Reserveofficeren 2 / 2005 - Hovedorganisationen for Personel af ...

More documents

Recommendations

Info

Anvendelse Reserveofficerens tidligere primære anvendelse i mobiliseringshæren som henholdsvis delingsfører, næstkommanderende i underafdelingen samt underafdelingschef vil ændres som konsekvens af forliget. Anvendelsen af officerer af reserven i Hæren vil fremadrettet primært bestå af stabstjeneste i afdelings- og højere stabe i rammen af Stab Hærens Operative Kommando, Danske Division, Divisionstropperne eller 1. henholdsvis 2. Brigade. Funktionsniveauet vil være fordelt fra premierløjtnant til oberstløjtnant. Tjenesten vil primært skulle forrettes inden for områderne operationer, efterretningstjeneste, logistik, virket som forbindelsesofficer, pressetjenesten og i mindre grad inden for uddannelse. Herudover vil der fortsat være et ikke ubetydeligt behov for sundhedsfagligt personel, ligesom de sproguddannede officerer af reserven vil finde anvendelse uanset operationstype. I forbindelse med denne anvendelse må også officerer af reserven forvente at skulle deltage i Hærens indsættelser i internationale missioner, hvilket principielt vil kunne ske over alt i verden. Anvendelsen af officerer af reserven forventes dog i vid udstrækning primært at ske i forbindelse med "vedligeholdelse" af det eller de udsendte kontingenter, og således ikke i et "hårdere" "First Force in – First Force out" scenarium. Derudover vil der i begrænset omfang kunne ske en substituering af linieofficerer, der udsendes fra eksisterende stillinger i den hjemlige struktur med henblik på deltagelse i internationale operationer. Antallet af "lønbærende" kontrakter til officerer af reserven vil i den fremtidige struktur være cirka 200, heraf cirka 125 på reaktionsstyrkekontrakter samt cirka 70 på basis- og tillægskontrakter. Derudover tænkes der etableret en pulje bestående af cirka 400 officerer af reserven, inklusiv cirka 100 sprogofficerer. Denne "400-mands 8 RESERVEOFFICEREN 2/2005 pulje" vil blive meddelt "udgiftsneutrale" basiskontrakter. Tilvejebringelsen af ovennævnte personel vil ske blandt de af reserveofficererne der i dag er aktive. Efterfølgende påtænkes puljen vedligeholdt gennem et årligt indtag af cirka 20 personer samt af linieofficerer der fratræder deres stillinger med henblik på en civil karriere. Forankring Som en konsekvens af regimenternes ændrede struktur samt oprettelsen af Forsvarets Personeltjeneste, forventes også Reserveofficersudvalgenes struktur i fremtiden at ville ændres. De forskellige modeller for udvalgenes struktur er senest drøftet i regi af Hærens Operative Kommandos Reserveofficersudvalg og vil fremadrettet blive behandlet i Forsvarskommandoen med henblik på en endelig stillingtagen til strukturfastlæggelsen. Uddannelsesmæssige konsekvenser Den fremtidige uddannelse behandles i øjeblikket i en af Hærens Operative Kommando nedsat arbejdsgruppe (AG OF-R) under ledelse af Chefen for Personeluddannelsessektionen. I AG indgår repræsentanter fra de operative myndigheder, Hærens Officersskole, Hærens Sergentskole samt relevante ressortsektioner fra Stab Hærens Operative Kommando. Herudover kan indgå ad hoc medlemmer fra Reserveofficersforeningen, Forsvarskommandoen, Forsvarsakademiet (Institut for sprog), samt, fra 1. april 2005, Forsvarets Personeltjeneste. AG har til opgave at udarbejde planer for uddannelser til officerer af reserven, opgøre ressourcebehov, fremsætte forslag til uddannelses- og tjenesteforløb samt forslag til gradsstrukturen. For nærværende påtænkes uddannelsen at skulle indeholde et teoretisk modul på Hærens