11.07.2015 Views

Gårdbo Sø – jeg en herregård mig bygge vil - Det tabte land

Gårdbo Sø – jeg en herregård mig bygge vil - Det tabte land

Gårdbo Sø – jeg en herregård mig bygge vil - Det tabte land

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Gårdbo Sø – <strong>jeg</strong> <strong>en</strong> herregård <strong>mig</strong> <strong>bygge</strong> <strong>vil</strong>Han kom fra Køb<strong>en</strong>havn, m<strong>en</strong> <strong>vil</strong>levære godsejer i det nordjyske. <strong>Det</strong> blevhan – og det med pomp og pragt, dahan udtørrede det fattige Nordjyl<strong>land</strong>sstørste sø, Gårdbo Sø, i år<strong>en</strong>e 1881‐83.D<strong>en</strong> nyslåede godsejer var <strong>en</strong> af datid<strong>en</strong>sdriftigste <strong>land</strong>vindingsmænd,<strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ør Jørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboe Lars<strong>en</strong>.Straks efter udtørring<strong>en</strong> gik Lars<strong>en</strong>i gang med at opføre d<strong>en</strong> imposantehovedbygning i neder<strong>land</strong>sk r<strong>en</strong>æssancestilmed røde tegl og ornam<strong>en</strong>teri sandst<strong>en</strong>. Arkitekt<strong>en</strong> var d<strong>en</strong> kongeligebygningsinspektør Martin Borch,<strong>en</strong> af hovedstad<strong>en</strong>s betydeligste repræs<strong>en</strong>tanterfor d<strong>en</strong> nationalromantiske<strong>bygge</strong>stil. Borch var fast arkitektfor De danske Spritfabrikker og deltogogså i opførels<strong>en</strong> af D<strong>en</strong> KongeligeVeterinær- og Landbohøjskole.Herregård<strong>en</strong> Gårdbogård ligger derd<strong>en</strong> dag i dag som et mindesmærkeover <strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ør Lars<strong>en</strong>s ev<strong>en</strong>tyrligeliv, og det »kongerige han vandt« iNordjyl<strong>land</strong>. Ej<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> er dog ikkelængere i slægt<strong>en</strong>s eje.Gårdbo SøFør d<strong>en</strong> store udtørringGårdbo Sø betragtes som <strong>en</strong> levningaf <strong>en</strong> meget stor fortidig fjord ellersø, der har strakt sig fra Vesterhavetved Tversted til Kattegat ved Frederikshavn.Udløbet lå i strand<strong>en</strong> vedTversted, m<strong>en</strong> <strong>land</strong>hævning, sandflugtog de <strong>vil</strong>dt vandr<strong>en</strong>de sandklitterlukkede udløbet, form<strong>en</strong>tlig <strong>en</strong>gangi Middelalder<strong>en</strong>. Sø<strong>en</strong>s vand banedesig derefter vej til Kattegat, samtidigmed at vandspejlet skrumpede ind.Flere steder i sø<strong>en</strong>s sandbund er derfundet ganske betydelige lag af muslingeskaller,herib<strong>land</strong>t også østers,h<strong>vil</strong>ket bekræfter hypotes<strong>en</strong> om forbindels<strong>en</strong>til havet.I 1828 beskrives Gårdbo Sø forførste gang af amtsforvalter Brinck-Seidelin:»Heri udgyder sig <strong>en</strong> å fra Tolne bakker,og d<strong>en</strong> har udløb g<strong>en</strong>nem Knasborg Åi Kattegat; d<strong>en</strong> har 2 1 ⁄2 mil i omkreds, og ersåledes d<strong>en</strong> største i amtet; d<strong>en</strong> er temmeligrig på fisk, især ål, er på nogle steder sålavvandet, at man kan vade derig<strong>en</strong>nem,m<strong>en</strong> på andre m<strong>en</strong>er egn<strong>en</strong>s bønder, at d<strong>en</strong>er meget dyb. D<strong>en</strong>ne søs udtørring er ej tilrådelig,da d<strong>en</strong> har sandflugt i bund<strong>en</strong>«.Endnu i 1852 dækkede sø<strong>en</strong>s vandspejl770 hektar, m<strong>en</strong> udstrækning<strong>en</strong>varierede voldsomt med årstiderne.Når stærke vinterstorme blokeredeudløbet i Kattegat med isflager, giksø<strong>en</strong> ofte over sine bredder. Disseoversvømmelser var til stor skade forde bønder, der ejede de lavtligg<strong>en</strong>de<strong>en</strong>ge ned til søbredd<strong>en</strong>. I sommer<strong>en</strong>1854 udstedte <strong>en</strong> <strong>land</strong>væs<strong>en</strong>skommis‐Beligg<strong>en</strong>de vest for Ålbæk og seks kilometer syd for Råbjerg Mile. Oprindeligt største søi Nordjyl<strong>land</strong> (indtil 1850) med 770 hektar vandareal og 15 kilometer i omkreds. Fra 1854sænkede lodsejerne vandspejlet, så arealet halveredes. I år<strong>en</strong>e 1881‐83 g<strong>en</strong>nemførtes d<strong>en</strong><strong>en</strong>delige tørlægning. I 1941‐45 blev der med statsstøtte opført ny pumpestation og foretagetdetaildræning. Frederikshavn kommune.Koordinater: 6383434, 579454.Gårdbo Sø – <strong>jeg</strong> <strong>en</strong> herregård <strong>mig</strong> <strong>bygge</strong> <strong>vil</strong> © Kjeld Hans<strong>en</strong> DET TABTE LAND • Nordjyl<strong>land</strong> 1


