Kortbølge-Radio i Sommermaanederne, - Søg i OZ

Effekten gaar tabt som Varme (Røret arbejder i den saa-kaldte underspændte Tilstand). Foruden dette ved direkteopvarmede Rør saa kendte Forhold kommer ved indirekteopvarmede Rør to Forhold, der yderligere nedsætter Virkningsgraden.Forbindelsesledningerne til Emissionselektroderne har,saalænge disse ikke ved deres rumlige Anbringelse erafstemt til Generatorfrekvensen, meget smaa Impedanser,saaledes at der ikke kan opstaa tilstrækkeligt stort Spændingsfaldtil Frembringelse af en kraftig Gittervekselspænding.Rørets Udstyring bliver svag — Røret arbejder stadigunderspændt. Kapaciteten mellem Emissionselektrode ogGlødetraad kobler med voksende Frekvens Glødekredsenfastere til Generatorkredsen og gør derved Tabene større,særlig hvis Glødestrømstilledningerne giver Anledning til,at der opstaar staaende Bølger. Dette kan faa Røret tilat gaa ud af Sving.Desforuden maa man betænke, at Strømmene ved megethøje Frekvenser foruden at være tidsbestemte ogsaa er sted-bestemte, idet der opstaar indviklede Strøm- og Spændings-fordelinger langs Elektrodeforbindelsesledningerne. Hervedopstaar Muligheden for en skadelig Afledning af HF-Energii Midten af Emissionskredsen.Alle disse Ubehageligheder ved indirekte opvarmede Rørkan undgaas, idet man udformer Emissionsledningerne somAfstemningskredse, hvor Emissionselektroderne, Katoderne,er tilkoblet med den ene Side eller med begge Sider.Ved Afstemning af Emissionskredsen til Generatorfrekvensenopnaar man en Forhøjelse af OscillatorsvingningskredsensVekselstrømsmodstand. Man forhindrer uønskede Høifre-kvenspotentialdifferencer i Glødekredsen, som ellers vildeopstaa paa Grund af Kapaciteten mellem Katode og Glødetraad,ved en Art Afkobling, bevirket ved Strømforgrening. Ligeledesopnaar man ved at indføre Midtpunkt paa Katodeforbindelsesledningerneat faa et virkeligt Spændingsnulpunkti Senderen. Derigennem forhindres Energiafledning, Virkningsgradenforøges, og tillige forhindrer man, at Oscillatorengiver sig til at svinge med forkerte Frekvenser. Yderligereundgaar man at indbygge Spærrekredse i Glødestrømstilled-ningerne.Fortsættes.Praktisk Højspændingskilde til QRP-Sendere.Efter „QST".Ved tidligere Lejligheder er Problemet Pladespændingfra lavspændt Jævnstrøm til transportable Smaasenderetaget op til Behandling*). Et enkelt Arrangement, hvisVirkemaade ogsaa er baseret paa Vibrator — Transformatorprincippet,er nu blevet udarbejdet af W8VJ ogW8IDE, saaledes at man, udover Summeren og Transformatorenikke behøver at anskaffe flere Komponenter.Yderligere kan almindeligt AC-Net ogsaa tilkobles, hvoret saadant er tilgængeligt.73Princippet gaar i Korthed ud paa at bruge en almindeliglille AC Transformator, montere Ensretter og Filterpaa normal Maade og forbinde en 6 Volts Autoakkumulatori Serie med en Fordrulle til en af de Glødestrøms-viklinger paa Transformatoren, der ellers ikke bruges —helst en 5 Volts Vikling. Har man Adgang til Vekselstrøm,forbindes den rigtige Primær til Nettet paa normalMaade. Diagrammet viser Detaljerne.kanW8VJ anbefaler Anvendelse af en Transformator, dergive ca. 300 Volt paa hver Side af Centertappen.Som Apparatet er vist her, er det velegnet til at forsyneen Low-power Sender med Strøm. Men hvis man yderligeresætter endnu en Filterdrossel og en 8 MF Kondensator i,kan det ogsaa bruges til en Modtager. I sidstnævnte Tilfældehar det vist sig at være gavnligt at anbringe Ford-rullen i en jordforbundet Metaldaase for at undgaa QRMfra Vibratoren.Rørenes Glødestrøm kan aftages fra passende Viklingeri Transformatoren, men det anbefales at bruge Batterirørog forsyne disses Glødetraade med Strøm direkte fraAkkumulatoren eller eventuelt fra Tørbatterier.*) Pladespænding fra lavspændt Jævnstrøm („OZ“ 1933 Side 100).Interessante engelske Omformere („OZ“ 1933 Side 108).(Oversat af OZ5MK).I Anledning af Fuchs-Diskussionen.Det glæder mig oprigtigt at se OZ2Q kritisere Artiklenom Fuchs-Antennens Mellemkreds i „OZ“. Det kan ikkeundgaas, at man ved Læsningen faar det Indtryk, at Forfatterenhar haft til Hensigt at skrive en god, populærArtikel om et nyttigt Emne, men hans Svaghed for matematiskElegance har ført ham paa Afveje, og Resultateter mindre godt. Dertil kommer Oversætterens øjensynligeMangel paa Fortrolighed med matematisk Udtryksmaade(f. Eks. Side 39, Sp. 2 : „d forestiller en Konstant").1 al Almindelighed gælder det desuden, at Formlernestypografiske Opstilling i „OZ“ er under al Kritik. Manhar nu engang indenfor Tekniken visse alment brugte Bogstav-