver den vandrettemasselast anledning til forskydningsspændinger, som fugernes forskydningsarmering skaldimensioneres for.37

KAPITEL 6. SAMLINGER MELLEM BETONELEMENTERDe 4,74m høje vægelementer, der udgør den stabiliserende væg i stueetagen, samles medfuger som illustreret på figur 6.2. Forskydningsspændingerne fra den vandrette masselast påvægelementerne giver ikke anledning til nogen forskydningsarmering, men for at opfyldeDS411/Ret.1:2002 krav indstøbes 4 stk. Ø12 U-bøjler i ribbestål. To af disse U-bøjler placeresi etagekrydsene og to i selve støbeskellet. Fugebetonen, som anvendes, har en karakteristisktrykstyrke på 25MPa. En detailtegning findes på Tegning K 3.1.Figur 6.2: Vægfugens udformning6.2 EtagekrydsI forbindelse med dimensionering af væg K1,1, jf. kapitel 5, er etagekrydsets bæreevne ogsåeftervist. Her er den udstøbte fuges bæreevne fundet tilstækkelig til at kunne overføre denlodrette belastning, og en principskitse af etagekrydset fremgår på figur 6.3. Fugebetonenudføres med en styrke på 25MPa.Figur 6.3: Udformning af etagekryds38

Kapitel 7DækarmeringI dette kapitel er længdearmeringen i etagedækkets fuger på tårnets 7. etage samt rand- oghjørnearmeringen dimensioneret, og en detailtegning findes på Tegning K 3.2. En oversigtstegningaf 7. etage med de definerede bæreretninger fremgår af figur 7.1.Figur 7.1: Den valgte etage - 7. etage, alle mål i mmEftervisningen af dækelementernes evne til at overføre vandrette skivekræfter til den stabiliserendekerne adskilles fra beregningen af dækelementernes evne til at overføre lodretlast. Der vælges at fokusere på påvirkningen af vandret last.7.1 Armering i længdefugeDækskivens fugearmering fastlægges i bilag F ved bestemmelse af den dimensionsgivendevandrette last. Den vandrette masselast er udregnet til at være den dimensionsgivende vand-39

KAPITEL 7. DÆKARMERINGrette last. Forskydningsspændingerne, som denne last forårsager mellem dækelementerne,kræver 1 stk. Ø16 ribbestål i styrkeklasse B550 som armering, for at bæreevnen er tilstrækkelig.Ved indstøbning af denne armeringsmængde fås en udnyttelsesgrad på 92%. En principskitseaf fugens opbygning fremgår af figur 7.2.Figur 7.2: Principskitse af armering i længdefugeVed benyttelse af fugebeton med en karakteristisk trykstyrke på 25MPa kræves en forankringslængdepå 544mm.7.2 RandarmeringRandarmeringen dimensioneres ud fra det maksimale moment stammende fra vindlastenjf. bilag F. I randfugerne indstøbes der en gennemgående randarmering bestående af toarmeringsjern rundt langs hele dækkets periferi. For at kunne overføre træk-/trykkræfternefra momentet benyttes 2 stk. Ø12 ribbestål i styrkeklasse B550 som armering. Derved fårarmeringen en udnyttelsesgrad på 33%. Et udsnit af randarmeringen, som skal forankresmed U-bøjler, således at forskydende kræfter kan overføres til dækket og videre til den stabiliserendekerne, ses på figur 7.3. Forankringslængden er bestemt til 408mm jf. bilag F.Figur 7.3: Principskitse af forankret randarmering [Jensen, 1991]40

7.3. HJØRNEARMERING7.3 HjørnearmeringHjørnearmeringen i etagedækket, som ses på figur 7.4, anordnes pga. risikoen for træk idækket forårsaget af sug fra vinden. Den bukkede armeringsstang som udgør hjørnearmeringforankres til randarmering med bøjler.Figur 7.4: Principskitse af hjørnearmeringenVed at anvende 1 stk. Ø12 ribbestål i styrkeklasse B550 som armering i hvert hjørne opnåsen udnyttelsesgrad på 66% jf. bilag F. Den nødvendige forankringslængde er bestemt til408mm.41

42KAPITEL 7. DÆKARMERING

Kapitel 8SpændbetonI dette kapitel dimensioneres en af de bærende spændbetonbjælker i Kennedy Arkadenskonstruktion.Den udvalgte bjælke er, som det ses på figur 8.1, en overlægger til vinduesparti ind til biograffoyeren.Bjælken har til funktion at lede lasten fra den ovenliggende etage ud i denbærende bagmur.Figur 8.1: Oversigt over bjælkens placering i nordfacadenI den nuværende Kennedy Arkade er den udvalgte bjælke udført med fem understøtninger,hvilket betyder, at tre af understøtningerne er synlige gennem det store vinduesparti. Derudarbejdes to alternative designløsninger, idet antallet af understøtninger ønskes minimeret.Det første designforslag spænder 19,21m uden mellemunderstøtning og udføres i førspændtbeton. Det andet designforslag spænder ligeledes 19,21m, men er udført med en understøtningpå midten af bjælken og det vil således være fordelagtigt at udføre bjælken som enefterspændt betonkonstruktion. I begge tilfælde antages, at forskydningsspændingerne i betonenreduceres tilstrækkeligt pga. sammentrykningen af betonen, således at der ses bort fraforskydningsarmeringen. Det antages endvidere i begge designforslag, at de overliggendeetageadskillelser udføres efter samme princip, hvilket betyder, at bjælken kun dimensioneresfor laster fra 3. etages egen- og nyttelast.43

KAPITEL 8. SPÆNDBETON8.1 MaterialedataBetonen, der benyttes til udførelsen af spændbetonbjælkerne, proportioneres med 350kg/m 3hurtigthærdende cement med et v/c-forhold på 0,5. Hærdningen antages at accelerere således,at efter 3 døgn er en modenhed på 10 døgn opnået og efter 14 dage opnås en modenhedpå 20 døgn. Betonens rumvægt antages at være 24kN/m 3 , og trykstyrken af betonen f ckantages at være 40MPa for den førspændte betonbjælke og 50MPa for den efterspændtebetonbjælke. Som armering i spændbetonbjælkerne benyttes tentor Ø13 liner med en flydespændingpå 1600MPa.Det antages, at spændbetonbjælkerne har en belastningshistorie og klimapåvikning som visti tabel 8.1 og tabel 8.2 for hhv. den førspændte og den efterspændte bjælke.Døgn Belastning RF [%]0 Liner opspændes, og bjælken udstøbes 853 Forspænding og egenvægt påføres bjælken 8514 Bjælken monteres, og den endelige last påføres 50Tabel 8.1: Belastningshistorie for den førspændte betonbjælkeDøgn Belastning RF [%]0 Bjælken udstøbes 853 Opspændingskraften påføres 8514 Bjælken monteres, efterspændes og den endelige last påføres 50Tabel 8.2: Belastningshistorie for den efterspændte betonbjælke8.2 Førspændt betonbjælkeI dette afsnit dimensioneres designforslaget af bjælken uden mellemunderstøtning. Det vælges,at udføre bjælken som en førspændt betonkonstruktion med liner i top og bund. Linernei oversiden tjener ingen bæreevnemæssig formål i brugstilstanden, og ved beregning i brudgrænsetilfældetvirker disse til ugunst for brudmomentet. I en løfte-, transport- eller monteringssituationhar linerne dog en funktion, men bæreevnen af disse eftervises ikke. I bilagG.3 er bæreevnen af det på figur 8.2 viste tværsnit eftervist. Det vælges at udføre bjælkenmed et rektangulært tværsnit, dog kan en optimering heraf foretages ved at udføre bjælkenmed et I-tværsnit, og på den måde spare egenvægt.44

8.3. EFTERSPÆNDT BETONBJÆLKEFigur 8.2: Tværsnitgeometri af førspændt betonbjælkeI bjælken er opspændt 60 stk. Ø13 liner med en trækstyrke på 1600MPa pr. line. I oversidener beliggende fire liner og i undersiden 56 stk. fordelt i syv lag. Et mere detaljeret tværsnitmed placeringsanvisninger ses på Tegning K 4.1. Bjælken udføres med to løftebøjler, somikke dimensioneres. Placeringen af løftebøjlerne er angivet på Tegning K 4.1.Efter dimensionering af den førspændte betonbjælke vurderes det, at denne løsning ikke erden optimale udformning af konstruktionsdelen. Dette begrundes med, at bjælken skal udføresmed en stor højde, hvilket vil medføre at højden af vinduespartiet i biograffoyeren måreduceres med 0,825m. Endvidere skal der benyttes mange armeringsliner til opspændingenaf bjælken, hvilket findes uhensigtmæssig. På baggrund af disse vurderinger udføres etalternativt designforslag til bjælken, hvor denne udføres som en efterspændt bjælke med enmellemunderstøtning.8.3 Efterspændt betonbjælkeI dette afsnit foretages en dimensionering af den alternative løsning bestående af en spændbetonbjælkemed en tredje understøtning, som placeres under bjælkens midtpunkt. Grundetbjælkens ændrede momentkurve pga. mellemunderstøtningen er den optimale armeringsløsningat benytte en efterspændt bjælke. Dette skyldes at kabelgeometrien i en efterspændtbjælke kan vælges frit. Derfor føres spændarmeringslinerne, så de følger bjælkens momentkurve,hvorved det ikke er nødvendigt at indstøbe armering i både under- og oversiden afbjælken. Beregningerne, som er foretaget ved dimensioneringen af den efterspændte betonbjælke,er opstillet i bilag G.4.45

KAPITEL 8. SPÆNDBETONBjælken udføres som en rektangulær bjælke med tværsnitsdimensioner som vist på figur8.3.Figur 8.3: Tværsnitsdimensioner på den efterspændte betonbjælkePå figur 8.3 er også indtegnet ankerpladen på 360×300mm, som overfører forankringskraftentil betonen. Som armering i den efterspændte betonbjælke benyttes en kabelkanal af typenFreyssinet med 25 L13 liner. På Tegning K 4.2 ses et detaljeret tværsnit af den efterspændtebetonbjælke.Kabelgeometrien i bjælken er udformet symmetrisk omkring mellemunderstøtningen. Selveplaceringen af armeringslinerne ses på figur 8.4, hvor kabelgeometrien for venstre bjælkefager indtegnet. For at se placeringen af armeringen i hele bjælken henvises til Tegning K 4.2.Figur 8.4: Kabelføring i den venstre del af betonbjælkenSelve opspændingen af bjælken udføres i to trin. Første opspænding foretages ved fabrikationaf bjælken og ved monteringen af bjælken, som forudsættes at være 14 døgn senere,foretages en efterspænding. Ved fabrikationen af bjælken opspændes de 25 liner med ensamlet opspændingskraft på 2299kN. Da denne opspændingskraft ligger tæt på den nedreværdi i det interval, som opspændingskraften skal ligge indenfor, forventes det, at en beregningaf spændingstabet fra svind, krybning og relaxation vil vise, at opspændingskraftenbliver mindre end den nedre værdi for opspændingskraften ved mellemunderstøtningen. Afdenne grund foretages der ved montering af bjælken en efterspænding af armeringen. Veddenne efterspænding opspændes de 25 liner til 3200kN. Grunden til at der ved den første opspændingikke påføres en opspændingskraft på 3200kN er, at det moment som skabes heraf,vil medføre et trækbrud i toppen af bjælken i det dimensionsgivende tværsnit på bjælkefaget.46

8.3. EFTERSPÆNDT BETONBJÆLKEI bjælkeenden, hvor armeringslinerne er forankret, overføres store forankringskræfter til betonen,hvorfor det kræves, at der udføres forskellige former for slapt armering i forankringszonen.Der skal undersøges tre forhold for at undgå, at der opstår brud i betonen i forankringszonen.Det første brud, der skal armeres for, er et trykbrud umiddelbart bag forankringen. For atundgå dette trykbrud skal ankerpladen udføres, så kontakttrykket bliver mindre end betonenstrykbrudspænding. For at overholde dette krav benyttes producenten af forankringssystemetsanvisninger omkring valg af ankerplade. I dette tilfælde er det foreskrevet, at der skalbenyttes en ankerplade på 360 × 300mm for at kontakttrykket mellem ankerpladen og betonenkan overføres uden, at der opstår et trykbrud.Efter at ankerpladen har overført opspændingskraften til betonen, skal denne herefter fordelesud over hele tværsnitsarealet. Ved denne spændingsomlejring opstår træk- og trykspændingervinkelret på opspændingskraftens retning. For at undgå revner parallelt med kraftretningeni det område, hvor der findes tværtrækspændinger, skal der her indstøbes en spaltearmering.Der skal indstøbes både lodret spaltearmering til fordeling af forankringskraften ilodret retning, og vandret spaltearmering til fordeling af forankringskraften i vandret retning.Armeringen udformes i begge tilfælde som fretteringer udført i ribbestål med en diameterpå 10mm. Udformningen af fretteringerne er vist på figur 8.5 og 8.6.Figur 8.5: Skitse af fretteringer til fordeling af lodrette kræfterFigur 8.6: Skitse af fretteringer til fordeling af vandrette kræfterFor detailtegninger af fretteringernes udformning henvises til Tegning K 4.2.47

KAPITEL 8. SPÆNDBETONPlaceringen af disse fretteringer i forankringszonen ses på figur 8.7.Figur 8.7: Placeringen af fretteringerne i bjælken, snit i længde retningenFor en detaljeret beskrivelse at fretteringernes placering i bjælken henvises til Tegning K4.2.Afskalning af hjørnerPå betonbjælker ses det ofte, at bjælkehjørnerne skaller af. Dette afhjælpes ved indstøbningaf en overfladearmering i begge retninger i nærheden af hjørnerne. Selve dimensioneringenaf overfladearmeringen er ikke foretaget, men udformningen ses på figur 8.8.Figur 8.8: Skitse af overfladearmering ved bjælkehjørner48

Kapitel 9BrandsikringI dette kapitel redegøres for brandsikringen af bygningen samt for den brandtekniske dimensioneringaf en etageadskillelse.9.1 BrandsikringBrandsikringsforanstaltninger, der skal forhindre en brand i at udvikle sig eller skade ejendomog personer, kan opdeles i følgende to grupper.• Aktiv brandsikring• Passiv brandsikring[Bolonius, 2004]Aktiv brandsikring omfatter foranstaltninger til modvirkning og bekæmpelse af brand. Herunderkan nævnes tekniske installationer, der muliggører tidligt varsel og dermed hurtigevakuering og tilkaldelse af brandvæsen, således at brandens udvikling kan standses. I kraftaf bygningens funktion er dette et vigtigt emne, som derfor skal prioriteres højt. Derforanbefales det, at der installeres varslingsalamer og sprinkleranlæg. Dette behandles dog ikkeyderligere i dette projekt.Den passive brandsikring omfatter foranstaltninger, der sikrer redningsmuligheder underbrand og konstruktionernes evne til at modstå brandpåvirkning. Førstnævnte indbefatterredningsarealer og flugtveje, og af hensyn til overskueligheden under evakuering anbefales,at der installeres tydelig skilte, der viser nødudgange. Sidstnævnte, som det er valgt atfokusere på i dette projekt, er foranstaltninger, der sikrer konstruktionernes funktionsevneunder brandpåvirkning, og behovet for disse afgøres ved en brandteknisk dimensionering.49

KAPITEL 9. BRANDSIKRING9.2 Brandteknisk dimensioneringDer er foretaget en brandteknisk dimensionering af en del af etagedækket mellem 4. og 5.etage. Det forudsættes dog, at bæreevnekravet overholdes i brudgrænsetilstanden, hvorfordette ikke behandles nærmere. Den pågældende del af dækket kan ses på figur 9.1.Figur 9.1: Etagedæk, der dimensioneres for brandpåvirkningAf projektmæssige årsager forudsættes, at dækket udføres som et slaptarmeret betondækmed armering i undersiden. Armeringen er kamstål, og er fremstillet ved varmvalsning ogfri køling. Et udsnit af dækkets tværsnit ses på figur 9.2.Figur 9.2: Udsnit af dækkets tværsnitDimensioneringen foretages i ulykkeslastkombinationen, høj sikkerhedsklasse og normalmaterialekontrolklasse samt passiv miljøklasse. Øvrige oplysninger om dækket og materialerneoplistes i tabel 9.1.50

9.2. BRANDTEKNISK DIMENSIONERINGDækHøjde220 mmSpænd9160 mmDæklag30 mmBetonTrykstyrke f c 30 MPaRumvægt γ b 24 kN/m 3Armering, kamstålDiameter D 20 mmFlydespænding f y 550 MPaAfstand150 mmTabel 9.1: Dæk- og materialedataI passiv miljøklasse er kravet til dæklagets tykkelse 10 mm, men da dette bevirker, at bæreevnekravetunder brandpåvirkning ikke kan overholdes, øges dette til 30 mm.Når en armeret betonkonstruktion udsættes for brand, falder materialernes styrkeegenskabermed stigende temperatur. Endvidere medfører temperaturforøgelsen en udvidelse afarmeringen og tilslagsmaterialet, hvorimod cementpastaen svinder pga. uddrivelse af vand.Disse modsatrettede deformationer medfører indre spændinger i konstruktion og dermedrevner i pastaen [C.V. Nielsen, 2004]. Den brandtekniske dimensionering indebærer såledeseftervisning af, at konstruktionen opfylder den bærende funktion under brandpåvirkning.Brandpåvirkning og dermed temperaturforløbet kan enten fastlægges ud fra den parametriskebrand eller standardbranden.Den parametriske brand bestemmes ud fra mængden af brandbart materiale, der findes irummet, samt rummets ventilationsforhold. Dette betyder, at der opstår høje temperaturerog hurtigt afviklet brandforløb, hvis der er meget brandbart materiale og stor ilttilførseltil stede. Tilsvarende opnås lavere temperaturer og længere brandforløb såfremt, der er begrænsedemængder brandbart materiale og ventilationsforhold. Afkølingsfasen, som opstårnår varmetilførslen bliver mindre end den mængde, der fjernes ved ventilation, medtages iden parametriske brand. Dette betyder, at bæreevneeftervisningen bygger på, at konstruktionenhar tilstrækkelig bæreevne under hele brandens forløb.Standardbranden er er en normfastlagt brand, der ikke tager højde for rummets geometriskeudformning eller ventilationsforhold. Temperaturstigningen er meget lig temperaturstigningenfor den parametriske brand, men afkølingsfasen udelades, således at der er stor temperaturpåvirkningi en uendelig tidsperiode. Bæreevneeftervisningen indebærer derfor, atkonstruktionen har tilstrækkelig bæreevne efter en given tidsperiode.Det vælges at foretage dimensioneringen ved anvendelse af standardbranden, hvilket er påden sikre side. Dette skyldes, at det vurderes, at der ikke forefindes store mængder brandbartmateriale i bygningen, hvilket bevirker, at standardbranden fører til højere temperaturer endden parametriske brand. I henhold til BR 95 er kravet til dækket, at det kan kategoriseressom REI 60. R omhandler konstruktionens bæreevne under forløbet. E udtrykker kravet tilkonstruktionens integritet, dvs. evne til at forhindre brandspredning gennem sprækker ellerlignende. I vedrører konstruktionens varmeisolering, dvs. evne til begrænse temperaturstigningi de omgivende rum. Tallet 60 angiver tidsperioden, hvor det kræves, at de tre omtalteegenskaber opfylder deres funktion. Konstruktionens integritet E kan kun bestemmes ved51