sion derfor et nyt regulativ for udløbetg<strong>en</strong>nem Knasborg Å, så vandstand<strong>en</strong>kunne sænkes, og forhold<strong>en</strong>e stabiliseresi d<strong>en</strong> store sø. <strong>Det</strong> blev begyndels<strong>en</strong>til d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige tørlægning.I de følg<strong>en</strong>de år blev blev å<strong>en</strong> uddybetmed 5‐6 al<strong>en</strong> (3,1‐3,8 meter) ogsø<strong>en</strong>s vandflade reduceret indtil halvdel<strong>en</strong>af 1852‐størrels<strong>en</strong>. Sænkning<strong>en</strong>af vandstand<strong>en</strong> gjorde det muligt atundgå de store oversvømmelser i vintermånederne,m<strong>en</strong> nu blev de sandedeindmarkslodder til g<strong>en</strong>gæld såtørre, at de ikke længere egnede sig tilat dyrke. Deres tynde grønsvær truedemed at bryde op i sandflugt på grundaf udtørring<strong>en</strong>.<strong>Det</strong> tidligere så gode fiskeri efterførst og fremmest ål, gedder, skallerog skrubber fik også aftag<strong>en</strong>de betydningefter 1854. Dog var der stadigseks fiskerbåde på sø<strong>en</strong> i foråret1867, hvor de drev krogfiskeri, sattebundgarn og røgtede <strong>en</strong> ålegård. Omsommer<strong>en</strong> vandrede store mængderaf glasål op i sø<strong>en</strong>. En »del familier« ernæredesig hele sommer<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nemved fiskeri, hed det i <strong>en</strong> samtidig beskrivelse.Også jagt<strong>en</strong> aftog efter 1854‐udtørring<strong>en</strong>,fordi det »brede bælte af høje siv«(tagrør) ved sø<strong>en</strong>s vestbred forsvandt.Tidligere havde der i træktiderne været»<strong>en</strong> betydelig del svaner, <strong>vil</strong>dgæs og ænder«samt yngl<strong>en</strong>de bekkasiner, tredækker,brushøns, rødb<strong>en</strong>, plettet rørvagtelog gravand. Tilbage i maj 1828 havdefuglesamler<strong>en</strong> Frederik Faber besøgtsø<strong>en</strong>, og forud<strong>en</strong> de almindeligesumpfugle observerede han angiveligt»små flokke« af temmmincks rylersamt havterne, dværgterne og sortterne;d<strong>en</strong> sidstnævnte var ligefremalmindelig. På <strong>en</strong>g<strong>en</strong>e konstateredehan lille vandsalamander, og i sø<strong>en</strong>fandtes der ål, gedder, skalle og smelt.Jørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboe Lars<strong>en</strong> satte sig præg på egn<strong>en</strong>i mere <strong>en</strong>d <strong>en</strong> forstand. Udover de dramatiskeændringer af topografi<strong>en</strong> var han <strong>en</strong> led<strong>en</strong>deskikkelse i <strong>land</strong>bofor<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>, formand for FrederikshavnEksportslagteri og Konservesfabrik,viceformand i <strong>Det</strong> jyske Haveselskab, medlemaf Hedeselskabets repræs<strong>en</strong>tantskab, medlem afSkag<strong>en</strong>sban<strong>en</strong>s bestyrelse, formand for Haglskadeforsikring<strong>en</strong>V<strong>en</strong>dsyssel samt adskilligekommissioner, udvalg og nævn. Han blev hædretsom ridder af Dannebrog i 1902, fik titel afetatsråd i 1911 og blev udnævnt til Dannebrogsmandi 1921.D<strong>en</strong> typiske <strong>land</strong>vindingsmandGårdbo Søs banemand tilhørte d<strong>en</strong>g<strong>en</strong>eration af handlekraftige <strong>land</strong>vindingsmænd,der tog over, efterhånd<strong>en</strong>som Dalgas-pionererne begyndte atfalde fra.Jørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboe Lars<strong>en</strong> var fødti 1851 på Sct. Jørg<strong>en</strong>sbjerg ved Roskilde,m<strong>en</strong> flyttede med forældr<strong>en</strong>etil Køb<strong>en</strong>havn som seks-årig. Fader<strong>en</strong>oparbejdede her <strong>en</strong> solid <strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ørforretning,hvor d<strong>en</strong> unge Jørg<strong>en</strong>hjalp til, m<strong>en</strong>s han gik på tekniskskole for at lære <strong>land</strong>måling og nivellering.Allerede fra barnsb<strong>en</strong> drømtehan dog om at komme til <strong>land</strong>bruget,og efter mange bønner gav fader<strong>en</strong>ssit samtykke. I 1868 kom