Officersskole efterfulgt af tjeneste i en af de ovennævnte stabe. Reserveofficerernes fremtidige opgaver i Hæren vil primært være som stabsofficerer og sprogofficerer i rammen af den operative struktur med henblik på indsættelse i internationale operationer. Billedet forestiller en natpatrulje under øvelse Azur Kentaur II – billedet er taget med NightShot. Omfanget og indholdet af et eventuelt Videreuddannelsestrin I for militære ledere af reserven i Hæren (VUT-I/L-R) er uafklaret, hvorimod VUT-II/L-R ikke forventes gennemført i fremtiden. Besættelse af stillinger på højeste funktionsniveau for officerer af reserven forudses således at ville ske, ved meritoverførelse af den enkeltes civile kompetencer sammenholdt med indhentet praktiske erfaring fra deltagelse i internationale operationer samt øvelsesaktiviteter eller ved anvendelse af linieofficerer der ikke længere er fastansatte grundet ønsket om en civil karriere. Behov Sammenfattende vil der også i fremtiden være et behov for reserveofficerer om end behovet numerisk vil være mindre end tidligere. Den aldersmæssige sammensætning af reserveofficerer vurderes i gennemsnit at ville være yngre end for nærværende. Reserveofficerernes fremtidige opgaver i Hæren vil primært være som stabsofficerer og sprogofficerer i rammen af den operative struktur med henblik på indsættelse i internationale operationer. Foto: KS M.G. Andersen/HOK
CIMIC – under overfladen Debatten om CIMIC fortsætter. Jesper Burlin der har arbejdet som CIMIC-officer i Irak og startede debatten, svarer i dette indlæg på de mange kommentarer om hans synspunkter AF KAPTAJN-R JESPER BURLIN I sidste nummer af Reserveofficeren var der op til flere indlæg, henvisende til den tidligere rejste debat om CIMIC og CIMIC`s rolle. Jeg vil gerne sige tak til alle dem der har bidraget til denne debat med interessante og spændende holdninger. Med baggrund i denne diskussion vil jeg dog gerne knytte et par kommentarer. Tidligere udsendt ved den danske bataljon i Irak, Anders Graugaard, skriver i sit indlæg, at han ikke mener at hverken genopbygningen i Irak eller CIMICs rolle er haltende eller fejlagtig. Årsagerne til dette er, ifølge Graugaard, at man har en overordnet genopbygningsplan, et godt samarbejde med nødhjælporganisationer og en god gennemførelse af projekter og kontrol af disse. Danske indsats har været alt for ringe Først og fremmest er det positivt at høre, at der nu er et samarbejde med nogle hjælpeorganisationer og åbenbart en operationaliserbar genopbygningsplan. Dette ændrer dog på ingen måde mine gennemgående konklusioner om, at den danske indsats på genopbygningsområdet har været alt for ringe. Der er ingen tvivl om, at man kan komme langt med en pragmatisk indstilling og en høj grad af opstillingsberedskab i opgaveløsningen. Det var tilfældet i CIMIC enheden på hold 3 og har sikkert også været tilfældet med de andre hold. Dette var grundlæggende for, at vi kunne løse vores opgave så succesfuldt som vi gjorde, i forhold til de præmisser der var til stede. For at finde grunden til mine konklusioner, må man grave et lag dybere. Det, som er det altoverskyggende problem, er, at forsvarets strukturer og organisation på ingen måde er gearet til at løse den opgave, man vil løse i Irak. Det gælder holdning, materiel og mandskabs- og uddannelsesmæssigt. Resultatet bliver en overordnet løsning af lav standard, i stedet for en løsning af høj standard. Således udvikles civilsamfundet alt for lang- somt. Man har i forsvaret på ingen måde evnerne til at genopbygge institutioner, infrastruktur og civile samfund på den måde, som Irak