KAPITEL 9. BRANDSIKRINGprøvning, mens de øvrige også kan bestemmes ved brandteknisk dimensionering, hvilketbehandles i denne rapport.Den brandtekniske dimensionering har indbefattet bestemmelse af temperaturfordelingenover dækkets tværsnit, og herpå dennes indflydelse på materialernes styrkeparameter. Herefterer tværsnittets brudmoment bestemt ved anvendelse af de reducerede styrker. I bilag Her det fundet, at brudmomentet er 104,3 kNm/m, og at det dimensionsgivende moment er86,8 kNm/m, hvilket viser, at dækket har tilstrækkelig bæreevne efter brandpåvirkning i 60min af standardbranden. Endvidere er det i bilag H vist, at temperaturforøgelsen trænger 90mm ind i tværsnittet, hvorved dækkets isolation vurderes tilfredsstillende. Til dækket er dersom nævnt anvendt 555 Y20 armeringsjern med et dæklag på 30 mm. Det er ikke muligt atmindske armeringens diameter, da dette bevirker, at brudbetingelsen ikke overholdes. Det erdog muligt, at optimere på dæklagets tykkelse, men dette er undladt pga. tolerancekravet.Slutteligt skal det nævnes, at der er fare for sammenstyrtning efter et evt. slukningsarbejde.Dette skyldes, at der under brandpåvirkning af beton dannes brændt kalk (CaO), som ekspandererunder reaktion med vand. Dette bevirker, at trækspændingerne i betonen øges, ogdermed også faren for brud. Denne proces fortsætter ca. 1-2 uger efter slukningsarbejdet. Forarmeringen derimod gælder det, at materialet genvinder sin styrke efter afkøling, hvorvedder opstår risiko for trykbrud i den svækkede trykzone i betonen [C.V. Nielsen, 2004].52

Del IIIFundering

stc0

9.2. BRANDTEKNISK DIMENSIONERINGIndledningDenne del af rapporten omhandler etableringen af byggegruben og dimensionering af pælefundering.Ved etablering af byggegruben projekteres et grundvandssænkningsanlæg, somsikrer, at grundvandsspejlet befinder sig under udgravningsniveau i byggeperioden. Der dimensioneresspunsvægge hhv. med og uden forankring i de sider af byggegruben, hvor derikke er plads til et frit skråningsanlæg. Ligeledes er der, hvor pladsen er til rådighed, projekteretet frit skråningsanlæg. Endvidere er der projekteret et pæleværk under en stabiliserendevæg i tårnets kerne.53

54KAPITEL 9. BRANDSIKRING

Kapitel 10Geologisk oversigtTil funderingen af Kennedy Arkaden, som ses på figur 10.1, er der udleveret en geotekniskrapport udarbejdet af Carl Bro A/S. Den geotekniske undersøgelse omfatter otte boringer ogen prøvepumpning, hvis placering fremgår af situationsplanen på Tegning F 1.Figur 10.1: Kennedy Arkadens beliggenhed i Aalborg10.1 AflejringerI dette afsnit redegøres for byggegrundens prækvartære og kvartære aflejringer. Ved aflæsningpå kort over prækvartære aflejringer samt Yoldia- og Stenalderhavets strandlinier fremkommerresultaterne i tabel 10.1.55

KAPITEL 10. GEOLOGISK OVERSIGTPrækvartær Skrivekridt og kalkYoldiahavet kote: +20mStenalderhavet kote: +6mTabel 10.1: Prækvartære aflejringer og koter for Yodiahavets- og Stenalderhavets strandlinier[Jacobsen & Thorsen, 1984]Af tabel 10.1 fremgår det, at de prækvartære aflejringer er skrivekridt og kalk, hvilket dannerdirekte underlag for de kvartære aflejringer. De prækvartære aflejringer stammer fra Kridttiden,da byggegrunden i tertiærtiden var et landområde, og derved er der ikke aflejringer fradenne periode.Af tabellen ses yderligere, at Yoldia- og Stenalderhavet har været oppe i henholdsvis kote+20m og kote +6m. Den højeste terrænkote på byggegrunden er +4,2m, se tabel 11.1,hvilket betyder, at der findes aflejringer fra både Yoldia- og Stenalderhavet (Kvartærtiden).Den sidste istid var Weichsel istiden, som har formet landskabet omkring Aalborg. Aalborgvar på dette tidspunkt en issø, og derfor består den kvartære overflade af grus- og sandmaterialersamt af lersedimenter [Jacobsen & Thorsen, 1984].I Senglacialtiden medførte isens afsmeltning en stigning i havniveauet, og Yoldiahavet trængteind over Nordjylland. Yoldiahavet var et ishav med begrænset organisk produktion, ogderfor består aflejringerne af rene humusfri sedimenter. Aflejringerne fra Yoldiahavet er engrå, ret fed ler indeholdende talrige finsandsstriber, dog trængte Yoldiahavet ikke ind overAalborg. Derfor forekommer der ikke yoldialer på byggegrunden, men istedet Aalborgler,hvori der ikke forefindes havskaller [Jacobsen & Thorsen, 1984].I Postglacialtiden skete en kraftig afsmeltning af iskappen, hvis rand i en periode havde ståeti Mellemsverige. Det varmere klima resulterede i et rigt udviklet plante- og dyreliv samt enhavspejlsstigning i stenalderen. Aflejringerne i Aalborg fra den tid er moseaflejringer frafastlandstiden og marine aflejringer fra Stenalderhavet i form af bløde og organiskholdigepartier og sandaflejringer med lille indhold af skaller. Ydermere kan der træffes aflejringerfra nutidsmoser [Jacobsen & Thorsen, 1984].56

Kapitel 11Behandling af geoteknisk rapportI dette kapitel behandles den udleverede geotekniske rapport for området, hvor KennedyArkaden skal opføres, og der redegøres for funderingsforholdene.11.1 BoringerI tabel 11.1 ses en oversigt over de udførte boringer samt relevante tilhørende oplysninger.Der er udført in-situ SPT-forsøg og vingeforsøg til bestemmelse af styrkeparametre.Boring nr. Terrænkote [m] DNN Boringsdybde [m] Forsøg FiltersatR100 + 4,2 12 Ja JaR101 + 4,2 15 Ja JaR102 + 4,0 13 Nej JaR103 + 4,2 20 Ja JaB200 + 4,2 18 Ja JaB201 + 4,2 18 Ja JaB202 + 4,1 18 Ja JaB203 + 4,0 9 Nej JaPumpeboring + 4,1 14 Nej JaTabel 11.1: Boringsoversigt [Nielsen, 2001]Boringerne er foretaget inden det eksisterende byggeri blev nedrevet, og derfor har det kunværet muligt at placere disse i den yderste periferi af byggefeltet. De eksakte placeringer sespå Tegning F 1, og resultaterne af de udførte boringer og forsøg ses af boreprofilerne i dengeotekniske rapport i Tegningsmappen.57

KAPITEL 11. BEHANDLING AF GEOTEKNISK RAPPORT11.2 LagfølgeDer udarbejdes syv lagfølgesnit for dermed at få et bedre overblik over byggefeltets undergrund.Placeringen af de forskellige lagfølgesnit samt disse ses på Tegning F 1. Desuden sesi tabel 11.2 en oversigt over lagfølgerne angivet ved koter.Boring Terrænkote Underside fyld Underside gytje / PG Underside SGnr. [m] DNN [m] DNN lag [m] DNN sand [m] DNNR100 + 4,2 + 2,7 + 2,3 - 5,9R101 + 4,2 + 1,9 - 0,9 - 10,2R102 + 4,0 + 2,0 - 3,8 < - 9R103 + 4,2 + 2,0 - 0,2 - 10,6B200 + 4,2 + 1,9 + 0,2 - 3,1B201 + 4,2 + 0,9 - 2,5 - 9,2B202 + 4,1 + 0,5 + 0,5 - 1,2B203 + 4,0 + 0,4 - 0,3 - 4,7Tabel 11.2: Lagfølgeoversigt, PG: postglacialt, SG: senglacialt [Nielsen, 2001]I boring R102 er der ikke boret gennem den senglaciale sandaflejring, hvorfor koten tilundersiden af denne ikke kendes.Lagfølgerne er ikke entydige for hele byggefeltet, da der tages udgangspunkt i en rækkespredte boringer, men de viser den forventede overordnede laginddeling. Ud fra lagfølgesnittenepå Tegning F 1 og tabel 11.2 beskrives lagfølgen i hovedtræk.Det eksisterende terræn er forholdsvis plant og beliggende i kote +4,2m til +4,0m. Detnuværende terræn er belagt med asfalt. I alle boringer træffes herunder et fyldlag. Fyldlagetstykkelse varierer over byggefeltet med undersiden beliggende fra kote +2,7m til+0,4m. Under den eksisterende parkeringskælder forventes fyldlaget at træffes i størredybder. Fyldet karakteriseres primært som fin/mellemkornet sand med indhold af grus ogmuld.Under fyldlagene træffes postglaciale aflejringer, der primært består af gytje og tørv i varierendetykkelser. Gytje- og tørveaflejringerne karakteriseres som stærkt sætningsgivende,og undersiden af disse aflejringer træffes mellem kote +2,3m til −0,4m.Herunder træffes senglaciale brakvands-/ferskvandsaflejringer bestående af sand. Sandetkarakteriseres som overvejende fin-mellemkornet, men med indslag af grus og groft materiale.Undersiden af de senglaciale sandlag træffes, med undtagelse af boring R102, mellemkote −1,2m og −10,6m. Under dette træffes en ret fed til fed senglacial ler.Af lagfølgesnittene på Tegning F 1 ses det, at grundvandsspejlet ligger mellem kote +2,0mog +1,0m. Vandspejlet er fundet ved pejlinger. I boring B202 er trykniveauet i kote −6,9mbestemt til kote −0,6m.58

11.3. FORUDSÆTNINGER OG ANBEFALINGER11.3 Forudsætninger og anbefalingerI dette afsnit beskrives forudsætninger samt anbefalinger til fundering af Kennedy Arkadenangivet i den geotekniske rapport.11.3.1 ForudsætningerDet eksisterende byggeri nedrives, og der forventes kælder under den syd-østlige halvdel afbebyggelsen. Gulvene i stueetagen udføres tæt ved det eksisterende terræn i kote ca. +4,2mog kældergulvene i kote ca. ±0,5m. Der tages ikke hensyn til den eksisterende fundering.11.3.2 AnbefalingerDet vigtigste princip for funderingen er et ens sætningsbillede under de senglaciale leraflejringer,hvilket er tilfældet, så længe disse aflejringer optager belastningerne ensartet. Dettebevirker, at pælene ikke må udnyttes hårdt, da der herved vil forekomme spring i belastningernemellem den direkte funderede del og den pælefunderede del. Bæreevneudnyttelsenaf pælene skal derfor indrettes tilsvarende til den direkte funderede del.I området med kælder kan der gennemføres en direkte fundering i de senglaciale sandaflejringer,og i den øvrige del af byggefeltet forventes der udført pælefundering ved rammedejernbetonpæle, der asfalteres gennem de sætningsgivende lagfølger.PæleDet forudsættes i området med pælefundering, at fundamenter og gulve udføres selvbærende,hvor alle belastninger overføres til jorden via pælene. Dimensioneringen gennemføres iht.DS 415, og projektet udføres i normal funderingsklasse. Med forventet pælespids i sandfastsættes pælenes bæreevner ud fra rammeresultaterne ved anvendelse af Den danske Rammeformel.Med forhold som truffet ved boring R103 forventes der for en 30 × 30cm lodretjernbeton pæl en regningsmæssig bæreevne i sandet på 400kN/pæl. Pælene rammes 3 - 4mned i det senglaciale sand, hvor der samtidig skal være mindst 3 - 4m sand under pælespidserne.Pælebæreevnerne baseres på prøveramninger, som ligeledes benyttes til optimeringaf pælelængder over arealet.Ved alt rammearbejde skal det tages i betragtning, at en del af nabobyggeriet er gamlebygninger, der er følsomme overfor vibrationer. Byggegrunden er netop beliggende udenforområdeafgrænsningen, hvor der gælder skærpede krav til fundering og grundvandssænkning.Ligeledes er der krav om en maksimal vibrationshastighed på 2,5mm/s. Dette bevirker,at byggeriet muligvis kan blive pålagt restriktioner ang. vibrations- og støjniveauer underanlægsarbejdet, hvorfor det også anbefales at indarbejde krav og rutiner for overvågning afnabobygningerne.59

KAPITEL 11. BEHANDLING AF GEOTEKNISK RAPPORTDirekte funderingDen direkte fundering for kælderen udføres i de senglaciale sandaflejringer, og ved dimensioneringenvurderes det, at følgende karakteristiske styrkeparametre kan benyttes.• Sand, senglacialt: ϕ k,pl ≥ 35 ◦• Ler, senglacialt: c u = 50 - 300kN/m 2I både det senglaciale sand- og lerlag benyttes følgende rumvægte.• Over vandspejl: γ = 18kN/m 3• Under vandspejl: γ ′ = 8kN/m 3KælderDet forventes, at kælderen udføres som en kombineret vandtæt konstruktion under et fikseretvandspejl i kote +1,5m og en effektiv drænet og asfalteret konstruktion herover. En permanentgrundvandssænkning vil betyde sætninger og skader af konstruktioner placeret i og overblødbundslag, hvorfor dette frarådes. Istedet anbefales en midlertidig grundvandssænkningved brug af pumpeboringer og alternativt ved nedspulede sugespidser. Hvis der udføres tættebelægninger i terrænet helt ind til bygningen, er det ikke nødvendigt med et effektivt omfangsdræntæt under terrænet til bortledning af overfladevand, inden dette søger ned langskældervæggene. Ydermere skal terræn og belægninger have fald bort fra bygningen, og derskal udføres rense- og inspektionsbrønde med passende afstande.11.4 PrøvepumpningVed udgravnings- og funderingsarbejder under kote ca. +2m - +1,5m skal der iværksættesen midlertidig grundvandssænkning. Byggegruben for kælderen skal sikres med en indfatning,der kan udformes som en spunsvæg eller tilsvarende, der skal dimensioneres forjordtryk, trafik samt evt. oplag ovenfor byggegruben.Til prøvepumpningen, der ses i den Geotekniske Rapport, er der i en 10-dages periodeetableret en pumpeboring med vandur. Pumpeboringen er filtersat med 10" PVC-filter s-lidsebredde 0,3mm og filtersand 0,4 - 0,8mm. I denne periode er der løbende gennemførtpejlinger i de i boringerne etablerede pejlebrønde 1-2 gange om dagen. Dog blev vandspejletved opstart og afslutning af prøvepumpningen pejlet ca. 1 gang i timen gennem 8 timer.Pejlebrøndene består af et perforeret filterrør med et lag af filtermateriale omkring. Den oppumpedevandmængde var meget konstant på 10m 3 pr. time, hvilket ses i tabel 11.3, ogdette betyder, at vandspejlet i pumpeboringen konstant har været i niveau med eller underpumpens indtag. Hermed kan teorien for åbne eller lukkede vandførende lag anvendes.60

11.4. PRØVEPUMPNINGTidspunkt Vandur [m 3 /time]26.11.2001 1127.11.2001 1028.11.2001 9,729.11.2001 1030.11.2001 1003.12.2001 9,804.12.2001 9,9Tabel 11.3: Oppumpet vandmængde fra prøveboring [Nielsen, 2001]Ud fra tabel 11.4 og på basis af den sidste pejlingsrunde er der optegnet et potentialekort,som ses i den geotekniske rapport.Boring m.u.t. [m] Kote [m] Afstand [m]R100 3,03 + 1,08 70R101 3,27 + 0,92 50R102DefektR103PåkørtB200 Øvre rør 3,83 + 0,32 20B200 Nedre rør 3,69 + 0,36 20B201 3,39 + 0,79 80B202 Øvre rør 3,10 + 0,96 30B202 Nedre rør 2,42 + 1,59 30B203 Øvre rør 3,55 + 0,41 20B203 Nedre rør 3,50 + 0,42 20Tabel 11.4: Vandspejl i boringerne og afstanden fra pumpeboring til pejlebrøndene [Nielsen, 2001]Samlet set har prøvepumpningen vist en meget flad sænkningstragt med stor rækkeviddespecielt mod nord (Jyllandsgade). Mod syd, hvor leroverfladen er stigende, er afsænkningenog rækkevidden mindre. Med den flade afsænkning vurderes det i forhold til byggegruben,at være en fordel med flere pumpeboringer hvorfra der ikke pumpes særlig kraftigt i stedetfor få pumpeboringer med stor pumpekapacitet. Med flere pumpeboringer i et tættere net vildet i højere grad være muligt at styre grundvandssænkningen og afbryde denne lokalt, straksdet ikke længere er nødvendigt med en sænkning af grundvandsspejlet, ligesom igangsætningenlokalt kan udsættes mest muligt. Pumpeboringerne foreslås placeret efter en maksimalrækkevidde i byggegruben på 15 - 20m [Nielsen, 2001]. I bilag I vurderes, at detvandførende lag er lukket, og dermed kan den tilhørende teori hertil anvendes til KennedyArkadens grundvandssænkningsprojekt.Uanset hvilken grundvandssænkning, der anvendes, skal denne udføres med den mindstmulige afsænkning over kortest mulige tid. Ved grundvandssænkningen er den væsentligstestyringsparameter, at der ikke påføres skader på eksisterende bygninger og vejanlæg ispecielt Jyllandsgade. For at modvirke en afsænkning af vandspejlet i Jyllandsgade kan detovervejes at gennemføre en reinjecering. En reinjecering vil kræve stor styring, og samtidigvil den betyde risiko for oversvømmelse af eksisterende kældre [Nielsen, 2001].61