Jørg<strong>en</strong> ud attj<strong>en</strong>e hos <strong>en</strong> forpagter ved Glostrup.Allerede året efter blev han imidlertidkaldt hjem. Der var brug for hami <strong>land</strong>vindingssag<strong>en</strong>s tj<strong>en</strong>este. Fader<strong>en</strong>havde besluttet at satse alt på d<strong>en</strong>store <strong>land</strong>vindingsbølge, der skylledeud over <strong>land</strong>et, så han havde solgt sinforretning i Køb<strong>en</strong>havn og købt <strong>en</strong>part af koncession<strong>en</strong> på Tastum Søved Skive. Han gik samm<strong>en</strong> med <strong>en</strong>af datid<strong>en</strong>s <strong>en</strong>ergiske kulturteknikere,kammerråd Emanuel R. Grove, om atudtørre d<strong>en</strong> 750 hektar store, fladvandedesø.Kammerråd Grove var født i Køb<strong>en</strong>havni 1812. Han blev uddannetsom ing<strong>en</strong>iør og havde været vandbygningsdirektørsid<strong>en</strong> 1850 i Slesvig,hvor han bl.a. <strong>bygge</strong>de havneslus<strong>en</strong>ved Husum. Efter 1864‐nederlagetmåtte han forlade det <strong>tabte</strong> hertug‐I september 1994 regnede det kraftigt i flere dage,og da pumpestation<strong>en</strong> var stoppet, steg vandetfra ringkanal<strong>en</strong> indover markerne og g<strong>en</strong>skabted<strong>en</strong> nordlige del af d<strong>en</strong> gamle Gårdbo Sø. Flyfotoeter optaget d<strong>en</strong> 21. september 1994 fra syd.Helt oppe nord for sø<strong>en</strong> lyser Råbjerg Mile op ihorisont<strong>en</strong>. S<strong>en</strong>ere samme efterår blev sø<strong>en</strong> atterpumpet tør. Foto: Lars Nordam-Ullitz.2DET TABTE LAND • Nordjyl<strong>land</strong>© Kjeld Hans<strong>en</strong>Gårdbo Sø – <strong>jeg</strong> <strong>en</strong> herregård <strong>mig</strong> <strong>bygge</strong> <strong>vil</strong>


D<strong>en</strong> udtørrede søbund ligger d<strong>en</strong> dag i dag træløs h<strong>en</strong>. Her er hverk<strong>en</strong> læhegn eller <strong>vil</strong>dtplantninger, m<strong>en</strong> uhindret udsyn som i gamle dages Nordjyl<strong>land</strong>.Ude i horisont<strong>en</strong> skimtes et par af de fem store NEG Micon vindmøller, som d<strong>en</strong> nuvær<strong>en</strong>de ejer har rejst.dømme for at v<strong>en</strong>de tilbage til kongeriget.Her nedsatte han sig somprivat ing<strong>en</strong>iør i Viborg, hvorfra handeltog i projektering og <strong>bygge</strong>ledelseaf forskellige <strong>land</strong>vindingsprojekter.Udover arbejdet i Tastum Sø var Grovemed til at danne det interess<strong>en</strong>tskab,som i sommer<strong>en</strong> 1869 gik i gang medtørlægningsprojektet for det <strong>en</strong>ormeKolindsund på Djurs<strong>land</strong>.Grove døde dog allerede i maj 1871,så han kom hverk<strong>en</strong> til at opleve dettørlagte Kolindsund eller Tastum Søved Skive.<strong>Det</strong> var Jørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboe Lars<strong>en</strong>,der på fader<strong>en</strong>s vegne ledede arbejdetmed afvanding<strong>en</strong> af Tastum Sø.Da det var til<strong>en</strong>debragt i 1873, stiftedehan samm<strong>en</strong> med sin farbror <strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ørfirmaetHans & Jørg<strong>en</strong> Lars<strong>en</strong>,der udførte <strong>en</strong> række større arbejderi hovedstad<strong>en</strong> og rundt om i <strong>land</strong>et,ofte med 3‐400 ansatte, frem til 1894.Personligt ledede Jørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboeLars<strong>en</strong> g<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af havn<strong>en</strong>epå Bornholm, der var blevet ødelagtaf århundredets store stormflod i november1872.I januar 1881 købte d<strong>en</strong> 30‐årigeJørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboe Lars<strong>en</strong> rett<strong>en</strong> til atudtørre Gårdbo Sø med to tilhør<strong>en</strong>debøndergårde. Han gik straks i gangmed projektet. Selve tømning<strong>en</strong> for‐løb glat, da der ikke skulle pumpes.D<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemførtes på to år. I det følg<strong>en</strong>deårti blev søbund<strong>en</strong> kultiveret ogbragt i omdrift, m<strong>en</strong>s Lars<strong>en</strong> sideløb<strong>en</strong>delod hovedhuset og de mangeavlsbygninger på Gårdbogård opføre.Efterhånd<strong>en</strong> krævede bedrift<strong>en</strong>mere og mere af Lars<strong>en</strong>s opmærksomhed.I 1894 solgte