kræver. Adskil opgaverne Kritikere af denne konklusion vil argumentere for, at når nødhjælpsorganisationer og NGO’er ikke vil deltage i arbejdet på grund af sikkerheden, så er der kun de militære enheder tilbage til at løse denne opgave. Dette er et logisk argument, men tilhængere overser et vigtigt alternativ. Alternativet er, at man lader danske GO’er, eksempelvis Danida, beskyttet af militære styrker, gennemføre genopbygningsarbejdet. Standarden ville utvivlsomt højnes, hvis det var civile mennesker med en passende erfaring og uddannelse, der udførte genopbygningsarbejdet (kan ses som nye arbejdsopgaver for reserveofficerer). Når sikkerheden er forbedret vil NGO’erne blive aktører i missionsområdet og GO’erne kan træde i baggrunden. Dermed kan man holde civile og militære opgaver adskilt. Dette er kun et alternativ, men det er sikkert, at der bliver nødt til at ske strukturelle og organisatoriske ændringer for at optimere indsatsen, især i missionsområder uden NGO’er. Derfor mener jeg, at det er naivt af Graugaard, ikke at ville sætte spørgsmålstegn ved CIMICs og Danmarks indsats i Irak. Militæret har en blind plet I det seneste nummer af magasinet Hærnyt redegør major P.E.E. Andersen (STCH Irak/hold 3) for CIMICs opgaver og løsningen af disse, på Irak hold 3. Hans konklusion er, at erfaringerne fra Irak ikke giver grundlag til at overveje ændringer i CIMICs arbejde. Han mener, at både uddannelse af CIMIC personel og midlerne til rådighed har været tilstrækkelige. Jeg kan desværre langtfra genkende dette postulat og mener, at det er helt fejlplaceret. Netop de erfaringer vi har fra Irak, giver begrundelse for, at man voldsomt revurderer både CIMICs organisation og arbejdsopgaver. Hans konklusion illustrerer meget godt det militære systems svaghed til at forstå de processer der er i spil. Denne holdning er måske årsagen til, at der så ofte, som også Graugaard giver udtryk for, er forståelsesproblemer mellem stabe og CIMIC personel. Koordineret vidensudveksling Til sidst vil jeg tillade mig at komme med en opfordring. Efterhånden er der inden for reservepersonellets kredse oparbejdet en stor erfaring med CIMIC arbejde i forskellige missioner, som Irak, Balkan og Afghanistan. Meget personel er aldrig blevet debriefet og dermed kommer erfaringerne ikke til andres nytte. Hvorfor indkalder CIMIC/HOK ved Karen Schultz eller HOK ikke til en dag med en koordineret vidensudveksling for alle CIMIC folk? Så kunne de forskellige erfaringer fra forskellige missioner bruges konstruktivt til fremtidige opgave og dermed undgår man at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang. Viden kan man aldrig få for meget af. Læs mere om debatten: Reserveofficeren 1 – 2005 på www.roid.dk og Hærnyt 1 – 2005 på www.hok.dk Foto: Tech. Sgt. Scott Reed, U.S. Air Force/ Department of Defense Billedet forestiller en amerikansk kampvognskører der hilser på to irakiske børn under udførelsen af et lægeprojekt rettet mod civilbefolkningen. RESERVEOFFICEREN 2/2005 9
Page 1 and 2: RESERVEOFFICEREN Reserveofficersfor
Page 3 and 4: Reserveofficersforeningen skifter s
Page 5 and 6: ��
Page 7: Flyvevåbenet rykker! Generel Milit
Page 11 and 12: ��
Page 13 and 14: Patruljekonkurrencer i ROID 2005 S
Page 15 and 16: 10-12 JUN 2005 Åbne Nordiske Meste
Page 17 and 18: 24 - 29 JUL 2005 26 JUN - 08 JUL 20
Page 19 and 20: kationer DDR’s militære spionage
Page 21 and 22: Tildeling af orden HM Dronningen ha
Page 23 and 24: Københavnskredsen Formand: Kaptajn

Reserveofficeren 2 / 2005 - Hovedorganisationen for Personel af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?