KAPITEL 11. BEHANDLING AF GEOTEKNISK RAPPORTFor at overvåge den midlertidige grundvandssænkning gennemføres et kontrolprogram, somomfatter.• etablering af pejleboringer ved eksisterende bebyggelse i Jyllandsgade• sikring af allerede etablerede pejleboringer eller erstatning af disse såfremt bibeholdelseaf de eksisterende placeringer er umuliggjort• mindst en daglig pejlerunde i samtlige pejleboringer• kontrol og justering af pumpeboringer og sugespidsanlæg mindst en gang dagligtYdermere skal byggegruben sikres med nødstrømsanlæg og alarm i det omfang grundvandssænkningener kritisk.11.5 FunderingsforholdI dette afsnit redegøres for funderingsforholdene for Kennedy Arkaden. Ved en direkte funderingskal der afgraves til OSBL, og dette betyder, at der i den sydlige del af byggefeltetskal afgraves mellem 1,9 - 4,3m og i den nordlige halvdel mellem 4,4 - 7,8m ud fraden antagelse, at OSBL svarer til underside af gytje/postglaciale lag, jf. tabel 11.2. Det erøkonomisk hensigtsmæssigt at gennemføre en direkte fundering, såfremt der ikke skal afgravesmere end 3 - 5m jord [Anlægsteknik 1, 2001]. Herudfra vurderes det mest rentabeltat anvende direkte fundering på den sydlige halvdel af byggefeltet og pælefundering på dennordlige. Dette illustreres på figur 11.1.Figur 11.1: Funderingsforhold for Kennedy ArkadenDer kan ikke gennemføres en normal direkte fundering, da det naturlige funderingsniveauligger højere end OSBL. Derfor udføres denne som en sandpudefundering, hvor der afgravestil OSBL og genopfyldes med sand, der udlægges i lag og vibreres.62

11.5. FUNDERINGSFORHOLDDer er risiko for differenssætninger grundet anvendelsen af to funderingsmetoder, hvorfordet ønskes at føre alle kræfterne ned i det senglaciale sand. Herved opnås et mere ensartetsætningsbillede. Endvidere sammenstøbes fundamenterne i et bjælkesystem, der ligesomgulvene udføres selvbærende, hvilket giver en mere ensartet belastning.63

64KAPITEL 11. BEHANDLING AF GEOTEKNISK RAPPORT

Kapitel 12Opbygning af kælderDette kapitel omhandler udformningen af kælderkonstruktionen. Kælderen er beliggendeunder den sydøstlige fjerdedel af bygningen, hvilket ses på figur 12.1.Figur 12.1: Beliggenhed af kælderKælderens ydre mål er 40 × 58 m, og i kælderen er der placeret en elevator, hvilket fremgåraf figur 12.1, som benyttes af dagligvarebutikken. Dette betyder, at gulvkonstruktionensoverside under elevatoren i kælderen udføres i kote - 1,07m for at gøre plads til selve elevatoren.Elevatorskaktens ydre dimensioner for hhv. bredden og længden er 3,06m og 4,22m.65

KAPITEL 12. OPBYGNING AF KÆLDERDen indvendige højde af kælderen er 2,8m og oversiden af kældergulvet befinder sig i kote+0,84m. En principskitse af kælderkonstruktionen er illustreret på figur 12.2.Figur 12.2: Principskitse af gulvkonstruktionen i kælderenDer foretages en midlertidig grundvandssænkning, hvorfor kælderkonstruktionen skal udføressåledes, at den kan modstå det fremtidige vandtryk, idet den efter opførelsen vil væreplaceret delvist under GVS. Dette bevirker, at kælderen udføres som en impermeabel konstruktion.Desuden fikseres GVS i kote +1,5m ved hjælp af omfangsdræn. Grundlæggendekan en kælder sikres mod vand på følgende måder.• Isolering mod vand• Dobbelt kælderkonstruktionDer er to metoder til isolering mod vand. Ved den ene metode anvendes en membranisoleringog ved den anden metode en vandtæt beton. Begge metoder stiller store krav til udførelsen,og er derfor svære at gøre vandtætte i praksis. [Jacobsen, 1977]Dræning af vand er en mere sikker løsning. Denne udføres som en dobbelt konstruktion medenten indvendigt eller udvendigt indskudsdræn, jf. figur 12.3.Figur 12.3: Dobbelt kælderkonstruktion [Jacobsen, 1977]Vægkonstruktionen skal optage vand- og jordtrykket samt videreføre lasterne fra den ovenliggendekonstruktion til jorden via fundamenterne. Idet den ydre væg og indskudsdræneter i stand til at overføre trykspændinger, er det muligt at overføre vand- og jordtrykkettil den indre væg, og gøre denne bærende. Dette svarer til udvendigt indskudsdræn og er66

fordelagtigt, da den bærende konstruktion herved ikke udsættes for vand. Denne udformningvælges, hvilket også er en god løsning for kældergulvet, der påvirkes af nyttelast foroven ogvandtryk forneden. Vandtrykket overføres ligeledes som trykspændinger fra den ydre konstruktiontil den indre. Herved er det nødvendigt med en passende inddeling af kældergulvetvha. et givende antal søjler og vægge som understøtninger i kælderen.67

68KAPITEL 12. OPBYGNING AF KÆLDER

Kapitel 13GrundvandssænkningI dette kapitel beskrives for byggegruben indledningsvis en strømning og fænomenet løftningidet der for at undgå dette, udføres en grundvandssænkning. Herefter beskrives dengeotekniske model, og der vælges en metode til grundvandssænkningen. Yderligere beskrivestilsynet og sikringen af byggegruben, imens grundvandssænkningen foretages. Selvegrundvandssænkningen undersøges ved at bestemme stedet med den farligste sænkning,hvilket er stedet med den mindste virkning af sænkningen for en given opstilling af pumper.Her beregnes den vandmængde, som er nødvendig at pumpe op for at holde byggegrubentør. Samme sted udregnes den bortpumpede vandmængde pr. pumpe i det tilfælde, hvor etantal pumper antages at være defekte. For at sikre at pumpernes filterindtag hele tiden erunder vand og derved funktionelle, bestemmes lavpunktet ved det sted, hvor der forekommermaksimal sænkning af grundvandsspejlet. Ydermere bestemmes størrelsen på grundvandssænkningeni Jyllandsgade af hensyn til de på træpæle funderede bygninger. I KennedyArkadens kælder er der yderligere placeret en elevator, som benyttes af dagligvarebutikken.Opførelsen af elevatorskakten kræver en lokal grundvandssænkning i byggegruben, hvor deovenfor nævnte undersøgelser ligeledes foretages. Disse to anlæg beregnes seperat, hvilketer på den sikre side, idet anlæggene vil forstærke hinanden. Dette bevirker, at grundvandssænkningenoverdimensioneres. Til sidst behandles de forhold og måleforsøg, som en andengang ønskes udført anderledes.13.1 LøftningVed etablering af Kennedy Arkadens kælder udføres byggegruben jf. kapitel 14, og dervedkommer byggegrubens bund til at ligge under grundvandsspejlet. For at sikre at byggegrubener tør under hele opførelsesperioden sænkes grundvandsspejlet ned til 10cm under byggegrubensbund. Sænkningen af grundvandsspejlet inde i byggegruben medfører en forskel itrykniveauet ∆h, som illustreres på figur 13.1 med en principskitse.69

KAPITEL 13. GRUNDVANDSSÆNKNINGFigur 13.1: TrykniveauforskelPå figur 13.2 fremgår, hvorledes trykniveauforskellen ∆h forårsager en strømning udefrabyggegruben og ind i denne.Figur 13.2: Principskitse af strømning forårsaget af trykniveauforskelDen opadrettede strømning under byggegrubens bund forøger opdriften, og denne kan på deenkelte korn blive så stor, at den bliver lig kornenes egenvægt. Dette svarer til, at kontakttrykkeneog dermed den effektive spænding bliver nul. Såfremt de effektive spændinger ernul, vil jorden opføre sig som en væske (flydejord). Dette fænomen kaldes løftning og vilikke optræde i hele byggegruben, da dette kræver helt homogene aflejringer og gradient i,men højst finde sted hvor inhomogeniteterne giver den største gradient. Her vil kunne iagttagesen erosion i sandets overflade, hvor sandkornene kan løftes fri af de øvrige korn ogføres bort af strømmen. I disse punkter vil der desuden være en risiko for, at jorden svigter,hvis den belastes.For at undgå fænomenet løftning foretages der en grundvandssænkning ved Kennedy Arkadensbyggegrube. Denne udføres som beskrevet i det følgende.70

13.2. BYGGEGRUBE13.2 ByggegrubeVed udgravningen af byggegruben til kælderen fjernes det øverste impermeable lag af ler/silt,og derved bliver strømningen nu åben. Derved kommer den geotekniske model, som er enforenklet model af jordbundsforholdene i og omkring byggegruben, til at se ud som på figur13.3. Modellen er baseret på de geotekniske forhold angivet på boring nr. B200 og B203samt pumpeboringen. Som nævnt indledningsvis sænkes grundvandsspejlet til 10cm underbyggegrubens bund, dvs. til kote 0. Udgangsniveauet for trykniveauet h ligges ved undersideaf sandlaget.Figur 13.3: Den geotekniske modelAf figur 13.3 fremgår også, at pumperne placeres nede i selve byggegruben. Dette vælges, dapumpernes løftehøjde for et vakuumaggregat i praksis er ca. 7m i modsætning til den maksimaleteoretiske løftehøjde, som er 9,8m [Anlægsteknik 1, 2001]. Ved at placere pumpernei bunden af byggegruben er det nødvendigt med en løftehøjde på ca. 5m, og derved muliggøresgrundvandssænkningen med vakuumaggregat. For at gøre plads til pumperne og forskallingi byggegruben udvides byggegruben med 3m til alle sider. Pumperne placeres 1mfra henholdsvis spunsvæggen og det frie anlæg. Imens byggegruben udgraves, er vakuumpumperneplaceret på jordoverfladen, hvorefter de flyttes ned i byggegruben.13.3 Metode til grundvandssænkningTil sænkning af grundvandet i byggegruben benyttes vakuumsænkning, hvor vandtilstrømningenaccelereres ved etablering af vakuum i jordens porer. Den teknisk-økonomiske optimaleløsning af tørholdelsesproblemet vil ofte være en midlertidig grundvandssænkning71

KAPITEL 13. GRUNDVANDSSÆNKNINGetableret ved pumpning på sugespidser eller filterboringer. Sugespidser er betydeligt billigereat etablere end filterboringer, men til gengæld er driften af sugespidser væsentligtdyrere [Anlægsteknik 1, 2001].13.3.1 SugespidsanlægSugespidsanlæg er ofte den korrekte løsning, når behovet for vandspejlssænkningen er kortvarigtog/eller til ringe dybde, eller når bundforholdene er af meget skiftende karakter ihorisontal retning. Sugespidsanlæg kan også anvendes til store dybder, såfremt det megetpladskrævende anlæg etableres i flere niveauer. Afhængigt af de aktuelle forhold etableressugespidserne ved direkte nedspuling eventuel efter forboring gennem lerlag. En principskitseaf hvorledes en sugespids fungerer i praksis ses på figur 13.4.Figur 13.4: Snit i sugespids [Jacobsen, 1977]72

13.3. METODE TIL GRUNDVANDSSÆNKNINGPå figur 13.5 fremgår de komponenter, som et normalt sugespidsanlæg består af.Figur 13.5: Et sugespidsanlægs komponenter [Anlægsteknik 1, 2001]På figur 13.6 ses vakuumpumpeaggregattet, som typisk kan trække op til 20-25 sugespidserved at skabe undertryk i disse [Anlægsteknik 1, 2001].Figur 13.6: Sugespidsanlæg [Jacobsen, 1977]73

KAPITEL 13. GRUNDVANDSSÆNKNING13.3.2 FilterboringHvor grundvandsspejlet enten skal sænkes dybt eller gennem længere tid, vil den bedst egnedemetode normalt være anvendelse af gruskastede filterboringer korrekt dimensionerede iforhold til de vandførende lags kornstørrelsesfordeling. Filteret, hvis principielle opbygningfremgår af figur 13.7, etableres efter boring med foringsrør eller skylleboring.Figur 13.7: Snit i filterboring [Jacobsen, 1977]Sænkningen af grundvandsspejlet etableres ved bortpumpning af det vand, der strømmer tilfilterboringen ved gravitation.13.3.3 Valg af grundvandssænkningsmetodeDa der udføres en midlertidig grundvandssænkning af kortvarig karakter til ringe dybde oginformationerne om bundforholdene på den relativ store byggegrund er sparsomme, udoverde otte prøveboringer der er foretaget, vælges sugespidsanlægget som den mest korrekteløsning.13.4 Sikringsanlæg og tilsynEn svigtende grundvandssænkning kan medføre store skader på det igangværende byggeri.Bunden i byggegruben kan skyde op, eller fundamenter ødelægges af flydejord, og sidernei byggegruben kan bryde sammen. Der etableres derfor en sikring af anlægget. Vælges enautomatisk overvågning af anlægget gives der ad elektrisk vej alarm i arbejdstiden ved etakustisk signal på arbejdspladsen for alle væsentlige fejl (f.eks. pumpestop) i systemet.Udenfor arbejdstiden gives alarm ved et telefonisk opkald til et vagtselskab, der tilkalderkvalificeret assistance.Den automatiske kontrol suppleres med løbende (daglige) pejlinger af vandspejlet i pejlerøretableret ved truede bygninger som f.eks. i Jyllandsgade. Derudover bør der foretagesløbende nivellementer til punkter på udsatte bygninger. Endeligt bør allerede beskadigedebygninger i Jyllandsgade besigtiges og skader registreres ved fotografering før, under ogefter grundvandssænkningen. Disse registreringer udføres af hensyn til forsikring af såvelentreprenøren, bygherren og ejeren.74

13.5. FORUDSÆTNINGER13.5 ForudsætningerPå figur 13.8 fremgår opstillingen af sugespidserne og de tre udvalgte punkter, som vælgesat undersøge. De tre punkter ligger på de indtegnede symmetrilinier. Afstanden mellemsugespidserne er 2m, dog er dette en tilnærmelse på den lange side, da afstanden rigtigt er2,06m. Tilnærmelsen foretages, da det i praksis ikke vurderes muligt at placere pumperneså præcist.Figur 13.8: Opstilling af sugespidserneFigur 13.8 danner sammen med figur 13.3 forudsætningerne for beregning af grundvandssænkningudført i bilag J. Der skal ved udførelsen af byggegruben foretages foranstaltningermht. transport ind og ud af denne.13.6 Mindste sænkningStedet, hvor den mindste og dermed farligste sænkning finder sted, bestemmes i dette afsnitfor den givne opstilling af sugespidserne jf. figur 13.8. I punkt A beregnes den vandmængde,som er nødvendig at pumpe op for at holde byggegruben tør og sikker at arbejde i.13.6.1 Resultat og vurderingI bilag J.2 bestemmes den bortpumpede vandmængde, som er nødvendig for at sænke grundvandsspejlettil 10cm under byggegrubens bund, til 0,27m 3 /h pr. sugespids. Dette resultat75

KAPITEL 13. GRUNDVANDSSÆNKNINGvurderes acceptabelt, da en typisk sugespids kan bortpumpe 1m 3 pr. time og yderligereønskes det ikke at presse pumperne til maksimal ydelse [Lund, 2004].Den oppumpede vandmængde kan ledes ud i Aalborg kommunes kloaker for 5kr pr. m 3 ,eller der kan udlægges en midlertidig ledning og pumpe vandet hen til den nærliggendeVestre Landgrøft, såfremt amtet giver tilladelse hertil [B.N. Nielsen, 2004].13.7 Defekte sugespidserI tilfælde af at de til punkt A fem nærmeste sugespidser falder ud, hvad enten det skyldesvedligeholdelse, tilstopning eller anden defekt, skal de resterende 99 virkende sugespidserstadigvæk holde byggegruben tør. På figur 13.9 illustreres denne situation.Figur 13.9: Opstilling af de 99 virkende sugespidser13.7.1 Resultat og vurderingBeregningerne foretages efter samme princip som i afsnit 13.6, og derfor uddybes disseikke yderligere, blot henvises til bilag J.3, hvor udregningerne findes. Den bortpumpedevandmængde pr. sugespids er i denne situation bestemt til 0,34m 3 /h, hvilket er acceptabelt,da hver sugespids maksimalt kan bortpumpe 1m 3 pr. time.76

13.8. LAVPUNKT13.8 LavpunktFor at sikre at sugespidserne hele tiden er under vand og derved funktionelle, bestemmeslavpunktet ved maksimal sænkning af grundvandsspejlet. En skitse af grundvandssænkningenomkring en sugespids fremgår af figur 13.10.Figur 13.10: Grundvandssænkning omkring sugespids13.8.1 Resultat og vurderingI bilag J.4 er trykniveauet i punkt C, jf. figur 13.8, beregnet til 4,75m, men herfra skal sugespidsensfiltertab, som typisk antager værdien 1,0m [Anlægsteknik 1, 2001], fratrækkes.Hermed bliver trykniveauet h lig 3,75m, som svarer til kote −1,15m, hvilket er acceptabelt,da sugespidsen er spulet ned til kote −4,9m.13.9 JyllandsgadeDa bygningerne på den modsatte side af Jyllandsgade, dvs. nord for Kennedy Arkaden, ergamle og funderede på træpæle, opstår der risiko for, at disse rådner over grundvandsspejletved forbindelse med ilt. Derfor undersøges størrelsen af grundvandssænkningen i detfølgende.77

KAPITEL 13. GRUNDVANDSSÆNKNINGReferencepunktet, hvori grundvandssænkningen beregnes, fremgår af figur 13.11.Figur 13.11: Referencepunkt i JyllandsgadeDette punkt vælges undersøgt, da afstanden til de enkelte sugespidser herfra er kortest ogdermed mest ugunstig i henhold til grundvandssænkningen. For sugespidserne i den størsteafstand fra punktet i Jyllandsgade er det vandførende lag gennem byggegruben åben ogresten af vejen lukket. For sugespidserne nærmest punktet er det vandførende lag lukket ogfor de resterende sugespidser en blanding. Derfor vælges at undersøge grundvandssænkningenfor både et åbent og lukket vandførende lag.13.9.1 Resultat og vurderingIfølge bilag J.5 fås for henholdsvis et lukket og åbent vandførende lag 87cm og 76cm grundvandssænkningi Ref. punktet. Derfor regnes det vandførende lag som lukket, da dette giverden største og farligste grundvandssænkning i Jyllandsgade. Samtidigt er denne situationogså den mest virkelighedstro, da de i forhold til Jyllandsgade i kortest afstand placeredesugespidser har størst indflydelse på grundvandssænkningen.For at forhindre denne grundvandssænkning i Jyllandsgade kan det være nødvendigt at foretageen reinjection af det oppumpede vand, som er en aktiv foranstaltning, der kan tilbageførevandet i jorden gennem sugespidser. Dog skal dette helst undgås hvis muligt, da etsænkningsanlæg med reinjection koster 2-3 gange mere end et normalt sænkningsanlæg ogkræver skarp styring [Anlægsteknik 1, 2001].78