han hele sinforretning i Køb<strong>en</strong>havn og flyttedemed famili<strong>en</strong> perman<strong>en</strong>t til Nordjyl<strong>land</strong>.Et langt liv i Nordjyl<strong>land</strong>Før tørlægning<strong>en</strong> havde Gårdbo Sø <strong>en</strong>vanddybde på indtil otte fod (2,5 m).Vandspejlet lå dog hele 22 fod (6,9 m)over daglig vande i Kattegat, og detlaveste sted i dyndbund<strong>en</strong> lå 14 fod(4,4 m) over havet, og derfor gik detså nemt med tømning<strong>en</strong>. Først blevder gravet <strong>en</strong> 3,7 meter bred og 8,8 kilometerlang <strong>land</strong>kanal rundt om sø<strong>en</strong>for at føre vandet fra Nors Å samt alttilløb<strong>en</strong>de vand ud<strong>en</strong>om sø<strong>en</strong>. Samtidigfjernede man ålegård<strong>en</strong> i afløbet.D<strong>en</strong> havde opstemmet sø<strong>en</strong> med trefod (0,9 m). Derefter blev KnasborgÅ uddybet over seks kilometer – også tømte sø<strong>en</strong> sig selv ud i Kattegat.M<strong>en</strong> allerede efter de første århavde d<strong>en</strong> udtørrede søbund sat sigså meget, at Lars<strong>en</strong> i 1885 måtte uddybekanal<strong>en</strong> med yderligere to fod(0,6 m) for at sikre <strong>en</strong> tilstrækkeligafvanding. <strong>Det</strong> blev et dyrt arbejde,der kostede lige så meget som d<strong>en</strong>oprindelige kanal. I år<strong>en</strong>es løb sattedyndbund<strong>en</strong> sig yderligere, og i 1921lå de laveste arealer kun 3,7 meter overdaglig vande i Kattegat.Til g<strong>en</strong>gæld gav d<strong>en</strong> frugtbaredyndbund usædvanligt gode afgrøder.I de første 15 år ydede d<strong>en</strong> tørlagt søårligt to høstafgrøder ud<strong>en</strong> tilskud afgødning af nog<strong>en</strong> art.Famili<strong>en</strong> trivedes også godt i detnordjyske. Frem til sin død i 1931 fikJørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboe Lars<strong>en</strong> stig<strong>en</strong>deindflydelse ind<strong>en</strong>for <strong>land</strong>brug og ilokalpolitik. B<strong>land</strong>t <strong>en</strong> lang rækketillidsposter kan fremhæves, at hanblev formand for <strong>land</strong>bofor<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>»V<strong>en</strong>dsyssel« allerede i 1895, formandfor det nystartede Frederikshavns Eksportslagterii 1901 og <strong>land</strong>væs<strong>en</strong>skommissærfra 1914. Som formand forKvægavls- og Opdrætterfor<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>»Jersey« fra 1902 gjorde han <strong>en</strong> særligindsats, hvor han personligt lededeindkøb og import af 5200 stk. Jerseykvægdirekte fra ø<strong>en</strong> Jersey i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>gelskekanal. De gule køer er i dag spredtud over det ganske <strong>land</strong>, takket væreLars<strong>en</strong>s initiativ, der stadig huskes.Gårdbo Sø – <strong>jeg</strong> <strong>en</strong> herregård <strong>mig</strong> <strong>bygge</strong> <strong>vil</strong> © Kjeld Hans<strong>en</strong> DET TABTE LAND • Nordjyl<strong>land</strong> 3


På forslag fra Hedeselskabet, dergerne så plantningssag<strong>en</strong> fremmet iV<strong>en</strong>dsyssel, tog han initiativet til A/STolne Skov i 1906. Fra 1918 blev hanindvalgt i Hedeselskabets repræs<strong>en</strong>tantskab.G<strong>en</strong>nem hele sin karrierevar han desud<strong>en</strong> bestyrelsesmedlem iflere private aktieselskaber, herunderi A/S Søvang, der drev <strong>land</strong>bruget påd<strong>en</strong> udtørrede Tastum Sø. Han var bestyrels<strong>en</strong>stilsynsfør<strong>en</strong>de med drift<strong>en</strong>af d<strong>en</strong> store ej<strong>en</strong>dom.Lokalpolitisk opnåede han betydeligindflydelse som formand for Råbjergsogneråd fra 1898 til 1913, samtmedlem af Hjørring amtsråd 1910 til1928 og Horns Herreds skoledirektionfra 1915.Jørg<strong>en</strong> W<strong>en</strong>delboe Lars<strong>en</strong> døde påårets næstsidste dag i 1931. Trods sinstore kærlighed til Nordjyl<strong>land</strong> havdehan ønsket at komme hjem til Sjæl<strong>land</strong>efter sin død. Etatsråd Lars<strong>en</strong>ligger begravet ved Skt. Hans kirke iRoskilde.Hans <strong>en</strong>ke – »d<strong>en</strong> gamle grå«kaldte folk<strong>en</strong>e h<strong>en</strong>de – residerede påherregård<strong>en</strong> frem til 1940, hvor huni <strong>en</strong> alder af 83 år solgte ej<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>på grund af sygdom og flyttedehjem til Køb<strong>en</strong>havn. D<strong>en</strong> nye ejer blev<strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ør og arkitekt Georg Østergaard(1897‐1967), der var søn af <strong>en</strong>murermester i Frederikshavn.Markerne afvandes stadig g<strong>en</strong>nem et system afåbne grøfter, hvorfra vandet pumpes ud i ringkanal<strong>en</strong>rundt om d<strong>en</strong> tørlagte sø.Købt for tyskerp<strong>en</strong>geGeorg Østergaard var <strong>en</strong> <strong>en</strong>ergisk formandfor <strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ør- og arbejdsgiverfor<strong>en</strong>ing<strong>en</strong>i Frederikshavn, hvorhan i 1930’erne drev <strong>en</strong> lokal <strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ørvirksomhedmed vejbygning,cem<strong>en</strong>tarbejder m.v. D<strong>en</strong> slags virksomhedervar der straks bud efter, dad<strong>en</strong> tyske værnemagt besatte <strong>land</strong>et,og Georg Østergaard holdt sig ikketilbage.Allerede i april 1940 påtog Østergaardsig <strong>en</strong>trepris<strong>en</strong> for tyskerne medat anlægge Knivholt Flyveplads vestfor Frederikshavn. D<strong>en</strong> stod færdigved årets udgang. Samarbejdet medtyskerne gav <strong>en</strong> omsætning på 3,1mio. kr., h<strong>vil</strong>ket i nutidsværdi svarertil knap 69 mio. kr. I år<strong>en</strong>e 1937‐1939havde Østergaards årsomsætning ig<strong>en</strong>nemsnit ligget på 309.500 kr.(8,6 mio. kr.). <strong>Det</strong> var form<strong>en</strong>tligd<strong>en</strong>ne betydelige ekstra indtj<strong>en</strong>ing,der gjorde det muligt for ham at erhverveGårdbogård.Efter besættels<strong>en</strong> blev Georg Østergaardsigtet for værnemageri og forovertrædelse af prislov<strong>en</strong> ved at haveberegnet sig overpriser. Der blev dogaldrig rejst tiltale. I 1949 frafaldt politimester<strong>en</strong>i Ålborg sigtelserne medbemærkning<strong>en</strong> »sag<strong>en</strong> er håbløs«, bl.a.fordi der angiveligt manglede <strong>en</strong>række regnskabsbilag. Ifølge Østergaardvar bilag<strong>en</strong>e s<strong>en</strong>dt til Tysk<strong>land</strong>,hvor de var bortkommet. Lokalt klæberbeskyldningerne for værnemagerifortsat ved Østergaard d<strong>en</strong> dag i dag,til trods for at sigtels<strong>en</strong> blev opgivet.Da Østergaard rykkede ind påGårdbogård i 1940, overtog han etgammeldags og nedslidt <strong>land</strong>brug.Bygninger og maskiner var forældede,nogle kunne dateres helt tilbage til1880’erne. Søudtørring<strong>en</strong> var også iforfald. I lange perioder havde sø<strong>en</strong>været vandfyldt, især om vinter<strong>en</strong>, pågrund af sætninger i søbund<strong>en</strong> ogmangelfuld opr<strong>en</strong>sning af kanalerne.<strong>Det</strong> blev der nu rådet bod på.Allerede <strong>en</strong> måned efter vedtagels<strong>en</strong>af lov<strong>en</strong> om statsstøtte til <strong>land</strong>vindingi november 1940 ansøgte GeorgØstergaard om støtte til <strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemgrib<strong>en</strong>demodernisering af afvandingsanlæggeti Gårdbo Sø. I Stat<strong>en</strong>sLandvindingsudvalg var der nog<strong>en</strong>betænkelighed ved ansøgning<strong>en</strong>, dalov<strong>en</strong> ikke var beregnet på <strong>en</strong>keltmandsprojekter.Finansministerietsrepræs<strong>en</strong>tant i udvalget m<strong>en</strong>te også,at »godsejer Øster gaard er vist i øvrigt istand til selv at bekoste g<strong>en</strong>nemførels<strong>en</strong>af arbejdet«. Udvalgsformand<strong>en</strong> vardog af <strong>en</strong> and<strong>en</strong> m<strong>en</strong>ing, og sag<strong>en</strong>»Gårdbo Sø« blev oprettet med journalnummer47.D<strong>en</strong> blev både kostbar, kompliceretog langvarig.Hedeselskabet fik hurtigt udarbejdetet detailprojekt med <strong>en</strong> samletudgift på 220.000 kr. (4,3 mio. kr.),og d<strong>en</strong> 1. april 1941 fik Østergaardtilsagn om totredjedele af beløbeti statsstøtte samt et statslån til atdække d<strong>en</strong> rester<strong>en</strong>de tredjedel. M<strong>en</strong>han fik mere <strong>en</strong>d det. Ved Hedeselskabetsmellemkomst overtog han selv<strong>en</strong>trepris<strong>en</strong> med at udføre projektet.