13.10. LOKAL SÆNKNING13.10 Lokal sænkningI Kennedy Arkadens kælder er der ydermere placeret en elevator, jf. afsnit 14.1, som benyttesaf dagligvarebutikken. Placeringen af elevatorskakten fremgår af figur 13.8.13.10.1 ForudsætningerGulvkonstruktionen udføres iht. afsnit 14.1 og derfor skal der udgraves til kote −1,82m forat muliggøre støbningen af elevatorskakten. Dette kræver en yderligere lokal sænkning afgrundvandsspejlet med 1,92m, dvs. til kote −1,92m, da sænkningen ønskes udført til 10cmunder jordoverfladen i byggegruben for elevatorskakten. Den geotekniske model for dennesituation fremgår af figur 13.12.Figur 13.12: Den geotekniske modelDet forudsættes, at inden den lokale grundvandssænkning stoppes, er egenvægten af elevatorskaktenstørre end opdriften på denne, når grundvandsspejlet hæves igen.79

KAPITEL 13. GRUNDVANDSSÆNKNINGOpstillingen af sugespidserne, som danner basis for de følgende udregninger, fremgår på figur13.13. Yderligere fremgår elevatorskaktens placering og den lokale byggegrube omkringdenne.Figur 13.13: Opstilling af sugespidserne for den lokale grundvandssænkning13.10.2 Mindste sænkningDen mindste sænkning og derved den farligste bestemmes efter samme princip som i afsnit13.6, da det vandførende lag ligeledes er åbent. Derfor beskrives beregningerne i detteafsnit ikke. Iøvrigt beskrives beregningerne heller ikke i de to efterfølgende afsnit, da beregningsprincipperneligeledes er ens i forhold til tidligere skrevne afsnit.Resultat og vurderingI bilag J.6.1 er den bortpumpede vandmængde i punkt A, hvor den mindste sænkning afgrundvandsspejlet forekommer, udregnet til 0,93m 3 /h. Dette vurderes acceptabelt, da ensugespids typisk kan bortpumpe 1m 3 pr. time, og ydermere er grundvandssænkningen aflokal karakter og kortvarig.13.10.3 Defekt sugespidsI tilfælde af at en sugespids tilstopper eller på anden måde bliver defekt, skal de resterendeni virkende sugespidser holde den lokale byggegrube tør.80

13.11. ANBEFALINGERResultat og vurderingVælges at antage, at en af de to sugespidser nærmest punkt A falder ud, hvilket er på densikre side, fås ifølge bilag J.6.2 en vandmængde på 1,04m 3 /h pr. sugespids. Dette resultatvurderes acceptabelt af samme grund som i afsnit 13.10.2.13.10.4 LavpunktFor at sikre at sugespidserne hele tiden er under vand og derved funktionelle bestemmeslavpunktet ved maksimal lokal sænkning af grundvandsspejlet.Resultat og vurderingI bilag J.6.3 er det fundet, at den maksimale grundvandssænkning forekommer i punkt C,og trykniveauet er her 1,73m efter, at filtertabet er fratrukket. Dette svarer til, at grundvandsspejleter i kote −3,17m, hvilket vurderes acceptabelt, da sugespidserne pumper frakote −4,9m.13.11 AnbefalingerI dette afsnit beskrives forhold og måleforsøg, som en anden gang ønskes udført anderledes.For at kunne bestemme om det vandførende lag på byggegrunden er åbent eller lukket erdet nødvendigt med 3-4 pejlerør nedsat i rette linier med voksende afstand fra pumpeboringen.Derved fås et mere entydigt resultat, når pejlingerne henholdsvis afbildes i en h-logr afbildning eller en h 2 -log r afbildning. Den mest retlinede variation af pejlingerne i denførste eller anden afbildning giver derved enten en lukket eller åben strømning. At udføre 3-4 pejlebrønde i rette linier har formodentlig været umuliggjort pga. den allerede eksisterendebusterminal. Ydermere burde der i selve pumpeboringen været placeret et pejlerør til aflæsningat vandspejletsniveauet. Derved kunne filtertabet i pumpeboringen været bestemt merepræcist. Endeligt kunne filtertabet også have været oplyst i den geotekniske rapport, som erudarbejdet for byggegrunden.81

82KAPITEL 13. GRUNDVANDSSÆNKNING

Kapitel 14ByggegrubeI dette kapitel redegøres, hvorledes byggegrubeindfatningen til etablering af Kennedy Arkadenskælder udføres.14.1 BeskrivelseI forbindelse med etableringen af Kennedy Arkadens kælder skal der foretages udgravningsarbejdeunder terræn. Da byggegrubens syd- og østvendte sider placeres tæt på vejene, hvorbusserne kører, afstives byggegrubens sider her med spunsvægge. De øvrige sider udføresmed anlæg, idet dette er muligt, da den fornødne plads er til stede. Så vidt muligt tilstræbesdet at udføre siderne med anlæg fremfor med spunsvæg, da en etablering af anlæg er billigst[Anlægsteknik 1, 2001]. I begge tilfælde skal der tages stilling til om nærstående bygninger,f.eks. i Jyllandsgade, skal forstærkes og afstives i forbindelse med udgravnings- og funderingsarbejdet.En skitse, der viser, hvor byggegruben udføres med anlæg, og hvor dernedrammes spunsvægge, kan ses på figur 14.1. En detailtegning af byggegrubeindfatningenses på Tegning F 2.Af hensyn til kælderen, som beskrives i kapitel 12, skal der i den sydlige del udgraves til kote+0,10 m, mens der i den nordlige del skal udgraves til kote -0,90 m, da det vælges at fjerneblødbundsaflejringerne. På baggrund af dette vurderes, at den sydvendte spunsvæg kan udføressom en fri spunsvæg, mens det er nødvendigt at forankre den østvendte. Spunsvæggeneudføres i normal sikkerhedsklasse og normal funderingsklasse.83

KAPITEL 14. BYGGEGRUBEFigur 14.1: Situationsplan for byggegrubeindfatning14.2 SkråningsanlægByggegrubens skråningsanlæg dimensioneres ud fra forholdene, som fremgår af boreprofilB203, da disse vurderes repræsentative for forholdene, hvor anlæggene skal udføres. Boreprofiletkan ses i den Geotekniske Rapport. Af boreprofilet fremgår det, at der fra kote +1,3m til kote +0,6 m findes et lerlag. Det vælges dog, at se bort fra dette, da det er på den sikreside, idet kohæsionen i leret virker til gunst for skråningens brudmodstand, jf. bilag K. Afboreprofilet er det ikke muligt at aflæse sandaflejringens friktionsvinkel ϕ k eller rumvægtγ, hvorfor disse skønnes til hhv. 35 ◦ og 18 kN/m 3 . Da skråningen udføres i normal funderingsklasse,medfører dette en regningsmæssig friktionsvinkel ϕ d på 30,3 ◦ . Af boreprofiletfremgår det, at GVS findes i kote +0,6 m, men ved anvendelse af et grundvandssænkningsanlæg,som beskrives nærmere i kapitel 13, sænkes dette til 0,1 m under byggegrubensbund. Derfor indvirker grundvandet ikke på skråningens stabilitet. Endvidere ses, at derved JOF findes et asfaltlag, men dette forudsættes fjernet inden udførelsen af skråningen.Til fastlæggelse af nyttelasten på byggegrubens sider forudsættes, at der ikke placeres materieleller lignende 1 m fra skråningen. På denne meter regnes med en regningsmæssignyttelast p d,p på 1,95 kN, hvilket svarer til personlast. Denne regnes som en punktlast ogplaceres på det mest ugunstige sted. I afstande større end 1 m fra skråningen regnes meden regningsmæssig nyttelast p d,n på 10 kN/m 2 . Det vælges, at dimensionere skråningen iforbindelse med udgravning af kælderen, hvilket betyder, at der skal udgraves til kote +0,10m. Indledningsvis blev det undersøgt, om skråningen er stabilt med et anlæg på 1:1, mendette var ikke tilfældet. Derfor øgedes anlægget til 1:1,5, hvilket findes stabilt. En skitse af84

14.3. SYDVENDT SPUNSVÆGskråningen ses på figur 14.2.Figur 14.2: Geoteknisk model af skråningSkråningens stabilitet er undersøgt ved anvendelse af ekstremmetoden, hvor det antages, atbrudfiguren er et A-brud, som tilnærmes med en logaritmisk spiral. Denne opdeler jorden ien drivende og en stabiliserende del, som det ses på figur 14.3.Figur 14.3: Skråning med logaritmisk spiral som brudlinieForholdet mellem momentet fra de drivende kræfter og stabiliserende kræfter benævnes stabilitetsforholdet.Under stabilitetsundersøgelsen søges dette forhold minimeret ved rokeringaf spiralens polpunkt, men værdien skal dog være større end 1, for at skråningen er stabil.For skråningen med anlæg på 1:1,5 er fem placeringer af polpunktet undersøgt, og den mindsteværdi af stabilitetsforholdet er fundet til 1,22. Hermed er det vist, at skråningsanlæggeter stabilt. Beregningerne kan ses i bilag K.14.3 Sydvendt spunsvægDen sydvendte spunsvæg udføres som en fri spunsvæg, og det vælges at dimensionere denud fra forholdene, som fremgår af boreprofil B202, da disse vurderes repræsentative forforholdene, hvor spunsvæggen nedrammes. Boreprofilet kan ses i den Geotekniske Rapport.Af boreprofilet fremgår det, at der øverst findes et asfaltlag, hvilket forudsættes fjernet indennedramning af spunsvæggen. I bilag L findes, at GVS efter grundvandssænkningen befindersig i kote -0,10 m. Dette medfører den geotekniske model, som ses på figur 14.4.85

KAPITEL 14. BYGGEGRUBEFigur 14.4: Skitse af den geotekniske modelLigesom ved skråningsanlægget er det ikke muligt at aflæse materialeparametrene for fyldlaget.Derfor antages, at både sandet og leret, som udgør fyldlaget, har en rumvægt på 18kN/m 3 . For sandlaget er det også nødvendigt at antage en værdi for friktionsvinklen, og detvurderes, at 35 ◦ er sandsynligt. Den samme type ler er også fundet i boring B200, og her ervingestyrken fundet til 95 kN/m 2 , hvorfor denne anvendes i dette tilfælde. Da kohæsionsjordernesegenskaber ændres med tiden efter nedramningen undersøges spunsvæggen bådei kort- og langtidstilstanden.I korttidstilstanden regnes med materialeparametrene, som ses i tabel 14.1.γ [kN/m 3 ] γ ’ [kN/m 3 ] ϕ k [ ◦ ] ϕ d [ ◦ ] c k [kN/m 2 ] c d [kN/m 2 ]Sand, fyld 18 - 35,0 30,3 0 0Ler, fyld 18 - 0 0 95,0 63,3Sand, senglacial 18 8 35,0 30,3 0 0Aalborgler - 8 0 0 175,0 116,7Tabel 14.1: Materialeegenskaber i korttidstilstandMaterialeparametrene for de senglaciale aflejringer er fundet i den geotekniske rapport, jf.kapitel 11, dog er der for kohæsionen i Aalborgleret anvendt den mindste værdi af de fundnevingestyrker.86

14.3. SYDVENDT SPUNSVÆGDe materialeparametre, som ændres i langtidstilstanden, ses i tabel 14.2.ϕ k [ ◦ ] ϕ d [ ◦ ] c k [kN/m 2 ] c d [kN/m 2 ]Ler, fyld 30,0 25,7 0 0Aalborgler 25 21,2 0,1 ·c u = 17,5 11,7Tabel 14.2: Styrkeparametre i langtidstilstand [Teknisk Ståbi, 1999]Som der fremgår af tabel 14.2, ændres leret i fyldlaget til en ren friktionsjord, hvilket skyldesgytjen og sandet. Endvidere ses, at Aalborgleret bliver en blandingsjord med stor reduktionaf kohæsionen.Spunsvæggen dimensioneres ud fra det dimensionsgivende moment samt krav til højden.Disse udregnes vha. enhedsjordtrykkene, som bestemmes ved anvendelse af Brinch Hansenstilnærmede metode [Harremoës et al, 2003]. Herefter kontrolleres den lodrette ligevægt forat sikre, at spunsvæggen ikke skydes op af jorden pga. jordtrykket fra jorden i bunden afbyggegruben. Jordmængden på byggegrubens side af spunsvæggen er noget mindre endjordmængden på den anden side. Det er dog stadig muligt for jorden på byggegrubensside, at presse væggen op, da der her er passivt jordtryk, hvilket er væsentligt større endaktiv jordtryk, som findes på spunsvæggens yderside. Beregninger til dimensionering afspunsvæggen ses i bilag LI korttidstilstanden regnes væggen fuldstændig ru i friktionsjordene og fuldstændig glat i kohæsionsjorderne.Det er på den sikre side at regne væggen glat, men det vælges at udnytte, atjorden kan regnes ru i friktionsjorde, da dette mindsker væggens dimensioner. Dette medføreret dimensionsgivende moment på 111,49 kNm/m og et krav til højden på 6,25 m, hvilketbetyder, at spunsvæggen skal nedrammes til kote -2,45 mI langtidstilstanden regnes kun med 10 % af væggens ruhed, da der ellers overføres så storekræfter til væggen, at den lodrette ligevægt ikke kan overholdes. Dette medfører et dimensionsgivendemoment på 243,88 kNm/m og et krav til højden på 9,62 m, hvilket svarertil, at spunsvæggen skal nedrammes til kote -5,82 m. Dette betyder, at langtidstilstanden erdimensionsgivende.Det vælges at opføre spunsvæggen i z-profiler fremfor u-profiler, da sidstnævnt kræversammenpresning af samlinger efter opførsel. Dette skyldes, at samlingerne findes, hvorforskydningskraften antager maksimum, og såfremt samlinger ikke sammenpresses skydesspunsvæggene fra hinanden. Typen af z-profiler vælges ud fra kravet til modstandsmomentet,som bestemmes på baggrund af stålets flydespænding og det dimensionsgivendemoment. Det bestemmes, at modstandsmomentet mindst skal være 1,06·10 6 mm 3 , og herudfravælges et spunsjern af typen AZ 12, da denne har et modstandsmoment på 1,2·10 6 mm 3[Arcelor RPS, 2004]. En skitse af det valgte spunsjern ses på figur 14.5.Længderne, som ses på figur 14.5, fremgår af tabel 14.3.b[mm] h [mm] e [mm] a [mm]670 302 8,5 8,5Tabel 14.3: Tværsnitsdata for valgt spunsvæg [Arcelor RPS, 2004]87

KAPITEL 14. BYGGEGRUBEFigur 14.5: Skitse af valgt spunsvæg [Arcelor RPS, 2004]14.4 Østvendt spunsvægFor at kunne udføre en direkte fundering af kælderen, er det langs den østlige del af byggegrubennødvendigt med en lokal udskiftning af den ikke bæredygtigt jord og opbygning afen sandpude. Den østlige del af byggegrubeindfatningen vælges udført som en forankretspunsvæg og dimensioneres ud fra jordbundsforholdene som fremgår af boreprofil R101,der kan ses i den Geotekniske Rapport. Grundet den ekstra udgravningsdybde i den nordligedel af byggegruben skal der etableres et lokalt grundvandssænkningsanlæg, som bringergrundvandsspejlet ned til 0,1m under jordoverfladen i byggegruben, dvs. til kote -1,00m.Udformningen af den forankrede spunsvæg og jordbundsforholdene, som spunsvæggen dimensioneresfor, ses på figur 14.6.88

14.4. ØSTVENDT SPUNSVÆGFigur 14.6: Jordbundsforhold omkring den forankrede spunsvægSom i de forrige tilfælde har det været nødvendigt at foretage visse skøn af forskelligerumvægte og styrkeparametre for de lag, der ikke er behandlet i den geotekniske rapport, jf.afsnit 14.3. Rumvægten af samtlige lag over grundvandsspejlet antages at have en værdi på18kN/m 3 . Det øverste fyldlag af sand antages ligesom tidligere at have en friktionsvinkelpå 35 ◦ . Samtidigt antages det gytjeholdige lag af muld at have en vingestyrke på 40kN/m,altså lig det underliggende lag af postglacialt ler. Grundet kohæsionsjordernes egenskabsændringerover tiden undersøges spunsvæggen både i kort- og langtidstilstanden. I korttidstilstandenregnes med de materialeparametre, som ses i tabel 14.4.γ [kN/m 3 ] γ ’ [kN/m 3 ] ϕ k [ ◦ ] ϕ d [ ◦ ] c k [kN/m 2 ] c d [kN/m 2 ]Sand, fyld 18 - 35,0 30,3 0 0Muld, gytjeh. 18 - 0 0 40,0 26,7Ler, (PG) 18 - 0 0 40,0 26,7Gytje, (PG) 18 - 0 0 40,0 26,7Tørv, (PG) 18 - 0 0 50,0 33,3Sand, (PG/SG) 18 8 35,0 30,3 0 0Tabel 14.4: Materialeegenskaber i korttidstilstand, betegnelserne PG og SG bruges for hhv. postglacial ogsenglacial89

KAPITEL 14. BYGGEGRUBEI langtidstilstanden regnes med de materialeparametre, som ses i tabel 14.5.γ [kN/m 3 ] γ ’ [kN/m 3 ] ϕ k [ ◦ ] ϕ d [ ◦ ] c k [kN/m 2 ] c d [kN/m 2 ]Sand, fyld 18 - 35,0 30,3 0 0Muld, gytjeh. 18 - 30,0 25,7 0 0Ler, (PG) 18 - 30,0 25,7 0 0Gytje, (PG) 18 - 30,0 25,7 0 0Tørv, (PG) 18 - 35,0 30,3 0 0Sand, (PG/SG) 18 8 35,0 30,3 0 0Tabel 14.5: Materialeegenskaber i langtidstilstand, betegnelserne PG og SG bruges for hhv. postglacial ogsenglacialSom det fremgår af tabel 14.5 antages det, at laget af postglacialt tørv udvikler de sammeegenskaber, som det underliggende sandlag pga. den stærkt omdannede og sandede tilstandtørven er i. De øvrige lag ændres ligeledes til rene friktionsjorde.Dimensioneringen af den forankrede spunsvæg udføres efter Jørgen Brinch Hansen’s metodefor forankrede spunsvægge. Spunsvæggen dimensioneres efter en brudmåde, hvor der opstårflydning i et tværsnit af væggen, således at der her dannes et flydecharnier. Denne brudmådevælges, fordi den normalt giver middelværdier for den nødvendige rammedybde, ankerkraftog moment i spunsvæggen. Spunsvæggen dimensioneres ud fra det dimensiongivende momentsamt den hertil hørende ankerkraft. Beregninger til dimensionering af den forankredespunsvæg ses i bilag L.I korttidstilstanden regnes spunsvæggen fuldstændig ru i friktionsjordene og fuldstændigglat i kohæsionsjordene. Dette medfører et dimensiongivende moment på 13,25kN/m ogen total højde for den forankrede spunsvæg på 6,18m. Endvidere er det i bilag L belyst,at der findes en forskel på 2,22kNm/m i momenter over og under flydecharnieret, hvilketfindes acceptabel.I langtidstilstanden regnes spunsvæggen fuldstændig ru i både friktionsjordene og i kohæsionsjordene.Dette medfører et dimensiongivende moment på 78,18kNm/m og en totalhøjde for den forankrede spunsvæg på 6,78m. Endvidere er det i bilag L belyst, at der findesen forskel på 0,73kNm/m mellem momenterne over og under flydecharnieret, hvilketfindes acceptabelt.Heraf kan det konkluderes, at langtidstilstanden er dimensionsgivende og ankertrækket findestil 63,38kN/m.Den forankrede spunsvæg opføres af z-profiler, og på baggrund af det dimensionsgivendemoment vælges type AZ12 med et modstandsmoment 1,2·10 6 mm. Valgene af spunsvæg tilbåde den fri og den forankrede spunsvæg er de samme, hvilket må forventes at give visseanlægstekniske fordele.Spunsvæggens ankerkraft kan optages på flere forskellige måder, eksempelvis ved brug afet injiceret anker, pælebukke eller som valgt her ved brug af ankerplader. Ankerpladerneudføres i jernbeton og trækmodstanden ydet af disse undersøges under forudsætning af, atder for den fundne ankerkraft ikke sker brud i selve pladerne. Grundet ankrenes placeringi den forankrede spunsvæg, udføres disse med skrå ankertræk placeret i centerpunktet påankerpladens forside. I bilag L er opstillet et forslag til konstruktions udformning af ankerpladerne.Forslaget ses gengivet på figur 14.7.90

14.4. ØSTVENDT SPUNSVÆGFigur 14.7: Forslag til udformning af ankerpladerSom det fremgår af figur 14.7, foreslås det, at ankerpladen placeres i det øverste sandlag ogudføres med en tykkelse w = 0,2m, en længde på 1,60m og en højde h lig 1,4m. Samtidigtplaceres ankerpladernes overkant i kote + 3,50m og indbyrdes afstande på 0,40 m.Til bestemmelse af ankerpladernes trækmodstand anvendes Niels Krebs Ovesens beregningsmetodefor ankerplader i række. Her tages udgangspunkt i et grundtilfælde med enankerplade, hvor der opstår et SfP-brud på pladens forside og et P-brud på bagsiden, somså efterfølgende korrigeres med resultater fra modelforsøg med ankerplader i række. Beregningertil bestemmelse af trækmodstanden, som det opstillede forslag kan yde, er udført ibilag L.Ved brug af det opstillede forslag findes en ankermodstand på 82,49kN/m. Da ankerkraftentidligere er bestemt til 63,38kN/m opnås en tilstrækkelig stor ankermodstand ved brug afdet opstillede forslag, som ses figur 14.7. Forslaget er opstillet på baggrund af en antagetankerlængde lig spunsvæggens totale højde h 1 plus 20 %, altså 8,14m.Efter at have sikret stabiliteten af de to systemer hver for sig skal den samlede stabilitet afkonstruktionen undersøges, hvilket gøres ved at sikre, at konstruktionen har en tilstrækkeligstor ankerlængde. Ud fra den valgte ankerlængde og ved brug af den tidligere anvendteekstremmetode undersøges stabilitetsforholdet ved en konveks brudlinie (X-brud). Der er iprojektet afgrænset fra undersøgelsen af den nødvendige ankerlængde, men situationen ervist på figur 14.8.91

KAPITEL 14. BYGGEGRUBEFigur 14.8: Stabilitetsanalyse for forankret spunsvæg92

Kapitel 15PælefunderingI dette kapitel dimensioneres en udvalgt del af Kennedy Arkadens fundament. Fundamenterneudføres i normal funderingsklasse og normal sikkerhedsklasse. Det vælges at dimensionerefundamentet under en væg i en stabiliserende kerne. Den udvalgte væg K1,1 som ses påfigur 15.1 er placeret i kerne K1. Beregningerne foretaget ved dimensioneringen af fundamentetunder denne væg findes i bilag M.Figur 15.1: Placering af udvalgt væg, K1,1Til bestemmelsen af jordbundsforholdene under det udvalgte fundament benyttes boreprofilR102, som regnes repræsentativ for området ved kerne K1. Forekomsterne af postglacialtdynd og ler under denne del af bygningen udelukker, iht. den geotekniske rapport, en direktefundering. Funderingen forudsættes i stedet udført som pælefundering.93

KAPITEL 15. PÆLEFUNDERINGI følge den geotekniske rapport forudsættes det, at pælene skal placeres med spidsen i detsenglaciale sand, forudsat der ikke findes underliggende sætningsgivende lag. Ligeledesforudsættes det, at pælene asfalteres gennem de sætningsgivende lag, hvorved den negativeoverflademodstand reduceres.Der påregnes en regningsmæssig brudbæreevne i sandet i størrelsesordenen 400kN pr. pælfor en lodret jernbetonpæl på 30×30cm. Udgangspunktet for pælelængderne er en ramning3-4m ned i det senglaciale sand, forudsat mindst 3-4m sand under pælespids [Nielsen, 2001].Hertil lægges en overhøjde på 0,5m til pælens længde for indstøbning i stribefundamentet.Fundamentsunderkanten placeres 0,9m.u.t. svarende til frostfri dybde.Ud fra overstående vælges det at benytte standard pæle type 8 fra Centrum Pæle med ettværsnit på 30 × 30cm og en længde på 12m under væg K1,1. Denne væg har en længdepå 3,2m, og lasterne derpå er 1656kN, hvorfor det vurderes, at det er nødvendigt at konstruereet statisk ubestemt pæleværk, dvs. et pæleværk bestående af fire eller flere pæle. Tilberegning af det ubestemte pæleværk benyttes Vandepitte’s metode, som bygger på følgendeforudsætninger.• Overbygningen deformerer elastisk• Pælene kan kun optage aksialkræfter• Overbygningens ændre ikke pæleretningerne• Pælene virker som enkeltpæle• Når en pæl har nået brud ved træk eller tryk, forbliver pælekraften konstant underpælens fortsatte bevægelseBeregningerne af pælenes bæreevne er foretaget i både anvendelsesgrænsetilstanden ogbrudgrænsetilstanden, hvorefter den mindste bæreevne, som er i brudgrænsetilstanden, erbenyttet til dimensioneringen af pæleværket.Ud fra overstående forudsætninger er det i bilag M fundet, at pæleværket udformet som påfigur 15.2 har tilstrækkelig bæreevne til at føre de overliggende laster ned i jorden. For endetailtegning af pæleværket henvises til Tegning F 3.1.94

Figur 15.2: Skitse af det valgte pæleværk95

96KAPITEL 15. PÆLEFUNDERING

Del IVAnlægsteknik

stc0

IndledningDenne del af rapporten omhandler de anlægstekniske opgaver i forbindelse med opførelsenaf Kennedy Arkaden. Der udføres en byggepladsindretning, der bla. indeholder byggepladsveje,placering af depoter og tårnkraner. Der beregnes mængden af jordarbejde vedetablering af byggegruben, hvilket omfatter afgravning og bortskaffelse af jord samt ramningaf spunsvægge og etablering af skråningsanlæg. Ved udstøbning af kælderkonstruktionenberegnes materiale- og tidsforbruget, og der udarbejdes en plan over støberækkefølgen.Endvidere bestemmes mængden af elementer, der anvendes ved montagearbejdet, hvorder afgrænses til tårnet i bygningens nordvestlige hjørne samt tidsforbrug til opførelsen aftårnet. For alle ovenstående emner udarbejdes en tilbudskalkulation over materialeforbrugog opførelse. Derudover udarbejdes en tids- og bemandingsplan for ovenstående anlægstekniskeopgaver.97

98KAPITEL 15. PÆLEFUNDERING

Kapitel 16Organisering af byggeprocessenOrganisationen, som knytter sig til byggeriet af Kennedy Arkaden, samt aftalegrundlagetbeskrives kort i dette kapitel. Yderligere beskrives udbyderens indhentning af tilbud.16.1 OrganisationTK Development, som er bygherre på Kennedy Arkaden, har udbudt byggeriet som en totalentreprise,hvor Skanska Danmark A/S er totalentreprenør. Den overordnede projektorganisationfremgår af figur 16.1.Figur 16.1: Den overordnede projektorganisation [B.N. Nielsen, 2004]Carl Bro A/S, der er rådgivende ingeniører på byggeprojektet, er hyret af Skanska DanmarkA/S og Carl Bro A/S’s interne projektorganisation er opbygget med en projektansvarlig og99

KAPITEL 16. ORGANISERING AF BYGGEPROCESSENunder ham en projekteringsleder. Projekteringslederen har en række faglederer under siginden for f.eks. konstruktion, geoteknik, anlæg, VVS og ventilation.16.2 AftalegrundlagNår TK Development skal indgå aftale med såvel rådgivende som udførende parter, er TKDevelopment som udgangspunkt fritstillet inden for Aftalelovens rammer med hensyn tiludformningen af kontraktmaterialet. Der er imidlertid mange forskellige forhold parterneskal forholde sig til, og derfor har byggesektoren udarbejdet nogle standarddokumenter, sombygherrer og kontraktpartnere kan anvende som basisdokumenter for kontraktmateriale. Devæsentlige basisdokumenter er• Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)• Almindelige Betingelser for arbejde og leverance i bygge- og anlægsvirksomhed(AB 92)• Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93)Tallene i forkortelserne refererer til hvilket årstal, de pågældende dokumenter er vedtaget afbyggesektoren aktører. Ud over ovennævnte basisdokumenter for aftaleindgåelse findes derogså standardforbehold, som de enkelte firmaer udarbejder.ABR 89 anvendes, når totalentreprenøren indgår en aftale med et rådgivningsfirma. På figur16.2 ses mellem hvilke parter ABR 89 anvendes i byggeriet af Kennedy Arkaden.AB 92 kan anvendes mellem entreprenører, hvor en entreprenør indgår en aftale med enanden entreprenør (underentreprenør) om at levere en del af den samlede ydelse, som denførste entreprenør har aftalt at levere til bygherren. På figur 16.2 fremgår anvendelsen af AB92 i kontraktorganisationen for Kennedy Arkaden.ABT 93 anvendes mellem bygherren og totalentreprenøren, hvor totalentreprenøren ogsåleverer projekteringsydelsen eller en væsentlig del af projekteringen. På figur 16.2 illustreresanvendelsen af ABT 93 i kontraktorganisationen for Kennedy Arkaden.100

16.3. INDHENTNING AF TILBUDFigur 16.2: Basisdokumenter i kontraktorganisationen16.3 Indhentning af tilbudTK Development’s indhentning af tilbud på Kennedy Arkaden skete ved tidligt udbud ogbegrænset licitation, hvor de involverede virksomheder var MT Højgaard, NCC og SkanskaDanmark A/S, hvor sidst nævnte bydende fik ordren ud fra TK Development’s kriterie, somvar det økonomiske mest fordelagtige tilbud under hensyntagen til forskellige delkriterier.Byggeriet er offentligt støttet og udover Skanska Danmark A/S deltog Aalborg kommunesom aktør.101

102KAPITEL 16. ORGANISERING AF BYGGEPROCESSEN

Kapitel 17Byggepladsens indretningByggepladsens indretning er et vigtig led i opførelsen af et byggeri. Med en hensigtsmæssigindretning af byggepladsen kan det sikres, at de arbejder og transporter, der skal finde sted,kan foregå med et så lavt ressourceforbrug som muligt. Samtidigt kan der med en forsvarligbyggepladsindretning skabes nogle tilfredsstillende sundheds- og sikkerhedsforhold på ogomkring byggepladsen, der overholder de krav, der er stillet af myndighederne. Ved byggepladseri bymæssig bebyggelse bliver indretningen særlig vigtig, da den omkringliggendeplads ofte er minimal. Under planlægningen af byggepladsen er der en lang række forhold,der skal indpasses, og disse behandles i de følgende afsnit. Områderne, der behandles, eroplistet nedenfor.• Forudsætning for byggepladsindretning• Indhegning• Byggepladsens kørselsarealer• Lagerplads og arbejdspladser• Skurby• Byggekraner• Forsyning• Belysning103

KAPITEL 17. BYGGEPLADSENS INDRETNINGPå figur 17.1 ses byggepladsens indretning. En detailtegning findes på Tegning A 1.1 og A1.2.Figur 17.1: Byggepladsens indretning17.1 Forudsætning for byggepladsindretningVed etablering af den på figur 17.1 viste byggepladse er det en nødvendighed, at der opføresen midlertidig busterminal og en omlægning af den offentlig trafik. Den midlertidige busterminalforudsættes anlagt ved den nedlagte DSB godsterminal, og den offentlige trafik hertildirigeres rundt om denne. Som det også fremgår af figur 17.1, er der ikke afsat plads tilparkeringsforhold til det mandskab, der arbejder på byggepladsen. Det er derfor forudsat, atmandskabet anvender parkeringsforholdene bag ved eller nord for den nedlagte godsterminal.Idet følgende afgrænses fra yderligere behandling af disse emner.104

17.2. INDHEGNING17.2 IndhegningByggepladsens indhegning etableres således, at de nødvendige sikkerhedsafstande til offentlighedenoverholdes. Indhegningen af byggepladsen har udover det formål at beskytteoffentligheden, også til formål at sikre mod tyveri af materiel og hærværk på dette. Grundetbyggeriets placering og færdige højde på 29m, er det ikke muligt at etablere en indhegningmed den påkrævede sikkerhedsafstand på 8m for hele byggepladsen. Dette gør sig gældendemod nord, hvor den trafikerede Jyllandsgade er beliggende. Her kan der pga. det eksisterendefortov ikke kan etableres den nødvendige sikerhedsafstand på 8m. Derfor vælges det at udføreindhegningen som et plankeværk. Plankeværket placeres 3m fra Kennedy Arkaden ogopnår en samlet længde på 133m. Ved anvendelse af et plankeværk mindskes samtidigt støvgenerfra byggeriet.Den vestlige side af byggepladsen grænser op mod DSB’s banelegeme, hvor der i forvejener et trådhegn på en meters højde. Hegnet findes tilstrækkelig som afgrænsning af byggepladsenmod vest. Syd og øst for den projekterede bygning opstilles et simpelt trådhegnpå betonklodser. Fordelen ved trådhegn er udover en økonomisk besparelse i forhold til etplankeværk, at eventuelle interesserede kan følge med i byggeprocessen. Trådhegnet placeressom minimum 8m fra Kennedy Arkaden, svarende til en samlet længde på 226m.Indhegningen af byggepladsen opdeles i de aktiviteter, som angives i tabel 17.1. Arbejdsmængdeog tidsforbrug udregnes ud fra hhv. ydelsesdata i [Anlægsteknik 2, 2003] og enantaget bemanding på 5 mand.Fase Aktivitet Arbejdsmængde tidsforbrug[mh][h]Plankeværk1 Placering af strøer2 Placering af betonklodser 106 1 21 13 Opbygning af plankeværk4 Nedtagning af plankeværk 80 16Trådhegn1 Placering af betonklodser2 Stålrør placeres i betonklodser 75 2 15 23 Montering af trådnet på stålrør4 Nedtagning af trådhegn 45 91 Dækker fase 1-3.2 Dækker fase 1-3.Tabel 17.1: Aktiviteter og tidsforbrug for etablering af byggepladsindhegning.17.3 Byggepladsens kørselsarealerEt af hovedkravene for at byggepladsen kan fungere optimalt er, at transport kan foregå uhindretuanset vejret, og derfor er det vigtigt, at infrastrukturen på byggepladsen planlægges ogudføres korrekt.105

KAPITEL 17. BYGGEPLADSENS INDRETNINGDen primære tilkørsel foregår i det nordvestlige hjørne med udkørsel i det sydøstlige hjørne,og derfor udføres strækningen som ensrettet. På denne måde forhindres samtidigt komplikationermellem køretøjerne, der kommer med leverancer til byggepladsen. Derudoverplaceres en port mod syd, der anvendes som alternativ til både ind- og udkørsel. Samtligebyggepladsveje udføres med en mindste bredde på 7m, hvorved der tages højde for trafiki begge retninger, og på de ensrettede strækninger opnås mulighed for, at køretøjer kanpassere hinanden. Byggepladsvejene placeres som vist på figur 17.1, og der opstilles tydeligskiltning ved adgangsvejene til byggepladsen. For at lastbiler kan manøvrere uhindret påbyggepladsvejene, udformes disse med ekstra plads i kurverne. Ved tilkørsel af materialer ogmateriel til Kennedy Arkadens nordøstlige hjørne er det muligt at, anvende den ene kørebaneudenfor indhegningen af den vej, som anvendes til den omlagte bustrafik. Her er det ligeledesmuligt for at opstille en mobilkran.Det er ikke nødvendigt at etablere ny befæstning til byggepladsvejene, da der er mulighedfor at udnytte den allerede eksisterende asfalterede veje. Derfor er der ikke afsat arbejdstidtil etablering af kørselsarealer.17.4 Lagerplads og arbejdsstederEfterhånden som byggeriet påbegyndes og tager form, opstår forskellige former for pladsbehovtil lager og arbejdssteder for de materialer, der skal opbevares til senere brug, ellersom skal bearbejdes inden de kan indgå i det samlede byggeri. Derfor udføres i det følgendeen planlægning af disse og placeringerne ses på figur 17.1.I den sydlige del af byggepladsen etableres et jorddepot på ca. 1500m 2 til opmagasineringaf jorden. Jorden, som opmagasineres på pladsen, er den del af jorden fra udgravning afbyggegruben, som skal fyldes tilbage omkring kælderkonstruktionen. Til opbygningen afkælderkonstruktionen opføres to arbejdspladser for materialer, som skal tildannes inden dekan indgå i byggeriet. Den ene arbejdsplads er en jernplads bestående af rålager, klippebord,bukkebord og færdiglager på ca. 250m 2 . Jernpladsen placeres på den sydlige side af denøst-vest gående byggepladsvej. Den sidste arbejdsplads er en forskallingsplads, hvor der ermulighed for at opmagasinere og rense forskallingen og udsparingskasser på ca. 180m 2 .Forskallingspladsen placeres på den nordlige side af den øst-vest gående byggepladsvej ogfjernes efter endt forskallingsarbejde.Der er afsat plads langs med Kennedy Arkaden, hvor det er muligt at stille elementvogne,hvorfra betonelementerne kan anhugges og efterfølgende monteres.Da etablering af et jorddepot og en forskallingsplads ikke kræver nogen egentligt arbejdsindsatsudover en afmærkning, er der i tabel 17.2 kun anført aktiviteter og tidsforbrug foretablering af jernpladsen. Arbejdsmængde og tidsforbrug er udregnet ud fra hhv. ydelsesdatai [Anlægsteknik 2, 2003] og en antaget bemanding på 2 mand.106