<strong>Det</strong> omfattede <strong>en</strong> pumpestation medto pumper, opr<strong>en</strong>sning og uddybningaf <strong>land</strong>kanal<strong>en</strong> samt detaildræning afhele søbund<strong>en</strong>.Ikke før sommer<strong>en</strong> 1944 gik det opfor medlemmerne i Stat<strong>en</strong>s Landvindingsudvalg,at Hedeselskabet havdeantaget Østergaard som hoved<strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ørpå hans eget projekt. <strong>Det</strong> blevafsløret, da udvalget måtte behandle<strong>en</strong> budgetoverskridelse på 141.000 kr.Pumpehuset er stadig det samme, som det derblev opført med betydelig statsstøtte i 1940’erne,takket være Stat<strong>en</strong>s Landvindingsudvalg.4DET TABTE LAND • Nordjyl<strong>land</strong>© Kjeld Hans<strong>en</strong>Gårdbo Sø – <strong>jeg</strong> <strong>en</strong> herregård <strong>mig</strong> <strong>bygge</strong> <strong>vil</strong>


Overalt i d<strong>en</strong> fede dyndjord ligger der stadigårhundredegamle hjertemuslinger fra d<strong>en</strong>gang,hvor Gårdbo Sø stod i forbindelse med havet.(2,6 mio. kr.) for allerede delvis udførtarbejde, som lå ud<strong>en</strong> for be<strong>vil</strong>ling<strong>en</strong>.Finansministeriets og Arbejdsministerietsrepræs<strong>en</strong>tanter i udvalgetrasede over d<strong>en</strong> skødesløse omgangmed statskass<strong>en</strong>s midler, og man truedemed <strong>en</strong> retssag mod Østergaard.Sag<strong>en</strong> blev dog ordnet i mindelighedved et møde mellem Hedeselskabetsdirektør og godsejer Østergaard isommer<strong>en</strong> 1945.Først i september 1952 kunnej.nr. 47 afsluttes <strong>en</strong>deligt. Regnskabetblev godk<strong>en</strong>dt, til trods for mangl<strong>en</strong>deudgiftsbilag for regnskabsåret1944/45. Disse skulle angiveligt værebortkommet i post<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> samledeanlægsudgift kunne pr. 1. november1947 opgøres til 437.427, 50 kr., h<strong>vil</strong>ketsvarer til 7,7 mio. kr. i 2006‐priser.Overskridels<strong>en</strong> var på 79 pct.,m<strong>en</strong> også det accepterede Stat<strong>en</strong>sLandvindingsudvalg.Herregård<strong>en</strong> skifterhænder – ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>Projektet var dog ikke langtidsholdbart.Allerede i 1962‐63 måtte GeorgØstergaard atter lade Hedeselskabetforetage <strong>en</strong> fornyet dræning af søbund<strong>en</strong>,m<strong>en</strong>s hans eg<strong>en</strong> tid som godsejervar ved at løbe ud.Efter flere blodpropper med langvarigehospitalsophold opgav Østergaardat drive ej<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> selv,og i 1964 blev Gårdbogård solgt tilhandelsmand Ejnar Fl<strong>en</strong>sted Niels<strong>en</strong>(1903‐1977). Han drev d<strong>en</strong> videre ud<strong>en</strong>de store ændringer eller investeringer,bortset fra lidt dræning og opførelseaf <strong>en</strong> ny svinestald.I 1972 meldte der sig <strong>en</strong> tilsynelad<strong>en</strong>dekapitalstærk køber, der foregavat have store planer for ej<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>.<strong>Det</strong> var pelsfabrikant H.C. Knuds<strong>en</strong>fra firmaet A/S Leidersdorff i Køb<strong>en</strong>havn.Knuds<strong>en</strong> var industrimand medstore forretninger i hovedstad<strong>en</strong> og iud<strong>land</strong>et, m<strong>en</strong> han var også <strong>en</strong> dristigspekulant.Efter købet lod Knuds<strong>en</strong> udarbejdedriftsplaner for et større kvæghold ogflere grise, m<strong>en</strong> gård<strong>en</strong> kunne ikkeføde de mange dyr, fordi d<strong>en</strong> udtørredesø atter trængte til dræning. Allede store planer <strong>en</strong>dte dog brat, daH.C. Knuds<strong>en</strong> fik <strong>en</strong> dom for skattesvig.D<strong>en</strong> medførte, at stat<strong>en</strong> overtogGårdbogård.D<strong>en</strong> 1. marts 1975 solgte stat<strong>en</strong>ej<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> 23‐årige Vinc<strong>en</strong>sChristian Lerche, der var født på B<strong>en</strong>zonsdalGods ved Ishøj på Sjæl<strong>land</strong>.Han lod sø<strong>en</strong> nydræne i 1977 ud fra<strong>en</strong> nøgtern vurdering af bonitet<strong>en</strong> påde 394 hektar under plov, hvoraf kun170 hektar af søarealet skønnedes atvære egnet som basis for et r<strong>en</strong>tabelt,moderne <strong>land</strong>brug.Lerche solgte Gårdbogård i 1999til d<strong>en</strong> nuvær<strong>en</strong>de ejer, <strong>en</strong>trepr<strong>en</strong>ørSv<strong>en</strong>d Aage Christians<strong>en</strong>. Han købted<strong>en</strong> i skarp