17.5. SKURBYFase Aktivitet Arbejdsmængde tidsforbrug[mh][h]1 Opsætning af jernplads 16 82 Nedtagning af jernplads 16 8Tabel 17.2: Aktiviteter og tidsforbrug for etablering af jernpladsen17.5 SkurbySkurbyen etableres i området op imod DSB’s banelegeme, se figur 17.1. Det er ikke nødvendigtat etablere kontorvogne i skurbyen, da det er muligt at benytte lokalerne i Thinggaardsbygning syd for byggepladsen. For at sikre mindst mulig færdsel gennem byggepladsen,når mandskabet skal til og fra byggepladsen placeres mandsskabsskure nærmestportene. Værkstedsskure, materialeskure og affaldscontainer placeres på det mellemliggendeareal.Det antages, at der skal benyttes 12 mandskabsskure med plads til 10 personer i hver påbyggepladsen. Endvidere antages det nødvendigt med 12 værkstedsskure som opføres af20 fods stålcontainere. På byggepladsen opstår ligeledes et behov for at kunne få fjernetaffald, hvortil der placeres 5 affaldscontainere, som placeres og serviceres af vognmandenselv. Derfor udregnes ikke noget tidsforbrug eller aktiviteter for affaldscontainerne. I tabel17.3 er angivet aktiviteter og tidsforbrug for etablering af skurbyen under forudsætning af,at hele skurbyen opstilles samtidigt. Arbejdsmængde og tidsforbrug er udregnet ud fra hhv.ydelsesdata i [Anlægsteknik 2, 2003] og en antaget bemanding på 2 mand.Fase Aktivitet Arbejdsmængde tidsforbrug1 Skure leveres med lastbil2 Mandsskabsskure placeres i toniveauer vha. lastbilens kran 48 mh + 24 h +3 Trappe til overliggende skure 24 h lastbil m. kran 1 24 h lastbil m. kran 1etableres4 Mandsskabsskure forbindes tilel- og vandforsyning5 Værkstedsskure forbindes tilde nødv. forsyninger6 Nedtagning af skurby 48 mh + 24 h +24 h lastbil m. kran 24 h lastbil m. kran1 Dækker fase 1-5.Tabel 17.3: Aktiviteter og tidsforbrug for etablering af skurby107

KAPITEL 17. BYGGEPLADSENS INDRETNING17.6 ByggekranerI takt med at en egentlig opbygning af Kennedy Arkaden påbegyndes, opstår behovet for athave en eller flere byggekraner på byggepladsen. På grund af byggeriets færdige højde ogbyggetid vælges det, at anvende tårndrejekraner med løbekat som byggekraner. De trangepladsforhold på byggepladsen resulterer i, at det er nødvendigt at placere op til flere afbyggekranerne inde i selve byggeriet. Ved placering af kraner inde i selve byggeriet kan deranvendes mindre kraner pga. den kortere udlægningsafstand. Placeringen af byggekranerinde i byggeriet udføres således, at omfanget af huller, der skal lukkes efter fjernelsen afbyggekranerne, minimeres. Placeringen af byggekraner fremgår af figur 17.1.I den nordlige del af byggepladsen placeres to kraner (kran 3 og 4) på den indvendige sideaf den u-formede bygning. Kran 3 placeres i biografsal nr. 1 svarende til stueetage. Kran4 placeres i det område, som senere skal udgøre biografsal nr. 7, dog med fundament istueetageniveau.Syd for Kennedy Arkaden placeres en kran (kran 1), der udover at blive anvendt til traditionelmontagearbejde også skal kunne bistå hele opbygningen af kælderen. Den sidstebyggekran (kran 2) placeres, hvor den vestlige rampe i p-huset etableres. Tårndrejekranerneankommer til byggepladsen adskilt i mindre elementer. Kranerne samles og monteresaf specialister med hjælp af en mobilkran. Det samme gør sig gældende for nedtagningen.Tårndrejekranerne opstilles på stationære betonfundamenter, som for kran 1 skal pælefunderespga. jordbundsforholdene, hvor det i de tre andre tilfælde udnyttes, at kranerne kanopstille på gulvene inde i Kennedy Arkaden. Kran 1 opstilles med det samme byggeprojektetpåbegyndes, mens de tre andre kraner først opstilles, når gulvene i stueetagen er støbt.Det vurderes, at kranerne 2, 3 og 4 opstilles 6 måneder efter at byggeprojektet påbegyndes.Samtlige byggekraner skal kunne løfte en fyldt betonspand svarende til 3,5t i en radius dergør, at hele bygningen kan garanteres beton til udfyldning mellem dækelementer. Derudoverskal kranerne kunne fragte betonelementer, der vurderes at veje op mod 6,5t for de tungestevægelementer, som anvendes til stueetagen og 5,5t for de største dækelementer.Kranerne 1, 2 og 4 skal være i stand til at montere de øverste dækelementer i 22 metershøjde, mens kran 3 skal kunne udføre montage i 29 meters højde. De længste dækelementerhar en længde på 14,2m og en højde på 220mm, og forudsættes anhugget ved brug af indstøbteløftebøjler. Montagen udføres ved brug af løftestropper forsynet med udlignertrekantdirekte i løftebøjlerne. Placeringen af disse aftales med leverandøren. Løftestropperne måmaksimalt danne vinklen 45 ◦ med elementet [Betonelement A/S, 2004]. Ud fra denne forudsætningopstilles den på figur 17.2 viste løfteanordning til dækelementerne ved antaget placeringaf løftebøjlerne. Ved lange elementer bør løfteanordningen udformes som et løfteåg,da normalkræfterne i elementerne ellers vil medføre brud ved løft.108

17.6. BYGGEKRANERFigur 17.2: Løfteanordning til dækelementerVed brug af den på figur 17.2 viste løfteanordning til dækelementerne skal kroghøjden påkranerne minimum være 28,22m for kranerne 1, 2 og 4, mens den for kran 3 skal være35,22m. Det vælges at benytte tårndrejekraner fra firmaet Liebherr af modellen EC-H. Denvalgte krantype har en overhøjde fra kroghøjden til top af udliggerarm på 5m. Kranerneudføres med et spring på 12m i højden, herved det sikres, at kranerne kan passere hinandenuden kollision, dog forsynes kranerne med kollisions alarm, når der udføres løft i hinandenskranbaner. På baggrund af informationerne givet gennem dette afsnit er der ud fra Liebherr’skrankataloger for tårndrejekran model EC-H, valgt de i tabel 17.4 angivne kraner.Kran SpecifikationerKran 1 Udliggerarm 60m420 EC-H 10 Tårnsystem 355 HCFundament 8 × 8mMaks. kroghøjde 68,9mTotalhøjde 81,35mKran 2 Udliggerarm 40m280 EC-H 12 Tårnsystem 256 HCFundament 6 × 6mMaks. kroghøjde 31,9mTotalhøjde 43,7mKran 3 Udliggerarm 40m280 EC-H 12 Tårnsystem 256 HCFundament 6 × 6mMaks. kroghøjde 56,7mTotalhøjde 68,5mKran 4 Udliggerarm 40m280 EC-H 12 Tårnsystem 256 HCFundament 6 × 6mMaks. kroghøjde 44,3mTotalhøjde 56,1mTabel 17.4: Valgte byggekraner109

KAPITEL 17. BYGGEPLADSENS INDRETNINGLøftekarakteristikken for Liebherr’s model 420 EC-H 10 og Liebherr’s model 280 EC-H 12fremgår af hhv. figur 17.3 og figur 17.4.Figur 17.3: Løftekarakteristik for byggekran 1Figur 17.4: Løftekarakteristik for byggekranerne 2,3 og 4110

17.7. FORSYNINGEROpstillingen af tårndrejekraner vil ofte kræve en indsats på 12 - 15 manddage med tilhørendemobilkranassistance [Anlægsteknik 1, 2001]. I tabel 17.5 er angivet aktiviteter og tidsforbrugfor etablering af kran 1. Arbejdsmængde og tidsforbrug er udregnet ud fra hhv. ydelsesdatai [Anlægsteknik 2, 2003] og en antaget bemanding på 2 mand, med mindre andet ernævnt i noterne til tabellen.Fase Aktivitet Arbejdsmængde Tidsforbrug[mh][h]1 Opstilling af rambuk 8 42 Ramning af bærepæle 1 6,4 3,23 Kapning af bærepæle 2 2 24 Etablering af kranfundament 3 30 105 Hærdning af kranfundament - -6 Opsætning af kran vha. mobilkran - 377 Nedtagning af kran vha. mobilkran - 301 Der antages et pælebehov på 8 pæle á 8m, nedrammet i alm. jord med et tidsforbrug på 20m/hmed en bemanding på 2 mand.2 Bærepæle antages i dimensionen 0,25 × 0,25m med en kappetid på 15min/pæl, og med enbemanding på 1 mand.3 Tidsforbrug vurderet ud fra tidsforbrug til armering, støbning og forskalling af et dæk på 8x8m,ved en bemanding på 3 mand.Tabel 17.5: Aktiviteter og tidsforbrug for etablering af tårndrejekran 1Tårndrejekran 1 udvælges, fordi denne skal pælefunderes pga. jordbundsforholdene og kanefterfølgende bruges til etablering af kran 2 grundet en stor udliggerarm, se figur 17.1. Deto andre kraner opføres udelukkende ved brug af mobilkran.17.7 ForsyningerI byggeperioden er der behov for at have adgang til vand både i skurbyen og nær selvebyggeriet. I skurbyen er der udover brug af vand til håndvaske også brug for vand til toiletter,urinaler og badefaciliteter. Vandforsyningen til byggepladsen etableres ved tilslutningtil nærtliggende offentlig ledningssystem. Vandledninger placeres i frostfri dybde, dvs.0,9m.u.t.På byggepladsen etableres elforsyning ud fra antallet af elektrisk dreven materiel og værktøjer.Strømstyrken bestemmes af hvor meget og hvilket materiel samt værktøj, der skalbenyttes. Elforsyningen fås fra det offentlige net og fordeles via en hovedtavle til en rækkeundertavler. Omfanget af undertavler bestemmes ud fra, at der ikke bør være en indbyrdesafstand på mere end 25m. Den almene elforsyning (op til 100A) hentes fra eksisterende ledningeri veje, mens elforsyning til tårnkraner på over 200A skal etableres af de kommunalemyndigheder.111

KAPITEL 17. BYGGEPLADSENS INDRETNINGTidsforbruget til etablering af forsyningsnettet er ikke undersøgt, men de aktiviteter sometableringen er inddelt i ses i tabel 17.6.Fase AktivitetElforsyning1 Etablering af forbindelse til det offentlige forsyningsnet via hovedtavle2 Større material tilsluttes hovedtavle løbende gennem opførselstid3 Undertavler tilsluttes hovedtavle løbende gennem opførselstidVandforsyning1 Etablering af forbindelse til det offentlige forsyningsnet via pladsens måler2 Ledning til forsyningsstedet etableres og nedgraves til 1,2m under terrænTabel 17.6: Aktiviteter og tidsforbrug for etablering af forsyningsnet17.8 BelysningByggepladsen etableres med belysning for at muliggøre arbejder på tidspunkter, hvor sollysikke er tilstrækkeligt, hvilket hovedsageligt vil være i vinterhalvåret. Den nødvendige lysstyrkenpå byggepladsen er afhængig af, hvilket arbejde der skal udføres, men som minimumforlanges en lysstyrke på 50lux, således at der kan udføres groft arbejde [Anlægsteknik 1, 2001].Hvor der skal udføres finere arbejde, vil der være brug for en større lysstyrke. Tidsforbrugettil etablering af belysning er ikke undersøgt, dog er aktiviteterne for etablering af belysningenopstillet i tabel 17.7.FaseAktivitetElforsyning1 Opstilling af lysmaster2 Lysmaster tilsluttes eltavler3 Nedtagning af lysmasterTabel 17.7: Aktiviteter for etablering af belysning17.9 TilbudskalkulationI bilag N udarbejdes en tilbudskalkulation for byggepladsindretningen. Tilbudskalkulationentager udgangspunkt i "V&S Priser for Husbygning - Brutto 2001"og [Anlægsteknik 2, 2003].Priserne i bruttobogen er kalkulerede bruttopriser, dvs. entreprenørens salgspris for arbejdetekskl. arbejdspladsindretning og moms. Den totale pris på ovennævnte grundlag prisreguleressåledes, at prisniveauet føres fra januar 2001 til januar 2004, og derved bliver densamlede totale pris for byggepladsindretningen 4,7mill.kr.112

Kapitel 18JordarbejdeI dette kapitel behandles jordarbejdet for Kennedy Arkaden. Der afgrænses til at se isoleretpå byggegruben, hvor kælderkonstruktionen opføres i, se figur 18.1.Figur 18.1: Byggegrubens placeringDet antages, at alt asfalt- og flisebelægning for området, hvor bygningen skal placeres, erfjernet.113

KAPITEL 18. JORDARBEJDE18.1 Udførelse af byggegrubeFørste aktivitet i forbindelse med etablering af byggegruben er nedspuling af sugespidsernetil det midlertidige grundvandssænkningsanlæg. Da byggegrubens syd- og vestvendte sidergrænser op til trafikerede veje, hvilket medfører at der ikke plads til skråningsanlæg, derforetableres spunsvægge for at stabilisere byggegruben, og de resterende sider udføresmed skråningsanlæg, da den fornødne plads er til stede. Samtidigt med sugespidsanlæggetetableres, kan nedramning af spunsvæggene påbegyndes. Efter spunsvæggene er nedrammet,påbegyndes den midlertidige grundvandssænkning ved hjælp af det etablerede sugespidsanlæg.Det antages, at sænkningen af GVS til den ønskede kote nås efter 8 dage. Detvurderes, at udgravningen kan påbegyndes efter 5 dage, da GVS er beliggende 2m underterræn. De forskellige aktiviteters udførelse beskrives i de følgende afsnit.18.2 GrundvandssænkningEfter byggepladsen er indhegnet og rømmet, etableres et sugespidsanlæg til den midlertidigegrundvandssænkning. Sugespidsanlægget for byggegruben er dimensioneret til at sænkegrundvandet fra kote +1,2m til kote 0,0m. Ved lokale udgravninger i byggegruben etableresen lokal grundvandssænkning, der sænker GVS til den ønskede kote. For elevatorskaktudgravningensænkes GVS til kote −1,8m, og for blødbundsudskiftningen langs hele nordsidensænkes GVS til kote −1,0m. De lokale GVS-koter er skitseret på figur 18.2.Figur 18.2: Koter på maksimal GVS i byggegrube114

18.2. GRUNDVANDSSÆNKNINGSugespidsanlægget for den lokale udgravning ved elevatorskakten vælges udført med tisugespidser placeret rundt om udgravningen, se Tegning F 2. Sugespidsanlægget for helebyggegruben er udformet med 104 sugespidser, der står med en indbyrdes afstand på ca.2m langs alle kanterne, se Tegning F 2. Alle sugespidserne vælges spulet ned, og opstårder problemer i forbindelse med denne proces, er der mulighed for en evt. nedboring. Imensbyggegruben udgraves, er sugespidsanlægget placeret på jordoverfladen, hvorefter det flyttesned i byggegruben i takt med der udgraves. Sugespidserne er opdelt i grupper på ca. 25stk,og hver gruppe tilsluttes serielt med en vacuumpumpe. Disse forbindes til en hovedpumpe,der pumper vandet bort. Hver sugespidstilkobling er forsynet med en afspærringsventil, dersikrer, at det resterende anlæg ikke berøres, hvis en sugespids stoppes.Materialerne, der benyttes til grundvandssænkningsanlægget, er opstillet i tabel 18.1.Materiale Længde Antal[m] [-]Sugespids 8,9 104Sugespids 5,0 10Vacuumpumpe - 6Hovedpumpe - 2Tabel 18.1: Materiel til GVS-sænkningsanlægEtablering af sugespidsanlægget er opdelt i de aktiviteter, som angives i tabel 18.2. Arbejdsmængdenog tidsforbruget er udregnet ud fra ydelsesdata i [Anlægsteknik 2, 2003] og enbemanding på 2 mand.Fase Aktivitet Arbejdsmængde Tidsforbrug[mh][h]Sugespidser1 Nedspulning af sugespidser 1 20 102 Optagning af sugespidser 2 18 91 60 sugespidser etableres på 10-12mh, det vurderes at 114 sugespidser etableres på 20mh2 Det antages at 114 sugespidser optages på 18mhTabel 18.2: Aktiviteter og tidsforbrug for etablering af sugespidsanlægGrundvandssænkningen skal opretholdes indtil belastningerne fra kælderkonstruktionen ertilstrækkelige til at modvirke opdriften af grundvandet. Ligeledes skal hele den dobbeltekælderkonstruktion være udført således, at konstruktionen er vandtæt.Et svigt i grundvandssænkningsanlægget kan medføre store skader på det igangværendebyggeri. Grundvandshøjden kontrolleres ved hjælp af pejlerør, der etableres i og omkringbyggegruben samt ved de nærliggende ejendomme. Pejlerørene tilsluttes et automatisk alarmsystem,som aktiveres, hvis vandet i pejlerørene stiger til et kritisk niveau eller ved et evt.pumpestop. I arbejdstiden vil alarmen lyde som et akustisk signal på arbejdspladsen, ogudenfor arbejdstiden gives alarm ved et telefonisk opkald til et vagtselskab, der tilkalder k-valificeret assistance. Den automatiske kontrol suppleres med løbende (daglige) pejlinger afvandspejlet. Derudover bør der foretages løbende nivellementer til fastsatte punkter på nabobygningerne.Endeligt bør nabobygninger og allerede beskadigede bygninger i Jyllandsgade115

KAPITEL 18. JORDARBEJDEbesigtiges, og skaderne registreres ved fotografering før, under og efter grundvandssænkningen.Disse registreringer udføres af hensyn til eventuelle sagsanlæg.I forbindelse med afledningen af det oppumpede grundvand er der søgt tilladelse ved NordjyllandsAmt til at pumpe vandet ud i Vestre Landgrøft. De dertil ledende rør projekteresikke.18.3 Skråninger og spunsvæggeDa byggegrubens syd- og østvendte sider placeres tæt på vejene, hvor busserne kører, afstivesher med spunsvægge. Den østlige spunsvæg udføres endvidere som en forankret konstruktionog dermed med kortere spunsjern end, hvis denne udføres som fri spunsvæg. Deøvrige sider udføres med anlæg på 1:1,5, da den fornødne plads er tilstede. Samtidigt medat grundvandssænkningsanlægget etableres, nedrammes spunsvæggene, idet udgravningenikke kan finde sted, før siderne i byggegruben er stabiliseret. Det vælges at benytte z-spunsjern af typen AZ12 der ses på figur 18.3.Figur 18.3: Skitse af AZ12 spunsjernMaterialerne, der benyttes til opførelsen af de to spunsvægge, oplistes i tabel 18.3.Materiale Størrelse Antal[m] [-]Øst-spunsvæg 6,78 69Syd-spunsvæg 9,62 96Anker 8,14 22Jernbeton ankerplade 1,6 × 1,4 × 0,2 22Tabel 18.3: Materiale til udførelse af spunsvæggeneFør nedramning af spunsjernene kan finde sted, skal der indhentes de relevante oplysningerfra Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune om, hvor kloakker og kabler er beliggende iområdet. I forbindelse med nedramning skal der tages hensyn til omgivelserne, da støjenog vibrationerne kan overstige de af Aalborg Kommunes fastsatte grænseværdier. Naboerneskal skriftligt varsles 14 dage før ramningen påbegyndes, og deres ejendomme skalinspiceres inden ramningen påbegyndes. Ligeledes skal der sideløbende med ramningenforetages vibrationsmålinger på bygningerne, således at der forefindes dokumentation iforbindelse med eventuelle sagsanlæg.116

18.4. JORDARBEJDEEtablering af spunsvæggene er opdelt i aktiviteterne, som er angivet i tabel 18.4. Arbejdsmængdenog tidsforbruget er udregnet ud fra ydelsesdata i [Anlægsteknik 2, 2003].Fase Aktivitet Arbejdsmængde Tidsforbrug[mh][h]Øst spunsvæg1 Opstilling af rambuk 1 4,0 2,02 Ramning af spunsvæg 2 51,9 17,33 Montering af anker 3 88,0 44,04 Optagning af spunsvæg 4 46,8 15,65 Optagning af anker 5 44,0 22,0Syd spunsvæg6 Ramning af spunsvæg 2 102,6 34,27 Optagning af spunsvæg 2 92,8 30,81 Rambukken er opstillet på pladsen, der regnes da med en opstillingstid på 4mh2 Ramningshastighed på 18m 2 /h3 Monteringstid på 2h/anker4 Optagningshastighed på 20m 2 /h5 Afmonteringstid på 1h/ankerTabel 18.4: Aktivitet og tidsforbrug for etablering af spunsvægge18.4 JordarbejdeFem dage efter spunsvæggene etableres og grundvandssænkningsanlægget tilsluttet, vurderesdet, at udgravningen kan påbegyndes. Til udgravning af byggegruben er der i bilag Ovalgt en Komatsu PC340LC Hydraulisk gravemaksine på larvefødder, hvor skovlstørrelsevælges til 2,1m 3 . Denne ses på figur 18.4.Figur 18.4: Komatsu PC340LCTil jordtransport fra byggepladsen til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, vælges det, atbenytte Volvo A20 dumpers pga. af deres store nyttelast og denne ses på figur 18.5. Nårdumperen læsses af gravemaskinen, er den placeret som angivet på figur 18.5, dvs. på samme117

KAPITEL 18. JORDARBEJDEniveau og vinkelret derpå. Det vælges at indsætte seks dumpers, da gravemaskinen er flaskehalseni processen. På den måde opbygges en buffer, og gravemaskinen holdes igang heletiden.Figur 18.5: Volvo dumber A20Udførelsen af gravearbejdet starter langs spunsvæggen i øst, hvorefter den bevæger sig modvest. Det samlede jordvolumen, der opgraves er bestemt til 13041m 3 , og heraf skal 9256m 3køres til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, og 3785m 3 genbruges til fyld og oplagres påpladsen. Jorden, der vælges genbrugt, opgraves i den syd-vestlige del af byggegruben. I dennordlige del af byggegruben udskiftes et blødbundsområde med 208m 3 sand. Der afgrænsesfra at projektere blødbundsudskiftningen og genopfyldnigen af den oplagerede jord samtkomprimeringen af byggegrubebunden inden folien, som udgør det nederste kældergulvsunderlag, udlægges.Ved udgravningen af byggegruben skal aktiviteterne i tabel 18.5 udføres. Tiderne er udregneti bilag O.Fase Aktivitet Arbejdsmængde Tidsforbrug[mh][h]Udgravning af byggegrube1 Opgravning med gravemaskine 116 1162 Bortkørsel af jord 496 82Tabel 18.5: Aktiviteter og tidsforbrug for etablering af udgravning18.5 ByggemodningEfter byggegruben er etableret, og udskiftningen af den dårlige jord er foretaget, kan kloakledningerneplaceres og tilsluttes det eksisterende kloaknet i Jyllandsgade. Ligeledes gøresfor vand- og elforsyningen. Disse forsyninger projekteres ikke.118

18.6. TILBUDSKALKULATION18.6 TilbudskalkulationI bilag O udarbejdes en tilbudskalkulation for jordarbejdet. Tilbudskalkulationen tager udgangspunkti "V&S Priser for Husbygning - Brutto 2001"og "V&S Priser for Anlæg - Brutto2001". Priserne i bruttobøgerne er kalkulerede bruttopriser, dvs. entreprenørens salgspris forarbejdet ekskl. arbejdspladsindretning og moms. Den totale pris på ovennævnte grundlagprisreguleres således, at prisniveauet føres fra januar 2001 til januar 2004, og derved bliverden samlede totale pris for jordarbejdet 2,4mill.kr.119

120KAPITEL 18. JORDARBEJDE

Kapitel 19Opførelse af kælderI dette kapitel beskrives hvorledes den insitu-støbte del af kælderen opføres. Herunder materiale-og tidsforbrug, antal medarbejdere samt rækkefølgen af støbearbejderne.Der tages udgangspunkt i en kælder med dimensionerne, som ses på figur 19.1. Kælderenudføres som en dobbelt konstruktion med et drænlag mellem vægge og gulve. Et snit gennemkælderkonstruktionen ses også på figur 19.1.Figur 19.1: Principskitse af kælderkonstruktion, alle mål i mAf hensyn til kapitlets formål foretages forenklinger af støbearbejdet. Det forudsættes, atvæggene kan støbes i sektioner af 10 m af gangen, hvorved der ses bort fra problematikkenved udstøbning af hjørnerne. Dette betyder endvidere, at det undlades at bestemme specifikkemål på den anvendte forskalling. Da der anvendes systemforskalling fra Paschal, somhar mange kombinationsmuligheder, vurderes det muligt at anskaffe forskalling med nødvendigemål [PASCHAL A/S, 2004]. Årsagen til at der anvendes systemforskalling er, atder ikke stilles designkrav til kældervæggene, da de udvendigt dækkes af jord, og indvendigtdanner de ramme for et lager, hvor udseendet ikke prioriteres. Endvidere kan systemforskallingenanvendes flere gange og er hurtigere at samle end traditionel forskalling.Derudover tages der ikke højde for støbningen af elevatorskakten, udsparinger i kældervæggentil døre samt søjler og vægge i kælderen. Det må formodes, at disse ting øger tidsfor-121

KAPITEL 19. OPFØRELSE AF KÆLDERbruget. Tidsplanen for støbearbejdet bygger på, at bemandingen kan udføre arbejde andresteder på byggepladsen, mens betonen afbinder, såfremt der ikke er arbejde i forbindelsemed dette støbearbejde.19.1 MaterialeforbrugI det følgende redegøres for materialemængderne, der skal anvendes til støbning af kælderen.19.1.1 ForskallingDet øverste kælderdæk udstøbes i 24 sektioner med en bredde på 5 m og en længde på 20 m.Længden på 20 m medfører, at det er nødvendigt at skære betonen for at undgå svindrevner.Sektionerne adskilles ved gulvledere, som angiver støbehøjde, bestemmer beliggenhed affuger samt begrænser betonen. Meterlængden af gulvledere, der skal anvendes, er i bilag Pberegnet til 1370,4m.Forskallingsmængden til yder- og indervæggene er ligeledes beregnet i bilag P. Arealet afforskalling til en sektion i yder- og indervæg er fundet til hhv. 13,5 m 2 og 67 m 2 .Endvidere er det samlede areal af opstillet forskalling beregnet til 11112 m 2 .Antallet af skråafstivere for støbning af yder- og indervægge er fundet til hhv. 12 og 24 stk.19.1.2 ArmeringDa der ikke foretages en egentlig dimensionering af kælderens vægge og gulve, fastsættesden nødvendige armeringsmængde ved skøn.I gulvene anvendes armeringsnet af Y10 kamstål med en maskevidde på 200 mm. Gulveneudføres med armering i både over- og underside. Dette skyldes, at grundvandet kanudøve opadrettet tryk på undersiden, og i tilfælde af lavt grundvandsspejl udsættes dækketfor nedadrettet tryk fra egenvægten og de oplagrede varer i kælderen. I det nederste gulvanvendes følgende mængde netarmering.• 168 stk 5000 × 5000 mm• 38 stk 4000 × 5000 mm• 2 stk 4000 × 4000 mm122

19.1. MATERIALEFORBRUGI det øverste gulv anvendes følgende mængde netarmering.• 192 stk 5000 × 5000 mm• 40 stk 5000 × 2900 mm• 2 stk 2900 × 2900 mmI de yderste vægge anvendes Y8 kamstål med en afstand på 150 mm, da der skal tageshensyn til at armeringen skal bøjes i forbindelse med støbeskel, hvilket udstøbes senere.Dette uddybes senere. I modsætning til gulvet udføres væggene kun med et armeringslag,som placeres i den inderste del, da disse kun vil være udsat for jordtryk. Det vælges, atfolkene selv skal klippe og bukke armeringen til den yderste væg pga. væggens ringe højde,og mængden af armering bestemmes derfor i antal meter. Til væggens højde skal anvendesstænger med en længde svarende til væggens højde, dvs. 1,35 m, men i længderetningen skaltages højde for forankring mellem væggene, og der skal derfor anvendes armeringsstængermed en længde på 11 m. I ydervæggen skal anvendes følgende mængde armering.• 1307 stk á 1,35 m = 1765 m• 180 stk á 11 m = 1980 m• I alt = 3745 m• Vægt = 1524 kgI den inderste væg anvendes netarmering magen til armeringen i gulvet med en højde svarendetil væggens højde, dvs. 3,35 m, men med en længde på 5,5 m. Vægsektionerne er somnævnt 10 m lange, hvilket betyder, at der skal anvendes to net til hver sektion. Længdenaf den vandrette armering øges i forhold til væggens længde, for at forankringen mellemvæggene kan udføres. Dette betyder, at nettene skal fremstilles med den angivne maskeviddeover 5 m regnet fra kanten, men over den resterende 0,5 m skal den lodrette armeringudelades. Årsagen til, at væggen udføres med to net i hver sektion, er at det vurderes, atbukning af net med en længde på 11 m er uhensigtsmæssigt.To af sektionerne er mindre end de øvrige, og her anvendes net med dimensionerne 3350 ×4500 mm. Derfor skal bruges følgende mængde armering i de inderste vægge.• 36 stk 3350 × 5500 mm• 4 stk 3350 × 4500 mmDet samlede areal af armeringsnet er fundet til 11112 m 2 .Beregningen af armeringsforbruget kan ses i bilag P.123

KAPITEL 19. OPFØRELSE AF KÆLDER19.1.3 BetonI bilag P er det fundet, at den samlede mængde beton, der skal anvendes i gulvene ogvæggene, er hhv. 907 m 3 og 182 m 3 .19.1.4 DrænmaterialeSom drænmateriale i den dobbelte kælderkonstruktion anvendes mellem betongulvene singels,og i bilag P er det fundet, at der kræves 775 m 3 . Mellem kældervæggen anvendesflamingo med riller, som fungerer som dræn, med en bredde på 150 mm. Det nødvendigeareal er i bilag P fundet til 260 m 2 . I midten af kældergulvet i singelslaget placeres etudvendigt indskudsdræn, der leder det indtrængne vand videre til en kloak. Der tages ikkehensyn til hertil.19.2 OpførelseKælderen støbes i den rækkefølge, der angives på figur 19.2Figur 19.2: Rækkefølgen for støbning af kælderkonstruktionI det følgende beskrives udførelsen samt tidsforbruget. Beregning af sidstnævnte kan ses ibilag P.Først støbes det nederste kældergulv ved anvendelse af principperne for støbning af et betondæk,hvortil der anvendes fire mand.Indledningsvis udlægges folie og herefter armeringsnettet, hvilket tager 8 arbejdsdage. Derefterstøbes dækket, hvortil der anvendes en betonspand med et volumen på 750 l, sommanøvres rundt af tårnkranen. Betonen fordeles af to mand ved anvendelse af en bjælkevibrator,og to mand sørger for, at der ligger en betonvulst foran vibratoren. Denne proces124

19.2. OPFØRELSEtager 24 arbejdsdage og kræver 464 m 3 beton. Hver betonbil kan transportere 9 m 3 , hvilketbevirker, at der skal komme ca. to biler om dagen. Herefter skal dækket afbinde, og detskønnes, at dette tager tre døgn, hvilket giver et samlet tidsforbrug på 35 arbejdsdage tilstøbning af det nederste gulv. Som nævnt forudsættes, at folkene kan lave andet arbejde påbyggepladsen, mens dækket afbinder.Derefter støbes kælderens indervæg i sektioner med en længde på 10 m ved anvendelse afden samme betonspand, som anvendtes under støbning af gulvet. I bilag P er det fundet,at det tager fire mand at opstille forskalling, ilægge armering og støbe en sektion. Ved anvendelseaf to sæt forskalling kan der således opstilles og støbes en vægsektion, mens densektion, der blev støbt umiddelbart forinden, afbinder. Dagen efter støbningen er det nødvendigtat løsne forskallingen, da denne ellers brænder fast. Under opstillingen af armeringenskal tages højde for forankring mellem væggene ved støbeskellene, hvilket gøres ved,at 0,5 m af længdearmeringen i begge ender bukkes op, inden armeringen stilles op i formen.Når væggen afforskalles bøjes armeringen ned i vandret, hvorved forankringen til denefterfølgende væg kan opnås. Dennes forskalling stilles således op omkring den udstikkendearmering fra den støbte væg.Bortset fra den første dag, hvor det ikke er nødvendigt at løsne forskalling, ser arbejdsplanenud som følger.• Løsning af forskalling på sektionen, som blev støbt dagen forinden• Opstilling af forskalling• Ilægning af armering• StøbningRækkefølgen for støbningen af vægsektionerne ses på figur 19.3.Figur 19.3: Rækkefølge for støbning af indervæggeÅrsagen til, at der fortsættes i det modsatte hjørne under støbning af vægsektion 2, er,såfremt der støbes i forlængelse af væggen, som er omsluttet af forskalling, er det ikkemuligt af forankre armeringen i de to vægge.125

KAPITEL 19. OPFØRELSE AF KÆLDERStøbning af en sektion tager som nævnt en dag, og da der er 20 sektioner, er tidsforbruget23 dage, idet sektion 20 først kan støbes på dag nr. 20, løsnes dag 21 og afforskalles dag 22.Derefter afsættes en dag til afbinding. Endvidere skal det bemærkes, at der ikke kan støbespå fredage, da det ikke er muligt, at løsne forskallingen den efterfølgende dag.Til hver væg skal der anvendes 6,7 m 3 beton, hvilket betyder, at der hver dag skal ankommeen bil med 6,7 m 3 beton.Efter støbning af ydervæggene udlægges drænlaget. Ved anvendelse af en kranspand løftessingels ind i kælderen, og herefter fordeles de vha. en minidozer. Det har ikke været muligt,at finde tider på udlægning af singels, og derfor antages, at det er muligt for to mand atudføre dette arbejde på 5 arbejdsdage.Herefter støbes det øverste dæk efter princippet for støbning af et betongulv ved anvendelseaf alle fire mand. Gulvet udstøbes med pumpe direkte fra betonbilen i 24 sektioner med enbredde på 5 m og en længde på 20 m, og dette gulv skal derfor også skæres. Arbejdet fordelessåledes, at to mand fordeler betonen, og to mand vacuumbehandler, glitter og rengører.Udlægning af armering og støbningen af gulvet har et samlet tidsforbrug på 28 arbejdsdage,og der afsættes tre dage til afbinding, hvorfor gulvet er færdig efter 31 dage.Slutteligt støbes kælderens ydervæg i sektioner med en længde på 10 m ved anvendelseaf den samme betonspand, som anvendtes under støbning af indervæggene. Ydervæggenstøbes ved anvendelse af en ensidig forskalling, da den anden side udgøres af flamingoen,som er limet på ydersiden af indervæggene. Under støbningen opdeles de fire mand i tohold (A og B), hvorved der kan støbes to vægge på en dag. Dette betyder, at en mand kanmodtage betonspanden, og den anden kan vibrere beton. De to hold starter i hvert sit hjørne,som er diagonalt overfor hinanden, og den første dag bindes armering, opstilles forskallingog støbes begge vægge. Denne proces svarer tidsmæssigt ca. til en halv arbejdsdag. Detantages, at resten af dagen går med at lime flamingoen fast på ydersiden af indervæggene.Den efterfølgende dag gentages processen i de resterende hjørner, og forskallingen på devægge, som støbtes dagen forinden, løsnes, da den ellers vil brænde fast. Dermed er arbejdsplanenligesom for støbning af indervæggene. Støberækkefølgen overskueliggøres på figur19.4, hvor bogstaverne angiver holdene og numrene støberækkefølgen.Figur 19.4: Rækkefølge for støbning af ydervægge126