konkurr<strong>en</strong>ce med AageV. J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>s Fonde, der ønskede at erhvervesø<strong>en</strong> for at naturg<strong>en</strong>opretted<strong>en</strong> som Nordjyl<strong>land</strong>s største sø. M<strong>en</strong>pris<strong>en</strong> blev for høj for naturfond<strong>en</strong>e,så det blev Sv<strong>en</strong>d Aage Christians<strong>en</strong>,der løb med herlighed<strong>en</strong>.Natur<strong>en</strong> i dag<strong>Det</strong> store <strong>land</strong>brug består i dag afmarkblokke på hver 5‐10 ha og opdeltaf åbne grøfter med masser af tagrør,brænd<strong>en</strong>ælder og tidsler langs kanterne.I det opgravede dynd fra grøfterneses mange skaller af muslingerog østers.Fuglemæssigt er der ikke meget atskrive om. <strong>Det</strong> meste af vinter<strong>en</strong> opholderder sig gerne et par hundredesangsvaner på de frosne marker,m<strong>en</strong> mest markant var d<strong>en</strong> store flokaf ravne, der tidligere holdt til ved et<strong>land</strong>brug med fri<strong>land</strong>sgrise lige nordfor d<strong>en</strong> gamle sø. Her blev der iagttagetsmåflokke med hele 68 ravnesom maksimum i september 2007. Idag er svinebruget lukket. Også traneparretfra d<strong>en</strong> nærligg<strong>en</strong>de RåbjergMile gæster af til d<strong>en</strong> udtørrede sø,hvor både vagtel og <strong>en</strong>gsnarre høreshyppigt i sommertid<strong>en</strong>. Rådyr – og afog til også dådyr og krondyr – fra d<strong>en</strong>ærligg<strong>en</strong>de plantager trækker ud påde åbne marker for at græsse. I <strong>land</strong>kanal<strong>en</strong>lever der både mink, ilder ogodder. Afløbet fra Gårdbo Sø sker somnævnt g<strong>en</strong>nem Knasborg Å, hvor mankan være heldig at træffe både isfugl,bjergvipstjert og vandstær.Botanisk er der ikke længere nogetsærligt at iagttage i området.Danmarks Naturfredningsfor<strong>en</strong>ingslokalkomite i Frederikshavnhar i 2007 forsøgt at indlede <strong>en</strong> dialogmed godsejer Sv<strong>en</strong>d Aage Christians<strong>en</strong>om at g<strong>en</strong>etablere d<strong>en</strong> storesø, m<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> resultat. Ejer<strong>en</strong> er ikkeinteresseret i at opgive sit velfunger<strong>en</strong>de<strong>land</strong>brug. Derimod har hanselv planer om at etable <strong>en</strong> mindre søi d<strong>en</strong> nordlige del af området, hvorhan også kunne tænke sig at rejse etudsigtstårn og anlægge <strong>en</strong> natursti.KilderBrinck-Seidelin, L.C.: Hjørring Amt. 1828.Fotografisk g<strong>en</strong>optryk, Historisk Samfund forV<strong>en</strong>dsyssel 1978.Faber, F.: Kort Efterretning om <strong>en</strong> zoologiskRejse til det nordligste Jyl<strong>land</strong> i Sommer<strong>en</strong>1827. Tidsskrift for Naturvid<strong>en</strong>skaberne, 1828 p.243‐256.Forfatter<strong>en</strong>s besøg på lokalitet<strong>en</strong>, 25.9. 2005.Gaardboe, Peter A.: Beskrivelse af Gaardboe Sø iHorns Herred, Hjørring Amt. Samlinger til jydskhistorie og topografi, bd. 1, s. 422‐430. 1866‐1867.Bønkel, Regnar: Gaardbo – sø og gård i hundredeår 1881‐1981. Udgivet af Jubilæumsudvalget 1981.Rigsadvokat<strong>en</strong>, P-sager, j.nr. P.22.555.Stat<strong>en</strong>s Landvindingsudvalg, j.nr. 47. Rigsarkivet.Stat<strong>en</strong>s Landvindingsudvalg, 3. møde, 19.12. 1940.Torp Oles<strong>en</strong>, Eigil: Skag<strong>en</strong>s Odde – <strong>en</strong> naturguide.Geografforlaget 2005.Gårdbo Sø – <strong>jeg</strong> <strong>en</strong> herregård <strong>mig</strong> <strong>bygge</strong> <strong>vil</strong> © Kjeld Hans<strong>en</strong> DET TABTE LAND • Nordjyl<strong>land</strong> 5


Plantelivet ved og omkring Gårdbo SøTBU 1/16‐1: Gårdbo SøGårdbo Sø er nu helt afvandet ogopdyrket.Vegetationstyper: MarkHøjere planter: 1900‐1979: KødetHindeknæ(o), Eng-Svingel(o),Mose-Vintergrøn(o)Lokalitetskode: + B III rKilder: se Wind 1992.TBU 1/16‐2: GårdbogårdI samm<strong>en</strong>sætning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> 84hektar store, privatejede GårdbogårdPlantage indgår i førsterække beplantninger af nåletræertillige med mindre bevoksningeraf løvtræer.Vegetationstyper: Nåleskov,løvskovHøjere planter: 1900‐1979:Alm. Eg, Strand-Kamille(o),Enkelt Månerude(o), Alm.Slangetunge(o), Hvid St<strong>en</strong>kløver,Brodbladet Vandaks(o)Svampe: 1900‐1979: Exidiag<strong>land</strong>ulosa(o), Mucilagospongiosa(o), Sclerotiniatrifoliorum(o)Lokalitetskode: + S III rKilder: se Wind 1992.TBU 1/18‐2: Knasborg ÅD<strong>en</strong> uregulerede Knasborg Åafvander Gårdbo Sø og løberud i Kattegat. Vandet er stærktbelastet.Vegetationstyper: VandløbHøjere planter: 1900‐1979:Strand-Kamille, Krum Star(o)Lokalitetskode: 0‐+ V III sKilder: se Wind 1992.Fuglelivet i dagMed tilladelse fra Dansk Ornitologisk For<strong>en</strong>ing bringes her et uddrag af DOF-bas<strong>en</strong>, der rummer et megetstort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i <strong>land</strong>et. Ønskes der <strong>en</strong> detaljeret ogaktuel status for fuglelivet ved Gårdbo Sø, så brug dette link: www.dofbas<strong>en</strong>.dkHerunder ses <strong>en</strong> oversigt over de 109 fuglearter (og racer), som var registreret fra Gårdbo Sø pr. 1. marts2008. I par<strong>en</strong>tes ses antallet af observationer og individer ialt.Skarv (1/10)Tårnfalk (26/38)Stor Flagspætte (2/4)Kærsanger (17/36)Fiskehejre (9/12)Dværgfalk (5/5)Hedelærke (1/2)Rørsanger (1/1)Sort Stork (1/1)Lærkefalk (1/1)Sanglærke (7/128)Tornsanger (3/4)Knopsvane (2/4)Vandrefalk (8/8)Landsvale (1/1)Havesanger (1/1)Pibesvane (11/156)Agerhøne (13/35)Skovpiber (1/1)Munk (1/1)Sangsvane (67/4274)Vagtel (36/96)Engpiber (1/6)Gransanger (2/3)Sædgås (2/45)Fasan (1/1)Gul Vipstjert (2/19)Løvsanger (2/4)Kortnæbbet Gås (4/148)Vandrikse (1/1)Gul Vipstjert, Nordlig (2/48)Sumpmejse (1/2)Blisgås (1/16)Engsnarre (18/40)Bjergvipstjert (4/4)Topmejse (3/4)Grågås (13/179)Trane (32/81)Hvid Vipstjert (3/25)Blåmejse (1/1)Grågås (13/179)Strandskade (2/4)Vandstær (1/1)Musvit (1/18)Canadagås (16/219)Pomeransfugl (7/49)Gærdesmutte (2/7)Rødrygget Tornskade (2/2)Gravand (4/21)Hjejle (28/14062)Rødhals (1/1)Stor Tornskade (2/2)Gråand (3/82)Vibe (58/7550)Nattergal (2/2)Skovskade (3/6)Hvepsevåge (1/1)Almindelig Ryle (1/1)Rødstjert (1/1)Husskade (1/4)Rød Gl<strong>en</strong>te (8/10)Småspove (2/6)Bynkefugl (13/37)Allike (3/207)Havørn (2/2)Storspove (7/85)St<strong>en</strong>pikker (6/30)Råge (1/1)Rørhøg (5/5)Stormmåge (1/23)Ringdrossel (1/3)Sortkrage (4/5)Blå Kærhøg (33/38)Sildemåge (2/6)Solsort (3/19)Gråkrage (13/1009)Hedehøg (2/3)Sølvmåge (1/70)Sjagger (8/978)Ravn (43/611)Duehøg (2/2)Ringdue (7/407)Sangdrossel (1/1)Stær (16/3125)Spurvehøg (5/5)Gøg (4/5)Vindrossel (1/3)Skovspurv (1/6)Musvåge (45/212)Natugle (2/2)Misteldrossel (3/15)Bogfinke (2/37)Fjeldvåge (18/25)Skovhornugle (6/13)Græshoppesanger (1/1)Kvækerfinke (1/200)Fiskeørn (2/2)Natravn (2/2)Sivsanger (3/4)Grønirisk (1/2)6DET TABTE LAND • Nordjyl<strong>land</strong>© Kjeld Hans<strong>en</strong>Plantelivet ved og omkring Gårdbo Sø


Stillits (2/7)Bjergirisk (2/205)Snespurv (6/208)Bomlærke (34/592)Grønsisk<strong>en</strong> (1/35)Lille Korsnæb (1/4)Gulspurv (11/307)Tornirisk (1/8)Lapværling (1/20)Rørspurv (1/1)Herunder ses <strong>en</strong> oversigt over de 5 andre dyr (<strong>en</strong>d fugle), som var registreret fra Gårdbo Sø pr. 1. marts2008 . I par<strong>en</strong>tes ses antallet af observationer og individer i alt.Hare (1/1)Ræv (2/3)Odder (3/6) Dådyr (1/1) Rådyr (16/111)Herunder ses <strong>en</strong> oversigt over de 49 fuglearter (og racer), som var registreret fra Gårdbogård pr. 1 marts2008. I par<strong>en</strong>tes ses antallet af observationer og individer i alt.Pibesvane (1/12)Hjejle (1/10)Sortrygget Vipstjert (1/1)Husskade (1/8)Sangsvane (2/264)Vibe (5/706)Vandstær (6/6)Sortkrage (1/1)Gravand (2/9)Storspove (1/4)Gærdesmutte (2/2)Gråkrage (2/210)Rød Gl<strong>en</strong>te (1/1)Sølvmåge (1/50)Bynkefugl (1/2)Ravn (14/453)Rørhøg (1/1)Sølvmåge, Almindelig (1/300)Sortstrubet Bynkefugl (1/1)Stær (3/1180)Blå Kærhøg (1/1)Svartbag (1/5)St<strong>en</strong>pikker (2/8)Bogfinke (2/20)Spurvehøg (1/1)Ringdue (2/260)Sjagger (2/270)Lille Korsnæb (2/6)Musvåge (5/10)Gøg (1/1)Misteldrossel (1/1)Dompap (2/2)Fjeldvåge (1/1)Slørugle (1/1)Sivsanger (1/1)Gulspurv (1/70)Tårnfalk (2/2)Natravn (3/4)Tornsanger (1/4)Bomlærke (4/220)Agerhøne (1/1)Sanglærke (4/42)Sortmejse (1/1)Vagtel (6/7)Landsvale (1/330)Musvit (1/4)Engsnarre (3/4)Gul Vipstjert, Nordlig (1/2)Rødrygget Tornskade (10/18)Herunder ses <strong>en</strong> oversigt over de 4 andre dyr (<strong>en</strong>d fugle), som er registreret fra Gårdbogård pr. 1 marts 2008.I par<strong>en</strong>tes ses antallet af observationer og individer i alt.Pindsvin (1/1) Ræv (1/1) Krondyr (2/5) Dådyr (2/12)Fuglelivet i dag© Kjeld Hans<strong>en</strong> DET TABTE LAND • Nordjyl<strong>land</strong>7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!