19.3. TILBUDSKALKULATIONDet samlede tidsforbrug til støbning af kælderens ydervægge er beregnet til 12 arbejdsdage,hvor A10 støbes på dag 10, løsnes på dag 11 og affoskalles på dag 12. Dette er uden hensyntagentil, at det ikke er muligt at støbe på fredage. Til støbning af to vægsektioner skalbruges 5,4 m 3 beton, hvilket betyder, at der hver dag, der støbes, skal ankomme en betonbil.Det samlede tidsforbrug af kælderen bliver således 107 arbejdsdage, hvilket dog er udenhensyntagen til, at det ikke er muligt at støbe vægge på fredage.19.3 TilbudskalkulationDen samlede tilbudskalkulation for opførelse af kælderen i 2004 pris er beregnet i bilagP.2 til 3,2mill.kr. Tilbudsprisen er beregnet ud fra de opstillede aktiviteter med tilhørendeberegnede mængder på baggrund af "V&S Prisbøger for Husbygning - Brutto 2001", ogderefter omregnet til en 2004 pris.127

128KAPITEL 19. OPFØRELSE AF KÆLDER

Kapitel 20MontagearbejdeI dette kapitel redegøres for montagebyggeriet på byggepladsen, idet der afgrænses til atarbejde med tårnet, hvilket fremgår på figur 20.1.Figur 20.1: Kennedy Arkadens tårnInden montagebyggeriet påbegyndes, skal der etableres en detaljeret planlægning, styring,organisering og koordinering af byggevareleverancerne. Denne planlægning beskrives korti dette kapitel. Ydermere beskrives transporten af betonelementerne fra elementfabrikkentil byggepladsen, modtagekontrollen af elementerne og afstivningen af disse ved montagen.Endelig bestemmes den totale montagetid for råhuset og der kalkuleres et tilbud for montagearbejdet.Montagetegningen for tårnets råhus findes på Tegning K 1.1 til K 1.3.20.1 Logistisk planlægningVed at benytte logistisk planlægning forud for montageprocessen afhjælpes problemer i formaf materialetyveri og forsinket arbejde ved at opfylde følgende.129

KAPITEL 20. MONTAGEARBEJDE• Byggekomponenterne skal leveres på pladsen i takt med, at byggepladsfolkene skalbruge demDen logistiske planlægning er af stor vigtighed, når byggeriet skal afleveres til bygherrenpå et bestemt tidspunkt samtidig med, at entreprenørerne skal komme ud med et økonomiskoverskud. Ved at styre materialeleveringen som ovenfor, der også kaldes "Just in time",opnås følgende fordele.• Procestiden kan reduceres• Svind og spild nedbringes væsentligt20.2 Transport af betonelementerTransporten fra betonelementfabrikken til byggepladsen foregår via vejnettet på store lastvogne,som er bygget til formålet. Det danske vejnet tillader transport af elementer inden forfølgende størrelsesgrænser [Jensen, 1991].• Længde: Ca. 30,0m• Bredde: Ca. 3,0m• Højde: Ca. 3,6mEn principskitse af en reolvogn, som kan anvendes til denne transport, fremgår af figur 20.2.Figur 20.2: Principskitse af reolvogn [Jensen, 1991]Denne vogntype består af en forvogn med drejeskammel og tilkoblet bagvogn. Vogneneer normalt ikke forsynet med aflæsningsudstyr. Det er af stor vigtighed, at de veje, somelementbilerne benytter, er bæredygtige helt hen til stedet, hvor kranen skal aflæsse bilerne.Hvis ikke byggepladsvejen har tilstrækkelig styrke og jævnhed, opstår der risiko forvridning mellem for- og bagvogn, som kan resultere i beskadigelse af de transporterede elementer.Fra betonelementfabrikken læsses elementerne efter den fra entreprenøren udleveredelæsseplan, og således sikres en effektiv montage ude på byggepladsen. Aflæsningen afreolvognene med de på byggepladsen etablerede kraner skal foretages skiftevis fra højre ogvenstre side af reolvognen for, at mindske risikoen for at betonelementerne får overbalanceog vælter af.130

20.3. MODTAGEKONTROL20.3 ModtagekontrolInden de enkelte præfabrikerede betonelementer monteres, kontrolleres disse ved en modtagekontrol,som foretages af entreprenøren eller hans stedfortræder. Modtagekontrollenskal sikre kontrol af følgende.• Overensstemmelse mellem bestilte produkter og rådgivers specifikation• Overensstemmelse mellem bestilte og leverede produkter• Kontrol af leverance for brækageskader og andre skader• Undersøge hvorledes leverancen opbevares forsvarligtNår modtagekontrollen er gennemført, attesterer den person, der har foretaget modtagekontrollen,følgesedlen og opbevarer denne, således at den er tilgængelig for tilsyn og kanafleveres ved entreprisens afslutning.20.4 AfstivningsteknikI dette afsnit beskrives kort afstivningen af et vægelement, og der vælges kun at fokusere påvægmontagen, da denne er mere kompliceret end f.eks. en bjælke- eller dækelementmontage.Når vægelementet er blevet placeret korrekt, fikseres det ved anbringelse af mindst to afstivningerjf. montagereglerne. En principskitse af en vægafstivning fremgår på figur 20.3.Figur 20.3: Principskitse af vægafstivning [Jensen, 1991]Denne afstivning må ikke fjernes før den endelige bygningsstabilitet er etableret ved samvirkemellem elementkomponenterne.131

KAPITEL 20. MONTAGEARBEJDE20.5 MontagetidMontagetiden af råhuset er beregnet i bilag Q på basis af elementerne i tabel 20.1.Etage Vægge Søjler Bjælker Dæk Trapper Indv. Vægge[stk] [stk] [stk] [stk] [stk] [stk]Stue 15 8 3 18 2 91. 15 8 3 18 2 92. 15 8 3 18 2 93. 15 8 3 18 2 94. 15 8 3 18 2 95. 15 8 3 18 2 96. 20 4 3 18 2 97. 20 4 3 18 - 9Tag - - - 18 - -Tabel 20.1: Mængde af elementer til opførelsen af råhuset for tårnetTil at montere elementerne anvendes et sjak på 3 mand, og tårnkranen betjenes af en kranfører.Den samlede montagetid for Kennedy Arkadens tårn er 31 arbejdsdage á 8 timer ellerca. 6 arbejdsuger á 5 arbejdsdage.20.6 TilbudskalkulationI bilag Q udarbejdes en tilbudskalkulation for montagearbejdet af Kennedy Arkadens tårn.Tilbudskalkulationen tager udgangspunkt i "V&S Priser for Husbygning - Brutto 2001".Priserne i bruttobogen er kalkulerede bruttopriser, dvs. entreprenørens salgspris for arbejdetekskl. arbejdspladsindretning og moms. Den totale pris på ovennævnte grundlag prisreguleressåledes, at prisniveauet føres fra januar 2001 til januar 2004, og derved bliver densamlede totale pris for montagearbejdet 3,5mill.kr.132

Kapitel 21Økonomi og planlægningI dette kapital beregnes den samlede pris for de i rapporten udførte arbejder samt en tids- ogbemandingsplan.21.1 ØkonomiI tabel 21.1 ses de udregnede priser for de enkelte arbejder, som bestemmes i bilag N - Q,samt den samlede tilbudspris i 2004 priser.ArbejderPris [kr]Byggepladsindretning 4.711.514Jordarbejde 2.361.559Støbning af kælder 3.194.563Montagearbejde 3.483.266Samlet pris 13.760.902Tabel 21.1: Samlet tilbudspris21.2 PlanlægningPå figur 21.1 fremgår bemandingsplanen for de i rapporten udførte arbejder. Derudoverfindes en tidsplan for disse arbejder på Tegning "Tidsplan"og "Netværksdiagram".133

KAPITEL 21. ØKONOMI OG PLANLÆGNING12108Bemanding64201 11 21 31 41 51 61 71 81 91 101 111 121 131 141 151 161 171 181 191 201 211 221 231 241 251DageFigur 21.1: Bemandingsplan134

Del VKonklusion

stc0

Kapitel 22KonklusionI december 2001 blev Aalborg Kommune en del af VIVALDI-projektet, hvilket bl.a. stilledekrav til den kollektive trafiks serviceniveau. Endvidere havde der fra kommunens side gennemlængere tid været et ønske om at renovere bygningerne i forbindelse med den eksisterendegodsterminal i den sydlige del af John F. Kennedys Plads. Det blev derfor besluttetat kombinere de to projekter, hvilket udmundede i multicenteret kaldet "Kennedy Arkaden".Udover at den nye busterminal skulle Kennedy Arkaden også indeholde biograf, butikker,kontorer og tilhørende parkeringsfaciliteter. Med udgangspunkt i de udarbejdede tegningerer der i denne rapport behandlet udvalgte dele af bygningens endelige design.Projektet har hovedsageligt omhandlet den del af bygningen, der findes nord for modullinie17, som er blevet udformet som en selvbærende bygning. Dette betyder, at bygningens rumligestabilitet skal opnås uden anvendelse af de tilstødende bygninger, og dette er gjortved anvendelse af både stabiliserende vægge og kerner. Der er redegjort for stabilitetenved fordeling og nedregning af laster til fundamenterne, og eftervisning af at lasterne kanføres til fundamenterne er sket ved detaildimensionering af udvalgte konstruktionsdele. Debærende dele i konstruktionen udføres i beton, og der er foretaget detaildimensionering af enslaptarmeret stabiliserende væg i kernen, som er placeret i tårnet og en spændbetonbjælke,som udgør den nordlige understøtning af etagedækket på 3. etage. Denne spændbetonbjælkedimensioneres både som en før- og efterspændt bjælke og resultatet viser, at efterspændtebjælker er mest hensigtsmæssig for den selvbærende bygning. Endvidere er et etagekryds istueetagen og en samling mellem to lodrette vægelementer i en stabiliserende kerne dimensioneret.Alle de nævnte dimensioneringer er foretaget iht. de i DS 411 beskrevne vejledninger.Det er sikret, at den rumlige stabilitet fungerer som forudsat, dvs. at vandrette laster føresved skivevirkning i dækkene til de stabiliserende kerner og videre til fundamenterne. Skivevirkningensikres ved armeringen mellem dækelementerne, randarmeringen omkring dækkeneog ekstra armering i hjørnerne af dækkene, som alle er dimensioneret. Disse konstruktionsdeleer medvirkende til bygningens robusthed, som også sikres ved at konstruktionener statisk ubestemt. Endeligt er et slaptarmeret dækelements brandmodstand undersøgt, ogdet er fundet, at dette har tilstrækkelig bøjningsbæreevne og isoleringsevne efter 60 minpåvirkning af standardbranden.135

KAPITEL 22. KONKLUSIONKennedy Arkaden opføres med kælder under den sydøstlige del, og derfor skal der foretagesudgravning under terræn. Grundet grundvandsspejlets beliggenhed er det nødvendigtmed en sænkning af dette. Da der er fare for skade på fundamenterne under bygningerne iJyllandsgade, som er udført af egetræspæle, er det vigtigt at grundvandssænkningens rækkeviddeikke når disse bygninger. Dette sikres ved reinjicering af det oppumpede grundvand.Af hensyn til økonomien stabiliseres byggegruben mod nord og vest ved opførelse af frieafgravningsskråninger med en hældning på 1:1,5, men da området omkring byggepladsenunder opførelsen af kælderen stadig skal fungere som busholdeplads, er det pladsmæssigtnødvendigt at afstive byggegruben langs de resterende sider med spunsvægge. Da der ervarierende afgravningsdybder i byggegruben udføres den sydvendte spunsvæg som en frispunsvæg og den østvendte som en forankret spunsvæg. Forankringen sker ved jernbetonplader der placeres 0,4 m under terræn.I den nordlige del af byggegruben udgøres de øverste jordlag af ubæredygtige aflejringer,og det er derfor nødvendigt at fundere denne del af bygningen på pæle. Der dimensionereset statisk ubestemt pæleværk under en af de stabiliserende vægge i kernen i tårnet.Da byggepladsen er placeret i Aalborg midtby, er der ikke meget plads til rådighed underopførelse af bygningen. Derfor er indretning af byggepladsen af stor betydning. I dette projekter det valgt, at byggepladsens indretningen afhænger af hvilken fase byggeriet er i, ogdermed hvilke arbejder der udføres på det pågældende tidspunkt.Jordarbejdet i forbindelse med udgravningen til kælderen og sandpudefunderingen er behandlet,og det overskydende råjord transporteres til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal.Kælderen udføres under grundvandspejlet, hvilket har bevirket, at den udføres som en dobbeltkælderkonstruktion med omgivende dræn. Dette giver enkelte problematikker i forbindelsemed støbearbejdet, som er behandlet. Endvidere er der redegjort for montagen af tårnet ibygningens nordvestlige hjørne.For hver de nævnte arbejder er udformet en tids- og bemandingsplan og der er kalkuleret ettilbud på udførslen. Det samlede tidsforbrug for arbejderne er fundet til 8,5 måneder og densamlede pris er bestemt til 13,8mill.kr.136

Litteratur[Aalborg Byråd, 2001] Aalborg Byråd, 2001.URL: http://www.aalborgkommune.dk.Downloadet d. 29/3-2004.[Aalborg Kommune, 2001] Aalborg Kommune. Lokalplan 10-061. Aalborg Kommune,2001.[Aalborg Kommune, 2002] Aalborg Kommune, 2002.URL: http://www.aalborgbus.dk.Downloadet d. 29/3-2004.[Aalborg Kommune, 2003] Aalborg Kommune, 2003.URL: http://www.aalborgbus.dk.Downloadet d. 25/3-2004.[Anlægsteknik 1, 2001] Anlægsteknikforeningen. Anlægsteknik. Polyteknisk Forlag,2001, 1. udgave, 1. oplag.ISBN: 87-502-0975-4.[Anlægsteknik 2, 2003] Anlægsteknikforeningen. Anlægsteknik 2 - Styring af byggeprocessen.Polyteknisk Forlag, 2003, 1. udgave, 1. oplag.ISBN: 87-502-0944-2.[Arcelor RPS, 2004] Arcelor RPS, 2004.URL: http://www.sheet-piling.arcelor.com.Downloadet d. 21/4-2004.[Betonelement A/S, 2004] Betonelement A/S, 2004.URL: http://www.Betonelement.dk.Downloadet d. 30/3-2004.[B.N. Nielsen, 2004] Benjaminn Nordahl Nielsen.Arkaden. 2004.Gæsteforelæsning om Kennedy[Bolonius, 2002] Frits Bolonius. Montagebyggeri 2. Aalborg Universitet, 2002.[Bolonius, 2004] Frits Bolonius. Brandteknisk dimensionering af bærende konstruktioner.Aalborg Universitet, 2004.[C.V. Nielsen, 2004] Claus V. Nielsen. Noter til kurset: Brandteknisk dimensionering afbærende konstruktioner. 2004.137

LITTERATUR[Danoline A/S, 2004] Danoline A/S, 2004.URL: http://www.Danoline.dk.Downloadet d. 30/3-2004.[DS 409, 1998] Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner.1998, 2. udgave, 1. oplag.Dansk Standard,[DS 410, 1998] Norm for last på konstruktioner. Dansk Standard, 1998, 4. udgave, 1. oplag.[DS 411, 1999] Norm for betonkonstruktioner. Dansk Standard, 1999, 2. udgave, 1. oplag.[DS 415, 1984] Norm for fundering. Dansk Standard, 1984, 3. udgave, 1. oplag.[DS 415, 1998] Norm for fundering. Dansk Standard, 1998, 4. udgave, 1. oplag.[DS/INF 146, 2003] Robusthed - Baggrund og principper. Dansk Standard, 2003, 1.udgave.[Harremoës et al, 2000] Moust Jacobsen Harremoës, Krebs Ovesen. Lærebog i Geoteknik1. Polyteknisk Forlag, 2000, 5. udgave, 6. oplag.ISBN: 87-502-0577-3.[Harremoës et al, 2003] Moust Jacobsen Harremoës, Krebs Ovesen. Lærebog i Geoteknik2. Polyteknisk Forlag, 2003, 4. udgave, 7. oplag.ISBN: 87-502-0577-3.[Herholdt et al, 1985] Aage D. Herholdt et al. Beton-Bogen. Aalborg Portland, 1985, 2.udgave.ISBN: 87-980916-0-8.[Heshe et al, 2001] Gert Heshe et al. Betonkonstruktioner. Aalborg Universitet, 2001, 3.udgave.[Jacobsen & Thorsen, 1984] Grete Thorsen Moust Jacobsen. Lærebog i Fundering 1. AalborgUniversitetscenter, 1984, 4. udgave.[Jacobsen, 1977] Moust Jacobsen. Uddrag af Fundering, Kapitel 7 - Grundvandsproblemer.Instituttet for Vand, Jord og Miljøteknik & Laboratoriet for Fundering, 1977.[Jensen, 1991] Jesper Frøbert Jensen. Betonelementer, Håndbog i 4 bind. Betonelement-Foreningen, 1991, 1991.ISBN: 87-983-6970-9 Bd. 1-4.[Kloch, 2001] Søren Kloch. Noter vedr. spændbeton. Aalborg Universitet, 2001.[Lund, 2004] Vejleder: Willy Lund. 2004.[Nielsen, 2001] Benjamin Nordahl Nielsen. Aalborg Rutebilstation, Geoteknisk rapport.Carl Bro A/S, 2001.[PASCHAL A/S, 2004] PASCHAL Danmark A/S, 2004.URL: http://www.paschal.dk.Downloadet d. 01/5-2004.138

LITTERATUR[S.E.Beton A/S, 2004] S.E.Beton A/S, 2004.URL: http://www.sebeton.dk.Downloadet d. 26/4-2004.[Stürup A/S, 2004] Stürup A/S, 2004.URL: http://www.styrup.dk.Downloadet d. 2/5-2004.[Teknisk Ståbi, 1999] Erik Skettrup et al. Teknisk Ståbi. Teknisk Forlag A/S, 1999, 18.udgave, 2. oplag.ISBN: 87-571-2134-6.[Williams & Todd, 2000] J. D. Todd M. S. Williams. Structures. Macmillan Press LTD,2000.ISBN: 0-333-67760-9.139

140LITTERATUR